Forord... 7 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 7 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen"

Transkript

1 Indhold Forord Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen 2 Funktionsevne Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen 3 Samordning og koordination i sundhedsvæsenet Bjarne Thyssen Jørgensen 4 Journalen i klinisk socialmedicin og rehabilitering Jens Modvig, Claus Vinther Nielsen, Britt Toftgaard Jensen 5 Det socialt-lægelige samarbejde Tine Boesen Larsen 6 Funktionsevnemåling Carsten Hendriksen og Kirsten Avlund 7 Rehabiliteringsplaner Carsten Hendriksen, Anette Larsen 8 Indsatsområde Børn Dorte Balle Rubak og Claus Malta Nielsen 9 Voksne, omsorgsydelser og behandlingstilskud Anette Larsen 10 Voksne, offentlig forsørgelse Anette Larsen indhold 5

2 11 Arbejdsfastholdelse Vibeke Jensen, Jens Tølll Mortensen 12 Ældre Carsten Hendriksen 13 Sårbarhed i rehabilitering Finn Diderichsen 14 Indvandrere og flygtninges sundhed Marie Nørredam 15 Hjemløse og hjemløshed Preben Brandt 16 Torturofre Jens Modvig, Claus Vinther Nielsen 17 Truede børn Claus Malta Nielsen 18 Funktionelle tilstande Ulrik Steen 19 Vold og sædelighedsforbrydelser Annie Vesterby 20 Sårbare gravide May Olofsson 21 Alkoholmisbrug og -afhængighed Ulrik Becker & Anette Søgaard Nielsen 22 Stofmisbrug og -afhængighed Peter Ege Stikordsregister Klinisk socialmedicin

3 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen Forord Denne lærebog i klinisk socialmedicin og rehabilitering er et produkt af et samarbejde mellem universiteterne og de klinisk socialmedicinske enheder i København, Århus og Odense. Lærebogens primære målgruppe er medicinstuderende. Lærebogen er dog skrevet med det formål, at også folkesundhedsvidenskabsstuderende og andre studerende på både bachelor- og kandidatniveau inden for socialog sundhedsområdet kan have glæde af bogen. I modsætning til tidligere lærebøger i klinisk socialmedicin indgår rehabilitering i lærebogens titel. Gennem de sidste 10 år har man både internationalt og i Danmark erkendt, at den stigende forekomst af kronisk sygdom med følger for funktionsevne ikke løses alene ad traditionel biomedicinsk vej. Der er behov for nye indsatser, som gør det muligt for borgere med kronisk sygdom at opleve, at de kan klare sig selv og være noget for andre, og at de dermed får et værdigt og selvstændigt liv. Disse indsatser består af koordineret behandling, genoptræning, udvikling af de personlige handlekompetencer og tilpasning af omgivelserne, og dette kræver samarbejde mellem forskellige faggrupper og sektorer. I moderne rehabilitering sammenfattes og implementeres således en erkendelse af, at funktionsevnen efter sygdom ikke alene reetableres ved behandling af kroppen, men at også de nævnte forhold må inddrages. Rehabiliteringsklinikken koncentrerer sig om alle, hvis fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne er nedsat eller truet. Denne forståelse er udviklet i respekt for det humanistiske livssyn, der er indlejret i FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (1). Den klassiske socialmedicinske klinik koncentrerer sig om de udsatte grupper i samfundet, som er i risiko for at få sygdom og dermed blive påvirket fysisk, psykisk eller på evnen til at fungere i dagligdagen. De udsatte grupper omfatter bl.a. truede børn, gravide, misbrugere, udstødningstruede, traumatiserede og torturerede flygtninge, voldsofre, hjemløse m.fl. Socialmedicinens udvikling er tæt knyttet til lægers erkendelse af sygdommes sammenhæng med individets ressourcer og de levevilkår, som samfundet tilbyder de ressourcesvage grupper. De socialmedicinsk orienterede læger har både i Danmark og internationalt gennem historien været med til at præge den samfundsmæssige udvikling i form af forbedring af de materielle levevilkår som fx hygiejne, ernæring, bolig- og arbejdsmiljø. forord 7

4 Genstandsfeltet for både den socialmedicinske klinik og rehabiliteringsklinikken er i dag udvikling og vedligeholdelse af funktionsevne.. Overvejelser om rehabilitering skal ske meget tidligt i et sygdomsforløb, fx som kontraktur-profylakse ved bevidstløshed i forbindelse med apopleksi med pareser. De socialmedicinske indsatser er ofte først aktuelle lidt senere, fx når den kropslige og psykiske funktion er mere stabil og patienten er bevidst. Danmark er et af de få lande i Europa, der ikke har et lægefagligt speciale i rehabilitering. Fagområdet i Danmark er tværfagligt og indgår som del i de fleste uddannelser inden for social- og sundhedsområdet. Med denne lærebog introduceres faget nu på medicin og folkesundhedsvidenskab. På baggrund af igangværende politiske forhandlinger er det redaktørernes forventninger, at der inden for en overskuelig fremtid vil blive stillet krav om, at der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan for alle patienter ved udskrivning fra sygehus. Dette vil antageligt gøre det nødvendigt at etablere et lægefagligt rehabiliteringsspeciale. Læger vil få behov for at kunne vurdere behov for rehabiliteringsindsatser, der skal forløbe parallelt med og efter endt behandling. Ligeledes bliver det nødvendigt at andre kliniske og administrative faggrupper inden for social- og sundhedsområdet sikres indsigt i rehabilitering, Socialmedicin i det subakutte sygdomsforløb eller senere er at betragte som en rehabiliteringsmæssig indsats. Derfor er det helt naturligt at sammenknytte klinisk socialmedicin og rehabilitering. Klinisk socialmedicin er en faglig profil, som kan erhverves gennem videreuddannelse inden for det samfundsmedicinske speciale. I den daglige praktisk-kliniske virksomhed er det nødvendigt for alle læger at kunne tænke og handle socialmedicinsk for at kunne udøve god lægegerning. Klinisk socialmedicin er den lægefaglige aktivitet, der integrerer biomedicinsk teoretisk og praktisk viden med viden om sociale årsager til og konsekvenser af sygdom og svækkelse og fremme af sundhed. Her forstås sundhed ikke blot som frihed fra sygdom, men også god fysisk, psykisk og social funktionsevne, velbefindende og gode fremtidsmuligheder. Den socialmedicinske opgave vil oftest bestå direkte eller indirekte i at hjælpe personer/grupper i samfundet, som er eller føler sig syge eller svækkede, eller hvis funktionsevne er nedsat. Kommende kandidater i folkesundhedsvidenskab kommer primært til at beskæftige sig med sundhed og sygdom i administration og forskning i mindre grad med patienter direkte. Men netop i administration og forskning er det helt afgørende, at rehabilitering og socialmedicin medtænkes, hvis udfordringerne med flere kronisk syge ældre i fremtiden skal løses. Funktionsevnen er et centralt begreb i socialmedicinen, idet den blandt andet ved socialmedicinsk intervention kan bedres ved enten at forstærke de personlige ressourcer i bredeste forstand eller ændre og tilpasse omgivelserne til personens ressourcer. I det socialmedicinske praksisfelt kobles således den medicinske prognose med samfundsmæssige og sociale hjælpeapparats muligheder. Socialmedicinsk indsats er som i anden rehabilitering en tværfaglig opgave. Men lægens undersøgelse og vurdering vil, uanset om personen er syg i traditio- 8 Klinisk socialmedicin

5 nel biomedicinsk forstand eller føler sig syg, ofte være af meget stor betydning for patientens fremtid. Lægen må derfor vise interesse for, hvordan en given person kan håndtere en situation, hvor sygdom akut eller varigt påvirker funktionsevnen. Dernæst må lægen kunne videregive dette til sine tværfaglige samarbejdspartnere, herunder især de sociale myndigheder, således at relevante hjælpeforanstaltninger kan iværksættes. Lægen har ikke ordinationskompetence på disse områder. Derfor handler klinisk socialmedicin også om viden om og respekt for andre faggruppers opgaver og for det nødvendige samarbejde mellem borgeren og de instanser, der kan give den bedste hjælp og støtte. Akkurat som lægen udspørger patienten om symptomer, foretager undersøgelser og stiller en diagnose, skal lægen søge viden om patientens ressourcer og omgivelser, når konsekvenserne af den medicinske diagnose for funktionsevnen skal beskrives og begrundet socialmedicinsk intervention foreslås. I denne lærebog formidles viden og redskaber, som på alment niveau sætter den færdiguddannede læge i stand til på systematisk vis at vurdere, hvem der har behov for hjælp udover medicinsk diagnostik og behandling og i givet fald, hvilken hjælp der er behov for. Lærebogen omhandler principper for socialmedicinsk vurdering og intervention, mens de konkrete indsatser, der er meget afhængige af den aktuelle lovgivnings muligheder, fremgår af som løbende opdateres i tæt samarbejde med lærebogens redaktører. Her findes også henvisning til de socialt-lægelige attester, som er meget væsentlige i det socialtlægelige samarbejde. Redaktionen takker alle medforfattere for en stor arbejdsindsats. Vi har i et vist omfang valgt at bevare medforfatternes forskellige tilgange til faget og deres personlige skrivestil. Redaktionen har udover den redaktionelle vurdering og behandling valgt at sende samtlige kapitler til peer review med henblik på at sikre kvalitet og relevans. Vi har udpeget et panel af eksterne reviewers, som uden at påtage sig et egentligt ansvar for det skrevne har gennemgået alle kapitler og givet redaktion og forfattere deres vurdering og råd. Redaktionen er derfor meget taknemmelig for den store indsats, som reviewerpanelet har gjort for at bidrage til at sikre kvaliteten af lærebogskapitlerne. Reviewerpanelet har bestået af: Embedslæge Ellen Breddam, Odense; Fhv. embedslæge Søren Klebak, København; Socialrådgiver Anette Larsen, Århus; Professor Niels Michelsen, København og Fhv. embedslæge Henrik Sælan, København. Endelig vil redaktionen takke kontorelev Tine Fredsø Olsen, der med stor professionalisme har styret redaktionens sekretariat. København, Odense og Århus, sommer 2011 Jens Modvig Britt Toftgaard Jensen Claus Vinther Nielsen forord 9

