Forord... 7 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 7 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen"

Transkript

1 Indhold Forord Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen 2 Funktionsevne Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen 3 Samordning og koordination i sundhedsvæsenet Bjarne Thyssen Jørgensen 4 Journalen i klinisk socialmedicin og rehabilitering Jens Modvig, Claus Vinther Nielsen, Britt Toftgaard Jensen 5 Det socialt-lægelige samarbejde Tine Boesen Larsen 6 Funktionsevnemåling Carsten Hendriksen og Kirsten Avlund 7 Rehabiliteringsplaner Carsten Hendriksen, Anette Larsen 8 Indsatsområde Børn Dorte Balle Rubak og Claus Malta Nielsen 9 Voksne, omsorgsydelser og behandlingstilskud Anette Larsen 10 Voksne, offentlig forsørgelse Anette Larsen indhold 5

2 11 Arbejdsfastholdelse Vibeke Jensen, Jens Tølll Mortensen 12 Ældre Carsten Hendriksen 13 Sårbarhed i rehabilitering Finn Diderichsen 14 Indvandrere og flygtninges sundhed Marie Nørredam 15 Hjemløse og hjemløshed Preben Brandt 16 Torturofre Jens Modvig, Claus Vinther Nielsen 17 Truede børn Claus Malta Nielsen 18 Funktionelle tilstande Ulrik Steen 19 Vold og sædelighedsforbrydelser Annie Vesterby 20 Sårbare gravide May Olofsson 21 Alkoholmisbrug og -afhængighed Ulrik Becker & Anette Søgaard Nielsen 22 Stofmisbrug og -afhængighed Peter Ege Stikordsregister Klinisk socialmedicin

3 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen Forord Denne lærebog i klinisk socialmedicin og rehabilitering er et produkt af et samarbejde mellem universiteterne og de klinisk socialmedicinske enheder i København, Århus og Odense. Lærebogens primære målgruppe er medicinstuderende. Lærebogen er dog skrevet med det formål, at også folkesundhedsvidenskabsstuderende og andre studerende på både bachelor- og kandidatniveau inden for socialog sundhedsområdet kan have glæde af bogen. I modsætning til tidligere lærebøger i klinisk socialmedicin indgår rehabilitering i lærebogens titel. Gennem de sidste 10 år har man både internationalt og i Danmark erkendt, at den stigende forekomst af kronisk sygdom med følger for funktionsevne ikke løses alene ad traditionel biomedicinsk vej. Der er behov for nye indsatser, som gør det muligt for borgere med kronisk sygdom at opleve, at de kan klare sig selv og være noget for andre, og at de dermed får et værdigt og selvstændigt liv. Disse indsatser består af koordineret behandling, genoptræning, udvikling af de personlige handlekompetencer og tilpasning af omgivelserne, og dette kræver samarbejde mellem forskellige faggrupper og sektorer. I moderne rehabilitering sammenfattes og implementeres således en erkendelse af, at funktionsevnen efter sygdom ikke alene reetableres ved behandling af kroppen, men at også de nævnte forhold må inddrages. Rehabiliteringsklinikken koncentrerer sig om alle, hvis fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne er nedsat eller truet. Denne forståelse er udviklet i respekt for det humanistiske livssyn, der er indlejret i FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (1). Den klassiske socialmedicinske klinik koncentrerer sig om de udsatte grupper i samfundet, som er i risiko for at få sygdom og dermed blive påvirket fysisk, psykisk eller på evnen til at fungere i dagligdagen. De udsatte grupper omfatter bl.a. truede børn, gravide, misbrugere, udstødningstruede, traumatiserede og torturerede flygtninge, voldsofre, hjemløse m.fl. Socialmedicinens udvikling er tæt knyttet til lægers erkendelse af sygdommes sammenhæng med individets ressourcer og de levevilkår, som samfundet tilbyder de ressourcesvage grupper. De socialmedicinsk orienterede læger har både i Danmark og internationalt gennem historien været med til at præge den samfundsmæssige udvikling i form af forbedring af de materielle levevilkår som fx hygiejne, ernæring, bolig- og arbejdsmiljø. forord 7

4 Genstandsfeltet for både den socialmedicinske klinik og rehabiliteringsklinikken er i dag udvikling og vedligeholdelse af funktionsevne.. Overvejelser om rehabilitering skal ske meget tidligt i et sygdomsforløb, fx som kontraktur-profylakse ved bevidstløshed i forbindelse med apopleksi med pareser. De socialmedicinske indsatser er ofte først aktuelle lidt senere, fx når den kropslige og psykiske funktion er mere stabil og patienten er bevidst. Danmark er et af de få lande i Europa, der ikke har et lægefagligt speciale i rehabilitering. Fagområdet i Danmark er tværfagligt og indgår som del i de fleste uddannelser inden for social- og sundhedsområdet. Med denne lærebog introduceres faget nu på medicin og folkesundhedsvidenskab. På baggrund af igangværende politiske forhandlinger er det redaktørernes forventninger, at der inden for en overskuelig fremtid vil blive stillet krav om, at der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan for alle patienter ved udskrivning fra sygehus. Dette vil antageligt gøre det nødvendigt at etablere et lægefagligt rehabiliteringsspeciale. Læger vil få behov for at kunne vurdere behov for rehabiliteringsindsatser, der skal forløbe parallelt med og efter endt behandling. Ligeledes bliver det nødvendigt at andre kliniske og administrative faggrupper inden for social- og sundhedsområdet sikres indsigt i rehabilitering, Socialmedicin i det subakutte sygdomsforløb eller senere er at betragte som en rehabiliteringsmæssig indsats. Derfor er det helt naturligt at sammenknytte klinisk socialmedicin og rehabilitering. Klinisk socialmedicin er en faglig profil, som kan erhverves gennem videreuddannelse inden for det samfundsmedicinske speciale. I den daglige praktisk-kliniske virksomhed er det nødvendigt for alle læger at kunne tænke og handle socialmedicinsk for at kunne udøve god lægegerning. Klinisk socialmedicin er den lægefaglige aktivitet, der integrerer biomedicinsk teoretisk og praktisk viden med viden om sociale årsager til og konsekvenser af sygdom og svækkelse og fremme af sundhed. Her forstås sundhed ikke blot som frihed fra sygdom, men også god fysisk, psykisk og social funktionsevne, velbefindende og gode fremtidsmuligheder. Den socialmedicinske opgave vil oftest bestå direkte eller indirekte i at hjælpe personer/grupper i samfundet, som er eller føler sig syge eller svækkede, eller hvis funktionsevne er nedsat. Kommende kandidater i folkesundhedsvidenskab kommer primært til at beskæftige sig med sundhed og sygdom i administration og forskning i mindre grad med patienter direkte. Men netop i administration og forskning er det helt afgørende, at rehabilitering og socialmedicin medtænkes, hvis udfordringerne med flere kronisk syge ældre i fremtiden skal løses. Funktionsevnen er et centralt begreb i socialmedicinen, idet den blandt andet ved socialmedicinsk intervention kan bedres ved enten at forstærke de personlige ressourcer i bredeste forstand eller ændre og tilpasse omgivelserne til personens ressourcer. I det socialmedicinske praksisfelt kobles således den medicinske prognose med samfundsmæssige og sociale hjælpeapparats muligheder. Socialmedicinsk indsats er som i anden rehabilitering en tværfaglig opgave. Men lægens undersøgelse og vurdering vil, uanset om personen er syg i traditio- 8 Klinisk socialmedicin

5 nel biomedicinsk forstand eller føler sig syg, ofte være af meget stor betydning for patientens fremtid. Lægen må derfor vise interesse for, hvordan en given person kan håndtere en situation, hvor sygdom akut eller varigt påvirker funktionsevnen. Dernæst må lægen kunne videregive dette til sine tværfaglige samarbejdspartnere, herunder især de sociale myndigheder, således at relevante hjælpeforanstaltninger kan iværksættes. Lægen har ikke ordinationskompetence på disse områder. Derfor handler klinisk socialmedicin også om viden om og respekt for andre faggruppers opgaver og for det nødvendige samarbejde mellem borgeren og de instanser, der kan give den bedste hjælp og støtte. Akkurat som lægen udspørger patienten om symptomer, foretager undersøgelser og stiller en diagnose, skal lægen søge viden om patientens ressourcer og omgivelser, når konsekvenserne af den medicinske diagnose for funktionsevnen skal beskrives og begrundet socialmedicinsk intervention foreslås. I denne lærebog formidles viden og redskaber, som på alment niveau sætter den færdiguddannede læge i stand til på systematisk vis at vurdere, hvem der har behov for hjælp udover medicinsk diagnostik og behandling og i givet fald, hvilken hjælp der er behov for. Lærebogen omhandler principper for socialmedicinsk vurdering og intervention, mens de konkrete indsatser, der er meget afhængige af den aktuelle lovgivnings muligheder, fremgår af som løbende opdateres i tæt samarbejde med lærebogens redaktører. Her findes også henvisning til de socialt-lægelige attester, som er meget væsentlige i det socialtlægelige samarbejde. Redaktionen takker alle medforfattere for en stor arbejdsindsats. Vi har i et vist omfang valgt at bevare medforfatternes forskellige tilgange til faget og deres personlige skrivestil. Redaktionen har udover den redaktionelle vurdering og behandling valgt at sende samtlige kapitler til peer review med henblik på at sikre kvalitet og relevans. Vi har udpeget et panel af eksterne reviewers, som uden at påtage sig et egentligt ansvar for det skrevne har gennemgået alle kapitler og givet redaktion og forfattere deres vurdering og råd. Redaktionen er derfor meget taknemmelig for den store indsats, som reviewerpanelet har gjort for at bidrage til at sikre kvaliteten af lærebogskapitlerne. Reviewerpanelet har bestået af: Embedslæge Ellen Breddam, Odense; Fhv. embedslæge Søren Klebak, København; Socialrådgiver Anette Larsen, Århus; Professor Niels Michelsen, København og Fhv. embedslæge Henrik Sælan, København. Endelig vil redaktionen takke kontorelev Tine Fredsø Olsen, der med stor professionalisme har styret redaktionens sekretariat. København, Odense og Århus, sommer 2011 Jens Modvig Britt Toftgaard Jensen Claus Vinther Nielsen forord 9

6 Referencer FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Findes elektronisk på 10 Klinisk socialmedicin

7 1 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen Klinisk socialmedicin og rehabilitering 12 Ulighed i sygdom 13 Klinisk socialmedicin er rehabilitering 13 Praksisfelter 15 Rehabilitering 17 Klinisk socialmedicin 18 Sygdomsbegreber 20 Referencer I dette kapitel defineres klinisk socialmedicin og rehabilitering, og praksis anskueliggøres. Det gøres klart, at klinisk socialmedicin er en del af al lægelig klinisk praksis. Klinisk socialmedicin kan betragtes som rehabilitering, hvor der er fokus på følger efter sygdom, dvs. på funktionsevnen, og hvorledes denne påvirkes af personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Illness, sickness og disease og den bio-psyko-sociale sygdomsmodel omtales som væsentlige referencer for klinisk socialmedicin og rehabilitering. Hippokrates (ca f.v.t.), der betragtes som den moderne medicins fader, skal have sagt følgende (1): Der findes ikke sygdomme men kun syge mennesker. Lægen skal se ud over landskabet og ind i husene og forstå, at det er de sumpede egne, den dårlige kloakering samt de vanskelige familieforhold, der gør mennesker syge. Allerede Hippokrates var opmærksom på, at der er en tæt sammenhæng mellem sygdom, menneske og menneskets omgivelser. Behandling og rehabilitering af mennesker med sygdom skal ikke bare fokusere på sygdommen, men på det syge 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 11

8 menneske det tænkende, følende, handlende menneske i dets samfundsmæssige omgivelser. Således forstået som læren om sammenhæng mellem sygdom og levevilkår er socialmedicin en meget gammel del af lægevidenskaben (2). Lige så langt tilbage finder vi beretninger om omsorg ydet til krigsskadede og mennesker med varige tab af funktionsevne som døve og blinde (3, 4, 5). Klinisk socialmedicin er den lægelige praksis, der har til formål at bevare og udvikle optimal funktionsevne på trods af tilstedeværende eller oplevet sygdom eller svækkelse. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (6). Ulighed i sygdom Der er talrige eksempler fra fortid og nutid på, hvorledes der er en negativ gradient mellem de stærkeste og de svageste grupper i samfund med hensyn til sygdom, adgang til sygdomsudredning, diagnostik, behandling, rehabilitering og død. Gradienten anskueliggør ulighed i samfund. De svageste grupper præges tidligere af aldring, har mere sygdom og dør tidligere. Årsagerne hertil er flere: levevilkår, livsstil, fysiske og mentale ressourcer, social og biologisk arv. Samfundsmæssigt er der mange muligheder for indsatser, der kan rette op på uligheden. Grundloven og love på en lang række områder (social- og sundhedsområderne, skat, bolig, uddannelse, arbejdsmarked m.fl.) afstikker rammer herfor. Disse lovgivningsmæssige rammer skal sikre de bedste muligheder for, at hver enkelt borger kan skabe sig et selvstændigt og værdigt liv med høj livskvalitet for sig selv og sine, også når mulighederne for at tage vare på sig selv forringes som følge af sygdom eller svækkelse. På trods heraf er der stadig ulighed i Danmark. Alle borgere bør naturligvis være opmærksomme herpå, men det gælder især offentligt ansatte professionelle. I lægeløftet er det da også præciseret at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse (7) I alle grupper i samfundet er der biologiske, psykologiske og sociale årsager til sygdom samt biologiske, psykologiske og sociale konsekvenser af sygdom. Lægens primære opgave er at vurdere, om der er sygdom til stede, og om der gives den rette behandling herfor. Men den bio-psyko-sociale helhedsforståelse og viden om den 12 Klinisk socialmedicin

9 betydning, som svage gruppers ressourcer og levevilkår har for deres udvikling og, især, håndtering af sygdom, forpligter lægen til et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om udredning, behandling og rehabilitering. Klinisk socialmedicin er rehabilitering Rehabilitering skal sikre den enkelte optimal funktionsevne og et selvstændigt og meningsfuldt liv ved involverede, sammenhængende, tværfaglige indsatser. Klinisk socialmedicin har traditionelt været det lægelige bidrag til at sikre optimal funktionsevne i relation til sygdom. Klinisk socialmedicin har således fokuseret på, hvordan lægen skal indgå i et samarbejde med forskellige sektorer og faggrupper for at sikre, at patienterne får den bedste og mest velkoordinerede udredning, behandling og rehabilitering. Klinisk socialmedicin har således fælles mål med rehabilitering. Klinisk socialmedicin udøves af de fleste klinisk arbejdende læger. Lægelige specialister i klinisk socialmedicin er samfundsmedicinere. De er typisk ansat i socialmedicinske enheder i kommuner og regioner beskæftiget med konsulentopgaver i forhold til social- og sundhedsvæsenet. I disse enheder udvikles faget. Der findes endnu ikke et lægefagligt speciale i rehabilitering. WHO har udviklet sit tidligere individfokuserede funktionsevnebegreb til et relationelt eller integreret funktionsevnebegreb (ICF), hvor der ikke blot fokuseres på sygdom og sygdommens følger, men også på at mennesker er forskellige, reagerer forskelligt og er givet forskellige handlemuligheder som følge af levevilkårene. Det integrerede funktionsevnebegreb (ICF) og rehabilitering er tæt sammenknyttede. Med ICF bliver den bio-psyko-sociale forståelse tydelig (8). At udøve klinisk socialmedicin er dermed at give sit lægefaglige bidrag til en rehabiliteringsindsats. Denne lærebog giver læger socialmedicinske kundskaber, så de kan yde deres faglige bidrag bedst muligt på rehabiliteringsområdet. Praksisfelter Klinisk socialmedicin og rehabilitering har fire praksisfelter: forskning, undervisning, klinik, og samfundsmæssigt engagement (9). Forskning Som på alle andre lægefaglige områder er det vigtigt på videnskabeligt grundlag at dokumentere fagområderne. I såvel grundforskning, klinisk forskning, sundhedsog socialtjenesteforskning er det relevant at have funktionsevne som outcomemål eller i det mindste som perspektiv. Det altovervejende mål for lægevidenskabelig forskning i dag er at gøre patienter symptomfri. Forskning i socialmedicin og rehabilitering har derimod det mål at optimere funktionsevnen ved kroniske symptomer og det med et særligt fokus på de sværest belastede grupper. 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 13

10 Der findes en lang række relevante forskningstemaer, om fx hvilke faktorer der er afgørende for at differentierede indsatser er nødvendige, og hvad effekten er af disse indsatser. Forskningen kan foregå under standardiserede betingelser i træningslaboratorier eller i klinikken fx på sygehuset eller på arbejdspladsen. Forskergrupperne er ofte tværfaglige, og der anvendes relevante forskningsmetoder fra forskellige fagområder, og datakilderne omfatter både kvalitative interviews, surveystudier, registerdata og biobanker. Undervisning Målet med undervisningen i klinisk socialmedicin og rehabilitering er, at det skal være klart for de studerende, at lægegerningen ikke alene består i biomedicinsk udredning og intervention. Sygdom påvirker ikke blot kroppens funktionsevne, men også funktionsevnen i hverdagslivet (aktivitet og deltagelse). Sygdom påvirker funktionsevnen forskelligt afhængig af patientens personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Den lægestuderende skal, udover at lave en medicinsk prognose, kunne lave en socialmedicinsk prognose, dvs. en prognose for funktionsevnen, herunder vurdere behovet for og komme med forslag til indsatser fra andre faggrupper eller sektorer. Er der tale om indsatser (ydelser) efter social- eller beskæftigelseslovene, er det imidlertid ofte kommunen, som har beslutningskompetencen. Det betyder at lægen skal kunne beskrive et hjælpebehov uden at angive ydelsens art og omfang. De studerende skal have forståelse for, at patienter har forskellige behov, som kan være uafhængige af sygdomsdiagnose og sygdommens sværhedsgrad, og for at patienter kan have alvorlige symptomer, som ikke kan forklares, men som alligevel kræver lægefaglig involvering. Helt centralt er det, at de studerende har kendskab til samarbejdet mellem læger og socialforvaltning, et samarbejde som typisk foregår via attester. Derfor fokuserer undervisningen tillige på de offentlige hjælpesystemers opbygning, opgaver og indsatsmuligheder, identifikation af udsatte personer og grupper samt helhedstænkning med inddragelse af patientens personlige og omgivelsesmæssige faktorer i vurderingen. Klinik Det er ikke kun i det traditionelle sundhedsvæsen (regionernes hospitaler, praktiserende læger, speciallæger og kommunernes genoptræning, hjemme- og sundhedspleje), at klinisk socialmedicin og rehabilitering har sin klinik, men også i de kommunale ansvarsområder fastlagt i social-, beskæftigelses- og uddannelseslovgivningen. Baggrunden herfor er, at der er tale om tiltag, som kompenserer for sygdom og øger funktionsevne, og som endvidere er tiltag med helt eller delvis lægelige indikation. Lægens og da specielt den praktiserende læges opgave er netop at forene den medicinske udredning og behandling i regionalt regi med den behandling, gen- 14 Klinisk socialmedicin

11 optræning og rehabilitering, som skal foregå i kommunalt regi. Kronisk sygdom og kompromitteret funktionsevne i kombination med svage ressourcer er en risikofyldt kombination, idet den bedste indsats kræver samarbejde og koordination mellem mange forskellige faggrupper, afdelinger og sektorer. Patienter med tilstande, der kan betragtes som komplekse socialmedicinske, falder nemt igennem i de traditionelle systemer, hvor det forudsættes, at patienten selv håndterer de professionelles forskellige og til tider modsatrettede informationer eller kan kompensere for manglende videregivelse af information mellem de forskellige led i behandlingskæden. Samfundsmæssigt engagement Dårlige levevilkår og manglende ressourcer skaber sygdom. I traditionel lægeklinik er målet at behandle årsager til sygdom i patienten. I socialmedicinsk klinik er målet yderligere at hjælpe patienten med at håndtere den nye situation, som følger af sygdom, eller at rådgive om tilpasning af omgivelserne, så de matcher patientens ressourcer. Læger i den traditionelle klinik markerer sig konstant om årsager i samfundet, der hindrer optimal behandling, og om behovet for flere ressourcer til diverse former for behandling. På samme måde bør læger i socialmedicinsk klinik og rehabiliteringsklinik markere, hvorledes sygdom ophobes i svage grupper, og at lovgivning har social slagside og truer sundhedstilstanden for grupper i samfundet. Opmærksomheden bør henledes på de tilfælde, hvor offentlige behandlings- og hjælpesystemer ikke altid hjælper dem, som har mest behov, og på at magtstrukturer, normer, værdier, holdninger og fordomme hindrer indsats overfor dem, som trænger mest. En lang række uligheder ændres kun afgørende gennem lovgivning, mens en meget individorienteret klinik over for svage patienter højst kan have til hensigt, at patienten klarer sig bedst muligt under givne forhold. Lægeforeningen markerede sig fx for år tilbage meget på ulighedsspørgsmål, bl.a. i sundhedskomiteen, som nu er nedlagt. Rehabilitering Med bedre sygdomsbehandlingsmuligheder og stigende levealder øges den andel af befolkningen, som lever med kronisk sygdom, og dermed den andel som vil få påvirket funktionsevnen. Dermed øges behovet for rehabilitering. Kronisk sygdom vil blive et vilkår for en stor del af befolkningen. Der vil oftere blive tale om kronisk sygdom, som man ved behandling alene ikke kommer sig over, men som man må leve med eller gøre noget ved, afhængigt af individuelle ønsker og givne muligheder. En stor del af det socialmedicinske fagområde drejer sig om at vurdere, om funktionsevnen med givne behandlings- og rehabiliteringsmuligheder kan bedres. 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 15

12 Rehabilitering er et internationalt vidt udbredt og anvendt begreb. For en historisk gennemgang henvises til (2, 3, 4). Her skal blot nævnes, at rehabilitering i nyere tid for alvor er udviklet internationalt i relation til verdenskrigenes ofre, som, hvis de ikke døde, kom til at mangle arme og ben de såkaldte invalide. Rehabilitering er som begreb endnu ikke integreret i den danske lovgivning. Men en stor del af dansk sundheds- og sociallovgivning har ikke desto mindre i mere end 100 år haft et rehabiliteringsformål i relation til funktionsevnetab efter sygdom og ulykke. Der er lovgivet for hvorledes, der skal udfærdiges genoptræningsplaner ved udskrivning fra sygehus (se kap. 7 Rehabiliteringsplaner s. xx). Genoptræning foregår i kommunen, som har bemyndigelse til at bestemme art og omfang. Genoptræning er kropslig rehabilitering. Den danske revalideringslovgivning, som i princippet omfatter arbejdsmarkedsrelateret rehabilitering, blev første gang vedtaget i Men rehabilitering er meget mere end det, der har med tilknytning til arbejdsmarkedet at gøre, og omfatter fx også børns funktionsevne i skole og fritid og gamle, der skal klare sig i eget hjem. Har et barn nedsat funktionsevne som følge af medfødt funktionstab, taler man om behovet for habiliterende indsatser, idet der ikke er tale om et tab af funktionsevne. De centrale elementer i rehabilitering er, at patienter (borgere), der som følge af symptomer, sygdom eller svage ressourcer i omgivelserne er i risiko for at få eller har nedsat funktionsevne, skal tilbydes indsatser, der sætter patienten i stand til at føre et selvstændigt og meningsfuldt liv (6). Overvejelser om rehabilitering starter allerede i sygdommes akutte fase. Som eksempler kan fx nævnes: barnet med cancer, som må isoleres fra skole og kammerater i flere måneder; den gifte murer, der forsørger hjemmegående husmor og tre mindreårige børn, og som falder ned fra stilladset og brækker begge ben; den enlige ældre, der bor i lejlighed (4. sal uden elevator) og indlægges konfus og dehydreret. Typisk vil behovet for rehabiliteringsindsatser stå mere klart, når der er overblik over behandlingsmuligheder. I mange situationer vil behandlingen i sig selv restituere funktionsevnen. Rigtig mange patienter selv patienter med alvorlige funktionsevnetab klarer sig selv, enten alene, med netværkets hjælp eller med lettere råd og vejledning. Andre med kun svage symptomer og lettere funktionsevnetab, men med svage ressourcer og udsat for høje krav fra omgivelserne, kan imidlertid have brug for en omfattende tværfaglig og tværsektoriel indsats. Vurderingen af, om der er behov for en særlig indsats, og i hvilket omfang samfundet kan indfri denne, afhænger af tæt dialog mellem læge og patient, hvor lægen forholder sig til patientens samlede livssituation. Væsentligt er det, at patienten på baggrund af kvalificeret professionel rådgivning om hjælpemuligheder selv sætter mål for indsatsen. Det kan være relevant at involvere patientens nærmeste netværk det er obligatorisk når der er tale om et barn, og også når patienten ikke kan formulere sig eller forholde sig rationelt (demens, hjerneskade eller psykose) til sine problemer. I en rehabiliteringsproces er det vigtigt, at der altid opstilles mål, som med re- 16 Klinisk socialmedicin

13 levante indsatser kan indfries inden for en overskuelig fremtid. At være fokuseret giver større mulighed for at evaluere og justere mål og indsatser om nødvendigt. Dette udelukker ikke, at en rehabiliteringsproces kan strække sig over år. Blot har processen været stykket sammen af mange delprocesser med egne mål og indsatser. Klinisk socialmedicin Traditionel lægefaglig klinik foregår ved sygesengen (gr. kline = seng). Moderne klinik foregår også i mange andre sammenhænge i ambulatorier, konsultationer osv. og det samme gælder for klinisk socialmedicin. Den biomedicinske baggrund i kombination med en åben empatisk dialog og forståelse af betydningen af levevilkår og omgivelsesfaktorer giver den socialmedicinske læge enestående muligheder for at hjælpe mennesker, som vi ved reagerer meget forskelligt på sygdom i forskellige sammenhænge. Den kliniske socialmedicin giver anvisninger på udredning af sammenhængen mellem en nedsat funktionsevne og symptomer og sygdom. Ved hjælp af en klinisk socialmedicinsk tilgang får lægen indsigt i patientens forestillinger om sygdommen, patientens ressourcer, motivation, forventninger, netværk og de krav fra omgivelserne, patienten er udsat for. Lægen er i stand til at fremlægge forslag til, hvad der skal til for at genoprette eller kompensere for den nedsatte funktionsevne, fordi han har været i en tæt dialog med patienten, hvorunder han har inddraget patientens egen vurdering og motivation. Med de metoder lægen anvender tilstræbes at skabe en fælles forståelse med patienten om problemets karakter og patientens individuelle handlerum på et givent tidspunkt. På denne baggrund kan lægen udfærdige en socialmedicinsk prognose (se ovenfor s. xx). Den socialmedicinske prognose følger den medicinske. Ofte må de to dog udformes sideløbende eller integreret. I princippet starter de socialmedicinske overvejelser allerede ved symptomers debut, og en eventuel socialmedicinsk indsats kan bedre den medicinske prognose. At være deltidssygemeldt frem for fuldtidssygemeldt kan skabe tro på en fremtid på arbejdsmarkedet og imødegå fastlåsning i en sygerolle og en langsommere helingsproces. Den klinisk socialmedicinske specialist vil se den medicinske og den socialmedicinske prognose som gensidigt afhængige. Klinisk socialmedicin udøves som andre specialer både på et alment og et specialiseret niveau. Klinisk socialmedicin på alment niveau Det bør altid være et mål i relation til lægelig behandling, at personer, der søger hjælp, bliver hjulpet bedst muligt, ikke kun med hensyn til deres medicinske problem, men også på en sådan måde, at funktionsevnen påvirkes mindst muligt. Klinisk socialmedicinsk praksis er således på alment niveau noget, som bør være en 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 17

14 del af alt sundhedsfagligt arbejde, og som enhver læge bør kunne udøve lige så sikkert som at skrive en recept eller foretage et banalt kirurgisk indgreb. Da de fleste kontakter til læger sker i almen praksis, vil det socialmedicinske arbejde hyppigt tage sit udgangspunkt her. Den alment praktiserende læge er ofte den professionelle, som først identificerer en påvirket funktionsevne hos en patient. Ofte vil sygehusansatte læger skulle forholde sig til kortere forløb med mindre komplicerede socialmedicinske problemstillinger. Men også på sygehuset ses komplekse socialmedicinske problemer, der kræver akut handling (mishandling, misbrug, hjemløshed m.v.), og der er brug for at kunne identificere problemer og iværksætte og samarbejde om relevante hjælpeforanstaltninger i det sociale system. For speciallæger, der kan have længerevarende forløb med patienter, vil der være behov for højere grad af involvering i socialmedicinske problemstillinger, som en integreret del af god lægelig behandling. Ved enhver udskrivelse fra sygehus skal der tages stilling til, om der er lægefaglig begrundelse for udfærdigelse af en genoptræningsplan. Lægerne har således ansvaret herfor, men det vil ofte være andre personalegrupper, der udarbejder den konkrete plan. Hvad enten det er i praksis eller på sygehuset, forventer patienten, at lægen ikke blot har forstand på at diagnosticere og behandle sygdommene, men at lægen også medtænker funktionsevne, velbefindende og fremtidsmuligheder. Dette indebærer fx helt konkrete forhold såsom, hvornår man atter kan genoptage arbejde, komme i skole/børnehave/vuggestue, og om fremtidsmuligheder. Fremtidsmuligheder indebærer fx helt konkrete forhold såsom, hvornår man senere vil få brug for særlig støtte og hjælp praktisk eller materielt, pædagogisk, psykologisk og socialt. Klinisk socialmedicin på specialistniveau Her vil typisk være tale om speciallæger ansat i kommuner eller regioner. Der kan være tale om kommunal lægekonsulentfunktion, hvor opgaven vil være kommunal sagsvurdering med beskeden klientkontakt og/eller arbejde i kommunale eller amtslige revaliderings- og misbrugsinstitutioner, hvor patientkontakten er helt central. Af andre opgaver kan nævnes kommunelægefunktionen rettet mod børn og specielt udsatte børn og geriatriske funktioner. Forskning i socialmedicinske problemer kan foregå i relation til kliniske specialistfunktioner eller på relaterede universitetsafdelinger. Sygdomsbegreber Sygdom illness, disease og sickness De tre engelske ord oversættes alle direkte til sygdom på dansk, men det er i klinisk socialmedicinsk sammenhæng afgørende, at man forstår forskellen og kan be- 18 Klinisk socialmedicin

15 nytte sig af denne forståelse, specielt når man taler med patienter om deres sygdom (10, 11, 12). De forskellige sygdomsforståelser forklarer nemlig langt hen ad vejen, hvorfor der kan opstå uenighed mellem patient, læge og forvaltning om, om der foreligger sygdom eller ej. Figur 1.1 anskueliggør de syv mulige opfattelser (de tre cirkler plus overlapsområder), og nogle af dem giver hyppigere anledning til frustration hos patient, læge og forvaltning end andre. I socialmedicinsk klinisk arbejde kan det næsten tages for givet, at der ikke er sammenfald mellem de tre opfattelser hos de involverede parter. Målet er ikke at skabe sammenfald, men at skabe en fælles forståelse med patienten, som kan føre til enighed om, hvilke handlinger der efterfølgende skal til, for at vedkommende kan komme videre med sit liv. Sickness betegner den brede folkelige opfattelse af sygdom og svarer stort set til det som læger ofte kalder symptomer, og som også tidligere i kapitlet har været benævnt symptomer. Sickness udtrykker altså hvad befolkningen i al almindelighed forestiller sig ved symptombilleder og sygdomme og kan have forskellige betydninger i forskellige kulturer. Illness betegner den enkelte lægmands oplevelse af sygdom, dvs. hvorledes personen, familiemedlemmerne og netværket oplever en sygdom, lever med den og reagerer på dens symptomer. Illnessoplevelser er afhængige af den enkelte og dennes livshistorie, således at hver enkelt har sine unikke sygdomsoplevelser og adfærd, som farves af kulturen. Disease betegner den professionelle behandlers opfattelse af sygdom, dvs. således som lægen eller en anden professionel behandler gennem sin teoretiske uddannelse og senere formaliserede praksis er blevet oplært til at forstå og tolke sygdom. Sygdom udtrykkes oftest i biologiske termer i en biologisk model, hvor sygdommen beskrives som ændringer i den biologiske funktion. Figur 1.1 Er der tekst? 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering 19

16 Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Det er tidligere berørt, at der er sammenhæng mellem forskellige levevilkår herunder ressourcer, livsstil, arv og sygdom. Denne sammenhæng kan anskues funktionelt i en systemteoretisk sammenhæng som den bio-psyko-sociale sygdomsmodel (11, 12). Modellen er objektiverende, dvs., at den syge anskues udefra og ikke gennem egne oplevelser, som beskrevet før i afsnittet om sickness. Til gengæld omfatter modellen alle relevante forhold, som berører patienten. Systemteoretikerne anskuer alle levende systemer fra celler til organer til organismer til mikro- og makrosamfund som hierarkisk ordnede indbyrdes afhængige. De er karakteriseret ved at kunne reproducere sig selv, de kan optage og de kan udskille. De kan altid anskues ud fra to synsvinkler på samme tid: ud fra sig selv, det indre, og ud fra interaktionen med omgivelserne. Det enkelte system vil altid forsøge at opretholde balance med omgivelserne. Systemet forstyrres konstant og reguleres konstant. Symptomer er tegn på systemets selvregulering og er således et tegn på, at systemet fungerer sundt! Hvis symptomerne bliver for voldsomme, kan systemet miste evne til at tilpasse sig der sker sammenbrud, systemet får mange symptomer og måske det, vi almindeligvis kalder en sygdom. På denne måde kan symptomer være udtryk for både sundhed og sydom. Når man tænker på mennesker som selvregulerende systemer, skal man se dem som tænkende, sansende, talende og handlende individer. Derved bliver det åbenbart, at biologiske, psykologiske og sociale dimensioner har betydning for selvreguleringen (11). Holder man selvreguleringsteorien sammen med den bio-psyko-sociale sygdomsmodel, så forstår man, at der vedvarende pågår et dynamisk samspil mellem menneskets biologi, psyke og sociale omstændigheder. Når et menneske ikke trives og evt. har nedsat social funktionsevne, kan årsagen søges i et komplekst bio-psyko-socialt samspil. Tilsvarende kan konsekvenser af sygdom ligeledes udspille sig bio-psyko-socialt. Referencer 1. Frit efter Hippokrates. On Airs, Waters and Places. Oversat af Adams F. Adelaide Findes elektronisk på ( ). 2. Nielsen CV. Klinisk socialmedicin fra Hippokrates til nutid. I: Brock S (red). Folkesundhed. Perspektiver på samfundsmedicin. Aarhus: Philosophia Press Nielsen CV (red.). Rehabilitering af sundhedsprofessionelle. København: Gyldendal Stiker HJ. A History of Disability. The University of Michigan Press, Porter R. Ve og vel. Medicinens historie fra oldtid til nutid. København: Rosinantes forlag, Klinisk socialmedicin

17 6. MarselisborgCentret. Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: MarselisborgCentret Findes elektronisk på ( ) 7. Lægeløftet. Findes elektronisk på psyke_og_sundhed/sundhedsvidenskab/l%c3%a6ger/hippokrates 8. WHO. Sundhedsstyrelsen. International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. København: Munksgaard Mæland JG, Fugelli P, Høyer G, Westin S (red). Socialmedicin i teori og praksis. Oslo: Gyldendal Susser MW and Watson WB. Sociology in Medicine. Oxford University Press, 2 ed, Engel, G.H. The need for a new medical model: a challenge for biomedicine. Science 1977; 196(4286): Zachariae B. Evnen til selvregulering: sundhed i bio-psyko-socialt perspektiv. I: Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. København: Akademisk Forlag Klinisk socialmedicin og rehabilitering 21

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 1 www.regionmidtjylland.dk Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst VIDENSKAB 921 Rehabilitering Prævalensen af kroniske sygdomme er stigende. Det betyder, at mange danskere lever med kronisk funktionsnedsættelse, som ikke kan normaliseres med medicinsk eller kirurgisk

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere