Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Transkript

1 Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Jeg har glædet mig til Folkemødet i år. De første to år skulle arrangementet lige finde sine egne ben, formatet skulle afpudses og mobildækningen skulle syvdobles. Men nu lader det til, at Folkemødet er blevet voksent man plejer jo også at sige, at tredje gang er lykkens gang. Folkemødet her i Allinge kan noget særligt. Det virker som om, afstanden bliver lidt mindre, selvom den nu ikke er så stor endda i hverdagen. Vi har også før Folkemødet altid haft en tradition for at politikeren og pædagogen kunne få en snak hos bageren, i forsamlingshuset eller hen over hækken om stort og småt. Men ved Folkemødet kommer vi alligevel en tand tættere på hinanden. De der oplevede Peter Christensen i 1

2 sommerfugleterapi hos Hella Joof vil måske sige lige lovlig tæt. Men alligevel. Vi går rundt og hilser på dem, vi kender, og dem vi ikke kender så godt. Det er en anledning til at tale med nogle, man længe har haft lyst til at sige et par alvorsord til uden at have fundet en anledning før. Det er demokrati på den helt jordnære måde. Hvor man kan diskutere de store spørgsmål på gemytlig vis. Og der er nok at diskutere. *** På mange måder skal Danmark regnes blandt de bedste samfund. Alle trives sådan lige omtrent og nogenlunde. Vores uenigheder er ikke større, end de fint kan rummes på en ø i Østersøen. Vi har det ganske enkelt godt også selvom krisen stadig kradser. Det har mange andre lande fået øje 2

3 på. De ser mod vores lille land og ser, hvordan vi har det. Og tænker, at det også kunne være noget for dem. Det kan man ikke bebrejde dem. Mange af os fulgte med i 9.Z mod Kina, hvor en dansk skoleklasse skulle konkurrere med kineserne. Det er en udsendelse, som har vakt stor diskussion ikke mindst efterfølgende, hvor det er blevet diskuteret, om det nu også bare var en helt almindelig kinesisk klasse, som dystede mod de danske elever. Men uanset metoden, så har det alligevel været en øjenåbner for mange. Den viste, at kinesiske elever vil fremad koste hvad det vil. For meget. Ja, for vi skal ikke kopiere modellen, men vi skal alligevel stoppe op og kigge lidt indad. De danske elever tjo, jo, bum, bum De er mere afslappede. Nogle endog ligeglade. Med lektier og viden. For det hele går jo nok, og hvis alt andet svigter, kan man være sikker på at blive samlet op af fællesskabet. Den sikkerhed, som samfundet giver, den vished om, at det næsten altid går i sidste ende, det er både en dansk styrke og en svaghed. Det er en 3

4 styrke, fordi det jo er sådan, vi ønsker det at et stærkt fællesskab står klar til at gribe dem, der falder. Og på den anden side er det en svaghed, fordi sikkerhedsnettet kan fungere som en spændetrøje for ambitionen. Det kan gøre folk en tand for magelige. Det var det dilemma, vi så oprullet for åben skærm. Vi så danskerne, der virkede som om, de var mætte af nutiden. Sikre på, at det nok skulle gå. Og vi så kineserne, der virkede som om, de var fulde af appetit på fremtiden. Ivrige efter at gøre sig gældende. Den appetit på verden, den iver efter at gøre sig gældende, den skal ikke kun være et kinesisk varemærke. Den skal også være et dansk varemærke. Alternativet er trist. For selvfølgelig svinger konjunkturerne, og selvfølgelig vil kurverne, der nu vender nedad, på et tidspunkt vende opad igen. Det er tæt på en økonomisk naturlov. Men det er ingen naturlov, at vi kan hægte os rigtigt fast på opsvinget, hvis vi bare læner os tilbage, og gør som vi plejer. Tværtimod. 4

5 Hvis Danmark skal gøre sig gældende, hvis vi rigtigt sådan rigtigt skal sikre, at vi fortsat regnes blandt de bedste samfund, så kræver det mere end blot fortsatte reformer i den offentlige sektor. Det kræver mere end små justeringer af kontanthjælp og SU. Det kræver mere end et par point på selskabsskatten. Det kræver en grundlæggende anderledes forståelse af, hvad vi kan og skal kræve af os selv. Det kræver med andre ord en ændret mentalitet. *** For et par uger siden indgik et bredt flertal af Folketingets partier en aftale om en reform af folkeskolen og det var tiltrængt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD, når de forlader folkeskolen. Og omkring 15 pct. af de danske skoleelever forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne. Samtidig ved vi, at der er relativt få rigtigt dygtige elever. 5

6 Folkeskolen leverer med andre ord den bløde mellemvare. Vi klarer os sådan omtrent lige så godt som gennemsnittet. Den tøffer af sted på det jævne. Det var derfor, vi inden valget foreslog en længere skoledag, flere timer i kernefagene som dansk og matematik og højere faglige mål. Vores ambition i regering var en højere faglighed. Det har vi nu fået gennemført i opposition. I fremtiden skal eleverne i 8. klasse kunne det, som de i dag kan i 9 klasse. De skal med andre ord være 8 år ældre, men 9 år klogere. Det er et krav, som vi godt kan stille til danske skoleelever. Og når vi stiller krav til skolen, så kan vi jo starte med os selv. Børn og forældre har et kæmpe ansvar for, at danske skoleelever hæver sig op over gennemsnittet. I denne weekend holder LøkkeFonden introduktion på Dansk Metals kursusejendom i Jørlunde for 110 drenge, som har valgt at bruge tre uger af deres sommerferie på det, de hader allermest. Skolen. 110 drenge som er fagligt svage i dansk og matematik, men alligevel har valgt at sige jeg 6

7 vil være bedre ved at søge ind på LøkkeFondens DrengeAkademi, som begynder 1. juli. Se de drenge har jeg kæmpe respekt for. Deres forældres opbakning har jeg kæmpe respekt for. Men det er ikke kun de fagligt svage, der skal udfordres. Vi kan og bør også stille krav om, at viden skal værdsættes. Alt for mange dygtige børn oplever i dag, at de bliver lukket ude, mobbet og set ned på. De børn, der kommer i skole med lektierne lavet, de rigtige bøger i tasken og lyst til at lære, er danske helte i miniature. Sangskriveren Rasmus Poulsen, der kalder sig Raske Penge har skrevet en sang om, hvordan det er at gå igennem skolen, når brillerne er lidt for store, håret lidt for kæmmet og tøjet lidt for umoderne. Om en dreng, der er så dum, at han tror, at skolen handler om at komme og lære 7

8 noget. Han beskriver en skole og en mentalitet, hvor karakterer rangerer langt nedenunder hårmoden, som han synger. Karakterer er ikke alt. Men de bør betyde mere, end de gør i dag. Derfor kæmpede vi for, at ingen måtte forlade folkeskolen uden mindst at være bestået med karakteren 2 i dansk og matematik. Og at karaktererne skulle tælle, når man skulle ind på en ungdomsuddannelse. Det kan være de første skridt på vejen til en mentalitetsændring i folkeskolen de første skridt, der viser, at skolen ikke kun er for sjov den er også alvor. Men for at vende tilbage til teksten. Jeg kender ikke Raske Penge, og det vil også være forkert af mig at inddrage ham i Venstres politiske program. Og det er nok også de færreste, der tror, at man kan det. Godt nok er han i hvert fald på ét punkt mere liberal end Venstre. Jeg ved, han arbejder for fri cannabis i Danmark, men det er sådan set ikke det interessante. Det interessante er, at Raske Penge har begået en tekst, som på mange måder tør bryde et dansk tabu om at hylde de kloge og dygtige. Ja, han dedikerer 8

9 sangen Intelligent, som på et år har fået godt 1,8 millioner visninger på Youtube til: børn med briller, dem der blev kaldt stræber der, dem der er goe til ting i timen og rigtig svage op i det frikvarter. At man skriver en tekst til de kloge piger og drenge i Danmark, har jeg stor respekt for. De børn og unge, som vi måske har en tendens til at glemme i den rummelige folkeskole. Hør bare et afsnit fra teksten: Intelligent Mer end jeg ka vær bekendt Kloghed som er internationalt anerkendt 9

10 Helt ubekvemt at ha så kæmpestort talent Helt ubekvemt, at ha så kæmpestort talent. Det er jo iagttagelsen hos Raske Penge. Og det skal vi tage alvorligt. Vi skal turde være stolte af vores dygtige elever. De skal udfordres og anerkendes. Akkurat, som vi skal samle de elever op, som har det svært, så skal skolen også være for de kloge. Dem, vi alle sammen kan lære af. *** Vi har alt for længe regnet med, at Danmark var en sikker havn i et stormfuldt hav. At vi kunne klare os i konkurrencen fra lande som Kina og Korea ved at være klogere og ikke billigere. Men som mange danskere har set i tv-reportager, læst i dagblade eller måske selv oplevet, så er kinesere og koreanere ikke dummere end os. Og det samme gælder for inderne, brasilianerne og russerne. 10

11 Det er en udfordring, javist. Men det er også en mulighed. Når Danmark og Europa vågner efter krisen, står vi midt i en ny verden, hvor den økonomiske supermagt ikke kun findes i vores nabolag. Hvor vi skal gøre en større indsats for at gøre os gældende og komme med. Og danskerne ved det godt. Vi skal alle hele vejen rundt anstrenge os lidt mere. Det kræver, at vi sætter vores ambitioner højt. Også højere end vi plejer. Det kræver vilje og mod, hvis vi skal nå de ambitioner. Det har Venstre. Og det har danskerne. Alternativet til ambitionerne er trist. For hvis vi ikke sætter ambitionerne højere og når dem, så betyder det, at vores relative velstand bliver mindre. At vi kan gøre mindre. At vi mister en del af vores handlefrihed. Derfor må vi kigge på tingene på nye måder og tage nye redskaber i brug. Vi skal fordomsfrit overveje, om vi nu også har fundet den bedste løsning her i lille Danmark, eller om vi kan lære mere af vores naboer. 11

12 Forestillingen om den særlige danske mentalitet at kun vores løsninger duer bliver vi også nødt til at udfordre, hvis vi skal gøre os gældende i fremtiden. *** Danmark kan gøre sig gældende. Men det kræver nye løsninger. Venstre har foreslået, at vi starter med at skabe en anden og bedre balance mellem den offentlige og private sektor. Balancen går via et udgiftsstop i den offentlige sektor, så der bliver bedre råd til at sænke skatter og afgifter, så vi kan lette virksomhedernes byrder. Og dermed sikre danske arbejdspladser. Fordi velstand er forudsætning for velfærd og ikke omvendt. 12

13 Det er et nyt standpunkt, en ny holdning, en ny position kald det lige, hvad I vil. Men det er nødvendigt, og derfor siger jeg det i god tid, inden et valg. Det er mit udgangspunkt for Venstre i regering. Ikke fordi jeg har noget imod den offentlige sektor eller ikke skønner på de vigtige opgaver, den løser overhovedet ikke men fordi jeg ikke vil udstikke en garanti for at gøre verdens dyreste offentlige sektor endnu dyrere, hvis vi så mister muligheden for at gøre det lettere for virksomhederne at skabe private, danske arbejdspladser. Jeg ønsker at holde igen på de offentlige udgifter for at sætte skatterne ned. Relativt mindre offentlig sektor og lavere skat, som sikrer danske arbejdspladser. Det er Venstres retning. Jeg kan ikke sætte decimaler på eller garantere, hvor langt vi kommer. Men jeg kan garantere, at vi ikke går den modsatte vej. *** Vi skal sikre, at det altid kan betale sig at arbejde. 13

14 Regeringen har revet kontanthjælpsloftet ned og afskaffet 225- timersreglen. Det betyder, at den ene person i et par på kontanthjælp fremover skal ud og finde sig et arbejde til omkring kr. om måneden for at få en gevinst på mere end kr. i hånden. Det er ikke kun dårligt for den samlede økonomi. Vi kan heller ikke være det bekendt overfor de tusindvis af danskere, der passer sit, lægger en fuld dag i et arbejde, og alligevel ikke får det samme ud af det som kontanthjælpsmodtagere. Derfor skal forskellen mellem forsørgelse og aktiv selvforsørgelse være større. Det er Venstres retning. Jeg kan ikke stå her i dag og garantere, hvor langt vi kommer. Men jeg kan garantere, at vi ikke går den modsatte vej! *** 14

15 Tiden er inde til ærligt at sige, at noget er vigtigere end noget andet. Og at noget, derfor skal prioriteres lavere end andet. For selvom der er mange ædle formål, der både fortjener fokus og finansiering, er det på tide at prioritere. Venstre prioriterer at fremtidssikre danske virksomheder og arbejdspladser til den nye tid højere end at øge udgifterne i en offentlig sektor, der i forvejen er blandt verdens største. Vi prioriterer, at det kan betale sig at arbejde højere end at gøre i forvejen generøse offentlige ydelser højere. Det er Venstres retning. Og jeg glæder mig til at diskutere den og meget andet med alle jer, der har valgt at bruge tid på Folkemøde, politik og Bornholm. Fortsat godt folkemøde. 15