Forbruget the usual suspect

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbruget the usual suspect"

Transkript

1 Forbruget the usual suspect - af Nis Peter Nissen, Sekretariatsleder Grøn Information Tale til konference om forbrug og fremtid, arrangeret af Verdensborger.dk den 9. og 12. april 2002 Jeg er en synder ikke for Vor Herre men for Alverden. Det gik i al sin gru op for mig her i Påsken. Mens familien Danmark rundt omkring i de små hjem holdt helligdagen i hu begik jeg en synd. Det var en lille bitte en, der måske nok i dag ikke synes af meget, men som i fremtiden og på den endelige dag, vil få afgørende betydning ikke kun for mig, men for alle andre besjælede artsfæller på denne klode. Min synd bestod i, at jeg købte en is ganske vist en lille en men dog en is. På denne den helligste af alle hellige helligdage forbrød jeg mig mod den bæredygtige fremtid og indlod mig på forbrug hverken mere eller mindre men slet og ret - forbrug. Synden bestod ikke i det faktum, at jeg købte mig til forbrug på en Langfredag, hvor kristelige butikker i et kristeligt land rettelig burde være lukket. Selv i Guds eget land (og det er jo i parentes bemærket pt. Danmark, hvis nogen efter den 20. november ellers skulle være i tvivl om det!) selv i Danmark er der ting, der er vigtigere end Jesu pinsler på korset nemlig penge og især dem, turisterne lægger i butikkerne. Så det med at LokalBrugsen i Ejsing havde åben Langfredag er ikke nogen synd i hvert fald ikke for driftige erhvervsfolk. Næ - synden skal ses i et langt større perspektiv faktisk i et helt globalt perspektiv. For selvom isen kommer fra Rønbjerg og dermed var en god lokal og transportmæssigt meget bæredygtig is, da isfabrikken næsten bogstaveligt ligger (eller rettere lå for fabrikken er sat til salg!) lige om hjørnet så var isen betrukket med lækker chokolade og indeholdt derudover også saftige ananasstykker. Og som bekendt dyrkes der hverken chokolade eller ananas i Rønbjerg. Altså måtte både kakaoen og ananasen være dyrket andetsteds og transporteret til isfabrikken i Rønbjerg og derfra videre til min syndige lidenhed via LokalBrugsen i Ejsing. Jeg havde således for at tilfredsstille mit påskelige isbehov forbrugt mig på og beslaglagt et ukendt men ikke uvæsentligt - areal i en fjern landsby i Ghana eller Thailand eller begge steder. Og da jeg ved selvsyn har set, at der i de benævnte lande skam er meget andet og mere fornuftigt et opdyrket areal kunne benyttes til end at tilfredsstille en i forvejen overvægtig dansker med forbrugsabstinenser (det var jo næsten to dage siden jeg sidst havde forbrugt noget

2 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect som helst af betydning!) er det klart, at jeg måtte slå øjnene ned, da syndens omfang åbenbarede sig for mig. Og mens bevidstheden om min ugerning således skar sig ind i sjælen, som en tornekrans om hovedet på en dødsdømt profet undskyld den anmassende og patetiske metafor men den lå ligesom på tungen - begyndte den indbyggede lommeregner at regne på min udåd hvor stor en andel af mit bæredygtige råderum havde jeg egentligt forbrugt mig på denne skæbnesvangre Langfredag? Spørgsmålet lader sig naturligvis ikke sådan uden videre besvare eller beregne lige med det samme. Der skal mange mellemregninger til og jeg manglede f.eks. en omregningstabel så det forbrugte antal gram chokoladeovertræk og ananasfyld kunne opgøres i kvadratmeter for en sammenlignings skyld. I mangel af bedre måtte jeg derfor ty til en anden tabel en omvej. Omvejen hed bomuld. Jeg havde nemlig lige læst en artikel om bomuld og det miljømæssige råderum. Og den artikel havde gjort indtryk bl.a. ved at fortælle mig hvor stort et areal jeg kunne forvente i fremtiden at beslaglægge til mit til den tid forhåbentligt bæredygtige - forbrug af importerede landsbrugsafgrøder. Svaret er 800 altså 800 kvadratmeter som jeg kan forvente at lægge bæredygtig beslag på andet steds end i min private og danske baghave. 800 kvadratmeter til at dyrke al den chokoladeovertræk og alle de ananasstykker, jeg vil få brug for en gang ude i den bæredygtige fremtid, + selvfølgeligt også alle de appelsiner, rosiner, kaffe, te, ris, durumhvede, vin, peber, cornflakes, flåede tomater, peanuts (saltede som usaltede), citroner, vindruer, avocado og andre tilsvarende eksotiske afgrøder, der ikke lader sig dyrke under disse hjemlige himmelstrøg. 800 kvadratmeter til alt det + altså også al den bomuld, jeg ville få brug for i min bæredygtige fremtid. Og det med bomulden havde jeg læst var et problem, for allerede i dag lægger jeg beslag på sådan noget i retning af 1000 kvadratmeter alene til dyrkning af den bomuld, jeg benytter mig af til min simple og langt fra overdådige garderobe. Inden jeg overhovedet var nået til chokoladeovertrækket til min Påskeis havde jeg så at sige allerede overtrukket mit bæredygtige og miljømæssige råderum med 200 kvadratmeter for slet ikke at snakke om hvordan råderummet så ud, da jeg kom til ananasstykkerne! Ikke så sært at jeg følte mig tynget af mit syndige forbrug. Grunden til at jeg overhovedet var begyndt at grunde over mit forbrug var ganske enkelt, at jeg for et stykke tid siden sagde ja til at komme med et indlæg om forbrug, miljø og fremtid til denne konference. Og da jeg ikke lige havde et præfabrikeret indlæg med flot og fængende titel liggende gik jeg således i Påsken og funderede over problemet. Hvad skulle jeg sige, hvori består problemet med forbrug når det kom-

3 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect mer til stykket, og hvordan viser det globale forbrugsproblem sig i hverdagen. Og da var det at det midt i Påsken slog mig måske som en slags åbenbaring at problemet jo er problemet selv. Det er forbruget, der er problemet slet og ret, hvilket man kan forvisse sig om ved et par opslag i diverse bøger og tidsskrifter, der handler om forbrug, miljø og bæredygtig udvikling. Og for ligesom at underbygge mine syndige pointer har jeg klippet lidt i statistikkerne ( hvilket jo i parentes bemærket også er meget moderne blandt skeptiske miljøfolk!) Forbruget vokser og har ifølge sædvanligvis velunderrettede kilder forårsaget skader på miljøet, som vi slet ikke har kunnet forestille os. Det er godt nok ikke altid vi kender omfanget af de skader, men vi ved nu alligevel godt at forbruget medføre en øget miljøbelastning. Følgende ordrette citat fra en meget populær dansk beskrivelse af et bæredygtigt Danmark illustrerer argumentationskraften: Vi er ikke stødt på opgørelser over servicesektorens miljøbelastning. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det er vigtigt at reducere miljøbelastningen fra servicesektoren. Dette understreges af at det forventes at servicesektorens produktionsværdi vil stige med 60% i perioden Men det er ikke kun servicesektorens forbrug, der er et problem. Faktisk er det samlede globale forbrug på tilsvarende måde et problem. Det vokser nemlig uhæmmet. I 1950 erne kostede det samlede og globale forbrug af varer og tjenesteydelser den nette sum af mia. kr. Nu mere end 49 år senere er forbruget steget til mia. kr. En syvdobling på sølle 7 gange 7 år, og hvis fremtiden ellers former sig som den plejer dvs. med en økonomisk vækst på sådan ca. 2-3% om året samlet og globalt set - vil forbruget være vokset yderligere fire gange til mia. kr. om endnu 7 gange 7 år. Forbrugets størrelse vil således tage nærmest bibelske former i sin uhyrlige dimension, der måske derfor også burde omregnes til Onkel Joakims fantasilioner. Ikke underligt at forbrugssynden trænger sig på overalt selv i Påsken. Men ikke nok med at forbruget er uhæmmet stort det er også urimeligt skævt. Forbrugsfantasilionerne kommer nemlig ikke alle til gavn i hvert fald ikke lige meget. De 20% rigeste og det er blandt andet os danskere står for næsten 90% af det totale globale forbrug, mens de 20% fattigste lægger beslag på hvad der svarer til knapt 1½% svarende til sådan ca kr. pr. fattig næse pr. år.

4 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect I gennemsnit - for der er jo også den lille mia., der lever for meget mindre nemlig mindre end 1 dollars om dagen eller ca kr. om året! De 20% rigeste har det til gengæld godt. De svælger sig i næsten halvdelen af al kød, bruger 2/3 af den globale energi, snakker i ¾ af alle telefoner og kører i 9 ud af 10 biler på verdensplan. De fattigste 20% derimod har det knapt så godt. De må nøjes med at spise 5% af det globale kød, bruge 4% af den totale globale energi, snakke i 1% af telefonerne og må i øvrigt deles om 1% af alle jordens biler. For blot at nævnte nogle af de himmelråbende uretfærdigheder i fordelingen af det globale forbrug. Forskellene er så syndigt store, at de ville virke uvirkelige hvis det ikke lige var for det faktum, at de er sandheden om klodens stadigt voksende og ulige tilstand, hvilket er en sandhed som ikke betvivles af skeptiske statistikere om de så kommer fra Århus eller København. Kombineres det uhæmmet voksende og det urimeligt ulige forbrug i et forsøg på at fjerne ulighederne bliver forbrugets dimensioner først for alvor uvirkelig. Sodoma og Gomorra allegorien træder frem i sin groteske absurditet. Hvis vi forestiller os at Kinas forbrugshungrende milliarder ønskede at tilfredsstille deres forbrugshunger og efterligne vores forbrugsmønster i den rige verden ved f.eks. at spise et enkelt æg om dagen ville Kina skulle importere hønsefoder svarende til hele Australiens hvedeproduktion. Og hvis alle kinesere besluttede at købe sig en enkelt lille og miljøvenlig Fiat Punto ville Kina skulle forbruge mere benzin end der globalt set produceres i hele verden i dag. Unægtelig nogle tankevækkende tankeeksperimenter og jeg tør slet ikke regne på det økologiske råderums størrelse, hvis alle kinesere pludselig ønskede at efterligne mit lille syndige påskeforbrug af Rønbjerg is med chokoladeovertræk og ananasstykker. Mit økologiske overtræk på sølle 200 kvadratmeter vil i sammenligning vel være som blot en dråbe i det kinesiske ishav. Forbruget er både uhæmmet stort og samtidigt urimeligt skævt fordelt. Men hvis en mere ligelig fordeling betyder at alle skal forbruge ligeså meget som mit Påskeforbrug antyder bliver forbruget for alvor syndigt med eller uden chokoladeovertræk og ananasstykker. Jeg er således ved hjælp af en lille Rønbjerg is med chokoladeovertræk og ananasstykker nået til den skælsættende erkendelse at forbrug er syndigt - slet og ret. Jeg forbruger ergo synder jeg Med et forstod jeg for alvor betydningen af ordet forbrug og så for mig det moderne Sodoma og Gomorra Forbrugersamfund - et ikke bæredygtigt syndens sted, der uhæmmet forbruger løs af det miljømæssige

5 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect råderum andres miljømæssige råderum vel og mærke og således på en nærmest kriminel facon æder løs af fremtiden. Og selvom der i disse så moderne tider er nok syndigt at tænke og se på faktisk et rent overflødighedshorn af ulækkert forbrug - så var den syndige erkendelse ligesom ikke nok i sig selv. På samme måde som når man har spist en Frisko papis I ved den uden fløde lades tilbage med en ganske særlig smag af ikke tilfredsstillet forbrug der mangler ganske enkelt noget synes jeg at erkendelse af det syndige forbrug ikke er nok. Jeg vil simpelthen vide mere. Jeg måtte derfor trodse faren for at blive til en skammens stenstøtte og kigge nærmere på det syndige forbrugersamfund drevet af nysgerrighed for at besvare de mange nye spørgsmål, der trængte sig på: 1. For det første spørgsmålet om hvordan problemet med forbruget reelt præsenteres. Når vi gør forbruget til et problem er det nogle ting, der samtidigt bliver gjort positive og andre ting, der får et negativ image. Der er så at sige en saglig dimension på problemet. 2. For det andet er det et spørgsmål om roller. Når vi gør forbruget til et problem udråber vi samtidigt nogen aktører som helte, mens andre bliver skurke. Der er altså også en social dimension. 3. For det tredje er det et spørgsmål om tid. Når nutidens forbrug gøres til problemet får det indflydelse på hvordan vi opfatter fremtiden og for hvordan vi betragter fortiden. Rollerne fortid, nutid og fremtid forandres. Der er altså også en tidsdimension. Og endeligt er der jo 1000 kr. spørgsmålet Hvis forbruget er problemet, hvad er så løsningen? Dette spørgsmål vender jeg tilbage til. Men først vil jeg dvæle lidt ved meningen med forbrugersamfundet og forsøge at besvare de tre spørgsmål, jeg nævnte før. Svaret på de spørgsmål kan man bl.a. finde ved at læse nøje på teksterne ikke de af gud givne, men de tekster, som vi selv har produceret i bestræbelserne på at udråbe forbruget til problem. For de tekster indeholder nærmest en læsevejledning i godt og skidt, en opskrift på hvilke forbrugsbegreber, der giver god mening, når forbruget gøres til et problem, og hvilke forbrugsbegreber, der ikke giver mening. (En lille varedeklaration må her være på sin plads. De tekster, jeg hentyder til, er tekster, der behandler spørgsmålet om forbrug og miljø det er f.eks. slutdokumentet fra Teknologirådets koncensuskonference om fremtidens forbrug. Det er den såkaldte Danmarks deklaration om et bæredygtig Danmark, det er NOAHs rapport om økologisk råderum, det er tekster fra Noah, økologisk råd, FN, UNDP og tilsvarende agtværdige instanser om det globale ansvar herunder forbruget.

6 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect Alle de eksempler, jeg bruger efterfølgende er således hentet direkte fra disse tekster, der på den ene eller anden måde har forbundet miljø og forbrug på en problematiserende måde!) Alle teksterne om forbrug og miljø er på en eller anden fælles måde med til at sætte dagsordenen jeg havde nær sagt en fælles agenda 21 og dermed rammerne for hvad og hvordan vi beskriver den globale situation, behandler de globale problemer og diskuterer de globale løsninger. Man kan sige at de tilsammen udgør et sæt briller, som vi bruger til at stille skarpt på den globale verden herunder forbruget - på. Men som alle andre briller snævrer de også synsfeltet perspektivet og på nogle områder gør det os ude af stand til at se klart de installerer så at sige blinde pletter. Det er der ikke noget odiøst i sådan er det med alle briller, alle dagsordener, alle tekster, al kommunikation. For at gøre en forskel skal de jo netop gøre en forskel. Man kan ikke hverken se eller skrive om det hele på en gang. Blikket, synsfeltet, kommunikationen skal fokuseres for at kunne tydeliggøre det man ser på men derved er der jo også noget, der kommer ud af fokus. Og ved at stille skarpt på hvad det er der sker, når noget kommer i fokus og andet glider ud får man ofte tankevækkende iagttagelser. Når man f.eks. tager de forbrugsproblematiserende briller på, ser man jo tydeligt at den afgørende forskel mellem godt og skidt er forskellen mellem bæredygtig og ikke-bæredygtig. Det der afgøre om noget er skidt eller godt positivt eller negativt afgøres af hvorvidt dette noget er bæredygtigt eller ej. Er det bæredygtigt er det OK er det ikke bæredygtigt er det mildest talt YT. Bæredygtig udvikling er nemlig in og betyder med de oprindelige ord formuleret af Brundtland-kommissionen for en halv menneskealders siden en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Nutid og fremtid bindes hermed sammen i et uløseligt skæbnefællesskab bæredygtig udvikling. Men der menes noget meget forskelligt med begrebet bæredygtigt afhængigt af hvor og hvem, der kommer i fokus. Rettes blikket mod erhvervslivet omfatter det bæredygtige en såkaldt triple bottom line dvs. tre aspekter - nemlig et socialt, et miljømæssigt og et økonomisk. Virksomheder skal for at være bæredygtige både have en økonomisk, en social og en miljømæssig bæredygtig produktion der må så at sige ikke være underskud på nogle af de tre bundlinier.

7 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect For miljøbevægelserne derimod defineres det bæredygtige lidt mere snævert som følgende ordrette citat fra en formuleret vision om et bæredygtigt Danmark illustrerer: En bæredygtig livsstil indebærer, at vi påtager os et medansvar for alle de kredsløb og samspil, vi er en del af miljømæssigt og socialt. Det økonomiske aspekt kom ligesom ikke med, hvilket vel og mærke ikke er en svipser, men en gennemgående egenskab ved det bæredygtighedsbegreb, vi oftest benytter os af i miljøbevægelserne. Når vi gør forbruget til de centrale problem giver det nemlig også god mening at gøre økonomisk vækst til et problem. I forbrugssamfundet der jo underforstået ikke er et bæredygtigt samfund er der økonomisk vækst. Det er et problem. Nu er der jo nok nogle der vil mene, at sådan skal det der med at forbruget er problemet ikke forstås. Det er ikke økonomisk vækst i sig selv, men kun den ikke-bæredygtige økonomiske vækst, der er noget skidt. Og det kan der måske være noget om. Vi bliver derfor nød til at gå lidt tættere på endnu og se på flere af de begreber og modbegreber, som den bæredygtige kommunikation om forbrug skaber. For der er andre interessante modsætninger flere plusser og minusser, der opstår i kølvandet når vi gør forbruget til det alt afgørende problem. Økonomisk set er der ingen tvivl om at markedet er noget skidt. Det er jo ligesom der at forbruget manifesteres med al sin gru i form af reklamer, profit, valutatransaktioner, BNP, produktivitetsforbedring, rationalisering og økonomisk effektivitet. Alt sammen noget som får en negativ klang, når forbruget gøres til det centrale problem. Omvendt er offentlig regulering i form af grønne afgifter og økonomiske tilskud til miljøvenlig produktion fornuftigt, ligesom bæredygtigheds indikatorer, højere benzinpriser og arbejdskraftintensiv produktion set med bæredygtige forbrugsbriller er helt OK. Ja manuelt arbejde er simpelthen sagen og sættes i direkte modsætning til automatisering, der lige så direkte forbindes med det negative ved forbruget nemlig muligheden for at producere og forbruge mere. Men udover dette økonomiske tema er det første, der springer i øjnene på en miljøforkæmper, selvfølgeligt forureningen. Når forbruget gøres til det centrale problem set i et bæredygtigt / ikke bæredygtigt perspektiv er det jo indlysende at røg, møg og støj er noget skidt, mens rent vand, ren luft og rene produkter på den anden side er godt. Forbruget associeres således med røg, møg og støj- og mere forbrug derfor med mere røg, mere møg og mere støj, hvilket jo selvsagt er noget skidt. Forbruget får dermed også en negativ klang. Der sættes et

8 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect alvorligt minus ved forbrug og et endnu mere alvorligt minus ved vækst i forbruget. Går vi lidt tættere på produkterne kan man også iagttage en forskel mellem gode og grønne produkter på den ene side i modsætning til dårlige og ja de bliver rent faktisk kaldt sorte produkter på den anden side. Gode produkter er selvfølgeligt alle de miljømærkede produkter eller næsten alle, hvilket jeg vender tilbage til om lidt. Godt er også alle de basale og lokalt producerede fødevarer såsom kartofler og byg, der jo sagtens lader sig producere herhjemme. Men det voksende forbrug fører til at folk køber los af alle mulige andre varer. Det er slemt i sig selv, men værre er, at der er tale om luksusvarer såsom motorplæneklippere, skyllemidler, biler - især dieselbiler - samt golfbaner. Disse bør derfor ikke kunne få miljømærker, da de jo for det første er unødvendige og for det andet er miljøbelastende i sig selv. På den sorte liste over ikke bæredygtige varer finder man selvfølgeligt også en lang række andre luksusvarer som f.eks. kaffe og appelsiner, der set med bæredygtige forbrugsbriller dømmes ude i hvert fald ude på den anden side de hjemlige nationale grænser for bor mand i et land, hvor kaffen og appelsinerne hænger på træerne, stiller den bæredygtige dagsorden sig selvfølgeligt anderledes. Og grænser er meget afgørende for den bæredygtige forbrugsagenda. Læser man grundigt i teksterne om forbrug og miljø ses det tydeligt at alt hvad der er lokalt og nært er godt. Til gengæld sættes der et stort minus ved det der ligger længere væk om det så er indkøbscentre eller importerede varer. De negative konsekvenser af forbrug er som oftest et resultat af, at de forbrugte varer er importerede og transporteret over lange distancer. Transport er ganske enkelt noget skidt set med bæredygtige forbrugsbriller og værre er det hvis transporten er foregået med fly, hurtigfærge eller værst af alt i bil. Det er simpelthen noget møg, hvis man selv eller en varer er blevet transporteret med et af disse transportmidler. Til gengæld er det OK at cykle og det sætter jo også ligesom en naturlig grænse for hvor mange importerede varer man kan forbruge, hvis de skal være cyklet ind over grænserne alle sammen. Men så fanatiske er vi miljøforkæmpere nu heller ikke. Er transporten foregået med kollektiv trafik er vi godt tilfredse vel og mærke hvis transporten ikke kunne være undgået. For vores arbejdspladser må f.eks. helst ikke være placeret længere væk, end at de kan nås på gåben eller cykel hvilket jo stort set gør kollektiv transport overflødig.

9 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect Læser man tekster om miljø og forbrug opdager man hurtigt at der også er et gennemgående kvalitetstema. Kvalitet spiller en afgørende rolle, når forbruget problematiseres. Nu kan kvalitet jo være svært at definere entydigt for slet ikke at tale om at blive enige om. Derfor er der heller ikke en færdigformuleret kvalitetsformulering på samme måde som der er en standard definition for bæredygtig udvikling. Men der er alligevel tydeligt at noget forbindes med kvalitet mens noget andet lige så tydeligt ikke opfattes som kvalitet set med forbrugsproblematiserende briller i hvert fald. Når forbruget gøres til et problem bliver kvalitet naturligt nok ikke forbundet med forbrug af varer rent faktisk sættes der som udgangspunkt lighed mellem kvalitet og færre ting altså mindre forbrug. Kvalitet er derimod omsorg og menneskelig udvikling. Det omtales som det gode liv og sættes i skarp kontrast til begreber som materialisme, velstand og bekvemmelighed. Ja der stilles rent faktisk en direkte modsætning op mellem rigdom og lykke. Er man rig kan man ikke være lykkelig, men er for evigt dømt til forbrug hvilket jo tydeligt ses i denne den rige del af verden. Det gamle ordsprog hellere rig og rask end syg og fattig gælder så afgjort ikke i en bæredygtig fremtid, som den ser ud gennem de forbrugsproblematiserende briller. Når vi gør forbruget til det centrale problem i forhold til bæredygtig udvikling sætter vi samtidigt bevidst eller ubevidst plusser og minusser ved en lang række andre ting fra store og overordnede temaer som livskvalitet og lykke til små og hverdagsagtige som den ugentlige tur på golfbanen. Forbruget associeres med det negative og - som min indledende påskehistorie illustrerede - på sin vis også med noget syndigt. Forbrug sættes lig synd. Derved er vi også godt på vej til at besvare det andet spørgsmål om hvem der bliver helte og hvem, der bliver skurke i det syndige forbrugersamfund. For den, der synder, er jo selv en synder og når forbrug er synd, må forbrugerne være synderen. Men så enkelt er det selvfølgeligt ikke, for selvom forbrugeren er synderen og dermed får tildelt skurkerollen er forbrugeren jo også den allermest centrale figur i forbrugersamfundet. Forbrugeren er nemlig både den centrale aktør, det centrale offer og den centrale målgruppe. Som aktør er det forbrugeren, der er skyld i problemerne for forbrugeren forbruger. Men samtidigt sætter vi også vor lid til forbrugeren, der jo selv skal afstå fra forbrug og dermed blive en helt. Den politiske forbruger er måske nok den mest populære forbruger blandt de forbru-

10 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect gerkritiske kritikere af forbrugersamfundet. Ja på visse områder overlader vi faktisk hele ansvaret til forbrugeren for ligesom via indkøbsvognen at tvinge nogle af de rigtigt slemme nemlig industrien nogle gange benævnt kapitalen til at makke ret. Og anvender forbrugerne det ultimative forbrugervåben boykot er det næsten som at opleve fugl Fønix genopstå af forbrugersamfundets aske. Som offer udsættes forbrugeren for urimelige reklamer, der nærmest tvinger det ikke bæredygtige forbrug ned i halsen på de modvillige forbrugere. Reklamer er noget af det ondeste der findes og fremtræder de som børnereklamer er det simpelthen den materialiserede onde himself. For børn og forbrug er noget af det mest vederstyggelige, man kan forestille sig i en bæredygtig verden. Ondskaben skal derfor bekæmpes med forbud, strafafgift og klistermærker med Reklamer Nej Tak på vores døre så vi kan sige ondskaben hus forbi som moses og jøderne sendte hævnes engle forbi deres huse i det gamle Ægypten. Som målgrupper er forbrugerne også meget populære. Da forbrugerne jo har magten til forandring via f.eks. boykot af forbrug må forbrugerne også være den primære målgruppe for bestræbelser på at forandre verdens ulige og skæve gang. Derfor retter vi informationsskytset mod forbrugerne. Samtidigt bliver det jo også interessant hvem forbrugerne er, hvad de går og tænker på og hvordan de egentlig handler. Derfor ser vi den ene forbrugerundersøgelse efter den anden kun overgået af fokusgruppeinterviews og analyser. Som målgruppe bliver forbrugerne nærmest et orakel for sande holdninger. Forbrugeren er helten, hvis hun undsiger velstand og rigdom vel og mærke. For er han derimod mageligt anlagt og nyder moderne bekvemmeligheder som skyllemiddel, motorplæneklippere og eksotiske og importerede luksusvarer som kaffe og appelsiner er han en syndig synder, der forbryder sig i mod den globale og bæredygtige fremtid. Og det der med fremtiden leder os hen til det tredje spørgsmål. Hvordan opfatter vi nutiden, fremtiden og fortiden, når vi gør forbruget til det afgørende problem. Tager vi for et kort øjeblik de forbrugsproblematiserende briller af og dermed lader være med at se på forbruget som et problem er der jo ingenting galt med nutiden. Faktisk ser nutiden bedre ud end fortiden vi har jo mere velstand og et større forbrug af de ting, der gør livet mere bekvemt. Det mest fornuftige vil derfor være at fortsætte, som intet var hent simpelthen forbruge løs og lade fremtiden blive ligeså storforbrugende - om ikke endnu større end nutiden er det. Og ulighedsproblemerne vil jo i sagens natur sagtens kunne løses, hvis de fattige i fremtiden kunne komme til at forbruge ligeså meget, som vi forbruger nu.

11 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect Uden de forbrugsproblematiserende briller, vil fremtiden således være lys, lige og tillokkende for alle. Gid det var så vel. Med de forbrugsproblematiserende briller på stiller sagen sig naturligvis radikalt anderledes an. Fremtiden bliver ikke særlig lys tværtimod males den i sorte nuancer med alle de negative konsekvenser af hverdagsforbruget - tydeligt og negativt markeret. Fremtiden - set som en fortsættelse af nutiden - bliver derved også i al sit gruopvækkende forbrug gjort lidet attraktiv og ikke noget at kæmpe for. Og fortiden ja den glorificeres. Landbruget i 50 erne fremhæves som det bæredygtige ideal og opfattes som et positivt modtræk til fremtidens fortsatte økonomisk vækst. Og når forbruget i 1960 erne bruges som illustration af hvad der menes med en faktor 4 eller 10 så er det jo en anden måde at sige, at vi skal tilbage til før de gode 60 ere for at finde en bæredygtig balance i forbruget. Modernismen og dens blinde tro på at fremtiden bliver bedre end både fortid og nutid erstattes af en tro på, at fortidens forbrug rummede mere livskvalitet, mere retfærdighed og mere lykke end selve den nutid, vi lever i dag. Derfor er det ikke i fremtiden, at vi skal finde løsningen på nutidens problemer, men i fortiden. Det er et meget kraftfuldt budskab, der på mange måder står i en skærende kontrast til den måde vi normalt forholder os til begreberne fortid, nutid og fremtid på. Vi lever jo stadig med i hvert fald det ene ben solidt plantet i modernismen og dens tro på fremtiden. Vi er derfor vant til at se fremtiden som en lykkelig justering af nutiden en fremtid, hvor nutidens problemer og begrænsninger løses af fremtidige landevindinger og øgede velstand. Når forbruget gøres til det centrale problem dæmoniseres fremtiden og dermed bortviskes troen og håbet på at fremtiden rummer løsningen på nutidens uhæmmede og uretfærdige forbrug. Fortiden bliver derimod løsningen på fremtidens problemer. Selvom der i dag sagtens kan iagttages et oprør imod modernismens globaliserede vidensamfund med dertil hørende idylliserede tiltro til at udviklingen i sig selv vil føre bedre tider med sig, er det alligevel tankevækkende at miljøbevægelserne så at sige stiller sig på samme side som de frygtsomme nationalister i opgøret mod modernismens fremtidsoptimisme. Men spørgsmålet er så om den alternative fremtid den bæredygtige fortid - er værd at kæmpe for. Svaret på det spørgsmål afhænger af hvad alternativet indebærer og derfor af hvad svar vi kan give på mit sidste spørgsmål Hvis forbruget er problemet hvad er så løsningen?

12 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect Umiddelbart lyder det ikke svært. Hvis forbrug er problemet må det modsatte af forbrug vel være løsningen altså uforbrug, aforbrug, iforbrug, reforbrug, nonforbrug eller hvad vi nu skal kalde det. For problemet er, at vores sprog simpelthen slet ikke indeholder et ord for dette modsatte begreb af forbrug. Vi kan simpelthen ikke med ord begribe en situation, hvor forbrug i en eller form ikke eksisterer. Ikke-forbrug eksisterer ikke og derfor må vi også sætte det i gåseøjne for at markere at der er tale om noget uvirkeligt. Selvom dette aspekt kan være svært at illustrere ved hjælp af et citat sådan mundtligt i hvert fald - vil jeg forsøge alligevel med at citere fra et forslag om hvad teksten selv kalder en ny økonomisk tyngdelov (selvom tyngdeloven så vidt jeg er orienteret har noget med fysisk og ikke økonomi at gøre!): På en række områder bør der indføres direkte belønning af ikkeforbrug og miljørigtig adfærd. Princippet bør være tosidet således at ressourceforbrugere og miljøbelastere betaler, hvorimod ikkeforbrugere belønnes økonomisk. Som citatet illustrerer findes det modsatte af forbrug ikke rigtigt, hvorfor man bliver nød til at sætte det i gåseøjne, hvilket jo også er nødvendigt, idet det vil være meget vanskeligt at forestille sig hvad den økonomiske belønning for ikke-forbrug skulle bestå i hvis ikke belønningen skal kunne omsættes i en eller anden form for forbrug. At gøre det modsatte af forbrug til en løsning er således ikke nødvendigvis en særligt frugtbart løsning. Mere nærliggende er det derfor at forsøge at løse problemet ved problemets rod i stedet. Hvis forbruget er problemet er økonomisk vækst problemets rod, idet det jo nærmest automatisk fører mere forbrug med sig. Det modsatte af økonomisk vækst må derfor være løsningen, hvilket et andet autentisk citat illustrer: I forbindelse med en faktor 10-reduktion vil det teknisk og materielt set være nødvendigt med tiltag inden for følgende områder: En generel stagnation eller et direkte fald i forbruget. Stagnation og direkte fald i forbruget! Dette citat om stagnation og tilbagegang i forbruget er ikke nogen enlig svale. Ideen genfindes i andre sammenhænge ofte i klædt andre ord, men meningen er i og for sig den samme. Når ønsket om at samfundet værdsætter såkaldt naturkapital i stedet for anden økonomisk - kapital indarbejdes i problematiseringen af forbruget, er det jo med den underforståede pointe at naturkapitalen ikke skal bruges men bevares i sin vilde, uberørte og oprindelige form altså indarbejdes stagnation som positiv forudsætning jf. f.eks. debatten om den uberørte naturskov!

13 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect På samme måde når landbruget i 50 erne og forbruget før 60 erne sættes som det bæredygtige ideal så er det jo næsten det samme som at sætte tilbageskridtet øverst på dagsordenen. Når vi gør forbruget til problemet bliver økonomisk vækst noget være skidt, mens stagnation og tilbageskridt omvendt bliver positive udtryk for ønsket om at sikre et bæredygtigt samfund miljømæssigt og socialt. Spørgsmålet er så bare om forbrugerne køber den. Om det er så tillokkende at se frem eller rettere tilbage - til en lykkelig fattigdom på kartofler og byggrød, cykler og høje benzinpriser, grønne afgifter og hårdt manuelt arbejde uden mulighed for at besøge sydens varme sol, som velfortjent ferie. Svaret på det spørgsmål er måske allerede givet i og med at den politiske forbruger jo med al tydelighed har kastet sit lod i forbrugets vægtskål vel og mærke og det med eftertryk endda! Tankevækkende hvad en enkel is med chokoladeovertræk kan føre med sig af syndige tanker. Forskruet, forvirret eller simpelthen fortænkt vil nogle måske mene. Andre vil opfatte det som en provokation. Men det er det ikke. Det er derimod refleksion. En refleksion over mere end 20 års arbejde med globale miljø og forbrugerspørgsmål. Bagtanken med dette indlæg har ganske enkelt været ønsket om eftertanke en nysgerrig efterprøvning af miljøbevægelsernes grundlæggende antagelser. For hvis ikke vi som miljøbevidste fortalere for en bæredygtig udvikling selv er i stand til at gå bagom vore egne argumenter - eller se skævt til vores egen retorik og lære og tage bestik deraf så risikerer vi at andre gør det i stedet, at andre stiller de spørgsmål, som vi selv lukker øjnene for. Og tro mig, for jeg har oplevet det, dét er ikke spor skægt og virker ikke fremmende for den folkelige opbakning overhovedet næsten tværtimod. Den forkætrede hr. Lomborg fik jo rigtig megen vind i sejlene netop fordi miljøbevægelserne aldrig selv havde stillet de kritiske og syndige spørgsmål, han slog sig op på. Vi var derfor ikke i stand til at se på problemerne med andre briller end dem, vi selv gik rundt og pudsede. Resultatet var, som I ved, ikke just positivt for miljøbevægelserne, for vores budskaber eller for den folkelige opbakning. Næsten tværtom kan man vist roligt sige! Så lad mig derfor slutte med en simpelt opfordring. Drop forbruget - om ikke andet så bare som et flygtigt tankeeksperiment - og se om der byder sig andre problemer, andre plusser og andre minusser, andre helte og andre skurke og måske andre løsninger,

14 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect der kan give miljøbevægelserne en fornyet tro på at fremtiden er noget, der er værd at kæmpe for også i nutiden! Måske skal vi i stedet for forbruget se på andre presserende problemer for en bæredygtig verden. Hvad med f.eks. at se på vidensamfundet, eller integration lokalt og globalt - eller hvad med at se på verdens fattigdom, som det centrale problem for en bæredygtig udvikling. Måske skal vi også se på tiden på en helt ny og bæredygtig måde. Hvad med for megen tid, for lidt tid eller måske forkert tid. Endeligt skal vi måske finde andre aktører, andre helte og skurke. Hvad med f.eks. at se på vælgere, eller medborgere, eller hvad med at se på verdensborgerne, som de centrale aktører i skabelsen af en bæredygtig fremtid. Der er mange muligheder og endnu flere åbner sig hvis vi retter blikket andet steds hen. Måske bliver det knapt så urealistisk at forestille sig en folkelig opbakning til et bæredygtigt samfund, hvis vejen dertil ikke er brolagt med skyld og askese, men i stedet med drømme, håb og visioner og frem for alt befolket af aktive og deltagende verdensborgere, frem for syndige og skyldbetyngede forbrugere. Tak for ordet!

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 11 Nu takker alle Gud

749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 11 Nu takker alle Gud 749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 11 Nu takker alle Gud Rødding 10.30 749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 438

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod / Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 3. februar 2013 kl Salmer: 448/385/208/391//319/557/326,v.4-6 Uddelingssalme: se ovenfor: 557

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 3. februar 2013 kl Salmer: 448/385/208/391//319/557/326,v.4-6 Uddelingssalme: se ovenfor: 557 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 3. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 448/385/208/391//319/557/326,v.4-6 Uddelingssalme: se ovenfor: 557 Åbningshilsen Fyldt af glæde over livets under. At de tre

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen 1. trin. II 29. maj 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 806 Nu er det Åndens Vågn op 745 30 Op, alle folk 30 555 Jeg ved et 672 Jeg ved på hvem O kristelighed 321 358 Lad dit rige 724 Solen stråler Jesus

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Giv os ikke løn som fortjent, men giv os nåde til hver levet dag. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Giv os ikke løn som fortjent, men giv os nåde til hver levet dag. Amen 21. trin. II 16. oktober 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 743 Nu rinder solen op 743 308 Helligånd, vor sorg 522 Nåden er Vintræ og grene 368 367 Vi rækker vore hænder 367 476 Kornet, som dør 375 Alt

Læs mere

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere