Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats"

Transkript

1 Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats En artikel om den optimale helhedsorienterede indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug hvem gør hvad, hvornår og hvordan iværksættes det i praksis? Vinder af Helsefondens prisopgave Udarbejdet af Pauline Hagensen, Jesper Henriksen og Ivan Christensen, Socialt Udviklingscenter SUS.

2 2

3 Indholdsfortegnelse Hvem er mennesker med dobbeltdiagnose? s. 4 Hvad er udfordringerne? s. 6 Hvad er formålet med indsatsen? s. 10 Hvad er løsningen på den tværfaglige udfordring? s. 12 Hvori ligger den metodiske løsning? s. 16 Hvor ligger den organisatoriske løsning? s. 20 Hvad er løsningen i forhold til koordination og samarbejde? s. 22 Et case-eksempel på en ideel dobbeltdiagnoseindsats s. 26 Konklusion s. 30 3

4 Hvem er mennesker med dobbeltdiagnose? 4

5 Mennesker med dobbeltdiagnose er langt fra en homogen gruppe, og de udgør en stor tværfaglig udfordring blandt andet for behandlingssystemet. Officielt defineres dobbeltdiagnose som en samtidig forekomst hos den samme person af forstyrrelser forårsaget af brug af et psykoaktivt stof og andre psykiske forstyrrelser (WHO 1995) 1. Afgrænsningerne af både misbruget og sindslidelsen kan være flydende og svære for behandlingssystemet at se og bruge, ligesom der kan være stor forskel på graden og selverkendelsen af misbruget og den psykiske sygdom. Dertil kommer, at mennesker med sindslidelse og misbrug desværre tit har sociale og økonomiske problemer. Det drejer sig fx om kriminalitet, hjemløshed, ensomhed og arbejdsløshed. Undersøgelser 2 har tilmed vist, at også behandlingssystemet bruger dobbeltdiagnosebegrebet forskelligt. Nogle fagpersoner bruger fx begrebet til at beskrive forekomsten af to typer sindslidelser hos én og samme person, og mange kender slet ikke begrebet. Nogle tilbud sætter en ære i ikke at sætte deres brugere i bås ved ikke at hæfte sig ved diagnoser, og andre indsatser har ikke fagligheden til at diagnosticere brugerne. Der er tegn på, at gruppen af mennesker med dobbeltdiagnose er forholdsvis stor i Danmark såvel som i andre lande. En helt ny spørgeskemaundersøgelse henvendt til alle landets kommuner 3 viser, at gruppen gennemsnitligt udgør 0,4 % af indbyggerne, hvilket giver et skøn på mennesker med dobbeltdiagnose i Danmark. Disse tal siger dog kun noget om de mennesker med dobbeltdiagnose, der er kendt i kommunerne. Reelt er tallet sandsynligvis højere. Oplevelsen i kommunerne er, at antallet af borgere med dobbeltdiagnose er stigende, og at der især er kommet flere unge med dobbeltdiagnose de seneste år, men at det kan hænge sammen med et øget fokus på gruppen. I interview giver kommunerne udtryk for, at de ofte kun kender sindslidelsen i kommunen, selvom der er mistanke om misbrug. Nogle kommuner har en lidt større andel borgere med dobbeltdiagnose end andre, men undersøgelsen viser, at hverken kommunens størrelse eller regionen har signifikant betydning for, hvor stor en andel gruppen udgør af kommunernes borgere. I Københavns Kommune vurderer man fx, at borgere med dobbeltdiagnose udgør 1 % af samtlige borgere, men der er langt mindre kommuner, der skønner at have en større andel borgere med dobbeltdiagnose. Således er mennesker med dobbeltdiagnose velkendte i store, i mellemstore, som i små kommuner. Men udfordringerne er forskellige... 1 WHO: Lexicon of alcohol and drug terms, Genève, Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet,

6 6 Hvad er udfordringerne?

7 De professionelle giver udtryk for, at det kan være en stor udfordring overhovedet at få mennesker med dobbeltdiagnose i behandling, fordi de mangler sygdomserkendelse eller skammer sig over misbruget 4. Et andet alvorligt problem for især de små kommuner er, at nogle mennesker med dobbeltdiagnose ikke tager imod den tilbudte behandling, fordi der simpelthen er for stor afstand til de rette tilbud 5. Fagpersonerne mener derfor, der er behov for mere opsøgende arbejde, hvor man får mennesker med dobbeltdiagnose hurtigere ind i systemet. I den forbindelse ville en særlig indsats overfor unge mennesker med dobbeltdiagnose være gavnlig. Gruppen af mennesker med dobbeltdiagnose fylder dog allerede meget i behandlingssystemet med sine forskelligartede problemstillinger og kan gøre det svært at behandle andre brugere i samme tilbud. Gruppen er kendt i mange forskellige former for tilbud såsom væresteder, SKP-ordninger, misbrugsbehandlingssteder, psykiatriske afdelinger, botilbud, herberg, jobcentre og bostøtteordninger 6. Eller også falder borgerne med dobbeltdiagnose mellem to stole, fordi de slet ikke passer ind i nogen behandlingstilbud. Nogle tilbud til mennesker med sindslidelse tillader fx ikke brugere med misbrug, og på misbrugsbehandlingsstederne tager man ikke hensyn til sindslidelsen eller mener, at den skal behandles før der kan tages hånd om misbruget. Manglen på en helhedsorienteret behandling er et stort problem, fordi sindslidelsen og misbruget ofte er tæt forbundet og derfor kræver samtidig behandling. I forbindelse med den helhedsorienterede indsats møder de små og store kommuner forskellige udfordringer 7. De store og mellemstore kommuner har oftest tilbud til mennesker med dobbeltdiagnose (og heriblandt integrerede tilbud der både tager sig af sindslidelsen og misbruget), men der er stadig behov for at forbedre samarbejdet mellem de forskellige tilbud og fagpersoner også i forhold til borgernes sociale og økonomiske problemer. De små kommuner savner derimod at kunne tilbyde integreret og specifik dobbeltdiagnose-behandling tættere på borgeren, blandt andet fordi der ikke er plads nok i de eksisterende tilbud og på grund af afstanden beskrevet ovenfor. Således ses en stor forskel mellem store og små kommuner på både typen af behandling, der tilbydes, og antallet af mennesker med dobbeltdiagnose, der ikke modtager behandling. Mens de store og mellemstore kommuner fx benytter sig af botilbud, bruger de mindre kommuner oftere støtte i borgernes eget hjem. Men generelt for alle typer kommuner gælder, at man savner helhedssyn på borgerne med dobbeltdiagnose og, at man oplever en tendens til, at indsatsen tager udgangspunkt i de tilbud man har, frem for ud fra borgernes behov. 4 Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet, Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, Ibid. 7 Ibid. Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet,

8 En helhedsorienteret indsats for mennesker med dobbeltdiagnose stiller store krav til fagpersonerne i forhold til viden om andre områder end lige deres eget felt eller til et godt samarbejde med og brug af andre fagpersoners viden. Undersøgelsen fra viser, at 4 ud af 5 indsatser på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet ikke diagnosticerer sindslidelser, mens 2 ud af 3 indsatser ikke udreder misbrug i forhold til mennesker med en dobbeltdiagnose. Tallene kan ses som indikation for, at man kun i begrænset omfang har fokus på de komplekse årsager, der er en del af baggrunden for, at mennesker med dobbeltdiagnose ofte ikke modtager den korrekte indsats. Den samme undersøgelse viser desuden, at der er tale om en stor metodepluralisme både i forhold til at udrede borgernes situation og i forhold til at intervenere for at ændre borgerens situation. Kontakten mellem de forskellige indsatser er oftest karakteriseret ved ad hoc møder og kontakt af skriftlig eller telefonisk art, hvilket kan tolkes som tegn på manglende systematik i samarbejdet fagpersonerne imellem. For eksempel finder næsten halvdelen af indsatserne den viden, de får om borgernes sundhedsmæssige behandling, utilstrækkelig ved visitationen af nye brugere med dobbeltdiagnose. 4 ud af 10 tilbud finder den viden, de får om den sociale indsats, utilstrækkelig. Også handleplanerne for den fremtidige indsats opleves ofte som utilstrækkelige af fagpersonerne. 8 Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND,

9 9

10 Hvad er formålet med indsatsen? 10

11 I Danmark har tilbud til dobbeltdiagnosticerede ikke været et lovbestemt krav til hverken stat, regioner eller kommuner, og området har båret præg af enkeltpersoners engagement og viden omkring målgruppens behov 9. Nogle områder af landet har ikke haft særlige tiltag, andre har haft et meget veludviklet netværk af tilbud. Ansvaret for behandling af alkohol og stofmisbrug var tidligere delt mellem kommuner og amter. I 1996 overtog amterne hele ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen, og i 2007 overgik ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen til kommunerne (Lov om social service 101). Ansvaret for den psykosociale del af stofmisbrugsbehandlingen hører under Socialministeriet. Den medicinske behandling af stofmisbrug hører imidlertid fortsat efter strukturreformen under sundhedsloven, men varetages af kommunerne ( 141 og 142). Behandling af alkoholmisbrug har i Danmark tradition for at høre under sundhedsloven, men ansvaret for alkoholmisbrugsbehandlingen har siden begyndelsen af 90erne primært været en kommunal opgave. Akut afgiftning og abstinensbehandling har dog fortsat til dels været en amtslig og senere en regional opgave. Der ligger med andre ord også en udfordring i at få staten, regionerne og kommunerne til at spille godt sammen. Dobbeltdiagnosepatienterne kom først på den danske finanslov i Efter psykiatriaftalen for med overskriften Fra mursten til indhold har man med flere tiltag i Danmark forsøgt at kvalitetsudvikle og udbygge tilbuddene til mennesker med sindslidelse med en særlig indsats overfor mennesker med dobbeltdiagnose 10. Ikke desto mindre viser en undersøgelse fra , at kun 3 ud af 75 adspurgte tilbud siger, at de har et helhedsorienteret formål med deres indsats, som både tager sig af brugernes misbrug og sindslidelse. Derimod beskrives formålet med behandlingen af mennesker med dobbeltdiagnose oftere som at være: 1) opsøgende arbejde, 2) at øge brugernes livskvalitet eller 3) at behandle for eller afvænne brugerne for deres misbrug. En skandinavisk undersøgelse fra viser, at man i Danmark på det specialiserede område overvejende har tilbud til mennesker med dobbeltdiagnose, hvis primære funktion er bostøtte og bofællesskab. Sekundært tilbydes længere døgnophold til behandling. Derudover er der en hel del bostøtte, opsøgende arbejde, og nogle tilbud karakteriserer en af sine primærfunktioner som dagbehandling. Målene for ophold i botilbud er overvejende stabilisering. Dog angiver 1/3 af de danske botilbud, at et af de primære mål for opholdet er behandling. Langt den overvejende funktion hos de ambulante tilbud i Danmark er ligeledes bostøtte, ca. 25 % har dagbehandlings- eller opsøgende funktioner som en vigtig bestanddel. De primære mål for kontakt med de ambulante tilbud angives hos 50 % af de danske tilbud som stabilisering og hos 25 % som behandling og/eller udredning. 9 Sønderby, L., Aakerholt, A., Merinder, L. & Ravens, B.: Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien NOPUS, Merinder, L.: Dobbeltdiagnose i Danmark i: Pallesen, J., Løkke, K., Schriwer, T. & Merinder, L. (red.): Dobbeltdiagnose håb afklaring handling. En antologi. Århus Universitetshospital Risskov. Team for Misbrugspsykiatri, Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, Sønderby, L., Aakerholt, A., Merinder, L. & Ravens, B.: Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien NOPUS,

12 Hvad er løsningen på den tværfaglige udfordring? 12

13 Den tværfaglige udfordring i støtten til mennesker med dobbeltdiagnose synes ved første blik at kunne formindskes betydeligt ved at forbedre oplysningen om sammenhængen mellem misbrug og sindslidelse samt om interventionsmetoder på såvel grunduddannelserne i social- og sundhedsfagene som på efteruddannelseskurser og i vejledningshæfter, oplysningskampagner med mere (baseret på en grundig forskning). Det er utopisk og unyttigt at gøre alle fagpersoner på social- og sundhedsområdet til dobbeltdiagnoseeksperter, men en bredere indføring i emnet skulle kunne gøre det lettere for fagpersonerne at bruge hinandens ekspertiser, tolke diagnoser samt at forstå og følge andre fagpersoners metoder. Alene det at blive enige om brugen af dobbeltdiagnosebegrebet vil bidrage til et fælles fokus i indsatsen. Fagpersoner, der arbejder med mennesker med dobbeltdiagnose i kommunerne, har foreslået oprettelsen af et fast kontaktpersonsystem til mennesker med dobbeltdiagnose på kommunalt niveau 13 ; således at én person med særlig faglig viden om dobbeltdiagnoser følger borgeren gennem hele behandlingen i måske flere forskellige tilbud. Til denne funktion kunne man oprette en særlig dobbeltdiagnose-kontaktperson linje på social- og sundhedsuddannelserne. Da dobbeltdiagnose-kontaktpersonerne skulle være tovholdere i forhold til de forskellige fagpersoner, der deltager i behandlingen af personerne med dobbeltdiagnose, ville det også være oplagt, at de havde ansvaret for, at den sociale handleplan (Lov om Social Service 141) er velkendt og bliver brugt som koordinerende værktøj i indsatsen. Problemet med handleplanerne idag synes netop at være, at der ikke udpeges én ansvarlig. Dobbeltdiagnose-kontaktpersonerne burde ligesom støtte- og kontaktpersonerne til mennesker med sindslidelse kunne findes i selv de små kommuner, da en vigtig del af funktionen er at opsøge og motivere til behandling. Men i sammenligning med de andre støtte- og kontaktpersoner bør de have en mere aktiv rolle i den efterfølgende indsats eller behandling, så de øvrige fagpersoner konstant melder tilbage til dem med information om, hvordan indsatsen forløber. Kontaktpersonen kan så fortælle om øvrige behandlingstiltag og eventuelt bede indsatserne om at tage kontakt til hinanden. På den måde ville dobbeltdiagnose-kontaktpersonerne garantere det tværfaglige samarbejde. Udover en generel forbedret viden om dobbeltdiagnoser og oprettelsen af et dobbeltdiagnose-kontaktpersonsystem viser flere undersøgelser 14, at man med fordel kunne oprette flere tilbud særligt målrettet dobbeltdiagnose-patienter, hvor man både behandler sindslidelsen og misbruget, og hvor eksperter på de forskellige områder arbejder side om side. Disse integrerede tilbud skulle være botilbud til en intensiv behandling, som så senere kan følges op med en efterbehandling ved en løsere tilknytning til stedet. Det 13 Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet, Ibid. Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND,

14 foreslås, at hver region som minimum opretter et men gerne flere - af sådanne tilbud. Ved placeringen af tilbuddene er det vigtigt at prioritere gode transportforbindelser og minimumsafstande til udkantsområderne, så en lang transportvej ikke bliver afgørende for, om man modtager behandling eller ej. Det er stadig vigtigt at være opmærksom på, at selv integrerede tilbud særligt målrettet mennesker med dobbeltdiagnose bør samarbejde med andre instanser såsom jobcentrene og brugernes kommunale sagsbehandlere, hvilket oprettelsen af dobbeltdiagnosekontaktpersonsystemet i så fald må sikre. 14

15 15

16 Hvori ligger den metodiske løsning? 16

17 En række studier har dokumenteret effekten af forskellige indsatstyper for mennesker med dobbeltdiagnose. Der skelnes i forskningen mellem seriel behandling (hvor først den ene lidelse behandles), parallel behandling (behandling af begge lidelser simultant) og integreret behandling (behandling af begge lidelser sideløbende). Der er stigende konsensus om, at den integrerede behandling er den mest effektive 15. Undersøgelser viser, at denne tilgang forebygger organisatoriske og administrative fejlvurderinger sammenlignet med øvrige tilgange, ligesom koordineringsbehovet mellem forskellige leverandører undgås, da indsatsen samles hos en enkelt leverandør. Endelig er fordelen ved den integrerede behandling, at begge lidelser behandles samtidigt. Af særlige integrerede indsatser kan blandt andet nævnes Integrated Dual Diagnosis Disorders Treatment Model (IDDT) 16. Modellen har et helhedsorienteret sigte og består af forskellige komponenter: Behandlingsteam, der består af brugeren selv, omsorgsgivere/pårørende, psykiater, sygeplejersker, case-manager mm. Socialpsykiatri 4-trins behandlingstilgang: Engagering, overtalelse, Aktiv behandling og forebyggelse af tilbagefald Klinisk undervisning Integreret forskning og evaluering af modeller IDDT har vist positive udfald i forhold til misbrug, psykiske symptomer, boligsituationen, antallet af indlæggelsesdage og kriminalitet. En anden integreret indsats har også dokumenterede positive effekter. Det drejer sig om The Comprehensive, Continuous, Integrated System of Care (CCISC). Modellen indeholder støtte i hjemmet, medicinsk behandling, rådgivning, psykiatrisk/psykologisk vurdering, erhvervsmæssig støtte og systematiske udskrivningsplaner. Effekten af indsatsen er en forbedring af borgernes situation i forhold til boligsituation, beskæftigelsesstatus, psykiatriske symptomer, misbrug og øget brugertilfredshed 17. I forskningen skelnes der også mellem behandlingsindsatser, som er henholdsvis individuelle, gruppeorienterede, familierettede samt indsatser rettet mod særlige grupper, fx unge med dobbeltdiagnose. Af udvalgte resultater kan nævnes, at der har vist sig gode resultater med motiverende interview, hvor formålet er at få borgeren til at forstå indvirkningen af misbrug på hans eller hendes liv. Den positive effekt opnås ved at kombinere de motiverende interview med relevante behandlingsmetoder set i forhold til borgerens motivationsniveau. Blandt andet har denne strategi været frugtbar i forhold til unge, hvor det er 15 Mueser K.T. et al. 2005: Psychosocial interventions for adults with severe mental illnesses and co-occurring substance use disorders: a review of specific interventions. Journal of Dual Diagnosis. 1(2), s.57-82; Dumaine M.L. 2003: Meta-analysis of interventions with co-occurring disorders of severe mental illness and substance abuse: implications for social work practice. Research on Social Work Practice 13(2), s ; Bender K. et al. 2006: Treatment effectiveness with dually diagnosed adolescents: a systematic review. Brief Treatment and Crisis Intervention 6(3), s ; Barrowclough C. et al. 2006: Treatment development for psychosis and co-occurring substance misuse: a descriptive review. Journal of Mental Health. 15(6), s ; Crome I.B. et al. 2009: SCIE Research briefing 30: The relationship between dual diagnosis: substance misuse and dealing with mental health issues, Social Care Institue for Excellence, SCIE; Mueser K.T. & Linderoth L. 2006: Integrert behandling: av rusproblemer og psykiske lidelser. Universitetsforl. Oslo. 16 Reyes C.M. & Ronis R.J. 2006: Statewide implementation of integrated dual disorders treatment: the psychiatrist s role. Journal of Dual Diagnosis 3(1), s Minkoff K. & Cline C.A. 2004: Developing welcoming systems for individuals with co-occuring disorders: the role of the comprehensive Continuous Integrated Systems of Care model. Journal of Dual Diagnosis 1(1), s

18 blevet kombineret med en tværfaglig indsats og inddragelse af den unge og dennes pårørende 18. I forhold til mennesker med misbrug af alkohol og sindslidelse viser undersøgelser, at kombinationen af motivationsarbejde og kognitiv adfærdsterapi er hensigtsmæssig 19. Generelt er der en del studier særligt med hospitalsindlagte patienter som viser gode resultater af indsatser, hvor der arbejdes med kognitiv adfærdsterapi 20. Et eksempel er på en sikret afdeling, hvor 22 mænd har fået kognitiv adfærdsterapi som gruppebehandling. En anden undersøgelse af skizofrene patienter viser signifikant forbedret funktionsniveau i forhold til symptomer, misbrug og funktionsniveau sammenlignet med en kontrolgruppe 21. Af danske undersøgelser kan blandt andet nævnes et studie fra Sankt Hans Hospital, som viser, at kognitiv miljøterapi giver en forbedring af patienternes situation i forhold til psykiske symptomer og funktionsniveau samt nedsat misbrug 22. En anden undersøgelse af psykoedukation kombineret med social færdighedstræning viser, at brugerne af et samværs- og aktivitetstilbud har fået styrket deres redskaber til at sige fra i pressede situationer og situationer, hvor de tilbydes rusmidler 23. Flere undersøgelser af psykoedukation viser, at en stor andel af patienterne reducerer eller helt holder med misbrug 24. Der er få effektstudier af sociale tilbud i forskningslitteraturen, hvilket blandt andet hænger sammen med forskellige fagtraditioner. En undersøgelse tegner et overblik over en række eksisterende studier af socialarbejderens rolle i behandlingen af mennesker med misbrug. Her findes en række anbefalinger til vurdering og planlægning af indsatsen: Opsøgende indsats Engagering fx ved casemanagement-modellen Udarbejd realistiske mål for indsatsen Koordiner indsatsen og husk at inddrage de pårørende Langtidsbehandling 25 Mueser 26 har gennemgået 10 kontrollerede studier af botilbud. Det viser sig, at de mest effektive botilbud er 18 Dumaine M.L. 2003: Meta-analysis of interventions with co-occurring disorders of severe mental illness and substance abuse: implications for social work practice. Research on Social Work Practice 13(2), s Barrowclough, Se også Kirkehei I, Leiknes KA, Larun L, Hammerstrøm KT, Bramness JG, Gråwe RW, Haugerud H, Helseth V, Landheim A, Lossius K, Waal H. 2008: Dobbeldiagnose alvorlig psykisk lidelse og ruslidelse. Del 2 Effekt av psykososial behandling. Oslo: Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Rapport nr Se fx Morris C. & Moore E. 2009: An evaluation of group work as an intervention to reduce the impact of substance misuse for offender patients in a high security hospital. Journal of Forensic Psychiatry and Psychology 20(4), s ; Lykke J, et al. 2007: Evaluering af Kognitiv Miljøterapi af dobbeltdiagnose patienter: rapport. Psykiatrisk Center Sct. Hans. Roskilde. 21 Ivanov D. et al. 2003: Cognitive-behavioural therapy and motivational intervention for schizophrenia and substance misuse: 18-month outcomes of a randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry 183(11), s Lykke J, et al. 2007: Evaluering af Kognitiv Miljøterapi af dobbeltdiagnose patienter: rapport. Psykiatrisk Center Sct. Hans. Roskilde. 23 Pallesen J. & Søberg H. S. 2008: En vej til et bedre liv: - evalueringsrapport fra et projekt i Rosenhuset, Odder Kommune Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital. Risskov. 24 Fx Owen R. et al. 2008: Addressing substance misuse in a medium secure unit. Drugs and Alcohol Today 8(3), s Dumaine M.L. 2003: Meta-analysis of interventions with co-occurring disorders of severe mental illness and substance abuse: implications for social work practice. Research on Social Work Practice 13(2), s Mueser K.T. et al. 2005: Psychosocial interventions for adults with severe mental illnesses and co-occurring substance use disorders: a review of specific interventions. Journal of Dual Diagnosis. 1(2), s

19 integrerede tilbud, der er fleksible i forhold til regler, og som er af en vis varighed. Andre undersøgelser viser, at det såkaldte Assertive Community Treatment (ACT) har en positiv effekt i forhold til boligsituationen, men også at denne tilgang skal suppleres med andre tiltag, hvis man fx ønsker at reducere misbruget 27. Et studium har samlet fællestrækkene ved effektiv behandling i forhold til unge med en dobbeltdiagnose. På den baggrund gives blandt andet følgende anbefalinger: Udredning skal være af længerevarende karakter og skal inddrage den unge og dennes pårørende. Indsatsen skal være integreret. Netværket skal inddrages i behandlingen 28. Tages forskningens anbefalinger for pålydende er en anbefaling således, at kommuner og regioner i Danmark gennemfører målrettede metodiske integrerede indsatser som fx IDDT eller CCISC rettet mod mennesker med dobbeltdiagnose. En anden anbefaling er at støtte udbredelsen af motiverende interview kombineret med andre intervenerende metoder, fx af kognitiv karakter 29. Specifikt på det sociale område peger forskningen blandt andet på opsøgende indsatser, integrerede botilbud, casemanagement samt generelt metodiske indsatser af længerevarende karakter. Overfor gruppen af unge med dobbeltdiagnose er det blandt andet væsentligt at inddrage den unge, de pårørende og netværket i indsatsen. 27 Morse G.A. 2008: Integrated treatment for homeless clients with dual disorders: a quasi-experimental evaluation. Journal of Dual Diagnosis 4(3), s Bender K. et al. 2006: Treatment effectiveness with dually diagnosed adolescents: a systematic review. Brief Treatment and Crisis Intervention 6(3), s Undersøgelsen Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, 2009, dokumenterer, at såvel motiverende interview som kognitive tilgange er at finde i den danske indsats på området. 19

20 Hvor ligger den organisatoriske løsning? 20

21 I undersøgelsen af de danske kommuners indsats for mennesker med dobbeltdiagnose findes en række anbefalinger til at styrke de organisatoriske udfordringer i indsatsen for mennesker med en dobbeltdiagnose: Et forbedret samarbejde på tværs af faggrupper, fx således at medarbejdere på tværs af afdelinger og organisatoriske inddelinger rent fysisk sidder sammen i hverdagen. Formalisering af samarbejdet mellem aktørerne i indsatsen. Fx i Norge og Sverige er der positive erfaringer forbundet med organiseringen af faste møder mv. mellem afdelinger og aktører. Midtvejshuse et tilbud, der kan fungere som brobygger mellem den sociale-, beskæftigelsesmæssige og behandlingsmæssige indsats. Det skal være huse, hvor det er muligt i perioder at fokusere på sundhedsmæssige problemstillinger, i andre perioder på beskæftigelsesproblematikker. Ved at etablere midtvejshuse kan man forebygge, at borgeren skal løbe fra Herodes til Pilatus. Tanken er, at midtvejshusene er for dem, som kan klare sig selv, og dem som har brug for mere eller mindre støtte i perioder. Sammenlægning af socialpsykiatri og misbrugscenter med henblik på at styrke samarbejdet mellem væresteder og udgående medarbejdere. Internt i kommunerne peges der på, at samarbejdet halter mellem beskæftigelsesafdelingen og socialpsykiatrien/misbrugscentret 30. Som løsning på det problem peges der på, at kontaktpersoner i højere grad fungerer som brobyggere mellem afdelingerne. Flere kommuner peger på udfordringer i samarbejdet mellem den regionale psykiatri og den kommunale indsats. Det skyldes blandt andet, ifølge kommunerne, at psykiatrien er økonomisk trængt, hvorfor man udskriver mennesker med dobbeltdiagnose med henvisning til, at man ikke kan behandle deres misbrug. En anden årsag er de forskellige tilgange. Tendensen er, igen ifølge kommunerne, at man i psykiatrien fastholder borgerne med dobbeltdiagnose i sygdom og dårligdom, mens man fx i jobcentrene fokuserer på borgerens ressourcer og kompetencer. Herudover er det væsentligt at fremhæve, at undersøgelser viser, at det er muligt at forbedre indsatsen ved at ansætte sygeplejersker specialiseret i psykiatri fx i misbrugsbehandlingen samt tilknytte psykiatere i forbindelse med udredningen af stof- og alkoholmisbrugere, når de visiteres i til misbrugsbehandling 31. På den måde kan der sættes fokus på den integrerede behandling, som tager hånd om både misbrug og sindslidelse. Der tegner sig et generelt billede af et behov for at afprøve nye løsningsmodeller for at styrke organiseringen af indsatsen mellem kommunale afdelinger og den regionale behandlingspsykiatri. 30 Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet, Christensen og Hagensen, 2009 samt Frederiksen, K., Laugesen, H., Clausen, N.T., m.fl.: Projekt Bedre Udredning kvalitet i den psykiatriske udredning af sindslidende misbrugere. Århus Kommune,

22 Hvad er løsningen i forhold til koordination og samarbejde? 22

23 Det er et vilkår i indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnoser, at der er mange forskelligartede støttebehov. Det betyder, at der er behov for flere forskellige indsatser, ligesom det gør, at der er mange aktører involveret i indsatsen. Borgeren med dobbeltdiagnose kan have svært ved at forholde sig til mange forskellige personer. Fagpersonerne kan miste overblikket over, hvem der gør hvad, og der kan opstå modsatrettede mål og handlinger i indsatsen. Heri ligger et stort paradoks i indsatsen: Flere indsatser, og dermed større ressourceforbrug, fører til dårligere resultater for borgeren! (Se illustartion nederst på denne side) Den samlede indsats skal således forholde sig til det paradoks, at mange indsatser både kan være en del af løsningen, men også kan være en del af problemet. Et vigtigt element i at trække den samlede indsats i retning mod løsning og væk fra problemskabelse er koordination af indsatsen. Der kan i særlig grad peges på fire steder, der kan gribes ind i forhold til det nuværende system. For at præcisere mulighederne for forbedret koordination beskrives herunder et generaliseret sagsforløb, som det kunne se ud i det nuværende støtte- og hjælpesystem. Forløbet er også illustreret i figuren på side 24. En borger kommer i kontakt med det offentlige system. Den første kontakt vil som oftest handle om et konkret problem, som kun udgør en lille del af borgerens samlede situation. Det kan handle om beskæftigelsessituationen, det kan handle om misbrug og så videre. Der vil typisk herefter i den del af systemet, som borger har fået kontakt til, ske en afdækning af borgerens problemer. Afdækningen vil dog kun have fokus på de problemstillinger, som den specifikke del af det offentlige system, som borger har kontakt med, kan tage sig af. Her kan indsatsen forbedres (se tekst i figuren side 24). Når borgerens problemstillinger er afdækket (stadig kun i forhold til de specifikke problemstillinger, som det specifikke tilbud kan hjælpe i forhold til), får borgeren tilbudt en given støtte. Når denne er iværksat, vil leverandøren af støtten ofte efter et stykke tid opleve, at borgeren har behov for yderligere støtte, som ikke kan gives inden for rammerne af den allerede bevilligede støtte. Derfor henvises til et andet tilbud. Her starter indsatsen så forfra med afdækning og efterfølgende indsats. Her kan indsatsen forbedres ved, at det tilbud, der først har kontakt med borgeren, påtager sig en koordinerende rolle, indtil andet er aftalt med borgeren og de andre tilbud, som borgeren modtager (se tekst i figuren side 24). Når borgeren modtager flere forskellige tilbud, som for eksempel en beskæftigelsesindsats i jobcenteret, en familiemæssig indsats med en hjemme-hos er, en socialpsykiatrisk indsats med en bostøtte, en ambulant behandlingsindsats i distriktspsykiatrien og en Problemskabelse Mange indsatser Bedring for borgeren 23

24 Borger med komplekse støttebehov Ved første udredning af borger og vurdering af støttebehov kan der arbejdes med en større opmærksomhed i forhold til støttebehov på andre områder. Der kan arbejdes med at bruge bredere udredningsværktøjer og med lettere adgang til råd og vejledning fra andre systemer. Borger får kontakt med organisatorisk differentieret system Borger bliver partielt udredt Borger modtager indsats i forhold til begrænset del af det samlede støttebehov Systemet identificerer flere støttebehov Første gang der identificeres yderligere støttebehov, kan der arbejdes med en større grad af koordinering så den nye indsats fra starten tænkes sammen med den eksisterende indsats. Dette kræver en tættere kommunikation mellem de forskellige organisatoriske enheder. Særligt bør man her være opmærksom på at afstemme målene med de forskellige indsatser med hinanden. Der kan også arbejdes med muligheden for at tilbyde flere indsatser inden for den eksisterende organisatoriske ramme, eventuelt med inddragelse af ekspertise fra andre organisatoriske enheder. Borger modtager mange forskellige indsatser = Mange forskellige aktører borger skal forholde sig til Der kan arbejdes med, at flere indsatser ikke nødvendigvis betyder flere personer, som borgeren skal have kontakt med og forholde sig til. En professionel kan tage sig af kontakten til andre professionelle, eller de samme professionelle kan levere flere indsatser. Nye udfordringer for borger og i indsatsen Nye støttebehov Når der opleves behov for koordinering af indsatsen, skal der IKKE tilknyttes endnu flere professionelle, som for eksempel en casemanager eller en kontaktperson, som ikke i forvejen har kontakt til borgeren. Dette vil blot betyde, at koordineringsbehovet fører til yderligere aktører med følgende yderligere koordineringsbehov. 24

25 misbrugsindsats hos den privatpraktiserende læge, er der som ofte rigtig mange forskellige fagpersoner involveret. Dette kan, som ovenfor beskrevet, være med til at forværre borgerens situation. Der kan arbejdes med at reducere antallet af aktører i indsatsen (se tekst i figuren side 24). Når der opleves et stort koordineringsbehov, bliver der i nogle systemer koblet en koordinator på. Her skal man være opmærksom på, at denne koordinator ikke blot bliver endnu en professionel, som borger skal forholde sig til. Her kan der arbejdes med at udnævne en af de professionelle, som borger i forvejen har kontakt med, til koordinator eller oprettelsen af et fast dobbeltdiagnose-kontaktpersonsystem, som nævnt i afsnittet om løsningen på den tværfaglige udfordring. 25

26 Et case-eksempel på en ideel dobbeltdiagnoseindsats 26

27 Med baggrund i ovenstående idéer og anbefalinger fremstilles her et case-eksempel på et ideelt indsatsforløb i forhold til en person med dobbeltdiagnose: Bo, der er 45 år, lider af skizofreni, har et alkoholmisbrug og i øvrigt har stået udenfor arbejdsmarkedet et års tid. Bo er så småt begyndt at komme mere og mere i det lokale værested. En støtte- og kontaktperson prøver at snakke med ham og tager ham med til en snak med den kommunale sagsbehandler om hans økonomiske situation. Bo er på kontanthjælp, men sagsbehandleren vurderer, at han vil have svært ved at søge og tage et job i nuværende tilstand, og har en klar mistanke om, at der er tale om en dobbeltdiagnose af en eller anden art. Sagsbehandleren kontakter derfor en dobbeltdiagnose-kontaktperson, Hanne. Hanne opsøger Bo på hans bopæl og tager en lang snak med ham om hele hans tilværelse. Der er mange ting, Bo undgår at tale om, men med Hannes brede kendskab til dobbeltdiagnoser kan hun hurtigt se, at lejligheden vidner om et misbrug, og Bos opførsel om en form for psykose. Hanne laver udkast til en handleplan for Bos behandling, som hun sender en kopi af til den kommunale sagsbehandler. Hun mener, at Bo har brug for at blive ordentligt diagnosticeret og udredt på et integreret botilbud særligt målrettet mennesker med dobbeltdiagnose, hvorfor hun straks henvender sig til det nærmeste regionale tilbud: Humlegården. Bo får plads med det samme, men nægter i første omgang at tage imod tilbuddet. Han føler sig ikke syg, og vil ikke tage de 20 km for at bo et sted, han slet ikke kender. Hanne foreslår, at de bare tager hen og besøger stedet en enkelt dag, uden at han behøver at blive der, og at han tager sin bror med, som hun vurderer, er Bos nærmeste pårørende. Bo indvilliger. På Humlegården bliver Bo mødt af et rart, roligt og hjemligt miljø. Han får lov at gå lidt rundt og kigge og kan se, at der er beboere, der på mange måder minder om ham selv. Humlegårdens personale har på forhånd modtaget Hannes udkast til en handleplan for Bo og ved derfor lidt om hans baggrund. Han bliver på ganske uformel vis budt på en kop kaffe sammen med en psykolog, en psykiater, en misbrugsbehandler og en socialpædagog foruden broderen og kontaktpersonen Hanne. Her bliver han langsomt præsenteret for stedet. Bo kan lide stedet og bliver derfor straks indkvarteret. Første trin i behandlingen er at få diagnosticeret den eventuelle sindslidelse hos psykiateren og udredt karakteren af misbruget. Der meldes tilbage til Hanne, som sørger for at føre alt ind i handleplanen og referere til fagpersonerne samt til Bo selv og til hans bror. Handleplanen indeholder nu også en mødeplan, som tvinger de forskellige fagpersoner til at tale med hinanden undervejs i forløbet. Da det er konstateret, at Bo lider af skizofreni og har et alkoholmisbrug, tager alle fagpersonerne en samlet snak, hvor også Hanne deltager, og hvor de bliver enige om behandlingsforløbet samt, hvilke fagpersoner der er ansvarlige for hvad. Hanne melder tilbage til den kommunale sagsbehandler og til Jobcenteret, at Bo ikke er i stand til at arbejde, men skal gennemgå et behandlingsforløb. Bo får revalidering. Han gennemgår nu et motiverende interview på Humlegården for at fastlægge den fremtidige indsats. Resultatet bliver, at Bo skal deltage i regionens IDDT-indsats, hvor han tilknyttes et behandlingsteam og en casemanager. Efter en periode begynder Bo at respondere positivt 27

28 på behandlingen, og hans misbrug reduceres betydeligt. Sideløbende med IDDT-indsatsen indstilles Bo til en førtidspension, ligesom man så småt er begyndt at kigge efter et skånejob til ham som følge af de referater, kommunen modtager af Hanne om Bos behandling og tilstand. Hanne har også hjulpet Bo med langsomt at vende tilbage til sin egen bolig ved at skabe kontakt til et socialpsykiatrisk værested lige rundt om hjørnet. Her er han meget glad for at komme, og bevidstheden om, at Hanne og Humlegården er der, hvis det skulle gå galt igen, er god. 28

29 29

30 30 Konklusion

31 I forhold til både de tværfaglige, metodiske, organisatoriske og koordineringsmæssige udfordringer, der ligger i arbejdet med at give personer med dobbeltdiagnose den ideelle støtte, er der altså løsningsmuligheder, som kunne forbedre støtten på mange fronter: En forbedret oplysning om dobbeltdiagnoser på social- og sundhedsuddannelserne, efteruddannelseskurser, oplysningskampagner m.m. ville gøre det lettere for fagpersonerne at bruge hinanden samt at henvise borgerne hurtigere og mere korrekt og dermed også lette det opsøgende arbejde. Metodisk kan afprøvning, justering og implementering af integrerede indsatser som fx IDDT eller CCISC betyde store positive forandringer for den enkelte fx i forhold til misbrug, kriminalitet mv. Dette kan også ske ved at støtte udbredelsen af motiverende interview kombineret med andre intervenerende metoder, fx af kognitiv karakter. På det sociale område er der behov for opsøgende indsatser, integrerede botilbud, casemanagement samt generelt metodiske indsatser af længerevarende karakter. Brugen af mere helhedsorienterede metoder ville fra start kræve et tværfagligt team og et helhedsorienteret tilbud, hvor man er nødt til at koordinere arbejdet. Oprettelsen af et fast dobbeltdiagnose-kontaktsystem ville give en fast koordinator med bred indsigt i dobbeltdiagnoser, der følger borgeren gennem hele systemet og sørger for at skabe sammenhæng mellem behandlingsmetoderne og kontakt mellem de forskellige fagpersoner. Oprettelsen af flere helhedsorienterede tilbud målrettet mennesker med dobbeltdiagnose ville koncentrere og styrke viden om dobbeltdiagnoser til få steder, hvor forskellige fagpersoner bliver tvunget til at arbejde side om side. Det ville også lette det ressourcemæssige forbrug samt organisationen og koordineringen af indsatsen overfor mennesker med dobbeltdiagnose (samt i øvrigt lette arbejdet på andre tilbud for mennesker med en enkelt diagnose). En formalisering af kontakten fagpersonerne imellem ved hjælp af fx at udpege ansvarlige for handleplanernes brug og at skabe faste rammer for møder og erfaringsudveksling med skriftlige referater ville forbedre koordinationen af støtten til mennesker med dobbeltdiagnose, så den enkelte borger bliver mødt med et helhedssyn. Mange af disse løsningsmuligheder ville tilmed være ressourcebesparende, idet man sparer brugen af mange forskellige metoder, fagpersoner og tilbud, som kan virke forvirrende og måske endda modstridende for borgeren og dermed modarbejder behandlingen: Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke en dobbelt indsats, men derimod en helhedsorienteret indsats fra start af! 31

32 Layout og produktion: Prohouse ApS

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Kortlægning af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien, NOPUS, Nordisk Ministerråd 2006

Kortlægning af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien, NOPUS, Nordisk Ministerråd 2006 Kortlægning af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien, NOPUS, Nordisk Ministerråd 2006 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetensesenter Lars Merinder, Læge - Team for Misbrugspsykiatri,

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug En tværfaglig udfordring Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug Socialt Udviklingscenter SUS 2011 En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed

Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober 2016 6. OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed Formål På mødets første del skal deltagerne drøfte, hvad

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT SOCIALFORVALTNINGEN Projekt for afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug HVAD ER ACT? Det centrale i ACT-metoden er, at borgeren

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

KOMMISSORIUM. Effekt av psykososial behandling. Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 25, 2008, Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Oslo, Norge.

KOMMISSORIUM. Effekt av psykososial behandling. Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 25, 2008, Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Oslo, Norge. KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for udredning og behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig afhængighed af alkohol (dobbeltbelastede) Baggrund og formål Der

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde

Læs mere

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Temadag den 26. september 2014 Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner v/elisabeth Westergaard, Psykiatri og Social Velkommen til et forstærket

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede

Revideret projektbeskrivelse til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4065 Dato: 7. august 2012 Udarbejdet af: Heidi Hougaard og Jette Dalsgaard Andersen E-mail: jette.dalsgaard.andersen@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 24988027 Notat

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Udarbejdet af: Tone Dato: November 2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandling Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Integreret indsats til mennesker med psykiske lidelser. Det regionale beskæftigelsesråd i Nordjylland Aalborg den Steen Bengtsson

Integreret indsats til mennesker med psykiske lidelser. Det regionale beskæftigelsesråd i Nordjylland Aalborg den Steen Bengtsson Integreret indsats til mennesker med psykiske lidelser Det regionale beskæftigelsesråd i Nordjylland Aalborg den 03.10 2013 Steen Bengtsson Psykiske lidelser er blevet en del af hverdagen I 1980 erne holdt

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

24 anbefalinger om udviklingsforløb

24 anbefalinger om udviklingsforløb Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

PSYKIATRISK DIALOGFORUM tirsdag den 30. august Tommy Neesgaard Aftaleholder / Leder Psykiatri og Misbrug Faaborg-Midtfyn kommune

PSYKIATRISK DIALOGFORUM tirsdag den 30. august Tommy Neesgaard Aftaleholder / Leder Psykiatri og Misbrug Faaborg-Midtfyn kommune PSYKIATRISK DIALOGFORUM tirsdag den 30. august 2016 Tommy Neesgaard Aftaleholder / Leder Psykiatri og Misbrug Faaborg-Midtfyn kommune Den Psykiatriske patient i kommunerne Borgere med psykisk lidelse og

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Serviceinformation. Indsats til borgere med skizofreni. jf. Lov om social service 119

Serviceinformation. Indsats til borgere med skizofreni. jf. Lov om social service 119 Serviceinformation Indsats til borgere med skizofreni jf. Lov om social service 119 Hvad er Indsats til borgere med skizofreni? Er du diagnosticeret med skizofreni, kan du få hjælp af Lolland Kommune.

Læs mere