Den mangfoldige fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den mangfoldige fremtid"

Transkript

1 Demografi Den mangfoldige fremtid AF HANS KORNØ RASMUSSEN Jeg er rådvild, sagde nationalskjalden Kim Larsen til forfatteren Klaus Rifbjerg i bogen Så mange var ordene fra Larsens melding var et svar til Rifbjergs let bebrejdende for ikke at sige anklagende spørgsmål om, hvorfor sangeren ikke forholder sig politisk til samfundsudviklingen. Kim Larsen uddybede: Grunden til, at jeg ikke kan finde ud af at lave politiske sange, er, at jeg er rådvild. Jeg kan ikke overskue det! Mere præcist kan det, efter min mening, ikke udtrykkes, at det i disse år er ualmindeligt svært at orientere sig i tidens politiske univers. Men det er ikke blot vanskeligt. Det synes også komplet uoverskueligt at forudsige noget fornuftigt om, hvor vi er på vej hen. Så på spørgsmålet om hvor jeg og folkeskolen befinder os i år 2025, kan jeg derfor med ovennævnte citat varme mig ved, at jeg ikke står alene, når jeg skriver: Jeg er også rådvild. For det kræver en ualmindelig veludviklet fantasi at forestille sig, hvor globaliseringen driver os hen, og hvilke konsekvenser religionernes renæssance får, for slet ikke at tale om klimaforandringer, atomar oprustning og folkevandringer. Men langt større er spørgsmålet, hvordan forholder vi os til de store forandringer, vi står midt i? Og for folkeskolen, hvordan skal den forberede de unge på den fremtid, vi dårligt ved, hvordan vi skal håndtere som enkeltperson og som samfund? Under dette virvar af problemkomplekser finder der overalt i verden dybtgående ændringer sted i befolkningernes udvikling og sammensætning. Langsomt og uafvendeligt sker disse radikale forandringer. I Danmark ses det først og fremmest ved mødet med de mange fremmedartede kulturer på dansk jord, samtidig med at den danske befolkning står over for en voldsom aldring. En forståelse af disse demografiske forandringer kan medvirke til at formindske rådvildheden, for netop demografien udgør en væsentlig brik til forståelsen af tidens store puslespil. Det følgende er fra min bog Den danske stamme en befolkningshistorie 1 om den mangfoldige fremtid, vi skal agere i i de kommende mange årtier Den mangfoldige fremtid efter år 2007 Verden er blevet én - ikke kun for astronauter, men også for almindelige mennesker. Bertrand Russell, britisk filosof. 2 Jordens befolkning I titusinder af år frem til 1700-tallet voksede Jordens befolkning næsten umærkeligt, og i mange perioder blev antallet af jordboere direkte sat tilbage på grund af klimaforandringer, naturkatastrofer eller dødelige epidemier. Da de første primitive landbrug kom til verden i Mellemøsten for omkring år siden, menes Jordens folketal at have været et sted mellem to millioner og 20 millioner mennesker. 3 Usikkerheden om antallet er gennemgribende, men under alle omstændigheder var kloden næsten uforståeligt tyndt befolket i forhold til den situation, vi i dag befinder os i. I midten af 1700-tallet, hvor den industrielle revolution lagde an til at lette i Europa, levede der i omegnen af 750 millioner mennesker på Jorden. Derefter begyndte menneskene at overleve i et omfang, der aldrig tidligere var set, og antallet af mennesker steg. Først langsomt, og derefter hurtigere og hurtigere. Det britiske tidsskrift The Economist har i en leder sammenlignet menneskets udvikling med bakterieformeringen i en petriskål. 4 Først vokser bakteriekolonien næsten ikke. På et tidspunkt begynder den at formere sig helt ukontrollabelt for til sidst at nå et punkt, hvor kolonien stopper sin tilvækst. Den biologiske sammenligning har under alle omstændigheder en høj pædagogisk forklaringsværdi. I begyndelsen var befolkningstilvæksten relativ beskeden, og først i 1830 nåede menneskeheden op på at have én milliard medlemmer. Også i de følgende 100 år fødtes der flere, end der døde, og i 1930 var det globale folketal vokset til to milliarder. Med andre ord tog det titusinder af år at nå den første milliard. Derefter 100 år at komme til den næste. Og så sættes turboen til. August Folkeskolen.dk 2 Carlo Cipolla, the Economic History of World Population, a pelican Book 1962, s Hans Kornø Rasmussen, Den danske stamme en befolkingshistorie, kapitel 8, Politikens Forlag Som note 1, s The Economist, July 28th 2007, s. 13.

2 Den følgende milliard var en realitet allerede 30 år senere i Den fjerde milliard tog kun 15 år, og den femte milliard var en kendsgerning 12 år efter, i På det tidspunkt flader den ekstreme stigning ud, for det tager også 12 år, før det globale folketal når seks milliarder i I skrivende stund, år 2007, lever der 6,7 milliarder mennesker på Jorden. 5 Indbygger nummer syv milliard forventes født i år 2013, og om alt går vel den ottende milliard i 2027, og 21 år senere, i år 2048, nås ni milliarder, siger prognoserne. Menneskeheden har således gennemlevet en svimlende udvikling. På hundrede år, fra 1930 til 2030, vil den menneskelige race mere end firedobles, fra to milliarder til over otte milliarder. Måske er sammenligningen til bakterierne alligevel ikke så skæv! Netop periodernes længder er det værd at dvæle ved. For den demografiske udvikling udfordrer i høj grad vores fornemmelse af tid. I forhold til det enkelte menneskes liv og erkendelse bevæger den demografiske udvikling sig i slowmotion. Hvis for eksempel det gennemsnitlige fødselstal falder, er det jo ikke en forandring, det enkelte menneske på nogen måde kan observere. De oplever kun, hvor mange børn de selv og deres omgivelser bliver beriget med, og samtidig kan det endelige resultat først gøres op, når personen og dennes omgivelser når op i en alder, hvor det er for sent at tænke på flere børn. Samfundsmæssigt er det også forandringer, der måske først skal reageres på mange år senere, hvor eventuelle konsekvenser viser sig. På den anden side er der alligevel tale om ufatteligt hurtige forandringer. For når klodens folketal tredobles, fra to milliarder mennesker i 1930 til seks milliarder i 1999, sker det jo over en årrække, der i den samme periode svarer til en gennemsnitsdanskers levetid! Måske er der for unge mennesker tale om en lang periode, og for politikere, der skal genvælges, en helt uoverskuelig tidshorisont, men i klodens og menneskehedens historie er der nærmere tale om et splitsekund. Forståelsen af den demografiske udvikling bliver ikke nemmere af, at resultaterne i sidste ende afhænger af andre umådeligt komplicerede sammenhænge, der involverer liv og død, religion, menneskers seksuelle adfærd, kønnenes kamp, økonomiske forhold, teknologiske fremskridt og kulturelle forskelle og forandringer. I det hav af storslåede eksistentielle overvejelser er den demografiske udvikling blot et resultat, der kan fremlægges som forholdsvis simple tal. Tilvæksten i Jordens befolkning er ved at aftage, og måske vil det globale folketal stabilisere sig på cirka 10 milliarder mennesker omkring næste århundredskifte. Lige som hos bakterierne ser det ud til, at væksten sandsynligvis vil stabilisere sig og på et tidspunkt måske begynde at falde. I bund og grund kan det, der er sket i Danmark de sidste omkring 300 år, overføres til hele verden. Danskerne har stort set opført sig som alle andre menneskelige skabninger. Det er 5 De globale folketal er hentet fra Population Reference Bureau, og fra United Nations Population Fund, org. den demografiske transition, som omtalt i kapitel 4, der øjensynligt er på spil overalt. For i stort set alle økonomisk udviklede lande og i 28 udviklingslande ligger fødselsraten allerede i dag under reproduktionsniveauet på 2,1 børn pr. kvinde, lige som tilfældet har været i Danmark siden Det hjælper også på fremtidens opbremsning i folketallet, at verdens, i skrivende stund, folkerigeste land Kina har valgt at snyde den demografiske transition ved i 1979 at indføre en tvungen et-barns-politik, hvor det blev forbudt alle kvinder at få mere end ét barn. Det er ikke helt lykkedes, men fødselsraten er nu nede på 1,6 barn pr. kinesisk kvinde. Jf. nedenfor, en smule over det niveau, europæerne frivilligt har valgt. Den forventede tilvækst på 2,5 milliarder mennesker frem mod år 2050, fra dagens 6,7 milliarder til 9,2, vil derfor stort set alene finde sted i ulandene undtagen Kina, og stigningen vil først og fremmest finde sted i de eksplosive byområder i verdens fattigste lande. Det afrikanske kontinent er det bedste eksempel på, hvordan landene her befinder sig på det trin af den demografiske transition, hvor europæerne befandt sig under deres industrielle revolution. I Afrika var folketallet i 1950 på 221 millioner mennesker, i dag lever der lidt over 900 millioner på kontinentet, og i år 2050 forventes antallet at nå 1,9 milliarder. Med andre ord mere end en otte-dobling på 100 år. Som nævnt i kapitel 5 fandt der i Europa en masseudvandring sted til den ny verden, dengang Europas befolkning eksploderede i antal. Det kan derfor ikke undre, at unge afrikanere i dag af al magt forsøger at komme ind i deres nye verden, der nu blot er Europa. For lige som Europa var befolket af unge mennesker i gamle dage, er det samme tilfældet i dagens Afrika. Som eksempel kan nævnes kontinentets to demografiske supermagter den Demokratiske Republik Congo og Nigeria, hvor henholdsvis 46 og 45 procent af befolkningerne var under 15 år ved indgangen til 2000-tallet. På det tidspunkt levede knap 50 millioner i Congo og 115 millioner i Nigeria. De mange unge vil i de kommende årtier få deres egne børn, og i år 2050 forventes folketallet i de to lande at være på henholdsvis 152 og 259 millioner, eller 411 millioner tilsammen. Omkring samme antal som der til den tid vil bo i EU-landene, hvis ikke der i mellemtiden kommer indvandrere til kontinentet. I store områder af verden vil folketallet derfor falde i de kommende årtier, mens det vil vokse kraftigt i de fattigste lande. Fælles for hele menneskeheden, uanset hvor man måtte bo, er dog, at levealderen forventes at stige. I gennemsnit for hele Jorden forventes levealderen at stige fra de nuværende 65 år til 75 år i år I Afrika forventes den nuværende gennemsnitlige levealder på 49 år at stige til 65 år. Længst fremme i den demografiske transition befinder sig det kontinent, hvor det hele også begyndte Europa. Europas fremtid Som beskrevet flere gange, har Europa historisk ført an i denne transition. Det var her, dødeligheden begyndte at falde, og det var også i Europa, det senere fald i fødselsraterne først satte ind. Sammen med Japan er det først og fremmest i

3 Demografi Folkeskolen.dk Europa, der i dag fødes så få børn, at det må bringe koldsved på panden af enhver ansvarlig politiker. Ikke i noget EU-land er fødselsraterne høje nok til at sikre uændret folketal i fremtiden, og i gennemsnit føder en EU-kvinde 1,5 barn. I Syd- og Østeuropa færre, og i Nord- og Vesteuropa en smule flere. Konsekvensen heraf er åbenbar. Europas folketal vil falde i fremtiden. Visse steder er nedgangen allerede sat ind. I årene fra 2001 til 2004 faldt folketallet i alle de otte nye EU-medlemslande i Østeuropa. I Vesteuropa var det samme tilfældet i Tyskland og i Italien. 6 Europa vil i de kommende årtier være præget af to forhold. Dels et kraftigt fald i folketallet og dels en omfattende nettoindvandring. Fremskrivninger for 25 EU-lande viser et forventet fødselsunderskud på omkring 49 millioner frem mod år Det betyder, at antallet af europæere vil falde fra 459 millioner indbyggere til 410 millioner. I samme fremskrivning forventes en nettoindvandring til EU-området på 40 millioner, således at det forventede folketal kun falder med ni millioner. 7 Sagt på en anden måde: Under forudsætning af en samlet nettoindvandring på omkring 40 millioner mennesker til EU, vil folketallet stort set kunne opretholdes, dog med en beskeden nedgang i antallet af EU-borgere. Der er dog et men: Selv med indvandringen af så mange unge vil der alligevel finde en umådelig aldring af verdensdelen sted. I 2050 vil der være færre i alle aldersklasser frem til 55 år i sammenligning med situationen i dag. De ældre erhvervsaktive, som dem mellem 55 og 65 år kaldes, vil vokse ganske beskedent i antal, mens der vil være 26 millioner flere ældre mellem 65 og 69 år, en stigning på 45 procent i forhold til i dag. Men den virkelige stigning vil finde sted blandt EU-borgere over 80 år. Denne gruppe vil vokse med 172 procent, og i antal vil der være mere end 32 millioner flere til den tid, end der er i dag. Der vil således blive brug for mange nye alderdomshjem i Europa. Ikke kun fordi der bliver så mange flere rigtigt gamle, men også fordi de lave fødselsrater betyder, at det bliver umuligt for de relativt få unge at skulle tage vare på deres forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Europas fremtid synes derfor klar: En betydelig indvandring skal medvirke til at holde de stærkt aldrende samfund demografisk kørende. Indtil nu har de tidligere EUlande i vid udstrækning kunnet hente arbejdskraft fra de otte østeuropæiske lande, der blev medlem i Ser man frem i tiden, er det dog en trafik, der bliver vanskelig at opretholde, da disse nye medlemslande har så lave fødselsrater og har haft det så længe, at folketallet, som nævnt ovenfor, har været faldende siden årtusindskiftet. De nye EU-lande har dog fortsat en betydelig arbejdsløshed, og forskellen i levevilkår mellem Øst- og Vesteuropa er også 6 Fremskrivningerne for EU er baseret på: The demographic future of Europe from challenge to opportunity, Commission of the European Communities, COM (2006) 0571 final, Brussels 12/ Som note 5. Opgørelsen indeholder ikke Rumænien og Bulgarien. Men argumenterne og konklusionerne i dette kapitel vil ikke ændres, hvis de to lande medtages. fortsat så stor, at denne trafik vil fortsætte en årrække endnu. Men på et tidspunkt vil også den reserve tørre ud, og fremtidens indvandrere skal hentes uden for Europa. Danmark frem til 2050 Ikke overraskende befinder Danmark sig grundlæggende i samme situation som resten af Europa. Fremtidens demografiske forandringer forventes dog ikke at blive nær så radikale i Danmark, som de vil blive i Sydeuropa, Østeuropa og i Tyskland. En forskel, der stort set alene kan henføres til, at de danske fødselsrater ligger over det europæiske gennemsnit. Den europæiske statistik, der er anvendt ovenfor, viste, at EU s samlede folketal, uden indvandring, ville falde med 49 millioner frem mod 2050, hvilket svarer til en nedgang i folketallet på 10,5 procent. I samme statistik indgår Danmark med et fødselsunderskud fra år 2005 til 2050 på , svarende til en nedgang i folketallet på 5,6 procent, altså kun cirka halvdelen af det europæiske gennemsnit. Samme EUprognose regner med en samlet nettoindvandring til Danmark på Det betyder, at Danmarks folketal, ifølge EU s statistikker fra 2006, stort set vil være uændret på 5,4 millioner fra år 2005 til Danmark bliver ikke i samme omfang ramt af en befolkningsnedgang som flertallet af Europas lande, hvilket skyldes, at vi har en højere fødselsrate. I 2004 på 1,8 barn pr. kvinde, det samme som Finland og Holland og kun svagt overgået af Frankrig og Irland. I år 2050 forventer EU-prognosen, at fødselsraten i Danmark fortsat vil ligge på 1,8, samme niveau som Frankrig, Irland, Holland, Finland og Storbritannien. Det er ikke kun EU og FN s afdeling for befolkningsforhold, United Nations Population Fund, UNFPA, der beskæftiger sig med fremtidens befolkningsudvikling. I Danmark er der også mange personer og institutioner, der har regnet på, hvordan befolkningsudviklingen vil forme sig i fremtidens Danmark. Og det er åbenbart, at det er muligt at nå frem til forskellige resultater, dels fordi der i sådanne fremskrivninger er indbygget en række forudsætninger, som det i virkeligheden er næsten umuligt at forudsige noget sikkert om, og dels fordi usikkerheden forstørres, jo længere tidshorisont der fremskrives. Som denne bog viser, er nyere tids Danmarkshistorie fyldt med eksempler på overraskende forandringer, som ingen havde forudset. Tag blot som eksempel den voldsomme stigning i indvandringen fra 1980 og frem, eller de dramatiske fald i fødselshyppigheden der satte ind i begyndelsen af 1980 erne. To demografiske forandringer, hvis konsekvenser fortsat sætter dybe spor i det danske samfund. Går man lidt længere tilbage, kan 1930 ernes bekymring for de lave fødselstal og den tiltagende aldring måske undre i dag, hvor situationen tegner sig langt sortere. Men dengang kunne ingen jo forudse, at danskerne ved Anden Verdenskrigs slutning pludselig satte gang i formeringen. Også denne demografiske omvæltning mærkes helt op til i dag, hvor disse store generationer er ved at gå på aftægt. Og sådan kan man blive ved. August

4 Det kan man også, når konsekvenserne af en given demografisk udvikling skal fortolkes. En forandring kan i nuet være negativ, men på længere sigt vise sig at være positiv. For eksempel har den voldsomme indvandring i 1980 erne måske betydet, at det danske samfund skærpede sine evner til at tilpasse sig og samarbejde med de anderledes kulturer, der siden er kommet til landet. Noget vi i høj grad kan og skal bruge i fremtiden, hvor Danmark efterhånden vil blive mere multietnisk, men sandsynligvis også mere multikulturelt. Det samme kan måske siges om aldringen af samfundet. Det kan være, at vi om 40 år ikke vil begræde, at der i Danmark vil leve flere ældre. Måske vil vi til den tid vælge samme model, som Israel allerede har præsteret i mange år, at importere unge filippinere til at passe vore gamle medborgere. Filippinerne uddanner i dag store overskud af sundhedsmedarbejdere, som kan arbejde i de rige lande og sende penge hjem til familien. Til den tid er der måske mange lande, der vælger den strategi? Det kan jo også være, at robotter bliver langt bedre til at passe de gamle end de rigtige mennesker, der gør det i dag? I øvrigt vil færre unge nok også betyde mindre kriminalitet. Danmarks Statistik udgiver hvert år en Befolkningsfremskrivning, hvor modellens forudsætninger indeholder de nyeste tendenser. De følgende tal baserer sig på fremskrivningen, der blev offentliggjort i juni Ifølge denne fremskrivning vil Danmarks folketal ikke, som i EU s opgørelse, være uændret i 2050, men vil stige med , fra til Denne stigning i forhold til EU s konstante folketal skyldes i langt overvejende grad, at Danmarks Statistik forudsætter, at fertiliteten for kvinder med dansk oprindelse er sat til 1,849 i 2007 og derefter stiger jævnt til 1,900 i 2030, hvor den derefter vil forblive. Det viser, at selv nogle meget små ændringer i forudsætningerne over langt tid vil medføre relativt store ændringer. Ved nærmere undersøgelse af denne befolkningsstigning viser det sig, at antallet af danskere vil falde. Gruppen af personer med dansk oprindelse, som de benævnes i Danmarks Statistik, vil nemlig, ifølge prognosen, være lavere i 2050 end i Den omtalte stigning i det totale folketal kan således alene tilskrives indvandrere og efterkommere, der i 2050 vil være steget med i forhold til i dag. Det kan også siges på en anden måde: I 2007 udgjorde personer med dansk oprindelse 91,2 procent af Danmarks samlede befolkning. En andel, der ifølge prognosen vil være faldet til 86,9 procent i år I relation til denne bogs titel Den danske stamme er det grundlæggende interessant, hvad begrebet personer med dansk oprindelse betyder. Givet er det, at det ikke nødvendigvis har noget at gøre med, hvor mange der har dansk statsborgerskab, om end der er en betydelig sammenhæng. Det har heller ikke noget at gøre med, om personerne er blonde og har lys hudfarve, om end der også her, indtil videre, eksisterer en betydelig sammenhæng. 8 Befolkning og valg, Statistiske Efterretninger, Danmarks Statistik, 2007:11, 26. juni Nej, i statistikken er personer med dansk oprindelse alle dem i Danmark, der enten ikke er indvandrere, eller ikke er efterkommere. Og netop dette sidste begreb er helt centralt i spørgsmålet om, hvilken type samfund, altså etnisk set, Danmark vil blive i fremtiden. I denne prognose er det interessant, at det netop er gruppen af efterkommere, der for alvor vil vokse. Efterkommere fra vestlige lande vil stige fra knap i 2007 til godt i Mere interessant er det dog, at gruppen efterkommere fra ikke-vestlige lande over den samme årrække vil fordobles fra omkring til knap I den traditionelle opfattelse af, hvad en dansker er for en størrelse, bliver det afgørende, hvad der sker med gruppen efterkommere fra ikke-vestlige lande. Statistisk set er en efterkommer et barn, der er født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller har udenlandsk statsborgerskab. Lidt mere firkantet: Et barn født i Danmark af to udlændinge vil altid være efterkommer, også når samme efterkommer, hvad oftest er tilfældet i denne gruppe, opnår dansk statsborgerskab. Denne gruppe kan opgøres statistisk, og opgjort på den måde er det den befolkningsgruppe, der vil vokse kraftigst i fremtiden. Spørgsmålet er, hvad der sker med efterkommernes børn? Altså børnebørnene af indvandrere. Da indvandringen til Danmark fra ikke-vestlige lande er et forholdsvis nyt fænomen, er denne gruppe stadig meget lille. Men da indvandrernes børn dagens efterkommere i dag er relativt unge, vil de i de kommende år føde mange børn, og den efterfølgende generation af indvandrere vil derfor vokse kraftigt. Og det vil stort set ikke kunne ses i statistikken. For hovedparten af dagens efterkommere er danske statsborgere, og deres børn fødes som personer med dansk oprindelse, når blot én af forældrene har dansk statsborgerskab. Med andre ord vil begrebet efterkommere langsomt blive udvandet, efterhånden som tiden går. Det kan siges, at det altid har været sådan, også før begrebet efterkommere kom ind i statistikken. Ingen vil vel i dag tænke på, at efterkommere fra polakkerne, der kom til landet for 100 år siden, ikke i dag skulle være fuldblods danskere. Forskellen mellem dengang og i fremtiden er blot, at man i fremtiden kan se forskel på, hvem der oprindeligt har deres baggrund udenfor Danmark, selv om personen måske både taler flydende dansk og maler sig i rød-hvide farver til landskampe. Helt forvirrende bliver det, når de udenlandske børn, flest fra Sydkorea, Indien og Colombia der siden 1970 er adopteret til Danmark, skal placeres. I deres eget miljø benævnes de internationale børn, i Danmarks Statistik placeres de som danskere, mens de i mange folks, og måske også i deres egen, bevidsthed, måske er vanskeligere at placere entydigt. Det kan med sikkerhed siges, at der i fremtiden vil være langt flere danskere, der har baggrund i lande fra hele verden. Dermed vil der også blive flere og flere danskere, der har en anden kulturbaggrund, og som er medlem af andre trossamfund end folkekirken. Så i lighed med, hvad man gør i USA, vil vi måske også en dag sige en dansker med iransk oprindelse? Eller en dansker med sydkoreansk oprindelse?

5 Demografi Det er tale om en udvikling, der er uundgåelig. Lige som der handles, investeres, rejses og studeres som et resultat af globaliseringen, vil det samme ske med mennesker, der lever andre steder end der, hvor de er født. Det betyder også en eksplosion i antallet af børn født i blandede ægteskaber, både nationalt blandet, religiøst blandet og etnisk blandet. De fleste danskere vil sandsynligvis og forhåbentlig finde, at der er tale om en lidt eksotisk tilpasning til verden omkring os, mens enkelte andre vil finde det på grænsen til det upassende, at så mange folk fra fjerne egne af kloden skal bebo de danskes øer. Men mere farverigt bliver det. Hvis der er usikkerhed om de nytilkomnes plads i den danske stamme, er der til gengæld ikke den ringeste tvivl om, at stammen ældes. Da indvandrere som hovedregel er unge, og de derfor også står foran at skulle have deres egne børn, vil de udgøre et ungt tilskud til den danske befolkning. Men skal indvandringen virke som en modvægt mod fremtidige gennemsnitlige aldring, kræver det, at der hele tiden kommer en konstant tilgang udefra. At der ud fra det synspunkt kræves en konstant indvandring, skyldes det indlysende forhold, at indvandrere jo ældes i samme takt som de oprindelige danskere. Da indvandring i større målestok, som beskrevet i tidligere kapitler, er af relativ ny dato, betyder det også, at det i de første årtier af fremskrivningsperioden i alt overvejende grad vil være oprindelige danskere, der ældes. åbenbart, at Danmark gennem de sidste par århundreder har gennemlevet nogle kolossale forandringer, siden der i 1811 kun levede én million danskere i riget. Først og fremmest unge mennesker, der så småt begyndte at overveje at udvandre. Der kom nogle få indvandrere fra nabolandene, men ellers var der ingen tvivl om, hvem der hørte til stammen, og hvem der ikke gjorde. Fremtiden ser anderledes ud. Den tidligere ærkebiskop i Sydafrika og Nobelprisvinder Desmond Tutu har udtrykt det på følgende poetiske måde: Vi tilhører en verden, hvis blotte struktur og væsen er mangfoldighed i næsten forvirrende omfang. Det er som at leve i en tosses paradis at se bort fra denne grundlæggende kendsgerning. Bedre kan det ikke siges heller ikke om Danmark. Hans Kornø Rasmussen er forfatter og foredragsholder, cand. Polit. og ph. d. i international økonomi De kommende årtiers aldring af Danmark skyldes to forhold. For det første, som beskrevet, at der ikke fødes tilstrækkelig mange børn til at reproducere befolkningen, hvilket fører til, at de unges andel af befolkningen hele tiden vil falde. For det andet at levealderen stiger. Frem mod 2050 forudsætter Danmarks Statistik, at middellevetiden for mænd vil stige fra knap 76 år til 83 i år For kvinder forventes middellevetiden at stige fra de nuværende lidt over 80 år til 86 år. Aldringen af Danmark bliver derfor meget kraftig. Med få undtagelser vil der i år 2050 i alle aldersgrupper under 66 år være færre mennesker i Danmark, end der er i Og det på trods af at folketallet, som ovenfor nævnt, stiger med knap Men det er de modne aldersgrupper, der for alvor bliver flere af. Antallet af over 75-årige i Danmark vil stige med en halv million frem mod 2050, fra i år 2007 til i de kommende 43 år. Det svarer til en stigning på 131 procent. Det er dog en beskeden stigning i forhold til det, der vil ske med gruppen af danskere på over 90 år. Den vil næsten femdobles, fra i 2007 til i Folkeskolen.dk I 2007 var 715 danskere 100 år eller derover og modtog derfor et lykønskningsbrev fra kongehuset. I år 2050 vil den 82-årige Kong Frederik 10. få meget travlt. Det år skal han udsende fødselsdagshilsener til den eksklusive klub af over 100-årige. Men Kong Frederik får endnu mere at se til, da Kongehuset også sender lykønskninger til de stammemedlemmer, der kan fejre diamantbryllup for 60 års tro samvær, og til de par der har været gift 65 år og kan fejre krondiamantbryllup. Og med den stigende levealder vil de to grupper sandsynligvis også vokse betydeligt. August Set ud fra denne bogs fokus på demografien er det aldeles

6

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter

Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter Accepterad för publicering den 6 juni 2000 Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter George W. Leeson Udviklingen i befolkningssammensætning fx køns- og aldersfordeling og i de såkaldte demografiske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2011-12 Fremsat den 13. april 2012 af Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Ældre Sagens Fremtidsstudie. Rapport nr. 6. Det Levede Liv

Ældre Sagens Fremtidsstudie. Rapport nr. 6. Det Levede Liv Ældre Sagens Fremtidsstudie Rapport nr. 6 Det Levede Liv Dr. George W. Leeson Senior Research Fellow University of Oxford Oxford Institute of Ageing Januar 2006 Forord Nærværende rapport Det levede liv

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Jeg ved nu også, at dén bevægelse ikke kan gøres om. Der er ingen vej tilbage.

Jeg ved nu også, at dén bevægelse ikke kan gøres om. Der er ingen vej tilbage. NYHEDSBREV NR. 11, 6. juni 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Fascinerende indblik i en meget speciel virksomhed side 2 Vi blev 268 færre i 2011 side 3 Boligmarkedet stadig tungt

Læs mere