Foto: Niels Hougaard. Klimaet

Transkript

1 Foto: Niels Hougaard Klimaet Få inspiration til, hvordan du kan arbejde med temaerne på Klimaet. I det følgende finder du en kort gennemgang af indholdet, forslag til forløb og en forsmag på nogle af de emner, der vil blive introduceret på Klimaet frem til klimatopmødet i København i december 2009.

2 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 2 Redigeret af Birgitte Hjort Nielsen Indhold Kloden og klimaet 3 Introduktion til Klimaet Destinationer på Klimaet: Brasilien 4 Danmark 5 Namibia 5 Indien 6 Kina 6 Tuvalu 7 Arktis 8 Arctic Explorer: I sporet af den lange slæderejse 10 Arctic Explorer i undervisningen 12 Indsigt: Følg klimadebatten 12 Jyllands-Posten har ophavsretten til denne artikelserie, jævnfør lov om ophavsret. Det er tilladt at kopiere serien til privat brug eller

3 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 3 Kloden og klimaet Forskere advarer mod, at klimaet ændrer sig, gletsjerne smelter, og regnskoven forsvinder. Men hvorfor er det så vigtigt? Få svar, opdateret viden og ideer til, hvordan du kan arbejde med klimaet i undervisningen. Foto: AP Photo/Anwar Vandet vil stige og vejret blive ekstremt med flere storme og andre naturkatastrofer til følge, hvis klimaet udvikler sig, som mange forskere i dag mener, at det vil. Jordens klima er under forandring. Forskere og politikere over hele kloden diskuterer, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad der skal gøres ved det. Debatten om klimaændringerne fylder mere og mere, og et nyt højdepunkt kommer, når alverdens ledere mødes til klimatopmøde i København i slutningen af Du kan følge klimadebatten og optakten til topmødet på Klimaet, som også rummer bag-grundsartikler og masser af reportager fra steder, hvor klimaændringer og forurening allerede har lavet om på hverdagen. Her har mennesker været nødt til at lægge deres liv om, fordi betingelserne for at bo, arbejde og i sidste ende overleve ændres. Fra Arktis i nord til den lillebitte ø-gruppe Tuvalu i Stillehavet vil klimaændringerne kunne mærkes. Morgenavisen Jyllands-Postens reportere og fotografer har besøgt destinationer over hele verden for at fortælle historien om, hvordan klimaet påvirker landskabet, dyrene og ikke mindst de mennesker, som bor her. Syv destinationer På Klimaet stiller vi skarpt på syv forskellige destinationer - Arktis, Brasilien, Danmark, Indien, Kina, Namibia og Tuvalu. Til hver destination er knyttet reportager, som avisens journalister har skrevet på stedet med udgangspunkt i den aktuelle virkelighed, de har mødt. Derudover findes til hver destination en række opgaver og baggrundsartikler om de klimaproblemer, der er aktuelle det pågældende sted - i Namibia handler det bl.a. om manglen på rent drikkevand, i Brasilien om udnyttelsen af regnskoven, på Tuvalu om risikoen for, at øerne bliver opslugt af havet og forsvinder, hvis vandet fortsætter med at stige. Både opgaver og baggrundsartikler er skræddersyet til elever i grundskolens ældste klasser og gymnasiet. Materialet er indekseret efter fag, emner og klassetrin, så det er nemt at finde og tilrettelægge det forløb, der matcher målgruppen. Hver destination har sine historier Foruden de mange artikler findes der på Klimaet et stort billedmateriale af både fotos og levende billeder. Billedmaterialet er koblet til den destination, det hænger sammen med men præsenteres også samlet i navigationspunktet Multimedie. På de kommende sider vil hver destination kort blive præsenteret med de historier og faglige udfordringer, der er knyttet til netop den. Materialet på Klimaet er så omfattende, at det er tvivlsomt, om man kan få alle elever i en given klasse igennem det hele. Der er intet fastlagt forløb for, i hvilken rækkefølge man skal arbejde med materialet, og der er ingen problemer i at udvælge en eller flere destinationer og fokusere kun på dem. En anden indgangsvinkel til materialet kan være at vælge en vinkel som f.eks. ørkenspredning eller havet og benytte de tekster, der har relevans for netop det emne. På sitets navigationspunkt Undervisning er hele materialet samlet et sted og opdelt efter genrer i stedet for destinationer. Her kan man se alle temaartikler, alle opgaver eller alle reportager på en gang og benytte den indgang til at arbejde på tværs af destinationerne. Indholdet på Klimaet er klar til brug i undervisningen i maj 2008, men det udbygges og opdateres løbende frem mod klimatopmødet i København i november-december Allerede i sensommeren 2008 introduceres de første nyheder, når JP Explorer følger i sporet af Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition verdens længste slæderejse fra Grønland til Sibirien. Hvad er forandret i Arktis siden slæderejsen i 1920 erne - og hvilke forandringer skyldes klimaet? Jyllands-Posten har ophavsretten til denne artikelserie, jævnfør lov om ophavsret. Det er tilladt at kopiere serien til undervisningsbrug, men ikke til kommerciel udnyttelse.

