Dagsorden for workshop Seges scenarieudvikling 14. april 2015

Transkript

1 Dagsorden for workshop Seges scenarieudvikling 14. april : 00 Introduktion til dagen hvad skal vi nå og hvordan arbejder vi 9:15 Scenarier i den praktiske anvendelse et mindre oplæg om de forskellige praktiske anvendelsesmuligheder for scenarier eventuelle værktøjer 9:40 Målgruppe for Seges for scenarierne diskussion på baggrund af fremsendt beskrivelse 10:10 Praktisk arbejde med de scenarier, Seges har udarbejdet inden dagen Gode sider, dårlige sider, hvad skal der med i de endelige scenarier? 10:50 Diskussion af praktisk mulige værktøjer i rådgivningen med scenarier Sandsynlige fremtid, ønskværdige fremtid, behov for skemaer og andre værktøjer Workshop med udarbejdelse af scenariegrundlaget og værktøjer resten af dagen 11:15 Megatrends overordnede og underordnede 12:15 Frokost Scenarieskema udfyldes tentativt 12:45 Overordnede kritiske faktorer udvælgende og prioritering Scenarieskema udfyldes tentativt 13:45 Underordnede kritiske faktorer så tæt på landmanden som muligt 14:30 Pause Scenarieskema udfyldes tentativt 14:45 Værktøjer til at håndtere landmanden Hvad skal der være med i tasken under besøget med landmanden Skemaer, illustrationer, etc. 16:00 Afrunding og tak for i dag Med venlig hilsen Jesper Bo Jensen

2 Seges scenarieudvikling Jesper Bo Jensen, ph.d.

3 Anvendelsen af scenarier Det kan være et early warning værktøj: Brug scenarierne til at fremhæve de kritiske punkter i en bedrifts fremtid Få først disse punkter ind i et overvågningssystem/skema Få landmanden til at indberette data derfra

4 Strategisk planlægning Den kan bruges som et strategisk planlægningsværktøj: Valgmulighederne i bedriften i fremtiden Hvor kan vi gå hen? Hvad ved vi har stor betydning lige meget hvad vi gør? De fælles sikkerheder fra scenarierne Hvad er de faktorer, der giver den største usikkerhed her skal holdes øje og registreres Hvad skal vi så hen det aktive valg ud fra risici og kendte overvågningspunkter

5 Risiko-vurdering Landmanden ved hvor bedriften skal hen Scenarierne introduceres som en måde at undersøge fremtiden og dermed en metide til at kortlægge risici I ser sammen på de tre scenarier A: I har en checkliste med de mest udsatte områder i driften B: I bruges scenarierne til at udarbejde en checkliste over de mest udsatte områder i bedriften I gennemgår scenarierne for hver enkelt område og får en pejling på, hvad den mest og mindst risikable fremtid er for netop denne landmand

6 Muligheder i fremtiden En landmand har en bedrift, som ham gerne vil udvikle I gennemgår sammen scenarier og udarbejder en liste over muligheder afhængigt af scenariet for netop denne landmand / denne bedrift I strukturerer muligheder, så landmanden kan se, hvilke der er til stede i alle tre scenarier og hvilke der kun eksistere i et eller to scenarier Risikoen ved det nye er lavest ved tre scenarier og højest ved et scenarie Landmanden/driftsherren vælger også et sandsynlig scenarie at lægge sig efter

7 Scenarie til at udarbejde en strategi En landmand ved ikke, hvor han skal hen I præsenterer scenarier og diskuterer dem med ham Han forholder sig til, hvilke der er det mest sandsynlige og hvilket der er det mest ønskværdige I opstiller strategier for hvert scenarie sammen med landmanden Landmanden og jer sammenligner disse strategier; hvad er fælles i alle scenarier og hvad er særligt for et enkelt scenarie Den udarbejdes derefter et fokusscenarie, der udtrykker valget af strategi

8 Udarbejdelse af fokusscenarie Må gerne bevæge sig i forhold til de oprindelige scenarier Kan være et kompromis eller en sammenskrivning af to eller flere scenarier SKAL vedrøre de kritiske områder for bedriften/landmanden Skal tages op til revision en gang årligt med diskussion af den udvikling, der har fundet sted og scenariet s logik og udformning Der må gerne ske en tilretning eller tilføjelse til fokusscenariet Det kræver så strategiske konsekvenser!

9 Hvor skal vi hen, du? En landmand vil ikke forandre sig I introducerer scenarier for at få andre tanker på banen 1: Han hopper af processen 2: Han tror ikke på processen og indholdet hvad så?

10 Målgruppe for scenarierne

11 Målgrupper for Scenarierådgivning Svineproducenter Bulk-producenter Avlsproducenter Værditilvækstsproducenter (Gårdbutik f.eks. Johannesminde; Økologiske svineproducenter) Mælkeproducenter Bulk-producenter både konventionel og økologi Værditilvækstsproducenter (Gårdbutik f.eks. gårdmejeri og isproduktion)

12 Målgrupper for Scenarierådgivning Planteproduktion Bulk-producenter Grøntsags producenter med afsætning B2B Værditilvækstsproducenter (Gårdbutik f.eks. Grøntsags produktion og melproduktion) Minkproducenter Fjerkræproducenter Æg Fjerkræ Blandt landmandssegmentet vil målgruppen være velkonsolideret og vækstorienteret landmænd, som vi forventer, vil efterspørger denne ydelse.

13 Målgrupper for Scenarierådgivning Bestyrelser, Advisory board og Gårdråd som er tilknyttet landbrugsvirksomheder Erfagrupper og andre typer af netværksgrupper, hvor de deltagende er landmænd Fødevareklyngen Andelsbestyrelser DLBR-virksomheder, både direktioner og bestyrelse Agroindustri som f.eks. Foderstoffer Landbrugsskoler

14 De udarbejdede scenarier Der er en god fortællertråd i dem Men det er måske lidt for meget kun at have fokus på en person Der er lang afstand mellem scenarieskemaet og scenarieteksterne Der skal være en mere direkte sammenhæng mellem skema og tekster Sandsynlige, mulige og ønskelige ikke en god opdeling. De skal være lige sandsynlige

15 Megatrends og kritiske faktorer Hvad har I valgt ud fra? Hvilke er ikke med? Hvorfor?

16 Megatrends og kritiske faktorer Der skal nok nogle flere megatrends til og de skal være mere direkte på emnet Middelklasser, handelsforhold, magtforhold i verden etc., verdensmarkedet for fødevarer, priser og tilgængelige på foder, energi, frø mv. Kritiske faktorer: Regulering, organisering, aktiviteter i forhold til befolkningen, medier mv. Teknologi pas på med at bruge det som en overordnet megatrend anvendelsen er vigtig, det er altså også en kritisk faktor

17 Scenarier Krav til scenarier: Sandsynlige Lige sandsynlige Argumenterede Forskellige fra nutiden Relevante dvs. befinder sig i et udfaldsrum af betydning for aktørerne i fremtiden En gennemgående rød, narrativ tråd så de kan huskes

18 Værktøjskassen: Hvad har I brug for til målgruppen?

19 Sandsynlige fremtid Ønskværdige fremtid Fokusscenarie Skemaer til diskussion Hvordan kan processen køre Tidsramme for en diskussion En let og illustrativ fremstilling af scenarier

20

21

22 Scenarieskema A C B Megatrend 1 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Megatrend 2 Kritisk faktor 1 Kritisk faktor 2 KF 3 KF 4 etc

23 mega-trends Scenarie 1: Østen er rødglødende Scenarie 2: Kold Konkurrence Scenarie 3: Vesten er bedst Globalisering: Verdensøkonomien, Kina & Indien, EU's rolle Go East Kæmpe vækst i Kina og Indien, videnscenter i Indien Krisen kom, nedgang og sammenbrud i øst EU's gamle økonomier i problemer The West is the best oplevelsesøkonomi, innovation USA og EU Klimaændringer, ressourceforbruget, miljø og miljøbevidsthed Hjælp til at undgå katastrofer i øst, kæmpe potentiale for energirigtig vækst Konflikt USA EU, miljøet nedprioriteres, Asien sejler i sin egen sø, EU s eneste miljøaktive aktør Al Gore er Gud, vi skal gøre det rigtige, vesten viser vejen, vi har moralsk superioritet Bygninger og miljø Stor satsning på grundelementer i miljø og Lean byggeri i østen, vest nye bygninger og bæredygtighed Kun i EU er der interesse for miljø indsats på bygningsområdet Fundamentet for en helt ny byggestil CO 2 neutral eller renewable energiproducerende Internationale tendenser for styring af universiteter, forskning, uddannelse og forskervurderinger Indiens frie universiteter contra Kinas statsstyring EU hælder mest til den gamle model konflikt i DK EU tendens til kraftigere styring af forskningen strategisk forskning skal sikre ny økonomisk fremgang Anglo-saksiske model fremherskende frie universiteter, pengene følger det direkte resultat, styring via incitamenter Tidsånden i DK: Arbejde, familie og fritid Holdning til globalisering, klimaændringer, miljø etc. Velfærdsfremgang, diversitet, positiv holdning til fremmede, klimaændringer kan vi ordne, tid til det hele, arbejder lidt mindre En hård tid: Arbejde hårdt for at beholde jobbet Hensyn til familier gået af mode Miljøhensyn for dyre, vi må hytte os selv i DK(ny stræbertendens) Vores værdier er bedst, en fjendsk stemning overfor andre værdier, arbejdet vigtigt, Miljø er vigtigt og i Østen er de miljøsvin, vi skal sætte reglerne vi ved bedst Dansk økonomiske udvikling og byggeudvikling Kæmpe vækst, alternativ energi, mange nye bygninger, stort m 2 - stort byggeboom Økonomisk krise og nedgang Traditionelle erhverv klarer sig bedst. Byggeriet er gået i stå: 7 års pause Kraftig økonomisk vækst, fremgang, design, arkitektur, energi og miljø i byggeriet stort omfang Det politiske system i Danmark politik, administration, EU mv. Stor vilje til at bakke nye initiativer op, pragmatisk metodevalg, fri forskning, erhvervsforskning, programmer mv. Kriseadministration, stram styring af universiteter, alle midler gennemgås med tættekam, Forskningsstyring efter øko. vækst EU i fremgang, Det nye store Europa, værdier bag styring, vi vil os selv og vore venner det bedste

24 Udarbejdelse af scenarier i praksis

25 Scenarieskema A C B Megatrend 1 Megatrend 2 Kritisk faktor 1 Naturen frem for alt Ny naturforvaltning Regulering af udledningen Kritisk faktor 2 KF 3 KF 4 etc

26 Scenarieskema A C B

27 Scenarier for staten og landbrugets regulering om 5-10 år 1. Naturen frem for alt Mindre gødning, mindre landarealer til landbrug, stærkere regulering af sprøjtemidler, flere krav til husdyrhold 2. Det nye naturforvaltningsparadigne Hvis man gør noget godt, kan man godt få lov til at producere noget for noget, giv til naturen og få højere gødningskvoter 3. Regulering af udledningen (emissionen) fra landbruget frem for tilførslen som særligt forurenende industri

28 Megatrends Tidsånden, klima- og miljøregulering: Hvor er vi på vej hen? Økonomien og landbruget den globale efterspørgsel i verden Medier og landbrug synes på produktion og fødevarer Regulering og reguleringsregime i DK tidsånd, regering, medier og dagsordener EU regulering og udvikling Teknologi og miljømålinger hvor går vi hen?

29 Megatrends Demografi hvad betydning væksten i befolkningen på jorden og aldringen for efterspørgslen efter dyre fødevare af høj kvalitet? Teknologi: Hvilke teknologiske ændringer og gennembrug for betydning for landbruget i Danmark Asiatisk indflydelse: hvad vil det gøre ved marklederne for landbrugsvarer, mulig frihandel og bytteforholdene i verden Miljø og klima: Hvad betyder ændringerne indenfor disse områder for dansk landbrugs produktionsvilkår og for efterspørgselsudviklingen i verden.

30 Megatrends Sundhed: Hvilke sundhedstendenser påvirker de varegruppe dansk landbrug producere i dag og kan producere i fremtiden Øget Velstand: hvad betyder en velstandsstigning i forskellige typer af lande for efterspørgslen efter varer fra Dansk landbrug og lignende producenter Globalisering og vidensglobalisering (1.0 og 2.0) Hvilken indflydelse har globaliseringen på handelsmønstre med landbrugsvarer? Hvad betyder det for købekraften fordelt ud over jordkloden, og en række andre forhold.

31 Megatrends African revival: Hvor i Afrika og hvor omfattende vil middelklasse opstå og efterspørge danske landbrugsvarer Global Middleclass formation: hvad betyder der for den globale fødevareproduktion og middelklassernes efterspørgsel og hvilke betydning har det for dansk landbrug Herunder har I brug for at udmønte, hvad disse megatrend gør som mere underordnede tendenser på f.eks. mælkeprodukter, svinekød og andre fødevarer og undergrupper af fødevare, så I kan opstille scenarier af betydning for den enkelte producent af landbrugsprodukter, der jo oftest er ret monolitisk i sin produktion.

32 Kritiske faktorer De politiske løsninger i praksis Reguleringen praktiske udformning Landbrugsorganisationerne Dokumentationskravene Kontrol med hvem og hvordan Kommunerne og regionerne reaktionsmønstre, samarbejdsforhold mv. til miljømyndighederne Landmændenes reaktioner og nye tankemønstre