Vækstpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstpolitik 2013-2017"

Transkript

1 Vækstpolitik

2 Forord Høje-Taastrup 3.0 Høje-Taastrup Kommune er attraktiv både for mennesker, der søger bolig og for virksomheder, der ønsker at etablere sig. Det viser uafhængige undersøgelser. Og mens mange kommuner mister arbejdspladser i disse år, er ca nye arbejdspladser på vej hertil. Nogle af de største virksomheder i Danmark har meldt deres ankomst: DSV og DSB. Vi har store byudviklingsprojekter i gang: Bycentret Taastrup Torv og Høje Taastrup C, og et spændende boligudviklingsprojekt er på tegnebrættet i Gammelsø. Samtidig har vi befæstet vores position som regionalt handelscentrum med IKEA, der har udvidet varehuset, og City2, der er i gang med at etablere Nordens største designer-outlet. Den gunstige situation skal omsættes til yderligere vækst. Vi skal ikke alene fastholde de arbejdspladser, vi har, men tiltrække endnu flere og samtidig skabe overskud i lokalsamfundet til, at vi kan leve godt og aktivt med et sprudlende kultur- og foreningsliv og en effektiv kommunal service. Vores ambition er både at være en attraktiv bosætningskommune og at være en af Danmarks bedste erhvervskommuner. Og det er ikke urealistisk! Som trafikalt knudepunkt tæt på hovedstaden har vi en af de bedste beliggenheder i landet. Med vækstpolitikken ønsker vi at dreje på alle de håndtag, vi som Byråd har mulighed for med henblik på at indfri vores ambition. Hovedstaden er Danmarks vækstmotor, og med vækstpolitikken ønsker vi til fulde at få del i hovedstadens vækstpotentiale. En ambitiøs vækstsatsning er vigtig af flere årsager. Det kommende ringby-samarbejde, også kaldet Loop City, vil i takt med at letbanen ibrugtages - udgøre en konkurrent i forhold til vækst i arbejdspladsintensive arbejdspladser og bosætning her i kommunen. Vi er yderligere udfordret af, at mange andre kommuner i disse år satser storstilet på at tiltrække arbejdspladser ved at skabe bedre vilkår for erhvervslivet. Hvis Høje-Taastrup Kommune på længere sigt skal opretholde sin stærke erhvervsmæssige position, er det afgørende vigtigt, at kommunen tager konkurrencen op og iværksætter en ambitiøs vækststrategi. Byrådet har derfor vedtaget en ny vækstpolitik, der skal: Sikre de bedste rammer for at etablere og drive virksomhed Åbne for nye strategiske samarbejder Gøre kommunen endnu mere attraktiv at bosætte sig i I Høje-Taastrup har vi nogle åbenlyse styrkepositioner. Vi er et knudepunkt for handel og transport, og vi har mange virksomheder inden for it- og finanssektoren. Men her er god plads til udvikling, og vi vil gerne have endnu flere strenge at spille på bl.a. inden for de såkaldte videnstunge arbejdspladser, så vi står bedre rustet til morgendagens samfund, hvor det især er de videns- og innovationsintensive virksomheder, der forventes at opleve vækst. 2

3 Borgmester Michael Ziegler tager det første spadestik til DISAs domicil Vi skal have alle med Erhvervsudviklingen i kommunen er afhængig af, at borgerne har de fornødne kompetencer og den fornødne uddannelse. Gennem tilflytning og øget fokus på uddannelse og sundhed skal vi derfor hæve andelen af ressourcestærke og erhvervsaktive borgere, der imødekommer erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft, og som har lyst til at engagere sig i lokalsamfundet. Det kræver bl.a., at familier kan regne med, at deres børn får en god og tryg opvækst i lokalmiljøet, og at kommunens institutioner, skoler og foreninger bibringer eleverne tilstrækkelig viden, færdigheder og sociale kompetencer. som supplerer mange andre politikker og strategier, især vores udviklingsstrategi om vækst, uddannelse og et aktivt liv. Inspireret af IT-branchen er mange begyndt at hæfte betegnelsen 2.0 på alle nye produkter og løsninger. Nu er der lige udkommet en bog om Kinas fremtid, der hedder China 3.0, så for ikke at sakke bagud vil jeg hermed byde velkommen til: Høje-Taastrup 3.0! Kommunens vækstpolitik er derfor et langt og sejt træk i en snor, der vikler sig omkring alt og alle i vores kommune, og Michael Ziegler borgmester 3

