Kvalitetsrapport 2008/2009. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2008/2009 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse... Kapitel 1 Resumé med konklusioner....3 Kapitel 2 Tal og tabeller...3 Kapitel 3 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau...4 Kapitel 4 Pædagogiske processer...5 Kapitel 5 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport...5 Kapitel 6 Indsatsområder i skolens udvikling...8 Kapitel 7 SFO...8 Kapitel 8 Overordnet status og konklusion

3 Kapitel 1 Resumé med konklusioner. En sammenligning med tallene i kvalitetsrapporten fra sidste år viser, at skolen på langt de fleste områder er i en stadig stabil og god udvikling. Elevtallet er fastholdt og pigerne er antalsmæssigt stadig godt 100 flere end drengene. Klassekvotienten er faldet en smule, men antallet af klasser er også steget med en klasse. Antal 2-sprogede elever er faldet med ca. 10 %, til gengæld er andelen af elever, som får 2- sprogsundervisning steget. Elevfraværet er steget i alle 3 kategorier i forhold til sidste skoleår. Det lovlige fravær udgør godt 20% af det samlede fravær hvilket må betegnes som højt. En stor del af det fravær skyldes ferieafholdelse udenfor skoleferierne. Skolen har en særlig opmærksomhed på den forholdsvis lille gruppe af elever, som har et bekymrende højt fravær. Hen over skoleåret opgøres elevfraværet 1. oktober, 1. december, 1. februar og 1. april. Klasselærerne reagerer overfor forældrene, hvis fraværet er højere end 15 %. Der anvendes forholdsmæssigt mange ressourcer på at nedbringe fraværet hos de elever, som har et ustabilt fravær. Omkring lærernes kompetencer i forhold til undervisningen er tallene stabile i forhold til sidste år. Det vægtes meget højt i fagfordelingen, at den enkelte lærer har en kompetent tilgang til fagene. I dette års fagfordeling blev den faglige tilgang i enkelte fag dog vanskeliggjort af, at antallet af medarbejdere er reduceret pga. besparelser, hvilket har medført, at det har været svært at fastholde den høje grad af faglighed, som skolen ønsker. Antallet af computere pr. elev er steget til det dobbelte i forhold til sidste år. Det skyldes bl.a. en satsning på mini-computere, som er væsentlig billigere, og dertil kommer, at vi har fået ressourcer til nye computere i 2 omgange mellem de 2 kvalitetsrapporter. Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført, ser ud til at være faldet med ½ %. Det statistiske grundlag begrænser sig dog til en opgørelse foretaget i én enkelt måned i de 2 skoleår. Da der er tale om en stikprøvekontrol, vil det på det grundlag være svært at drage konklusioner omkring udsving indenfor en halv procent. Fra skoleåret 2009/10 forventer vi at kunne levere et talmateriale for hele skoleåret, som dækker det pågældende område. Antallet af timer til efteruddannelse pr. lærer vurderes at være forholdsvis lavt. Det ville være ønskeligt og i tråd med udviklingen generelt, om vi kunne nå et mål om én uges efteruddannelse pr. medarbejder årligt. Kapitel 2 Tal og tabeller Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 10 Antal spor pr. klassetrin 3-4 Antal elever pr. klasse 21,8 Antal elever pr. lærer 13,8 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 37 Antal 2-sprogede elever 52 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse elever fra 4. årg. 91% Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister 7509 Antal elevfraværsdage på elevdage, hvor elever spørges fri

4 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser - Varetagelsen af dansk som andet sprog 100 % Udgifter til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 26,8 95 % Ressourcer Antal elever pr. lærer 14,1 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,5 Planlagte timer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 98,5 % Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning 41,2 % Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. december Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Dansk læsning 5,14 - tosprogede 6,17 Dansk, retskrivning 6,88 - tosprogede 7,83 Dansk, skriftlig fremstilling 6,18 - tosprogede 6,50 Dansk orden 5,75 - tosprogede 5,00 Dansk, mundtligt 7,75 - tosprogede 9,17 Matematik, færdigheder 7,35 - tosprogede 6,67 Matematik, problemløsning 7,56 - tosprogede 6,50 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 5,92 - tosprogede 6,83 Kapitel 3 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Statistiske oplysninger om karakterer ved afgangsprøverne på landsplan i 2008 er endnu ikke tilgængelige. Ved sammenligning med karaktergennemsnittet på landsplan i 2007 kan vi konstatere, at vi på de fleste områder ligger over middel. Blandt undtagelserne er dansk læsning. Mange af vores elever på årgangen gav da også efter prøven udtryk for, at prøven havde været svær, og at de ikke havde kunnet løse opgaven indenfor den afmålte tid. Også i den kommunale sammenhæng er vores elever godt placeret. Iøjnefaldende er de klart bedre resultater, som vores 2-sprogede elever opnåede indenfor danskområdet. Resultaterne vil blive drøftet sammen med udskolingens lærere. Samlet set betragtes niveauet som tilfredsstillende. 4

5 Kapitel 4 Pædagogiske processer På en stor skole sker der rigtig meget udvikling hen over et skoleår. Noget er kendt og beskrevet, mens rigtig meget også finder sted i dagligdagen uden at være beskrevet. I den forbindelse spiller de selvstyrende teams en vigtig rolle. Som anført i indsatsområderne nedenfor har vi på skolen arbejdet en del med udvikling af de selvstyrende lærerteams og organiseringen af arbejdet og lærersamarbejdet på skolen. Omdrejningspunktet var først og fremmest udviklingen af arbejdet i årgangsteamet. Alle lærere er medlemmer af et årgangsteam, som mødes ca. en gang ugentligt. Indholdet på møderne er meget bredt, eks. fælles planlægning, drøftelse af elever, udvikling af undervisningen, administrative opgaver, den sociale platform mv. I vores 2-årige udviklingsprojekt var vi i år 1 meget optaget af de logistiske muligheder. På en skole som elevtalsmæssigt er vokset ud over alle grænser, er der især på faglokaleområdet en lang række udfordringer, som gør, at fleksibiliteten i hverdagen er under pres. Derfor blev der arbejdet meget med de skemamæssige udfordringer, for at skabe den højst mulige grad af fleksibilitet. Det udmønter sig bl.a. i, at det enkelte lærerteam lægger eget skema, at vikardækning ofte sker i et samarbejde mellem det enkelte team og ledelsen mv. I år 2 var vi inde omkring betydningen af gode relationer i lærerteamet. Det skete bl.a. gennem oplæg og efterfølgende afprøvninger. Projektet blev afsluttet med en række cafe-møder under overskriften Den røde tråd, som skulle være retningsgivende for det fortsatte arbejde i teamene. Fra starten af skoleåret blev strukturen i skolens ledelsesteam også ændret. Antallet af ledere blev nedsat fra 4 til 3 til gengæld er de 3 ledere nu ledere på fuld tid, og alle 3 fungerer også som afdelingsledere. Det har skabt et tættere samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, hvor ledelsen nu bl.a. deltager i alle afdelingsmøder, og hvor samarbejdsdelen med det enkelte lærerteam også er blevet større. En undersøgelse på landsplan viser, at den velfungerende lærer er medlem af et velfungerende team. Samme undersøgelse fortæller, at i de tilfælde, hvor teamsamarbejdet ikke fungerer, vil det influere negativt på lærerens øvrige arbejdsområder. Derfor giver det god mening at have fokus på teamsamarbejdet. Kapitel 5 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport I skoleåret 2007/08 havde skolen fortsat fokus på indsatsområderne: 1. Ιmplementering af mediehandleplan samt i investering i interaktive tavler til klasserne 2. Elevernes undervisningsmiljø 3. Læsning, bl.a. uddannelse af 2 læsevejledere 4. Udvikling af de selvstyrende lærerteams 5. Udvikling af udendørsarealerne Ad 1: I skoleåret 2008/09 besluttede vi at forcere investeringen i interaktive tavler, således at interaktive tavler til de resterende klasselokaler blev indkøbt og opsat i foråret. Sammen med indkøbet blev det besluttet, at et af de store indsatsområder i det kommende skoleår skulle være iværksættelsen af en kompetenceudviklingsplan omkring brugen af tavlerne. På computersiden besluttede vi, at opstille et mål om, at alle årgange indenfor de kommende 2 skoleår skulle udstyres med 25 bærbare minicomputere. Tanken er, at computerne nummereres, således at computer nr. 1 anvendes af elev nummer 1 i alle årgangens 3 eller 4 klasser. En computer benyttes derfor kun af højst 4 elever, hvilket styrker elevernes ansvarsfølelse, og dermed forbedres mulighederne for vedligeholdelse. Skolens mediehandleplan fra 2006/07 er det godt redskab i planlægningen af undervisningen. Udviklingen går imidlertid meget hurtigt på området og derfor bliver handleplanen opdateret i det kommende skoleår. 5

6 Skolens intrasystem er på alle niveauer meget anvendt, og især på kommunikationssiden er det et uundværligt redskab i dagligdagen. For at skabe yderligere udvikling på området samt mindske co2- udledningen, besluttede skolebestyrelsen på sit sidste møde inden sommerferien, at alle meddelelser mellem skole og hjem skal være elektroniske ved årsskiftet 2009/10. I Juni 2009 var der blot 56 hjem, som ikke var koblet på Forældreintra. Skolen vil i efteråret søge at øge antallet af brugere gennem information, kontakt og vejledning til de forældre, som endnu ikke er koblet op på intranettet. I det kommende skoleår vil udviklingen af det trådløse netværk stå højt på ønskelisten. Ligeledes vil vi skulle interessere os for de andre medier, som omgiver børn og unge, bl.a. mobiltelefonen som i undervisningsmæssig sammenhæng endnu ikke er helt stueren. Ad 2: I uge 41 var der sat ekstra fokus på elevernes undervisningsmiljø. I alle 35 klasser blev der arbejdet målrettet med elevernes undervisningsmiljø under mange forskellige overskrifter og i mange former, blandt eksemplerne var: 0. årgang: Arbejde med fokuspunkterne: venskab, sundhed, sund kost og bevægelse. Konkrete forløb med fysiske aktiviteter i gymnastiksalen, sund mad samt kreativt skrive- og tegneværksted. 4. årgang: Eleverne arbejdede med trivsel gennem drama, musik, leg, produktion af tegneserier, koncerter, klassesamtaler mv. 8. årgang: Der blev arbejdet med samarbejdsøvelser på forskellig vis, bl.a. teambuilding, hvor årgangens elever skulle fordele 34 kanoer mellem sig, lave sejlgrupper og tage på Damsejlads under overskriften Kanotur med kakao og flødeskum. Mere teambuilding som bl.a. indeholdt en overlevelsestur. Udover de årgangsbestemte aktiviteter fik alle eleverne i ugens løb et oplæg om mobning, kammeratskab mv. af oplægsholdere fra bl.a. Børns Vilkår. Skolens forældrekreds blev i samme uge inviteret til fælles forældre- og personalemøde, hvor den tidligere formand for Børns Vilkår, John Halse under overskriften Fuck You regler for sprog, holdt et oplæg om børns sprog, når børn krænker andre børn og voksne. Som en udløber af ugen besluttede skolebestyrelsen at gå ind i arbejdet med Trivselsambassadører. Projektet blev tilrettet, og i sin endelige form vil det bl.a. medføre nedsættelse af et Trivselsråd i det kommende skoleår, som skal medvirke til kontinuerligt at skabe fokus på trivsel. Omkring de fysiske forhold fik skolen i samarbejde med skoleafdelingen gennemført en tiltrængt renovering af 22 elevtoiletter. Det var en meget stor cadeau til skolens elevråd, som gennem flere år i samarbejde med skolens bestyrelse, har arbejdet for forbedringer på området. Ad 3: Fra skoleårets start stod 2 nyuddannede 2 læsevejledere klar til at sætte ekstra fokus på arbejdet med læsning. Læsevejlederne tager bl.a. initiativ til at afdække den enkelte elevs læsekompetencer gennem LUSmetoden. Af andre konkrete tiltag, som læsevejlederne satte i værk, kan fremhæves: Undersøge læsekulturen på skolen med henblik på at afdække om vi har en rød tråd om læsning gennem skoleforløbet? Lave en præsentation af læsekulturen/læsevejledernes rolle og præsentere den i fælles forum Sætte gang i inspirerende skriftsprogsstimulerende miljøer i klasserne Teste- samt evaluere sammen med de involverede lærere, hvordan får vi de svageste med og hvordan tilgodeser vi de dygtigste? 6

7 Kontakt til kollegerne via årgangsteams for at drøfte læsning der hvor det er vedkommende for dem. Er der fokus på forskellige læsestrategier og den faglige læsning eller er der brug for konkrete redskaber. Deltage i forældremøder hvor det er relevant Derudover har læsevejlederne en række andre opgaver, vejledning af elever, lærere og forældre, vejledning af IT-rygsækeleverne mv. Ad 4: Et 2-årigt projekt omkring teamudvikling blev afsluttet i skoleåret. Intentionen var bl.a. at udvikle selvstyringen, bevidstgøre om samarbejdsmetoder og strukturer mv. Projektet blev afsluttet med en række cafe-møder under overskriften Den røde tråd. Ad 5: Udviklingen af udendørsarealerne blev til dels sat i bero af økonomiske årsager. I SFO kompenserede man ved at satse på elevernes legeudvikling uafhængigt af faciliteterne. Det skete ved at bibringe eleverne en række legeaktiviteter, som de også kan anvende som frikvarterslege. Hen over de kommende år vil det dog være nødvendigt at tilføre området midler til vedligeholdelse af skolens legepladser. Ad 6: Skolens legepatrulje er virkelig blevet en succes. I en turnusordning er alle 300 elever i indskolingen tilknyttet ordningen. På instruktørsiden er interessen også stor. På hvervemødet i slutningen af skoleåret mødte ca. 70 interesserede elever fra årgang op, 58 af dem søgte efterfølgende om at komme i betragtning til de 28 instruktørjobs. I det kommende skoleår vil konceptet omkring legepatruljen blive udviklet og udvidet. I tilbageblikket over det forløbne skoleår skal også nævnes den økonomisk anstrengte situation i kommunen, der lagde sig som et tykt aktivitetsdæmpende tæppe hen over 7 måneder af skoleåret. Perioden var præget af stor usikkerhed og mange frustrationer. Der blev ikke tænkt mange store tanker i den periode. Selvom de bebudede besparelser på 10 % af budgettet blev reduceret til en tredjedel, så var sparekravene alligevel højere end nogensinde. Fra og med det kommende skoleår vil der være skåret ned på en lang række aktiviteter i og omkring undervisningen ligesom antallet af lærerstillinger vil være reduceret med godt 3 stillinger. Fra årsskiftet blev SFO-taksterne sat betragteligt op. Det har i den sidste halvdel af skoleåret betydet en reduktion på 20 % af tilmeldte børn i SFO 7

8 Kapitel 6 Indsatsområder i skolens udvikling 1. Indkøb af interaktive tavler til alle klasser 2. Fælles kompetenceudvikling omkring brugen af interaktive tavler organisering i team, fagteam, selvstudium fællesoplæg mv. 3. Elevernes undervisningsmiljø/etablering af et trivselsråd 4. Renovering af fysiklokalet 5. Energibesparende foranstaltninger 6. Udbygning af de fysiske rammer 7. Udvikling af specialundervisningsområdet 8. Fokusområder derudover: 14.september skolens fødselsdag: trivselsdag/aktivitetsdag hvor store og små elever blandes Fokus på projektopgaven i hele skoleforløbet hvordan arbejder vi med emnet i de 3 afdelinger Indeklimaet i klasserne, herunder arbejde med temperaturudsving/målinger i klasserne. Rengøring/oprydning hvordan kan vi skabe optimale betingelser Kapitel 7 SFO Mål- og indholdsbeskrivelse for Sct. Severin SFO. Mål- og indholdsbeskrivelse er i disse måneder (okt. nov ) ved at blive udfærdiget, på foranledning af kommunen og Undervisningsministeriet. Der har været nedsat en arbejdsgruppe af SFO- ledere fra kommunens SFO er. De har sammen med den pædagogiske konsulent udfærdiget et udkast til mål - og indholdsbeskrivelse for SFO. Dette udkast sendes i nær fremtid til høring i udvalget for Børn og familie, samt i skolebestyrelse og forældreråd. Når Mål- og indholdsbeskrivelsen er endelig vedtaget, er det de enkelte SFO er, der under de enkelte punkter beskriver, hvad der specielt skal lægges vægt på i deres SFO. 1) Hvad vægter vi specielt i vores SFO?.. og hvorfor? 2) Hvilke midler og redskaber vil vi bruge? 3) Hvilke rammer og struktur kræves? Lidt om Sct. Severin SFO s struktur og aktiviteter: Fritidsordningen består af 8 stuer ( og 2 kl.) og et klubafsnit ( kl). De 297 børn er fordelt over 5 afdelinger. 4 afdelinger med ca. 50 børn og klubafdelingen med ca. 90 børn. Der er ansat 1 leder, 1 souschef, 8 pædagoger, 8 medhjælpere, 1 studerende, 1 musikpædagog og 1 buschauffør. Da vi samarbejder meget omkring aktiviteter på tværs af afdelinger og stuer, kræves der koordinering og logistik. En uges uddrag af månedsprogrammet for november: 8

9 November 2009 Grundskema for stuer og klubben. Bemh. idræt gym. dgmh Bus 9. mandag Rød/gul. Vi starter på egen julekalender. L-blå: *Vi besøger skrotplads. hj Orange/pink: Vi laver lygter, hele ugen. (vi modtager gerne syltetøjsglas/marmeladeglas) Lilla: Vi ruller på Multibanen. (tag evt. egne med) Klub Vi har Halloween- og novemberhygge færdig kl ) Postmøde kl lilla l-blå besøger skrotplads. Hj tirsdag Orange kl. til svømning kl hj L-blå: Drengene fremstiller robotter. v/ Gitte Klub: Bustur til Vesterskoven. (med lidt klatreudstyr) V/DF-BM. Hj Postmøde kl Praktisk kl. 9 Blå Klub til Vesterskoven v/bjarne hj onsdag Rød/gul: Mulighed for at komme i værksted DGMH. v/calle L-blå: Drengene fremstiller robotter. v/ Gitte Lilla: Vi går i gymnastiksal. Orange: * Tur til Tørning med bål. hj Postmøde kl Medhjælper kursus 9-12 lilla Rød Orange Tørning hj torsdag Rød/gul: Vi holder fødselsdag for novemberbørn. L-blå: Drengene fremstiller robotter. v/ Gitte Blå: * Piger på tur til Tørning Mølle. (LN- ) hj Pink: Mulighed for at komme i værksted DGMH. v/calle Lilla: Vi bager til mandag. Klub: Kin-ball v/mm-bm Postmøde kl Pink Blå Tørning Mølle Hj fredag Rød/gul: Vi har legetøjsdag. L-blå: Drengene fremstiller robotter. v/ Gitte Klub: Vi har legetøjsdag. Bønnestagsm kl Familieskattejagt. Starter fra stuen kl. 13 slut kl. 15 * = skal med tur Uddrag af rød stue s program for uge 46. November 2009 Rød stue 9. mandag Vi starter på egen julekalender. 10. tirsdag Musik: hold 2 (1a): kl hold 3(2.a): kl onsdag Mulighed for at komme i værksted DGMH. v/calle 12. torsdag Vi holder fødselsdag for novemberbørn. 13. fredag Vi har legetøjsdag. 14. lørdag Familieskattejagt. Starter fra stuen kl. 13 slut kl. 15 Musikband: Udover aktiviteter i det månedlige grundskema har vi 15 band, som på skift øver en gang om ugen. Bandene afholder 3 koncerter i fællesskab i løbet af skoleåret. Ofte kombineres koncerterne også med teater, så vi får nogle musicallignende opførelser for forældre og børn. Pædagogiske overvejelser: De overvejelser, der ligger til grund for aktiviteterne i SFO, er selvfølgelig affødt af vores målsætning, 9

10 punkt 1 til 3 (den gamle Mål- og indholdsbeskrivelse). Men alfa og omega for at lave en god og indholdsrig SFO er selvfølgelig, at have en målsætning og have gode forhold ude og inde. Men det allervigtigste er dog, at der er et kvalificeret personale, der brænder for arbejdet i SFO. Forældresamarbejde: Overordnet har vi et forældreråd, der mødes et par gange om året. Derudover har vi forældremøder, samt forældresamtaler sammen med børnehaveklasselederne. Desuden har vi forældrearrangementer med teater, musik, familieskattejagt, åbent hus, julekomsammen og stor udendørs sommerfest med koncert og forskellige boder, børnene kan prøve. Arrangementer for børn: Udover ovenstående arrangementer har vi for børnene: Sjov- og balladedag, Luciaoptog, julekoncert, vintertræf for de ældste, fastelavnsfest, aktivitetsdag sammen med skolen og karneval. Betydning: Alle disse arrangementer for både børn og voksne er med til at styrke sammenholdet mellem børnene og forældrene på tværs af klasser og stuer. Arrangementer og aktiviteter på tværs af stuerne er også med til at styrke personalets sammenhold, Følelsen af at vi er en stor familie, vi tager hånd om hinanden og hjælper hinanden. -- Et personale, der trives, er en forudsætning for at lave en god SFO! Tid til barnet i hverdagen: Der er 1 pædagog og 1 pæd. medhjælper på hver stue, dvs. 2 voksne til børn. På den måde sikrer vi, at der er en rimelig børn-voksen kontakt. Derudover holder pædagoger og klasselærer samtaler omkring det enkelte barn. Pædagogerne og skolepsykologen har månedlige møder, hvor man drøfter og laver supervision omkring børn med vanskeligheder. På det månedlige personalemøde, har vi også et fast punkt, der hedder børn. Er der noget akut om det enkelte barn, så har alle pædagogerne postmøde hver dag. Er der et barn, der har en dårlig dag, har vi mulighed for at tilbyde barnet at komme med på tur, f.eks. sammen med en anden stue. Desuden har vi et værksted i Den gamle mands have, hvor vi også kan lave en aflastning, så barnet får en positiv oplevelse. Dagens rytme: 2 medarbejdere møder ind til morgenvagt kl Her er de indtil kl. 8.10, hvor børnene starter i skolen. Klokken 12 starter postmødet for pædagoger møder pæd. medhjælpere på stuerne og gør klar til eftermiddagens aktiviteter, samt henter madpakker og børn i skolen. Klokken 13 går eftermiddagens program i gang, som så kører indtil 15.45, hvor der ryddes op og børnene samles centralt i lukkeren. Her er der 2 voksne frem til kl. 17. Personalets hverdag: Som i andre SFO er er det de klassiske morgengøremål med at stole ned og i øvrigt gøre klar til, at børnene kommer. Klokken 8.10 har personalet så fri frem til Dog møder hele personalet kl. 9.00, 2 tirsdage om måneden for at lave praktisk arbejde inde og ude. De sidste 2 tirsdage om måneden mødes de kl. 10 for at holde personalemøde og stue/afdelingsmøder. Fra kl. 12. til kl er der postmøder med pædagogerne. Fra kl sker en briefing af stuens medhjælper. Børnene kommer fra skolen kl , og der krydses af, inden aktiviteterne går i gang. Kl slutter aktiviteterne, eller man kommer hjem fra tur. Så ryddes der op og de børn, der skal være i SFO fra kl , følges i lukkeren. Visioner Vores visioner er at kunne fortsætte vores nuværende aktiviteter med teater, musik, aktivitetsture med bus o.s.v. Desuden er det vores vision at løfte vores legepladser, så de bliver inspirerende og er med til at give børnene udfordring og motion. Vores vision er også, at personalet skal være igangsættende i forhold til lege ude og inde. Mange børn og voksne er blevet analfabeter i forhold til lege. Det vil vi rette op på bl.a. ved at styrke personalets kendskab til lege. Legen kan nemlig være med til at løfte børn og unges sociale og motoriske udvikling, desuden er legen med til at styrke fællesskabet og skaber glæde på tværs af alder og køn. Vi har også budt ind på Tidlig SFO, da vi mener at en Tidlig SFO start i maj kan være med til at skabe en blidere overgang fra børnehave til SFO og skole. Forarbejdet har været meget kort (1 måned), så det har været svært at inddrage børnehaverne i det omfang, det var ønskeligt. 10

11 Kapitel 8 Overordnet status og konklusion Kvalitetsrapporten fortæller om en skole i god udvikling. Elevgrundlaget er stabilt, forældrekredsen er positiv og interesseret, fagligheden er høj, og der arbejdes engageret og vedholdende med at videreudvikle skolen i en god retning. Bærende for denne gode udvikling er skolens medarbejdere. Arbejdsglæden, engagementet og trivslen blandt medarbejderne i dagligdagen er en meget væsentlig faktor for, at skolen er velfungerende og i en god gænge til gavn for den enkelte elevs udvikling og trivsel. Med venlig hilsen Ole Frier-Meineche Skolebestyrelsesformand Erling Conradsen Skoleinspektør 11