Vækstpolitik

Transkript

1 Vækstpolitik

2 Forord Høje-Taastrup 3.0 Høje-Taastrup Kommune er attraktiv både for mennesker, der søger bolig og for virksomheder, der ønsker at etablere sig. Det viser uafhængige undersøgelser. Og mens mange kommuner mister arbejdspladser i disse år, er ca nye arbejdspladser på vej hertil. Nogle af de største virksomheder i Danmark har meldt deres ankomst: DSV og DSB. Vi har store byudviklingsprojekter i gang: Bycentret Taastrup Torv og Høje Taastrup C, og et spændende boligudviklingsprojekt er på tegnebrættet i Gammelsø. Samtidig har vi befæstet vores position som regionalt handelscentrum med IKEA, der har udvidet varehuset, og City2, der er i gang med at etablere Nordens største designer-outlet. Den gunstige situation skal omsættes til yderligere vækst. Vi skal ikke alene fastholde de arbejdspladser, vi har, men tiltrække endnu flere og samtidig skabe overskud i lokalsamfundet til, at vi kan leve godt og aktivt med et sprudlende kultur- og foreningsliv og en effektiv kommunal service. Vores ambition er både at være en attraktiv bosætningskommune og at være en af Danmarks bedste erhvervskommuner. Og det er ikke urealistisk! Som trafikalt knudepunkt tæt på hovedstaden har vi en af de bedste beliggenheder i landet. Med vækstpolitikken ønsker vi at dreje på alle de håndtag, vi som Byråd har mulighed for med henblik på at indfri vores ambition. Hovedstaden er Danmarks vækstmotor, og med vækstpolitikken ønsker vi til fulde at få del i hovedstadens vækstpotentiale. En ambitiøs vækstsatsning er vigtig af flere årsager. Det kommende ringby-samarbejde, også kaldet Loop City, vil i takt med at letbanen ibrugtages - udgøre en konkurrent i forhold til vækst i arbejdspladsintensive arbejdspladser og bosætning her i kommunen. Vi er yderligere udfordret af, at mange andre kommuner i disse år satser storstilet på at tiltrække arbejdspladser ved at skabe bedre vilkår for erhvervslivet. Hvis Høje-Taastrup Kommune på længere sigt skal opretholde sin stærke erhvervsmæssige position, er det afgørende vigtigt, at kommunen tager konkurrencen op og iværksætter en ambitiøs vækststrategi. Byrådet har derfor vedtaget en ny vækstpolitik, der skal: Sikre de bedste rammer for at etablere og drive virksomhed Åbne for nye strategiske samarbejder Gøre kommunen endnu mere attraktiv at bosætte sig i I Høje-Taastrup har vi nogle åbenlyse styrkepositioner. Vi er et knudepunkt for handel og transport, og vi har mange virksomheder inden for it- og finanssektoren. Men her er god plads til udvikling, og vi vil gerne have endnu flere strenge at spille på bl.a. inden for de såkaldte videnstunge arbejdspladser, så vi står bedre rustet til morgendagens samfund, hvor det især er de videns- og innovationsintensive virksomheder, der forventes at opleve vækst. 2

3 Borgmester Michael Ziegler tager det første spadestik til DISAs domicil Vi skal have alle med Erhvervsudviklingen i kommunen er afhængig af, at borgerne har de fornødne kompetencer og den fornødne uddannelse. Gennem tilflytning og øget fokus på uddannelse og sundhed skal vi derfor hæve andelen af ressourcestærke og erhvervsaktive borgere, der imødekommer erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft, og som har lyst til at engagere sig i lokalsamfundet. Det kræver bl.a., at familier kan regne med, at deres børn får en god og tryg opvækst i lokalmiljøet, og at kommunens institutioner, skoler og foreninger bibringer eleverne tilstrækkelig viden, færdigheder og sociale kompetencer. som supplerer mange andre politikker og strategier, især vores udviklingsstrategi om vækst, uddannelse og et aktivt liv. Inspireret af IT-branchen er mange begyndt at hæfte betegnelsen 2.0 på alle nye produkter og løsninger. Nu er der lige udkommet en bog om Kinas fremtid, der hedder China 3.0, så for ikke at sakke bagud vil jeg hermed byde velkommen til: Høje-Taastrup 3.0! Kommunens vækstpolitik er derfor et langt og sejt træk i en snor, der vikler sig omkring alt og alle i vores kommune, og Michael Ziegler borgmester 3

4 Vision og politikkens tilblivelse Udviklingsstrategien og Vækstpolitikken Vækstpolitikken tager udgangspunkt i Udviklingsstrategi , der udgør byrådets vision for udviklingen af kommunen de kommende 12 år. Byrådet vedtager en ny strategi hvert 4. år. Udviklingsstrategien rummer en række overordnede strategiske indsatser, der beskriver, hvordan der skal arbejdes med kommunens udvikling, De konkrete indsatser fastlægges i politikker, planer og kvalitetskontrakter. I Udviklingsstrategi 2012 har Byrådet besluttet, at fokus skal være på vækst, uddannelse og et aktivt liv. Byrådets vision for vækst At Høje-Taastrup Kommune er det foretrukne sted at bosætte sig for ressourcestærke borgere, der ønsker kommunens særlige blanding af stationsbyer og landsbyer, grønne omgivelser, aktive fritids- og kulturliv, velfungerende service og gode beliggenhed At kommunen er nye virksomheders førstevalg ud fra viden om vores erhvervsvenlige indstilling, effektive sagsbehandling og gode beliggenhed 4 At kommunens særlige erhvervsprofil med styrkepositioner inden for detailhandel, it- og finans samt transport yderligere styrkes, og at der opnås nye At nytænkning præger udviklingen af kommunen, og at det sker i innovative samarbejder mellem borgere, virksomheder, vidensinstitutioner, organisationer og kulturliv samt kommuner omkring os At væksten sker med omtanke for fremtiden, idet indsatsen for klima og miljø er en integreret del af opgaveløsningen og beslutningsgrundlaget

5 Politikkens tilblivelse og liv Vækstpolitikken er et redskab for kommunens politikere og medarbejdere i det daglige arbejde med at virkeliggøre visioner og mål. Vækstpolitik hænger tæt sammen med en lang række af kommunens andre politikker og strategier, blandt andet den kommende Børne- og Ungepolitik samt de eksisterende politikker på områderne Kultur, Sundhed samt Idræt & Bevægelse. Vækstpolitikken hænger desuden sammen med Kommuneplan 2014 indeholdende bystrategier for kommunens tre stationsbyer; Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene. Resultaterne af analyser og undersøgelser har løbende været præsenteret og drøftet i en Tænketank, hvor kommunen havde inviteret de 100 største virksomheder sammen med udvalgte vækstvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, vidensinstitutioner, kulturliv, Erhvervsrådet i Høje Taastrup, interesseorganisationer, samt endelig kommunens politikere og et tværfagligt hold af embedsmænd. Tænketanken har mødtes tre gange hen over foråret 2012, og har beskæftiget sig med: Vækstpolitikken er et resultat af en længere proces, hvor kommunen har været i dialog med interessenter på området. Det rådgivende analysefirma Oxford Research har for Høje- Taastrup Kommune udført en Vækstanalyse 2012, som bygger på indsamlede data, en spørgeundersøgelse om hvordan eksterne og interne borgere opfatter kommunen, samt et rundspørge til iværksættere om hvilken service og faciliteter de lægger vægt på, hvis der skal være optimale vækstvilkår. Med udgangspunkt i de indsamlede oplysninger er der udarbejdet en såkaldt SWOT-analyse, det vil sige en analyse af kommunens styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til at øge væksten på områderne erhverv og bosætning. Hvilke udfordringer står kommunen overfor i forhold til vækst? Hvad er de potentielle indsatsområder og initiativer for at fremme vækst? Hvordan kan man prioritere indsatserne ud fra en vurdering af initiativernes realiserbarhed og effekt? Tænketankens arbejde er afrapporteret i en Vækstanalyse 2012, hvor Oxford Research samtidig gav sin samlede vurdering af indsatsområder og prioriteringer. Med baggrund i Vækstanalysens anbefalinger har Byrådet drøftet indsatser og prioriteringer, og har vedtaget Vækstpolitikken. 5 I Hedeland er der plads til både skovtur, cykelture, naturlegeplads eller en tur på ski- og kælkebakken

6 Det byrådet vil Vækstpolitikken tager udgangspunkt i Udviklingsstrategiens vision og 12-årige mål, men dens mål og indsatser er 4-årige. I årene vil der være særligt fokus på tre spor, der hver især har stor betydning for væksten. For hvert spor angiver politikken en række indstaser, der skal medvirke til at realisere visionen. Spor 1 De bedste rammer for erhvervslivet Vision Erhvervsudvikling og bosætning Spor 2 Strategiske samarbejder Spor 3 Det gode liv som motor for vækst Mål Mål Mål Indsatser Indsatser Indsatser 6 Taastrup Torv står færdigt i 2013 og bliver den samlende plads i byen og indgangsportalen til hovedgaden

7 Spor 1: De bedste rammer for erhvervslivet Byrådet vil arbejde for at sikre optimale rammer for at etablere og drive virksomhed i Høje-Taastrup Kommune. Både for at bistå de virksomheder, der allerede er i kommunen, men også for at tiltrække nye virksomheder og erhverv. Spor 2: Strategiske samarbejder Byrådet vil sammen med relevante samarbejdspartnere arbejde for at fastholde eksisterende og udvikle nye vækstmæssige styrker, så kommunen får en bred vifte af arbejdspladser, herunder flere videnstunge arbejdspladser, og dermed står bedre rustet til at få del i den vækst, der forventes inden for særligt de videns- og innovationsintensive brancher. Spor 3: Det gode liv som vækstmotor Byrådet vil arbejde for at udvikle gode rammer for hverdagslivet, så tilflytningen af ressourcestærke borgere i den erhvervsaktive alder forstærkes. Der skal derfor iværksættes indsatser, der øger omgivelsernes opmærksomhed på kommunens kvaliteter og mulighederne for at få opfyldt drømmen om et bæredygtigt liv i samspil med naturen og i fællesskab mellem mennesker. For hvert spor beskriver politikken, de indsatser byrådet vil iværksatte. Hvordan og hvornår indsatserne skal føres ud i livet, herunder hvilke ressourcer, der skal afsættes til indsatserne, tager byrådet konkret stilling til efterfølgende. 7 I Høje Taastrup C skal fremtidens erhvervsby udvikles med et grønt parkstrøg der binder bydelen sammen

8 Erhvervsvenlig kommune Høje-Taastrup Kommune ligger i top 25 blandt erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det viser DI s erhvervsklimaundersøgelse De bedste rammer for erhvervslivet For i 2017 at blive en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen skabe de bedste rammer for at etablere og drive virksomhed naturligvis i harmoni med lokalsamfundet, dets mennesker og natur. Virksomhederne kan skabe vækst og arbejdspladser, mens vi som kommune i tæt dialog med virksomhederne kan sikre optimale rammevilkår. Køretid 60 min. Køretid 30 min. Mål I 2017 er dialog og samarbejde med erhvervsliv, uddannelse og forskning styrket, så virksomhederne oplever et endnu bedre samspil med - og dermed en større tilknytning til - kommunen I 2017 leverer vi en professionel erhvervsservice af høj kvalitet i form af en-til-en rådgivning og hurtig og smidig sagsbehandling I 2017 er Høje-Taastrup Kommune i top 10 blandt Danmarks mest attraktive erhvervskommuner målt i DI s erhvervsundersøgelse og i top 20 i Dansk Byggeris I 2017 har virksomhederne i Høje-Taastrup Kommune en høj grad af tilfredshed med rammerne for at drive virksomhed og med den kommunale service I 2017 er Høje-Taastrup Kommunes erhvervsprofil, erhvervsvenlige klima og unikke beliggenhed generelt kendt inden for landets grænser Høje Taastrup Lufthavn < 30 min. 8

9 Central placering i hovedstadens erhvervsstruktur Høje-Taastrup Kommune har en central placering i hovedstadens erhvervsstruktur med sine ca arbejdspladser og borgere, der hver dag pendler fra andre dele af regionen til Høje-Taastrup for at arbejde. Den bekvemme beliggenhed i den regionale infrastruktur bevirker, at virksomheder oplever Høje-Taastrup som et attraktivt sted at lokalisere sig og drive erhverv pendler hver dag til arbejde i Høje-Taastrup Kommune arbejdspladser i virksomheder i Høje-Taastrup Kommune borgere både arbejder og bor i Høje-Taastrup Kommune af kommunens borgere pendler hver dag til arbejde ud af Høje-Taastrup Kommune Indsatser Vækstråd Høje-Taastrup Et helt nyt vækstråd i Høje-Taastrup skal være med til at sikre, at kommunen i 2017 er blandt Danmarks 10 bedste erhvervskommuner. Vækstråd Høje-Taastrup skal: Have fokus på hvordan virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune i fællesskab kan skabe mere vækst Medvirke til at sikre optimale rammebetingelser for at drive virksomhed i Høje-Taastrup Sætte fokus på fremtidens behov for arbejdskraft Sætte fokus på innovation og symbiose Sætte fokus på ledelses trends og udvikling fx ved eksterne oplægsholdere Overvåge erhvervsudviklingen i regionen Afholde en årlig vækstkonference Vækstrådet skal mødes 3-4 gange årligt og vil kunne bidrage med vigtig sparring til vækstmuligheder i kommunen og til udvikling af den kommunale erhvervsservice. Vækstrådets aktiviteter skal have fokus på, at alle deltagere har udbytte af at deltage. Vækstrådet vil bestå af en begrænset deltagerkreds med repræsentanter for de største erhverv og virksomheder, Erhvervsrådet, Byråd og administration. Byrådet vil derfor: Etablere Vækstråd Høje-Taastrup og invitere virksomhedsledere fra en række af kommunens største virksomheder samt en repræsentant fra Erhvervsrådet til at deltage i Vækstråd Høje-Taastrup Vækstregnskab Høje-Taastrup For at sikre at de i Vækstpolitkken vedtagne indsatser fører til den ønskede vækst, skal der udarbejdes et årligt vækstregnskab, hvor der følges op på relevante nøgletal. Vækstrådet afrapporterer direkte til Økonomiudvalget, om vækstsituationen i Høje-Taastrup. Ligeledes vil Vækstrådet virke befordrende i forhold til at skabe en fælles fortolkning af og fortælling om kommunens erhvervsprofil og identitet. Byrådet vil derfor: Udarbejde et vækstregnskab og årligt få afrapportering om vækstsituationen fra Vækstråd Høje-Taastrup 9

10 Klimakommune Høje-Taastrup Kommune er klimakommune og væksten i kommune vil være på forkant med bæredygtige løsninger. Kommunen vil gøre det let for borgere og virksomheder at træffe miljørigtige valg. Ved at gå forrest i brugen af ny, lovende miljøteknologi vil kommunen øge virksomheders og borgeres mulighed for at gøre det samme. Én indgang til den lokale erhvervsservice For nærværende løses opgaven med vejledning til iværksættere og mindre virksomheder under Erhvervsrådet, mens den øvrige erhvervsservice varetages af kommunen. Opsplitningen medfører, at kommunen har meget lidt føling med de iværksættere og mindre virksomheder, der har behov for erhvervsservice, ligesom det er uklart for virksomhederne, hvornår de skal henvende sig hvor. For at sikre at ingen virksomhed fremover er i tvivl om, hvor den skal henvende sig om erhvervsspørgsmål, oprettes der som et tilbud til erhvervslivet en ny enstrenget kommunal indgang til erhvervsservice i Høje-Taastrup Kommune. Den nye kommunale erhvervsservicefunktion med arbejdstitlen Én indgang for erhverv til Høje-Taastrup Kommune skal sikre, at der fra første henvendelse tages hånd om virksomheden og tilbyde: At erhvervslivet kun behøver at henvende sig et sted for alle spørgsmål omkring virksomhedshåndtering, det betyder: En person, et mobilnummer og en digital indgang Hurtig og fleksibel sagsbehandling Hjælp til at finde egnede lokaler/grund til virksomheder Vejedning og support Velkomstpakke til nye virksomheder Den nye erhvervsservicefunktion skal sikre, at kontakten med erhvervslivet forløber bedst muligt. Men Erhvervsservice arbejder også indad i kommunens organisation med at ændre rutiner og vaner, så de i højere grad imødekommer erhvervslivets behov. Det drejer sig i al enkelhed om at sikre, at sagsbehandlingen sker på en venlig, imødekommende og kompetent måde. Der skal arbejdes helhedsorienteret, og det produkt, der leveres, skal være forståeligt og korrekt, både når det drejer sig om enkle oplysninger, og når det drejer sig om komplicerede afgørelser. Erhvervsservice har kompetence til at gå på tværs i organisationen og kan igangsætte initiativer for at sikre, at målene opfyldes. Parallelt hermed er der behov for en professionalisering af rådgivningen til iværksættere og mindre virksomheder, hvilket fx kan ske i samarbejde med Væksthus Hovedstaden og/ eller i samarbejde med andre kommuner. Den lokale erhvervsinteressevaretagelse er meget vigtig, hvorfor Erhvervsrådet fortsat opretholdes og kommunen vil arbejde for et godt og konstruktivt samarbejde med rådet. Byrådet vil derfor: Etablere en ny kommunal erhvervsservicefunktion med arbejdstitlen, én indgang for erhverv i Høje-Taastrup Kommune Sikre en hurtig, smidig og kompetent erhvervssagsbehandling Professionalisere rådgivning til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Understøtte den lokale erhvervsinteressevaretagelse 10

11 Innovation og nytænkning Innovation og nytænkning præger kommunens opgaveløsning. Selsmosen i Taastrup er blevet udvidet for at kunne absorbere store, pludselige regnskyl. Samtidig er der tænkt i, hvordan udvidelsen af søen kan udnyttes rekreativt. Selsmosen fungerer derfor i dag også som en bynær park med spændende sports- og vandaktiviteter til glæde for borgere og besøgende. Branding Kendskab til kommunen, dens erhvervsprofil og styrkepositioner er fuldstændig afgørende for at opnå målene i vækstpolitikken. Brandingindsatsen vil blive løftet med målrettet kommunikation med udgangspunkt i kommunens særlige styrker både som bosætnings- og erhvervskommune og følge et dobbelt spor: Dels borgerrettede aktiviteter, hvor fokus er på kommunens kvaliteter i forhold til kommunale services, kultur, trafik og natur mm., og dels med erhvervsrettede aktiviteter hvor fokus er på erhvervsprofil, klyngepotentialer samt unik beliggenhed med gode trafikale forbindelser. De lokale erhvervsledere er et vigtigt medie under den erhvervsrettede del af brandingen, idet mund-til-mund kommunikationen er det medie, der opleves som mest troværdigt. Erhvervsdelen på kommunens hjemmeside skal løftes i forbindelse med etablering af en ny hjemmeside, så det er hurtigt og enkelt at orientere sig og få informative og korrekte oplysninger. Der skal gennemføres pr- og markedsføringsaktiviteter bl.a. i form af relevante erhvervsevents, præsentationsmaterialer, der understøtter vækstpolitikken og vandreudstillinger centrale steder i byen og blandt virksomheder i kommunen for at udbrede kendskabet til de mange spændende byudviklingsprojekter, der arbejdes med. Byrådet vil derfor: Arbejde målrettet med branding med udgangspunkt i kommunens særlige styrkepositioner 11 I vandaktivitetsparken Selmosen er der plads til leg og bevægelse og afslapning i grønne omgivelser

12 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber. Kommunen vil fortsat arbejde på at understøtte alle sektorer og erhverv, men nogle områder kræver særlig bevågenhed, hvis den nuværende position skal bevares, og der skal opbygges nye styrkepositioner. For at opnå tilstrækkeligt med muskler til løfte denne opgave vil kommunen indgå strategiske samarbejder eller partnerskaber med relevante parter. Der tænkes her på ad hoc og emneorienterede samarbejder, som det fx er kendt fra samarbejderne omkring Ring 5, Kattegat og Køge-Ringsted forbindelsen. Mål I 2017 er de eksisterende erhvervsmæssige styrkepositioner inden for detailhandel, transporterhverv og it- og finanssektoren styrket, og der er opnået nye inden for velfærdsteknologi, sundhedsfremme og vidensarbejdspladser I 2017 har Høje-Taastrup Kommune flere arbejdspladser inden for både eksisterende og nye styrkepositioner I 2017 er Høje-Taastrup Kommune i top 10 blandt Danmarks mest attraktive erhvervskommuner målt i DI s erhvervsundersøgelse og i top 20 i Dansk Byggeris Høje-Taastrup har fortsat en central placering i hovedstadens erhvervsstruktur, og vores unikke placering i den regionale infrastruktur er fastholdt 12 Copenhagen Markets er en af de store virksomheder der er på vej til at flytte til Høje-Taastrup Kommune

13 Indsatser Strategiske partnerskaber med innovations-, uddannelses- og forskningsinstitutioner Der er et betydeligt erhvervsmæssigt vækstpotentiale forbundet med at bringe erhvervslivet og dets organisationer i dialog med innovations-, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det kan bl.a. ske ved at facilitere lejlighedsvise konferencer og temamøder, etablere tematiske netværk mm. Inden for og lige uden for kommunegrænsen er der flere potentielle samarbejdspartnere med interessante ekspertiseområder. I Høje-Taastrup Kommune fx: Teknologisk Institut - herunder Slagteriernes Forskningsinstitut, som er ved at etablere sig på instituttets område i Høje Taastrup KU LIFE (forsøgslandbrug og universitetshospital for store husdyr, herunder dyrlægeuddannelse under Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet). Høje-Taastrup Gymnasium I Roskilde Kommune fx: De forskningstunge institutioner Roskilde Universitetscenter, CAT og Risø Et stort antal erhvervsrettede og gymnasiale uddannelsessteder samt en professionshøjskole, der bl.a. på grund af den nære beliggenhed er attraktive for uddannelsessøgende fra Høje-Taastrup-området I Ishøj Kommune fx: Cph. West Byrådet vil derfor: Søge samarbejde med Roskilde om at styrke den strategiske inddragelse af innovations-, uddannelses- og forskningsinstitutioner i erhvervslivet og dets organisationer Søge samarbejdspartnere på øvrige områder Transportsektoren Transportsektoren har historisk haft stor betydning i Høje- Taastrup. Kommunen udgør et vigtigt transporthub, rummer Sjællands eneste kombiterminal, hvor gods flyttes fra bane til bil og omvendt, Transportcentret er Danmarks ældste, og en række store og veletablerede aktører er lokaliseret i kommunen. Det virker tiltrækkende på virksomheder inden for andre sektorer som fx detailhandel og industri. Høje-Taastrup har en central placering i hovedstadens erhvervsstruktur, og vores placering i den regionale infrastruktur med bekvem adgang til det store marked for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft er en væsentlig forudsætning for, at virksomheder oplever Høje-Taastrup som et attraktivt sted at lokalisere sig og drive erhverv. Hvis vi fortsat skal stå stærkt, er der behov for at søge strategiske partnerskaber til at pleje kommunens infrastrukturinteresser. 13

14 Erhvervsprofil Høje-Taastrup Kommune har en stærk erhvervsprofil inden for områderne it- og finans samt handel og transport. Men her er potentiale for vækst også inden for de mere videnstunge arbejdspladser som fx statslige arbejdspladser, velfærdsteknologi og sundhedsfremme. Med den store betydning transporterhvervet har, ikke mindst som jobskaber for ufaglærte og personer med korte uddannelser, er det ydermere naturligt at videreudvikle området. ydermere skabe positiv opmærksomhed på bosætningsmæssige tilbud, der matcher moderne familiers ønsker og krav, så virksomhedernes medarbejdere i større grad vælger Høje- Taastrup Kommune som bosted. Byrådet vil derfor: Facilitere eller være tovholder på et regionalt eller nationalt klyngeinitiativ, der kan bane vej for en øget beskæftigelse og tiltrækkeflere videntunge virksomheder inden for branchen, fx speditører og vidensintensive underleverandører Invitere Teknologisk Institut, Grundejerforeningen Høje-Taastrup Transportcenter og DB Schenker, der driver kombi-terminalen samt relevante virksomheder og organisationer med i klyngen Ansøge om EU-strukturfondsmidler til at drive klyngen Videnstunge arbejdspladser Erhvervslivet i kommunen er karakteriseret ved at beskæftige en relativ stor andel af ufaglærte. Der findes dog også videnstunge arbejdspladser, særligt inden for it- og finanssektoren. Tiltrækning af flere videnstunge virksomheder vil på sigt bane vej for, at kommunens erhvervsprofil vil fremstå mere afbalanceret, ligesom kommunen vil være mindre udsat under lavkonjunkturer. Meget tyder på, at det fremadrettet særligt vil være de videns- og innovationsintensive brancher og virksomheder, der vil opleve vækst. Tiltrækning af videns- og innovationsintensive brancher vil Der er i disse år en tendens til, at større private og offentlige virksomheder flytter ud fra Københavnsområdet for at få mere plads og billigere husleje. Og her har Høje-Taastrup meget at byde på i form af en særdeles god infrastruktur med nærhed til bane og vej, fiberforbindelse, billige lejemål og god kommunal erhvervsservice. Byrådet vil derfor: Arbejde på at tiltrække statslige og private vidensarbejdspladser bl.a. via udarbejdelse af en business case for etablering af virksomhed i kommunen, der tydeliggør, hvorfor Høje-Taastrup skal vælges, når man skal etablere eller flytte virksomhed i hovedstadsområdet Arbejde på at fastholde og styrke it- og finanssektoren ved at indtræde i klyngesamarbejdet Copenhagen Finance It Region (CFIR), og herigennem arbejde for at tiltrække CFIR s arrangementer til kommunen og synliggøre Høje-Taastrups styrker Undersøge mulighederne for et tættere samarbejde med virksomheder, organisationer og administration i Ballerup kommune, der ligeledes har mange virksomheder inden for it- og finans 14

15 Danske Handicaporganisationers Hus blev indviet i december 2012 og rummer DH og en række af medlemsorganisationer V elfærdsteknologi/ sundhedsfremme Det velfærdsteknologiske område er fortsat et nyt og spirende vækstområde, hvor der i de kommende år forventes at komme mange nye virksomheder. Området er kendetegnet ved brugerdreven innovation. Med opførelsen af Danske Handicaporganisationers domicil tæt ved Høje-Taastrup station, vil et bredt netværk af organisationer være tilgængelige for virksomheder, der udvikler og producerer hjælpemidler i tæt samspil med brugere og medarbejdere på social- og sundhedsområdet. Og med Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi og Hjælpemiddelinstituttet lige i nærheden, kan det virke som en magnet for andre virksomheder inden for området. Byrådet vil derfor: Facilitere et klyngesamarbejde med lokale og eksterne aktører inden for velfærdsteknologi og sundhedsfremme med henblik på at udvikle en styrkeposition inden for området 15

16 Det gode liv som vækstmotor For at forstærke tilflytningen af ressourcestærke borgere i den erhvervsaktive alder, vil Byrådet arbejde for at udvikle gode rammer for hverdagslivet. Der skal iværksættes indsatser, der øger omgivelsernes opmærksomhed på kommunens kvaliteter og mulighederne for at få opfyldt drømmen om et bæredygtigt liv i samspil med naturen og i fællesskab mellem mennesker. Storby i naturen Høje-Taastrup Kommune ligger tæt på København mindre end 15 min. med regionaltog og under ½ time i bil men også midt i naturen omgivet af store rekreative områder, gamle landsbyer og landbrugsarealer. Mål Styrke Høje-Taastrup Kommunes udvikling som attraktiv bosætningskommune og sikre borgere i trivsel Fastholde og tiltrække flere ressourcestærke erhvervsaktive borgere, der bidrager og understøtter handel og erhvervslivet samt deltager aktivt i kommunens liv. Høje-Taastrup Kommune er i 2017 fortsat en af de fem mest eftertragtede byer for boligønsker i Danmark Nettotilflytningen er i 2017 steget med erhvervsaktive borgere Der er arbejdet målrettet med udviklingen af kommunens byer særligt med fokus på nye samarbejdsmuligheder, attraktive bymiljøer og diversitet i boligudbuddet 16 Hakkemosen er et af flere smukke, rekreative områder, som Høje-Taastrup Kommune gemmer på

17 Indsatser En kommune i udvikling Høje-Taastrup Kommune er en mangfoldig kommune med levende stationsbyer og mindre landsbyer, og flere store byudviklingsprojekter venter i den nære fremtid. Udviklingen af kommunen spiller en stor rolle for at tiltrække endnu flere ressourcestærke borgere, skabe gode rammer for borgere i trivsel og sikre vækst. Byrådet vil derfor: Brande Høje-Taastrup Kommune som attraktiv bosætningskommune og som alternativ til andre forstæder i hovedstadsregionen og oplandet P lanlægge de nye byudviklingsområder som centrale positive katalysatorer for hele kommunens fremtidige udvikling, med fokus på økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed og på forkant med nye tendenser indenfor fremtidens boformer Arbejde med strategisk byudvikling og med fokus på helhed og nytænkning samt samarbejde på tværs blandt andet i offentlige og private partnerskaber Sammentænke erhvervs- og byudviklingen og planlægge for hele det liv, der leves i kommunen af borgere og af dem der besøger og arbejder i kommunen Byrum for alle Byfortætning, biltrafik og flere borgere, der gerne vil lege og motionere i byen, skaber et pres på byens rum. Der skal derfor findes løsninger, der tilgodeser de mange forskellige behov. I 2013 får Hedehusene landets første aktivitetsplads, hvor biler kan parkere, samtidig med, at brugerne kan spille streetfodbold, dyrke fitness eller klatre. Et aktivt fritidsliv Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idræts- og fritidsliv, hvor alle borgere uanset udgangspunkt har mulighed for at opleve glæde, udfordring og fællesskab ved idræt og bevægelse og mange andre former for kulturelle tilbud. 17 Aktivitetsplads i Hedehusene foran Hedehushallen

18 Gode rammer for hverdagslivet Borgere i trivsel Kommunens byer skal fortsat udvikles med fokus på attraktivitet og arkitektonisk karakter, med øje for de eksisterende miljøer, deres egenart, herlighedsværdier og æstetiske kvaliteter. Alle skal føle sig hjemme, kunne identificere sig med byen og opleve den som sin egen. Vi værdsætter fællesskaber, trivsel og et aktivt socialt liv, og kommunen har et bredt udbud af privat og offentlig service. En effektiv offentlig service og tiltag, der understøtter borgernes trivsel og kommunens attraktivitet som bosætningskommune, prioriteres højt. Byrådet vil derfor: Sikre diversitet i by- og handelslivet Skabe spændende byrum, pladser og forbindelser gennem byen samt idræts- og kulturfaciliteter, der indbyder til ophold, deltagelse, leg og motion Sikre let tilgængelige by- og bolignære grønne områder, hvor der både er plads til stille fredsfyldte oplevelser og et aktivt liv Sikre boliger og fællesarealer med den rette høje kvalitet, hvor den enkelte kan sætte sit præg og boligen lever op til ønsker om fx bæredygtighed, rummelighed og prisniveau Byrådet vil derfor skabe gode rammer for: Uddannelse og videre i arbejde En sund og aktiv livsstil Aktiv deltagelse og sociale relationer i kommunens lokalmiljø og idræts- og fritidsaktiviteter En god og tryg barndom og ungdom blandt andet ved gode og velfungerende daginstitutioner og skoler Boliger for enhver smag Man kan bo tæt på en station og et bycentrum i et moderne etagebyggeri med god udsigt, i et familievenligt rækkehus eller parcelhuskvarter eller i en stråtækt idyl i en af kommunens mange landsbyer. Godt borgere bor her allerede og yderligere nye borgere ventes inden for en årrække. 18 Taastrup Teater er efter moderniseringen i 2010 blevet et indbydende kulturelt mødested i byen

19 Et godt sted at bo Høje-Taastrup er regionalt handelscentrum med bl.a. City2 og IKEA, trafikalt knudepunkt med nærhed til vej og bane, kommunen har pasningsgaranti og mange tilbud til den aktive borger fx Taastrup Teater, amfiteater og skibakke med lift i Hedeland, bynær vandaktivitetspark, tre kulturhuse, tre biblioteker, 42 km cykelring og interaktive vandreruter. Høje-Taastrup er derfor et godt sted at bo for den travle, erhvervsaktive familie. 19 Borgerskolen og flere andre skoler har fået om- og tilbygninger og stærkere IT-netværk, så skolerne kan levere bedre undervisning og bidrage til væksten

20 Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Forsideillustration: Høje Taastrup C, Team COBE Illustrationer: Team COBE, Team NCC, Mangor & Nagel, LIW Planning, Copenhagen Markets Layout: Thomas Pregel