4 Vision og politikkens tilblivelse Udviklingsstrategien og Vækstpolitikken Vækstpolitikken tager udgangspunkt i Udviklingsstrategi , der udgør byrådets vision for udviklingen af kommunen de kommende 12 år. Byrådet vedtager en ny strategi hvert 4. år. Udviklingsstrategien rummer en række overordnede strategiske indsatser, der beskriver, hvordan der skal arbejdes med kommunens udvikling, De konkrete indsatser fastlægges i politikker, planer og kvalitetskontrakter. I Udviklingsstrategi 2012 har Byrådet besluttet, at fokus skal være på vækst, uddannelse og et aktivt liv. Byrådets vision for vækst At Høje-Taastrup Kommune er det foretrukne sted at bosætte sig for ressourcestærke borgere, der ønsker kommunens særlige blanding af stationsbyer og landsbyer, grønne omgivelser, aktive fritids- og kulturliv, velfungerende service og gode beliggenhed At kommunen er nye virksomheders førstevalg ud fra viden om vores erhvervsvenlige indstilling, effektive sagsbehandling og gode beliggenhed 4 At kommunens særlige erhvervsprofil med styrkepositioner inden for detailhandel, it- og finans samt transport yderligere styrkes, og at der opnås nye At nytænkning præger udviklingen af kommunen, og at det sker i innovative samarbejder mellem borgere, virksomheder, vidensinstitutioner, organisationer og kulturliv samt kommuner omkring os At væksten sker med omtanke for fremtiden, idet indsatsen for klima og miljø er en integreret del af opgaveløsningen og beslutningsgrundlaget

5 Politikkens tilblivelse og liv Vækstpolitikken er et redskab for kommunens politikere og medarbejdere i det daglige arbejde med at virkeliggøre visioner og mål. Vækstpolitik hænger tæt sammen med en lang række af kommunens andre politikker og strategier, blandt andet den kommende Børne- og Ungepolitik samt de eksisterende politikker på områderne Kultur, Sundhed samt Idræt & Bevægelse. Vækstpolitikken hænger desuden sammen med Kommuneplan 2014 indeholdende bystrategier for kommunens tre stationsbyer; Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene. Resultaterne af analyser og undersøgelser har løbende været præsenteret og drøftet i en Tænketank, hvor kommunen havde inviteret de 100 største virksomheder sammen med udvalgte vækstvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, vidensinstitutioner, kulturliv, Erhvervsrådet i Høje Taastrup, interesseorganisationer, samt endelig kommunens politikere og et tværfagligt hold af embedsmænd. Tænketanken har mødtes tre gange hen over foråret 2012, og har beskæftiget sig med: Vækstpolitikken er et resultat af en længere proces, hvor kommunen har været i dialog med interessenter på området. Det rådgivende analysefirma Oxford Research har for Høje- Taastrup Kommune udført en Vækstanalyse 2012, som bygger på indsamlede data, en spørgeundersøgelse om hvordan eksterne og interne borgere opfatter kommunen, samt et rundspørge til iværksættere om hvilken service og faciliteter de lægger vægt på, hvis der skal være optimale vækstvilkår. Med udgangspunkt i de indsamlede oplysninger er der udarbejdet en såkaldt SWOT-analyse, det vil sige en analyse af kommunens styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til at øge væksten på områderne erhverv og bosætning. Hvilke udfordringer står kommunen overfor i forhold til vækst? Hvad er de potentielle indsatsområder og initiativer for at fremme vækst? Hvordan kan man prioritere indsatserne ud fra en vurdering af initiativernes realiserbarhed og effekt? Tænketankens arbejde er afrapporteret i en Vækstanalyse 2012, hvor Oxford Research samtidig gav sin samlede vurdering af indsatsområder og prioriteringer. Med baggrund i Vækstanalysens anbefalinger har Byrådet drøftet indsatser og prioriteringer, og har vedtaget Vækstpolitikken. 5 I Hedeland er der plads til både skovtur, cykelture, naturlegeplads eller en tur på ski- og kælkebakken

6 Det byrådet vil Vækstpolitikken tager udgangspunkt i Udviklingsstrategiens vision og 12-årige mål, men dens mål og indsatser er 4-årige. I årene vil der være særligt fokus på tre spor, der hver især har stor betydning for væksten. For hvert spor angiver politikken en række indstaser, der skal medvirke til at realisere visionen. Spor 1 De bedste rammer for erhvervslivet Vision Erhvervsudvikling og bosætning Spor 2 Strategiske samarbejder Spor 3 Det gode liv som motor for vækst Mål Mål Mål Indsatser Indsatser Indsatser 6 Taastrup Torv står færdigt i 2013 og bliver den samlende plads i byen og indgangsportalen til hovedgaden

7 Spor 1: De bedste rammer for erhvervslivet Byrådet vil arbejde for at sikre optimale rammer for at etablere og drive virksomhed i Høje-Taastrup Kommune. Både for at bistå de virksomheder, der allerede er i kommunen, men også for at tiltrække nye virksomheder og erhverv. Spor 2: Strategiske samarbejder Byrådet vil sammen med relevante samarbejdspartnere arbejde for at fastholde eksisterende og udvikle nye vækstmæssige styrker, så kommunen får en bred vifte af arbejdspladser, herunder flere videnstunge arbejdspladser, og dermed står bedre rustet til at få del i den vækst, der forventes inden for særligt de videns- og innovationsintensive brancher. Spor 3: Det gode liv som vækstmotor Byrådet vil arbejde for at udvikle gode rammer for hverdagslivet, så tilflytningen af ressourcestærke borgere i den erhvervsaktive alder forstærkes. Der skal derfor iværksættes indsatser, der øger omgivelsernes opmærksomhed på kommunens kvaliteter og mulighederne for at få opfyldt drømmen om et bæredygtigt liv i samspil med naturen og i fællesskab mellem mennesker. For hvert spor beskriver politikken, de indsatser byrådet vil iværksatte. Hvordan og hvornår indsatserne skal føres ud i livet, herunder hvilke ressourcer, der skal afsættes til indsatserne, tager byrådet konkret stilling til efterfølgende. 7 I Høje Taastrup C skal fremtidens erhvervsby udvikles med et grønt parkstrøg der binder bydelen sammen

8 Erhvervsvenlig kommune Høje-Taastrup Kommune ligger i top 25 blandt erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det viser DI s erhvervsklimaundersøgelse De bedste rammer for erhvervslivet For i 2017 at blive en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen skabe de bedste rammer for at etablere og drive virksomhed naturligvis i harmoni med lokalsamfundet, dets mennesker og natur. Virksomhederne kan skabe vækst og arbejdspladser, mens vi som kommune i tæt dialog med virksomhederne kan sikre optimale rammevilkår. Køretid 60 min. Køretid 30 min. Mål I 2017 er dialog og samarbejde med erhvervsliv, uddannelse og forskning styrket, så virksomhederne oplever et endnu bedre samspil med - og dermed en større tilknytning til - kommunen I 2017 leverer vi en professionel erhvervsservice af høj kvalitet i form af en-til-en rådgivning og hurtig og smidig sagsbehandling I 2017 er Høje-Taastrup Kommune i top 10 blandt Danmarks mest attraktive erhvervskommuner målt i DI s erhvervsundersøgelse og i top 20 i Dansk Byggeris I 2017 har virksomhederne i Høje-Taastrup Kommune en høj grad af tilfredshed med rammerne for at drive virksomhed og med den kommunale service I 2017 er Høje-Taastrup Kommunes erhvervsprofil, erhvervsvenlige klima og unikke beliggenhed generelt kendt inden for landets grænser Høje Taastrup Lufthavn < 30 min. 8

9 Central placering i hovedstadens erhvervsstruktur Høje-Taastrup Kommune har en central placering i hovedstadens erhvervsstruktur med sine ca arbejdspladser og borgere, der hver dag pendler fra andre dele af regionen til Høje-Taastrup for at arbejde. Den bekvemme beliggenhed i den regionale infrastruktur bevirker, at virksomheder oplever Høje-Taastrup som et attraktivt sted at lokalisere sig og drive erhverv pendler hver dag til arbejde i Høje-Taastrup Kommune arbejdspladser i virksomheder i Høje-Taastrup Kommune borgere både arbejder og bor i Høje-Taastrup Kommune af kommunens borgere pendler hver dag til arbejde ud af Høje-Taastrup Kommune Indsatser Vækstråd Høje-Taastrup Et helt nyt vækstråd i Høje-Taastrup skal være med til at sikre, at kommunen i 2017 er blandt Danmarks 10 bedste erhvervskommuner. Vækstråd Høje-Taastrup skal: Have fokus på hvordan virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune i fællesskab kan skabe mere vækst Medvirke til at sikre optimale rammebetingelser for at drive virksomhed i Høje-Taastrup Sætte fokus på fremtidens behov for arbejdskraft Sætte fokus på innovation og symbiose Sætte fokus på ledelses trends og udvikling fx ved eksterne oplægsholdere Overvåge erhvervsudviklingen i regionen Afholde en årlig vækstkonference Vækstrådet skal mødes 3-4 gange årligt og vil kunne bidrage med vigtig sparring til vækstmuligheder i kommunen og til udvikling af den kommunale erhvervsservice. Vækstrådets aktiviteter skal have fokus på, at alle deltagere har udbytte af at deltage. Vækstrådet vil bestå af en begrænset deltagerkreds med repræsentanter for de største erhverv og virksomheder, Erhvervsrådet, Byråd og administration. Byrådet vil derfor: Etablere Vækstråd Høje-Taastrup og invitere virksomhedsledere fra en række af kommunens største virksomheder samt en repræsentant fra Erhvervsrådet til at deltage i Vækstråd Høje-Taastrup Vækstregnskab Høje-Taastrup For at sikre at de i Vækstpolitkken vedtagne indsatser fører til den ønskede vækst, skal der udarbejdes et årligt vækstregnskab, hvor der følges op på relevante nøgletal. Vækstrådet afrapporterer direkte til Økonomiudvalget, om vækstsituationen i Høje-Taastrup. Ligeledes vil Vækstrådet virke befordrende i forhold til at skabe en fælles fortolkning af og fortælling om kommunens erhvervsprofil og identitet. Byrådet vil derfor: Udarbejde et vækstregnskab og årligt få afrapportering om vækstsituationen fra Vækstråd Høje-Taastrup 9

10 Klimakommune Høje-Taastrup Kommune er klimakommune og væksten i kommune vil være på forkant med bæredygtige løsninger. Kommunen vil gøre det let for borgere og virksomheder at træffe miljørigtige valg. Ved at gå forrest i brugen af ny, lovende miljøteknologi vil kommunen øge virksomheders og borgeres mulighed for at gøre det samme. Én indgang til den lokale erhvervsservice For nærværende løses opgaven med vejledning til iværksættere og mindre virksomheder under Erhvervsrådet, mens den øvrige erhvervsservice varetages af kommunen. Opsplitningen medfører, at kommunen har meget lidt føling med de iværksættere og mindre virksomheder, der har behov for erhvervsservice, ligesom det er uklart for virksomhederne, hvornår de skal henvende sig hvor. For at sikre at ingen virksomhed fremover er i tvivl om, hvor den skal henvende sig om erhvervsspørgsmål, oprettes der som et tilbud til erhvervslivet en ny enstrenget kommunal indgang til erhvervsservice i Høje-Taastrup Kommune. Den nye kommunale erhvervsservicefunktion med arbejdstitlen Én indgang for erhverv til Høje-Taastrup Kommune skal sikre, at der fra første henvendelse tages hånd om virksomheden og tilbyde: At erhvervslivet kun behøver at henvende sig et sted for alle spørgsmål omkring virksomhedshåndtering, det betyder: En person, et mobilnummer og en digital indgang Hurtig og fleksibel sagsbehandling Hjælp til at finde egnede lokaler/grund til virksomheder Vejedning og support Velkomstpakke til nye virksomheder Den nye erhvervsservicefunktion skal sikre, at kontakten med erhvervslivet forløber bedst muligt. Men Erhvervsservice arbejder også indad i kommunens organisation med at ændre rutiner og vaner, så de i højere grad imødekommer erhvervslivets behov. Det drejer sig i al enkelhed om at sikre, at sagsbehandlingen sker på en venlig, imødekommende og kompetent måde. Der skal arbejdes helhedsorienteret, og det produkt, der leveres, skal være forståeligt og korrekt, både når det drejer sig om enkle oplysninger, og når det drejer sig om komplicerede afgørelser. Erhvervsservice har kompetence til at gå på tværs i organisationen og kan igangsætte initiativer for at sikre, at målene opfyldes. Parallelt hermed er der behov for en professionalisering af rådgivningen til iværksættere og mindre virksomheder, hvilket fx kan ske i samarbejde med Væksthus Hovedstaden og/ eller i samarbejde med andre kommuner. Den lokale erhvervsinteressevaretagelse er meget vigtig, hvorfor Erhvervsrådet fortsat opretholdes og kommunen vil arbejde for et godt og konstruktivt samarbejde med rådet. Byrådet vil derfor: Etablere en ny kommunal erhvervsservicefunktion med arbejdstitlen, én indgang for erhverv i Høje-Taastrup Kommune Sikre en hurtig, smidig og kompetent erhvervssagsbehandling Professionalisere rådgivning til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Understøtte den lokale erhvervsinteressevaretagelse 10

11 Innovation og nytænkning Innovation og nytænkning præger kommunens opgaveløsning. Selsmosen i Taastrup er blevet udvidet for at kunne absorbere store, pludselige regnskyl. Samtidig er der tænkt i, hvordan udvidelsen af søen kan udnyttes rekreativt. Selsmosen fungerer derfor i dag også som en bynær park med spændende sports- og vandaktiviteter til glæde for borgere og besøgende. Branding Kendskab til kommunen, dens erhvervsprofil og styrkepositioner er fuldstændig afgørende for at opnå målene i vækstpolitikken. Brandingindsatsen vil blive løftet med målrettet kommunikation med udgangspunkt i kommunens særlige styrker både som bosætnings- og erhvervskommune og følge et dobbelt spor: Dels borgerrettede aktiviteter, hvor fokus er på kommunens kvaliteter i forhold til kommunale services, kultur, trafik og natur mm., og dels med erhvervsrettede aktiviteter hvor fokus er på erhvervsprofil, klyngepotentialer samt unik beliggenhed med gode trafikale forbindelser. De lokale erhvervsledere er et vigtigt medie under den erhvervsrettede del af brandingen, idet mund-til-mund kommunikationen er det medie, der opleves som mest troværdigt. Erhvervsdelen på kommunens hjemmeside skal løftes i forbindelse med etablering af en ny hjemmeside, så det er hurtigt og enkelt at orientere sig og få informative og korrekte oplysninger. Der skal gennemføres pr- og markedsføringsaktiviteter bl.a. i form af relevante erhvervsevents, præsentationsmaterialer, der understøtter vækstpolitikken og vandreudstillinger centrale steder i byen og blandt virksomheder i kommunen for at udbrede kendskabet til de mange spændende byudviklingsprojekter, der arbejdes med. Byrådet vil derfor: Arbejde målrettet med branding med udgangspunkt i kommunens særlige styrkepositioner 11 I vandaktivitetsparken Selmosen er der plads til leg og bevægelse og afslapning i grønne omgivelser

12 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber. Kommunen vil fortsat arbejde på at understøtte alle sektorer og erhverv, men nogle områder kræver særlig bevågenhed, hvis den nuværende position skal bevares, og der skal opbygges nye styrkepositioner. For at opnå tilstrækkeligt med muskler til løfte denne opgave vil kommunen indgå strategiske samarbejder eller partnerskaber med relevante parter. Der tænkes her på ad hoc og emneorienterede samarbejder, som det fx er kendt fra samarbejderne omkring Ring 5, Kattegat og Køge-Ringsted forbindelsen. Mål I 2017 er de eksisterende erhvervsmæssige styrkepositioner inden for detailhandel, transporterhverv og it- og finanssektoren styrket, og der er opnået nye inden for velfærdsteknologi, sundhedsfremme og vidensarbejdspladser I 2017 har Høje-Taastrup Kommune flere arbejdspladser inden for både eksisterende og nye styrkepositioner I 2017 er Høje-Taastrup Kommune i top 10 blandt Danmarks mest attraktive erhvervskommuner målt i DI s erhvervsundersøgelse og i top 20 i Dansk Byggeris Høje-Taastrup har fortsat en central placering i hovedstadens erhvervsstruktur, og vores unikke placering i den regionale infrastruktur er fastholdt 12 Copenhagen Markets er en af de store virksomheder der er på vej til at flytte til Høje-Taastrup Kommune

13 Indsatser Strategiske partnerskaber med innovations-, uddannelses- og forskningsinstitutioner Der er et betydeligt erhvervsmæssigt vækstpotentiale forbundet med at bringe erhvervslivet og dets organisationer i dialog med innovations-, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det kan bl.a. ske ved at facilitere lejlighedsvise konferencer og temamøder, etablere tematiske netværk mm. Inden for og lige uden for kommunegrænsen er der flere potentielle samarbejdspartnere med interessante ekspertiseområder. I Høje-Taastrup Kommune fx: Teknologisk Institut - herunder Slagteriernes Forskningsinstitut, som er ved at etablere sig på instituttets område i Høje Taastrup KU LIFE (forsøgslandbrug og universitetshospital for store husdyr, herunder dyrlægeuddannelse under Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet). Høje-Taastrup Gymnasium I Roskilde Kommune fx: De forskningstunge institutioner Roskilde Universitetscenter, CAT og Risø Et stort antal erhvervsrettede og gymnasiale uddannelsessteder samt en professionshøjskole, der bl.a. på grund af den nære beliggenhed er attraktive for uddannelsessøgende fra Høje-Taastrup-området I Ishøj Kommune fx: Cph. West Byrådet vil derfor: Søge samarbejde med Roskilde om at styrke den strategiske inddragelse af innovations-, uddannelses- og forskningsinstitutioner i erhvervslivet og dets organisationer Søge samarbejdspartnere på øvrige områder Transportsektoren Transportsektoren har historisk haft stor betydning i Høje- Taastrup. Kommunen udgør et vigtigt transporthub, rummer Sjællands eneste kombiterminal, hvor gods flyttes fra bane til bil og omvendt, Transportcentret er Danmarks ældste, og en række store og veletablerede aktører er lokaliseret i kommunen. Det virker tiltrækkende på virksomheder inden for andre sektorer som fx detailhandel og industri. Høje-Taastrup har en central placering i hovedstadens erhvervsstruktur, og vores placering i den regionale infrastruktur med bekvem adgang til det store marked for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft er en væsentlig forudsætning for, at virksomheder oplever Høje-Taastrup som et attraktivt sted at lokalisere sig og drive erhverv. Hvis vi fortsat skal stå stærkt, er der behov for at søge strategiske partnerskaber til at pleje kommunens infrastrukturinteresser. 13

14 Erhvervsprofil Høje-Taastrup Kommune har en stærk erhvervsprofil inden for områderne it- og finans samt handel og transport. Men her er potentiale for vækst også inden for de mere videnstunge arbejdspladser som fx statslige arbejdspladser, velfærdsteknologi og sundhedsfremme. Med den store betydning transporterhvervet har, ikke mindst som jobskaber for ufaglærte og personer med korte uddannelser, er det ydermere naturligt at videreudvikle området. ydermere skabe positiv opmærksomhed på bosætningsmæssige tilbud, der matcher moderne familiers ønsker og krav, så virksomhedernes medarbejdere i større grad vælger Høje- Taastrup Kommune som bosted. Byrådet vil derfor: Facilitere eller være tovholder på et regionalt eller nationalt klyngeinitiativ, der kan bane vej for en øget beskæftigelse og tiltrækkeflere videntunge virksomheder inden for branchen, fx speditører og vidensintensive underleverandører Invitere Teknologisk Institut, Grundejerforeningen Høje-Taastrup Transportcenter og DB Schenker, der driver kombi-terminalen samt relevante virksomheder og organisationer med i klyngen Ansøge om EU-strukturfondsmidler til at drive klyngen Videnstunge arbejdspladser Erhvervslivet i kommunen er karakteriseret ved at beskæftige en relativ stor andel af ufaglærte. Der findes dog også videnstunge arbejdspladser, særligt inden for it- og finanssektoren. Tiltrækning af flere videnstunge virksomheder vil på sigt bane vej for, at kommunens erhvervsprofil vil fremstå mere afbalanceret, ligesom kommunen vil være mindre udsat under lavkonjunkturer. Meget tyder på, at det fremadrettet særligt vil være de videns- og innovationsintensive brancher og virksomheder, der vil opleve vækst. Tiltrækning af videns- og innovationsintensive brancher vil Der er i disse år en tendens til, at større private og offentlige virksomheder flytter ud fra Københavnsområdet for at få mere plads og billigere husleje. Og her har Høje-Taastrup meget at byde på i form af en særdeles god infrastruktur med nærhed til bane og vej, fiberforbindelse, billige lejemål og god kommunal erhvervsservice. Byrådet vil derfor: Arbejde på at tiltrække statslige og private vidensarbejdspladser bl.a. via udarbejdelse af en business case for etablering af virksomhed i kommunen, der tydeliggør, hvorfor Høje-Taastrup skal vælges, når man skal etablere eller flytte virksomhed i hovedstadsområdet Arbejde på at fastholde og styrke it- og finanssektoren ved at indtræde i klyngesamarbejdet Copenhagen Finance It Region (CFIR), og herigennem arbejde for at tiltrække CFIR s arrangementer til kommunen og synliggøre Høje-Taastrups styrker Undersøge mulighederne for et tættere samarbejde med virksomheder, organisationer og administration i Ballerup kommune, der ligeledes har mange virksomheder inden for it- og finans 14

15 Danske Handicaporganisationers Hus blev indviet i december 2012 og rummer DH og en række af medlemsorganisationer V elfærdsteknologi/ sundhedsfremme Det velfærdsteknologiske område er fortsat et nyt og spirende vækstområde, hvor der i de kommende år forventes at komme mange nye virksomheder. Området er kendetegnet ved brugerdreven innovation. Med opførelsen af Danske Handicaporganisationers domicil tæt ved Høje-Taastrup station, vil et bredt netværk af organisationer være tilgængelige for virksomheder, der udvikler og producerer hjælpemidler i tæt samspil med brugere og medarbejdere på social- og sundhedsområdet. Og med Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi og Hjælpemiddelinstituttet lige i nærheden, kan det virke som en magnet for andre virksomheder inden for området. Byrådet vil derfor: Facilitere et klyngesamarbejde med lokale og eksterne aktører inden for velfærdsteknologi og sundhedsfremme med henblik på at udvikle en styrkeposition inden for området 15

16 Det gode liv som vækstmotor For at forstærke tilflytningen af ressourcestærke borgere i den erhvervsaktive alder, vil Byrådet arbejde for at udvikle gode rammer for hverdagslivet. Der skal iværksættes indsatser, der øger omgivelsernes opmærksomhed på kommunens kvaliteter og mulighederne for at få opfyldt drømmen om et bæredygtigt liv i samspil med naturen og i fællesskab mellem mennesker. Storby i naturen Høje-Taastrup Kommune ligger tæt på København mindre end 15 min. med regionaltog og under ½ time i bil men også midt i naturen omgivet af store rekreative områder, gamle landsbyer og landbrugsarealer. Mål Styrke Høje-Taastrup Kommunes udvikling som attraktiv bosætningskommune og sikre borgere i trivsel Fastholde og tiltrække flere ressourcestærke erhvervsaktive borgere, der bidrager og understøtter handel og erhvervslivet samt deltager aktivt i kommunens liv. Høje-Taastrup Kommune er i 2017 fortsat en af de fem mest eftertragtede byer for boligønsker i Danmark Nettotilflytningen er i 2017 steget med erhvervsaktive borgere Der er arbejdet målrettet med udviklingen af kommunens byer særligt med fokus på nye samarbejdsmuligheder, attraktive bymiljøer og diversitet i boligudbuddet 16 Hakkemosen er et af flere smukke, rekreative områder, som Høje-Taastrup Kommune gemmer på

17 Indsatser En kommune i udvikling Høje-Taastrup Kommune er en mangfoldig kommune med levende stationsbyer og mindre landsbyer, og flere store byudviklingsprojekter venter i den nære fremtid. Udviklingen af kommunen spiller en stor rolle for at tiltrække endnu flere ressourcestærke borgere, skabe gode rammer for borgere i trivsel og sikre vækst. Byrådet vil derfor: Brande Høje-Taastrup Kommune som attraktiv bosætningskommune og som alternativ til andre forstæder i hovedstadsregionen og oplandet P lanlægge de nye byudviklingsområder som centrale positive katalysatorer for hele kommunens fremtidige udvikling, med fokus på økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed og på forkant med nye tendenser indenfor fremtidens boformer Arbejde med strategisk byudvikling og med fokus på helhed og nytænkning samt samarbejde på tværs blandt andet i offentlige og private partnerskaber Sammentænke erhvervs- og byudviklingen og planlægge for hele det liv, der leves i kommunen af borgere og af dem der besøger og arbejder i kommunen Byrum for alle Byfortætning, biltrafik og flere borgere, der gerne vil lege og motionere i byen, skaber et pres på byens rum. Der skal derfor findes løsninger, der tilgodeser de mange forskellige behov. I 2013 får Hedehusene landets første aktivitetsplads, hvor biler kan parkere, samtidig med, at brugerne kan spille streetfodbold, dyrke fitness eller klatre. Et aktivt fritidsliv Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idræts- og fritidsliv, hvor alle borgere uanset udgangspunkt har mulighed for at opleve glæde, udfordring og fællesskab ved idræt og bevægelse og mange andre former for kulturelle tilbud. 17 Aktivitetsplads i Hedehusene foran Hedehushallen

18 Gode rammer for hverdagslivet Borgere i trivsel Kommunens byer skal fortsat udvikles med fokus på attraktivitet og arkitektonisk karakter, med øje for de eksisterende miljøer, deres egenart, herlighedsværdier og æstetiske kvaliteter. Alle skal føle sig hjemme, kunne identificere sig med byen og opleve den som sin egen. Vi værdsætter fællesskaber, trivsel og et aktivt socialt liv, og kommunen har et bredt udbud af privat og offentlig service. En effektiv offentlig service og tiltag, der understøtter borgernes trivsel og kommunens attraktivitet som bosætningskommune, prioriteres højt. Byrådet vil derfor: Sikre diversitet i by- og handelslivet Skabe spændende byrum, pladser og forbindelser gennem byen samt idræts- og kulturfaciliteter, der indbyder til ophold, deltagelse, leg og motion Sikre let tilgængelige by- og bolignære grønne områder, hvor der både er plads til stille fredsfyldte oplevelser og et aktivt liv Sikre boliger og fællesarealer med den rette høje kvalitet, hvor den enkelte kan sætte sit præg og boligen lever op til ønsker om fx bæredygtighed, rummelighed og prisniveau Byrådet vil derfor skabe gode rammer for: Uddannelse og videre i arbejde En sund og aktiv livsstil Aktiv deltagelse og sociale relationer i kommunens lokalmiljø og idræts- og fritidsaktiviteter En god og tryg barndom og ungdom blandt andet ved gode og velfungerende daginstitutioner og skoler Boliger for enhver smag Man kan bo tæt på en station og et bycentrum i et moderne etagebyggeri med god udsigt, i et familievenligt rækkehus eller parcelhuskvarter eller i en stråtækt idyl i en af kommunens mange landsbyer. Godt borgere bor her allerede og yderligere nye borgere ventes inden for en årrække. 18 Taastrup Teater er efter moderniseringen i 2010 blevet et indbydende kulturelt mødested i byen

19 Et godt sted at bo Høje-Taastrup er regionalt handelscentrum med bl.a. City2 og IKEA, trafikalt knudepunkt med nærhed til vej og bane, kommunen har pasningsgaranti og mange tilbud til den aktive borger fx Taastrup Teater, amfiteater og skibakke med lift i Hedeland, bynær vandaktivitetspark, tre kulturhuse, tre biblioteker, 42 km cykelring og interaktive vandreruter. Høje-Taastrup er derfor et godt sted at bo for den travle, erhvervsaktive familie. 19 Borgerskolen og flere andre skoler har fået om- og tilbygninger og stærkere IT-netværk, så skolerne kan levere bedre undervisning og bidrage til væksten

20 Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Forsideillustration: Høje Taastrup C, Team COBE Illustrationer: Team COBE, Team NCC, Mangor & Nagel, LIW Planning, Copenhagen Markets Layout: Thomas Pregel

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

VÆKSTANALYSE FOR HØJE-TAASTRUP

VÆKSTANALYSE FOR HØJE-TAASTRUP Oxford Research A/S, 10. september 2012 VÆKSTANALYSE FOR HØJE-TAASTRUP Til Høje-Taastrup Kommune Forfatter: sik Sidst gemt: 10-09-2012 14:40:00 Sidst udskrevet: 10-09-2012 14:40:00 R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\4176

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Erhvervsstrategi 2015-2018

Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Fredensborg Kommune er en klassisk pendlerkommune, hvor folk bosætter sig for på en gang at nyde naturen og samtidig have kort afstand til arbejdspladsen

Læs mere

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 1 of 12 Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 2 of 12 Syddjurs Kommunes politik på erhvervsområdet Et dynamisk erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! ØU SYRETEST AF VISIONEN Roskilde Kommune, 1. oktober 2014 Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! 1 VISIONENS SPROGLIGE PEJLEMÆRKE Visionens sproglige pejlemærke rummer både de nuværende styrkepositioner

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Byråd Gothersgade 7000 Fredericia att.: Borgmester Jacob Bjerregaard 15. sep. 2014 Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Erhvervsforening skal hermed

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Erhvervsråd. Vækst Netværk Udvikling. Stevns Erhvervsråd

Erhvervsråd. Vækst Netværk Udvikling. Stevns Erhvervsråd Stevns Erhvervsstrategi 2014-2017 1 ERHVERVSSTRATEGI STEVNS ERHVERVSRÅD 2014-2017 Stevns s erhvervsredegørelse udarbejdet i 2013 peger på en række udfordringer, der skal løftes, og række muligheder, der

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

RealMæglerne Taastrup. Personligt ejerskab del af en kæde. RealMæglerne Taastrup. Velkommen hos RealMæglerne Taastrup

RealMæglerne Taastrup. Personligt ejerskab del af en kæde. RealMæglerne Taastrup. Velkommen hos RealMæglerne Taastrup RealMæglerne Personligt ejerskab del af en kæde Indehaver, statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Halldén Hovedgade 121 2630 RealMæglerne er personligt ejet af Inge Halldén og uafhængig af kapitalinteresser.

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd Resultatkontrakt version II mellem Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd 2015 (oplæg udarbejdet november 2014 af Henrik Frandsen, Henning Nielsen og Mikkel Johansen) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Fortæl nye historier om frem0den

Fortæl nye historier om frem0den INCEPCION London Fortæl nye historier om frem0den Frem%dsforsker Nils Elmark er s%1er af det engelske konsulen6irma Incepcion Ltd. og underviser i krea%v forretningsudvikling på Business Ins0tute s MBA-

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK UDDRAG AF VORES VEJ Samlede politikker for Helsingør Kommune Vedtaget af byrådet den 17. december 2012 Helsingør Kommune - Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 1 ERHVERVS-

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere