Midtvejsevaluering af Café Klare - natcaféen for kvinder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af Café Klare - natcaféen for kvinder"

Transkript

1 Midtvejsevaluering af Café Klare - natcaféen for kvinder December 2011 Ane Kirk 1

2 Resumé Denne rapport indeholder resultaterne af midtvejsevalueringen af Café Klare, en natcafé for kvinder. Café Klare er et toårigt projekt, der drives af Mændenes Hjem efter aftale med Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Projektet er en del af Københavns Kommunes initiativer til at reducere antallet af kvindelige sofasovere og er finansieret af satspuljemidler. Projektet startede d , åbnede dørene til natcaféen d og har dermed kørt i halvdelen af den samlede projektperiode pr Denne midtvejsevaluering gennemføres i perioden og rummer resultaterne af de første 8 måneders arbejde. I perioden har Café Klare haft 153 brugere og har haft mellem 150 og 270 besøg pr måned, hvilket svarer til en gennemsnitsbelægningsprocent på 29 %. For at imødekomme brugernes behov igangsatte Café Klare d et tre måneders forsøg med udvidede åbningstider i aftentimerne på hverdage fra kl. 22 til i stedet at åbne kl. 19. Dette har medvirket til at øge besøgstallet markant fra oktober til november, hvor belægningen for november er 35 %, og helt oppe på 50 % i den sidste del af november. Der arbejdes på at forlænge dette initiativ, og weekenderne ønskes også omfattet af den udvidede åbningstid. Café Klare har en relativt stabil tilgang på ca. 20 nye kvinder pr. måned. To tredjedele af alle brugerne har modtaget individuel rådgivning i Café Klares dagfunktion, og en tredjedel er udsluset til andre tilbud. Café Klare har et stort netværk af samarbejdspartnere og udgør en kendt og anvendt platform for kontakt til brugerne for relevante aktører. Café Klare har en bred målgruppe, der bedst kan beskrives som hjemløse og udsatte kvinder med og uden misbrug, der ikke genkender sig selv i andre tilbud som eksempelvis krisecentre. Cirka 30 % af Café Klares brugere er misbrugende, cirka 40 % er psykisk påfaldende (herunder findes en del overlap mellem de to grupper), og den største del af brugerne er voldsudsatte. Café Klare bruges af hjemløse kvinder, der ellers ville have sovet på gaden. Café Klare bruges i høj grad af kvinder, der ellers ville have overnattet som sofasovere. Dette gælder især for de unge hjemløse, for de førstegangshjemløse og for de voldsudsatte. Café Klare bruges også som et tilbud af de kvinder, der har været udsat for overgreb på blandede nattilbud og af de kvinder, der ikke vil bruge disse blandede tilbud af frygt for at blive udsat for overgreb. Brugerne beskrives indgående gennem en opdeling i fler- og førstegangshjemløse, hvoraf 60 % er flergangshjemløse, mens 25 % er førstegangshjemløse. Der er flere markante forskelle på de to grupper. De førstegangshjemløse er langt mere interesserede i at modtage og opsøge hjælp end de flergangshjemløse. Halvdelen af førstegangshjemløse er mellem 18 og 29 år, mens halvdelen af de flergangshjemløse er mellem år. Både i forhold til misbrugsmønstre og boligforhold er der væsentlige forskelle. De stofmisbrugende udgør 40 % af de flergangshjemløse, mens bare to førstegangshjemløse registreres som begyndende stofmisbrugere. 80 % af de førstegangshjemløse er uden fast bolig, mens dette kun er gældende for 50 % af de flergangshjemløse. Voldsudsathed er en udbredt problematik for Café Klares brugere. Omkring 40 % af Café Klares brugere er psykisk påfaldende, og en stor del af disse er ikke registreret med andre problematikker. Evalueringen er baseret på analyser af udtræk fra det interne journalsystem, på aften-, nat- og dagrapporter, samt af interviews med fire brugere, interviews med dag- og natpersonalet og interviews med relevante samarbejdspartnere; Mændenes Hjem, Sundholms Kvindeafdeling, Røde Kors Natherberg for kvinder, samt Hjemløseenhedens projekt Særtræk. Endelig trækkes der også på viden genereret ved et fyraftensmøde Kvinder i hjemløshed d , som Café Klare afholdt i forbindelse med evalueringen med oplæg fra samarbejdspartnerne; Kofoed Skoles ungdomsboliger, Hjemløseenhedens projekt Særtræk og LOKK. Rapporten er udarbejdet af Ane Kirk med Dorrit Pedersen tilknyttet som konsulent. 2

3 Indhold Resume Indledning... 6 Tale af Mikkel Warming, Socialborgmester i Københavns kommune : Evalueringens udgangspunkter Evalueringens rammer... 9 Københavns Kommunes hjemløsestrategi... 9 Projektskitsen for akuttilbud til kvinder... 9 Samarbejdsaftale om natcafé til kvinder i Lyrskovgade Definitioner Evaluerings spørgsmål Metode og materialer : Indhold og efterspørgsel Et døgn på Café Klare Kvindecafé Kvindernes møde med hinanden Den første gang Café Klares pædagogiske arbejde Efterspørgsel og behov Ydelser Café Klare er kun for kvinder Viden Café Klare fremover Café Klares brugere Café Klares målgruppe Café Klares brugere Førstegangshjemløs og flergangshjemløs Information, anonymitet og cpr. nr Alder, indtægter og bolig Hjemløs - med fast bolig De unge Psykisk påfaldende Misbrug

4 4.2.8 Voldsudsathed Tilhørsforhold og baggrund Delkonklusioner Forløb, samarbejder og flow Forløb Flergangshjemløse Førstegangshjemløse Brugergrupper og forløbstyper Forskellige forløb, forskellige arbejdsgange Rådgivning og motivering Arbejdsområder Tid, fleksibilitet og anonymitet Arbejdstiden og arbejdsområder Rådgivning tilbudt Flow: Nye brugere og udslusning Nye brugere Udslusning Delkonklusioner Konklusioner, erfaringer og dilemmaer Svar på evalueringens spørgsmål Erfaringer derudover De væsentligste dilemmaer Litteraturliste Bilag 1: Registreringsfelter i stamdatakortet Bilag 2: Kategoriseringer af journal-udtræk

5 Liste over figurer Figur 1: Antal brugere af kvindecaféen i gennemsnit i perioden Personer Figur 2: Antal besøg pr. måned i perioden Personer Figur 3: Brugen af sovestol i forhold til brugen af seng i perioden I procent Figur 4: Efterspørgsel på ydelser i perioden Antal Figur 5: Centrale Karakteristika for Café Klares 153 brugere i perioden Antal personer og procent Figur 6: Misbrug og salg af seksuelle ydelser i perioden Personer Figur 7: Hjemløshedssituation blandt Café Klares 153 brugere i perioden Procent Figur 8: Oplyst cpr.nr. for hhv. fler- og førstegangshjemløse i perioden I procent Figur 9: Aldersfordeling blandt de fler- og førstegangshjemløse brugere i perioden I procent Figur 10: Boligsituation for de fler- og førstegangshjemløse brugere i perioden I procent Figur 11: Boligsituation blandt Café Klares 153 brugere i perioden I procent Figur 12: Grunde til funktionel hjemløshed blandt de flergangshjemløse brugere i perioden Figur 13: Forløbstyper for unge flergangshjemløse i perioden Personer Figur 14: Forløbstyper for de unge førstegangshjemløse i perioden Personer Figur 15: Psykisk påfaldende fler- og førstegangshjemløse brugere i perioden Personer Figur 16: Medproblematikker for de psykisk påfaldende fler- og førstegangshjemløse i perioden Personer Figur 17: Misbrug blandt de fler- og førstegangshjemløse brugere i perioden Procent og personer Figur 18: Registreringskommune for fler- og førstegangshjemløse brugere i perioden Personer Figur 19: Statsborgerskab for de flergangshjemløse uden sociale rettigheder i Danmark i perioden Personer Figur 20: Fler- og førstegangshjemløse med andre etniske baggrunde end dansk i perioden Personer Figur 21: Antal kvinder med ophold på 110-institutioner pr. md i Københavns Kommune i perioden januar 2010-november Figur 22: Omfang og kontekst af målgruppe i forhold til Café Klares brugere Figur 23: Arbejdsområder i perioden Antal indlæg i internt journalsystem Figur 24: Nye brugere på Café Klare i perioden Personer Figur 25: Udslusning fra Café Klare i perioden Personer

6 1. Indledning Denne evalueringsrapport er udarbejdet og færdiggjort kun 9 måneder efter, at Café Klare slog dørene op for hjemløse kvinder. Arbejdet med disse grupper kræver lange kontinuerlige forløb, stor fleksibilitet og et lydhørt relationsarbejde. Det tager tid at starte et nyt sted op, og den ene dag ligner ikke den anden. Allerede i november, ser situationen anderledes ud, end den gjorde i f.eks. oktober. Midtvejsevalueringen skal derfor bruges til at give et billede af tendenser i forhold til målgruppen og arbejdsforløb i projektets opstartsfase. Rapporten giver mulighed for at se tilbage på et indledende år fyldt med spændende udfordringer og erfaringer og fremad på, hvordan vi kan gøre Café Klare til et endnu bedre tilbud. Det er kommet bag på mig, hvor spændende det kan være at se ens daglige praksis omformuleret til tal og grafer. Som socialarbejder har man tit en god fornemmelse af, hvad der rører sig, men sjældent tid til at analysere helheden. Evalueringsrapporten ville ikke være blevet til noget uden et stort engagement og interesse fra mange parter. Jeg vil derfor gerne rette en stor tak til brugerne, der medvirkede i interviews til rapporten, til samarbejdspartnere, der tog sig tid til at snakke med vores evaluator og til personalet, der stillede op til interviews, optællinger og løbende sparring. Særligt vil jeg rette en tak til vores eksterne konsulent Dorrit Pedersen, der gennem processen har bidraget med værdifulde og kvalificerede kommentarer og har guidet vores evaluator gennem opgaven med kyndig hånd. Sidst, men ikke mindst, TAK til vores evaluator Ane Kirk, der med lydhørhed, stædighed og en stor arbejdsindsats står som afsender af rapporten. I en ikke prioriteret rækkefølge fortæller rapporten blandt andet: - At der er brug for tilbud kun for kvinder! Vi har i skrivende stund haft kontakt til over kvinder, enten ved henvendelse på adressen eller via telefonisk kontakt med kvinden, kvindens pårørende eller en samarbejdspartner i situationer, hvor der er brug for en akut løsning, for at kvinden kan komme trygt gennem natten. Det viser sig næsten altid, at der udover dette er behov for et tilbud med et lydhørt og aktivt motivationsarbejde samt effektiv opfølgning og støtte til en mere langsigtet løsning. Med denne erfaring i ryggen, er det næsten umuligt at forestille sig København uden et tilbud som Café Klare. - Tallene i evalueringsrapporten giver os et alarmerende billede af, at der er mange flere unge hjemløse kvinder, end man måske har været klar over. Birger Mosholt, leder af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, gav ved Café Klares Fyraftensmøde klart udtryk for, at disse unge mennesker har brug for massiv opbakning, og at der i høj grad mangler kvalificerede opfølgningstilbud. - Et anonymt tilbud som Café Klare har vist sig at være et reelt alternativ til gaden eller til tilfældige overnatningsløsninger, såkaldt sofasovning, for kriseramte, sindslidende kvinder. Psykisk syge kvinder, som ifølge Aksel Graversen og Katja Møller-Jørgensen fra Særtræk, ved Københavns Kommunes hjemløseenhed, ellers er svære at komme i kontakt med. Vores tal giver en indikation på, at denne gruppe sandsynligvis er større, end man tidligere har været opmærksom på kvinder er registrerede som fysiske henvendelser på adressen. Men de telefoniske henvendelser, hvor registreringen desværre har været for mangelfuld, fortæller, at der er mange flere, der har været i kontakt med os. 6

7 - Langt de fleste af kvinderne, der har overnattet på Café Klare, har fortalt, at de har været udsat for vold. Disse kvinder kan desværre ikke være på de etablerede krisecentre, pga. en kaotisk adfærd, en påtrængende sindslidelse eller et misbrug. Café Klare vil gøre alt for at kvalificere vores tilbud til disse kvinder og være et alternativ til krisecentrene i akutte situationer samtidigt med, at vi lige som Birgit Søderberg, formand for LOKK, gjorde ved Café Klares Fyraftensmøde - vil råbe højt op om manglende langsigtede løsninger. - Afslutningsvis kan vi konstatere, at hjemløse kvinder med alkohol- eller stofmisbrug eller psykiske lidelser har brug for steder som Café Klare, hvor man kan komme som man er og samtidigt blive mødt med respekt. Nogle gange er en akut natcafé lige hvad der skal til. I andre faser af livet skal der fastere boformer til, for at kvindens motivation for en stabiliseret livssituation skal kunne til varetages. Flere af Café Klares brugere er efterfølgende blevet indlogeret på Herbergecenter Sundholms skærmede kvindeafdeling, siden afdelingen åbnede i juni i år samt på andre skærmede tilbud, som vi har et konstruktivt samarbejde med. Men vi kan, lige som Eva Skov, projektleder for hjemløseforeningen SAND s kvindenetværk, konstatere, at der mangler permanente boliger, flere herbergspladser, og at der mangler et kvindeherberg, der er fysisk adskilt fra mandlige beboere. Britta M. Lindqvist, daglig leder på Café Klare København den 12. december

8 Tale af Mikkel Warming, Socialborgmester i Københavns kommune Til Café Klares fyraftensmøde Kvinder i hjemløshed d. 22. november 2011 holdt Socialborgmester Mikkel Warming en indledende tale. Talen placerer Café Klare i den socialpolitiske kontekst hvori natcaféen blev tænkt, og giver et fint billede af de første 8 måneders arbejde på Café Klare, set udefra af ham der klippede det røde bånd over d Tak for invitationen til det her fyraftens-møde. Det er omtrent otte måneder side, jeg var her sidst. Det var festligt; det var en officiel åbning med røde bånd, og hvad der ellers hører sig til. Nu har I taget initiativ til at dele ud af de foreløbige erfaringer I har høstet, og de har afgjort haft interesse for en bredere flok. Dem har I inviteret, og det vil jeg gerne anerkende. Sagen er jo, at det er fint, når vi har tilbud, som hver især fungerer, men det bliver jo først rigtig godt, når de forskellige tilbud samarbejder og rykker sammen om fælles borgere. Når vi gør det så er det, at pludselig kan blive 5. Café Klare er en central brik i Københavns Kommunes hjemløseindsats. En af pointerne i strategien er netop, at vi i København skal have differentierede tilbud til hjemløse, og det må man sige, at I lever op til. Det var i arbejdet med at lave kommunens hjemløsestrategi, at forvaltningen for alvor fik øjnene op for et skyggeområde de kvindelige sofasovere. Vi kendte godt problemet, men at omfanget var så forholdsvist stort, vidste vi ikke. Og det ledte til tankerne om en decideret natcafé reserveret til kvinder. Når man så her, otte måneder efter, at I åbnede dørene, smugkigger i den midtvejsevaluering, som er på trapperne, ja så har det vist sig ret fornuftigt at etablere Café Klare. Evalueringen viser, at I har et vist tag i kvinderne, men den viser også, at I har kapacitet til flere. I har undervejs udvidet jeres åbningstid for netop at få fat i endnu flere kvinder, og det mener jeg, er et sundt tegn på, at I udviser en fleksibilitet og lydhørhed overfor målgruppen. Og at I er dedikeret til jeres opgave. Det er fedt. Blive endelig ved med det. Når jeg kigger i jeres evaluering, bliver jeg også glad for at se, at ca. en fjerdel 2 tager imod tilbuddet om rådgivning. Det er en central del af Hjemløsestrategien, at byens tilbud skal være i stand til at hjælpe folk videre. I kommunalt regi handler det ikke kun om kaffe og klap på kinden men også om at rådgive, støtte og motivere folk til at komme videre i livet. Her på Café Klare har I vist jeres værd som en god fødekanal ind til kvindepladserne på Sundholm og til sagsbehandlerne i hjemløseenheden. På Socialforvaltning sk vil man sige, at I er gode til at flowe, og det er altså positivt ment. Jeg hører, at I har en god ånd her på stedet, at der er en jernhård vilje til at hjælpe de her kvinder, at I er opsøgende og gode til at skabe kontakter til andre tilbud. I har lavet netværksgrupper med SANDs kvinder, og I har trommet folk sammen hér i dag. Det vil jeg gerne kvittere for. Der skal lyde en tak til jer medarbejdere. I har knoklet, og I har skabt et godt sted, og jeg håber, at I med tiden får fat i endnu flere kvinder. Og at I på den måde bidrager til at opfylde målet om at reducere antallet af gadesovere med 75 procent fra 2007 til Og at vi i København ikke skal have nogen kvindelige sofasovere, men at flere skal have og fastholde egen bolig og i mindre grad være udsat for fysiske og psykiske lidelser. 2 Ved dette tidspunkt blev tallene gjort op i antal rådgivningstilbud per dag. Siden da er dokumentationsfremgangsmåden ændret, så at det nu er det enkelte individers tilvalg af rådgivning bliver talt, hvilket gør at vi kan konstatere at tallet faktisk er endnu højere, dvs. at 65 % af de kvinder, der har mødt op på Café Klare, har takket ja til rådgivning, se afsnit

9 2: Evalueringens udgangspunkter Café Klare er et toårigt projekt, der drives af Mændenes Hjem efter aftale med Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Projektet er en del af Københavns Kommunes initiativer Akuttilbud til kvinder, der skal sikre flere differentierede socialtilbud således, at flere kvinder får adgang til ordnede overnatningsmuligheder og dermed reducere antallet af kvindelige sofa- og gadesovere. Projektet er finansieret af satspuljemidler. Projektet startede d og åbnede dørene til natcaféen d , og har dermed kørt i halvdelen af projektperioden pr Derfor gennemføres denne midtvejsevaluering, der skal samle op på de første ca. 8 måneders erfaringer. Café Klare er et 110-tilbud med 16 senge og 4 sovestole kun henvendt til kvinder, der har et akut behov for ly og overnatning. Café Klare tilbyder overnatning og rådgivning. Café Klare er et anonymt tilbud uden krav om registrering af personhenførbare oplysninger. Brug af natcaféen sker efter selvhenvendelse fra brugeren eller efter henvisning fra medarbejdere i Socialforvaltningen eller andre tilbud med kontakt til målgruppen. Café Klare er et projekt under Københavns Kommunes hjemløsestrategi fra 2008 og derved underlagt Københavns Kommunes politiske beslutninger. 2.1 Evalueringens rammer Tre dokumenter udgør grundlaget for etableringen af Café Klare; Københavns Kommunes Hjemløsestrategi (KK HS 2008), Revideret projektskitse 3 - Akuttilbud til kvinder (KK PS 2010) samt Samarbejdsaftale om natcafé til kvinder i Lyrskovgade (KK SA 2010). Dokumenterne fastlægger de rammer og målsætninger, som Café Klare forventes at udfylde. Derfor udgør disse rammer afsættet for denne midtvejsevaluering af Café Klare. Københavns Kommunes hjemløsestrategi Den Københavnske hjemløsestrategi opridser forskellige indsatsområder for de kommende års arbejde med de mest udsatte i kommunen. Hér peges de hjemløse udsatte kvinder ud som et blandt flere indsatsområder. Der peges på, at ca. 23 % af de københavnske hjemløse er kvinder men, at færre opsøger de eksisterende herberger. I stedet overnatter de hjemløse kvinder hos tilfældige venner og bekendte, ofte mod ydelser af forskellig art (eksempelvis seksuelle). Der laves derfor et mål om, at der i 2013 ikke skal være nogen kvindelige sofasovere (KK HS 2008:7). Et andet sted i Hjemløsestrategien er der et mål om at lindre og mindske de mest udsatte hjemløses tilstødende lidelser. Psykisk sygdom nævnes som en af disse tilstødende lidelser, der er registreret for mellem 19 % og 68 % af de hjemløse 3 (KK HS 2010:8). Disse tilstødende lidelser registreres ikke som kønnede i Hjemløsestrategien, selvom SFI nævner, at flere kvinder end mænd registreres som psykisk syge (Hesselberg Lauritzen m.fl. 2011:76). Projektskitsen for akuttilbud til kvinder De kommunalpolitiske målsætninger i Hjemløsestrategien ekspliciteres i Revideret projektskitse 3- akuttilbud til kvinder (KK PS 2010). I projektskitsen tegnes bl.a. relationer til målsætninger om ingen kvindelige sofasovere og mindskning af fysiske og psykiske lidelser. I beskrivelse af målgruppen ligges vægten på de misbrugende kvinder, der ikke kan få ophold i et krisecenter, mens eksempelvis kvinder, der ikke kan få ophold på krisecenter grundet psykiske lidelser, ikke nævnes (KK PS 2010:1). Café Klare skal ses som en del af en samlet indsats for udsatte kvinder i København, hvor der desuden åbnes et kvindeherberg på Bocenteret Sundholm og oprettes skærmede pladser for kvinder på Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade. Samarbejdsaftale om natcafé til kvinder i Lyrskovgade I samarbejdsaftalen om etableringen af Café Klare Samarbejdsaftale om natcafé til kvinder i Lyrskovgade (KK SA 2010) beskrives Café Klares målgruppe samt de politiske målsætninger og resultater Café Klare forventes at være med til at indfri: Hjemløse udsatte kvinder, der i dag overnatter på gaden eller er sofasovere, får adgang til ordnede overnatningsmuligheder med adgang til rådgivning og vejledning i skærmet natcafé-tilbud % af de hjemløse i KK klientregistrering, 23 % i SFI s tælling fra 2007 og 68 % fra Gadeplansregistreringen (KK HS 2008:8). 9

10 Flere udsatte hjemløse kvinder udredes, får social handleplan, kommer i behandling for eventuelt misbrug og får tilbud om egnet boform eller bolig. Mere konkret skal tilbuddet i samspil med de øvrige indsatser i Københavns Kommunes Hjemløsestrategi være med til at opfylde følgende politiske målsætninger: - 50 % færre kvindelige sofasovere i København i 2013 i forhold til % færre kvinder, der overnatter på gaden i 2013 i forhold til 2009 (KK SA 2010:3) Samarbejdsaftalen definerer desuden Café Klares primære målgruppe som ikke-prostituerede misbrugende kvinder, der grundet misbruget ikke kan få ophold på et krisecenter. Café Klares sekundære målgrupper beskrives som andre udsatte kvinder med og uden misbrug, der ikke kan genkende sig selv i målgruppen for andre eksisterende tilbud (KK SA 2010:1). I samarbejdsaftalen beskrives desuden Café Klares indsats og målsætninger. Café Klare skal rette sig mod kvinder, der vælger at sove på gaden eller på sofaen hos venner og bekendte, med risiko for at blive udsat for overgreb, eller som er utrygge i de almindelige natcafétilbud. Café Klare skal give disse meget udsatte kvinder ro i nattetimerne og rådgivning og vejledning i dagtimerne med henblik på at komme videre med deres liv. (KK SA 2010:2). Det skal bemærkes, at de psykisk syge kvinder ikke nævnes som mulig målgruppe eller indsatsområde i samarbejdsaftalen, hvilket kan siges at være et udtryk for, at de hjemløse kvinder / psykisk syge kvinder forbliver usynlige, selvom de nævnes i Hjemløsestrategien. Desuden opridses der i Samarbejdsaftalen nogle dokumentationsspørgsmål, der centrerer sig omkring selve projektets gang, forløb, aktiviteter og fremtidsforventninger (KK SA 2010:4) Disse spørgsmål besvares også i denne evaluering. 2.2 Definitioner At beskæftige sig med hjemløse kvinder er et interessant og broget felt. Der er ikke meget materiale om disse udsatte kvinder, og der findes ikke mange nutidige overordnede undersøgelser om de hjemløse kvinder i Danmark. SFI har med deres tre hjemløsetællinger fra 2007, 2009 og kortlagt hjemløseområdet i Danmark, hvor køn er en blandt mange faktorer. Den kortlægning har de mest konkrete tal. Denne midtvejsevaluering bruger de definitioner og operationaliseringer SFI arbejder med i SFI-tællingerne samt spejler Café Klares egne tal i de overordnede resultater. Midtvejsevalueringen er baseret på den hjemløshedsdefinition, SFI har udviklet til deres hjemløsetællinger, der lyder således: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (lejet eller eget) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer eller, som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer, der er uden opholdssted den kommende nat. (Benjaminsen 2009:19). Denne definition skal qua målgruppedefinitionerne inkludere de kvinder, der befinder sig gråzonerne i eller omkring kvindekrisecentrene. 2.3 Evaluerings spørgsmål Sammenfatningsvis, på baggrund af Københavns Kommunes Hjemløsestrategi, Projektskitsen og Samarbejdsaftalen, skal denne midtvejsevaluering svare på følgende spørgsmål: Hvad tilbyder Café Klare? Indhold og efterspørgsel: 1. Hvordan er projektet udmøntet? Hvad fremmer og hæmmer projektet? Hvilke afvigelser fra projektet er der sket? Hvilke aktiviteter er iværksat? Hvad forventes der at blive gennemført fremover? 2. Hvilken udvikling er der sket i forhold til at gøre Café Klare til et trygt og kvalificeret tilbud til målgruppen? Disse spørgsmål besvares i afsnit 3 4 Denne hjemløsetælling er så ny, at jeg kun delvist har nået at inkludere tallene. Den udkom i slutningen af november

11 Hvem bruger Café Klare? Målgruppe og brugere: 3. Rammer Café Klare den tiltænkte målgruppe? 4. Bruges Café Klare som et tilbud af kvinder, der ellers ville have overnattet som gade- eller sofasover? 5. Bruges Café Klare som et tilbud af de kvinder, der føler sig utrygge/udsatte for overgreb på almindelige natcafétilbud? Disse spørgsmål besvares i afsnit 4 Hvordan bruges Café Klare? Rådgivning, samarbejde og udslusning: 6. Får brugerne af Café Klare rådgivning i forhold til at komme væk fra gaden eller sofaen og, er denne rådgivning brugbar? Sker der en udslusning af Café Klares brugere? 7. Skaber Café Klare støttemuligheder for at komme i kontakt med de hjemløse misbrugende kvinder og mulighed for at formidle kontakt til andre sociale tilbud? 8. Hvordan fungerer Café Klares samspil med de øvrige indsatser? Hvordan er samarbejdet? Disse spørgsmål besvares i afsnit 5 Afsnit 6 konkluderer og perspektiverer midtvejsevalueringens resultater. 2.4 Metode og materialer Evalueringen trækker på to hovedkilder: Det interne journalsystem og dag-, nat- og aftenrapporterne. Dag-, nat- og aftenrapporterne oplyser antal brugere, antal gæster, overnattende, nye brugere samt ydelsesregistreringer af mad, bad, tøjudlevering og udlevering af værktøj og kondomer. Rapporterne er nedskrevet af hhv. dag-, aften- og nattepersonalet efter et skema. Antal besøg i nattefunktionen har været registreret fra dag ét. Registreringer af dagfunktionen blev igangsat d Det samme gjorde registreringerne af ydelser i nattefunktionen med en beslutning om udformningen af Café Klares evalueringsplatform. I slutningen af juli/d blev kategorien morgengæster indført, en kategori der rummer de gæster, der ikke har sovet på Café Klare men kommer forbi i morgentimerne. D blev kategorien eftermiddagsgæster indført, en kategori der rummer de kvinder, der kommer forbi Café Klare efter kl. 10 til rådgivning og samtale, men som ikke har brugt Café Klare i nat- og dagfunktionen samme dag. Både morgengæster og eftermiddagsgæster er blevet talt manuelt efter i det interne journalsystem således, at vores overordnede besøgstal nu også rummer disse kategorier med tilbagevirkende kraft. Alle rapporterne skrives af personalet, og derfor skal der tages højde for menneskelige registreringsfejl. Op til denne evaluering er der blevet talt efter i den interne journal, så eventuelle fejl er blevet reduceret mest muligt. Det interne journal-system er blevet brugt til at registrere nye brugere, forløbstyper, udslusning, karakteristika for brugergruppen og til at trække casehistorier ud fra. Desuden er det blevet brugt til at eftertælle besøgsregistreringerne fra dag- og natrapporterne. I det interne journal-system er der tre registreringsområder: 1. Der er stamdatakortene, hvor der registreres fast information om brugeren, det være sig kontaktinformation, beskrivelse af udseende samt øvrig relevant information for arbejdet med brugeren som f.eks. voldsudsathed, misbrug, psykisk tilstand, børn, indkomstgrundlag, nationalitet, registreringskommune etc. (se bilag 1: Registreringsfelter i stamdatakortet). 2. Der er dagbogen, hvor der både registreres hvornår og hvordan den enkelte kvinde bruger Café Klare og hvilke processer, der er i gang for den enkelte kvinde i forhold til rådgivning eller tilstand. 3. Endelig er der de kategorier, som dagbogsindlæggene kategoriseres under, eksempelvis type af bruger (ny kvinde, sovende, tlf. rådgivning, besøgende), ydelser (praktisk hjælp, rådgivning, samtale, tlf. samtaler, følge, 11

12 opfølgning/besøg) og kontakt til myndigheder & samarbejdspartnere (læge, hospital, politiet, kriminalforsorg, samarbejdspartnere, psykiatrien). Beskrivelserne af Café Klares brugergruppe er baseret på bearbejdninger af dette omfattende journalmateriale. Det er behæftet med store usikkerheder at trække tal ud fra journalsystemet. For det første fordi tallene ikke nødvendigvis siger noget om kvindernes primære problematikker eller noget om deres samlede historie 5. For det andet fordi registreringerne af information om brugerne ikke er systematisk, information registreres når det skønnes nødvendigt. Dermed er der det umuligt at sige hvorvidt kvinder, der ikke er registreret som eksempelvis voldsudsatte, rent faktisk ikke er voldsudsatte, om de ikke har talt om deres voldsudsathed, eller om personalet ikke har skønnet det nødvendigt at registrere denne problematik. Gruppen af ved ikke i de statistiske beskrivelser af brugerne dækker altså over disse tre muligheder. For at reducere usikkerhederne i forhold til journaloptællingerne, har dagpersonalet opdateret stamdatakortene for alle brugerne, der er registreret i journalen. Desuden har jeg inddraget dagpersonalet i centrale kategoriseringer af brugerne som eksempelvis i førstegangshjemløse og flergangshjemløse. Tallene, der er udtaget fra det interne journalsystem, kan med sikkerhed give et fornuftigt billede af hvilke problematikker og bekymringer, der er i centrum i kvindernes møde med Café Klare. Tallene kan også give et rimeligt billede af Café Klares brugergruppe. (se bilag 2: Kategoriseringer af journal-udtræk). Interviews Opstillingen af kriterier for de forskellige kategorier til journaludtrækkene er baseret på interviews med personalet i forhold til brugergrupper og karakteristika. Jeg har interviewet tre nattevagter og to dagvagter i uge 41. Disse interviews bruges desuden til at kvalificere beskrivelser af arbejdet på Café Klare. Jeg har desuden lavet interviews med fire samarbejdspartnere: Lene (kontaktsteds- og herbergsmedarbejder fra Mændenes Hjem), Rasmus Koberg Christiansen (afdelingsleder for Sundholms Kvindeafdeling), Katja Møller-Jørgensen fra Hjemløseenhedens projekt Særtræk og Marianne Schlichting fra Dansk Røde Kors Natherberg. Disse er udvalgt, fordi det er partnere, Café Klare har haft meget samarbejde med og som dermed har haft mulighed for at se på Café Klares arbejde udefra og i sammenhæng med de øvrige tilbud. Jeg har derudover inddraget relevant information fra et fyraftensmøde Kvinder i hjemløshed som Café Klare afholdt i forbindelse med denne midtvejsevaluering 6. Til mødet inviterede Café Klare tre oplægsholdere, der belyste forskellige dilemmaer, som de, grundet evalueringen, ønskede at få belyst yderligere. Det drejer sig om Unge og hjemløshed ved Birger Mosholt, afdelingsleder for Kofoed Skoles Ungdomsboliger, Psykisk syge gadesovere ved Aksel Graversen fra Hjemløseenhedens projekt Særtræk samt vold og voldsudsathed ved Birgit Søderberg, formand for LOKK. Endelig har jeg interviewet fire brugere, en via mail, to på Café Klare og en hjemme hos brugeren selv i hendes nye midlertidige bolig. Fokus i disse interviews har været på kvindens nuværende situation, brugen af Café Klare og kvindens alternativer. Nogle af interviewene omhandler desuden hjemløshed og hvordan kvinderne håndterer dette. Interviews med personalet er anonymiseret på den måde, at de ikke fremgår med navn men med funktion (dagpersonale, nattepersonale). Interviewene med brugerne er anonymiseret således, at det ikke er entydigt henførbart til virkelige mennesker. Alle brugerne har underskrevet en informeret samtykkeerklæring. 5 Tallene beskriver hvilke problematikker, bekymringer og behov kvinderne har haft med ind af døren til Café Klare, hvad personalet har fundet relevant at spørge ind til og hvad personalet har fundet relevant at registrere til brug for det øvrige personales arbejde. 6 Arrangementet fandt sted d. 22. november 2011 under titlen Kvinder i hjemløshed. Ud over disse tre oplæg blev dele af denne evaluerings resultater præsenteret for cirka 50 deltagere, herunder en stor del af Café Klares samarbejdspartnere. Socialborgmester Mikkel Warming holdt den indledende tale ved mødet, der sluttede med rundvisning på Café Klare. 12

13 3: Indhold og efterspørgsel Café Klare har to primære opgaver: Et nattilbud der skal sørge for at kvinderne kommer trygt gennem natten, skabe relationer og etablere netværk mellem kvinderne. Et dagtilbud der overlapper med natten og sørger for at yde rådgivning og motivation til livsforandring gennem individuelle forløb. Desuden afholder Café Klare en kvindecafé, der giver mulighed for netværksskabelse og socialt samvær. Café Klare bruger derudover tid og ressourcer på vidensdeling, både i form af studiebesøg på Café Klare og ved at være kursusansvarlig på et modul på den københavnske værestedsuddannelse Fokus på kvinder samt denne rapport. Café Klare har haft et besøgstal mellem 140 og 270 brugere pr. måned, hvilket er svarende til en belægning mellem 26 og 37 %. Besøgstallet øgedes i løbet af oktober ved at indføre tidligere åbningstider i hverdagene. Det er især de hverdagsrelaterede ydelser som mad, bad og tøjvask, der er efterspurgte af brugerne, mens fikseværktøj og kondomer ikke efterspørges. Personalets formodning er, at disse ting hentes på Mændenes Hjem og Reden, hvis der er behov for det og dermed i direkte tilknytning til handlingerne. At natcaféen kun er for kvinder er derimod noget, både brugerne og personalet fremhæver som positivt og unikt ved Café Klare. 3.1 Et døgn på Café Klare Café Klare er delt op i tre funktioner, aften-, nat- og dagfunktionen. De to første har fokus på relationsarbejde, socialt samvær og på at skabe et frirum, så kvinderne kommer trygt gennem natten. Dagfunktionen overtager om morgenen og vækker kvinderne. I morgentimerne er muligheden for målrettet individorienteret hjælp, støtte, rådgivning og vejledning synligt tilstede, og der foretages udredninger og aftaler enkeltvis med brugerne. Mellem klokken er caféen lukket for alle andre kvinder end de, der har aftale om rådgivning, samtale eller møde med samarbejdspartnere i Caféen. Desuden har personalet mulighed for at følge kvinder til aftaler i f.eks. kommunen eller andre relevante instanser samt besøge brugere på eksempelvis psykiatriske afdelinger. Aftenfunktionen (3 mdr. prøveperiode): Lettere aftensmad, brød eller lignende. Samtaler og socialt samvær. Overnatning, hvile og ro. Adgang til brusebad, håndklæde og shampoo. Vaskemaskinen kan benyttes Tilbud om genbrugstøj Udlevering af værktøj, nåle og kondomer Der er mulighed for at se fjernsyn, bruge computeren og symaskinen. Der er diverse selskabsspil. Natfunktionen 22-07: Samtaler og socialt samvær. Overnatning, hvile og ro. Der skrues ned for tempoet ml. kl / Adgang til brusebad, håndklæde og shampoo. Vaskemaskinen kan benyttes Tilbud om genbrugstøj Udlevering af værktøj, nåle og kondomer Der er mulighed for at se fjernsyn, bruge computeren og symaskinen. Der er diverse selskabsspil. Dagfunktionen 7-15: Kvinderne bliver vækket kl Værelserne skal være ryddet kl Gratis morgenmad kl Natcaféen lukker kl hvor kvinderne skal være ude : Samtaler/udredning/rådgivning /støtte/følge efter aftale (ej værestedsfunktion) Kilde: Interviews med personale Mellem aften- og nattepersonalet samt mellem natte- og dagpersonalet er der afsat ½ times overlap til at sikre et kontinuerligt og trygt forløb for kvinderne. Dette er også med til at sikre en stærk kobling mellem nattefunktionens motivations og relationsarbejde og dagpersonalets rådgivende og motiverende arbejde. Der er altid 2 på vagt grundet sikkerhed for personalet og brugerne. Som internt kommunikations- og dokumentationsredskab bliver et internt journaliseringssystem benyttet. 13

14 Der er fire natpersonale, to dagpersonale (en socialvejleder og en pædagog), fire weekendpersonale, en leder, en fast rengøringspersonale, 1 dokumentationsmedarbejder 7, og pr er der ansat 4 aftenpersonale i en tre-måneders prøveperiode. Desuden er der tilknyttet 5 vikarer, der sammen med weekend- og aftenpersonalet fungerer som fleksible tilkaldevikarer. Kvindecafé Hver tirsdag er der kvindecafé på Café Klare. I starten lå kvindecaféen fra men blev flyttet til for at sikre en bedre overgang mellem dagfunktion og kvindecafé. Tirsdagen er Café Klares søndag, hvor kvinderne har mulighed for at sove lidt længere og gå rundt i morgenkåbe langt op ad formiddagen. Kvindecaféen er ret populær og har haft mellem 2 og 15 brugere fra juli til og med november, og som det ses i figur 1, er gennemsnittet af brugere steget fra cirka 4 til cirka 8. Kvinder, der har overnattet i Café Klare, kommer forbi til en kop kaffe, andre har en film med, som de vil se sammen og andre igen kommer for at mødes med nogle af de øvrige kvinder, der bruger caféen. Nøgleord for kvindecaféen er netværksskabelse og samvær, og især de kreative sysler er i centrum. Figur 1: Antal brugere af kvindecaféen i gennemsnit i perioden Personer. Antal brugere af kvindecafeen i gennemsnit November Oktober September gn.snit August Juli Kilde: Dagrapporten I de første 5 måneder holdt Café Klare Kvindecaféen sammen med en gruppe relationsmedarbejdere fra Københavns kommunes hjemløseenhed. Denne ordning kunne desværre ikke forlænges på grund af hjemløseenhedens manglende ressourcer. Café Klare har derefter etableret et samarbejde med hjemløseforeningen SAND s kvindeudvalg, der nu forventes at deltage både med personaleressourcer og aktive brugere to tirsdage om måneden. En af hjemløseenhedens myndighedspersoner vælger dog stadig at lægge sin rute forbi om tirsdagen, hvilket giver mulighed for fremskudt sagsbehandling i Caféen. Kvindernes møde med hinanden En bruger siger om samværet med de andre kvinder: De andre kvinder, dem har jeg det fint med, vi kommer godt overens. Og X kommer jeg meget godt overens med. Hun er jo ligesom det modsatte af mig. Hun misbruger ikke, og det er skønt og anderledes. Hun er jo afhængig af andre 7 Ansat i en tre-måneders projektstilling, med midtvejsevalueringen og fyraftensmødet som hovedopgaver. 14

15 ting, der skal ske ting, og hun skal have flotte fyre det er sjovt at se. Det er sjovt at have forskellige kvinder omkring sig. Så er der jo altid nogen, der er åndssvage. Men de der kommer her er nogen der behøver at have et sted og som føler sig rigtig udenfor. Vi snakker meget sammen om den slags. (interview, bruger) Muligheden for at snakke med kvinder man ikke ellers ville omgås kan, som brugeren fremhæver, være positivt og afføde fælles identifikationer selvom man har forskellige udgangspunkter. Det er også meget positivt i, at der er så bred en gruppe af helt forskellige mennesker, der møder hinanden. Det giver de forskellige brugergrupper noget positivt i at møde folk, der har det helt ad helvede til på en helt anderledes måde. Det er rigtig godt, når de er kommet ind af døren men det er det der med at komme ind. Der er nogen der ikke kommer igen af andre årsager de fleste får noget ud af det alligevel. Det er da grænseoverskridende at komme fra en helt almindelig familie og pludselig spise morgenmad, mens der er en der ligger og vrider sig af abstinenssmerter. (interview, dagpersonale) Dette møde mellem meget forskellige kvinder, er noget nat- og dagpersonalet fremhæver som både positivt og som potentielt konfliktfyldt. Personalet fremhæver derfor alle sammen, at de derfor er meget opmærksomme på at skabe rammer, der kan rumme kvindernes forskellige udgangspunkter uden for mange konflikter. Den første gang Første gang brugeren kommer til Café Klare vurderer personalet om kvinden hører til målgruppen. Dette gøres ved at hilse brugeren velkommen, lytte til hendes behov og/eller historie og informere om natcaféens målgruppe, tilbud, rammer og regler. Tilbuddet er gratis og anonymt, så cpr. nr. indhentes kun efter kvindens eget ønske og ved brug for hjælp ift. det øvrige sociale system, distriktspsykiatri el. lign. Kvinden skal desuden have underskrevet en samtykkeerklæring ved samarbejde med sagsbehandler, hjemløseenheden, rådgivningscentre el. lignende. Café Klare skal dog sikre, at kvinden er over 18 år og har sociale rettigheder i Danmark. Hvis det viser sig, at kvinden ikke har sociale rettigheder i Danmark, bliver kvinden informeret om sine muligheder, f.eks. om andre sociale tilbud, der modtager denne målgruppe. Kvinden bliver også informeret om, at hun som bruger af Café Klare skal indgå i et forløb med henblik på afklaring og udslusning. F.eks. skal hun indvillige i et møde med Hjemløseenhedens Udlandsafdeling. Hjemløseenhedens opgave er at hjælpe kvinden tilbage til hjemlandet. Café Klare har haft et antal vellykkede forløb, hvor kvinden er blevet fulgt til bl.a. Sverige eller blevet støttet i selv rejse tilbage til hjemlandet. De kvinder der ikke vil indgå i et forløb, bliver henvist til andre tilbud, bl.a. Kirkens Korshærs Herberg og Diakonissestiftelsens Kvindenødherberg i Valdemarsgade på Vesterbro. Café Klares pædagogiske arbejde Natcaféen tager afsæt i Mændenes Hjems 3 værdier: det gode eller lykken, individets unikhed og lighedstanken, og i principperne i Københavns Kommunes værdigrundlag: borgerne skal mødes med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Derfor arbejder Café Klare ud fra en pædagogisk tilgang, hvor hver bruger ses som et unikt individ med sin særlige historie. I kombination med akut og langsigtet skadesreduktion, harm reduction 8, bliver der taget udgangspunkt i brugernes potentiale og ressourcer og brugernes forskellige forudsætninger og behov. Det metodiske arbejde læner sig op ad en klassisk empowerment-tankegang. Empowerment kan defineres processer der forbedrer underprivilegerede individers og sociale gruppers evne til at skabe og håndtere relevante ressourcer. Ressourcer forstås bredt som mentale, materielle, sociale og kulturelle (Andersen m.fl. 2003:9). Empowerment kan på det individuelle plan give en oplevelse af at kunne håndtere og forandre sin livssituation, men forstås også relationelt idet empowerment bidrager til at styrke de miljøer man er en del af (Andersen m.fl. 2003:14f). 8 Harm reduction defineres som: Harm reduction refers to policies, programmes and practices that aim to reduce the harms associated with the use of psychoactive drugs in people unable or unwilling to stop. The defining features are the focus on the prevention of harm, rather than on the prevention of drug use itself, and the focus on people who continue to use drugs. (IHRA Briefing, april 2010) 15

16 Som udgangspunkt kan man sige, at hvis man skal hjælpe folk, er det bedste at hjælpe dem med det de gerne vil hjælpes med. Og så starte en dialog op derfra. Der er større chance for, at de kommer tilbage, hvis de føler, at de bliver taget seriøst med det de kommer med. (interview, dagpersonale) Personalet er aktivt medvirkende til at skabe relationer mellem brugerne men også til at hjælpe den enkelte kvinde med at sætte grænser samt at beskytte brugerne mod hinanden. Metoden består i høj grad i at være aktivt tilstede og at opfange den enkelte brugeres behov. Se desuden afsnit for beskrivelse af hvad rådgivningsfunktionen på Café Klare indeholder. 3.2 Efterspørgsel og behov Mellem den til har Café Klare i alt haft 153 registrerede brugere. Fra d frem til d har Café Klare haft mellem 150 og 270 besøg hver måned 9 (se fig.2). Besøgene i dagvagten er de besøg, hvor kvinderne ikke har sovet på Café Klare samme nat. Disse besøg sker oftest efter kvinderne har brugt Café Klare i nattefunktionen og indgår i et rådgivningsforløb med dagpersonalet. Disse besøg varierer en del fra måned til måned, og det formodes, at dagbesøgene vil øges i antal, jo længere tid Café Klare eksisterer. De mange dagbesøg i august skyldes udslusningsforløb til Sundholms kvindeafdeling, der nu er fuldt belagt, hvorfor udslusningen ikke sker i lige så stort omfang. Figur 2: Antal besøg pr. måned i perioden Personer. 300 Besøg i alt pr. måned Besøg i dagvagten 7-15 Besøg i aften- og nattevagten Kl. 19/ Kilde: Dag-, aften- og natrapporterne. Café Klare har haft en gennemsnitsbelægningsprocent på 29,32 %, beregnet på belægningen fra maj til november (se tabel 1). Man kan se, at belægningsprocenten efter at være over 30 % i juli og august falder i september og oktober til omkring de 25 %. Café Klare vurderede, at der var flere faktorer, der var medvirkende til den faldende belægningsprocent. En række af de faste brugere blev udsluset til Sundholms nyåbnede kvindeafdeling (der åbnede i juli). Desuden efterlyste både brugerne af Café Klare og samarbejdspartnere udvidede åbningstider om aftenen. Det blev efterlyst, fordi tre timer er lang tid at slå ihjel om aftenen (fra 19 til 22), og for at Café Klare bedre kan blive et alternativ til sofaerne. Når brugeren først kan komme ind kl. 22, er formodningen, at en del kvinder allerede har betalt for deres sofasovning og 9 Besøg er defineret som antal unikke besøg pr Café Klare døgn (mellem ), dvs. antal brugere pr. døgn. Hvis en bruger har besøgt Café Klare flere gange i løbet af natten tæller disse besøg kun en gang. Mens hvis en bruger besøger Café Klare hver dag i en måned tæller dette som 30 besøg. 16

17 derfor ikke ser den store grund til at gå ud igen. Med en åbningstid kl. 19 vil det derfor være muligt at nå de kvinder, der ellers ville ty til sofaerne. I et interview informerer jeg en af Café Klares tidligere brugere om at åbningstiderne er udvidet. Hun svarer: Det er jeg glad for at høre. Det er det bedste I har gjort. For det er lang tid at vente og nu kommer vinteren. Jeg har nogle gange siddet udenfor Café Klare i 4 timer og ventet på, at I åbner, det er iskoldt. Så det er jeg rigtig glad for. Det er det, der har gjort, at I ikke har haft så mange, det er jeres åbningstider. (interview, bruger) For at imødekomme brugernes behov igangsatte Café Klare en tre måneders prøveperiode fra den med udvidet aftenåbent i hverdagene fra 19 i stedet fra 22. I novembermåned har Café Klare haft et gennemsnitsbesøg på 9,1 personer pr. døgn, og et gennemsnitsbesøg i aften- og nattetimerne på 5,96 personer pr. døgn, hvilket giver en belægningsprocent på 35 %. Der er en tendens til en fortsat stigning, og i perioden 21. til 30. november har Café Klare haft en belægningsprocent på 50,5 %. Der er altså tegn på at det med den udvidede åbningstid er lykkedes at vende besøgstallet og imødekomme brugernes behov. Tabel 1: Belægningsprocent (Beregnet ud fra antal besøg ml 19/22-07 i forhold til 20 overnatningspladser (16 sengepladser og 4 koksestole). Måned: Maj: 20,65 % Juni: 26,65 % Juli: 37,90 % August: 32,90 % September: 26,35 % Oktober: 25,80 % November 35 % Belægningsprocent Café Klare arbejder pt. på at sikre de udvidede åbningstider og udvide dem til også at fungere i weekenderne, for at kunne tilgodese brugernes behov bedst muligt Ydelser Café Klares hovedydelse er tilbuddet om overnatningsplads, enten en seng eller en koksestol. Café Klare har 16 sengepladser fordelt på tre værelser samt fire såkaldte sovestole i stuen. Der er stor forskel i måden sovestolene bruges på i forhold til sengene. Sovestolene bruges af de kvinder, der er meget urolige, ikke kan sove, som kom sent om natten eller er så påvirkede, at de skal kokse under opsyn af personalet. Figur 3: Brugen af sovestol i forhold til brugen af seng i perioden I procent. Brugen af sovestol i forhold til brugen af seng Som det ses i figur 3 er koksestolene kun brugt i 6 % af tilfældene. De kan siges at være et godt supplement til sengen, men bruges ikke på samme måde eller lige så ofte. Seng Sovestol Sovestolene tæller som sengepladser i belægningsberegningen. Kilde: Natrapport 6% 94% Café Klare dækker kvindernes basale behov for hygiejne, mad og tøj. Der er en makeup-kurv til rådighed, og der er pænt og rent genbrugstøj, sko, jakker og tasker på lageret samt bind og tandbørster til kvinderne. Desuden er der fri adgang til et bredt udvalg af fikseværktøj og til kondomer, og der er opstillet kanylebeholdere til brugte kanyler 10. Eftersom Café Klare ikke er placeret i direkte nærhed af pushere, har der ikke været den store efterspørgsel på fikseværktøjet. 10 Kvinderne må ikke fikse på Café Klare, men kanyleboksene bruges til eventuelle kanyler brugerne har med sig. 17

18 Der er heller ikke det store svind i kondomer, hvilket passer med vurderingen af, at det kun er en begrænset del af kvinderne, der sælger seksuelle ydelser (se afsnit 4.1). Figur 4: Efterspørgsel på ydelser i perioden Antal. Efterspørgsel på ydelser Juli August September Oktober Kilde: Café Klares interne Journal system Tøjvask Bad Udlevering af tøj Mad Som det ses på figur 4 11 får langt de fleste kvinder der besøger Café Klare en bid mad, mens halvdelen af de besøgende får sig et bad. Cirka en fjerdedel får udleveret noget af det rene genbrugstøj, der er doneret til Café Klare, mens en lille del vasker eget tøj i Café Klares vaskemaskine. Desuden får kvinderne, der kommer på Café Klare, mulighed for at opbevare deres ting i skabe, der kan låses. En af de tidligere brugere af Café Klare forklarer hvor vigtigt den slags hverdagstiltag er, når man er hjemløs: Et år var jeg hjemløs, jeg boede på Vesterbro, jeg havde ingenting. Jeg boede i en taske. ( ) På Klare har du et skab er du klar over hvor vigtigt det er, at du kan få lov til at gemme nogle af de ting du holder af? Du har ingenting, som du ikke kan slæbe rundt på. Er du klar over, når man går på gaden i mange timer, hvor tung en sportstaske kan være? Jeg har haft så mange rygsmerter på grund af det. Men jeg har haft et skab på Café Klare. Du kan vaske dit tøj. De får folk til at føle, at de er noget værd, de får folk til at føle, at jeg har ret til at få noget rent tøj på, jeg har ret til at få vasket mit tøj. Jeg har ret til at tage mig et bad når jeg har lyst. (interview, bruger) Det er således især de hverdagslignende ydelser der efterspørges. I afsnit 5 kan man ligeledes se at det er værdier som tid til snak og ro der efterspørges af brugerne, og som fremhæves af personalet som centrale i Café Klares tilbud i henholdsvis dag- og natfunktionen. Café Klare er kun for kvinder I: Hvad betyder det at Café Klare kun er for kvinder? B: Det er super dejligt men ment på den måde at det er brugere der ikke må komme. For jeg ved, at hvis mænd begyndte at komme derop så ender det med at blive et svinet sted. Der vil ikke være den ro vi har brug for. Men jeg syntes også det er godt, at det ikke er et hadested for mænd. Det er ligesom på Mændenes Hjem, der arbejder også kvinder, og vi kvinder må ikke bo på Mændenes Hjem, men vi må godt komme dernede i stuen. Der arbejder også kvinder på Mændenes Hjem og det er ligesom på Klare det er normalt at der både kan arbejde mænd og kvinder. Der skal være steder hvor vi kvinder ikke kan gå ind og overtage på mændenes hjem, og der skal være steder hvor mændene ikke kan gå ind og overtage Klare. ( ) Men det er rart at ( ) der er mandligt personale som er det som man har brug for, nemlig en ærlig mand, der vil dig det godt. (interview, bruger) Alle de interviewede brugere fremhæver, at det er dejligt, afgørende og betyder utrolig meget, at Café Klare kun er for kvinder. Det samme fremhæver personalet, der eksempelvis fremhæver det positive i muligheden for, især i 11 Ydelser er registreret i dag-, aften- og natrapporterne af personalet. 18

19 nattetimerne, at kvinderne deler erfaringer f.eks. omkring deres voldsoplevelser. Også for kvinder, der ikke har et misbrug, giver det, ifølge dagpersonalet, en følelse af tryghed og genkendelighed. Ofte har disse grupper været i mandefrie situationer før, eksempelvis i krisecenterregi. Desuden fremhæver dagpersonalet, at det er vigtigt at have kendskab til de særlige kønnede roller brugerne enten påtager sig, eller tildeles af andre instanser. De uddyber: Kvinderne har større tendens til at tage deres udsathed på sig og kvinderne bebrejder sig selv mere end mændene gør for, at de er der hvor de er. Og de bliver også mødt meget mere med deres børn. Der er tusind gange større risiko for kvinder, at de bliver konfronteret med deres børn i hjælpesystemet, og det har jeg stort set aldrig hørt når jeg har været ude som fx bisidder med mænd. (interview, dagpersonale) Det, kontinuerligt at blive konfronteret med deres manglende forældremyndighed over deres børn, kan, ifølge dagpersonalet, opleves som gentagende nederlag. At møde fagpersoner, der har en særlig kønssensitivitet og erfaring med hvilke områder, der kræver særlig hensyn, er centralt for at kunne sikre de udsatte kvinder kvalificerede forløb Viden Efterspørgslen på viden om hjemløse og udsatte kvinder er stor. Britta Lindqvist får jævnligt opkald fra interesserede enkeltpersoner, uddannelsesinstitutioner, kommunale institutioner, fra andre kommuner, og andre lande. Mange kommer forbi for at få en rundvisning og et oplæg om kvinder i hjemløshed, blandt dem repræsentanter fra det grønlandske hjemmestyre, projekt Livsval fra Stockholm, Malmö socialforvaltning, norske socialarbejdere, studerende fra blandt andet Odense samt lokale samarbejdspartnere. Desuden har Café Klare afholdt et kursus Fokus på kvinder under Fælles Ansvar II s værestedsuddannelse. I forbindelse med midtvejsevalueringens afslutning afholdt Café Klare et fyraftensmøde Kvinder i hjemløshed, der havde til formål at dele den generede viden fra Café Klare med samarbejdspartnere og udveksle erfaringer med udvalgte samarbejdspartnere fra områder Café Klare har fundet centrale, - voldsudsathed, psykisk sygdom og de unge hjemløse (se 2.4). Café Klare har som ambition at fortsætte denne vidensdeling med andre aktører på områder, der arbejder indenfor samme eller tilstødende områder, og ser denne midtvejsevaluering som en mulighed for at bidrage yderligere med kvalificeret viden på området. Desuden er Café Klare startet med at indgå praktikforløb for borgere i arbejdspraktikker og for pædagogstuderende, hvor den første pædagogstuderende starter til januar. Café Klare har også bidraget til en del artikler om kvinder i hjemløshed i mange forskellige medier, lige fra Berlingske Tidende til Kvindemagasinet Q, over Vesterbrobladet til HusForbi, og har som ambition at fortsætte med at engagere sig i aktuelle debatter på området. 3.3 Café Klare fremover Café Klare arbejder løbende på at udvikle og tilpasse tilbuddet, så kvindernes behov tilgodeses bedst muligt. Konkret arbejdes der på en række punkter: - Café Klare arbejder dels med at sikre den udvidede åbningstid og søger at udvide til også at indbefatte, at der åbnes kl. 19 på weekendaftnerne. - For at understøtte det nuværende relationsarbejde samarbejder Café Klare med Missionen blandt Hjemløses frivilligkoordinator for at inddrage frivillige kræfter, f.eks. i form af en madklub, frivillige massører samt et tilbud om gældsrådgivning, i et samarbejde. Frivillige kræfter kan berige projektet, bl.a. ved at viften af forskelligartede aktiviteter bliver bredere og ved at styrke den sociale dimension. - Kvinderne ønsker at få mulighed for at komme på sommerkoloni til sommer, og mulighederne for dette undersøges. - Café Klare vil fortsat have fokus på opkvalificering og vidensdeling både internt og eksternt. Det næste konkrete skridt er at indgå i praktikforløb for borgere i arbejdspraktikker samt pædagogstuderende. 19

20 4. Café Klares brugere Café Klares brugergruppe er meget bred og rummer både de misbrugende hjemløse kvinder og en markant stor gruppe psykisk syge hjemløse kvinder. Også de voldsramte kvinder, de unge kvinder og de ældre, funktionelt hjemløse kvinder hører til Café Klares brugergruppe. Især den store gruppe af psykisk syge hjemløse kvinder har været en vigtig kvalificering af den oprindelige målgruppebeskrivelse. Desuden har en opdeling af brugergruppen i førstegangs- og flergangshjemløse givet en ny viden i forhold til hvilke brugere, der kommer på Café klare, og hvilke behov disse brugere har. Især boligmanglen er central for hovedparten af de førstegangshjemløse. Manglen på kvalificerede botilbud er centralt for unge og/eller psykisk syge kvinder. Voldsramthed er en udbredt problematik, der spiller afgørende ind på kvindernes boligsituation. 4.1 Café Klares målgruppe Målgruppen for Café Klare defineres i projektskitsen som hjemløse misbrugende kvinder (KK PS 2010:1) og udbygges i samarbejdsaftalen. Her beskrives natcaféens målgruppe som: hjemløse kvinder med akut behov for ly. Herunder de ikke prostituerede misbrugende kvinder, og sekundære målgrupper løsere beskrevet som udsatte kvinder, med og Figur 5: Centrale Karakteristika for Café Klares 153 brugere i perioden Antal personer og procent. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Centrale karakteristika for Cafe Klares 153 brugere misbrugende Kilde: Café Klares interne Journal system Kilde: Café Klares interne Journal system psykisk påfaldende Figur 6: Misbrug og salg af seksuelle ydelser i perioden Personer Stofmisbrugende og med prostitution som hele/del af indkomsten Misbrug og salg af seksuelle ydelser Prostitution som indkomstgrundlag uden misbrug Stofmisbrugende Alkoholmisbrugende uden misbrug, der ikke genkender sig selv i andre tilbud som f.eks. krisecentre og Reden (KK SA 2010:1). Blandt de 153 brugere, som siden marts 2011 har besøgt Café Klare, har man registreret 48, hvor misbruget er en væsentlig problematik. 65 er karakteriseret af en psykisk påfaldende adfærd, som tyder på en vis psykisk sygdom 12. Af de 48 registrerede misbrugere er 8 registreret som alkoholmisbrugende, mens de 40 er registreret som stofbrugere, herunder en del i metadonbehandling. Kun 5 af de 40 stofmisbrugende og ingen af de alkoholmisbrugende er registreret med prostitution som en del af eller hele indkomsten. Desuden er to kvinder ikke registreret som misbrugende men alene som havende en del af/hele sin indkomsten baseret på prostitution. Man kan ikke konkludere, at de andre stofbrugende kvinder ikke også benytter eller har benyttet prostitution som indkomst i perioder. Katrine Ludvigsen og Tine Lydolph fra KABS påpeger, at for mange kvinder i aktivt stofbrug er det 12 Der er naturligvis en del overlap mellem disse to grupper. 20

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139.

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139. Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jfr. servicelovens 109 jfr. 139... 2 Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i lov

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD Fredag 22. november 17.00 Ankomst og indkvartering i husene. Der er mulighed for at hilse på kursusledere og børneteam.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor?

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Denne artikel giver et indblik i de forhindringer der møder en hjemløs, som i forvejen har det svært, når vedkommende har besluttet sig for at finde et sted

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november Krisecenter i en Kommunal kontekst tværfaglig samarbejde og borgertilbud Ved: Mette Sonniks: Grethe Siegstad: Annette Broberg: Organisatorisk Daglige arbejde i Nuuk krisecenter Arbejdet i samtalegruppen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner Indledning 3 Den organisatoriske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

røde tråd i kaos Beskrivelser af sociale metoder på Mændenes Hjem Stof 22 www.stofbladet.dk

røde tråd i kaos Beskrivelser af sociale metoder på Mændenes Hjem Stof 22 www.stofbladet.dk Den røde tråd i kaos Beskrivelser af sociale metoder på Mændenes Hjem 10 Stof 22 www.stofbladet.dk Det er en vild udfordring at beskrive sociale metoder i det brugerrettede arbejde. På trods af en brugergruppe

Læs mere