4 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 4 Brasilien Verdens største regnskov bliver mindre, når træerne i Brasilien fældes til fordel for landbrug og kvægdrift. Hvert år forsvinder op mod 0,40 procent af Brasiliens regnskov. Regnskoven og udnyttelsen af den er den største klimatrussel i Brasilien, men ulandet Brasilien er også det land i verden, der er kommet længst med at bruge miljøvenlige biobrændsler i bilerne. I reportagerne møder vi bl.a. indianerne i Amazonas, der bor i regnskoven, men samtidig bliver nødt til at fælde den for at få mad på bordet. Den brasilianske klimaekspert José Miguez finder det uretfærdigt, at europæere og amerikanere klandrer den brasilianske regering for at fælde regnskoven og udnytte jorden til kvægdrift, når de selv i århundreder har gjort det samme.»mens de rige lande de seneste 150 år har afbrændt meget store mængder fossile brændsler som kul, olie og gas, har vi blot høstet en lille del af regnskoven. Lige nu er regnskoven cirka 15 procent mindre end dengang, da udbredelsen var størst.«blandt temaartiklerne kan man læse om vejrfænomenet El Niño, de tropiske regnskove og problemet med ørkenspredning, der følger i kølvandet på udnyttelsen af regnskoven. På destinationen introduceres eleverne for satellitbilleder som kildemateriale og forholdet mellem samfundsudvikling og naturgrundlag - produktion, teknologi og miljø. Foto: Niels Hougaard

5 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 5 Danmark Danskerne må forberede sig på, at varmere og mere ekstremt vejr vil forandre landskab og levevilkår. I Danmark vil klimaændringerne blandt andet føre til, at de store plantager med grantræer vil forsvinde, mens nye træarter vil brede sig. Temaerne, der knytter sig til destinationen Danmark, handler om ændringer i det danske landskab, som vi alle kender. Ændringerne her er ikke så voldsomme som for de fleste af de andre destinationer på Klimaet.dk, men de er nemme at relatere til, da vi alle kender de danske træer, det danske vejr og det danske landskab. Man kan også møde nogle af de kendte politiske aktører på klimaområdet som skiftende miljø- eller klimaministre og danske forskere som Bjørn Lomborg. Destinationen Danmark kan med fordel kombineres med materialet, der hører til indledningen, hvor de nyeste tendenser og debatter inden for klimaområdet Foto: Henrik Kastenskov opdateres løbende frem til klimatopmødet. På destinationen introduceres eleverne for vejr og klima og klimaændringer. Namibia Vandmangel og dårlige vandforhold udgør en alvorlig sundhedsrisiko for millioner af mennesker i Namibia ligesom i andre af de fattige udviklingslande. I Namibia er manglen på vand et vigtigt klimaproblem. Rent drikkevand er en mangelvare, og en stor del af landets fattige befolkning har ikke råd til at betale prisen for rent vand. 80 procent af alle sygdomme og en tredjedel af alle dødsfald i ulandene skyldes mangel på vand eller dårlige vandforhold. I reportagerne møder vi nogle af de beboere i Namibias hovedstad, Windhoek, der lider under manglen på vand - og så har reporterne også besøgt det store Okavangodelta i nabolandet Botswana, hvor beboerne frygter den namibianske regerings planer om at lede flodens vand ind til Windhoek for at sikre frisk drikkevand. Dermed vil vandet forsvinde fra deltaet. De tilknyttede temaartikler handler om kampen om vandet, ørkenspredning og El Niño, og eleverne vil på destinationen blive introduceret for klima- og plantebælter, nedbør - og nedbørstyper, det subtropiske klimabælte, eksempler på samspil mellem natur og samfund, sammenhænge mellem naturgivne forhold og befolkning og erhverv samt jordbundsforhold.

6 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 6 Indien Indien er et af de lande på kloden, hvor landbruget bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Eksperter frygter, at Indien fremover ikke vil være i stand til at brødføde sig selv, og at millioner af bønder bliver nødt til at finde en anden indtægtskilde, hvis de ikke forstår at tilpasse sig forandringerne. I reportagerne møder vi bl.a. indiske bønder fra delstaten Punjab. Punjab er kendt som Indiens kornkammer, og millioner af mennesker er afhængige af landbruget. Men nogle bønder mener ligefrem, at delstaten er på vej til at blive ørken. Et andet tema for destinationen Indien er de smeltende gletsjere. Gletsjerne over det meste af kloden smelter. I Indien har gletsjeren Gaumukh, hvorfra hinduernes vigtigste flod, Ganges, udspringer, trukket sig 18 kilometer tilbage på 50 år. I fremtiden vil Storbonden Bhagwaut Singh fra den indiske delstat Punjab. den måske være helt væk, hvilket kan få følger for både Ganges og mange indere. Temaartiklerne handler om ørkenspredning, om monsunvinde Foto: Niels Hougaard og om smeltende gletsjere. Eleverne vil på destinationen blive introduceret for klima og landbrug, nedbør og nedbørstyper samt befolkningsudvikling. Kina Voldsom økonomisk vækst i Kina betyder, at landet i dag med sine 1,3 mia. mennesker udleder helt enorme mængder CO2. Kineserne er i fuld gang med at overtage den vestlige verdens vaner. Udviklingen har gavnet hele Kina, men den er gået stærkest i storbyerne, og det betyder, at forskellene mellem by og land er vokset. Erhvervslivets succes og den klimabelastning, som det stigende energiforbrug giver, er et vigtigt tema på destinationen Kina. De problemer, som man kan se i Kina i dag, vil man om få år også kunne opleve i andre af de asiatiske lande som Indien og Malaysia, hvis væksten i området fortsætter. I reportagerne ridses de seneste 70 års kinesiske udvikling op fra før Maos kulturerevolution til dagens fabriksarbejdere i Shanghai, der kan tilbyde stabil arbejdskraft, god kvalitet og en timeløn på 3,50 kr. Temaartiklerne handler om den generelle stigning i energiforbruget verden over og om Kyoto-aftalen. Eleverne bliver her præsenteret for temaerne temperatur og nedbørstyper, monsunvindsystemet, befolkningsudvikling, bygeografi, produktion, teknologi og miljø.

7 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 7 Tuvalu Det lille ø-rige Tuvalu i Stillehavet risikerer om få årtier at være forsvundet i havet. Stigende vandstand og kraftigere storme truer eksistensen for de godt indbyggere, der deler skæbne med millioner af mennesker rundt på kloden med bopæl i lavtliggende områder. Den stigende vandstand i havene er det altoverskyggende tema for beboerne i Tuvalu. Fremtiden for ø-staten er så usikker, at hovedparten af indbyggerne helst vil flytte væk. Regeringen overvejer forskellige modeller for en evakuering. En af tankerne er at oprette en koloni i Australien, en anden at købe jord på Fiji og så flytte folk dertil. Der findes dog også indbyggere på øerne, som lader fremtiden være op til klimaet. De frygter hverken havets rasen eller stormens susen, de lever med tingenes tilstand og indretter sig herefter. Temperaturen i verdenshavene stiger også, og det truer de koraller, som findes i massevis i havet rundt om Tuvalu. Reportagerne kigger både over og under vandoverfladen i tropeparadiset, der kan forsvinde helt som resultat af klimaforandringer. Reporterne har besøgt indbyggere og embedsmænd og været ude atundersøge korallerne. Temaartiklerne på destinationen handler både om den stigende vandstand, den globale opvarmning og om klimafænomenet El Niño, der også har indflydelse på vejret og klimaet i ø-staten. Eleverne vil på destinationen skulle arbejde med vejr og klima, det primære vindsystem og klimaændringer i den tropiske klimazone. Foto: Niels Hougaard

8 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 8 Arktis Arktis er et af brændpunkterne for klimaforandringerne. Overalt i Arktis sker smeltningen af is og optøningen af permafrost hurtigere end tidligere. Havisen i Det Arktiske Ocean har om sommeren normalt dækket mellem 5 og 5,5 millioner kvadratkilometer. Et areal, der er 122 gange større end Danmark. Men siden 1990 erne er isen begyndt at skrumpe. I september 2007 var pct. af isen væk et område på størrelse med det meste af Vesteuropa var pist væk. Arktis har en særlig plads på Klimaet. Arktis har sit eget site, der er koblet til den JP Explorer-ekspedition, Arctic Explorer, der drager af sted i Knud Rasmussens slædespor i eftersommeren Samtidig indgår det klimarelevante stof fra Arctic Explorer i samlingerne på Klimaet. Fra Thule til Sibirien Målet for sommerens ekspedition fra Thule til Sibirien er at finde ud af, om der fortsat på tværs af Arktis findes en sammenhængende inuit-kultur med fælles sprog, traditioner og verdensbillede. Undervejs vil exploratørerne beskrive, hvordan levevilkårene i Arktis er under forvandling blandt andet på grund af ændringer i klimaet. Henvisningen til Arctic Explorer findes i topnavigationen på Klimaet. Klikker man her, findes mere indhold end på de andre destinationer og sitet ser anderledes ud. Det er et traditionelt JP Explorer-site med ekstra klimaindhold. Dernæst vil Arctic Explorer-sitet være dagsaktuelt, når ekspeditionen tager af sted. Beretningerne fra ekspeditionen kan følges i Morgenavisen Jyllands-Posten og på hjemmesiden fra onsdag den 27. august Imens ekspeditionen er undervejs, bliver sitet Foto: Casper Dalhoff

9 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 9 STILLE- HAVET BERINGS- HAVET Nome Kotzebue ALASKA Anadyr Kivalina Barrow Prudhoe Bay ØSTSIBIRISKE HAV 5. THULEEKSPEDITION ( ) ARCTIC EXPLORER (2008) ARKTISKE HAV RUSLAND Inuvik BEAUFORT- HAVET Nordpolen Cambridge Bay Gjoa Haven Resolute GRØNLANDS- HAVET Thule/Qaanaaq CANADA Igloolik BAFFIN- BUGTEN GRØNLAND HUDSON- BUGTEN Iqaluit Ilulissat JP-kort: JULIE BARSØE Kortet viser med rødt den rute, som Arctic Explorer vil følge. Ekspeditionen begynder i Thule og bevæger sig derfra ned ad Grønlands vestkyst, gennem det allernordligste Canada og Alaska og ender i Anadyr i Sibirien. Knud Rasmussen og 5. Thuleekspeditions rute fra er indtegnet med sort. hver dag udvidet med nye aktuelle opgaver, reportager, mere billedmateriale og flere temaaartikler, efterhånden som JP Explorer nærmer sig Stillehavet. Smeltende gletsjere og mindre is Allerede nu ligger der masser af indhold på adressen viden.jp.dk/ arcticexplorer. Her finder man de temaartikler, der handler om Arktis og klima. Arktis er et af de steder, hvor klimaforandringerne er tydeligst. Gletsjerne smelter og flere steder kan man simpelthen se dem blive mindre med det blotte øje. Mest dramatisk er det formentlig ved gletsjeren nord for Ilulissat i Nordvestgrønland, som Arctic Explorer også vil besøge. Også havisen omkring Nordpolen bliver mindre. Hvis udviklingen fortsætter, kan Nordpolen ifølge forskere være isfri om Foto: Casper Dalhoff år. Et isfrit arktisk ocean kan ændre vejret og klimaet i både Grønland og på resten af kloden. Også

10 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 10 de stigende verdenshave og golfstrømmen, der er truet af et varmere klima, har relevans for Arktis og er at finde blandt temaartiklerne. Der findes allerede opgaver og reportager om Arktis på Arctic Explorer, men begge dele vil man først rigtig kunne danne sig et indtryk af, når ekspeditionen tager af sted, de daglige reportager kommer på, og antallet af opgaver bliver udbygget betragteligt. På nuværende tidspunkt kan eleverne ved hjælp af opgaverne arbejde med: Klima- og plantebælte i polare områder og eksempler på sammenhænge mellem klimaændringer og befolkningsog erhvervsforhold. Alt det klimaorienterede indhold på Arctic Explorer er også at finde under undervisningspunktet på Klimaet, hvor indholdet er samlet i genrer, så alle temaartikler er listet samlet, alle opgaver ditto og så fremdeles. I sporet af den lange slæderejse I 75-året for Knud Rasmussens død følger JP Explorer i sporet af verdens længste slæderejse polarforskerens 5. Thuleekspedition fra Grønland til Stillehavet i Af Henrik Thomsen, chefredaktør Vi kan begynde denne fortælling i det nordligste Grønland, i Qaanaaq, hvor borgmester Jens Danielsen er indtrådt i en komité, der vil rejse penge til et nyt mindesmærke i den vindblæste bygd midt i ødemarken. Mindesmærket skal hædre kvinden Arnarulunnguaq, der fødtes i Qaanaaq i 1896 og døde den 2. oktober Arnarulunnguaq er stort set ukendt uden for Qaanaaq. Men hun er en del af historien om historien bag verdens længste slæderejse Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition fra Grønland til Sibirien. En fælles inuit-kultur Under ekspeditionen fra 1921 til 1924 påviste den store polarforsker, at der blandt den oprindelige inuit-befolkning tværs over Arktis findes en fælles kultur, fælles traditioner og et fælles verdensbillede. Knud Rasmussens studier gav Foto: Leo Hansen Klar til afrejse fra Point Barrow, Alaska. Knud Rasmussen, Miteq (Edderfuglen) og Arnarulunguaq (Fokina) ved slæden. ham efterfølgende fortjent ære og opmærksomhed. Ekspeditionen hjembragte cirka etnografiske genstande, hvoraf hovedparten i dag findes på Nationalmuseets etnografiske samling. Mindre opmærksomhed var der omkring den seje grønlandske kvinde, som fulgte Knud Rasmussen på den kilometer lange slæderejse, tilberedte mad og holdt det livsnødvendige skindtøj i orden. Den ukendte filmfotograf Vi kunne også have begyndt fortællingen i en lejlighed i Lyngby ved København - hos den 85-årige Madeleine Leo Hansen og hendes søn Peder. Madeleine er enke efter Leo Hansen; filmfotografen, som rejste til Amerika for at møde 5. Thuleekspedition midt i det arktiske ingenting og følge med på den sidste del af rejsen. Under nærmest håbløse omstændigheder producerede han stumfilm og tog fotografier til støtte for Knud Rasmussens arbejde. Også han - der senere blev biografejer i Lyngby er i dag nærmest ukendt. Leo Hansen døde i 1962, men i lejligheden hos hans 34 år yngre enke lever mindet om Leo og

11 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side Thuleekspedition. Leos søkort, hans rejsepas, billetten til Atlanterhavsdamperen og de håndskrevne notesbøger åbner døren til et eventyr med mange ukendte sider og glemte bipersoner.»han var en pragtfuld mand. Var han ikke flot? Han fortalte ikke meget, men når han fortalte, så kunne han få alle til at lytte,«siger Madeleine med øjne, der lyser af kærlighed. På JP Explorer har vi lært Knud Rasmussen, Arnarulunnguaq, Leo Hansen og slæderejsens fjerde deltager grønlænderen Miteq godt at kende, efter at redaktionen i 2000 satte som ambition at gennemføre en ekspedition i sporet af den 5. Thuleekspedition. I året for Knud Rasmussens død skulle det være. I eftersommeren vender JP Explorer derfor tilbage til den arktiske ødemark for at følge i den store polarforskers spor fra Grønland til Stillehavet. Dog ikke på hundeslæde, men i fly. Missionen for Jyllands-Postens Arctic Explorer-ekspedition er at finde ud af, om der stadig mellem Atlanterhavet og Stillehavet findes et folk med samme kultur og samme sprog om "den menneskelige sejhed, kraft og skønhed", som Knud Rasmussen beskrev, har overlevet ind i et nyt årtusind. Og om der fortsat findes grundlag for en bæredygtig udvikling såvel socialt som miljømæssigt. Arktis under forandring Dokumentationen fra 5. Thuleekspedition er med på rejsen som det solide fodfæste, når vi ser fremad. Vi vil afsøge, hvad der er tilbage af inuit-kulturen og beskrive, hvordan levevilkårene i Arktis er under forandring. Arctic Explorer lægger særlig vægt på at beskrive klimaforandringerne og effekten på den skrøbelig kultur, som befinder sig i brændpunktet for de klimatiske ændringer, der forekommer stadig mere uomgængelige. De seneste 10 år ( ) har været de varmeste siden varmeperioden i 1930 erne og 1940 erne, og adskillige steder i Østgrønland har Foto: Leo Hansen Polarforsker Knud Rasmussen, fotograferet under 5. Thuleekspedition fra årets middeltemperatur passeret frysepunktet. Overalt i Arktis sker smeltningen af sne og is samt optøningen af permafrost hurtigere end tidligere, og der er tale om en selvforstærkende effekt, fordi solens stråler i stigende grad absorberes i stedet for at reflekteres tilbage i verdensrummet. Disse forandringer griber forstyrrende ind i menneskers, planters og dyrs levebetingelser og cyklusser. Undervejs vil ekspeditionen også grave dybere i de mindre kendte beretninger, der knytter sig til 5. Thuleekspedition og dens deltagere. Arctic Explorer begynder i Thule og følger i store træk ruten for Knud Rasmussens ekspedition tværs over det nordamerikanske kontinent til Sibirien. Undervejs tager ekspeditionen afstikkere til blandt andet Nordvestpassagen. Ud over journalister og en fotograf er også eksperter i etnografi og zoologi med på ekspeditionen, som gennemføres i samarbejde med bl.a. Moesgård Museum, Zoo i København, Ilulissat Museum og Grønlands Naturinstitut. Ekspeditionsleder er Jørgen Ullerup, Morgenavisen Jyllands-Postens mest erfarne exploratør, som også deltog i blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.

12 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 12 Arctic Explorer i undervisningen Klimaforandringer, isbjørnens levevis eller polarforskningen på Knud Rasmussens tid? Selvom JP Explorers hold af journalister, fotograf og forskere ikke er rejst nordpå endnu, er der alligevel allerede en del emner, man kan arbejde med på sitet. Og flere kommende emner er fastlagt på nuværende tidspunkt, så man som lærer allerede nu kan beslutte, hvad man ønsker at arbejde med i undervisningen, når ekspeditionen begynder i slutningen af august Et par emneforslag Det mest oplagte emne er klimaforandringer i Arktis. Her findes allerede en række temaartikler og opgaver. De kommende reportager vil sætte ansigter, steder og flere oplevelser på netop dette emne. Flere naturvidenskabelige faglærere kan finde relevant stof her. Knud Rasmussen En anden mulighed er at tage udgangspunkt i Knud Rasmussen. Han blev født i Ilulissat på Grønlands nordlige vestkyst, og Kirsten Strandgaaard fra Ilulissat Museum har skrevet fem temaartikler om Knud Rasmussen, hans ekspeditioner og det Grønland, han kendte. Denne vinkel er oplagt i historieeller samfundsfagsundervisningen, når man inddrager de aktuelle reportager fra nutidens Grønland. De arktiske dyr Isbjørn, sæl, slædehund eller måske et rensdyr? Med på ekspeditionen er en zoolog fra Københavns Zoologiske Have, der før og under ekspeditionen leverer temaartikler om de arktiske dyr, som Arctic Explorer kan møde i de forskellige områder. Klimavinklen kommer i brug, når der fortælles om de ændrede levevilkår for dyrene fra Knud Rasmussens tid til i dag. Her vil man også kunne finde svaret på, hvorfor der ikke er elge i Grønland. Det er et naturvidenskabeligt emne, der også egner sig til de mindre klassetrin. Følg rejsen dag for dag Fra onsdag den 27. august kan man følge ekspeditionen dagligt i avisen og på hjemmesiden. Hver dag kommer nye reportager med nye tilhørende opgaver på sitet. Vælger man at følge ekspeditionen tæt, kan klassen dagligt selv gå ind og finde de nyeste artikler og de opgaver, som hører til. Følg klimadebatten Få indsigt og baggrund og bliv opdateret på de nyeste tendenser på klimaområdet. Jordens klima er under forandring. Forskere og politikere i hele verden diskuterer, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad der skal gøres ved det. Læs om baggrunden for klimadebatten om forandringerne, forskningen og forslagene til løsninger på Klimaet under Indsigt. På denne del af sitet findes de nyeste tendenser og den nødvendige baggrundsviden, som gør, at man kan følge med i den aktuelle debat. Her er de nyeste temaartikler samlet sammen med de nyeste artikler fra Morgenavisen Jyllands-Postens arkiv. Løbende opdatering Frem til klimatopmødet i november/december 2009 vil artiklerne her løbende blive suppleret med nyt stof, efterhånden som debatten og mediedækningen bliver mere intens. Følger man med, er man sikker på at være opdateret med den nyeste viden og de aktuelle emner i debatten. Indsigt er ikke en destination som de andre på Klimaet med egne opgaver og reportager. I undervisningssammenhæng kan materialet f.eks. benyttes, hvis man ønsker at arbejde med mediernes dækning af klimatopmødet eller klima som sådan. Hvordan præsenteres klimaprognoserne af medierne i dag i forhold til i 2004, da de første arkivartikler blev skrevet? Hvilke politiske partier har hvilke holdninger til klimaet? Hvilken rolle spiller de forskellige miljøorganisationer, og hvordan har den evt. ændret sig fra begyndelsen af 2000-tallet og til i dag? Tager politikerne miljø og klima mere alvorligt i dag end tidligere?