Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats"

Transkript

1 Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats En artikel om den optimale helhedsorienterede indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug hvem gør hvad, hvornår og hvordan iværksættes det i praksis? Vinder af Helsefondens prisopgave Udarbejdet af Pauline Hagensen, Jesper Henriksen og Ivan Christensen, Socialt Udviklingscenter SUS.

2 2

3 Indholdsfortegnelse Hvem er mennesker med dobbeltdiagnose? s. 4 Hvad er udfordringerne? s. 6 Hvad er formålet med indsatsen? s. 10 Hvad er løsningen på den tværfaglige udfordring? s. 12 Hvori ligger den metodiske løsning? s. 16 Hvor ligger den organisatoriske løsning? s. 20 Hvad er løsningen i forhold til koordination og samarbejde? s. 22 Et case-eksempel på en ideel dobbeltdiagnoseindsats s. 26 Konklusion s. 30 3

4 Hvem er mennesker med dobbeltdiagnose? 4

5 Mennesker med dobbeltdiagnose er langt fra en homogen gruppe, og de udgør en stor tværfaglig udfordring blandt andet for behandlingssystemet. Officielt defineres dobbeltdiagnose som en samtidig forekomst hos den samme person af forstyrrelser forårsaget af brug af et psykoaktivt stof og andre psykiske forstyrrelser (WHO 1995) 1. Afgrænsningerne af både misbruget og sindslidelsen kan være flydende og svære for behandlingssystemet at se og bruge, ligesom der kan være stor forskel på graden og selverkendelsen af misbruget og den psykiske sygdom. Dertil kommer, at mennesker med sindslidelse og misbrug desværre tit har sociale og økonomiske problemer. Det drejer sig fx om kriminalitet, hjemløshed, ensomhed og arbejdsløshed. Undersøgelser 2 har tilmed vist, at også behandlingssystemet bruger dobbeltdiagnosebegrebet forskelligt. Nogle fagpersoner bruger fx begrebet til at beskrive forekomsten af to typer sindslidelser hos én og samme person, og mange kender slet ikke begrebet. Nogle tilbud sætter en ære i ikke at sætte deres brugere i bås ved ikke at hæfte sig ved diagnoser, og andre indsatser har ikke fagligheden til at diagnosticere brugerne. Der er tegn på, at gruppen af mennesker med dobbeltdiagnose er forholdsvis stor i Danmark såvel som i andre lande. En helt ny spørgeskemaundersøgelse henvendt til alle landets kommuner 3 viser, at gruppen gennemsnitligt udgør 0,4 % af indbyggerne, hvilket giver et skøn på mennesker med dobbeltdiagnose i Danmark. Disse tal siger dog kun noget om de mennesker med dobbeltdiagnose, der er kendt i kommunerne. Reelt er tallet sandsynligvis højere. Oplevelsen i kommunerne er, at antallet af borgere med dobbeltdiagnose er stigende, og at der især er kommet flere unge med dobbeltdiagnose de seneste år, men at det kan hænge sammen med et øget fokus på gruppen. I interview giver kommunerne udtryk for, at de ofte kun kender sindslidelsen i kommunen, selvom der er mistanke om misbrug. Nogle kommuner har en lidt større andel borgere med dobbeltdiagnose end andre, men undersøgelsen viser, at hverken kommunens størrelse eller regionen har signifikant betydning for, hvor stor en andel gruppen udgør af kommunernes borgere. I Københavns Kommune vurderer man fx, at borgere med dobbeltdiagnose udgør 1 % af samtlige borgere, men der er langt mindre kommuner, der skønner at have en større andel borgere med dobbeltdiagnose. Således er mennesker med dobbeltdiagnose velkendte i store, i mellemstore, som i små kommuner. Men udfordringerne er forskellige... 1 WHO: Lexicon of alcohol and drug terms, Genève, Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet,

6 6 Hvad er udfordringerne?

7 De professionelle giver udtryk for, at det kan være en stor udfordring overhovedet at få mennesker med dobbeltdiagnose i behandling, fordi de mangler sygdomserkendelse eller skammer sig over misbruget 4. Et andet alvorligt problem for især de små kommuner er, at nogle mennesker med dobbeltdiagnose ikke tager imod den tilbudte behandling, fordi der simpelthen er for stor afstand til de rette tilbud 5. Fagpersonerne mener derfor, der er behov for mere opsøgende arbejde, hvor man får mennesker med dobbeltdiagnose hurtigere ind i systemet. I den forbindelse ville en særlig indsats overfor unge mennesker med dobbeltdiagnose være gavnlig. Gruppen af mennesker med dobbeltdiagnose fylder dog allerede meget i behandlingssystemet med sine forskelligartede problemstillinger og kan gøre det svært at behandle andre brugere i samme tilbud. Gruppen er kendt i mange forskellige former for tilbud såsom væresteder, SKP-ordninger, misbrugsbehandlingssteder, psykiatriske afdelinger, botilbud, herberg, jobcentre og bostøtteordninger 6. Eller også falder borgerne med dobbeltdiagnose mellem to stole, fordi de slet ikke passer ind i nogen behandlingstilbud. Nogle tilbud til mennesker med sindslidelse tillader fx ikke brugere med misbrug, og på misbrugsbehandlingsstederne tager man ikke hensyn til sindslidelsen eller mener, at den skal behandles før der kan tages hånd om misbruget. Manglen på en helhedsorienteret behandling er et stort problem, fordi sindslidelsen og misbruget ofte er tæt forbundet og derfor kræver samtidig behandling. I forbindelse med den helhedsorienterede indsats møder de små og store kommuner forskellige udfordringer 7. De store og mellemstore kommuner har oftest tilbud til mennesker med dobbeltdiagnose (og heriblandt integrerede tilbud der både tager sig af sindslidelsen og misbruget), men der er stadig behov for at forbedre samarbejdet mellem de forskellige tilbud og fagpersoner også i forhold til borgernes sociale og økonomiske problemer. De små kommuner savner derimod at kunne tilbyde integreret og specifik dobbeltdiagnose-behandling tættere på borgeren, blandt andet fordi der ikke er plads nok i de eksisterende tilbud og på grund af afstanden beskrevet ovenfor. Således ses en stor forskel mellem store og små kommuner på både typen af behandling, der tilbydes, og antallet af mennesker med dobbeltdiagnose, der ikke modtager behandling. Mens de store og mellemstore kommuner fx benytter sig af botilbud, bruger de mindre kommuner oftere støtte i borgernes eget hjem. Men generelt for alle typer kommuner gælder, at man savner helhedssyn på borgerne med dobbeltdiagnose og, at man oplever en tendens til, at indsatsen tager udgangspunkt i de tilbud man har, frem for ud fra borgernes behov. 4 Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet, Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, Ibid. 7 Ibid. Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet,

8 En helhedsorienteret indsats for mennesker med dobbeltdiagnose stiller store krav til fagpersonerne i forhold til viden om andre områder end lige deres eget felt eller til et godt samarbejde med og brug af andre fagpersoners viden. Undersøgelsen fra viser, at 4 ud af 5 indsatser på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet ikke diagnosticerer sindslidelser, mens 2 ud af 3 indsatser ikke udreder misbrug i forhold til mennesker med en dobbeltdiagnose. Tallene kan ses som indikation for, at man kun i begrænset omfang har fokus på de komplekse årsager, der er en del af baggrunden for, at mennesker med dobbeltdiagnose ofte ikke modtager den korrekte indsats. Den samme undersøgelse viser desuden, at der er tale om en stor metodepluralisme både i forhold til at udrede borgernes situation og i forhold til at intervenere for at ændre borgerens situation. Kontakten mellem de forskellige indsatser er oftest karakteriseret ved ad hoc møder og kontakt af skriftlig eller telefonisk art, hvilket kan tolkes som tegn på manglende systematik i samarbejdet fagpersonerne imellem. For eksempel finder næsten halvdelen af indsatserne den viden, de får om borgernes sundhedsmæssige behandling, utilstrækkelig ved visitationen af nye brugere med dobbeltdiagnose. 4 ud af 10 tilbud finder den viden, de får om den sociale indsats, utilstrækkelig. Også handleplanerne for den fremtidige indsats opleves ofte som utilstrækkelige af fagpersonerne. 8 Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND,

9 9

10 Hvad er formålet med indsatsen? 10

11 I Danmark har tilbud til dobbeltdiagnosticerede ikke været et lovbestemt krav til hverken stat, regioner eller kommuner, og området har båret præg af enkeltpersoners engagement og viden omkring målgruppens behov 9. Nogle områder af landet har ikke haft særlige tiltag, andre har haft et meget veludviklet netværk af tilbud. Ansvaret for behandling af alkohol og stofmisbrug var tidligere delt mellem kommuner og amter. I 1996 overtog amterne hele ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen, og i 2007 overgik ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen til kommunerne (Lov om social service 101). Ansvaret for den psykosociale del af stofmisbrugsbehandlingen hører under Socialministeriet. Den medicinske behandling af stofmisbrug hører imidlertid fortsat efter strukturreformen under sundhedsloven, men varetages af kommunerne ( 141 og 142). Behandling af alkoholmisbrug har i Danmark tradition for at høre under sundhedsloven, men ansvaret for alkoholmisbrugsbehandlingen har siden begyndelsen af 90erne primært været en kommunal opgave. Akut afgiftning og abstinensbehandling har dog fortsat til dels været en amtslig og senere en regional opgave. Der ligger med andre ord også en udfordring i at få staten, regionerne og kommunerne til at spille godt sammen. Dobbeltdiagnosepatienterne kom først på den danske finanslov i Efter psykiatriaftalen for med overskriften Fra mursten til indhold har man med flere tiltag i Danmark forsøgt at kvalitetsudvikle og udbygge tilbuddene til mennesker med sindslidelse med en særlig indsats overfor mennesker med dobbeltdiagnose 10. Ikke desto mindre viser en undersøgelse fra , at kun 3 ud af 75 adspurgte tilbud siger, at de har et helhedsorienteret formål med deres indsats, som både tager sig af brugernes misbrug og sindslidelse. Derimod beskrives formålet med behandlingen af mennesker med dobbeltdiagnose oftere som at være: 1) opsøgende arbejde, 2) at øge brugernes livskvalitet eller 3) at behandle for eller afvænne brugerne for deres misbrug. En skandinavisk undersøgelse fra viser, at man i Danmark på det specialiserede område overvejende har tilbud til mennesker med dobbeltdiagnose, hvis primære funktion er bostøtte og bofællesskab. Sekundært tilbydes længere døgnophold til behandling. Derudover er der en hel del bostøtte, opsøgende arbejde, og nogle tilbud karakteriserer en af sine primærfunktioner som dagbehandling. Målene for ophold i botilbud er overvejende stabilisering. Dog angiver 1/3 af de danske botilbud, at et af de primære mål for opholdet er behandling. Langt den overvejende funktion hos de ambulante tilbud i Danmark er ligeledes bostøtte, ca. 25 % har dagbehandlings- eller opsøgende funktioner som en vigtig bestanddel. De primære mål for kontakt med de ambulante tilbud angives hos 50 % af de danske tilbud som stabilisering og hos 25 % som behandling og/eller udredning. 9 Sønderby, L., Aakerholt, A., Merinder, L. & Ravens, B.: Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien NOPUS, Merinder, L.: Dobbeltdiagnose i Danmark i: Pallesen, J., Løkke, K., Schriwer, T. & Merinder, L. (red.): Dobbeltdiagnose håb afklaring handling. En antologi. Århus Universitetshospital Risskov. Team for Misbrugspsykiatri, Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, Sønderby, L., Aakerholt, A., Merinder, L. & Ravens, B.: Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien NOPUS,

12 Hvad er løsningen på den tværfaglige udfordring? 12

13 Den tværfaglige udfordring i støtten til mennesker med dobbeltdiagnose synes ved første blik at kunne formindskes betydeligt ved at forbedre oplysningen om sammenhængen mellem misbrug og sindslidelse samt om interventionsmetoder på såvel grunduddannelserne i social- og sundhedsfagene som på efteruddannelseskurser og i vejledningshæfter, oplysningskampagner med mere (baseret på en grundig forskning). Det er utopisk og unyttigt at gøre alle fagpersoner på social- og sundhedsområdet til dobbeltdiagnoseeksperter, men en bredere indføring i emnet skulle kunne gøre det lettere for fagpersonerne at bruge hinandens ekspertiser, tolke diagnoser samt at forstå og følge andre fagpersoners metoder. Alene det at blive enige om brugen af dobbeltdiagnosebegrebet vil bidrage til et fælles fokus i indsatsen. Fagpersoner, der arbejder med mennesker med dobbeltdiagnose i kommunerne, har foreslået oprettelsen af et fast kontaktpersonsystem til mennesker med dobbeltdiagnose på kommunalt niveau 13 ; således at én person med særlig faglig viden om dobbeltdiagnoser følger borgeren gennem hele behandlingen i måske flere forskellige tilbud. Til denne funktion kunne man oprette en særlig dobbeltdiagnose-kontaktperson linje på social- og sundhedsuddannelserne. Da dobbeltdiagnose-kontaktpersonerne skulle være tovholdere i forhold til de forskellige fagpersoner, der deltager i behandlingen af personerne med dobbeltdiagnose, ville det også være oplagt, at de havde ansvaret for, at den sociale handleplan (Lov om Social Service 141) er velkendt og bliver brugt som koordinerende værktøj i indsatsen. Problemet med handleplanerne idag synes netop at være, at der ikke udpeges én ansvarlig. Dobbeltdiagnose-kontaktpersonerne burde ligesom støtte- og kontaktpersonerne til mennesker med sindslidelse kunne findes i selv de små kommuner, da en vigtig del af funktionen er at opsøge og motivere til behandling. Men i sammenligning med de andre støtte- og kontaktpersoner bør de have en mere aktiv rolle i den efterfølgende indsats eller behandling, så de øvrige fagpersoner konstant melder tilbage til dem med information om, hvordan indsatsen forløber. Kontaktpersonen kan så fortælle om øvrige behandlingstiltag og eventuelt bede indsatserne om at tage kontakt til hinanden. På den måde ville dobbeltdiagnose-kontaktpersonerne garantere det tværfaglige samarbejde. Udover en generel forbedret viden om dobbeltdiagnoser og oprettelsen af et dobbeltdiagnose-kontaktpersonsystem viser flere undersøgelser 14, at man med fordel kunne oprette flere tilbud særligt målrettet dobbeltdiagnose-patienter, hvor man både behandler sindslidelsen og misbruget, og hvor eksperter på de forskellige områder arbejder side om side. Disse integrerede tilbud skulle være botilbud til en intensiv behandling, som så senere kan følges op med en efterbehandling ved en løsere tilknytning til stedet. Det 13 Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet, Ibid. Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND,

14 foreslås, at hver region som minimum opretter et men gerne flere - af sådanne tilbud. Ved placeringen af tilbuddene er det vigtigt at prioritere gode transportforbindelser og minimumsafstande til udkantsområderne, så en lang transportvej ikke bliver afgørende for, om man modtager behandling eller ej. Det er stadig vigtigt at være opmærksom på, at selv integrerede tilbud særligt målrettet mennesker med dobbeltdiagnose bør samarbejde med andre instanser såsom jobcentrene og brugernes kommunale sagsbehandlere, hvilket oprettelsen af dobbeltdiagnosekontaktpersonsystemet i så fald må sikre. 14

15 15

16 Hvori ligger den metodiske løsning? 16

17 En række studier har dokumenteret effekten af forskellige indsatstyper for mennesker med dobbeltdiagnose. Der skelnes i forskningen mellem seriel behandling (hvor først den ene lidelse behandles), parallel behandling (behandling af begge lidelser simultant) og integreret behandling (behandling af begge lidelser sideløbende). Der er stigende konsensus om, at den integrerede behandling er den mest effektive 15. Undersøgelser viser, at denne tilgang forebygger organisatoriske og administrative fejlvurderinger sammenlignet med øvrige tilgange, ligesom koordineringsbehovet mellem forskellige leverandører undgås, da indsatsen samles hos en enkelt leverandør. Endelig er fordelen ved den integrerede behandling, at begge lidelser behandles samtidigt. Af særlige integrerede indsatser kan blandt andet nævnes Integrated Dual Diagnosis Disorders Treatment Model (IDDT) 16. Modellen har et helhedsorienteret sigte og består af forskellige komponenter: Behandlingsteam, der består af brugeren selv, omsorgsgivere/pårørende, psykiater, sygeplejersker, case-manager mm. Socialpsykiatri 4-trins behandlingstilgang: Engagering, overtalelse, Aktiv behandling og forebyggelse af tilbagefald Klinisk undervisning Integreret forskning og evaluering af modeller IDDT har vist positive udfald i forhold til misbrug, psykiske symptomer, boligsituationen, antallet af indlæggelsesdage og kriminalitet. En anden integreret indsats har også dokumenterede positive effekter. Det drejer sig om The Comprehensive, Continuous, Integrated System of Care (CCISC). Modellen indeholder støtte i hjemmet, medicinsk behandling, rådgivning, psykiatrisk/psykologisk vurdering, erhvervsmæssig støtte og systematiske udskrivningsplaner. Effekten af indsatsen er en forbedring af borgernes situation i forhold til boligsituation, beskæftigelsesstatus, psykiatriske symptomer, misbrug og øget brugertilfredshed 17. I forskningen skelnes der også mellem behandlingsindsatser, som er henholdsvis individuelle, gruppeorienterede, familierettede samt indsatser rettet mod særlige grupper, fx unge med dobbeltdiagnose. Af udvalgte resultater kan nævnes, at der har vist sig gode resultater med motiverende interview, hvor formålet er at få borgeren til at forstå indvirkningen af misbrug på hans eller hendes liv. Den positive effekt opnås ved at kombinere de motiverende interview med relevante behandlingsmetoder set i forhold til borgerens motivationsniveau. Blandt andet har denne strategi været frugtbar i forhold til unge, hvor det er 15 Mueser K.T. et al. 2005: Psychosocial interventions for adults with severe mental illnesses and co-occurring substance use disorders: a review of specific interventions. Journal of Dual Diagnosis. 1(2), s.57-82; Dumaine M.L. 2003: Meta-analysis of interventions with co-occurring disorders of severe mental illness and substance abuse: implications for social work practice. Research on Social Work Practice 13(2), s ; Bender K. et al. 2006: Treatment effectiveness with dually diagnosed adolescents: a systematic review. Brief Treatment and Crisis Intervention 6(3), s ; Barrowclough C. et al. 2006: Treatment development for psychosis and co-occurring substance misuse: a descriptive review. Journal of Mental Health. 15(6), s ; Crome I.B. et al. 2009: SCIE Research briefing 30: The relationship between dual diagnosis: substance misuse and dealing with mental health issues, Social Care Institue for Excellence, SCIE; Mueser K.T. & Linderoth L. 2006: Integrert behandling: av rusproblemer og psykiske lidelser. Universitetsforl. Oslo. 16 Reyes C.M. & Ronis R.J. 2006: Statewide implementation of integrated dual disorders treatment: the psychiatrist s role. Journal of Dual Diagnosis 3(1), s Minkoff K. & Cline C.A. 2004: Developing welcoming systems for individuals with co-occuring disorders: the role of the comprehensive Continuous Integrated Systems of Care model. Journal of Dual Diagnosis 1(1), s

18 blevet kombineret med en tværfaglig indsats og inddragelse af den unge og dennes pårørende 18. I forhold til mennesker med misbrug af alkohol og sindslidelse viser undersøgelser, at kombinationen af motivationsarbejde og kognitiv adfærdsterapi er hensigtsmæssig 19. Generelt er der en del studier særligt med hospitalsindlagte patienter som viser gode resultater af indsatser, hvor der arbejdes med kognitiv adfærdsterapi 20. Et eksempel er på en sikret afdeling, hvor 22 mænd har fået kognitiv adfærdsterapi som gruppebehandling. En anden undersøgelse af skizofrene patienter viser signifikant forbedret funktionsniveau i forhold til symptomer, misbrug og funktionsniveau sammenlignet med en kontrolgruppe 21. Af danske undersøgelser kan blandt andet nævnes et studie fra Sankt Hans Hospital, som viser, at kognitiv miljøterapi giver en forbedring af patienternes situation i forhold til psykiske symptomer og funktionsniveau samt nedsat misbrug 22. En anden undersøgelse af psykoedukation kombineret med social færdighedstræning viser, at brugerne af et samværs- og aktivitetstilbud har fået styrket deres redskaber til at sige fra i pressede situationer og situationer, hvor de tilbydes rusmidler 23. Flere undersøgelser af psykoedukation viser, at en stor andel af patienterne reducerer eller helt holder med misbrug 24. Der er få effektstudier af sociale tilbud i forskningslitteraturen, hvilket blandt andet hænger sammen med forskellige fagtraditioner. En undersøgelse tegner et overblik over en række eksisterende studier af socialarbejderens rolle i behandlingen af mennesker med misbrug. Her findes en række anbefalinger til vurdering og planlægning af indsatsen: Opsøgende indsats Engagering fx ved casemanagement-modellen Udarbejd realistiske mål for indsatsen Koordiner indsatsen og husk at inddrage de pårørende Langtidsbehandling 25 Mueser 26 har gennemgået 10 kontrollerede studier af botilbud. Det viser sig, at de mest effektive botilbud er 18 Dumaine M.L. 2003: Meta-analysis of interventions with co-occurring disorders of severe mental illness and substance abuse: implications for social work practice. Research on Social Work Practice 13(2), s Barrowclough, Se også Kirkehei I, Leiknes KA, Larun L, Hammerstrøm KT, Bramness JG, Gråwe RW, Haugerud H, Helseth V, Landheim A, Lossius K, Waal H. 2008: Dobbeldiagnose alvorlig psykisk lidelse og ruslidelse. Del 2 Effekt av psykososial behandling. Oslo: Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Rapport nr Se fx Morris C. & Moore E. 2009: An evaluation of group work as an intervention to reduce the impact of substance misuse for offender patients in a high security hospital. Journal of Forensic Psychiatry and Psychology 20(4), s ; Lykke J, et al. 2007: Evaluering af Kognitiv Miljøterapi af dobbeltdiagnose patienter: rapport. Psykiatrisk Center Sct. Hans. Roskilde. 21 Ivanov D. et al. 2003: Cognitive-behavioural therapy and motivational intervention for schizophrenia and substance misuse: 18-month outcomes of a randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry 183(11), s Lykke J, et al. 2007: Evaluering af Kognitiv Miljøterapi af dobbeltdiagnose patienter: rapport. Psykiatrisk Center Sct. Hans. Roskilde. 23 Pallesen J. & Søberg H. S. 2008: En vej til et bedre liv: - evalueringsrapport fra et projekt i Rosenhuset, Odder Kommune Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital. Risskov. 24 Fx Owen R. et al. 2008: Addressing substance misuse in a medium secure unit. Drugs and Alcohol Today 8(3), s Dumaine M.L. 2003: Meta-analysis of interventions with co-occurring disorders of severe mental illness and substance abuse: implications for social work practice. Research on Social Work Practice 13(2), s Mueser K.T. et al. 2005: Psychosocial interventions for adults with severe mental illnesses and co-occurring substance use disorders: a review of specific interventions. Journal of Dual Diagnosis. 1(2), s

19 integrerede tilbud, der er fleksible i forhold til regler, og som er af en vis varighed. Andre undersøgelser viser, at det såkaldte Assertive Community Treatment (ACT) har en positiv effekt i forhold til boligsituationen, men også at denne tilgang skal suppleres med andre tiltag, hvis man fx ønsker at reducere misbruget 27. Et studium har samlet fællestrækkene ved effektiv behandling i forhold til unge med en dobbeltdiagnose. På den baggrund gives blandt andet følgende anbefalinger: Udredning skal være af længerevarende karakter og skal inddrage den unge og dennes pårørende. Indsatsen skal være integreret. Netværket skal inddrages i behandlingen 28. Tages forskningens anbefalinger for pålydende er en anbefaling således, at kommuner og regioner i Danmark gennemfører målrettede metodiske integrerede indsatser som fx IDDT eller CCISC rettet mod mennesker med dobbeltdiagnose. En anden anbefaling er at støtte udbredelsen af motiverende interview kombineret med andre intervenerende metoder, fx af kognitiv karakter 29. Specifikt på det sociale område peger forskningen blandt andet på opsøgende indsatser, integrerede botilbud, casemanagement samt generelt metodiske indsatser af længerevarende karakter. Overfor gruppen af unge med dobbeltdiagnose er det blandt andet væsentligt at inddrage den unge, de pårørende og netværket i indsatsen. 27 Morse G.A. 2008: Integrated treatment for homeless clients with dual disorders: a quasi-experimental evaluation. Journal of Dual Diagnosis 4(3), s Bender K. et al. 2006: Treatment effectiveness with dually diagnosed adolescents: a systematic review. Brief Treatment and Crisis Intervention 6(3), s Undersøgelsen Christensen, I. & Hagensen, P.: Hvad sker der nu? En forundersøgelse af indsatsen overfor mennesker med en dobbeltdiagnose. Socialt Udviklingscenter SUS for Landsforeningen SIND, 2009, dokumenterer, at såvel motiverende interview som kognitive tilgange er at finde i den danske indsats på området. 19

20 Hvor ligger den organisatoriske løsning? 20

21 I undersøgelsen af de danske kommuners indsats for mennesker med dobbeltdiagnose findes en række anbefalinger til at styrke de organisatoriske udfordringer i indsatsen for mennesker med en dobbeltdiagnose: Et forbedret samarbejde på tværs af faggrupper, fx således at medarbejdere på tværs af afdelinger og organisatoriske inddelinger rent fysisk sidder sammen i hverdagen. Formalisering af samarbejdet mellem aktørerne i indsatsen. Fx i Norge og Sverige er der positive erfaringer forbundet med organiseringen af faste møder mv. mellem afdelinger og aktører. Midtvejshuse et tilbud, der kan fungere som brobygger mellem den sociale-, beskæftigelsesmæssige og behandlingsmæssige indsats. Det skal være huse, hvor det er muligt i perioder at fokusere på sundhedsmæssige problemstillinger, i andre perioder på beskæftigelsesproblematikker. Ved at etablere midtvejshuse kan man forebygge, at borgeren skal løbe fra Herodes til Pilatus. Tanken er, at midtvejshusene er for dem, som kan klare sig selv, og dem som har brug for mere eller mindre støtte i perioder. Sammenlægning af socialpsykiatri og misbrugscenter med henblik på at styrke samarbejdet mellem væresteder og udgående medarbejdere. Internt i kommunerne peges der på, at samarbejdet halter mellem beskæftigelsesafdelingen og socialpsykiatrien/misbrugscentret 30. Som løsning på det problem peges der på, at kontaktpersoner i højere grad fungerer som brobyggere mellem afdelingerne. Flere kommuner peger på udfordringer i samarbejdet mellem den regionale psykiatri og den kommunale indsats. Det skyldes blandt andet, ifølge kommunerne, at psykiatrien er økonomisk trængt, hvorfor man udskriver mennesker med dobbeltdiagnose med henvisning til, at man ikke kan behandle deres misbrug. En anden årsag er de forskellige tilgange. Tendensen er, igen ifølge kommunerne, at man i psykiatrien fastholder borgerne med dobbeltdiagnose i sygdom og dårligdom, mens man fx i jobcentrene fokuserer på borgerens ressourcer og kompetencer. Herudover er det væsentligt at fremhæve, at undersøgelser viser, at det er muligt at forbedre indsatsen ved at ansætte sygeplejersker specialiseret i psykiatri fx i misbrugsbehandlingen samt tilknytte psykiatere i forbindelse med udredningen af stof- og alkoholmisbrugere, når de visiteres i til misbrugsbehandling 31. På den måde kan der sættes fokus på den integrerede behandling, som tager hånd om både misbrug og sindslidelse. Der tegner sig et generelt billede af et behov for at afprøve nye løsningsmodeller for at styrke organiseringen af indsatsen mellem kommunale afdelinger og den regionale behandlingspsykiatri. 30 Bækgaard Brasch, B. et al.: En tværfaglig udfordring. Kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter SUS for Socialministeriet, Christensen og Hagensen, 2009 samt Frederiksen, K., Laugesen, H., Clausen, N.T., m.fl.: Projekt Bedre Udredning kvalitet i den psykiatriske udredning af sindslidende misbrugere. Århus Kommune,

22 Hvad er løsningen i forhold til koordination og samarbejde? 22

23 Det er et vilkår i indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnoser, at der er mange forskelligartede støttebehov. Det betyder, at der er behov for flere forskellige indsatser, ligesom det gør, at der er mange aktører involveret i indsatsen. Borgeren med dobbeltdiagnose kan have svært ved at forholde sig til mange forskellige personer. Fagpersonerne kan miste overblikket over, hvem der gør hvad, og der kan opstå modsatrettede mål og handlinger i indsatsen. Heri ligger et stort paradoks i indsatsen: Flere indsatser, og dermed større ressourceforbrug, fører til dårligere resultater for borgeren! (Se illustartion nederst på denne side) Den samlede indsats skal således forholde sig til det paradoks, at mange indsatser både kan være en del af løsningen, men også kan være en del af problemet. Et vigtigt element i at trække den samlede indsats i retning mod løsning og væk fra problemskabelse er koordination af indsatsen. Der kan i særlig grad peges på fire steder, der kan gribes ind i forhold til det nuværende system. For at præcisere mulighederne for forbedret koordination beskrives herunder et generaliseret sagsforløb, som det kunne se ud i det nuværende støtte- og hjælpesystem. Forløbet er også illustreret i figuren på side 24. En borger kommer i kontakt med det offentlige system. Den første kontakt vil som oftest handle om et konkret problem, som kun udgør en lille del af borgerens samlede situation. Det kan handle om beskæftigelsessituationen, det kan handle om misbrug og så videre. Der vil typisk herefter i den del af systemet, som borger har fået kontakt til, ske en afdækning af borgerens problemer. Afdækningen vil dog kun have fokus på de problemstillinger, som den specifikke del af det offentlige system, som borger har kontakt med, kan tage sig af. Her kan indsatsen forbedres (se tekst i figuren side 24). Når borgerens problemstillinger er afdækket (stadig kun i forhold til de specifikke problemstillinger, som det specifikke tilbud kan hjælpe i forhold til), får borgeren tilbudt en given støtte. Når denne er iværksat, vil leverandøren af støtten ofte efter et stykke tid opleve, at borgeren har behov for yderligere støtte, som ikke kan gives inden for rammerne af den allerede bevilligede støtte. Derfor henvises til et andet tilbud. Her starter indsatsen så forfra med afdækning og efterfølgende indsats. Her kan indsatsen forbedres ved, at det tilbud, der først har kontakt med borgeren, påtager sig en koordinerende rolle, indtil andet er aftalt med borgeren og de andre tilbud, som borgeren modtager (se tekst i figuren side 24). Når borgeren modtager flere forskellige tilbud, som for eksempel en beskæftigelsesindsats i jobcenteret, en familiemæssig indsats med en hjemme-hos er, en socialpsykiatrisk indsats med en bostøtte, en ambulant behandlingsindsats i distriktspsykiatrien og en Problemskabelse Mange indsatser Bedring for borgeren 23

24 Borger med komplekse støttebehov Ved første udredning af borger og vurdering af støttebehov kan der arbejdes med en større opmærksomhed i forhold til støttebehov på andre områder. Der kan arbejdes med at bruge bredere udredningsværktøjer og med lettere adgang til råd og vejledning fra andre systemer. Borger får kontakt med organisatorisk differentieret system Borger bliver partielt udredt Borger modtager indsats i forhold til begrænset del af det samlede støttebehov Systemet identificerer flere støttebehov Første gang der identificeres yderligere støttebehov, kan der arbejdes med en større grad af koordinering så den nye indsats fra starten tænkes sammen med den eksisterende indsats. Dette kræver en tættere kommunikation mellem de forskellige organisatoriske enheder. Særligt bør man her være opmærksom på at afstemme målene med de forskellige indsatser med hinanden. Der kan også arbejdes med muligheden for at tilbyde flere indsatser inden for den eksisterende organisatoriske ramme, eventuelt med inddragelse af ekspertise fra andre organisatoriske enheder. Borger modtager mange forskellige indsatser = Mange forskellige aktører borger skal forholde sig til Der kan arbejdes med, at flere indsatser ikke nødvendigvis betyder flere personer, som borgeren skal have kontakt med og forholde sig til. En professionel kan tage sig af kontakten til andre professionelle, eller de samme professionelle kan levere flere indsatser. Nye udfordringer for borger og i indsatsen Nye støttebehov Når der opleves behov for koordinering af indsatsen, skal der IKKE tilknyttes endnu flere professionelle, som for eksempel en casemanager eller en kontaktperson, som ikke i forvejen har kontakt til borgeren. Dette vil blot betyde, at koordineringsbehovet fører til yderligere aktører med følgende yderligere koordineringsbehov. 24

25 misbrugsindsats hos den privatpraktiserende læge, er der som ofte rigtig mange forskellige fagpersoner involveret. Dette kan, som ovenfor beskrevet, være med til at forværre borgerens situation. Der kan arbejdes med at reducere antallet af aktører i indsatsen (se tekst i figuren side 24). Når der opleves et stort koordineringsbehov, bliver der i nogle systemer koblet en koordinator på. Her skal man være opmærksom på, at denne koordinator ikke blot bliver endnu en professionel, som borger skal forholde sig til. Her kan der arbejdes med at udnævne en af de professionelle, som borger i forvejen har kontakt med, til koordinator eller oprettelsen af et fast dobbeltdiagnose-kontaktpersonsystem, som nævnt i afsnittet om løsningen på den tværfaglige udfordring. 25

26 Et case-eksempel på en ideel dobbeltdiagnoseindsats 26

27 Med baggrund i ovenstående idéer og anbefalinger fremstilles her et case-eksempel på et ideelt indsatsforløb i forhold til en person med dobbeltdiagnose: Bo, der er 45 år, lider af skizofreni, har et alkoholmisbrug og i øvrigt har stået udenfor arbejdsmarkedet et års tid. Bo er så småt begyndt at komme mere og mere i det lokale værested. En støtte- og kontaktperson prøver at snakke med ham og tager ham med til en snak med den kommunale sagsbehandler om hans økonomiske situation. Bo er på kontanthjælp, men sagsbehandleren vurderer, at han vil have svært ved at søge og tage et job i nuværende tilstand, og har en klar mistanke om, at der er tale om en dobbeltdiagnose af en eller anden art. Sagsbehandleren kontakter derfor en dobbeltdiagnose-kontaktperson, Hanne. Hanne opsøger Bo på hans bopæl og tager en lang snak med ham om hele hans tilværelse. Der er mange ting, Bo undgår at tale om, men med Hannes brede kendskab til dobbeltdiagnoser kan hun hurtigt se, at lejligheden vidner om et misbrug, og Bos opførsel om en form for psykose. Hanne laver udkast til en handleplan for Bos behandling, som hun sender en kopi af til den kommunale sagsbehandler. Hun mener, at Bo har brug for at blive ordentligt diagnosticeret og udredt på et integreret botilbud særligt målrettet mennesker med dobbeltdiagnose, hvorfor hun straks henvender sig til det nærmeste regionale tilbud: Humlegården. Bo får plads med det samme, men nægter i første omgang at tage imod tilbuddet. Han føler sig ikke syg, og vil ikke tage de 20 km for at bo et sted, han slet ikke kender. Hanne foreslår, at de bare tager hen og besøger stedet en enkelt dag, uden at han behøver at blive der, og at han tager sin bror med, som hun vurderer, er Bos nærmeste pårørende. Bo indvilliger. På Humlegården bliver Bo mødt af et rart, roligt og hjemligt miljø. Han får lov at gå lidt rundt og kigge og kan se, at der er beboere, der på mange måder minder om ham selv. Humlegårdens personale har på forhånd modtaget Hannes udkast til en handleplan for Bo og ved derfor lidt om hans baggrund. Han bliver på ganske uformel vis budt på en kop kaffe sammen med en psykolog, en psykiater, en misbrugsbehandler og en socialpædagog foruden broderen og kontaktpersonen Hanne. Her bliver han langsomt præsenteret for stedet. Bo kan lide stedet og bliver derfor straks indkvarteret. Første trin i behandlingen er at få diagnosticeret den eventuelle sindslidelse hos psykiateren og udredt karakteren af misbruget. Der meldes tilbage til Hanne, som sørger for at føre alt ind i handleplanen og referere til fagpersonerne samt til Bo selv og til hans bror. Handleplanen indeholder nu også en mødeplan, som tvinger de forskellige fagpersoner til at tale med hinanden undervejs i forløbet. Da det er konstateret, at Bo lider af skizofreni og har et alkoholmisbrug, tager alle fagpersonerne en samlet snak, hvor også Hanne deltager, og hvor de bliver enige om behandlingsforløbet samt, hvilke fagpersoner der er ansvarlige for hvad. Hanne melder tilbage til den kommunale sagsbehandler og til Jobcenteret, at Bo ikke er i stand til at arbejde, men skal gennemgå et behandlingsforløb. Bo får revalidering. Han gennemgår nu et motiverende interview på Humlegården for at fastlægge den fremtidige indsats. Resultatet bliver, at Bo skal deltage i regionens IDDT-indsats, hvor han tilknyttes et behandlingsteam og en casemanager. Efter en periode begynder Bo at respondere positivt 27

28 på behandlingen, og hans misbrug reduceres betydeligt. Sideløbende med IDDT-indsatsen indstilles Bo til en førtidspension, ligesom man så småt er begyndt at kigge efter et skånejob til ham som følge af de referater, kommunen modtager af Hanne om Bos behandling og tilstand. Hanne har også hjulpet Bo med langsomt at vende tilbage til sin egen bolig ved at skabe kontakt til et socialpsykiatrisk værested lige rundt om hjørnet. Her er han meget glad for at komme, og bevidstheden om, at Hanne og Humlegården er der, hvis det skulle gå galt igen, er god. 28

29 29

30 30 Konklusion

31 I forhold til både de tværfaglige, metodiske, organisatoriske og koordineringsmæssige udfordringer, der ligger i arbejdet med at give personer med dobbeltdiagnose den ideelle støtte, er der altså løsningsmuligheder, som kunne forbedre støtten på mange fronter: En forbedret oplysning om dobbeltdiagnoser på social- og sundhedsuddannelserne, efteruddannelseskurser, oplysningskampagner m.m. ville gøre det lettere for fagpersonerne at bruge hinanden samt at henvise borgerne hurtigere og mere korrekt og dermed også lette det opsøgende arbejde. Metodisk kan afprøvning, justering og implementering af integrerede indsatser som fx IDDT eller CCISC betyde store positive forandringer for den enkelte fx i forhold til misbrug, kriminalitet mv. Dette kan også ske ved at støtte udbredelsen af motiverende interview kombineret med andre intervenerende metoder, fx af kognitiv karakter. På det sociale område er der behov for opsøgende indsatser, integrerede botilbud, casemanagement samt generelt metodiske indsatser af længerevarende karakter. Brugen af mere helhedsorienterede metoder ville fra start kræve et tværfagligt team og et helhedsorienteret tilbud, hvor man er nødt til at koordinere arbejdet. Oprettelsen af et fast dobbeltdiagnose-kontaktsystem ville give en fast koordinator med bred indsigt i dobbeltdiagnoser, der følger borgeren gennem hele systemet og sørger for at skabe sammenhæng mellem behandlingsmetoderne og kontakt mellem de forskellige fagpersoner. Oprettelsen af flere helhedsorienterede tilbud målrettet mennesker med dobbeltdiagnose ville koncentrere og styrke viden om dobbeltdiagnoser til få steder, hvor forskellige fagpersoner bliver tvunget til at arbejde side om side. Det ville også lette det ressourcemæssige forbrug samt organisationen og koordineringen af indsatsen overfor mennesker med dobbeltdiagnose (samt i øvrigt lette arbejdet på andre tilbud for mennesker med en enkelt diagnose). En formalisering af kontakten fagpersonerne imellem ved hjælp af fx at udpege ansvarlige for handleplanernes brug og at skabe faste rammer for møder og erfaringsudveksling med skriftlige referater ville forbedre koordinationen af støtten til mennesker med dobbeltdiagnose, så den enkelte borger bliver mødt med et helhedssyn. Mange af disse løsningsmuligheder ville tilmed være ressourcebesparende, idet man sparer brugen af mange forskellige metoder, fagpersoner og tilbud, som kan virke forvirrende og måske endda modstridende for borgeren og dermed modarbejder behandlingen: Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke en dobbelt indsats, men derimod en helhedsorienteret indsats fra start af! 31

32 Layout og produktion: Prohouse ApS

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug En tværfaglig udfordring Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug Socialt Udviklingscenter SUS 2011 En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Herudover takkes undersøgelsens referee overlæge Lars Merinder, Århus Universitetshospital, for at have læst og kommenteret rapporten før udgivelse.

Herudover takkes undersøgelsens referee overlæge Lars Merinder, Århus Universitetshospital, for at have læst og kommenteret rapporten før udgivelse. 2 Forord har foretaget en undersøgelse af indsatsen overfor mennesker med dobbeltdiagnose for Landsforeningen SIND. Undersøgelsen er gennemført med brug af såvel kvantitative som kvalitative metoder. 75

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Vidensbase. Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug

Vidensbase. Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug Vidensbase Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug Socialt Udviklingscenter SUS 2011 Vidensbase - Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug Marts 2011 Udgivet af Socialt Udviklingscenter

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv SOCIALPSYKIATRIEN I REGION MIDTJYLLAND INVITERER TIL TEMADAG DEN 12. JANUAR 2012 om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv Foto - Anders

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner 1 1. Indledning I Psykiatriudvalgets rapport fra 2013 påpeges behovet for et styrket samarbejde om indsatsen for personer med psykisk lidelse

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Integreret indsats for sindslidende med misbrug

Integreret indsats for sindslidende med misbrug Integreret indsats for sindslidende med misbrug oktober 27 2014 Et samarbejde mellem regionspsykiatrien Horsens og Hedensted Kommune - Projektopsamlings rapport Indholdsfortegnelse Integreret indsats for

Læs mere

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan... Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling 2014 Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Misbrugscentrets ydelser...3 Overordnende mål, værdier og normer for misbrugsbehandlingen...4 Behandlingstilbuddene...4

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Overblik over dobbeltdiagnoseområdet

Overblik over dobbeltdiagnoseområdet Overblik over dobbeltdiagnoseområdet Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Region Hovedstadens Psykiatri Formål med oplægget For 10 år siden var

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE RESSOURCEOPGØRELSE SOCIALFAGLIGT TILSYN Antal steder TIMEFORBRUG TIL SOCIALFAGLIGE TILSYNSBESØG 10 Opgørelse af ressourceforbrug

Læs mere

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Lovgrundlag: 1. De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlings-o mrådet. 101 og 139 i Lov om Social Service. Der tilbydes hjælp til, at klare

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

med en alvorlig psykisk lidelse, et alvorligt, social situation. Disse mennesker er stort set identiske med den gruppe mennesker, som Narkotikarådet

med en alvorlig psykisk lidelse, et alvorligt, social situation. Disse mennesker er stort set identiske med den gruppe mennesker, som Narkotikarådet case management Dobbeltdiagnoser l7 - Muligheder og problemer i behandlingen af mennesker med dobbelt diagnose Hvordan udnytter man bedst styrkerne i case management og hvordan undgår man svaghederne?

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser AF BIRGITTE VEJSTRUP I hjertet af Østerbro ligger Specialambulatoriet. Her går ca. 100 psykisk syge stofmisbrugere til behandling, fordelt på flere etager i hovedbygningen af det, nogle

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M.

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Organisation Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M - afdeling

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Assertive Community Treatment (ACT) Manual

Assertive Community Treatment (ACT) Manual Assertive Community Treatment (ACT) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT). Notatet er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem efter Lov om Social Service 85 Socialpsykiatrisk Center Herning FEB 2014 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. side 3 2. Værdigrundlag for støtte

Læs mere