6 Referencer FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Findes elektronisk på 10 Klinisk socialmedicin

7 1 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen Klinisk socialmedicin og rehabilitering 12 Ulighed i sygdom 13 Klinisk socialmedicin er rehabilitering 13 Praksisfelter 15 Rehabilitering 17 Klinisk socialmedicin 18 Sygdomsbegreber 20 Referencer I dette kapitel defineres klinisk socialmedicin og rehabilitering, og praksis anskueliggøres. Det gøres klart, at klinisk socialmedicin er en del af al lægelig klinisk praksis. Klinisk socialmedicin kan betragtes som rehabilitering, hvor der er fokus på følger efter sygdom, dvs. på funktionsevnen, og hvorledes denne påvirkes af personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Illness, sickness og disease og den bio-psyko-sociale sygdomsmodel omtales som væsentlige referencer for klinisk socialmedicin og rehabilitering. Hippokrates (ca f.v.t.), der betragtes som den moderne medicins fader, skal have sagt følgende (1): Der findes ikke sygdomme men kun syge mennesker. Lægen skal se ud over landskabet og ind i husene og forstå, at det er de sumpede egne, den dårlige kloakering samt de vanskelige familieforhold, der gør mennesker syge. Allerede Hippokrates var opmærksom på, at der er en tæt sammenhæng mellem sygdom, menneske og menneskets omgivelser. Behandling og rehabilitering af mennesker med sygdom skal ikke bare fokusere på sygdommen, men på det syge 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 11

8 menneske det tænkende, følende, handlende menneske i dets samfundsmæssige omgivelser. Således forstået som læren om sammenhæng mellem sygdom og levevilkår er socialmedicin en meget gammel del af lægevidenskaben (2). Lige så langt tilbage finder vi beretninger om omsorg ydet til krigsskadede og mennesker med varige tab af funktionsevne som døve og blinde (3, 4, 5). Klinisk socialmedicin er den lægelige praksis, der har til formål at bevare og udvikle optimal funktionsevne på trods af tilstedeværende eller oplevet sygdom eller svækkelse. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (6). Ulighed i sygdom Der er talrige eksempler fra fortid og nutid på, hvorledes der er en negativ gradient mellem de stærkeste og de svageste grupper i samfund med hensyn til sygdom, adgang til sygdomsudredning, diagnostik, behandling, rehabilitering og død. Gradienten anskueliggør ulighed i samfund. De svageste grupper præges tidligere af aldring, har mere sygdom og dør tidligere. Årsagerne hertil er flere: levevilkår, livsstil, fysiske og mentale ressourcer, social og biologisk arv. Samfundsmæssigt er der mange muligheder for indsatser, der kan rette op på uligheden. Grundloven og love på en lang række områder (social- og sundhedsområderne, skat, bolig, uddannelse, arbejdsmarked m.fl.) afstikker rammer herfor. Disse lovgivningsmæssige rammer skal sikre de bedste muligheder for, at hver enkelt borger kan skabe sig et selvstændigt og værdigt liv med høj livskvalitet for sig selv og sine, også når mulighederne for at tage vare på sig selv forringes som følge af sygdom eller svækkelse. På trods heraf er der stadig ulighed i Danmark. Alle borgere bør naturligvis være opmærksomme herpå, men det gælder især offentligt ansatte professionelle. I lægeløftet er det da også præciseret at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse (7) I alle grupper i samfundet er der biologiske, psykologiske og sociale årsager til sygdom samt biologiske, psykologiske og sociale konsekvenser af sygdom. Lægens primære opgave er at vurdere, om der er sygdom til stede, og om der gives den rette behandling herfor. Men den bio-psyko-sociale helhedsforståelse og viden om den 12 Klinisk socialmedicin

9 betydning, som svage gruppers ressourcer og levevilkår har for deres udvikling og, især, håndtering af sygdom, forpligter lægen til et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om udredning, behandling og rehabilitering. Klinisk socialmedicin er rehabilitering Rehabilitering skal sikre den enkelte optimal funktionsevne og et selvstændigt og meningsfuldt liv ved involverede, sammenhængende, tværfaglige indsatser. Klinisk socialmedicin har traditionelt været det lægelige bidrag til at sikre optimal funktionsevne i relation til sygdom. Klinisk socialmedicin har således fokuseret på, hvordan lægen skal indgå i et samarbejde med forskellige sektorer og faggrupper for at sikre, at patienterne får den bedste og mest velkoordinerede udredning, behandling og rehabilitering. Klinisk socialmedicin har således fælles mål med rehabilitering. Klinisk socialmedicin udøves af de fleste klinisk arbejdende læger. Lægelige specialister i klinisk socialmedicin er samfundsmedicinere. De er typisk ansat i socialmedicinske enheder i kommuner og regioner beskæftiget med konsulentopgaver i forhold til social- og sundhedsvæsenet. I disse enheder udvikles faget. Der findes endnu ikke et lægefagligt speciale i rehabilitering. WHO har udviklet sit tidligere individfokuserede funktionsevnebegreb til et relationelt eller integreret funktionsevnebegreb (ICF), hvor der ikke blot fokuseres på sygdom og sygdommens følger, men også på at mennesker er forskellige, reagerer forskelligt og er givet forskellige handlemuligheder som følge af levevilkårene. Det integrerede funktionsevnebegreb (ICF) og rehabilitering er tæt sammenknyttede. Med ICF bliver den bio-psyko-sociale forståelse tydelig (8). At udøve klinisk socialmedicin er dermed at give sit lægefaglige bidrag til en rehabiliteringsindsats. Denne lærebog giver læger socialmedicinske kundskaber, så de kan yde deres faglige bidrag bedst muligt på rehabiliteringsområdet. Praksisfelter Klinisk socialmedicin og rehabilitering har fire praksisfelter: forskning, undervisning, klinik, og samfundsmæssigt engagement (9). Forskning Som på alle andre lægefaglige områder er det vigtigt på videnskabeligt grundlag at dokumentere fagområderne. I såvel grundforskning, klinisk forskning, sundhedsog socialtjenesteforskning er det relevant at have funktionsevne som outcomemål eller i det mindste som perspektiv. Det altovervejende mål for lægevidenskabelig forskning i dag er at gøre patienter symptomfri. Forskning i socialmedicin og rehabilitering har derimod det mål at optimere funktionsevnen ved kroniske symptomer og det med et særligt fokus på de sværest belastede grupper. 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 13

10 Der findes en lang række relevante forskningstemaer, om fx hvilke faktorer der er afgørende for at differentierede indsatser er nødvendige, og hvad effekten er af disse indsatser. Forskningen kan foregå under standardiserede betingelser i træningslaboratorier eller i klinikken fx på sygehuset eller på arbejdspladsen. Forskergrupperne er ofte tværfaglige, og der anvendes relevante forskningsmetoder fra forskellige fagområder, og datakilderne omfatter både kvalitative interviews, surveystudier, registerdata og biobanker. Undervisning Målet med undervisningen i klinisk socialmedicin og rehabilitering er, at det skal være klart for de studerende, at lægegerningen ikke alene består i biomedicinsk udredning og intervention. Sygdom påvirker ikke blot kroppens funktionsevne, men også funktionsevnen i hverdagslivet (aktivitet og deltagelse). Sygdom påvirker funktionsevnen forskelligt afhængig af patientens personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Den lægestuderende skal, udover at lave en medicinsk prognose, kunne lave en socialmedicinsk prognose, dvs. en prognose for funktionsevnen, herunder vurdere behovet for og komme med forslag til indsatser fra andre faggrupper eller sektorer. Er der tale om indsatser (ydelser) efter social- eller beskæftigelseslovene, er det imidlertid ofte kommunen, som har beslutningskompetencen. Det betyder at lægen skal kunne beskrive et hjælpebehov uden at angive ydelsens art og omfang. De studerende skal have forståelse for, at patienter har forskellige behov, som kan være uafhængige af sygdomsdiagnose og sygdommens sværhedsgrad, og for at patienter kan have alvorlige symptomer, som ikke kan forklares, men som alligevel kræver lægefaglig involvering. Helt centralt er det, at de studerende har kendskab til samarbejdet mellem læger og socialforvaltning, et samarbejde som typisk foregår via attester. Derfor fokuserer undervisningen tillige på de offentlige hjælpesystemers opbygning, opgaver og indsatsmuligheder, identifikation af udsatte personer og grupper samt helhedstænkning med inddragelse af patientens personlige og omgivelsesmæssige faktorer i vurderingen. Klinik Det er ikke kun i det traditionelle sundhedsvæsen (regionernes hospitaler, praktiserende læger, speciallæger og kommunernes genoptræning, hjemme- og sundhedspleje), at klinisk socialmedicin og rehabilitering har sin klinik, men også i de kommunale ansvarsområder fastlagt i social-, beskæftigelses- og uddannelseslovgivningen. Baggrunden herfor er, at der er tale om tiltag, som kompenserer for sygdom og øger funktionsevne, og som endvidere er tiltag med helt eller delvis lægelige indikation. Lægens og da specielt den praktiserende læges opgave er netop at forene den medicinske udredning og behandling i regionalt regi med den behandling, gen- 14 Klinisk socialmedicin

11 optræning og rehabilitering, som skal foregå i kommunalt regi. Kronisk sygdom og kompromitteret funktionsevne i kombination med svage ressourcer er en risikofyldt kombination, idet den bedste indsats kræver samarbejde og koordination mellem mange forskellige faggrupper, afdelinger og sektorer. Patienter med tilstande, der kan betragtes som komplekse socialmedicinske, falder nemt igennem i de traditionelle systemer, hvor det forudsættes, at patienten selv håndterer de professionelles forskellige og til tider modsatrettede informationer eller kan kompensere for manglende videregivelse af information mellem de forskellige led i behandlingskæden. Samfundsmæssigt engagement Dårlige levevilkår og manglende ressourcer skaber sygdom. I traditionel lægeklinik er målet at behandle årsager til sygdom i patienten. I socialmedicinsk klinik er målet yderligere at hjælpe patienten med at håndtere den nye situation, som følger af sygdom, eller at rådgive om tilpasning af omgivelserne, så de matcher patientens ressourcer. Læger i den traditionelle klinik markerer sig konstant om årsager i samfundet, der hindrer optimal behandling, og om behovet for flere ressourcer til diverse former for behandling. På samme måde bør læger i socialmedicinsk klinik og rehabiliteringsklinik markere, hvorledes sygdom ophobes i svage grupper, og at lovgivning har social slagside og truer sundhedstilstanden for grupper i samfundet. Opmærksomheden bør henledes på de tilfælde, hvor offentlige behandlings- og hjælpesystemer ikke altid hjælper dem, som har mest behov, og på at magtstrukturer, normer, værdier, holdninger og fordomme hindrer indsats overfor dem, som trænger mest. En lang række uligheder ændres kun afgørende gennem lovgivning, mens en meget individorienteret klinik over for svage patienter højst kan have til hensigt, at patienten klarer sig bedst muligt under givne forhold. Lægeforeningen markerede sig fx for år tilbage meget på ulighedsspørgsmål, bl.a. i sundhedskomiteen, som nu er nedlagt. Rehabilitering Med bedre sygdomsbehandlingsmuligheder og stigende levealder øges den andel af befolkningen, som lever med kronisk sygdom, og dermed den andel som vil få påvirket funktionsevnen. Dermed øges behovet for rehabilitering. Kronisk sygdom vil blive et vilkår for en stor del af befolkningen. Der vil oftere blive tale om kronisk sygdom, som man ved behandling alene ikke kommer sig over, men som man må leve med eller gøre noget ved, afhængigt af individuelle ønsker og givne muligheder. En stor del af det socialmedicinske fagområde drejer sig om at vurdere, om funktionsevnen med givne behandlings- og rehabiliteringsmuligheder kan bedres. 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 15

12 Rehabilitering er et internationalt vidt udbredt og anvendt begreb. For en historisk gennemgang henvises til (2, 3, 4). Her skal blot nævnes, at rehabilitering i nyere tid for alvor er udviklet internationalt i relation til verdenskrigenes ofre, som, hvis de ikke døde, kom til at mangle arme og ben de såkaldte invalide. Rehabilitering er som begreb endnu ikke integreret i den danske lovgivning. Men en stor del af dansk sundheds- og sociallovgivning har ikke desto mindre i mere end 100 år haft et rehabiliteringsformål i relation til funktionsevnetab efter sygdom og ulykke. Der er lovgivet for hvorledes, der skal udfærdiges genoptræningsplaner ved udskrivning fra sygehus (se kap. 7 Rehabiliteringsplaner s. xx). Genoptræning foregår i kommunen, som har bemyndigelse til at bestemme art og omfang. Genoptræning er kropslig rehabilitering. Den danske revalideringslovgivning, som i princippet omfatter arbejdsmarkedsrelateret rehabilitering, blev første gang vedtaget i Men rehabilitering er meget mere end det, der har med tilknytning til arbejdsmarkedet at gøre, og omfatter fx også børns funktionsevne i skole og fritid og gamle, der skal klare sig i eget hjem. Har et barn nedsat funktionsevne som følge af medfødt funktionstab, taler man om behovet for habiliterende indsatser, idet der ikke er tale om et tab af funktionsevne. De centrale elementer i rehabilitering er, at patienter (borgere), der som følge af symptomer, sygdom eller svage ressourcer i omgivelserne er i risiko for at få eller har nedsat funktionsevne, skal tilbydes indsatser, der sætter patienten i stand til at føre et selvstændigt og meningsfuldt liv (6). Overvejelser om rehabilitering starter allerede i sygdommes akutte fase. Som eksempler kan fx nævnes: barnet med cancer, som må isoleres fra skole og kammerater i flere måneder; den gifte murer, der forsørger hjemmegående husmor og tre mindreårige børn, og som falder ned fra stilladset og brækker begge ben; den enlige ældre, der bor i lejlighed (4. sal uden elevator) og indlægges konfus og dehydreret. Typisk vil behovet for rehabiliteringsindsatser stå mere klart, når der er overblik over behandlingsmuligheder. I mange situationer vil behandlingen i sig selv restituere funktionsevnen. Rigtig mange patienter selv patienter med alvorlige funktionsevnetab klarer sig selv, enten alene, med netværkets hjælp eller med lettere råd og vejledning. Andre med kun svage symptomer og lettere funktionsevnetab, men med svage ressourcer og udsat for høje krav fra omgivelserne, kan imidlertid have brug for en omfattende tværfaglig og tværsektoriel indsats. Vurderingen af, om der er behov for en særlig indsats, og i hvilket omfang samfundet kan indfri denne, afhænger af tæt dialog mellem læge og patient, hvor lægen forholder sig til patientens samlede livssituation. Væsentligt er det, at patienten på baggrund af kvalificeret professionel rådgivning om hjælpemuligheder selv sætter mål for indsatsen. Det kan være relevant at involvere patientens nærmeste netværk det er obligatorisk når der er tale om et barn, og også når patienten ikke kan formulere sig eller forholde sig rationelt (demens, hjerneskade eller psykose) til sine problemer. I en rehabiliteringsproces er det vigtigt, at der altid opstilles mål, som med re- 16 Klinisk socialmedicin

13 levante indsatser kan indfries inden for en overskuelig fremtid. At være fokuseret giver større mulighed for at evaluere og justere mål og indsatser om nødvendigt. Dette udelukker ikke, at en rehabiliteringsproces kan strække sig over år. Blot har processen været stykket sammen af mange delprocesser med egne mål og indsatser. Klinisk socialmedicin Traditionel lægefaglig klinik foregår ved sygesengen (gr. kline = seng). Moderne klinik foregår også i mange andre sammenhænge i ambulatorier, konsultationer osv. og det samme gælder for klinisk socialmedicin. Den biomedicinske baggrund i kombination med en åben empatisk dialog og forståelse af betydningen af levevilkår og omgivelsesfaktorer giver den socialmedicinske læge enestående muligheder for at hjælpe mennesker, som vi ved reagerer meget forskelligt på sygdom i forskellige sammenhænge. Den kliniske socialmedicin giver anvisninger på udredning af sammenhængen mellem en nedsat funktionsevne og symptomer og sygdom. Ved hjælp af en klinisk socialmedicinsk tilgang får lægen indsigt i patientens forestillinger om sygdommen, patientens ressourcer, motivation, forventninger, netværk og de krav fra omgivelserne, patienten er udsat for. Lægen er i stand til at fremlægge forslag til, hvad der skal til for at genoprette eller kompensere for den nedsatte funktionsevne, fordi han har været i en tæt dialog med patienten, hvorunder han har inddraget patientens egen vurdering og motivation. Med de metoder lægen anvender tilstræbes at skabe en fælles forståelse med patienten om problemets karakter og patientens individuelle handlerum på et givent tidspunkt. På denne baggrund kan lægen udfærdige en socialmedicinsk prognose (se ovenfor s. xx). Den socialmedicinske prognose følger den medicinske. Ofte må de to dog udformes sideløbende eller integreret. I princippet starter de socialmedicinske overvejelser allerede ved symptomers debut, og en eventuel socialmedicinsk indsats kan bedre den medicinske prognose. At være deltidssygemeldt frem for fuldtidssygemeldt kan skabe tro på en fremtid på arbejdsmarkedet og imødegå fastlåsning i en sygerolle og en langsommere helingsproces. Den klinisk socialmedicinske specialist vil se den medicinske og den socialmedicinske prognose som gensidigt afhængige. Klinisk socialmedicin udøves som andre specialer både på et alment og et specialiseret niveau. Klinisk socialmedicin på alment niveau Det bør altid være et mål i relation til lægelig behandling, at personer, der søger hjælp, bliver hjulpet bedst muligt, ikke kun med hensyn til deres medicinske problem, men også på en sådan måde, at funktionsevnen påvirkes mindst muligt. Klinisk socialmedicinsk praksis er således på alment niveau noget, som bør være en 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 17

14 del af alt sundhedsfagligt arbejde, og som enhver læge bør kunne udøve lige så sikkert som at skrive en recept eller foretage et banalt kirurgisk indgreb. Da de fleste kontakter til læger sker i almen praksis, vil det socialmedicinske arbejde hyppigt tage sit udgangspunkt her. Den alment praktiserende læge er ofte den professionelle, som først identificerer en påvirket funktionsevne hos en patient. Ofte vil sygehusansatte læger skulle forholde sig til kortere forløb med mindre komplicerede socialmedicinske problemstillinger. Men også på sygehuset ses komplekse socialmedicinske problemer, der kræver akut handling (mishandling, misbrug, hjemløshed m.v.), og der er brug for at kunne identificere problemer og iværksætte og samarbejde om relevante hjælpeforanstaltninger i det sociale system. For speciallæger, der kan have længerevarende forløb med patienter, vil der være behov for højere grad af involvering i socialmedicinske problemstillinger, som en integreret del af god lægelig behandling. Ved enhver udskrivelse fra sygehus skal der tages stilling til, om der er lægefaglig begrundelse for udfærdigelse af en genoptræningsplan. Lægerne har således ansvaret herfor, men det vil ofte være andre personalegrupper, der udarbejder den konkrete plan. Hvad enten det er i praksis eller på sygehuset, forventer patienten, at lægen ikke blot har forstand på at diagnosticere og behandle sygdommene, men at lægen også medtænker funktionsevne, velbefindende og fremtidsmuligheder. Dette indebærer fx helt konkrete forhold såsom, hvornår man atter kan genoptage arbejde, komme i skole/børnehave/vuggestue, og om fremtidsmuligheder. Fremtidsmuligheder indebærer fx helt konkrete forhold såsom, hvornår man senere vil få brug for særlig støtte og hjælp praktisk eller materielt, pædagogisk, psykologisk og socialt. Klinisk socialmedicin på specialistniveau Her vil typisk være tale om speciallæger ansat i kommuner eller regioner. Der kan være tale om kommunal lægekonsulentfunktion, hvor opgaven vil være kommunal sagsvurdering med beskeden klientkontakt og/eller arbejde i kommunale eller amtslige revaliderings- og misbrugsinstitutioner, hvor patientkontakten er helt central. Af andre opgaver kan nævnes kommunelægefunktionen rettet mod børn og specielt udsatte børn og geriatriske funktioner. Forskning i socialmedicinske problemer kan foregå i relation til kliniske specialistfunktioner eller på relaterede universitetsafdelinger. Sygdomsbegreber Sygdom illness, disease og sickness De tre engelske ord oversættes alle direkte til sygdom på dansk, men det er i klinisk socialmedicinsk sammenhæng afgørende, at man forstår forskellen og kan be- 18 Klinisk socialmedicin

15 nytte sig af denne forståelse, specielt når man taler med patienter om deres sygdom (10, 11, 12). De forskellige sygdomsforståelser forklarer nemlig langt hen ad vejen, hvorfor der kan opstå uenighed mellem patient, læge og forvaltning om, om der foreligger sygdom eller ej. Figur 1.1 anskueliggør de syv mulige opfattelser (de tre cirkler plus overlapsområder), og nogle af dem giver hyppigere anledning til frustration hos patient, læge og forvaltning end andre. I socialmedicinsk klinisk arbejde kan det næsten tages for givet, at der ikke er sammenfald mellem de tre opfattelser hos de involverede parter. Målet er ikke at skabe sammenfald, men at skabe en fælles forståelse med patienten, som kan føre til enighed om, hvilke handlinger der efterfølgende skal til, for at vedkommende kan komme videre med sit liv. Sickness betegner den brede folkelige opfattelse af sygdom og svarer stort set til det som læger ofte kalder symptomer, og som også tidligere i kapitlet har været benævnt symptomer. Sickness udtrykker altså hvad befolkningen i al almindelighed forestiller sig ved symptombilleder og sygdomme og kan have forskellige betydninger i forskellige kulturer. Illness betegner den enkelte lægmands oplevelse af sygdom, dvs. hvorledes personen, familiemedlemmerne og netværket oplever en sygdom, lever med den og reagerer på dens symptomer. Illnessoplevelser er afhængige af den enkelte og dennes livshistorie, således at hver enkelt har sine unikke sygdomsoplevelser og adfærd, som farves af kulturen. Disease betegner den professionelle behandlers opfattelse af sygdom, dvs. således som lægen eller en anden professionel behandler gennem sin teoretiske uddannelse og senere formaliserede praksis er blevet oplært til at forstå og tolke sygdom. Sygdom udtrykkes oftest i biologiske termer i en biologisk model, hvor sygdommen beskrives som ændringer i den biologiske funktion. Figur 1.1 Er der tekst? 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 19

16 Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Det er tidligere berørt, at der er sammenhæng mellem forskellige levevilkår herunder ressourcer, livsstil, arv og sygdom. Denne sammenhæng kan anskues funktionelt i en systemteoretisk sammenhæng som den bio-psyko-sociale sygdomsmodel (11, 12). Modellen er objektiverende, dvs., at den syge anskues udefra og ikke gennem egne oplevelser, som beskrevet før i afsnittet om sickness. Til gengæld omfatter modellen alle relevante forhold, som berører patienten. Systemteoretikerne anskuer alle levende systemer fra celler til organer til organismer til mikro- og makrosamfund som hierarkisk ordnede indbyrdes afhængige. De er karakteriseret ved at kunne reproducere sig selv, de kan optage og de kan udskille. De kan altid anskues ud fra to synsvinkler på samme tid: ud fra sig selv, det indre, og ud fra interaktionen med omgivelserne. Det enkelte system vil altid forsøge at opretholde balance med omgivelserne. Systemet forstyrres konstant og reguleres konstant. Symptomer er tegn på systemets selvregulering og er således et tegn på, at systemet fungerer sundt! Hvis symptomerne bliver for voldsomme, kan systemet miste evne til at tilpasse sig der sker sammenbrud, systemet får mange symptomer og måske det, vi almindeligvis kalder en sygdom. På denne måde kan symptomer være udtryk for både sundhed og sydom. Når man tænker på mennesker som selvregulerende systemer, skal man se dem som tænkende, sansende, talende og handlende individer. Derved bliver det åbenbart, at biologiske, psykologiske og sociale dimensioner har betydning for selvreguleringen (11). Holder man selvreguleringsteorien sammen med den bio-psyko-sociale sygdomsmodel, så forstår man, at der vedvarende pågår et dynamisk samspil mellem menneskets biologi, psyke og sociale omstændigheder. Når et menneske ikke trives og evt. har nedsat social funktionsevne, kan årsagen søges i et komplekst bio-psyko-socialt samspil. Tilsvarende kan konsekvenser af sygdom ligeledes udspille sig bio-psyko-socialt. Referencer 1. Frit efter Hippokrates. On Airs, Waters and Places. Oversat af Adams F. Adelaide Findes elektronisk på ( ). 2. Nielsen CV. Klinisk socialmedicin fra Hippokrates til nutid. I: Brock S (red). Folkesundhed. Perspektiver på samfundsmedicin. Aarhus: Philosophia Press Nielsen CV (red.). Rehabilitering af sundhedsprofessionelle. København: Gyldendal Stiker HJ. A History of Disability. The University of Michigan Press, Porter R. Ve og vel. Medicinens historie fra oldtid til nutid. København: Rosinantes forlag, Klinisk socialmedicin

17 6. MarselisborgCentret. Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: MarselisborgCentret Findes elektronisk på ( ) 7. Lægeløftet. Findes elektronisk på psyke_og_sundhed/sundhedsvidenskab/l%c3%a6ger/hippokrates 8. WHO. Sundhedsstyrelsen. International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. København: Munksgaard Mæland JG, Fugelli P, Høyer G, Westin S (red). Socialmedicin i teori og praksis. Oslo: Gyldendal Susser MW and Watson WB. Sociology in Medicine. Oxford University Press, 2 ed, Engel, G.H. The need for a new medical model: a challenge for biomedicine. Science 1977; 196(4286): Zachariae B. Evnen til selvregulering: sundhed i bio-psyko-socialt perspektiv. I: Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. København: Akademisk Forlag Klinisk socialmedicin og rehabilitering 21

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19 Indhold Forord..................................... 11 Fire cases................................... 13 DEL 1 REHABILITERINGSFELTET KAPITEL 1 Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv.....

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 10.12.08 LØBENR.: STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Overlæge Kenneth Kibsgård, Klinisk Socialmedicin,

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 1 www.regionmidtjylland.dk Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND HVAD VIL DU GERNE KUNNE? STØTTE TIL ET SELVSTÆNDIGT, VÆRDIGT OG MENINGSFULDT LIV - PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND Chef Louise Thule Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune HVAD ER DET, VI

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere