kunst og kultur i skolebiblioteket Erfaringer fra projektet Skolebiblioteket og Praktisk-musiske fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kunst og kultur i skolebiblioteket Erfaringer fra projektet Skolebiblioteket og Praktisk-musiske fag"

Transkript

1 kunst og kultur i skolebiblioteket Erfaringer fra projektet Skolebiblioteket og Praktisk-musiske fag Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011

2 Indholdsfortegnelse Kom godt i gang med de praktisk-musiske fag 3 Baggrund for projektet 4 Udgangspunkter 5 Projektet i praksis - Uddrag af følgeforsker Susanne Hvitveds evaluering Kreative fagudvalg 6 Kunstner tilknyttes 8 Tværfaglige undervisningsforløb 10 Uformelle læringsmiljøer 12 Skolebibliotekets rolle 13 Kvalitet og faglighed 15 Ledelsens rolle 16 Fremtiden for projektet 17 Vestervang Skole Bøgeskovskolen Lindehøjskolen Kirsebærhavens Skole 24 25

3 Kom godt i gang med de praktisk musiske fag Med denne publikation ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give inspiration til styrkelsen af samspillet mellem skolebiblioteket og de praktisk-musiske fag ved at videregive nogle af de erfaringer, der er høstet i projektet Skolebiblioteket og Praktisk-musiske fag, som blev afviklet i skoleåret 2009/2010. I projektet deltog fire skoler: Vestervang Skole i Viborg Kommune, Bøgeskovskolen i Viborg Kommune, Lindehøjskolen i Herlev kommune og Kirsebærhavens Skole i Københavns Kommune. I publikationen bringes eksempler fra skolerne samt udvalgte og bearbejdede afsnit af følgeforsker Susanne Hvitveds evaluering. Skolerne har fået ekstern hjælp af en tilknyttet kunstner, som skulle medvirke til at få både de praktisk-musiske lærere, men også skolebibliotekarerne til at tænke anderledes om fagene sløjd, musik, idræt, håndarbejde, billedkunst og hjemkundskab. Formålet med projektet var gennem systematisk skolebiblioteksvejledning og samarbejde at styrke faglighed og kvalitet i de praktisk-musiske fag, så der bl.a. skabes viden om og erfaringer med, hvorledes høj faglighed i kreative fag kan støtte indlæringen i skolens øvrige fag. Bøgeskovskolen afviklede en tværfaglig temauge om Kina. Billedkunstlærer Anette Bredgaard underviste i kinesiske masker

4 Baggrunden for projektet På vegne af Det Danske Kunstråd har Anne Bamford, professor ved Wimbeldon College of Arts udarbejdet en rapport, The Ildsjæl in the Classroom 2006, om de praktisk-musiske fag i den danske folkeskole. Rapporten indeholder en række anbefalinger, der har skabt enighed om at gøre en særlig indsats for at styrke de praktisk-musiske fag. Der blev derfor nedsat en rådgivningsgruppe, der skulle komme med forslag/initiativer til, hvorledes de praktisk-musiske fag i folkeskolen kunne styrkes. De praktisk-musiske fag fylder stadig på regeringens dagsorden. Undervisningsminister Tina Nedergaard var den 23. november 2010 i åbent samråd om de praktiske/musiske fag i folkeskolen. Undervisningsministeren kom med følgende udtalelse i henhold til status for regeringens handlingsplan fra 2009 for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen: Langt de fleste af de initiativer, som fremgår af regeringens handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske/kunstneriske fag er allerede igangsat. De få initiativer, som endnu ikke er udmøntet i konkret form, er i øjeblikket under forberedelse i ministeriet. Vi har bl.a. igangsat en treårig Syngelystkampagne, styrket morgensang i skolen og iværksat en kampagne, hvor vi præmierer gode undervisningsforløb i de kreative fag. Vi har sat forsøg i gang med et nyt fag; håndværk og design, forsøg med udstrækning af disse fag i skoleforløbet og forsøg med afsluttende prøver i valgfagene musik og billedkunst. Undervisningsministeriet er aktuelt i gang med at udarbejde et oplæg til en kortlægning af de praktisk/musiske fags status og vilkår i folkeskolen. Kortlægningen omfatter også en undersøgelse af de nordiske landes praktiske/musiske fags betegnelse, indhold, timetal, udstrækning og placering i skoleforløbet. På Kulturministeriets område kan jeg oplyse, at Huskunstnerordningen, som sætter fokus på børn og unges møde med professionel kunst, videreføres. Det samme gør tilskuddet til skolekoncerter gennem Levende musik i Skolen. Samlet set har regeringen afsat i alt 92 mio. kr. over en periode fra 2009 til 2014 til udmøntning af handlingsplanen. Her udgør støtten til Huskunstnerordningen alene godt 41 mio. kr. og tilskuddet til Levende Musik i Skolen udgør 39 mio. kr. af det samlede beløb. På Undervisningsministeriets område er der afsat ca. 8,3 mio. kr.. Kinesiske drager fra Bøgeskovskolen lavet i rivepapir

5 Udgangspunkter Skolerne har blandt andet arbejdet med følgende opgaver, som man med fordel kan tage udgangspunkt i, når man vil i gang med at styrke samarbejdet mellem skolebiblioteket og de praktisk-musiske fag Etablere et kreativt fagudvalg, med skolebibliotekaren som tovholder Tilknytte en huskunstner Lave uformelle læringsmiljøer Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb Skolebibliotekaren vejleder de praktisk-musiske lærere Projektdeltagerne skulle desuden mødes til en fælles opstart og en fælles afslutning. Dette var medvirkende til at danne et fælles grundlag for projektet. Der var stor enighed om, at det er vigtigt at mødes både før og efter et sådant projektforløb for at sikre fælles referencer og forståelse af opgaven. Det kunne samtidig konstateres, at alle involverede gerne skulle være med til begge dele. Følgeforsker og en del faglærere var ikke med ved startseminaret, ligesom der også manglede ledelsesrepræsentanter og faglærere ved slutseminaret. Det har været svært for nogle af deltagerne at skulle sælge ideen hjemme på skolen efter startseminaret, og den fælles referenceramme, som et startseminar gerne skulle være, har været vanskelig at skabe på alle skoler efterfølgende. Kirsebærhavens Skole lavede i samarbejde med kunstner Rasmus Danø en temauge under navnet Hver dag er et eventyr

6 Projektet i praksis Uddrag af følgeforsker Susanne Hvitveds evalueringsrapport Kreative fagudvalg Skolerne har oprettet tværgående fagudvalg med repræsentation fra skolebiblioteksteamet, de praktisk-musiske lærere og ledelsen. Skolebibliotekaren har været tovholder, og udvalgene har bestået af mellem fem og otte medlemmer. Én skole har haft en styregruppe på fire personer og et større tværfagligt udvalg med alle fagene repræsenterede. Erfaringerne viser, at jo flere medlemmer, jo større problemer med at mødes rent fysisk. Dette har skabt frustrationer på et par af skolerne, ligesom udvalgene er blevet justeret hen ad vejen i forbindelse med f.eks. langtidssygdom og andre praktiske hindringer. Mødefrekvensen har været ret forskellig. På én skole har man haft møde næsten ugentligt, mens andre skoler har mødtes en gang om måneden. Kunstneren har deltaget i nogle af disse møder, hvor det har været hensigtsmæssigt for dagsordenen. I øvrigt har mødeindholdet været: Afklarende: Hvad er udvalgets rolle og arbejdsopgaver. Organiserende: Hvem gør hvad, hvor og hvornår. inspirerende: Møder, hvor også kunstneren har deltaget. Evaluerende: Samarbejdet med kunstneren, besvarelse afspørgeskema. Skolerne har inddraget skolebiblioteksteamet i projektforløbet. Tovholderen på Vestervang Skole tilknyttede kunstner Sergej Sviatchenko, der eksperimenterede med collager

7 hver skole har været skolebibliotekaren. De seks praktisk-musiske fag har været repræsenteret på forskellig vis. Principielt har alle skolerne forsøgt at have en repræsentant fra hvert af fagene med i det tværfaglige udvalg, men i praksis viste det sig at være umuligt, dels pga. logistik (problematisk at finde fælles mødetidspunkter), dels pga. sygdom og andet fravær, dels pga. faglærernes tilknytning til hhv. indskoling og mellemtrin. Skolernes valg af emne/tema har været afgørende for, hvilke praktisk/musiske fag der blev tilknyttet. F.eks. fravalgte én skole faget hjemkundskab i det aktuelle projekt, da det ville virke for søgt at integrere dette fag i det aktuelle tema. En anden skole fravalgte håndarbejde pga. logistiske problemer med at få en faglærer involveret. Én skole valgte at koncentrere sig om tre fag. Skolerne har været enige om, at det ikke er afgørende, at alle de praktisk/musiske fag er repræsenterede i et sådant projekt. Det skal give faglig mening og være praktisk muligt. Faglærerne har inden planlægningen af undervisningsforløbene haft fingrene i Fælles Mål og udvalgt dele heraf som målsætninger. Der er evalueret efterfølgende, primært ved samtaler og iagttagelser. Nogle har haft overordnede målsætninger, andre har været meget specifikke. Målene er blevet justeret undervejs. Evalueringen har for nogles vedkommende været svær at håndtere, da målene ikke kan måles konkret, men de fine produkter vidner om en meget høj grad af faglighed. Der er ikke tvivl om, at de implicerede faglærere har fået øget deres fokus på Fælles Mål og anvendelsen af disse i konkrete planlægningsforløb i kraft af kravet herom i forbindelse med dette projekt. 5. årgang på Vestervang Skole blev vejledt af kunstner Sergej Sviatchenko

8 Kunstner tilknyttes Skolerne har valgt hver sin kunstner, nemlig Rasmus Danø, Kirsebærhavens Skole (billedkunstner), Mette Jørgensen, Lindehøjskolen (billedkunstner, underviser i Håndværk og Design på Blågård Seminarium), Karin Olesen, Bøgeskovskolen (billedkunstner) og Sergej Sviatschenko, Vestervang Skole (arkitekt og billedkunstner). At de valgte kunstnere alle arbejder billedligt/skulpturelt har betydet meget for selve de kunstneriske produkter, der er kommet ud af forløbene. Disse er næsten alle af visuel/rumlig karakter i høj, kunstnerisk kvalitet. Især billedkunstlærerne har udtrykt stor tilfredshed med samarbejdet med kunstnerne, hvorimod andre faglærere (eks. musik/idræt) har været mere skeptiske og i visse tilfælde ikke har følt sig særligt inspireret. Karin Olesen Passion Mette Jørgensen Lucky

9 Én enkelt kunstner har frabedt sig samarbejdet med faglærerne, selvom der i aftalen med ham lå en klar beskrivelse af også denne forpligtelse. Undervejs har flere faglærere dog følt sig løftet og flyttet af kunstnernes ideer, men selve planlægningen af undervisningen og til dels afviklingen af mange af forløbene har været lagt i hænderne på faglærerne. Hvorvidt dette skyldes faglærernes ønske om selv at have styr på forløbet eller kunstnerens manglende interesse for denne del af opgaven, er svært at vurdere. Men det kan konstateres, at kunstnerne har været iderige, lærerne har sammen med kunstnerne sorteret i ideerne og herefter stået for selve planlægningen af undervisningen. Rasmus Danø Portland Paradise Sergej Sviatchenko, billedvæg på Handelsskolen Minerva i Hobro

10 Tværfaglige undervisningsforløb Tre af skolerne har valgt at lave en emneuge, hvor eleverne har været fordelt på forskellige hold og arbejdet i værksteder. På én skole roterede man mellem værkstederne klassevis (mellemtrinsklasserne), på én skole havde man valgt at lade 5. årgang arbejde på tværs af klasserne i grupper, som så roterede i værkstederne, på én skole havde man delt eleverne (mellemtrinnet) i grupper på tværs af årgangene, og hver gruppe arbejdede i det samme værksted hele ugen. På disse tre skoler var kunstneren med i forløbet som underviser/vejleder. Den sidste skole har valgt at arbejde med forløbet indenfor det normale skema, men på omlagte dage med flere sammenhængende timer i samme fag. Der er således arbejdet med 5. årgang i håndarbejde/billedkunst og sløjd. Skolerne melder samstemmende tilbage, at eleverne har været fordybet i opgaverne, både hvor der har været tale om deciderede emneuger og i de skemalagte forløb. Begrebet tværfaglighed har været tolket meget forskelligt: Én skole havde som klausul, at værkstederne skulle indeholde elementer fra mindst to af fagene (efter kunstnerens oplæg), de fleste arbejdede med faglige værksteder og et overordnet tema som det tværfagligt samlende. Én skole havde cirklen som samlende element, og der blev arbejdet i hhv. sløjd og håndarbejde/billedkunst med produktion af udstyr til skolebiblioteket. Det tværfaglige fremstod således først, da På Lindehøjskolen arbejde 5. årgang i fagene sløjd, håndarbejde og billedkunst, her er eksempler på pucke lavet i ædeltræ

11 de respektive produkter blev samlet på skolebiblioteket, men alle elever oplevede glæde ved fordybelsen og stolthed over de fremstillede produkter. Nogle af faglærerne har været meget stringente på målsætning og evaluering helt fra starten af forløbet. Andre har opdaget mål undervejs. De faglige målsætninger menes opnået af stort set alle faglærerne, som alle har evalueret gennem tegn og samtaler med eleverne. Flere gav ved slutseminaret udtryk for, at det kan være svært at evaluere de praktisk/musiske fag. Nogle anførte, at det også er afhængig af den enkelte skoles evalueringskultur. Er man f.eks. vant til portfolio, er det ikke det store problem at få eleverne til at selv-evaluere også sådanne undervisningsforløb. Én skole har haft som overordnet målsætning at udvikle elevernes sociale kompetencer, styrke samarbejde og udvise gensidig respekt. På de andre skoler har der ikke været decideret fokus på dette område, men alle melder dog samstemmende tilbage, at der har været adskillige sidegevinster i form af samarbejde i nye relationer, elever har fået styrket selvværdet i forbindelse med arbejdsopgaverne, der er arbejdet koncentreret og fordybende. Nogle har oplevet, at elever (især ikke-boglige) har vist engagement udover det sædvanlige. På de skoler, hvor man har arbejdet på tværs af årgangene, beretter man om øget respekt for hinanden. Nogle elever har fået styrket deres selvværd. i ideerne og herefter stået for selve planlægningen af undervisningen. En del af boglabyrinten, der medvirker til både forundring og fordybelse på Bøgeskovskolens skolebibliotek

12 Uformelle læringsmiljøer Skolerne har kastet sig over opgaven med at indrette uformelle læringsmiljøer på skolebiblioteket. Kunstnerne har bidraget med ideer, både konkrete og flyvske, som skolebibliotekarerne har vurderet, sorteret i og til dels ført ud i livet. Ideerne har gået dels på (ny)-indretning af rummene, dels på diverse ophæng, udstillinger og udsmykning med afsæt i de praktisk-musiske fag. Alene denne stillingtagen til ideerne og deres anvendelighed har stimuleret skolebibliotekarerne til at tænke bredere. I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningsforløbene har også faglærerne været udsat for kunstnernes mere eller mindre sprælske ideer, som herefter skulle vurderes didaktisk og metodisk. De kunstneriske ideer synes at have haft en afsmittende virkning først og fremmest på valget af det konkrete, faglige indhold mere end på selve didaktikken. De fleste faglærere føler sig ikke flyttet i forhold til deres fagsyn. De uformelle læringsmiljøer, som er skabt dels af skolebibliotekarerne og kunstnerne, dels af eleverne selv, virker befordrende for brugernes lyst til at komme på skolebiblioteket. Det er spændende, når man selv har været med til at lave f.eks. udstillinger eller videoklip, og kammeraterne er også mere interesserede, når de kender producenten. Læringsmiljøer, som kan ændres/vælges/udvikles af de besøgende, er meget populære hos eleverne (jf. vidensbrønden på Kirsebærhavens Skole, følelsesvæggen på Vestervang Skole, quiz om årstidens grøntsager på Bøgeskovvkolen), og skaber grobund for anderledes læring. Elever fra mellemtrinnet på Kirsebærhavens Skole er ved at sætte musik til opførelsen af den selviske kæmpe, gendigtet af musiklærer Vivi Glückstadt

13 Skolebibliotekets rolle Skolebibliotekarerne på alle skolerne siger samstemmende, at de har fået mere mod på at rådgive kolleger i de praktisk-musiske fag. Alle er også enige om, at man ikke er blevet eksperter, men at man med tiden vil kunne få større viden om også disse fag og deres faglige muligheder. Der har været udvist stor iver m.h.t. at udvikle aktiviteter med afsæt i de praktisk-musiske fag på skolebiblioteket: Udstillinger, konkurrencer, storskærme med mulighed for afspilning af dias- og video-klip fra undervisningssituationer m.m. Det er tydeligt, at konkrete opgaver såsom at etablere uformelle læringsmiljøer er nemmere at gå til end opgaver som at blive en bedre vejleder. Det er derfor dejligt at kunne konstatere, at alle tovholderne føler sig bedre rustede nu end før projektets start. De viser dermed mod til at påtage sig også denne opgave, samtidig med at de erkender, at det er svært og noget, der tager tid. Skolerne melder tilbage, at processen har betydet, at skolebibliotekarerne nu er mere opmærksomme på mulighederne for at vejlede de praktisk-musiske kolleger. Man har søgt efter materialer, lavet links-samlinger, bestilt film hjem og præsenteret mulighederne dels på møder i det tværfaglige udvalg, dels i udstillinger på skolebiblioteket, lærerværelserne og faglokalerne. Skolebibliotekarerne melder også samstemmende tilbage, at de praktisk-musiske kolleger er blevet opmærksomme på mulighederne for at få faglig sparring på skolebiblioteket, men det har været svært at få faglærerne i tale i det daglige. Eleverne på Lindehøjskolen syede cirkler til to fine mobiler, som skulle udsmykke skolebiblioteket

14 Skolebibliotekarerne er klar over, at de ikke ved alt (endnu), men de er ikke bange for at forsøge. Faglærerne er blevet opmærksomme på muligheden for sparring, men ikke alle faggrupper er lige nemme at få i tale. Skolebibliotekarerne er opmærksomme på, at de skal vejlede ud af huset, dvs. være opsøgende og på forkant med lærernes planlægning, f.eks. i forbindelse med årsplanerne. Her er en af skolerne opmærksom på mulighederne ved at lave et årshjul på lærerværelset, hvor den enkelte lærer skriver større projekter og undervisningsforløb ind for de respektive klasser. Herved gøres planlægningen og koordinering af materialeønskerne nemmere for både lærere og skolebibliotek, og skolebibliotekarerne får mulighed for at tilbyde sparring på forhånd. Som en del af emnet Kroppen lavede elever på Vestervang Skole denne flytbare følelsesvæg med grimasse, glad og vred

15 Kvalitet og faglighed Fokus på alle skolerne har ligget på vejledning og samarbejde. Dette har medført en langt større synlighed udenfor faglokalerne for de praktisk-musiske fags vedkommende. Udstillinger på skolebibliotekerne har pirret nysgerrigheden hos både elever og lærere. De involverede elever føler et stærkt ejerskab til og stolthed over produkterne. I undervisningsforløbene har mulighederne for fordybelse og finish samt kravene om, at produkterne skulle kunne udstilles, helt klart højnet den faglige kvalitet. Selve processen har til gengæld vist, at eleverne har oplevet at skulle fungere i andre sammenhænge eksempelvis på tværs af klasser og årgange. Nogle elever har vist specielle evner, som ikke har været i fokus i de traditionelt boglige fag, og er derved blevet styrket m.h.t. selvværd. Opgaverne har krævet samarbejde i større eller mindre grupper og stillet store krav til elevernes selvdisciplin og følelse af forpligtelse for fællesskabet. Transfer-værdien til skolens øvrige fag ligger således i, at elevernes samarbejdsevner er styrket, de har indgået i nye relationer, de har oplevet værdien af fordybelse og af, at der bliver stillet kvalitative krav til det færdige produkt, nogle har oplevet et styrket selvværd, alt sammen vigtige ingredienser i elevernes alsidige udvikling. Der er således tale om både proces- og produkt-relaterede arbejdsformer. De fag-faglige mål ses tydeligt i produkterne, mens de socialt relaterede mål kommer til udtryk i processen. Begge dele med stor succes. Elevernes collager blev hængt op på skolebiblioteket på Vestervang Skole

16 Ledelsens rolle Skolerne har haft en ledelsesrepræsentant i det tværfaglige udvalg. Ledelsens aktive deltagelse har først og fremmest været som tildeler af ressourcer. Der er tilbagemeldinger om, at lederne har deltaget i 1et - to møder og i øvrigt holdt sig orienteret ved hjælp af referater og dagsordener. På én skole var tovholder, skolebibliotekar og afdelingsleder samme person. Der fornemmedes på to skoler frustrationer over ledelsens manglende interesse for selve afviklingen af projektet og undervisningsforløbene. Det er vigtigt, at ledelsen engagerer sig hele vejen i et sådant projekt. Tovholdere, kunstner og faglærere skal opleve interesse fra overordnet side, ligesom det omvendt må være en ledelsesopgave at vide noget om de skibe, der sættes i søen på skolen og følge op på forløbene. Det være sig med tildeling af ressourcer, men også med pædagogisk interesse for projektforløb og resultater. Hvis sådanne projekter skal overleve på sigt, må ledelsen både være vidende om forløb og indhold og tage stilling til ressourcetildeling fremadrettet. På én skole synes dette at have været tilfældet i kraft af personsammenfald, men de tre andre skoler har ikke oplevet, at ledelsens opmærksomhed på det faglige har været i fokus. Ledelsen har været ressourcetildeler. Det kan undre, at ledelserne ikke interesserer sig mere for den pædagogiske side af sådanne tiltag. Det vil fremadrettet være vigtigt at overbevise ledelserne om den pædagogiske værdi, og der må opfordres til, at ledelserne interesserer sig for mere end ressourcetildelingen. Alle produkter fra temaugen om Kina blev udstillet i den store aula på Bøgeskovskolen

17 Fremtiden for projektet Et sådant udviklingsarbejde er dybt afhængigt af de ekstra ressourcer, der har været tilført skolerne. Dels som timer til mødeaktivitet, dels som penge til indkøb af undervisningsmaterialer m.m. For slet ikke at tale om kunstnernes medvirken. Alle de sprudlende ideer og anderledes undervisningssituationer har taget afsæt i de medvirkende kunstnere. Kan noget tilsvarende så slet ikke lade sig gøre i fremtiden? Jo, hvis man justerer forventningerne en smule. Disse projekter har frembragt et stort katalog af gode ideer, som er lige til at overtage. Hvis en skole beslutter sig for at nedsætte et tværfagligt udvalg og prioriterer ressourcer til dette arbejde, kan en stor del af udviklingsprojektets resultater opnås. Hvorvidt der kan afsættes midler til en kunstner som gæstelærer fra den enkelte skoles budget, er tvivlsomt i disse knappe tider. Huskunstner-ordningen kan være en mulighed. Det er håbet, at alle de mange gode ideer, dette projekt har afdækket, må finde vej ud i den danske folkeskole og ikke bare ende som enkeltstående, uformelle læringsmiljøer på de deltagende skoler. Snedronningen var blot et af de mange eventyr, der blev arbejdet med på Kirsebærhavens Skole

18 Vestervang Skole Vestervang Skole havde tilknyttet Sergei Sviatchenko en verdensberømt arkitekt og kunstner, som arbejder meget med fotomontage. Resultatet af hans deltagelse i projektet kan ses på gangen foran skolebiblioteket. Et omfattende, imponerende og kunstnerpræget værk, lavet med børn og af børn, men med en kunstners øjne. Sergeis rolle var tydeligt dedikeret til værket, mens sparringen med faglærerne kunne have været udfordret noget mere. Men børnene, idet de selv deltog i processen, fik et klart indblik i en kunstners arbejdsgang, en kunstner der ikke går på kompromis med kvaliteten og som ser mange kunstneriske stjerner i børnene. Vestervang Skole valgte desuden at afholde temadage med emnet kroppen. Fagene billedkunst, hjemkundskab, idræt og musik bidrog med mange forskellige vinkler. Som opstart til temadagene opstillede det kreative fagudvalg tre interne og overordnede mål for emnet kroppen : -eleverne får en dybere indsigt i de praktisk-musiske fag -eleverne får øjnene op for nye muligheder og forstår, at de selv har stor indflydelse på deres eget liv -eleverne møder en professionel kunstner og får indsigt i hans arbejdsmetoder Emnet kroppen skulle afvikles over flere dage med deltagelse af faglærerne i idræt, hjemkundskab, billedkunst og musik. Alle faglærerne var meget bevidste om at opstille klare faglige mål med udgangspunkt i Fælles Mål, så de bagefter kunne lave en veldokumenteret evaluering. Sergej Sviatchenko havde nærfotograferet maskiner, redskaber og ting fra faglokaler til brug i elevernes collager

19 Skolebiblioteksteamet forsøgte i videst mulig omfang at vejlede faglærerne, finde materialer og lave inspirerende udstillinger. Anette Elkjær, som både er skolebibliotekar og billedkunstlærer, nævner at det kreative fagudvalg også kunne have ønsket mere faglig sparring med den tilknyttede kunstner Sergei Sviatchenko. Men at hun føler sig utrolig inspireret af Sergei Sviatchenkos arbejde med kolleger, og har mod på at springe ud i et større forløb med kolleger. Sergei Sviatchenko og børnene på 5. årgang har bidraget med et helt fantastisk kunstværk, som fungerer som udsmykning i de uformelle læringsmiljøer, som er etableret på gangarealet udenfor skolebiblioteket. Kunstværket har været igennem flere processer inden det endelige resultat, nemlig wallstickerne, kunne sættes op. I processen opfyldtes i særdeleshed deres mål med at eleverne skulle møde en kunstner. Under emnearbejdet kroppen, tog Sergei Sviatchenko billeder af forskellige materialer og installationer, han gik sammen med børnene og lyttede til deres arbejde. Billederne blev herefter klippet ud til billedforme, hvorefter børnene fik til opgave at udvælge to billedforme, som skulle fuldende deres portrætter. Sergei Sviatchenko var rundt til hver enkelt barn, vejledte og spurgte ind til valget af form og placering. Billederne som nu hænger på skolebiblioteket, blev nedfotograferet, omdannet i en 3D form og fotograferet igen til det endelige resultat: wallsticker-væggen. På skolebiblioteket blev der også lavet en følelsesvæg i forbindelse med emnet kroppen. Med inspiration i Sergei Sviatchenkos collage tog billedkunstlærer og skolebibliotekar Anette Elkjær en masse billeder af børnene i forskellige sindtilstande. Billederne blev klippet ud, med det formål, at de skulle danne nye billeder, med nye ansigtsudtryk. Tanken var at væggen skulle lægge til grund for samtaler om ansigtsudtryk og væremåder. En del af Wallstickervæggen placeret på gangen foran skolebiblioteket

20 Bøgeskovskolen Efter startseminariet for projektet i september skulle de fire deltagere sælge projektet til de resterende fire faglærere i det kreative fagudvalg. Det er vigtigt at alle parter får et ejerskab til et sådant projekt fra starten, for at det skal kunne forankres på en skole. Desværre var ressourcerne ikke til at alle kunne deltage på startseminariet, siger skolebibliotekar Hanne Jørgensen. Hun påpeger især vigtigheden af ledelsens deltagelse og engagement både på møder, evaluering og tildeling af tid for at det kreative fagudvalg kan fortsætte. Bøgeskovskolen tilknyttede billedkunstner og litograf Karin Olesen. Karin Olesen modtog årsplaner fra lærerne og bidrog med ideer til, hvordan emnerne kunne tænkes på en anden måde. Blandt andet planlagde hun i samarbejde med billedkunstlærerne en hel dag under temaet skrammelkunst. Karin Olesen ankom med bilen fyldt med gammelt ragelse og ting, man umiddelbart ikke forbandt med kunst. Børnene bogstaveligtalt flåede kasserne op og var allerede i gang med de store skulpturer. Billedkunstlærerne påpegede her behovet for en stram lærerstyring, samtidig med at de anerkendte elevernes mange ressourcer og kompetencer. Det kreative fagudvalg aftalte desuden individuelle vejledningsmøder med kunstneren Karin Olesen. For nogle faglærere var dette en stor øjenåbner og et spørgsmål om at turde springe ud i de vilde forslag, kunstneren kom med. Også skolebiblioteksteamets tanker om skolebiblioteket blev vendt på hovedet. Skolebiblioteket blev omdannet til en boglabyrint med hjælp fra kunstnergruppen Carte Blanche. Længst inde i labyrinten finder man en fortællestol, og på sin vej kan man selv danne sig en historie ud af alle de åbne bøger, som hænger på Alt muligt forskelligt materiale blev brugt, da eleverne skulle lave skrammelkunst

21 træplader. 5. årgang lavede en udstilling af skrammelkunst lavet i samarbejde med kunstneren. Et sidste bidrag til de uformelle læringsmiljøer var et område med konkurrencer om årstidens grønsager, lavet i samarbejde med hjemkundskabslæreren. Skolebiblioteket emmer i den grad af liv, som tiltrækkes faglærerne. Vi laver til næste skoleår et årshjul, så alle faglærere kan skrive emner på, på den måde kan vi være på forkant med materialer og være opsøgende i forhold til vejledning, siger skolebibliotekar Hanne Mikkelsen om skolebibliotekets tanker om fremtiden. Vores tanke er, at vi for fremtiden skal være orienteret mod kollegavejledning, frem for at sidde afventende som et servicerende organ, vi bevæger os i retning af et pædagogisk læringscenter. Bøgeskovskolen lavede i samarbejde med skolebiblioteket desuden en omfattende temauge Kina, hvor alle de praktisk-musiske fag indgik, ikke som fag, men som et tværfagligt forløb. I musiklokalet blev der akkompagneret til en Peking-opera og hørt forskelligt kinesisk musik Der skulle selvfølgelig også gøres et forsøg på at lave den kinesiske mur, her med ispinde

22 Lindehøjskolen Lindehøjskolen etablerede et kreativt fagudvalg med faglærerrepræsentanter fra billedkunst, håndarbejde, sløjd og musik samt to skolebibliotekarer, hvoraf den ene var tovholder på projektet. Allerede inden kunstneren blev tilknyttet gjorde udvalget sig tanker om, hvordan der kunne etableres uformelle læringsmiljøer og hvor. Tanken var, at skolebiblioteket skulle ommøbleres, så der blev skabt flere mindre rum. Også datalokalet skulle inddrages og tænkes ind i en ny sammenhæng. Forhåbentlig kunne kunstner Mette Jørgensen, som er billedkunster og desuden underviser i faget håndværk og design på Blågård Seminarium, bidrage med ideer og inspiration. Hun deltog i en fælles inspirationsdag, som faglærerne i det kreative fagudvalg havde indkaldt til. De havde mulighed for at afholde en sådan dag, idet skolen arbejdede efter fleksible skemaer, der jævnligt blev brudt op og gendannet efter nye principper. I hele projektperioden har dette været en kæmpe fordel, idet man på den måde kunne lave hele dage, hvor der blev arbejdet i de kreative fag, uden at skulle inddrage en emneuge. Mette Jørgensen var utrolig inspirerende og så mulighederne i, hvad der for os var daglige ting, siger skolebibliotekar Stig Bergmann. Han fortæller om den store globus med højdeforskelle, som står på skolebiblioteket. Globussens form blev netop inspirationskilden for kunstner Mette Jørgensen. Mobilen skulle stabiliseres med de stribede pucke lavet af ædeltræ, og efterfølgende hænges op på skolebiblioteket. Skolebiblioteket havde investeret i en globus, som allerede var en kilde til forundring hos eleverne

23 I samarbejde med det kreative fagudvalg og skolebiblioteksteamet udviklede Mette ideer til flere undervisningsforløb i fagene sløjd, håndarbejde og billedkunst, med Cirklen som omdrejningspunkt. Produkterne fra undervisningsforløbene skulle bidrage til de uformelle læringsmiljøer, som efterfølgende blev etableret på skolebiblioteket. En mobile udsmykket med farverige stofcirkler produceret i håndarbejdstimerne og stribede pucke lavet af ædeltræ i sløjdtimerne blev hængt op. Hele den faglige bogsamling blev flyttet ind i datalokalet, som samtidig fik lavet mindre computerøer. Dette skabte plads til to indkøbte læsehemse, hvor der nedenunder kunne sidde endnu flere børn på de træstubbe, der var blevet afbarket i billedkunst og syet nye filtpuder til. Omdrejningspunktet for dette miljø var et interaktivt fjernsyn, som skulle fungere som fremviser af blandt andet elevprodukter. Modsat læsehemsene var der også et behov for at etablere et ungdomsmiljø, på den måde blev alle børn tilgodeset på skolebiblioteket. I det hele taget bar skolebiblioteket mere og mere præg af en kunstners indflydelse, men også de praktisk-musiske fag havde fået en plads på skolebiblioteket, hvilket indbød faglærerne til at spørge skolebibliotekarerne til råds og vejledning. Før i tiden vejledte vi fortrinsvis dansklærerne, men flere praktisk-musiske faglærere får øjnene op for, at vi kan bidrage positivt til deres undervisningsplanlægning, siger Stig Bergmann. To piger fra 5. årgang er i gang med at afbarke stubbe, der med filtpuder skulle udgøre stole under læsehemsene på skolebiblioteket

24 Kirsebærhavens Skole Hver dag er et eventyr havde helt fra projektets start været Kirsebærhavens Skoles motto, mest af alt fordi den lokale projektgruppe ville give børnene, som kommer fra familier af anden etnisk herkomst, en stor kulturel oplevelse gennem mødet med kunstner Rasmus Danø, som må betegnes som multikunstner, han har rødder i blandt andet billedkunsten og musikken. Rasmus Danø har deltaget i både forberedelses-, planlægnings-, gennemførelsesog evalueringsfasen, hvilket har betydet, at han har haft sin næsten daglige gang på skolen, så både børnene og faglærerne fik et nært forhold til ham. For det kreative fagudvalg har det betydet en aktiv sparring om fagenes målsætning i forberedelsen af emneugen om eventyr. Planlægningen af undervisningen er foregået ud fra det pædagogisk- didaktiske redskab KIE. (KIE modellen: det Kreative rum, det Innovative rum, det Entreprenante rum, se ). Tovholder Ole Occo Christensen påpeger også vigtigheden af, at projektet når ud i lokalmiljøet. Kirsebærhavens skolebibliotek er et fælles bibliotek med Vigerslev Bibliotek, og det uformelle læringsmiljø, som er blevet etableret på biblioteket taler ikke bare til skolens elever, men også til folkebibliotekets brugere. Det uformelle læringsmiljø er en vidensbrønd, et interaktivt fjernsyn omgivet af en arena. Skolebiblioteksteamet er gatekeepere for platformen og udvælger, hvad Rasmus Danø er ved at lægge sidste hånd på et af de mange vægophæng, der nu pryder mellemtrinnets gang

25 der skal vises. Efter afviklingen af emneugen Aladin og den vidunderlige lampe lavet som decoupage- hver dag er et eventyr, er flere elever blevet inspireret af alle de fine produktioner, der vises på skærmen, og vil gerne have deres egne mobiloptagelser til at ligge på interfacet. Produktionerne var et holds optagelser og billeder af resten af 4., 5. og 6. årgangs værksteder. Børnene havde selv redigeret, indtalt voice-over og indlagt musik til de mindre produktioner. Vi synes ham her passede så godt til lyden af en sav i træ, siger en af drengene. Ham her var Bob Dylan, fortæller sløjdlærer Erik Christensen med et smil på læben. Han fortæller videre om, hvordan børn, der fagfagligt har det svært, blomstrer op og bidrager positivt til undervisningen, hvordan andre børn spørger dem til råds, hvordan deres selvværdfølelse vokser. Netop faghæfte 47 Elevernes alsidige udvikling har været meget i fokus på Kirsebærhavens Skole. Det lægger meget godt i tråd med Undervisningsminister Tina Nedergaards udtalelse, da politikere, billedkunstlærere og kunstnere var samlet for at drøfte det danske skolesystems undervisning i billedforståelse og billedkunst onsdag d. 21. april 2010: Vi skal have en folkeskole og en ungdomssektor, hvor børn og unge får udviklet deres evner til at finde kreative løsninger på problemstillinger og får en lang række faglige færdigheder og kompetencer både kreative og boglige. Fagfaglighed er intet bevendt, hvis man ikke har kreativiteten. Under besøget fornemmede man tydeligt børnenes nysgerrighed, lyst til læring og ikke mindst deres evne til at samarbejde på tværs af klasserne. Figurer fra den Nordiske Mytologi blev savet, malet og opsat på masonitplader, så der opstod en 3D-effekt

26 Den hemmelige fortællerstol inderst i boglabyrinten på Bøgeskovskolen. Kommunernes Skolebiblioteksforening Åboulevard 5, 2. th., 1635 København V Tlf Børn & Unge Skole & Kultur Politik & Faglighed Læring & Forskning Litteratur & Teknologi Udvikling & Tendenser Pædagogik & Evaluering Internationalisering & Formidling Layout: Tina Bligaard, Glumsø Bogtrykkeri A/S, 2011

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Livet på mellemtrinnet

Livet på mellemtrinnet Livet på mellemtrinnet I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet på mellemtrinnet. Organisering Hellerup skole har 3 mellemtrinsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 4.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506 Elevernes egne data i undervisningen Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004 1. Perioden Denne rapportering omfatter perioden august 2003 til og med maj 2004. 2. Resumé Projektet har sat fokus på betydningen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere