Pjecen trykkes i eksemplarer. Udgivelsesår:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk"

Transkript

1 ældre og epilepsi

2 Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB. Pjecen trykkes i eksemplarer. Udgivelsesår:

3 ældre og epilepsi Når et ældre menneske har gentagne, pludselige oplevelser af hukommelsessvigt, ejendommelig adfærd, uopmærksomhed, forvirring eller kramper, bliver det nogle gange opfattet som en naturlig konsekvens af de mentale og fysiske forandringer, der følger med alderen. Der kan imidlertid også være en anden forklaring, nemlig at det drejer sig om en af de ca mennesker i Danmark over 60 år, der hvert år får konstateret epilepsi. I mange år har det været en almindelig opfattelse, at epilepsi fortrinsvis er en sygdom, der rammer børn. Imidlertid er det således, at epilepsi kan debutere i alle aldersgrupper og at de fleste tilfælde ses hos ældre. Årsagen til dette er en følge af forskellige sygdomme i hjernen så som hjerneblødning, blodprop, Alzheimers demens, svulster m.m. Det vil sige lidelser, som rammer flere og flere, fordi befolkningen som helhed lever længere. Derfor er antallet af ældre, som får epilepsi, også stigende. Uanset alder er det en stor omvæltning at få konstateret epilepsi. Det er veldokumenteret, at der i kølvandet på en epilepsidiagnose kan opstå en række problemer, som knytter sig til hverdagslivet f.eks. seksuallivet, fritidsinteresser, samvær med andre m.m. Denne pjece er ment som en hjælp til dig, der har epilepsi - uanset om du har haft sygdommen i mange år, eller først har fået det konstateret i en sen alder. Dansk Epilepsiforening Side 3

4 værd at vide om epilepsi Side 4 ældre og epilepsi

5 Hvad er epilepsi? Epilepsi er en samling symptomer, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald med eller uden påvirkning af bevidstheden. Anfaldene opstår som følge af en pludselig, forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af nervecellerne i hjernen. Epileptiske anfald er forskellige fra person til person, og samme person kan godt have mere end en type anfald. En type anfald kan for eksempel være fjernhedsanfald. Det vil sige diskrete, kortvarige anfald, hvor man føler sig fjern, og hvor man oplever eller foretager sig ejendommelige ting. En anden type anfald kan være dem, som de fleste forbinder med epilepsi, nemlig krampeanfaldene. Hvad er årsagen til epilepsi? Der er mange årsager til epilepsi. Hos en del af de mennesker, som har epilepsi, er årsagen kendt og ofte afgrænset. Epilepsien kan for eksempel være en følge af: Hjernebetændelse Blodprop i hjernen Hjerneblødning Medfødt misdannelse af hjernen Hjernesvulst Alkoholmisbrug Andre sygdomme, som påvirker hjernen Hos andre er årsagen til epilepsi ukendt. Det kan bl.a. dreje sig om arvemæssige forhold. Der forskes fortsat i at finde forklaringer til de resterende tilfælde. Dansk Epilepsiforening Side 5

6 Side 6 ældre og epilepsi sådan ser anfald ud

7 De fleste mennesker forbinder nok epilepsi med krampeanfald, men der er andre typer anfald. En person kan have en eller flere typer af anfald. Den enkelte type anfald vil dog være ens fra gang til gang hos den samme person. Anfaldene kan deles ind i to hovedgrupper, nemlig: Fokale anfald Generaliserede anfald Fokale anfald Fokale anfald kan komme til udtryk på forskellig måde afhængig af, hvilken del af hjernen, der er involveret. Ved nogle anfald er man ved fuld bevidsthed. Ved andre anfald kan bevidstheden og hukommelsen være påvirket. F.eks. kan man opleve forvrængninger, som ofte har en ubehagelig karakter: En underlig smag eller lugt En opadstigende fornemmelse i maven En trang til at foretage ejendommelige ting Et fokalt anfald varer oftest under et minut. Under anfaldet kan man foretage sig underlige ting, som man ikke kan huske bagefter. Man kan være forvirret og føle sig træt, og det kan godt vare længere tid, før man er helt sig selv igen. Det er også meget almindeligt, at man er mere glemsom umiddelbart efter anfaldet, end man plejer at være. Anfaldet kan sprede sig til hele hjernen og så er der tale om et generaliseret krampeanfald. Generaliseret krampeanfald Ved et generaliseret krampeanfald bliver alle muskler i kroppen fuldstændig stive. Når de muskler, som man bruger til vejrtrækning, bliver stive, presses luften fra lungerne op igennem stemmelæberne, så det kan lyde, som om personen skriger. Men det er altså en mekanisk påvirkning, der fremkalder lyden, og den er ikke udtryk for, at personen føler smerte. Dansk Epilepsiforening Side 7

8 Derefter starter de rykvise kramper, og anfaldet ender ofte med, at personen falder i dyb søvn. I forbindelse med kramperne kan der være afgang af urin og afføring. Efter anfaldet er det helt normalt at føle sig træt, øm i kroppen, være glemsom, irritabel og have hovedpine. Nogle mennesker kan have hukommelsesproblemer nogle dage efter et anfald. Enkelte oplever, at de har svært ved at bevæge en arm eller et ben i nogen tid efter anfaldet. Hvis man på forhånd ved, at krampeanfaldet starter med et fokalt anfald, kan man nå at sætte eller lægge sig, så man undgår at komme til skade under krampeanfaldet. Men nogle mennesker får anfald, uden at de mærker, der er noget på vej. De fleste anfald er kortvarige, og de behøver ikke betyde, at man skal på skadestuen eller indlægges. Side 8 ældre og epilepsi

9 Det er vigtigt, at du er sammen med børn, børnebørn, andre familiemedlemmer og venner på samme måde som tidligere. Dansk Epilepsiforening Side 9

10 epilepsi kan behandles Side 10 ældre og epilepsi

11 Epilepsi behandles i de fleste tilfælde med medicin med gode resultater. Hos det ældre menneske med epilepsi skal man dog være opmærksom på, at nogle former for epilepsimedicin kan give problemer, hvis den gives sammen med medicin, som den ældre får for andre lidelser. Før du begynder en behandling med medicin, er det vigtigt, at du får talt behandlingen grundigt igennem med din læge. Du skal være helt klar over, hvorfor og hvordan du skal tage medicinen. Bivirkninger Al medicin kan give bivirkninger, og jo mere medicin du får, desto større er risikoen for, at du får bivirkninger. Medicinen er nødvendig, hvis du skal undgå at få anfald. Men samtidigt er det vigtigt, at du sammen med din læge finder lige præcis den medicin og den dosering, der har færrest mulige bivirkninger. Tal med lægen om, hvilke bivirkninger, medicinen kan give. Så kan du selv sige til, hvis de opstår. Bed også om at få oplysningerne skriftligt. Ellers kan det måske være svært at huske, når du kommer hjem. Ofte er epilepsi ikke den eneste sygdom, man er i behandling for, når man er ældre. Om nogle typer epilepsimedicin ved lægerne allerede på forhånd, at de ikke egner sig til ældre. Andre typer medicin skal bruges med større forsigtighed hos ældre mennesker end hos yngre. Årsagen er, at medicinen kan påvirke hjerterytmen, nyrerne eller føre til afkalkning af knoglerne. Nogle af de typiske bivirkninger ved epilepsimedicin er: Døsighed Kvalme Hovedpine Svimmelhed Synsforstyrrelser Hvis du får bivirkninger af medicinen, betyder det ikke, at du skal holde op med at tage den. Men du skal kontakte din læge og drøfte, om årsagen til bivirkningerne kan skyldes medicinen, og om det eventuelt er muligt at få en anden slags medicin. Dansk Epilepsiforening Side 11

12 Sådan tager du medicinen De fleste typer epilepsimedicin skal tages en eller to gange i døgnet og som regel i forbindelse med et måltid, tandbørstning eller på andre tidspunkter af døgnet, hvor det er nemt at huske. Det er vigtigt, at medicinen tages på samme tidspunkt hver dag. Hvis man ikke har en fast dagsrytme, kan det være svært at huske. Brug eventuelt en doseringsæske. Når medicinen er hældt op til en uge ad gangen, er det nemt at kontrollere, om du har taget den daglige medicin eller ej. Doseringsæsker kan købes på apoteket. Der findes forskellige udgaver med plads til få eller mange tabletter. Hvis du har problemer med at finde ud af, hvordan medicinen skal tages for eksempel i forbindelse med op- eller nedtrapning kan en hjemmesygeplejerske hjælpe med at fylde æsken hver dag, en gang om ugen eller hver anden uge. Der er også mulighed for at få udleveret dosisdispenserende pakninger, hvor apoteket pakker den enkelte patients medicin til hvert doseringstidspunkt. Når du starter med medicinsk behandling, er det vigtigt på forhånd at aftale med lægen, hvordan du skal forholde dig, hvis du glemmer at tage medicinen, kaster op eller får diarré. Kontrol hos lægen Epilepsi bør behandles af læger, der har speciale i epilepsi. Du bør henvises til en neurolog enten på et sygehus eller i en privat praksis. Den læge, der stiller diagnosen, vil ordinere et undersøgelsesprogram og påbegynde behandlingen. Ud over information om epilepsi og behandling vil du også få udleveret en anfaldskalender. Anfaldskalender I en anfaldskalender kan du skrive ned, hvornår du har anfald og eventuelt i hvilken forbindelse. Kalenderen er et vigtigt redskab for at kunne se, om medicinen hjælper med at få bragt antallet af anfald ned. Den kan også hjælpe dig til at finde ud af, om der er specielle ting eller situa- Side 12 ældre og epilepsi

13 tioner, som typisk udløser et anfald. Kommer de for eksempel oftest, når du er træt eller stresset, eller når du slapper af? Derfor skal lægen se anfaldskalenderen hver gang, du er til kontrol. Det kan også være en stor hjælp for lægen at få anfaldene beskrevet. Bed derfor din ægtefælle eller anden pårørende, der har set dig have et anfald, skrive ned, hvad der skete. Det er også en god ide, hvis du kan få et familiemedlem eller en god ven med til lægen, så I er to til at høre, hvad lægen fortæller både om epilepsi og om dit specielle tilfælde. Når I er to, der har fået samme information, giver det bedre mulighed for at snakke om, hvad der blev sagt. Endelig kan det være en god idé evt. at optage et anfald på f.eks. en mobiltelefon og vise lægen det. Huskeliste Det er altid en god ide at skrive ned, hvad man skal huske at tale med sin læge om. Du kan bruge denne huskeliste som udgangspunkt: Få grundig besked om bivirkningerne af medicinen. Bed lægen om at få informationen skriftligt. Fortæl lægen, hvilke typer medicin, du i øvrigt tager. Medbring evt. din medicin. Sørg for at få ordentlig besked om, hvor tit og på hvilke tidspunkter, du skal tage medicin. Sig til, hvis du på forhånd ved, at du har problemer med at huske at tage medicinen. Få eventuelt fat i en doseringsæske eller bed om hjælp fra hjemmesygeplejen. Vær opmærksom på eventuelle bivirkninger, du har, og skriv dem ned. Tal med lægen om de bivirkninger, du oplever. Måske kan du få en anden type medicin. Aftal med lægen, præcis hvad du skal gøre, hvis du glemmer at tage medicin eller oplever bivirkninger. Hold regnskab med dine anfald i en anfaldskalender og husk at vise regnskabet til lægen. Tag eventuelt en pårørende med til lægen. Søvn. Interesser. Sport. Dansk Epilepsiforening Side 13

14 muligheder for støtte Side 14 ældre og epilepsi

15 Når man får diagnosen epilepsi, kan der opstå behov for at få hjælp i dagligdagen. Både økonomisk og praktisk. Der vil typisk opstå spørgsmål som: Kan jeg få tilskud til medicin? Hvordan skal jeg få købt ind, når jeg ikke må køre bil? Kan jeg bo alene? Kan jeg få hjemmehjælp? Kan jeg få hjemmesygeplejerske? Medicintilskud Apoteket sørger automatisk for, at du får beregnet det korrekte offentlige tilskud hver gang, du køber din medicin. Systemet er bygget op på den måde, at dit tilskud stiger, jo mere medicin, du køber, så de, som får mest medicin, også får det største tilskud. Det kalder man det behovsafhængige medicintilskudssystem. Det får alle i Danmark tilskud fra uafhængigt af indtægt og formue. Når apoteket har trukket det offentlige tilskud fra, vil der altid være en egenbetaling tilbage på din medicin og her kan man undersøge de øvrige tilskudsmuligheder. Er du medlem af Danmark, er der typisk også penge at hente der. Og endelig kan du søge kommunen om supplerende tilskud til den egenbetaling, der er tilbage. Det sker dels efter reglerne om helbredstillæg og efter reglerne om personlige tillæg begge i pensionsloven. For begge bestemmelsers vedkommende afhænger det af din økonomiske situation, om du kan få yderligere tilskud. Andre muligheder Når man får epilepsi, kan der derudover være overvejelser, om man kan få hjælp til eksempelvis hjemmehjælp, hjemmesygepleje, nødkald, boligændringer eller i særlige tilfælde boligskift. Det er kommunen, som i alle tilfælde vurderer, hvilken hjælp, der kan ydes. Og ofte sker det efter indstilling fra din læge. Hvis du gerne vil vide mere om dine muligheder for støtte til ovenstående, er du velkommen til at kontakte socialrådgiveren i Dansk Epilepsiforening. Dansk Epilepsiforening Side 15

16 Side 16 ældre og epilepsi få et godt liv

17 Det er helt naturligt at være bekymret, når man har fået epilepsi. Pludselig mister man kontrollen over sin krop enten helt eller delvist. Selv om det kun varer ganske få minutter, og man ikke kommer til skade, er et anfald ubehageligt. Derfor vil hverdagen ofte være præget af angsten for, hvornår det næste anfald kommer. Også selv om du måske kun har ganske få anfald om året. Lev som du plejer Angsten kan komme til at betyde, at du vil være tilbøjelig til at holde op med de aktiviteter, du plejer at deltage i. Du bryder dig måske ikke om, at andre skal se anfaldene. Eller du ønsker ikke at være til besvær, hvis du får et anfald. Men det er meget vigtigt, at du ikke giver efter for trangen til at ændre dit liv. Det er langt bedre at fortsætte med at leve, som du plejer. Faktisk viser erfaringer, at man med en normal og aktiv tilværelse til en vis grad kan modvirke anfald. Selvfølgelig skal valget af aktiviteter tilpasses både anfald og hyppighed af anfald. For eksempel skal du ikke gå i vandet, medmindre du er sammen med en, der ved, at du har epilepsi, og som kan hjælpe, hvis du skulle få et anfald. Og du bør ikke cykle uden cykelhjelm. Familie og venner Det er naturligt, at familie og venner bliver bekymrede, når diagnosen om epilepsi er stillet. Hvis de har set et anfald, vil de også opleve, at de mister kontrollen. Samtidig kan et anfald se ret uhyggeligt ud. Især hvis man ikke ved noget om epilepsi i forvejen. Det kan betyde, at familien begynder at blande sig i, hvordan du tilrettelægger din hverdag. Også selv om du rent faktisk som regel sagtens kan fortsætte med at leve det liv, du hidtil har levet. Derfor er der heller ingen grund til, at du lader omgivelserne beskytte dig i alle henseender og bestemme over dit liv. Det er vigtigt, at du er sammen med børn, børnebørn, andre familiemedlemmer og venner på samme måde som tidligere. Forudsætningen for, at alle kan fortsætte dagliglivet så uforstyrret af epilepsien som muligt, er, at både du selv og dine pårørende ved så meget om din epilepsi som overhove- Dansk Epilepsiforening Side 17

18 det muligt. Børn og børnebørn kan låne materialer for at lette forståelsen for epilepsi. Kørekort Når man får epilepsi, skal man holde op med at køre bil, indtil anfaldene er under kontrol. Det er den læge, du går til behandling hos, der vurderer, hvornår epilepsien er så meget under kontrol, at det er forsvarligt at køre bil igen. Rådgivningsmuligheder Du er meget velkommen til at kontakte Dansk Epilepsiforening, tlf samt hente viden på Man kan låne eller købe en DVD, der omhandler ældre med epilepsi. Derudover har du mulighed for at rette henvendelse til Specialrådgivningen om Epilepsi, tlf Side 18 ældre og epilepsi

19 Dansk Epilepsiforening Side 19

20 Store Gråbrødrestræde 10, Odense C Tlf one2one inhouse

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014 SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI UNG MED EPILEPSI Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg

Læs mere

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers Kvinder med EPILEPSI EPILEPSI hos kvinder Overlæge Anne Sabers Kvinder med epilepsi Indledning Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd, men det er særlige problemstillinger, der

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Pectyl Brystdråber DAK oral opløsning Opium/campher/lakridsekstrakt

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Pectyl Brystdråber DAK oral opløsning Opium/campher/lakridsekstrakt INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Pectyl Brystdråber DAK oral opløsning Opium/campher/lakridsekstrakt Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller

Læs mere

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Tale til samråd i SOU den 31. oktober 2014.

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Tale til samråd i SOU den 31. oktober 2014. Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1405285 Dok. Nr.:

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema BILAG 2 Pilottest af epilepsispørgeskema Region Midtjylland December 2011 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Imigran Sprint 50 mg og 100 mg dispergible tabletter Sumatriptan Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk Epilepsi/krampealarm EPI-2000 Otte gode grunde til at vælge EPI-2000 Epilepsi-/ krampealarm fra KNOP ELEKTRONIK i Struer. 1. Indbygget rysteføler. 2. Tilslutning for ekstern føler EPI-2000S. 3. Indbygget

Læs mere

Stedet hvor trådene samles

Stedet hvor trådene samles Frederiksberg Hospital Rehabiliterende afdeling H Medicinsk Afdeling M, geriatri Information om Faldklinikken Stedet hvor trådene samles Du skal snart til en undersøgelse for faldtendens på Frederiksberg

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere