Forbruget the usual suspect

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbruget the usual suspect"

Transkript

1 Forbruget the usual suspect - af Nis Peter Nissen, Sekretariatsleder Grøn Information Tale til konference om forbrug og fremtid, arrangeret af Verdensborger.dk den 9. og 12. april 2002 Jeg er en synder ikke for Vor Herre men for Alverden. Det gik i al sin gru op for mig her i Påsken. Mens familien Danmark rundt omkring i de små hjem holdt helligdagen i hu begik jeg en synd. Det var en lille bitte en, der måske nok i dag ikke synes af meget, men som i fremtiden og på den endelige dag, vil få afgørende betydning ikke kun for mig, men for alle andre besjælede artsfæller på denne klode. Min synd bestod i, at jeg købte en is ganske vist en lille en men dog en is. På denne den helligste af alle hellige helligdage forbrød jeg mig mod den bæredygtige fremtid og indlod mig på forbrug hverken mere eller mindre men slet og ret - forbrug. Synden bestod ikke i det faktum, at jeg købte mig til forbrug på en Langfredag, hvor kristelige butikker i et kristeligt land rettelig burde være lukket. Selv i Guds eget land (og det er jo i parentes bemærket pt. Danmark, hvis nogen efter den 20. november ellers skulle være i tvivl om det!) selv i Danmark er der ting, der er vigtigere end Jesu pinsler på korset nemlig penge og især dem, turisterne lægger i butikkerne. Så det med at LokalBrugsen i Ejsing havde åben Langfredag er ikke nogen synd i hvert fald ikke for driftige erhvervsfolk. Næ - synden skal ses i et langt større perspektiv faktisk i et helt globalt perspektiv. For selvom isen kommer fra Rønbjerg og dermed var en god lokal og transportmæssigt meget bæredygtig is, da isfabrikken næsten bogstaveligt ligger (eller rettere lå for fabrikken er sat til salg!) lige om hjørnet så var isen betrukket med lækker chokolade og indeholdt derudover også saftige ananasstykker. Og som bekendt dyrkes der hverken chokolade eller ananas i Rønbjerg. Altså måtte både kakaoen og ananasen være dyrket andetsteds og transporteret til isfabrikken i Rønbjerg og derfra videre til min syndige lidenhed via LokalBrugsen i Ejsing. Jeg havde således for at tilfredsstille mit påskelige isbehov forbrugt mig på og beslaglagt et ukendt men ikke uvæsentligt - areal i en fjern landsby i Ghana eller Thailand eller begge steder. Og da jeg ved selvsyn har set, at der i de benævnte lande skam er meget andet og mere fornuftigt et opdyrket areal kunne benyttes til end at tilfredsstille en i forvejen overvægtig dansker med forbrugsabstinenser (det var jo næsten to dage siden jeg sidst havde forbrugt noget

2 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect som helst af betydning!) er det klart, at jeg måtte slå øjnene ned, da syndens omfang åbenbarede sig for mig. Og mens bevidstheden om min ugerning således skar sig ind i sjælen, som en tornekrans om hovedet på en dødsdømt profet undskyld den anmassende og patetiske metafor men den lå ligesom på tungen - begyndte den indbyggede lommeregner at regne på min udåd hvor stor en andel af mit bæredygtige råderum havde jeg egentligt forbrugt mig på denne skæbnesvangre Langfredag? Spørgsmålet lader sig naturligvis ikke sådan uden videre besvare eller beregne lige med det samme. Der skal mange mellemregninger til og jeg manglede f.eks. en omregningstabel så det forbrugte antal gram chokoladeovertræk og ananasfyld kunne opgøres i kvadratmeter for en sammenlignings skyld. I mangel af bedre måtte jeg derfor ty til en anden tabel en omvej. Omvejen hed bomuld. Jeg havde nemlig lige læst en artikel om bomuld og det miljømæssige råderum. Og den artikel havde gjort indtryk bl.a. ved at fortælle mig hvor stort et areal jeg kunne forvente i fremtiden at beslaglægge til mit til den tid forhåbentligt bæredygtige - forbrug af importerede landsbrugsafgrøder. Svaret er 800 altså 800 kvadratmeter som jeg kan forvente at lægge bæredygtig beslag på andet steds end i min private og danske baghave. 800 kvadratmeter til at dyrke al den chokoladeovertræk og alle de ananasstykker, jeg vil få brug for en gang ude i den bæredygtige fremtid, + selvfølgeligt også alle de appelsiner, rosiner, kaffe, te, ris, durumhvede, vin, peber, cornflakes, flåede tomater, peanuts (saltede som usaltede), citroner, vindruer, avocado og andre tilsvarende eksotiske afgrøder, der ikke lader sig dyrke under disse hjemlige himmelstrøg. 800 kvadratmeter til alt det + altså også al den bomuld, jeg ville få brug for i min bæredygtige fremtid. Og det med bomulden havde jeg læst var et problem, for allerede i dag lægger jeg beslag på sådan noget i retning af 1000 kvadratmeter alene til dyrkning af den bomuld, jeg benytter mig af til min simple og langt fra overdådige garderobe. Inden jeg overhovedet var nået til chokoladeovertrækket til min Påskeis havde jeg så at sige allerede overtrukket mit bæredygtige og miljømæssige råderum med 200 kvadratmeter for slet ikke at snakke om hvordan råderummet så ud, da jeg kom til ananasstykkerne! Ikke så sært at jeg følte mig tynget af mit syndige forbrug. Grunden til at jeg overhovedet var begyndt at grunde over mit forbrug var ganske enkelt, at jeg for et stykke tid siden sagde ja til at komme med et indlæg om forbrug, miljø og fremtid til denne konference. Og da jeg ikke lige havde et præfabrikeret indlæg med flot og fængende titel liggende gik jeg således i Påsken og funderede over problemet. Hvad skulle jeg sige, hvori består problemet med forbrug når det kom-

3 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect mer til stykket, og hvordan viser det globale forbrugsproblem sig i hverdagen. Og da var det at det midt i Påsken slog mig måske som en slags åbenbaring at problemet jo er problemet selv. Det er forbruget, der er problemet slet og ret, hvilket man kan forvisse sig om ved et par opslag i diverse bøger og tidsskrifter, der handler om forbrug, miljø og bæredygtig udvikling. Og for ligesom at underbygge mine syndige pointer har jeg klippet lidt i statistikkerne ( hvilket jo i parentes bemærket også er meget moderne blandt skeptiske miljøfolk!) Forbruget vokser og har ifølge sædvanligvis velunderrettede kilder forårsaget skader på miljøet, som vi slet ikke har kunnet forestille os. Det er godt nok ikke altid vi kender omfanget af de skader, men vi ved nu alligevel godt at forbruget medføre en øget miljøbelastning. Følgende ordrette citat fra en meget populær dansk beskrivelse af et bæredygtigt Danmark illustrerer argumentationskraften: Vi er ikke stødt på opgørelser over servicesektorens miljøbelastning. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det er vigtigt at reducere miljøbelastningen fra servicesektoren. Dette understreges af at det forventes at servicesektorens produktionsværdi vil stige med 60% i perioden Men det er ikke kun servicesektorens forbrug, der er et problem. Faktisk er det samlede globale forbrug på tilsvarende måde et problem. Det vokser nemlig uhæmmet. I 1950 erne kostede det samlede og globale forbrug af varer og tjenesteydelser den nette sum af mia. kr. Nu mere end 49 år senere er forbruget steget til mia. kr. En syvdobling på sølle 7 gange 7 år, og hvis fremtiden ellers former sig som den plejer dvs. med en økonomisk vækst på sådan ca. 2-3% om året samlet og globalt set - vil forbruget være vokset yderligere fire gange til mia. kr. om endnu 7 gange 7 år. Forbrugets størrelse vil således tage nærmest bibelske former i sin uhyrlige dimension, der måske derfor også burde omregnes til Onkel Joakims fantasilioner. Ikke underligt at forbrugssynden trænger sig på overalt selv i Påsken. Men ikke nok med at forbruget er uhæmmet stort det er også urimeligt skævt. Forbrugsfantasilionerne kommer nemlig ikke alle til gavn i hvert fald ikke lige meget. De 20% rigeste og det er blandt andet os danskere står for næsten 90% af det totale globale forbrug, mens de 20% fattigste lægger beslag på hvad der svarer til knapt 1½% svarende til sådan ca kr. pr. fattig næse pr. år.

4 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect I gennemsnit - for der er jo også den lille mia., der lever for meget mindre nemlig mindre end 1 dollars om dagen eller ca kr. om året! De 20% rigeste har det til gengæld godt. De svælger sig i næsten halvdelen af al kød, bruger 2/3 af den globale energi, snakker i ¾ af alle telefoner og kører i 9 ud af 10 biler på verdensplan. De fattigste 20% derimod har det knapt så godt. De må nøjes med at spise 5% af det globale kød, bruge 4% af den totale globale energi, snakke i 1% af telefonerne og må i øvrigt deles om 1% af alle jordens biler. For blot at nævnte nogle af de himmelråbende uretfærdigheder i fordelingen af det globale forbrug. Forskellene er så syndigt store, at de ville virke uvirkelige hvis det ikke lige var for det faktum, at de er sandheden om klodens stadigt voksende og ulige tilstand, hvilket er en sandhed som ikke betvivles af skeptiske statistikere om de så kommer fra Århus eller København. Kombineres det uhæmmet voksende og det urimeligt ulige forbrug i et forsøg på at fjerne ulighederne bliver forbrugets dimensioner først for alvor uvirkelig. Sodoma og Gomorra allegorien træder frem i sin groteske absurditet. Hvis vi forestiller os at Kinas forbrugshungrende milliarder ønskede at tilfredsstille deres forbrugshunger og efterligne vores forbrugsmønster i den rige verden ved f.eks. at spise et enkelt æg om dagen ville Kina skulle importere hønsefoder svarende til hele Australiens hvedeproduktion. Og hvis alle kinesere besluttede at købe sig en enkelt lille og miljøvenlig Fiat Punto ville Kina skulle forbruge mere benzin end der globalt set produceres i hele verden i dag. Unægtelig nogle tankevækkende tankeeksperimenter og jeg tør slet ikke regne på det økologiske råderums størrelse, hvis alle kinesere pludselig ønskede at efterligne mit lille syndige påskeforbrug af Rønbjerg is med chokoladeovertræk og ananasstykker. Mit økologiske overtræk på sølle 200 kvadratmeter vil i sammenligning vel være som blot en dråbe i det kinesiske ishav. Forbruget er både uhæmmet stort og samtidigt urimeligt skævt fordelt. Men hvis en mere ligelig fordeling betyder at alle skal forbruge ligeså meget som mit Påskeforbrug antyder bliver forbruget for alvor syndigt med eller uden chokoladeovertræk og ananasstykker. Jeg er således ved hjælp af en lille Rønbjerg is med chokoladeovertræk og ananasstykker nået til den skælsættende erkendelse at forbrug er syndigt - slet og ret. Jeg forbruger ergo synder jeg Med et forstod jeg for alvor betydningen af ordet forbrug og så for mig det moderne Sodoma og Gomorra Forbrugersamfund - et ikke bæredygtigt syndens sted, der uhæmmet forbruger løs af det miljømæssige

5 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect råderum andres miljømæssige råderum vel og mærke og således på en nærmest kriminel facon æder løs af fremtiden. Og selvom der i disse så moderne tider er nok syndigt at tænke og se på faktisk et rent overflødighedshorn af ulækkert forbrug - så var den syndige erkendelse ligesom ikke nok i sig selv. På samme måde som når man har spist en Frisko papis I ved den uden fløde lades tilbage med en ganske særlig smag af ikke tilfredsstillet forbrug der mangler ganske enkelt noget synes jeg at erkendelse af det syndige forbrug ikke er nok. Jeg vil simpelthen vide mere. Jeg måtte derfor trodse faren for at blive til en skammens stenstøtte og kigge nærmere på det syndige forbrugersamfund drevet af nysgerrighed for at besvare de mange nye spørgsmål, der trængte sig på: 1. For det første spørgsmålet om hvordan problemet med forbruget reelt præsenteres. Når vi gør forbruget til et problem er det nogle ting, der samtidigt bliver gjort positive og andre ting, der får et negativ image. Der er så at sige en saglig dimension på problemet. 2. For det andet er det et spørgsmål om roller. Når vi gør forbruget til et problem udråber vi samtidigt nogen aktører som helte, mens andre bliver skurke. Der er altså også en social dimension. 3. For det tredje er det et spørgsmål om tid. Når nutidens forbrug gøres til problemet får det indflydelse på hvordan vi opfatter fremtiden og for hvordan vi betragter fortiden. Rollerne fortid, nutid og fremtid forandres. Der er altså også en tidsdimension. Og endeligt er der jo 1000 kr. spørgsmålet Hvis forbruget er problemet, hvad er så løsningen? Dette spørgsmål vender jeg tilbage til. Men først vil jeg dvæle lidt ved meningen med forbrugersamfundet og forsøge at besvare de tre spørgsmål, jeg nævnte før. Svaret på de spørgsmål kan man bl.a. finde ved at læse nøje på teksterne ikke de af gud givne, men de tekster, som vi selv har produceret i bestræbelserne på at udråbe forbruget til problem. For de tekster indeholder nærmest en læsevejledning i godt og skidt, en opskrift på hvilke forbrugsbegreber, der giver god mening, når forbruget gøres til et problem, og hvilke forbrugsbegreber, der ikke giver mening. (En lille varedeklaration må her være på sin plads. De tekster, jeg hentyder til, er tekster, der behandler spørgsmålet om forbrug og miljø det er f.eks. slutdokumentet fra Teknologirådets koncensuskonference om fremtidens forbrug. Det er den såkaldte Danmarks deklaration om et bæredygtig Danmark, det er NOAHs rapport om økologisk råderum, det er tekster fra Noah, økologisk råd, FN, UNDP og tilsvarende agtværdige instanser om det globale ansvar herunder forbruget.

6 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect Alle de eksempler, jeg bruger efterfølgende er således hentet direkte fra disse tekster, der på den ene eller anden måde har forbundet miljø og forbrug på en problematiserende måde!) Alle teksterne om forbrug og miljø er på en eller anden fælles måde med til at sætte dagsordenen jeg havde nær sagt en fælles agenda 21 og dermed rammerne for hvad og hvordan vi beskriver den globale situation, behandler de globale problemer og diskuterer de globale løsninger. Man kan sige at de tilsammen udgør et sæt briller, som vi bruger til at stille skarpt på den globale verden herunder forbruget - på. Men som alle andre briller snævrer de også synsfeltet perspektivet og på nogle områder gør det os ude af stand til at se klart de installerer så at sige blinde pletter. Det er der ikke noget odiøst i sådan er det med alle briller, alle dagsordener, alle tekster, al kommunikation. For at gøre en forskel skal de jo netop gøre en forskel. Man kan ikke hverken se eller skrive om det hele på en gang. Blikket, synsfeltet, kommunikationen skal fokuseres for at kunne tydeliggøre det man ser på men derved er der jo også noget, der kommer ud af fokus. Og ved at stille skarpt på hvad det er der sker, når noget kommer i fokus og andet glider ud får man ofte tankevækkende iagttagelser. Når man f.eks. tager de forbrugsproblematiserende briller på, ser man jo tydeligt at den afgørende forskel mellem godt og skidt er forskellen mellem bæredygtig og ikke-bæredygtig. Det der afgøre om noget er skidt eller godt positivt eller negativt afgøres af hvorvidt dette noget er bæredygtigt eller ej. Er det bæredygtigt er det OK er det ikke bæredygtigt er det mildest talt YT. Bæredygtig udvikling er nemlig in og betyder med de oprindelige ord formuleret af Brundtland-kommissionen for en halv menneskealders siden en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Nutid og fremtid bindes hermed sammen i et uløseligt skæbnefællesskab bæredygtig udvikling. Men der menes noget meget forskelligt med begrebet bæredygtigt afhængigt af hvor og hvem, der kommer i fokus. Rettes blikket mod erhvervslivet omfatter det bæredygtige en såkaldt triple bottom line dvs. tre aspekter - nemlig et socialt, et miljømæssigt og et økonomisk. Virksomheder skal for at være bæredygtige både have en økonomisk, en social og en miljømæssig bæredygtig produktion der må så at sige ikke være underskud på nogle af de tre bundlinier.

7 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect For miljøbevægelserne derimod defineres det bæredygtige lidt mere snævert som følgende ordrette citat fra en formuleret vision om et bæredygtigt Danmark illustrerer: En bæredygtig livsstil indebærer, at vi påtager os et medansvar for alle de kredsløb og samspil, vi er en del af miljømæssigt og socialt. Det økonomiske aspekt kom ligesom ikke med, hvilket vel og mærke ikke er en svipser, men en gennemgående egenskab ved det bæredygtighedsbegreb, vi oftest benytter os af i miljøbevægelserne. Når vi gør forbruget til de centrale problem giver det nemlig også god mening at gøre økonomisk vækst til et problem. I forbrugssamfundet der jo underforstået ikke er et bæredygtigt samfund er der økonomisk vækst. Det er et problem. Nu er der jo nok nogle der vil mene, at sådan skal det der med at forbruget er problemet ikke forstås. Det er ikke økonomisk vækst i sig selv, men kun den ikke-bæredygtige økonomiske vækst, der er noget skidt. Og det kan der måske være noget om. Vi bliver derfor nød til at gå lidt tættere på endnu og se på flere af de begreber og modbegreber, som den bæredygtige kommunikation om forbrug skaber. For der er andre interessante modsætninger flere plusser og minusser, der opstår i kølvandet når vi gør forbruget til det alt afgørende problem. Økonomisk set er der ingen tvivl om at markedet er noget skidt. Det er jo ligesom der at forbruget manifesteres med al sin gru i form af reklamer, profit, valutatransaktioner, BNP, produktivitetsforbedring, rationalisering og økonomisk effektivitet. Alt sammen noget som får en negativ klang, når forbruget gøres til det centrale problem. Omvendt er offentlig regulering i form af grønne afgifter og økonomiske tilskud til miljøvenlig produktion fornuftigt, ligesom bæredygtigheds indikatorer, højere benzinpriser og arbejdskraftintensiv produktion set med bæredygtige forbrugsbriller er helt OK. Ja manuelt arbejde er simpelthen sagen og sættes i direkte modsætning til automatisering, der lige så direkte forbindes med det negative ved forbruget nemlig muligheden for at producere og forbruge mere. Men udover dette økonomiske tema er det første, der springer i øjnene på en miljøforkæmper, selvfølgeligt forureningen. Når forbruget gøres til det centrale problem set i et bæredygtigt / ikke bæredygtigt perspektiv er det jo indlysende at røg, møg og støj er noget skidt, mens rent vand, ren luft og rene produkter på den anden side er godt. Forbruget associeres således med røg, møg og støj- og mere forbrug derfor med mere røg, mere møg og mere støj, hvilket jo selvsagt er noget skidt. Forbruget får dermed også en negativ klang. Der sættes et

8 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect alvorligt minus ved forbrug og et endnu mere alvorligt minus ved vækst i forbruget. Går vi lidt tættere på produkterne kan man også iagttage en forskel mellem gode og grønne produkter på den ene side i modsætning til dårlige og ja de bliver rent faktisk kaldt sorte produkter på den anden side. Gode produkter er selvfølgeligt alle de miljømærkede produkter eller næsten alle, hvilket jeg vender tilbage til om lidt. Godt er også alle de basale og lokalt producerede fødevarer såsom kartofler og byg, der jo sagtens lader sig producere herhjemme. Men det voksende forbrug fører til at folk køber los af alle mulige andre varer. Det er slemt i sig selv, men værre er, at der er tale om luksusvarer såsom motorplæneklippere, skyllemidler, biler - især dieselbiler - samt golfbaner. Disse bør derfor ikke kunne få miljømærker, da de jo for det første er unødvendige og for det andet er miljøbelastende i sig selv. På den sorte liste over ikke bæredygtige varer finder man selvfølgeligt også en lang række andre luksusvarer som f.eks. kaffe og appelsiner, der set med bæredygtige forbrugsbriller dømmes ude i hvert fald ude på den anden side de hjemlige nationale grænser for bor mand i et land, hvor kaffen og appelsinerne hænger på træerne, stiller den bæredygtige dagsorden sig selvfølgeligt anderledes. Og grænser er meget afgørende for den bæredygtige forbrugsagenda. Læser man grundigt i teksterne om forbrug og miljø ses det tydeligt at alt hvad der er lokalt og nært er godt. Til gengæld sættes der et stort minus ved det der ligger længere væk om det så er indkøbscentre eller importerede varer. De negative konsekvenser af forbrug er som oftest et resultat af, at de forbrugte varer er importerede og transporteret over lange distancer. Transport er ganske enkelt noget skidt set med bæredygtige forbrugsbriller og værre er det hvis transporten er foregået med fly, hurtigfærge eller værst af alt i bil. Det er simpelthen noget møg, hvis man selv eller en varer er blevet transporteret med et af disse transportmidler. Til gengæld er det OK at cykle og det sætter jo også ligesom en naturlig grænse for hvor mange importerede varer man kan forbruge, hvis de skal være cyklet ind over grænserne alle sammen. Men så fanatiske er vi miljøforkæmpere nu heller ikke. Er transporten foregået med kollektiv trafik er vi godt tilfredse vel og mærke hvis transporten ikke kunne være undgået. For vores arbejdspladser må f.eks. helst ikke være placeret længere væk, end at de kan nås på gåben eller cykel hvilket jo stort set gør kollektiv transport overflødig.

9 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect Læser man tekster om miljø og forbrug opdager man hurtigt at der også er et gennemgående kvalitetstema. Kvalitet spiller en afgørende rolle, når forbruget problematiseres. Nu kan kvalitet jo være svært at definere entydigt for slet ikke at tale om at blive enige om. Derfor er der heller ikke en færdigformuleret kvalitetsformulering på samme måde som der er en standard definition for bæredygtig udvikling. Men der er alligevel tydeligt at noget forbindes med kvalitet mens noget andet lige så tydeligt ikke opfattes som kvalitet set med forbrugsproblematiserende briller i hvert fald. Når forbruget gøres til et problem bliver kvalitet naturligt nok ikke forbundet med forbrug af varer rent faktisk sættes der som udgangspunkt lighed mellem kvalitet og færre ting altså mindre forbrug. Kvalitet er derimod omsorg og menneskelig udvikling. Det omtales som det gode liv og sættes i skarp kontrast til begreber som materialisme, velstand og bekvemmelighed. Ja der stilles rent faktisk en direkte modsætning op mellem rigdom og lykke. Er man rig kan man ikke være lykkelig, men er for evigt dømt til forbrug hvilket jo tydeligt ses i denne den rige del af verden. Det gamle ordsprog hellere rig og rask end syg og fattig gælder så afgjort ikke i en bæredygtig fremtid, som den ser ud gennem de forbrugsproblematiserende briller. Når vi gør forbruget til det centrale problem i forhold til bæredygtig udvikling sætter vi samtidigt bevidst eller ubevidst plusser og minusser ved en lang række andre ting fra store og overordnede temaer som livskvalitet og lykke til små og hverdagsagtige som den ugentlige tur på golfbanen. Forbruget associeres med det negative og - som min indledende påskehistorie illustrerede - på sin vis også med noget syndigt. Forbrug sættes lig synd. Derved er vi også godt på vej til at besvare det andet spørgsmål om hvem der bliver helte og hvem, der bliver skurke i det syndige forbrugersamfund. For den, der synder, er jo selv en synder og når forbrug er synd, må forbrugerne være synderen. Men så enkelt er det selvfølgeligt ikke, for selvom forbrugeren er synderen og dermed får tildelt skurkerollen er forbrugeren jo også den allermest centrale figur i forbrugersamfundet. Forbrugeren er nemlig både den centrale aktør, det centrale offer og den centrale målgruppe. Som aktør er det forbrugeren, der er skyld i problemerne for forbrugeren forbruger. Men samtidigt sætter vi også vor lid til forbrugeren, der jo selv skal afstå fra forbrug og dermed blive en helt. Den politiske forbruger er måske nok den mest populære forbruger blandt de forbru-

10 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect gerkritiske kritikere af forbrugersamfundet. Ja på visse områder overlader vi faktisk hele ansvaret til forbrugeren for ligesom via indkøbsvognen at tvinge nogle af de rigtigt slemme nemlig industrien nogle gange benævnt kapitalen til at makke ret. Og anvender forbrugerne det ultimative forbrugervåben boykot er det næsten som at opleve fugl Fønix genopstå af forbrugersamfundets aske. Som offer udsættes forbrugeren for urimelige reklamer, der nærmest tvinger det ikke bæredygtige forbrug ned i halsen på de modvillige forbrugere. Reklamer er noget af det ondeste der findes og fremtræder de som børnereklamer er det simpelthen den materialiserede onde himself. For børn og forbrug er noget af det mest vederstyggelige, man kan forestille sig i en bæredygtig verden. Ondskaben skal derfor bekæmpes med forbud, strafafgift og klistermærker med Reklamer Nej Tak på vores døre så vi kan sige ondskaben hus forbi som moses og jøderne sendte hævnes engle forbi deres huse i det gamle Ægypten. Som målgrupper er forbrugerne også meget populære. Da forbrugerne jo har magten til forandring via f.eks. boykot af forbrug må forbrugerne også være den primære målgruppe for bestræbelser på at forandre verdens ulige og skæve gang. Derfor retter vi informationsskytset mod forbrugerne. Samtidigt bliver det jo også interessant hvem forbrugerne er, hvad de går og tænker på og hvordan de egentlig handler. Derfor ser vi den ene forbrugerundersøgelse efter den anden kun overgået af fokusgruppeinterviews og analyser. Som målgruppe bliver forbrugerne nærmest et orakel for sande holdninger. Forbrugeren er helten, hvis hun undsiger velstand og rigdom vel og mærke. For er han derimod mageligt anlagt og nyder moderne bekvemmeligheder som skyllemiddel, motorplæneklippere og eksotiske og importerede luksusvarer som kaffe og appelsiner er han en syndig synder, der forbryder sig i mod den globale og bæredygtige fremtid. Og det der med fremtiden leder os hen til det tredje spørgsmål. Hvordan opfatter vi nutiden, fremtiden og fortiden, når vi gør forbruget til det afgørende problem. Tager vi for et kort øjeblik de forbrugsproblematiserende briller af og dermed lader være med at se på forbruget som et problem er der jo ingenting galt med nutiden. Faktisk ser nutiden bedre ud end fortiden vi har jo mere velstand og et større forbrug af de ting, der gør livet mere bekvemt. Det mest fornuftige vil derfor være at fortsætte, som intet var hent simpelthen forbruge løs og lade fremtiden blive ligeså storforbrugende - om ikke endnu større end nutiden er det. Og ulighedsproblemerne vil jo i sagens natur sagtens kunne løses, hvis de fattige i fremtiden kunne komme til at forbruge ligeså meget, som vi forbruger nu.

11 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect Uden de forbrugsproblematiserende briller, vil fremtiden således være lys, lige og tillokkende for alle. Gid det var så vel. Med de forbrugsproblematiserende briller på stiller sagen sig naturligvis radikalt anderledes an. Fremtiden bliver ikke særlig lys tværtimod males den i sorte nuancer med alle de negative konsekvenser af hverdagsforbruget - tydeligt og negativt markeret. Fremtiden - set som en fortsættelse af nutiden - bliver derved også i al sit gruopvækkende forbrug gjort lidet attraktiv og ikke noget at kæmpe for. Og fortiden ja den glorificeres. Landbruget i 50 erne fremhæves som det bæredygtige ideal og opfattes som et positivt modtræk til fremtidens fortsatte økonomisk vækst. Og når forbruget i 1960 erne bruges som illustration af hvad der menes med en faktor 4 eller 10 så er det jo en anden måde at sige, at vi skal tilbage til før de gode 60 ere for at finde en bæredygtig balance i forbruget. Modernismen og dens blinde tro på at fremtiden bliver bedre end både fortid og nutid erstattes af en tro på, at fortidens forbrug rummede mere livskvalitet, mere retfærdighed og mere lykke end selve den nutid, vi lever i dag. Derfor er det ikke i fremtiden, at vi skal finde løsningen på nutidens problemer, men i fortiden. Det er et meget kraftfuldt budskab, der på mange måder står i en skærende kontrast til den måde vi normalt forholder os til begreberne fortid, nutid og fremtid på. Vi lever jo stadig med i hvert fald det ene ben solidt plantet i modernismen og dens tro på fremtiden. Vi er derfor vant til at se fremtiden som en lykkelig justering af nutiden en fremtid, hvor nutidens problemer og begrænsninger løses af fremtidige landevindinger og øgede velstand. Når forbruget gøres til det centrale problem dæmoniseres fremtiden og dermed bortviskes troen og håbet på at fremtiden rummer løsningen på nutidens uhæmmede og uretfærdige forbrug. Fortiden bliver derimod løsningen på fremtidens problemer. Selvom der i dag sagtens kan iagttages et oprør imod modernismens globaliserede vidensamfund med dertil hørende idylliserede tiltro til at udviklingen i sig selv vil føre bedre tider med sig, er det alligevel tankevækkende at miljøbevægelserne så at sige stiller sig på samme side som de frygtsomme nationalister i opgøret mod modernismens fremtidsoptimisme. Men spørgsmålet er så om den alternative fremtid den bæredygtige fortid - er værd at kæmpe for. Svaret på det spørgsmål afhænger af hvad alternativet indebærer og derfor af hvad svar vi kan give på mit sidste spørgsmål Hvis forbruget er problemet hvad er så løsningen?

12 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect Umiddelbart lyder det ikke svært. Hvis forbrug er problemet må det modsatte af forbrug vel være løsningen altså uforbrug, aforbrug, iforbrug, reforbrug, nonforbrug eller hvad vi nu skal kalde det. For problemet er, at vores sprog simpelthen slet ikke indeholder et ord for dette modsatte begreb af forbrug. Vi kan simpelthen ikke med ord begribe en situation, hvor forbrug i en eller form ikke eksisterer. Ikke-forbrug eksisterer ikke og derfor må vi også sætte det i gåseøjne for at markere at der er tale om noget uvirkeligt. Selvom dette aspekt kan være svært at illustrere ved hjælp af et citat sådan mundtligt i hvert fald - vil jeg forsøge alligevel med at citere fra et forslag om hvad teksten selv kalder en ny økonomisk tyngdelov (selvom tyngdeloven så vidt jeg er orienteret har noget med fysisk og ikke økonomi at gøre!): På en række områder bør der indføres direkte belønning af ikkeforbrug og miljørigtig adfærd. Princippet bør være tosidet således at ressourceforbrugere og miljøbelastere betaler, hvorimod ikkeforbrugere belønnes økonomisk. Som citatet illustrerer findes det modsatte af forbrug ikke rigtigt, hvorfor man bliver nød til at sætte det i gåseøjne, hvilket jo også er nødvendigt, idet det vil være meget vanskeligt at forestille sig hvad den økonomiske belønning for ikke-forbrug skulle bestå i hvis ikke belønningen skal kunne omsættes i en eller anden form for forbrug. At gøre det modsatte af forbrug til en løsning er således ikke nødvendigvis en særligt frugtbart løsning. Mere nærliggende er det derfor at forsøge at løse problemet ved problemets rod i stedet. Hvis forbruget er problemet er økonomisk vækst problemets rod, idet det jo nærmest automatisk fører mere forbrug med sig. Det modsatte af økonomisk vækst må derfor være løsningen, hvilket et andet autentisk citat illustrer: I forbindelse med en faktor 10-reduktion vil det teknisk og materielt set være nødvendigt med tiltag inden for følgende områder: En generel stagnation eller et direkte fald i forbruget. Stagnation og direkte fald i forbruget! Dette citat om stagnation og tilbagegang i forbruget er ikke nogen enlig svale. Ideen genfindes i andre sammenhænge ofte i klædt andre ord, men meningen er i og for sig den samme. Når ønsket om at samfundet værdsætter såkaldt naturkapital i stedet for anden økonomisk - kapital indarbejdes i problematiseringen af forbruget, er det jo med den underforståede pointe at naturkapitalen ikke skal bruges men bevares i sin vilde, uberørte og oprindelige form altså indarbejdes stagnation som positiv forudsætning jf. f.eks. debatten om den uberørte naturskov!

13 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect På samme måde når landbruget i 50 erne og forbruget før 60 erne sættes som det bæredygtige ideal så er det jo næsten det samme som at sætte tilbageskridtet øverst på dagsordenen. Når vi gør forbruget til problemet bliver økonomisk vækst noget være skidt, mens stagnation og tilbageskridt omvendt bliver positive udtryk for ønsket om at sikre et bæredygtigt samfund miljømæssigt og socialt. Spørgsmålet er så bare om forbrugerne køber den. Om det er så tillokkende at se frem eller rettere tilbage - til en lykkelig fattigdom på kartofler og byggrød, cykler og høje benzinpriser, grønne afgifter og hårdt manuelt arbejde uden mulighed for at besøge sydens varme sol, som velfortjent ferie. Svaret på det spørgsmål er måske allerede givet i og med at den politiske forbruger jo med al tydelighed har kastet sit lod i forbrugets vægtskål vel og mærke og det med eftertryk endda! Tankevækkende hvad en enkel is med chokoladeovertræk kan føre med sig af syndige tanker. Forskruet, forvirret eller simpelthen fortænkt vil nogle måske mene. Andre vil opfatte det som en provokation. Men det er det ikke. Det er derimod refleksion. En refleksion over mere end 20 års arbejde med globale miljø og forbrugerspørgsmål. Bagtanken med dette indlæg har ganske enkelt været ønsket om eftertanke en nysgerrig efterprøvning af miljøbevægelsernes grundlæggende antagelser. For hvis ikke vi som miljøbevidste fortalere for en bæredygtig udvikling selv er i stand til at gå bagom vore egne argumenter - eller se skævt til vores egen retorik og lære og tage bestik deraf så risikerer vi at andre gør det i stedet, at andre stiller de spørgsmål, som vi selv lukker øjnene for. Og tro mig, for jeg har oplevet det, dét er ikke spor skægt og virker ikke fremmende for den folkelige opbakning overhovedet næsten tværtimod. Den forkætrede hr. Lomborg fik jo rigtig megen vind i sejlene netop fordi miljøbevægelserne aldrig selv havde stillet de kritiske og syndige spørgsmål, han slog sig op på. Vi var derfor ikke i stand til at se på problemerne med andre briller end dem, vi selv gik rundt og pudsede. Resultatet var, som I ved, ikke just positivt for miljøbevægelserne, for vores budskaber eller for den folkelige opbakning. Næsten tværtom kan man vist roligt sige! Så lad mig derfor slutte med en simpelt opfordring. Drop forbruget - om ikke andet så bare som et flygtigt tankeeksperiment - og se om der byder sig andre problemer, andre plusser og andre minusser, andre helte og andre skurke og måske andre løsninger,

14 Nis Peter Nissen Forbruget - the usual suspect der kan give miljøbevægelserne en fornyet tro på at fremtiden er noget, der er værd at kæmpe for også i nutiden! Måske skal vi i stedet for forbruget se på andre presserende problemer for en bæredygtig verden. Hvad med f.eks. at se på vidensamfundet, eller integration lokalt og globalt - eller hvad med at se på verdens fattigdom, som det centrale problem for en bæredygtig udvikling. Måske skal vi også se på tiden på en helt ny og bæredygtig måde. Hvad med for megen tid, for lidt tid eller måske forkert tid. Endeligt skal vi måske finde andre aktører, andre helte og skurke. Hvad med f.eks. at se på vælgere, eller medborgere, eller hvad med at se på verdensborgerne, som de centrale aktører i skabelsen af en bæredygtig fremtid. Der er mange muligheder og endnu flere åbner sig hvis vi retter blikket andet steds hen. Måske bliver det knapt så urealistisk at forestille sig en folkelig opbakning til et bæredygtigt samfund, hvis vejen dertil ikke er brolagt med skyld og askese, men i stedet med drømme, håb og visioner og frem for alt befolket af aktive og deltagende verdensborgere, frem for syndige og skyldbetyngede forbrugere. Tak for ordet!

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Festtaler, farvekonsulent eller innovationsleder?

Festtaler, farvekonsulent eller innovationsleder? Festtaler, farvekonsulent eller innovationsleder? Innovationsledelse når der kræves ro, regler og renlighed! Anders Seneca Dall asd@aarhus.dk Selv en skildpadde kan stikke af! Innovation betyder god ledelse.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002

Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Indkomst & forbrug miljø Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Danskernes gennemsnitlige indkomster og forbrug stiger år for år. I dag forbruger en gennemsnits dansker godt dobbelt så meget som for

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Vi prøver at opfylde folks drømme

Vi prøver at opfylde folks drømme Jann nne Børg rges esen en, afde deli ling ngsl sled er Tiltaget med brugerdrevet innovation startede i 2008, og indbragte Camillagården KLs Lille Innovationspris i 2010. Vi prøver at opfylde folks drømme

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 Undskyld. Men: Axel F med Harold Faltenmeyer var den Classic lytterne i Skandinavien reagerede mest positivt på i 2013. Det skal ikke ses om en opfordring til at playliste

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER Hvad mener du? Energiakademiet vil sammen med dig skabe fremtiden for Samsø. Derfor spørger vi dig: 1. Hvad synes du er det bedste ved Samsø? 2. Hvilke forandringer synes du, der er sket på Samsø i de

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere