Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende"

Transkript

1 Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende

2 Indhold Forord Normal angst og sygelig angst Behandlingsmuligheder Generaliseret angst Socialfobi Panikangst Angstsygdomme er tæt beslægtede

3 Forord Generaliseret angst, socialfobi, panikangst, depression samt tvangshandlinger, tvangstanker og spiseforstyrrelser er i de senere år dukket op i stadig større omfang hos den alment praktiserende læge. Måske har disse besværligheder altid været der - omend mindre synlige - måske er de generelle livsomstændigheder blevet mere belastende. Måske er der tale om reaktioner på stress, forjagethed, mangel på ægte menneskelig kontakt eller nedsat menneskelig evne til at klare livets problemer. Disse spørgsmål kan ikke besvares entydigt, men det optimistiske budskab er, at samtlige psykiatriske lidelser synes at have en fælles rod, som det er muligt at påvirke. Modgiften mod angsten er en kombination af medicin og psykoterapi, og alle videnskabelige undersøgelser viser, at denne behandlingsform er den mest effektive både på kort og langt sigt. Det er forfatternes håb, at denne lille vejledning kan medvirke til at give patienter og pårørende en større indsigt i og forståelse for, hvilke reelle og smertefulde byrder den angstplagede patient bærer på. Patientvejledningen skulle også gerne beskrive, at der er håb forude, således at pinefulde 2

4 og invaliderende angstpåvirkninger kan fjernes fra patienternes skuldre. Jørn Halberg Beckmann Søren E. Skovlund Kirsten Behnke Mogens Undén 3

5 Normal angst og sygelig angst Alle mennesker kender følelsen af angst. Det er normalt at opleve angst i forbindelse med faresituationer eller stærke bekymringer. Normal angst er både en beskyttende og en udviklende følelse. Beskyttende, fordi den kan være et signal om, at der er noget, vi skal passe på. Udviklende, fordi en vis grad af angst kan være igangsættende og medvirke til at sætte tilværelsen i et nyt perspektiv. Sygelig angst har ikke normalangstens positive sider, fordi sygelig angst ikke har nogen reel baggrund i virkeligheden. Uafhængigt af omgivelserne optræder den sygelige angstfølelse kun i patientens bevidsthed, som en både meget belastende og hyppigt også socialt invaliderende forestilling. Både ved normal og sygelig angst reagerer kroppen ofte med forskellige former for ubehag. Det kan være hjertebanken, koldsved, heftig vejrtrækning, muskelspændinger eller fornemmelser fra maven. Patienter med sygelig angst fortolker ofte kroppens signaler som et tegn på, at de virkelig er syge, og dette kan udløse endnu mere angst. Det er denne sygelige angst, som patientvejledningen beskriver i tre forskellige forklædninger, nemlig generaliseret angst, socialfobi og panikangst. 4

6 Årsager til sygelig angst? Der findes ikke noget klart svar på dette spørgsmål, men meget peger på, at der er tale om et samspil mellem biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Biologisk som en form for ubalance i hjernens signalstoffer, især for lav koncentration af stoffet serotonin. Psykologisk kan den sygelige angst ses som et resultat af fejlindlæring og fejlfortolkning hos patienten, eller den kan skyldes specielt belastende opvækstsforhold med mange traumatiske oplevelser. Ydermere kan belastende miljøpåvirkninger i barndommen og ungdommen være medvirkende til at udløse et måske arveligt anlæg for angst. 5

7 Behandlingsmuligheder Ubehandlet sygelig angst medfører en langvarig og ofte livslang meget pinefuld tilstand for patienten, og det gør kun sygdommen mere belastende, hvis omgivelserne ikke tager patientens symptomer alvorligt og ikke tror på, at der er tale om en smertefuld tilstand. Behandling af den sygelige angst, som er knyttet til generel angst, socialfobi og panikangst, er i dag både effektiv og skånsom, og langt de fleste patienter oplever en tilfredsstillende lindring af deres symptomer. De bedste resultater opnås normalt ved at kombinere medikamentel og psykologisk behandling. Balancen mellem psykologisk og medikamentel behandling afhænger af angstsymptomernes styrke og karakter, samt patientens personlighed og livssituation. Psykologiske behandlingsformer En særlig form for psykoterapi, der kaldes "kognitiv adfærdsterapi", har vist sig at kunne fremme angstbehandlingen hos de fleste patienter. Kognitiv adfærdsterapi har som formål at hjælpe patienten til at ændre på uhensigtsmæssige tanke- og handlingsmønstre gennem samtale og uddannelse. Ofte vil denne behandling udgøre et vigtigt supplement til medikamentel behandling, men i nogle situationer er en ren psykologisk behandling tilstrækkelig for at 6

8 frembringe den ønskede lindring. Kognitiv adfærdsterapi er især effektiv i forbindelse med fobisk angst, men kan anvendes til alle former for angst. Det er ofte hensigtsmæssigt i tilknytning til psykoterapi at benytte afspændingsøvelser og billedskabende tanketræning, idet disse teknikker kan have en meget gavnlig indflydelse på angst. Øvelserne fremmer afslapning af både sind og krop og giver mulighed for overblik og forståelse. Både den egentlige psykoterapi og afspændingsøvelser munder ud i forslag til mentale og kropslige teknikker, som patienten grundigt skal indlære for derefter at bruge som en form for hjælp til selvhjælp. Kombineret medikamentel-psykologisk behandling Igennem de senere år har man iagttaget, at SSRI-præparater (stoffer, som stabiliserer hjernens indhold af signalstoffet serotonin), som bruges i depressionsbehandling, også har en meget effektiv virkning på forskellige angstlidelser. Dobbeltbehandlingen med medicin og psykoterapi medfører, at den angstdæmpende virkning, som den medikamentelle behandling resulterer i, kan blive fulgt op og vedligeholdt gennem den psykoterapeutiske indsats. 7

9 Medikamentel behandling Psykologisk behandling SSRI Benzodiazepiner Betablokkere Psykoterapi Adfærdsterapi Afspænding Effektiv angstbehandling Oversigt over behandlingsformer for angstlidelser. Hvor lang tid skal behandlingen mod angst fortsættes? Kombinationsbehandlingen med medicin (SSRI) og psykoterapi bevirker i de fleste tilfælde, at patienten allerede efter 4-5 uger oplever en mærkbar lettelse af de belastende symptomer, og "angstens tunge sky" forsvinder. Mange patienter oplever, at de for første gang i mange år kan trække vejret frit og ubekymret, og dette får dem desværre til at afbryde behandlingsforløbet før tiden. Det er derfor meget vigtigt at understrege, at angstbehandling skal fortsættes betydeligt længere end tidspunktet for de første tegn på den nærmest mirakuløse bedring. Undersøgelser viser, at angstdæmpningen og bedringen fortsætter langt ud over tidspunktet for de første tegn på lindring, og det er derfor vigtigt at fortsætte det medikamentelle behandlingsforløb i op til ét år, eventuelt længere, muligvis resten af livet. Patienten tilskyndes til at vedblive at benytte de psykoterapeutiske teknikker fremover. Dette er væsentligt, hvis man ønsker en langvarig stabilisering af den positive udvikling. 8

10 Det skal bemærkes, at bivirkninger ved den medikamentelle behandling er meget beskedne (kvalme, svedtendens, hovedpine og søvnforstyrrelser). Disse symptomer svinder ret hurtigt væk, når kroppen har vænnet sig til medicinen. En mulig indflydelse af medicinen på seksualiteten (nedsat lyst og evne) forsvinder, når den medikamentelle behandling ophører. 9

11 Generaliseret angst Patienter med generaliseret angst vil hele tiden føle, at der er et eller andet galt, uden at de direkte kan pege på det. Ængstelsen og bekymringen farver uden ophør patientens oplevelse af både nutid og fremtid, således at patienten har en uafviselig overbevisning om, at noget ubehageligt eller frygteligt helt sikkert vil finde sted. Fordi patienterne på intet tidspunkt kan frigøre sig fra angsten, er tilstanden så belastende, at de har svært ved at sove, ofte er trætte og har svært ved at koncentrere sig, samt hyppigt lider af depression. Case (sygehistorie) "Jeg har altid oplevet mig selv som bekymret. Jeg følte mig anspændt og ude af stand til at slappe af. Nogle gange ville følelsen komme og gå, andre gange havde jeg det konstant på den måde, og det kunne fortsætte i dagevis. Jeg ville bekymre mig om, hvad jeg skulle forberede til et middagsselskab, eller hvad jeg skulle købe i gave til en person. Jeg kunne simpelthen ikke "give slip på noget". 10

12 Legemlige symptomer ved generaliseret angst Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Muskelspændinger Synkebesvær Åndenød Kvælningsfornemmelse Trykken eller smerte i brystet Kvalme eller uro i maven Hyppig vandladning Psykologiske symptomer ved generaliseret angst Svimmelhed Uvirkelighed Frygt for at blive sindssyg Dødsangst eller livsangst Tendens til at fare sammen Koncentrationsbesvær Irritabilitet Besvær med at falde i søvn Rastløshed Følelse af psykisk anspændthed Lavt selvværd Usikkerhed Nervøsitet Fortrængt eller afdæmpet følelsesliv De første symptomer på generaliseret angst ses hyppigst i midten af 20-års alderen. Patienten beretter, at angsten har været der konstant i et halvt års tid, og i mindst halvdelen af tiden har der været store problemer med at kontrollere angstfølelsen. 11

13 I befolkningen lider ca. 2% af mændene og 4% af kvinderne af generaliseret angstforstyrrelse. Generaliseret angst synes at have baggrund i både psykologiske og biologiske forhold, men diagnosen er svær at stille, fordi symptomerne på generaliseret angst væver sig ind i andre angsttilstande, hvoraf depression er den væsentligste. Ønskes en korterevarende lindring af angsten, kan benzodiazepiner med fordel bruges. Men er det målet at skabe en langvarig og stabil angstdæmpning, må den medicinpsykologiske kombinationsbehandling anvendes. Da alkohol er et ikke-receptpligtigt og samtidig klart angstdæmpende stof, er risikoen for alkoholmisbrug blandt patienter med generaliseret angst iøjnefaldende. I mange tilfælde vil et skift fra alkohol, brugt som medicin, til et af de nyere SSRI-præparater være livreddende på grund af svækkelse af alkoholens både fysiske og psykiske negative indflydelse. Generaliseret angst Nogle mennesker føler sig hele tiden bekymrede, ængstelige, nervøse, urolige og rastløse samtidig med, at de også kropsligt føler sig utilpas. Er det noget, du kan genkende? Er angsten der hele tiden eller kun noget af tiden? I hvor høj grad belaster angsten din tilværelse? Hvad gør du for at dulme denne angst og uro? 12

14 Socialfobi Patienter med socialfobi får det psykisk meget dårligt, når de er sammen med mange mennesker, fordi de føler en dyb og ubehagelig angst for at blive til grin eller gøre noget forkert. Mange almindelige mennesker, som ikke lider af socialfobi, føler sig lidt ilde til mode, når de skal holde tale eller i det hele taget være i centrum. Men hos patienten med socialfobi er angsten så stærk og ubehaget så stort, at personen af al magt forsøger at unddrage sig samværet med andre mennesker. Patienter, der lider af socialfobi, kan f.eks. være bange for lige pludselig at rødme, få diarré, blive "mærkelige", ryste på hånden eller komme til at sige noget forkert. Allerede tanken om at skulle være sammen med mange mennesker kan få patienten til at reagere med angst og ubehag, sveden og rysten, og hyppigt ser patienten det som den eneste løsning at melde afbud. Den socialfobiske angst har ligesom anden sygelig angst intet med virkeligheden at gøre. Der er ofte tale om dybt mindreværdsprægede mennesker, som ikke holder af sig selv. Når man har en så urealistisk og lav selvvurdering, må man naturligt flygte fra menneskeligt samvær, fordi 13

15 dette - efter patientens opfattelse - indebærer stor risiko for at blive udstillet og gjort til grin. Case (sygehistorie) En 29-årig kvinde fortæller, at hun i flere år har haft det med at ryste og svede, når hun skulle være sammen med andre mennesker på sin arbejdsplads. Det forekommer især i situationer, hvor hun ikke er beskæftiget med sit arbejde, men sidder og drikker kaffe med kolleger eller holder frokostpause, og derfor er hun begyndt at undgå at gå i kantinen og spise sammen med andre. Hun oplever også disse symptomer i private sammenhænge, når hun skal være sammen med andre til fester eller større sammenkomster, hvor hun allerede på forhånd er bange for, hvordan det skal gå. I disse sammenhænge oplever hun at ryste, svede, føle sig utilpas og være bange for ikke at kunne kontrollere situationen, og det medfører, at hun enten forlader selskabet meget tidligt eller simpelthen melder afbud. Symptomerne på socialfobi starter oftest i pubertetsalderen, men der har så godt som altid været forskellige angstproblemer også i barndommen. Der er således ikke tale om en pludselig forandring af personligheden, men patienten har altid været genert, sky og præget af angst. Socialfobi rammer i lige høj grad mænd og kvinder, og ca. hvert tolvte individ i befolkningen har varierende grader af socialfobi. Ved udviklingen af socialfobi spiller arveanlæg en afgørende rolle, men meget peger også på, at en autoritær opdragelse 14

16 med strenge krav om høje præstationer øger risikoen for at udvikle en socialfobi. Behandlingen af socialfobi får størst effekt, hvis den - ligesom ved generaliseret angst - kombinerer både psykologi og medicin. Den psykologiske behandling omfatter hovedsagelig undervisning i, hvordan man behersker og kontrollerer den socialfobiske angst. Det drejer sig om indlæring af forskellige teknikker, hvorved patienten gradvist oplever, at angsten rent faktisk kan udholdes ved at gøre det modsatte af at flygte fra de angstvækkende sociale situationer. Det drejer sig om at give patienten styrke til at overskride egne grænser ved at lære patienten, at dét at foretage sig noget ualmindeligt kan betyde en formindskelse af angsten med deraf følgende større psykisk velvære. Behandlingen skal fortsætte, indtil angsten er effektivt dæmpet - ofte i en periode på 6-12 mdr. Herefter vil ca. 3 ud af 4 patienter opleve en tydelig bedring af symptomerne, og socialfobiens invaliderende hæmning og isolation vil forsvinde. 15

17 Socialfobi Nogle mennesker føler sig særdeles utilpasse og angste, når de er sammen med mennesker, de ikke kender. Specielt i de situationer, hvor disse menneskers opmærksomhed henledes på dem - opstår en pinlig og angstfuld fornemmelse af at være misbilliget og til grin for andre mennesker. Kan du genkende lignende oplevelser hos dig selv? Hvornår følte du for første gang denne utilpashed ved at være sammen med andre mennesker? - Har du stort set haft det sådan hele dit liv? Kan du huske 3 situationer, hvor samværet med andre mennesker har været ekstra belastende og angstfyldt? Hvor meget hæmmer det dig i din dagligdag? Hvordan formindsker du dit ubehag ved at være sammen med andre mennesker? - Tager du dig et ekstra glas? - Forsøger du at undgå disse situationer? - Isolerer du dig? Hvor stor negativ indflydelse på din daglige tilværelse har dit ubehag ved at være sammen med andre mennesker? 16

18 Panikangst Case (sygehistorie) Patienten er en 35-årig gift kvinde, som i 6 år har lidt af panikangst. Hun fortæller, at hun har været i samtalebehandling hos en psykolog i godt 2 år, og at hun på et tidspunkt af egen læge har fået medicin, som hun dog ikke synes hjalp. Når hun bevæger sig uden for hjemmet, oplever hun - både når hun køber ind, kører i bil eller er sammen med andre mennesker - anfald, hvor hun pludselig får en knugende fornemmelse i brystet, hjertet hamrer afsted, og det virker, som om det springer et slag over. Hun får en klump i halsen, begynder at svede, ryste og føle trang til at gå på toilettet og får samtidig en overvældende fornemmelse af at være ved at miste kontrollen, falde om eller endog blive sindssyg. Hun fortæller, at hun nu godt ved, at anfaldene ikke er farlige, idet hun har oplevet dem så mange gange og faktisk ikke er død af dem. Hun er flere gange blevet undersøgt af en læge og har fået at vide, at hun ikke fejler noget fysisk. Der er perioder, hvor hun kan opleve angstanfaldene om aftenen, når hun skal sove, eller kan vågne af dem om natten. Efterhånden har hun begrænset sin adfærd. Heldigvis er situationen sådan, at hun ikke behøver at arbejde, da ægtefællen er i stand til at forsørge hende, og familien har stor forståelse for hendes problemer. Når hun oplever sine angstanfald, føler hun sig lidt trist, meget ofte irritabel og opfarende over for familien og har selvfølgelig konstant dårlig samvittighed over, at hun i den grad er en belastning for dem. 17

19 Et anfald af panikangst er en overmåde ubehagelig og pinefuld oplevelse, fordi angsten er så stærk, og de legemlige symptomer understøtter oplevelsen af, at man næsten er døden nær. Fra de første spæde - både fysiske og psykiske - symptomer udvikler angsten sig med voldsom styrke og når sit højdepunkt i løbet af 10 minutter. Meget ofte bliver panikangsten i begyndelsen tolket som et hjerteanfald, en hjerneblødning eller en anden livstruende sygdom, og det får - meget forståeligt - patienten til at søge læge. I de fleste tilfælde viser de lægelige undersøgelser af hjerte, hjerne, blod etc., at alt er normalt. Patienten får at vide, at det nok er "noget nervøst", og at det er bedst at tage det lidt med ro. Efter nye anfald bliver patienten ofte henvist til forskellige speciallæger, der også vurderer, at der ikke er noget fysisk i vejen. En ekstra ubehagelighed er "angsten for angsten". Når patienten har haft flere anfald af panikangst, melder der sig en ny form for angst, nemlig en angst for den angst, panikanfaldet medfører. Denne "forventningsangst" kan også fornemmes som hjertebanken, spændinger i brystet eller en fornemmelse af at "befinde sig i en osteklokke", men symptomerne er dog betydelig mindre end ved det egentlige panikanfald. Mange begynder meget snart at undgå steder eller situationer, hvor de har oplevet panikanfald. Det kan være overfyldte busser eller køer ved kasseapparater og billetluger, og i de sværeste tilfælde bevæger patienten sig kun nødigt 18

20 uden for sit hjem uden ledsagelse. Der er også patienter, som oplever angstanfald hjemme, især om aftenen og natten, hvilket bevirker, at de har svært ved at være alene hjemme. De hyppigst forkommende symptomer ved panikanfald Fysiske symptomer Hjertebanken Svedudbrud Åndenød Rysten/dirren Smerter og trykkende fornemmelser i brystet Kvælningsfornemmelser Prikkende fornemmelse i hænder og fødder Angst for tab af selvkontrol Angst for at blive sindssyg Angst for at dø Ørhed Svimmelhed Usikkerhedsfornemmelse Uvirkelighedsfølelse Psykiske symptomer Panikangst forekommer sjældent før puberteten og diagnostiseres praktisk taget aldrig som førstegangsanfald hos mennesker over 45 år. Hyppigst ses det første panikanfald i begyndelsen af 20-års alderen. Nogle kvinder oplever panikangst i tiden op til menstruationen og efter de har født. 19

21 Hver niende dansker har risiko for på et eller andet tidspunkt i livet at få symptomer på panikangst. Kvinder er 2-3 gange så udsatte som mænd for at blive ramt af panikangst. Man kender ikke den præcise årsag til panikangst, men arvelige faktorer synes ganske klart at spille ind. Således har hver fjerde patient med panikangst familiemedlemmer, som lider af det samme. Parallelt til andre angstsygdomme behandles panikangst både medikamentelt og psykologisk. Den medikamentelle behandling med SSRI tilsigter en blokade af panikanfaldene. Efter et par uger bliver anfaldene sjældnere og mindre belastende, og til sidst forsvinder de helt. Angst for angsten - og den dermed forbundne undgåelse af steder og situationer, hvorfra flugt synes umulig - behandles psykologisk ved en trinvis konfrontation med den frygtede situation. Patienten undgår den angstfremkaldende situation og føler dette som en belønning, men på længere sigt forstærker dette blot angsten. Patienten skal derfor træne sig i for eksempel at køre med tog på egen hånd (hvis dette er angstsituationen) og derved blive i stand til at kontrollere sin angst og slutteligt kunne færdes frit med tog uden at tro, at der sker noget forfærdeligt. Panikangst har i mange tilfælde et kronisk forløb med stor risiko for genopblussen, når behandlingen ophører. Adskillige patienter må indstille sig på en livslang medikamentel behandling, men de nyere psykoterapeutiske teknikker er medvirkende til at forebygge anfald og stabilisere bedringen. 20

22 Hver niende dansker har risiko for på et eller andet tidspunkt i livet at få symptomer på panikangst. Kvinder er 2-3 gange så udsatte som mænd for at blive ramt af panikangst. Man kender ikke den præcise årsag til panikangst, men arvelige faktorer synes ganske klart at spille ind. Således har hver fjerde patient med panikangst familiemedlemmer, som lider af det samme. Parallelt til andre angstsygdomme behandles panikangst både medikamentelt og psykologisk. Den medikamentelle behandling med SSRI tilsigter en blokade af panikanfaldene. Efter et par uger bliver anfaldene sjældnere og mindre belastende, og til sidst forsvinder de helt. Angst for angsten - og den dermed forbundne undgåelse af steder og situationer, hvorfra flugt synes umulig - behandles psykologisk ved en trinvis konfrontation med den frygtede situation. Patienten undgår den angstfremkaldende situation og føler dette som en belønning, men på længere sigt forstærker dette blot angsten. Patienten skal derfor træne sig i for eksempel at køre med tog på egen hånd (hvis dette er angstsituationen) og derved blive i stand til at kontrollere sin angst og slutteligt kunne færdes frit med tog uden at tro, at der sker noget forfærdeligt. Panikangst har i mange tilfælde et kronisk forløb med stor risiko for genopblussen, når behandlingen ophører. Adskillige patienter må indstille sig på en livslang medikamentel behandling, men de nyere psykoterapeutiske teknikker er medvirkende til at forebygge anfald og stabilisere bedringen. 20

23 Angstsygdomme er tæt beslægtede I det foregående er tre vidt forskellige angstlidelser beskrevet, men det er kun på overfladen - nemlig gennem symptomerne - at forskellene viser sig. Den grundlæggende ubalance i hjernens signalstoffer er den samme, og det gælder også i høj grad ved sygdommen depression. Ved generaliseret angst "siver" angsten til stadighed ind i patientens bevidsthed med en belastende katastrofefarvet bekymring til følge. Omvendt ses det ved panikangst, hvor angsten pludselig og i koncentreret form som en smertefuld spydspids giver patienten pinefulde dødsangstoplevelser. Ved den sociale fobi er der hverken tale om katastrofebekymring eller afgrænsede panikangstoplevelser, men her er angsten knyttet til sociale situationer, hvor patientens rest af selvværd bliver sat på en alvorlig prøve. Ved de alvorligere former for depression optræder angsten i forklædning af vrede, som på uhyre smertefuld vis rettes mod patientens inderste følelser og forsøger at udslukke livsglæden, håbet og optimismen. 22

24 De fire ovennævnte psykiatriske sygdomme har samme kerne, omend udseendet er forskelligt. Det er derfor også forståeligt, at den samme medikamentelle behandling (SSRI) er en medvirkende årsag til en udtalt bedring af samtlige symptomer. Angst og depression er stærkt beslægtede og forekommer langt oftere sammen end hver for sig. Da angsten er det bærende fundament for de beskrevne psykiatriske lidelser, er det forståeligt, at der finder en ganske stor overlapning sted. Eksempelvis har cirka hver fjerde patient med panikangst også enten socialfobi eller generaliseret angst. På samme måde oplever halvdelen af patienter med panikangst mindst én voldsom depressiv periode i deres liv. Generaliseret angst Depression Angst Fobisk angst Panikangst Angstlidelser er tæt beslægtede og ofte optræder flere på samme tid. Angst og depression kan forekomme sammen eller hver for sig Hertil kommer, at angstslægtskabet mellem de nævnte psykiatriske sygdomme også rækker tydeligt ind i patienter med legemlige sygdomme. Eksempelvis er det sådan, at ca. hver sjette patient med forhøjet blodtryk, sukkersyge eller dårligt hjerte tilmed også har generaliseret angst, fobisk angst, panikangst eller tilbøjelighed til depression. 23

25 De meget tætte slægtskaber og den betydelige overlapning mellem generaliseret angst, socialfobi, panikangst, depression og for øvrigt tvangssymptomer og visse spiseforstyrrelser kan have den ulempe, at det undertiden er vanskeligt for lægen at fremsætte en entydig og afgrænset diagnose. Men problemet afhjælpes af det forhold, at slægtskabet mellem de vidt forskellige lidelser er så tæt, at den samme medicin (SSRI) med stor effekt kan anvendes. Det er meget nødvendigt med opfølgende og forebyggende psykoterapeutisk behandling. Denne har, som tidligere nævnt, som formål at "omprogrammere" patientens tankemønstre i retning af større psykisk sundhed. Når angsten og depressionen presser mennesket ud på kanten af tilværelsen, er det vigtigt at huske på Nietzsches ord: "Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere". 24

26 Lundbeck Pharma A/S Dalbergstrøget Taastrup Tlf Fax Ellermann CareCom A/S International/08.98

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen Panikangst Panikangst En vejledning for patienter og pårørende Udarbejdet af Stig Rasmussen Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran TV-avisen og pludselig sker der noget!

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde

Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde Eksamen Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde Indhold å kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde Forord...

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre?

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere