Øerne er et af flere aspekter i konflikten mellem de to lande, hvor deres fælles historie også spiller en væsentlig rolle.

Transkript

1 3/10/2014 Kinas omstridte øer Arbejderen UAFKLAREDE GRÆNSER Kinas omstridte øer Kinas grænser ligger ikke fast. Landet strides med sine naboer om en række ø-grupper i omkringliggende have. De for det meste ubeboede øer er i sig selv stort set værdiløse, m havet er fyldt med ressourcer. Særligt den ukendte mængde af ressourcer under havbunden er værdifuld, og efterhånden som disse ressourcer bliver tilgængelige, optrappes Kinas ø-konflikter også. Landegrænserne i Asien er stadig flydende, og territorialkonflikter hører bestemt ikke fortiden til. Især Kina er involveret i konflikter med næsten alle sine naboer, mest prominent med Japan om de ubeboede øer, som kineserne kalder Daioyu og japanerne Senkaku. FOTO: Wikimedia/Al Jazeera English I sidste weekend samledes de delegerede i den kinesiske Folkekongres til det årlige møde. Mens de øverste punkter på dagsordenen var markedsmekanismer, velfærdsrefromer og bekæmpelse af korruption, står Kina samtidig midt i en række territoriale stridigheder om ø-grupper i Det Østkinesiske og Sydkinesiske Hav. Den mest fremtrædende konflikt har det seneste stykke tid været konflikten med Japan om en ubeboet ø-gruppe i Det Østkinesiske Hav. Ø-gruppen hedder Senkaku på japansk og Diaoyu kinesisk, mens kinerserne i Taiwan kalder den for Diaoyutai. Så sent som forrige onsdag meddelte den kinesiske premierminister, Li Keqiang, i forbindelse med åbningen af Kinas Folkekongres, at Øerne er et af flere aspekter i konflikten mellem de to lande, hvor deres fælles historie også spiller en væsentlig rolle. Især Japans imperialistiske fortid og besættelse af store dele af Kina giver anledning spydigheder de to lande imellem, og konflikten er optrappet gennem de seneste par år mar : mar :59 GRÆNSER rrj@arbejderen.dk KINAS TERRITORIALE KONFLIKTER Senkaku/Diaoyu: Ø-gruppe i Det Østkinesiske som Kina og Japan gør krav på. Det Sydkinesiske Hav: Kina strides med Vietna Filippinerne, Malaysia om flere ø-grupper. Brunei desuden krav på en del af havet. Arunachal Pradesh: Kina og Indien er aldrig en om en fastlæggelse af grænsen. Området, som ligg den østligste del af Himalaya er under indisk kontr 1/5

2 landets militærbudget øges med 12,2 procent i år. Foreløbigt er det en krig på ord, men de to lande beskylder gensidigt hinanden for at optrappe konflikten. For eksempel har Kinas ambassadør i Stobritannien, Liu Xiaoming, udtalt til britiske ITV, at der er flere lighedstegn mellem Japans handlinger i dag og Nazitysklands handlinger op til Anden Verdenskrig. Han henviser blandt andet til Japans premierminister Shinzo Abes ønske om at ændre den japanske forfatning og blandt andet afskaffe den kendte artikel ni, som forbyder Japan at gå i krig. - Jeg ser gerne en forfatningsændring, og mit parti har allerede offentliggjort et ændringsforslag som inkluderer artikel ni, udtalte Abe i et interview med magasinet Foreign Affairs sidste sommer. MILITÆR OPRUSTNING I januar 2013 øgede Japan da også sit forsvarsbudget for første gang i 11 år. Og i december vedtog landets regering at øge forsvarsbudgettet yderligere de næste fem år. Det øgede budget skal bruges på droner, fly og amfibiekøretøjer. Men det er ikke kun Japan, der opruster. Både Kina og USA har de seneste år øget deres militære fokus på Stillehavsområdet og Det Østkinesiske Hav. Japan og USA indgik i 1960 en forsvarspagt, og der er omkring amerikanske soldater udstationeret i Japan. kineserne kaldes området Sydtibet. Aksai Chin: Kontrolleret af Kina. Indien gør kra området som en del af den indiske region Jammu Kashmir i den vestligste del af Himalaya. KINA Kina er verdens folkerigeste land med omkring miliarder indbyggere. Hovedstad: Beijing. Kina har verdens største militær med et samlet personel på cirka 2,3 millioner. Kina er verdens næststørste økonomi, kun ove af USA. BNP: 12,26 billioner dollars (2012). Militære udgifter: 1,99 procent af BNP (2012). BNP per indbygger: 9100 dollars. JAPAN I begyndelsen af dette årti gjorde USA desuden Asien til sin militære hovedprioritet, og tilbage i oktober 2012 beskrev Arbejderen, hvordan USA har omringet Kina med militærbaser. Dengang udtalte daværende lektor ved Aalborg Universitet Xing Li, at Kina var dybt frustreret og nervøs over udviklingen. >> LÆS ARTIKEL: USA strammer løkken om Kina Også Kinas militærbudget er øget konstant gennem de seneste årtier. Så sent som forrige onsdag meddelte den kinesiske premierminister, Li Keqiang, i forbindelse med åbningen af Kinas Folkekongres, at landets militærbudget øges med 12,2 procent i år. I starten af januar fortalte det kinesiske dagblad China Daily, at det kinesiske militær er i gang med en omstrukturering. Ifølge dagbladet vil der blive oprettet en fælles militærkommando, som vil betyde, at militæret hurtigere og mere effektivt kan reagere på en krise, hedder det. Japans indbyggertal er omkring 127 millioner. Hovedstad: Tokyo. Japan var i 2012 verdens fjerde største økonom med en BNP på ca. 4,6 billioner dollars. Militært personel: Ca Militære udgifter: 0,99 procent af BNP. BNP pr. indbygger: dollars. HISTORIEN TIL DISKUSSION Japans imperialistiske fortid og den fælles historie, som Kina og Japan har haft i det 20. århundrede, vækker følelser og spiller også en rolle i konflikten. Shinzo Abe møder hård kritik i nabolande som Kina og Sydkorea, som var blandt ofrene for Japans forbrydelser før og under Anden Verdenskrig. De kræver, at Abe anerkender, at disse forbrydelser overhovedet fandt sted. - Vi opfordrer Japan til at reflektere grundigt over sin historie, overholde sit tilsagn om en fredelig udvikling og tage konkrete skridt til at forbedre forholdet til sine naboer for at opretholde regional fred. Sådan sagde Geng Yansheng fra det kinesiske forsvarsministerium ifølge den russiske tv-kanal Russia Today i december 2013, efter at Japan havde besluttet at øge sit militærbudget. Det Japanske Imperium allierede sig i løbet af 1930'erne med Nazityskland. De to lande underskrev i 1936 Antikominternpagten, der havde til formål at bekæmpe Sovjetunionen og de kommunistiske partier verden over, som var sluttet sammen i Komintern. 2/5

3 Samtidig invaderede Japan blandt andet Korea, hele Sydøstasien og store dele af Kina. Specielt massakren i Nanjing i 1937 huskes af kineserne. Her dræbte den japanske hær ifølge det populærhistoriske magasin History omkring mennesker. Under Anden Verdenskrig var Japan som en del af "aksemagterne" allieret med Nazityskland og det fascistiske Italien. Efter atombomberne over Hiroshima og Nagasaki kapitulerede Japan. Japans ny forfatning, og især artikel ni, som trådte i kraft i 1947, skulle forhindre landet i at gentage de forbrydelser, det begik før og under krigen. Som følge af pacifismeartiklen blev landet altså i princippet demilitariseret efter nederlaget i Anden Verdenskrig, men har dog siden opretholdt såkaldte "selvforsvarsstyrker", som er et reelt militær. Det er denne artikel, Shinzo Abe nu ønsker at stryge fra forfatningen, og ifølge BBC's reporter Rupert Wingfield-Hayes udnytter Abe krisen mellem Japan og Kina for at få opbakning til sine forfatningsreformer. LUFTFORSVARSZONER I november 2013 oprettede Kina en såkaldt luftforsvarszone i Det Østkinesiske Hav. Det udløste et ramaskrig i Japan, og det japanske udenrigsministerium udtalte, at Japan aldrig vil anerkende en sådan zone. Den canadiske nyhedsside Global Research skrev den 4. januar, at Kina allerede i 2010 informerede Japan om planerne om en luftforsvarszone. En luftforsvarszone er et luftrum udenfor et lands grænser, typisk over hav. Zonen kræver eksempelvis, at alle fly, som nærmer sig, skal identificere sig og oprette radioforbindelse med det pågældende lands myndigheder. Ifølge netavisen Asia Times har over 20 lande oprettet luftforsvarszoner. Fænomenet er især udbredt i Øst- og Sydøstasien og Stillehavsområdet. Den kinesiske luftforsvarszone overlapper Japans egen og inkluderer den omstridte ø- gruppe Senkaku/Diaoyu. Den kinesiske regering fastholder imidlertid, at luftforsvarszonen er oprettet i henhold til almindelig international praksis. Den canadiske nyhedsside Global Research skrev den 4. januar, at Kina allerede i 2010 informerede Japan om planerne om at etablere en luftforsvarszone. Ø-KONFLIKTEN Efter årtiers stilstand blussede konflikten om øgruppen Senkaku/Diaoyu op igen i efteråret 2012 i forbindelse med, at den japanske stat købte tre af øerne fra en privat ejer og dermed nationaliserede dem. Taiwan gør også krav på ø-gruppen, fordi den taiwanesiske regering opfatter øerne som en del af Taiwan. Det gør den kinesiske regering for så vidt også, men opfatter altså også Taiwan som en del af Kina. Og dermed er Diaoyu-øerne ifølge kineserne også en del af Kina. Ifølge Joyman Lee fra Yale University blev ø-gruppen annekteret af Japan efter den japanske sejr i den kinesisk-japanske krig Overfor Foreign Affairs pointerede Shinzo Abe sidste sommer, at det skete i henhold til datidens internationale love. Efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig kom den japanske ø-gruppe Okinawa under amerikansk administration indtil Det inkluderede også de ubeboede øer, som amerikanerne brugte til militære øvelser. Da USA overlod administrationen af Okinawa til Japan i 1972 fulgte også småøerne med. 3/5

4 NATURRESSOURCER I et interview med Foreign Affairs ligeledes i sommeren 2013 udtaler Kinas ambassadør i USA, Cui Tiankai, at Kina i forbindelse med begivenhederne i 1972 fremsatte sit krav på øerne. Desuden påpeger han, at de to regeringer dengang blev enige om at tilsidesætte problemet på ubestemt tid for at sikre en fredelig løsning. Denne status quo burde Japan vende tilbage til, mener Cui. Men Shinzo Abe er lodret uenig: - En sådan påstand betyder, at Japan skal anerkende, at der eksisterer et suverænintetsproblem, siger han til Foreign Affairs. - Vi har aldrig indvilget i at tilsidesætte spørgsmålet om Senkaku-øerne. Kineserne lyver, når de påstår, at vi har gjort det tidligere. Abe påstår, at man i Beijing udelukkende gjorde krav på øerne, fordi FN i begyndelsen af 1970'erne sagde, at der muligvis var naturressourcer under havbunden. De sidste års teknologiske udvikling har netop gjort det muligt at bore efter ressourcer på dybere vand end hidtil, skriver National Geographic. Det betyder, at den olie og gas, som man formoder findes under havbunden ved ø-gruppen, nu er kommet inden for rækkevidde. Hvor store mængder, det drejer sig om, er imidlertid endnu uvist. PENGEØEN Men striden om Senkaku/Diaoyu er ikke den eneste territorialkonflikt, Kina er involveret i. Også i Det Sydkinesiske Hav strides Kina med sine naboer om en række ø-grupper. Kinas territoriale krav dækker nemlig stort set hele havet. Det er først og fremmest Vietnam og Filippinerne Kina strides med, men Malaysia og Brunei gør også krav på dele af havet. Omkring 40 småøer, sandbanker, rev og lignende ligger spredt i Det Sydkinesiske Hav. Ifølge kinesiske tal kan der potentielt være tale om op mod 213 milliarder tønder olie. Det svarer til 10 gange så meget som USA's oliereserver. Den største ø-gruppe hedder Paracel Islands. Vietnam gør krav på ø-gruppen, som indtil 1974 var administreret af Sydvietnam. Kina annekterede, efter mindre kampe med vietnameiske tropper, øerne i forbindelse afslutningen på Vietnamkrigen. I 2012 grunlagde Kina byen Sansha på den største af øerne. Sansha fungerer som Kinas administrative centrum i Det Sydkinesiske Hav, men der bor under mennesker i byen. Som en del af Paracel ø-gruppen ligger også den lille ø med det tiltalende navn Money Island, "Pengeøen". Og netop penge i form af naturressourcer er da også det udbytte, kineserne regner med at få ud af deres besiddelser i havet. Der er et par sikre gevinster ved at besidde havets småøer. Fiskeindustrien i Det Sydkinesiske Hav er omfattende, og fungerer desuden som levebrød for flere tusinder. Derudover har havet strategisk betydning. Det er den direkte vej mellem Det Indiske Ocean og den vestlige del af Stillehavet, og er en væsentlig handelsrute. Men det er først og fremmest de mere usikre fremtidsudsigter, der gør ø-grupperne tiltrækkende. Ifølge BBC tyder kinesiske skøn på store mængder olie og gas i undergrunden. Men vurderingerne varierer meget. Ifølge kinesiske tal kan der potentielt være tale om op mod 213 milliarder tønder olie. Det svarer til 10 gange så meget som USA's oliereserver. 4/5

5 I amerikanske skøn ligger tallene dog væsentligt lavere på omkring 28 milliarder tønder olie. Det anslås, at gasforekomsterne i Det Sydkinesiske Hav løber op i omkring 25 tusind milliarder kubikmeter. Det er ifølge BBC det samme som eksempelvis Qatars gasreserver. ASIENS LANDEGRÆNSER - Der skal ikke være noget forsøg på at optegne nye linjer på kortet i det 21. århundrede i Europa. Sådan har NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen sagt i forbindelse med krisen i Ukraine og med henvisning til halvøen Krim. De europæiske grænser har i mange år stort set været stabile og uændrede, og få steder i Europa er grænserne uafklarede. Og sådan skal det altså ifølge Anders Fogh Rasmussen fortsætte med at være. Situationen er anderledes i Asien. Flere steder i verdensdelen ligger grænserne ikke fast, og i de fleste tilfælde betyder det uafsluttede territoriale stridigheder, som strækker sig op mod 70 år tilbage i tiden. Ø-konflikterne i de Øst- og Sydkinesiske Have er eksempler på dette. Kina strides også med Indien om landegrænser i Himalayabjergene, som dog foregår på et mere afdæmpet nveau. Kina er verdens næststørste økonomi, på vej til at overgå USA som den største. Samtidig er Kina verdens folkerigeste land, og ressourcebehovet er steget voldsomt gennem flere årtier, og stiger fortsat. Desuden betyder den teknologiske udvikling, at de ressourcer der eventuelt måtte gemme sig under havbunden rundt om Kina snart er indenfor rækkevidde. Kina kontrollerer Det Sydkinesiske Hav, og har brug for hver en dråbe olie der kan hentes op fra undergrunden. Det kan de "små" naboer i syd næppe ændre på. Men Senkaku/Diaoyu ø-gruppens fremtid er mere usikker. Øerne kontrolleres af Japan, men Kina står fast på sit krav, og den kinesiske flåde patruljerer i området. Samtidig har USA gjort klart, at forsvarspagten mellem USA og Japan også omfatter den lille ø-gruppe, som altså er endt i centrum af en konflikt mellem verdens tre største økonomier. LÆS OGSÅ > Konflikten om Diaoyu-øerne optrappes dagligt > Japan opruster mod Kina Tilføj en kommentar... Slå også indhold op på Facebook Slår op som Wilfred Gluud (Skift) Tilføj kommentar Facebook - socialt tilføjelsesprogram 5/5