Foto: Niels Hougaard. Klimaet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Niels Hougaard. Klimaet"

Transkript

1 Foto: Niels Hougaard Klimaet Få inspiration til, hvordan du kan arbejde med temaerne på Klimaet. I det følgende finder du en kort gennemgang af indholdet, forslag til forløb og en forsmag på nogle af de emner, der vil blive introduceret på Klimaet frem til klimatopmødet i København i december 2009.

2 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 2 Redigeret af Birgitte Hjort Nielsen Indhold Kloden og klimaet 3 Introduktion til Klimaet Destinationer på Klimaet: Brasilien 4 Danmark 5 Namibia 5 Indien 6 Kina 6 Tuvalu 7 Arktis 8 Arctic Explorer: I sporet af den lange slæderejse 10 Arctic Explorer i undervisningen 12 Indsigt: Følg klimadebatten 12 Jyllands-Posten har ophavsretten til denne artikelserie, jævnfør lov om ophavsret. Det er tilladt at kopiere serien til privat brug eller

3 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 3 Kloden og klimaet Forskere advarer mod, at klimaet ændrer sig, gletsjerne smelter, og regnskoven forsvinder. Men hvorfor er det så vigtigt? Få svar, opdateret viden og ideer til, hvordan du kan arbejde med klimaet i undervisningen. Foto: AP Photo/Anwar Vandet vil stige og vejret blive ekstremt med flere storme og andre naturkatastrofer til følge, hvis klimaet udvikler sig, som mange forskere i dag mener, at det vil. Jordens klima er under forandring. Forskere og politikere over hele kloden diskuterer, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad der skal gøres ved det. Debatten om klimaændringerne fylder mere og mere, og et nyt højdepunkt kommer, når alverdens ledere mødes til klimatopmøde i København i slutningen af Du kan følge klimadebatten og optakten til topmødet på Klimaet, som også rummer bag-grundsartikler og masser af reportager fra steder, hvor klimaændringer og forurening allerede har lavet om på hverdagen. Her har mennesker været nødt til at lægge deres liv om, fordi betingelserne for at bo, arbejde og i sidste ende overleve ændres. Fra Arktis i nord til den lillebitte ø-gruppe Tuvalu i Stillehavet vil klimaændringerne kunne mærkes. Morgenavisen Jyllands-Postens reportere og fotografer har besøgt destinationer over hele verden for at fortælle historien om, hvordan klimaet påvirker landskabet, dyrene og ikke mindst de mennesker, som bor her. Syv destinationer På Klimaet stiller vi skarpt på syv forskellige destinationer - Arktis, Brasilien, Danmark, Indien, Kina, Namibia og Tuvalu. Til hver destination er knyttet reportager, som avisens journalister har skrevet på stedet med udgangspunkt i den aktuelle virkelighed, de har mødt. Derudover findes til hver destination en række opgaver og baggrundsartikler om de klimaproblemer, der er aktuelle det pågældende sted - i Namibia handler det bl.a. om manglen på rent drikkevand, i Brasilien om udnyttelsen af regnskoven, på Tuvalu om risikoen for, at øerne bliver opslugt af havet og forsvinder, hvis vandet fortsætter med at stige. Både opgaver og baggrundsartikler er skræddersyet til elever i grundskolens ældste klasser og gymnasiet. Materialet er indekseret efter fag, emner og klassetrin, så det er nemt at finde og tilrettelægge det forløb, der matcher målgruppen. Hver destination har sine historier Foruden de mange artikler findes der på Klimaet et stort billedmateriale af både fotos og levende billeder. Billedmaterialet er koblet til den destination, det hænger sammen med men præsenteres også samlet i navigationspunktet Multimedie. På de kommende sider vil hver destination kort blive præsenteret med de historier og faglige udfordringer, der er knyttet til netop den. Materialet på Klimaet er så omfattende, at det er tvivlsomt, om man kan få alle elever i en given klasse igennem det hele. Der er intet fastlagt forløb for, i hvilken rækkefølge man skal arbejde med materialet, og der er ingen problemer i at udvælge en eller flere destinationer og fokusere kun på dem. En anden indgangsvinkel til materialet kan være at vælge en vinkel som f.eks. ørkenspredning eller havet og benytte de tekster, der har relevans for netop det emne. På sitets navigationspunkt Undervisning er hele materialet samlet et sted og opdelt efter genrer i stedet for destinationer. Her kan man se alle temaartikler, alle opgaver eller alle reportager på en gang og benytte den indgang til at arbejde på tværs af destinationerne. Indholdet på Klimaet er klar til brug i undervisningen i maj 2008, men det udbygges og opdateres løbende frem mod klimatopmødet i København i november-december Allerede i sensommeren 2008 introduceres de første nyheder, når JP Explorer følger i sporet af Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition verdens længste slæderejse fra Grønland til Sibirien. Hvad er forandret i Arktis siden slæderejsen i 1920 erne - og hvilke forandringer skyldes klimaet? Jyllands-Posten har ophavsretten til denne artikelserie, jævnfør lov om ophavsret. Det er tilladt at kopiere serien til undervisningsbrug, men ikke til kommerciel udnyttelse.

4 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 4 Brasilien Verdens største regnskov bliver mindre, når træerne i Brasilien fældes til fordel for landbrug og kvægdrift. Hvert år forsvinder op mod 0,40 procent af Brasiliens regnskov. Regnskoven og udnyttelsen af den er den største klimatrussel i Brasilien, men ulandet Brasilien er også det land i verden, der er kommet længst med at bruge miljøvenlige biobrændsler i bilerne. I reportagerne møder vi bl.a. indianerne i Amazonas, der bor i regnskoven, men samtidig bliver nødt til at fælde den for at få mad på bordet. Den brasilianske klimaekspert José Miguez finder det uretfærdigt, at europæere og amerikanere klandrer den brasilianske regering for at fælde regnskoven og udnytte jorden til kvægdrift, når de selv i århundreder har gjort det samme.»mens de rige lande de seneste 150 år har afbrændt meget store mængder fossile brændsler som kul, olie og gas, har vi blot høstet en lille del af regnskoven. Lige nu er regnskoven cirka 15 procent mindre end dengang, da udbredelsen var størst.«blandt temaartiklerne kan man læse om vejrfænomenet El Niño, de tropiske regnskove og problemet med ørkenspredning, der følger i kølvandet på udnyttelsen af regnskoven. På destinationen introduceres eleverne for satellitbilleder som kildemateriale og forholdet mellem samfundsudvikling og naturgrundlag - produktion, teknologi og miljø. Foto: Niels Hougaard

5 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 5 Danmark Danskerne må forberede sig på, at varmere og mere ekstremt vejr vil forandre landskab og levevilkår. I Danmark vil klimaændringerne blandt andet føre til, at de store plantager med grantræer vil forsvinde, mens nye træarter vil brede sig. Temaerne, der knytter sig til destinationen Danmark, handler om ændringer i det danske landskab, som vi alle kender. Ændringerne her er ikke så voldsomme som for de fleste af de andre destinationer på Klimaet.dk, men de er nemme at relatere til, da vi alle kender de danske træer, det danske vejr og det danske landskab. Man kan også møde nogle af de kendte politiske aktører på klimaområdet som skiftende miljø- eller klimaministre og danske forskere som Bjørn Lomborg. Destinationen Danmark kan med fordel kombineres med materialet, der hører til indledningen, hvor de nyeste tendenser og debatter inden for klimaområdet Foto: Henrik Kastenskov opdateres løbende frem til klimatopmødet. På destinationen introduceres eleverne for vejr og klima og klimaændringer. Namibia Vandmangel og dårlige vandforhold udgør en alvorlig sundhedsrisiko for millioner af mennesker i Namibia ligesom i andre af de fattige udviklingslande. I Namibia er manglen på vand et vigtigt klimaproblem. Rent drikkevand er en mangelvare, og en stor del af landets fattige befolkning har ikke råd til at betale prisen for rent vand. 80 procent af alle sygdomme og en tredjedel af alle dødsfald i ulandene skyldes mangel på vand eller dårlige vandforhold. I reportagerne møder vi nogle af de beboere i Namibias hovedstad, Windhoek, der lider under manglen på vand - og så har reporterne også besøgt det store Okavangodelta i nabolandet Botswana, hvor beboerne frygter den namibianske regerings planer om at lede flodens vand ind til Windhoek for at sikre frisk drikkevand. Dermed vil vandet forsvinde fra deltaet. De tilknyttede temaartikler handler om kampen om vandet, ørkenspredning og El Niño, og eleverne vil på destinationen blive introduceret for klima- og plantebælter, nedbør - og nedbørstyper, det subtropiske klimabælte, eksempler på samspil mellem natur og samfund, sammenhænge mellem naturgivne forhold og befolkning og erhverv samt jordbundsforhold.

6 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 6 Indien Indien er et af de lande på kloden, hvor landbruget bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Eksperter frygter, at Indien fremover ikke vil være i stand til at brødføde sig selv, og at millioner af bønder bliver nødt til at finde en anden indtægtskilde, hvis de ikke forstår at tilpasse sig forandringerne. I reportagerne møder vi bl.a. indiske bønder fra delstaten Punjab. Punjab er kendt som Indiens kornkammer, og millioner af mennesker er afhængige af landbruget. Men nogle bønder mener ligefrem, at delstaten er på vej til at blive ørken. Et andet tema for destinationen Indien er de smeltende gletsjere. Gletsjerne over det meste af kloden smelter. I Indien har gletsjeren Gaumukh, hvorfra hinduernes vigtigste flod, Ganges, udspringer, trukket sig 18 kilometer tilbage på 50 år. I fremtiden vil Storbonden Bhagwaut Singh fra den indiske delstat Punjab. den måske være helt væk, hvilket kan få følger for både Ganges og mange indere. Temaartiklerne handler om ørkenspredning, om monsunvinde Foto: Niels Hougaard og om smeltende gletsjere. Eleverne vil på destinationen blive introduceret for klima og landbrug, nedbør og nedbørstyper samt befolkningsudvikling. Kina Voldsom økonomisk vækst i Kina betyder, at landet i dag med sine 1,3 mia. mennesker udleder helt enorme mængder CO2. Kineserne er i fuld gang med at overtage den vestlige verdens vaner. Udviklingen har gavnet hele Kina, men den er gået stærkest i storbyerne, og det betyder, at forskellene mellem by og land er vokset. Erhvervslivets succes og den klimabelastning, som det stigende energiforbrug giver, er et vigtigt tema på destinationen Kina. De problemer, som man kan se i Kina i dag, vil man om få år også kunne opleve i andre af de asiatiske lande som Indien og Malaysia, hvis væksten i området fortsætter. I reportagerne ridses de seneste 70 års kinesiske udvikling op fra før Maos kulturerevolution til dagens fabriksarbejdere i Shanghai, der kan tilbyde stabil arbejdskraft, god kvalitet og en timeløn på 3,50 kr. Temaartiklerne handler om den generelle stigning i energiforbruget verden over og om Kyoto-aftalen. Eleverne bliver her præsenteret for temaerne temperatur og nedbørstyper, monsunvindsystemet, befolkningsudvikling, bygeografi, produktion, teknologi og miljø.

7 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 7 Tuvalu Det lille ø-rige Tuvalu i Stillehavet risikerer om få årtier at være forsvundet i havet. Stigende vandstand og kraftigere storme truer eksistensen for de godt indbyggere, der deler skæbne med millioner af mennesker rundt på kloden med bopæl i lavtliggende områder. Den stigende vandstand i havene er det altoverskyggende tema for beboerne i Tuvalu. Fremtiden for ø-staten er så usikker, at hovedparten af indbyggerne helst vil flytte væk. Regeringen overvejer forskellige modeller for en evakuering. En af tankerne er at oprette en koloni i Australien, en anden at købe jord på Fiji og så flytte folk dertil. Der findes dog også indbyggere på øerne, som lader fremtiden være op til klimaet. De frygter hverken havets rasen eller stormens susen, de lever med tingenes tilstand og indretter sig herefter. Temperaturen i verdenshavene stiger også, og det truer de koraller, som findes i massevis i havet rundt om Tuvalu. Reportagerne kigger både over og under vandoverfladen i tropeparadiset, der kan forsvinde helt som resultat af klimaforandringer. Reporterne har besøgt indbyggere og embedsmænd og været ude atundersøge korallerne. Temaartiklerne på destinationen handler både om den stigende vandstand, den globale opvarmning og om klimafænomenet El Niño, der også har indflydelse på vejret og klimaet i ø-staten. Eleverne vil på destinationen skulle arbejde med vejr og klima, det primære vindsystem og klimaændringer i den tropiske klimazone. Foto: Niels Hougaard

8 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 8 Arktis Arktis er et af brændpunkterne for klimaforandringerne. Overalt i Arktis sker smeltningen af is og optøningen af permafrost hurtigere end tidligere. Havisen i Det Arktiske Ocean har om sommeren normalt dækket mellem 5 og 5,5 millioner kvadratkilometer. Et areal, der er 122 gange større end Danmark. Men siden 1990 erne er isen begyndt at skrumpe. I september 2007 var pct. af isen væk et område på størrelse med det meste af Vesteuropa var pist væk. Arktis har en særlig plads på Klimaet. Arktis har sit eget site, der er koblet til den JP Explorer-ekspedition, Arctic Explorer, der drager af sted i Knud Rasmussens slædespor i eftersommeren Samtidig indgår det klimarelevante stof fra Arctic Explorer i samlingerne på Klimaet. Fra Thule til Sibirien Målet for sommerens ekspedition fra Thule til Sibirien er at finde ud af, om der fortsat på tværs af Arktis findes en sammenhængende inuit-kultur med fælles sprog, traditioner og verdensbillede. Undervejs vil exploratørerne beskrive, hvordan levevilkårene i Arktis er under forvandling blandt andet på grund af ændringer i klimaet. Henvisningen til Arctic Explorer findes i topnavigationen på Klimaet. Klikker man her, findes mere indhold end på de andre destinationer og sitet ser anderledes ud. Det er et traditionelt JP Explorer-site med ekstra klimaindhold. Dernæst vil Arctic Explorer-sitet være dagsaktuelt, når ekspeditionen tager af sted. Beretningerne fra ekspeditionen kan følges i Morgenavisen Jyllands-Posten og på hjemmesiden fra onsdag den 27. august Imens ekspeditionen er undervejs, bliver sitet Foto: Casper Dalhoff

9 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 9 STILLE- HAVET BERINGS- HAVET Nome Kotzebue ALASKA Anadyr Kivalina Barrow Prudhoe Bay ØSTSIBIRISKE HAV 5. THULEEKSPEDITION ( ) ARCTIC EXPLORER (2008) ARKTISKE HAV RUSLAND Inuvik BEAUFORT- HAVET Nordpolen Cambridge Bay Gjoa Haven Resolute GRØNLANDS- HAVET Thule/Qaanaaq CANADA Igloolik BAFFIN- BUGTEN GRØNLAND HUDSON- BUGTEN Iqaluit Ilulissat JP-kort: JULIE BARSØE Kortet viser med rødt den rute, som Arctic Explorer vil følge. Ekspeditionen begynder i Thule og bevæger sig derfra ned ad Grønlands vestkyst, gennem det allernordligste Canada og Alaska og ender i Anadyr i Sibirien. Knud Rasmussen og 5. Thuleekspeditions rute fra er indtegnet med sort. hver dag udvidet med nye aktuelle opgaver, reportager, mere billedmateriale og flere temaaartikler, efterhånden som JP Explorer nærmer sig Stillehavet. Smeltende gletsjere og mindre is Allerede nu ligger der masser af indhold på adressen viden.jp.dk/ arcticexplorer. Her finder man de temaartikler, der handler om Arktis og klima. Arktis er et af de steder, hvor klimaforandringerne er tydeligst. Gletsjerne smelter og flere steder kan man simpelthen se dem blive mindre med det blotte øje. Mest dramatisk er det formentlig ved gletsjeren nord for Ilulissat i Nordvestgrønland, som Arctic Explorer også vil besøge. Også havisen omkring Nordpolen bliver mindre. Hvis udviklingen fortsætter, kan Nordpolen ifølge forskere være isfri om Foto: Casper Dalhoff år. Et isfrit arktisk ocean kan ændre vejret og klimaet i både Grønland og på resten af kloden. Også

10 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 10 de stigende verdenshave og golfstrømmen, der er truet af et varmere klima, har relevans for Arktis og er at finde blandt temaartiklerne. Der findes allerede opgaver og reportager om Arktis på Arctic Explorer, men begge dele vil man først rigtig kunne danne sig et indtryk af, når ekspeditionen tager af sted, de daglige reportager kommer på, og antallet af opgaver bliver udbygget betragteligt. På nuværende tidspunkt kan eleverne ved hjælp af opgaverne arbejde med: Klima- og plantebælte i polare områder og eksempler på sammenhænge mellem klimaændringer og befolkningsog erhvervsforhold. Alt det klimaorienterede indhold på Arctic Explorer er også at finde under undervisningspunktet på Klimaet, hvor indholdet er samlet i genrer, så alle temaartikler er listet samlet, alle opgaver ditto og så fremdeles. I sporet af den lange slæderejse I 75-året for Knud Rasmussens død følger JP Explorer i sporet af verdens længste slæderejse polarforskerens 5. Thuleekspedition fra Grønland til Stillehavet i Af Henrik Thomsen, chefredaktør Vi kan begynde denne fortælling i det nordligste Grønland, i Qaanaaq, hvor borgmester Jens Danielsen er indtrådt i en komité, der vil rejse penge til et nyt mindesmærke i den vindblæste bygd midt i ødemarken. Mindesmærket skal hædre kvinden Arnarulunnguaq, der fødtes i Qaanaaq i 1896 og døde den 2. oktober Arnarulunnguaq er stort set ukendt uden for Qaanaaq. Men hun er en del af historien om historien bag verdens længste slæderejse Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition fra Grønland til Sibirien. En fælles inuit-kultur Under ekspeditionen fra 1921 til 1924 påviste den store polarforsker, at der blandt den oprindelige inuit-befolkning tværs over Arktis findes en fælles kultur, fælles traditioner og et fælles verdensbillede. Knud Rasmussens studier gav Foto: Leo Hansen Klar til afrejse fra Point Barrow, Alaska. Knud Rasmussen, Miteq (Edderfuglen) og Arnarulunguaq (Fokina) ved slæden. ham efterfølgende fortjent ære og opmærksomhed. Ekspeditionen hjembragte cirka etnografiske genstande, hvoraf hovedparten i dag findes på Nationalmuseets etnografiske samling. Mindre opmærksomhed var der omkring den seje grønlandske kvinde, som fulgte Knud Rasmussen på den kilometer lange slæderejse, tilberedte mad og holdt det livsnødvendige skindtøj i orden. Den ukendte filmfotograf Vi kunne også have begyndt fortællingen i en lejlighed i Lyngby ved København - hos den 85-årige Madeleine Leo Hansen og hendes søn Peder. Madeleine er enke efter Leo Hansen; filmfotografen, som rejste til Amerika for at møde 5. Thuleekspedition midt i det arktiske ingenting og følge med på den sidste del af rejsen. Under nærmest håbløse omstændigheder producerede han stumfilm og tog fotografier til støtte for Knud Rasmussens arbejde. Også han - der senere blev biografejer i Lyngby er i dag nærmest ukendt. Leo Hansen døde i 1962, men i lejligheden hos hans 34 år yngre enke lever mindet om Leo og

11 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side Thuleekspedition. Leos søkort, hans rejsepas, billetten til Atlanterhavsdamperen og de håndskrevne notesbøger åbner døren til et eventyr med mange ukendte sider og glemte bipersoner.»han var en pragtfuld mand. Var han ikke flot? Han fortalte ikke meget, men når han fortalte, så kunne han få alle til at lytte,«siger Madeleine med øjne, der lyser af kærlighed. På JP Explorer har vi lært Knud Rasmussen, Arnarulunnguaq, Leo Hansen og slæderejsens fjerde deltager grønlænderen Miteq godt at kende, efter at redaktionen i 2000 satte som ambition at gennemføre en ekspedition i sporet af den 5. Thuleekspedition. I året for Knud Rasmussens død skulle det være. I eftersommeren vender JP Explorer derfor tilbage til den arktiske ødemark for at følge i den store polarforskers spor fra Grønland til Stillehavet. Dog ikke på hundeslæde, men i fly. Missionen for Jyllands-Postens Arctic Explorer-ekspedition er at finde ud af, om der stadig mellem Atlanterhavet og Stillehavet findes et folk med samme kultur og samme sprog om "den menneskelige sejhed, kraft og skønhed", som Knud Rasmussen beskrev, har overlevet ind i et nyt årtusind. Og om der fortsat findes grundlag for en bæredygtig udvikling såvel socialt som miljømæssigt. Arktis under forandring Dokumentationen fra 5. Thuleekspedition er med på rejsen som det solide fodfæste, når vi ser fremad. Vi vil afsøge, hvad der er tilbage af inuit-kulturen og beskrive, hvordan levevilkårene i Arktis er under forandring. Arctic Explorer lægger særlig vægt på at beskrive klimaforandringerne og effekten på den skrøbelig kultur, som befinder sig i brændpunktet for de klimatiske ændringer, der forekommer stadig mere uomgængelige. De seneste 10 år ( ) har været de varmeste siden varmeperioden i 1930 erne og 1940 erne, og adskillige steder i Østgrønland har Foto: Leo Hansen Polarforsker Knud Rasmussen, fotograferet under 5. Thuleekspedition fra årets middeltemperatur passeret frysepunktet. Overalt i Arktis sker smeltningen af sne og is samt optøningen af permafrost hurtigere end tidligere, og der er tale om en selvforstærkende effekt, fordi solens stråler i stigende grad absorberes i stedet for at reflekteres tilbage i verdensrummet. Disse forandringer griber forstyrrende ind i menneskers, planters og dyrs levebetingelser og cyklusser. Undervejs vil ekspeditionen også grave dybere i de mindre kendte beretninger, der knytter sig til 5. Thuleekspedition og dens deltagere. Arctic Explorer begynder i Thule og følger i store træk ruten for Knud Rasmussens ekspedition tværs over det nordamerikanske kontinent til Sibirien. Undervejs tager ekspeditionen afstikkere til blandt andet Nordvestpassagen. Ud over journalister og en fotograf er også eksperter i etnografi og zoologi med på ekspeditionen, som gennemføres i samarbejde med bl.a. Moesgård Museum, Zoo i København, Ilulissat Museum og Grønlands Naturinstitut. Ekspeditionsleder er Jørgen Ullerup, Morgenavisen Jyllands-Postens mest erfarne exploratør, som også deltog i blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.

12 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 12 Arctic Explorer i undervisningen Klimaforandringer, isbjørnens levevis eller polarforskningen på Knud Rasmussens tid? Selvom JP Explorers hold af journalister, fotograf og forskere ikke er rejst nordpå endnu, er der alligevel allerede en del emner, man kan arbejde med på sitet. Og flere kommende emner er fastlagt på nuværende tidspunkt, så man som lærer allerede nu kan beslutte, hvad man ønsker at arbejde med i undervisningen, når ekspeditionen begynder i slutningen af august Et par emneforslag Det mest oplagte emne er klimaforandringer i Arktis. Her findes allerede en række temaartikler og opgaver. De kommende reportager vil sætte ansigter, steder og flere oplevelser på netop dette emne. Flere naturvidenskabelige faglærere kan finde relevant stof her. Knud Rasmussen En anden mulighed er at tage udgangspunkt i Knud Rasmussen. Han blev født i Ilulissat på Grønlands nordlige vestkyst, og Kirsten Strandgaaard fra Ilulissat Museum har skrevet fem temaartikler om Knud Rasmussen, hans ekspeditioner og det Grønland, han kendte. Denne vinkel er oplagt i historieeller samfundsfagsundervisningen, når man inddrager de aktuelle reportager fra nutidens Grønland. De arktiske dyr Isbjørn, sæl, slædehund eller måske et rensdyr? Med på ekspeditionen er en zoolog fra Københavns Zoologiske Have, der før og under ekspeditionen leverer temaartikler om de arktiske dyr, som Arctic Explorer kan møde i de forskellige områder. Klimavinklen kommer i brug, når der fortælles om de ændrede levevilkår for dyrene fra Knud Rasmussens tid til i dag. Her vil man også kunne finde svaret på, hvorfor der ikke er elge i Grønland. Det er et naturvidenskabeligt emne, der også egner sig til de mindre klassetrin. Følg rejsen dag for dag Fra onsdag den 27. august kan man følge ekspeditionen dagligt i avisen og på hjemmesiden. Hver dag kommer nye reportager med nye tilhørende opgaver på sitet. Vælger man at følge ekspeditionen tæt, kan klassen dagligt selv gå ind og finde de nyeste artikler og de opgaver, som hører til. Følg klimadebatten Få indsigt og baggrund og bliv opdateret på de nyeste tendenser på klimaområdet. Jordens klima er under forandring. Forskere og politikere i hele verden diskuterer, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad der skal gøres ved det. Læs om baggrunden for klimadebatten om forandringerne, forskningen og forslagene til løsninger på Klimaet under Indsigt. På denne del af sitet findes de nyeste tendenser og den nødvendige baggrundsviden, som gør, at man kan følge med i den aktuelle debat. Her er de nyeste temaartikler samlet sammen med de nyeste artikler fra Morgenavisen Jyllands-Postens arkiv. Løbende opdatering Frem til klimatopmødet i november/december 2009 vil artiklerne her løbende blive suppleret med nyt stof, efterhånden som debatten og mediedækningen bliver mere intens. Følger man med, er man sikker på at være opdateret med den nyeste viden og de aktuelle emner i debatten. Indsigt er ikke en destination som de andre på Klimaet med egne opgaver og reportager. I undervisningssammenhæng kan materialet f.eks. benyttes, hvis man ønsker at arbejde med mediernes dækning af klimatopmødet eller klima som sådan. Hvordan præsenteres klimaprognoserne af medierne i dag i forhold til i 2004, da de første arkivartikler blev skrevet? Hvilke politiske partier har hvilke holdninger til klimaet? Hvilken rolle spiller de forskellige miljøorganisationer, og hvordan har den evt. ændret sig fra begyndelsen af 2000-tallet og til i dag? Tager politikerne miljø og klima mere alvorligt i dag end tidligere?

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Side 1 af 5 Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace har vundet sin arktiske

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Fag: Geografi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Geografi C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Gitte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser?

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Hør et foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirerer i sin helhed. Jeg fortæller om udfordringer og opgaver, som få har prøvet. Du bliver ført

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

JP UNDERVISNING. Opdagelserne fra Galathea 3. Mød forskerne og lær om resultaterne fra ekspeditionen i et nyt, stort undervisningsmateriale

JP UNDERVISNING. Opdagelserne fra Galathea 3. Mød forskerne og lær om resultaterne fra ekspeditionen i et nyt, stort undervisningsmateriale JANUAR 10 NYHEDSBREV FRA JP UNDERVISNING Opdagelserne fra Galathea 3 Mød forskerne og lær om resultaterne fra ekspeditionen i et nyt, stort undervisningsmateriale Dvd og plakat Gratis film og plakat om

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Klimaændringerne i verden ødelægger vores klode. CO2 udslippet er blevet så stort, at der må gøres en forskel, hvis vi vil

Læs mere

Forslag til opgaver: På rejse blandt inuit

Forslag til opgaver: På rejse blandt inuit Forslag til opgaver: På rejse blandt inuit Læs Inge Kleivans artikel om Knud Rasmussen og evt. Jens Dahls Nunarput ultima Thule i Inuit, mennesker og samfund. Hvad ville Knud Rasmussen have set, hvis han

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

JP UNDERVISNING REJSEN TIL RUMMET VIND

JP UNDERVISNING REJSEN TIL RUMMET VIND AUGUST 10 NYHEDSBREV FRA JP UNDERVISNING REJSEN TIL RUMMET Per Wimmer har sat sig for at blive den første dansker i rummet. Nu udfordrer han eleverne i 8. og 9. klasse til at komme med designideer til

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - maj-juni, 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec14e 0813 Geografi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec14e 0813 Geografi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1gec14e 0813 Geografi C, HFE Fag: Geografi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Geografi C enkeltfag Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Inspiration Rejsemål: Mauritius Inspiration Rejsemål: Mauritius Mauritius er en østat, der ligger i den vestlige del af det Indiske Ocean ca. 900 km øst for Madagaskar. Øen har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

5 dage med vandring på is

5 dage med vandring på is 5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UNDERSØGELSER

ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UNDERSØGELSER ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UNDERSØGELSER Fattige lande en del af din verden Arbejdshæfte øvelser og undersøgelser Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser

Læs mere

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne.

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne. AF ole bennike, naja mikkelsen og rene forsberg Tobias Ø RESUMÉ I vore dage, hvor satellitter kredser omkring Jorden, kunne man tro at hver en afkrog er kortlagt i detalje. Derfor var det højst overraskende,

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere