Foto: Niels Hougaard. Klimaet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Niels Hougaard. Klimaet"

Transkript

1 Foto: Niels Hougaard Klimaet Få inspiration til, hvordan du kan arbejde med temaerne på Klimaet. I det følgende finder du en kort gennemgang af indholdet, forslag til forløb og en forsmag på nogle af de emner, der vil blive introduceret på Klimaet frem til klimatopmødet i København i december 2009.

2 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 2 Redigeret af Birgitte Hjort Nielsen Indhold Kloden og klimaet 3 Introduktion til Klimaet Destinationer på Klimaet: Brasilien 4 Danmark 5 Namibia 5 Indien 6 Kina 6 Tuvalu 7 Arktis 8 Arctic Explorer: I sporet af den lange slæderejse 10 Arctic Explorer i undervisningen 12 Indsigt: Følg klimadebatten 12 Jyllands-Posten har ophavsretten til denne artikelserie, jævnfør lov om ophavsret. Det er tilladt at kopiere serien til privat brug eller

3 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 3 Kloden og klimaet Forskere advarer mod, at klimaet ændrer sig, gletsjerne smelter, og regnskoven forsvinder. Men hvorfor er det så vigtigt? Få svar, opdateret viden og ideer til, hvordan du kan arbejde med klimaet i undervisningen. Foto: AP Photo/Anwar Vandet vil stige og vejret blive ekstremt med flere storme og andre naturkatastrofer til følge, hvis klimaet udvikler sig, som mange forskere i dag mener, at det vil. Jordens klima er under forandring. Forskere og politikere over hele kloden diskuterer, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad der skal gøres ved det. Debatten om klimaændringerne fylder mere og mere, og et nyt højdepunkt kommer, når alverdens ledere mødes til klimatopmøde i København i slutningen af Du kan følge klimadebatten og optakten til topmødet på Klimaet, som også rummer bag-grundsartikler og masser af reportager fra steder, hvor klimaændringer og forurening allerede har lavet om på hverdagen. Her har mennesker været nødt til at lægge deres liv om, fordi betingelserne for at bo, arbejde og i sidste ende overleve ændres. Fra Arktis i nord til den lillebitte ø-gruppe Tuvalu i Stillehavet vil klimaændringerne kunne mærkes. Morgenavisen Jyllands-Postens reportere og fotografer har besøgt destinationer over hele verden for at fortælle historien om, hvordan klimaet påvirker landskabet, dyrene og ikke mindst de mennesker, som bor her. Syv destinationer På Klimaet stiller vi skarpt på syv forskellige destinationer - Arktis, Brasilien, Danmark, Indien, Kina, Namibia og Tuvalu. Til hver destination er knyttet reportager, som avisens journalister har skrevet på stedet med udgangspunkt i den aktuelle virkelighed, de har mødt. Derudover findes til hver destination en række opgaver og baggrundsartikler om de klimaproblemer, der er aktuelle det pågældende sted - i Namibia handler det bl.a. om manglen på rent drikkevand, i Brasilien om udnyttelsen af regnskoven, på Tuvalu om risikoen for, at øerne bliver opslugt af havet og forsvinder, hvis vandet fortsætter med at stige. Både opgaver og baggrundsartikler er skræddersyet til elever i grundskolens ældste klasser og gymnasiet. Materialet er indekseret efter fag, emner og klassetrin, så det er nemt at finde og tilrettelægge det forløb, der matcher målgruppen. Hver destination har sine historier Foruden de mange artikler findes der på Klimaet et stort billedmateriale af både fotos og levende billeder. Billedmaterialet er koblet til den destination, det hænger sammen med men præsenteres også samlet i navigationspunktet Multimedie. På de kommende sider vil hver destination kort blive præsenteret med de historier og faglige udfordringer, der er knyttet til netop den. Materialet på Klimaet er så omfattende, at det er tvivlsomt, om man kan få alle elever i en given klasse igennem det hele. Der er intet fastlagt forløb for, i hvilken rækkefølge man skal arbejde med materialet, og der er ingen problemer i at udvælge en eller flere destinationer og fokusere kun på dem. En anden indgangsvinkel til materialet kan være at vælge en vinkel som f.eks. ørkenspredning eller havet og benytte de tekster, der har relevans for netop det emne. På sitets navigationspunkt Undervisning er hele materialet samlet et sted og opdelt efter genrer i stedet for destinationer. Her kan man se alle temaartikler, alle opgaver eller alle reportager på en gang og benytte den indgang til at arbejde på tværs af destinationerne. Indholdet på Klimaet er klar til brug i undervisningen i maj 2008, men det udbygges og opdateres løbende frem mod klimatopmødet i København i november-december Allerede i sensommeren 2008 introduceres de første nyheder, når JP Explorer følger i sporet af Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition verdens længste slæderejse fra Grønland til Sibirien. Hvad er forandret i Arktis siden slæderejsen i 1920 erne - og hvilke forandringer skyldes klimaet? Jyllands-Posten har ophavsretten til denne artikelserie, jævnfør lov om ophavsret. Det er tilladt at kopiere serien til undervisningsbrug, men ikke til kommerciel udnyttelse.

4 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 4 Brasilien Verdens største regnskov bliver mindre, når træerne i Brasilien fældes til fordel for landbrug og kvægdrift. Hvert år forsvinder op mod 0,40 procent af Brasiliens regnskov. Regnskoven og udnyttelsen af den er den største klimatrussel i Brasilien, men ulandet Brasilien er også det land i verden, der er kommet længst med at bruge miljøvenlige biobrændsler i bilerne. I reportagerne møder vi bl.a. indianerne i Amazonas, der bor i regnskoven, men samtidig bliver nødt til at fælde den for at få mad på bordet. Den brasilianske klimaekspert José Miguez finder det uretfærdigt, at europæere og amerikanere klandrer den brasilianske regering for at fælde regnskoven og udnytte jorden til kvægdrift, når de selv i århundreder har gjort det samme.»mens de rige lande de seneste 150 år har afbrændt meget store mængder fossile brændsler som kul, olie og gas, har vi blot høstet en lille del af regnskoven. Lige nu er regnskoven cirka 15 procent mindre end dengang, da udbredelsen var størst.«blandt temaartiklerne kan man læse om vejrfænomenet El Niño, de tropiske regnskove og problemet med ørkenspredning, der følger i kølvandet på udnyttelsen af regnskoven. På destinationen introduceres eleverne for satellitbilleder som kildemateriale og forholdet mellem samfundsudvikling og naturgrundlag - produktion, teknologi og miljø. Foto: Niels Hougaard

5 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 5 Danmark Danskerne må forberede sig på, at varmere og mere ekstremt vejr vil forandre landskab og levevilkår. I Danmark vil klimaændringerne blandt andet føre til, at de store plantager med grantræer vil forsvinde, mens nye træarter vil brede sig. Temaerne, der knytter sig til destinationen Danmark, handler om ændringer i det danske landskab, som vi alle kender. Ændringerne her er ikke så voldsomme som for de fleste af de andre destinationer på Klimaet.dk, men de er nemme at relatere til, da vi alle kender de danske træer, det danske vejr og det danske landskab. Man kan også møde nogle af de kendte politiske aktører på klimaområdet som skiftende miljø- eller klimaministre og danske forskere som Bjørn Lomborg. Destinationen Danmark kan med fordel kombineres med materialet, der hører til indledningen, hvor de nyeste tendenser og debatter inden for klimaområdet Foto: Henrik Kastenskov opdateres løbende frem til klimatopmødet. På destinationen introduceres eleverne for vejr og klima og klimaændringer. Namibia Vandmangel og dårlige vandforhold udgør en alvorlig sundhedsrisiko for millioner af mennesker i Namibia ligesom i andre af de fattige udviklingslande. I Namibia er manglen på vand et vigtigt klimaproblem. Rent drikkevand er en mangelvare, og en stor del af landets fattige befolkning har ikke råd til at betale prisen for rent vand. 80 procent af alle sygdomme og en tredjedel af alle dødsfald i ulandene skyldes mangel på vand eller dårlige vandforhold. I reportagerne møder vi nogle af de beboere i Namibias hovedstad, Windhoek, der lider under manglen på vand - og så har reporterne også besøgt det store Okavangodelta i nabolandet Botswana, hvor beboerne frygter den namibianske regerings planer om at lede flodens vand ind til Windhoek for at sikre frisk drikkevand. Dermed vil vandet forsvinde fra deltaet. De tilknyttede temaartikler handler om kampen om vandet, ørkenspredning og El Niño, og eleverne vil på destinationen blive introduceret for klima- og plantebælter, nedbør - og nedbørstyper, det subtropiske klimabælte, eksempler på samspil mellem natur og samfund, sammenhænge mellem naturgivne forhold og befolkning og erhverv samt jordbundsforhold.

6 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 6 Indien Indien er et af de lande på kloden, hvor landbruget bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Eksperter frygter, at Indien fremover ikke vil være i stand til at brødføde sig selv, og at millioner af bønder bliver nødt til at finde en anden indtægtskilde, hvis de ikke forstår at tilpasse sig forandringerne. I reportagerne møder vi bl.a. indiske bønder fra delstaten Punjab. Punjab er kendt som Indiens kornkammer, og millioner af mennesker er afhængige af landbruget. Men nogle bønder mener ligefrem, at delstaten er på vej til at blive ørken. Et andet tema for destinationen Indien er de smeltende gletsjere. Gletsjerne over det meste af kloden smelter. I Indien har gletsjeren Gaumukh, hvorfra hinduernes vigtigste flod, Ganges, udspringer, trukket sig 18 kilometer tilbage på 50 år. I fremtiden vil Storbonden Bhagwaut Singh fra den indiske delstat Punjab. den måske være helt væk, hvilket kan få følger for både Ganges og mange indere. Temaartiklerne handler om ørkenspredning, om monsunvinde Foto: Niels Hougaard og om smeltende gletsjere. Eleverne vil på destinationen blive introduceret for klima og landbrug, nedbør og nedbørstyper samt befolkningsudvikling. Kina Voldsom økonomisk vækst i Kina betyder, at landet i dag med sine 1,3 mia. mennesker udleder helt enorme mængder CO2. Kineserne er i fuld gang med at overtage den vestlige verdens vaner. Udviklingen har gavnet hele Kina, men den er gået stærkest i storbyerne, og det betyder, at forskellene mellem by og land er vokset. Erhvervslivets succes og den klimabelastning, som det stigende energiforbrug giver, er et vigtigt tema på destinationen Kina. De problemer, som man kan se i Kina i dag, vil man om få år også kunne opleve i andre af de asiatiske lande som Indien og Malaysia, hvis væksten i området fortsætter. I reportagerne ridses de seneste 70 års kinesiske udvikling op fra før Maos kulturerevolution til dagens fabriksarbejdere i Shanghai, der kan tilbyde stabil arbejdskraft, god kvalitet og en timeløn på 3,50 kr. Temaartiklerne handler om den generelle stigning i energiforbruget verden over og om Kyoto-aftalen. Eleverne bliver her præsenteret for temaerne temperatur og nedbørstyper, monsunvindsystemet, befolkningsudvikling, bygeografi, produktion, teknologi og miljø.

7 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 7 Tuvalu Det lille ø-rige Tuvalu i Stillehavet risikerer om få årtier at være forsvundet i havet. Stigende vandstand og kraftigere storme truer eksistensen for de godt indbyggere, der deler skæbne med millioner af mennesker rundt på kloden med bopæl i lavtliggende områder. Den stigende vandstand i havene er det altoverskyggende tema for beboerne i Tuvalu. Fremtiden for ø-staten er så usikker, at hovedparten af indbyggerne helst vil flytte væk. Regeringen overvejer forskellige modeller for en evakuering. En af tankerne er at oprette en koloni i Australien, en anden at købe jord på Fiji og så flytte folk dertil. Der findes dog også indbyggere på øerne, som lader fremtiden være op til klimaet. De frygter hverken havets rasen eller stormens susen, de lever med tingenes tilstand og indretter sig herefter. Temperaturen i verdenshavene stiger også, og det truer de koraller, som findes i massevis i havet rundt om Tuvalu. Reportagerne kigger både over og under vandoverfladen i tropeparadiset, der kan forsvinde helt som resultat af klimaforandringer. Reporterne har besøgt indbyggere og embedsmænd og været ude atundersøge korallerne. Temaartiklerne på destinationen handler både om den stigende vandstand, den globale opvarmning og om klimafænomenet El Niño, der også har indflydelse på vejret og klimaet i ø-staten. Eleverne vil på destinationen skulle arbejde med vejr og klima, det primære vindsystem og klimaændringer i den tropiske klimazone. Foto: Niels Hougaard

8 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 8 Arktis Arktis er et af brændpunkterne for klimaforandringerne. Overalt i Arktis sker smeltningen af is og optøningen af permafrost hurtigere end tidligere. Havisen i Det Arktiske Ocean har om sommeren normalt dækket mellem 5 og 5,5 millioner kvadratkilometer. Et areal, der er 122 gange større end Danmark. Men siden 1990 erne er isen begyndt at skrumpe. I september 2007 var pct. af isen væk et område på størrelse med det meste af Vesteuropa var pist væk. Arktis har en særlig plads på Klimaet. Arktis har sit eget site, der er koblet til den JP Explorer-ekspedition, Arctic Explorer, der drager af sted i Knud Rasmussens slædespor i eftersommeren Samtidig indgår det klimarelevante stof fra Arctic Explorer i samlingerne på Klimaet. Fra Thule til Sibirien Målet for sommerens ekspedition fra Thule til Sibirien er at finde ud af, om der fortsat på tværs af Arktis findes en sammenhængende inuit-kultur med fælles sprog, traditioner og verdensbillede. Undervejs vil exploratørerne beskrive, hvordan levevilkårene i Arktis er under forvandling blandt andet på grund af ændringer i klimaet. Henvisningen til Arctic Explorer findes i topnavigationen på Klimaet. Klikker man her, findes mere indhold end på de andre destinationer og sitet ser anderledes ud. Det er et traditionelt JP Explorer-site med ekstra klimaindhold. Dernæst vil Arctic Explorer-sitet være dagsaktuelt, når ekspeditionen tager af sted. Beretningerne fra ekspeditionen kan følges i Morgenavisen Jyllands-Posten og på hjemmesiden fra onsdag den 27. august Imens ekspeditionen er undervejs, bliver sitet Foto: Casper Dalhoff

9 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 9 STILLE- HAVET BERINGS- HAVET Nome Kotzebue ALASKA Anadyr Kivalina Barrow Prudhoe Bay ØSTSIBIRISKE HAV 5. THULEEKSPEDITION ( ) ARCTIC EXPLORER (2008) ARKTISKE HAV RUSLAND Inuvik BEAUFORT- HAVET Nordpolen Cambridge Bay Gjoa Haven Resolute GRØNLANDS- HAVET Thule/Qaanaaq CANADA Igloolik BAFFIN- BUGTEN GRØNLAND HUDSON- BUGTEN Iqaluit Ilulissat JP-kort: JULIE BARSØE Kortet viser med rødt den rute, som Arctic Explorer vil følge. Ekspeditionen begynder i Thule og bevæger sig derfra ned ad Grønlands vestkyst, gennem det allernordligste Canada og Alaska og ender i Anadyr i Sibirien. Knud Rasmussen og 5. Thuleekspeditions rute fra er indtegnet med sort. hver dag udvidet med nye aktuelle opgaver, reportager, mere billedmateriale og flere temaaartikler, efterhånden som JP Explorer nærmer sig Stillehavet. Smeltende gletsjere og mindre is Allerede nu ligger der masser af indhold på adressen viden.jp.dk/ arcticexplorer. Her finder man de temaartikler, der handler om Arktis og klima. Arktis er et af de steder, hvor klimaforandringerne er tydeligst. Gletsjerne smelter og flere steder kan man simpelthen se dem blive mindre med det blotte øje. Mest dramatisk er det formentlig ved gletsjeren nord for Ilulissat i Nordvestgrønland, som Arctic Explorer også vil besøge. Også havisen omkring Nordpolen bliver mindre. Hvis udviklingen fortsætter, kan Nordpolen ifølge forskere være isfri om Foto: Casper Dalhoff år. Et isfrit arktisk ocean kan ændre vejret og klimaet i både Grønland og på resten af kloden. Også

10 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 10 de stigende verdenshave og golfstrømmen, der er truet af et varmere klima, har relevans for Arktis og er at finde blandt temaartiklerne. Der findes allerede opgaver og reportager om Arktis på Arctic Explorer, men begge dele vil man først rigtig kunne danne sig et indtryk af, når ekspeditionen tager af sted, de daglige reportager kommer på, og antallet af opgaver bliver udbygget betragteligt. På nuværende tidspunkt kan eleverne ved hjælp af opgaverne arbejde med: Klima- og plantebælte i polare områder og eksempler på sammenhænge mellem klimaændringer og befolkningsog erhvervsforhold. Alt det klimaorienterede indhold på Arctic Explorer er også at finde under undervisningspunktet på Klimaet, hvor indholdet er samlet i genrer, så alle temaartikler er listet samlet, alle opgaver ditto og så fremdeles. I sporet af den lange slæderejse I 75-året for Knud Rasmussens død følger JP Explorer i sporet af verdens længste slæderejse polarforskerens 5. Thuleekspedition fra Grønland til Stillehavet i Af Henrik Thomsen, chefredaktør Vi kan begynde denne fortælling i det nordligste Grønland, i Qaanaaq, hvor borgmester Jens Danielsen er indtrådt i en komité, der vil rejse penge til et nyt mindesmærke i den vindblæste bygd midt i ødemarken. Mindesmærket skal hædre kvinden Arnarulunnguaq, der fødtes i Qaanaaq i 1896 og døde den 2. oktober Arnarulunnguaq er stort set ukendt uden for Qaanaaq. Men hun er en del af historien om historien bag verdens længste slæderejse Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition fra Grønland til Sibirien. En fælles inuit-kultur Under ekspeditionen fra 1921 til 1924 påviste den store polarforsker, at der blandt den oprindelige inuit-befolkning tværs over Arktis findes en fælles kultur, fælles traditioner og et fælles verdensbillede. Knud Rasmussens studier gav Foto: Leo Hansen Klar til afrejse fra Point Barrow, Alaska. Knud Rasmussen, Miteq (Edderfuglen) og Arnarulunguaq (Fokina) ved slæden. ham efterfølgende fortjent ære og opmærksomhed. Ekspeditionen hjembragte cirka etnografiske genstande, hvoraf hovedparten i dag findes på Nationalmuseets etnografiske samling. Mindre opmærksomhed var der omkring den seje grønlandske kvinde, som fulgte Knud Rasmussen på den kilometer lange slæderejse, tilberedte mad og holdt det livsnødvendige skindtøj i orden. Den ukendte filmfotograf Vi kunne også have begyndt fortællingen i en lejlighed i Lyngby ved København - hos den 85-årige Madeleine Leo Hansen og hendes søn Peder. Madeleine er enke efter Leo Hansen; filmfotografen, som rejste til Amerika for at møde 5. Thuleekspedition midt i det arktiske ingenting og følge med på den sidste del af rejsen. Under nærmest håbløse omstændigheder producerede han stumfilm og tog fotografier til støtte for Knud Rasmussens arbejde. Også han - der senere blev biografejer i Lyngby er i dag nærmest ukendt. Leo Hansen døde i 1962, men i lejligheden hos hans 34 år yngre enke lever mindet om Leo og

11 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side Thuleekspedition. Leos søkort, hans rejsepas, billetten til Atlanterhavsdamperen og de håndskrevne notesbøger åbner døren til et eventyr med mange ukendte sider og glemte bipersoner.»han var en pragtfuld mand. Var han ikke flot? Han fortalte ikke meget, men når han fortalte, så kunne han få alle til at lytte,«siger Madeleine med øjne, der lyser af kærlighed. På JP Explorer har vi lært Knud Rasmussen, Arnarulunnguaq, Leo Hansen og slæderejsens fjerde deltager grønlænderen Miteq godt at kende, efter at redaktionen i 2000 satte som ambition at gennemføre en ekspedition i sporet af den 5. Thuleekspedition. I året for Knud Rasmussens død skulle det være. I eftersommeren vender JP Explorer derfor tilbage til den arktiske ødemark for at følge i den store polarforskers spor fra Grønland til Stillehavet. Dog ikke på hundeslæde, men i fly. Missionen for Jyllands-Postens Arctic Explorer-ekspedition er at finde ud af, om der stadig mellem Atlanterhavet og Stillehavet findes et folk med samme kultur og samme sprog om "den menneskelige sejhed, kraft og skønhed", som Knud Rasmussen beskrev, har overlevet ind i et nyt årtusind. Og om der fortsat findes grundlag for en bæredygtig udvikling såvel socialt som miljømæssigt. Arktis under forandring Dokumentationen fra 5. Thuleekspedition er med på rejsen som det solide fodfæste, når vi ser fremad. Vi vil afsøge, hvad der er tilbage af inuit-kulturen og beskrive, hvordan levevilkårene i Arktis er under forandring. Arctic Explorer lægger særlig vægt på at beskrive klimaforandringerne og effekten på den skrøbelig kultur, som befinder sig i brændpunktet for de klimatiske ændringer, der forekommer stadig mere uomgængelige. De seneste 10 år ( ) har været de varmeste siden varmeperioden i 1930 erne og 1940 erne, og adskillige steder i Østgrønland har Foto: Leo Hansen Polarforsker Knud Rasmussen, fotograferet under 5. Thuleekspedition fra årets middeltemperatur passeret frysepunktet. Overalt i Arktis sker smeltningen af sne og is samt optøningen af permafrost hurtigere end tidligere, og der er tale om en selvforstærkende effekt, fordi solens stråler i stigende grad absorberes i stedet for at reflekteres tilbage i verdensrummet. Disse forandringer griber forstyrrende ind i menneskers, planters og dyrs levebetingelser og cyklusser. Undervejs vil ekspeditionen også grave dybere i de mindre kendte beretninger, der knytter sig til 5. Thuleekspedition og dens deltagere. Arctic Explorer begynder i Thule og følger i store træk ruten for Knud Rasmussens ekspedition tværs over det nordamerikanske kontinent til Sibirien. Undervejs tager ekspeditionen afstikkere til blandt andet Nordvestpassagen. Ud over journalister og en fotograf er også eksperter i etnografi og zoologi med på ekspeditionen, som gennemføres i samarbejde med bl.a. Moesgård Museum, Zoo i København, Ilulissat Museum og Grønlands Naturinstitut. Ekspeditionsleder er Jørgen Ullerup, Morgenavisen Jyllands-Postens mest erfarne exploratør, som også deltog i blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.

12 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 12 Arctic Explorer i undervisningen Klimaforandringer, isbjørnens levevis eller polarforskningen på Knud Rasmussens tid? Selvom JP Explorers hold af journalister, fotograf og forskere ikke er rejst nordpå endnu, er der alligevel allerede en del emner, man kan arbejde med på sitet. Og flere kommende emner er fastlagt på nuværende tidspunkt, så man som lærer allerede nu kan beslutte, hvad man ønsker at arbejde med i undervisningen, når ekspeditionen begynder i slutningen af august Et par emneforslag Det mest oplagte emne er klimaforandringer i Arktis. Her findes allerede en række temaartikler og opgaver. De kommende reportager vil sætte ansigter, steder og flere oplevelser på netop dette emne. Flere naturvidenskabelige faglærere kan finde relevant stof her. Knud Rasmussen En anden mulighed er at tage udgangspunkt i Knud Rasmussen. Han blev født i Ilulissat på Grønlands nordlige vestkyst, og Kirsten Strandgaaard fra Ilulissat Museum har skrevet fem temaartikler om Knud Rasmussen, hans ekspeditioner og det Grønland, han kendte. Denne vinkel er oplagt i historieeller samfundsfagsundervisningen, når man inddrager de aktuelle reportager fra nutidens Grønland. De arktiske dyr Isbjørn, sæl, slædehund eller måske et rensdyr? Med på ekspeditionen er en zoolog fra Københavns Zoologiske Have, der før og under ekspeditionen leverer temaartikler om de arktiske dyr, som Arctic Explorer kan møde i de forskellige områder. Klimavinklen kommer i brug, når der fortælles om de ændrede levevilkår for dyrene fra Knud Rasmussens tid til i dag. Her vil man også kunne finde svaret på, hvorfor der ikke er elge i Grønland. Det er et naturvidenskabeligt emne, der også egner sig til de mindre klassetrin. Følg rejsen dag for dag Fra onsdag den 27. august kan man følge ekspeditionen dagligt i avisen og på hjemmesiden. Hver dag kommer nye reportager med nye tilhørende opgaver på sitet. Vælger man at følge ekspeditionen tæt, kan klassen dagligt selv gå ind og finde de nyeste artikler og de opgaver, som hører til. Følg klimadebatten Få indsigt og baggrund og bliv opdateret på de nyeste tendenser på klimaområdet. Jordens klima er under forandring. Forskere og politikere i hele verden diskuterer, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad der skal gøres ved det. Læs om baggrunden for klimadebatten om forandringerne, forskningen og forslagene til løsninger på Klimaet under Indsigt. På denne del af sitet findes de nyeste tendenser og den nødvendige baggrundsviden, som gør, at man kan følge med i den aktuelle debat. Her er de nyeste temaartikler samlet sammen med de nyeste artikler fra Morgenavisen Jyllands-Postens arkiv. Løbende opdatering Frem til klimatopmødet i november/december 2009 vil artiklerne her løbende blive suppleret med nyt stof, efterhånden som debatten og mediedækningen bliver mere intens. Følger man med, er man sikker på at være opdateret med den nyeste viden og de aktuelle emner i debatten. Indsigt er ikke en destination som de andre på Klimaet med egne opgaver og reportager. I undervisningssammenhæng kan materialet f.eks. benyttes, hvis man ønsker at arbejde med mediernes dækning af klimatopmødet eller klima som sådan. Hvordan præsenteres klimaprognoserne af medierne i dag i forhold til i 2004, da de første arkivartikler blev skrevet? Hvilke politiske partier har hvilke holdninger til klimaet? Hvilken rolle spiller de forskellige miljøorganisationer, og hvordan har den evt. ændret sig fra begyndelsen af 2000-tallet og til i dag? Tager politikerne miljø og klima mere alvorligt i dag end tidligere?

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

JP UNDERVISNING. Grinets grænser Tag med Anders Lund Madsen og Sanne Gram ud i verden for at udforske humoren. AUGUST NYHEDSBREV FRA

JP UNDERVISNING. Grinets grænser Tag med Anders Lund Madsen og Sanne Gram ud i verden for at udforske humoren. AUGUST NYHEDSBREV FRA AUGUST 09 NYHEDSBREV FRA JP UNDERVISNING Grinets grænser Tag med Anders Lund Madsen og Sanne Gram ud i verden for at udforske humoren. Murens fald 20 år efter Stor særavis om Berlinmurens fald, og hvad

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Lande omkring Nordpolen

Lande omkring Nordpolen Omslag-Nordpolen:Layout 1 2/3/1 11.38 Side 1 GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER Kaare Øster midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Opdagelsesrejser. Niveau: 7. klasse. Varighed: 6 lektioner

Opdagelsesrejser. Niveau: 7. klasse. Varighed: 6 lektioner Opdagelsesrejser Niveau: 7. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet indeholder tre fagtekster om kortlægning af verden, opdagelsesrejser og opdagelsesrejser i polare egne. Datidens opdagelsesrejser

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Sommereksamen 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf enkeltfag Geografi C Tobias

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Fag: Geografi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Geografi C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Gitte

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Side 1 af 5 Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace har vundet sin arktiske

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

[MEDIEKATALOGET GREENPEACE]

[MEDIEKATALOGET GREENPEACE] [MEDIEKATALOGET GREENPEACE] Få et overblik over det omfattende og unikke medieudbud som Greenpeace stiller til rådighed. Få samtidig en række redskaber og ideer til undervisningsbrug. Kataloget er udarbejdet

Læs mere

Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne

Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne 1879: Knud fødes i Jakobshavn i Nordgrønland. 1891: Knud tager til Danmark for at gå i skole. 1900: Knud får job som journalist på Kristelig

Læs mere

Oprindelige folk FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Oprindelige folk FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere