INSPIRATIONSHÆFTE ANSVARLIG UDSKÆNKNING. 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSHÆFTE ANSVARLIG UDSKÆNKNING. 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik"

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE ANSVARLIG UDSKÆNKNING 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik 2011

2 Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik Sundhedsstyrelsen, Borgerrettet Forebyggelse, udgave, 1 oplag Elektronisk ISBN Trykt ISBN Manuskript: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Faglig redaktion: Mia Fischerman. Sundhedsstyrelsen Ekstern arbejdsgruppe: Svend Ebbesen, Holstebro Kommune Steen Møller Bach, Esbjerg Kommune Kaj Frost, Odense Kommune Maria Bislev, Det Kriminalpræventive Råd Jan Andersen, Østjyllands Politi Martin Jørgensen, Dansk Erhverv Gry Asnæs, Asnæs & Vangstrup Advice Ronnie Hansen, Musikspillestedet Vega. Grafisk tilrettelæggelse og vignetter: Michala Clante Bendixen, Fotos: Side 20-21: Sundhedsstyrelsen, alle andre Colourbox Royaltyfree Tryk: Rosendahls-Schultzgrafisk Publikationen kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Publikationen kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Rosendahls-Schultz Distribution. Tlf , Pris: Publikationen er gratis, dog betales porto og ekspeditionsgebyr

3 Forord Denne publikation samler de bedste ideer fra 9 kommuner, som har arbejdet med metoden Ansvarlig udskænkning. Metoden er udviklet af Sundhedsstyrelsen med sparring fra en ekstern arbejdsgruppe. Metoden bygger på danske og svenske erfaringer. Dette hæfte bygger på evalueringen af de 9 lokalområders arbejde. Ansvarlig udskænkning sikrer, at alkoholbevillinger og lejlighedstilladelser bliver en del af kommunens samlede indsats for at forebygge alkohol- og stofproblemer. Det vigtige er, at de mange aktører, der skaber rammerne for unges natteliv arbejder sammen om opgaverne, samtidig med at både ønsker om et godt erhvervsliv og forventninger om et trygt natteliv tilgodeses. De lokale samarbejdspartnere er kommune, politi, restauratører og uddannelsesinstitutioner. Men også forældre, detailhandel og taxa har deltaget. Samarbejde på tværs med aktører langt uden for kommunens og sundhedsvæsenets grænser kan betale sig. Og det kan lade sig gøre, at fællesskabet tager ansvar og indgår aktivt i at sikre de unge et trygt natteliv. Kreativiteten er stor. Der bakkes op om at sikre alkohol- og stofforebyggende perspektiver inden for politiets tilsyns- og kontrolopgaver, i kommunens bevillingsarbejde samt i de alkohol- og stofpolitikker, som fx uddannelsesinstitutioner udarbejder. Fremrykning af lukketider for restaurationer, ændret gadebelysning er andre eksempler på ændret praksis. Vi håber med dette hæfte at inspirere og anspore andre kommuner og deres samarbejdspartnere til at bruge metoden ansvarlig udskænkning. Sundhedsstyrelsen ønsker at takke både den eksterne arbejdsgruppe, som har bidraget til Ansvarlig udskænkning, for god og vigtig sparring og ikke mindst takke for god opbakning fra de involverede kommuner. Jette Jul Bruun, Enhedschef Borgerrettet Forebyggelse Sundhedsstyrelsen December 2011

4 Indhold Forord Indledning Kom godt fra start Samarbejdsforum Bevillingsnævn Restaurationsplan og plan for lejlighedstilladelser Politiets tilsyn og kontrol Fælles platform Fælles aftaler Alkohol- og stofpolitik Kurser og uddannelse Id-kort Samarbejde vedr. de unge Opsummering: Hvor langt er man kommet? Opsummering: Hvilke ændringer er der sket i praksis? Referencer

5 Indledning Målet med at indføre metoden Ansvarlig udskænkning er et trygt natteliv med fornuftige rammer for de unges færden. Midlerne er samarbejde, dialog, fælles mål og aftaler, uddannelse samt kontrol. En vigtig del af metoden er, at kommunen etablerer et samarbejde om bevillings-/lejlighedstilladelses-opgaven, der involverer de mange aktører og forskellige interesser på området. Selv om der er forskellige interesser blandt aktørerne, er der også et fælles udgangspunkt i ønsket om at kombinere et trygt natteliv med et godt erhvervs liv i lokalområdet. Relevante aktører i samarbejdet er kommune, politi, restauratører, uddannelsesinstitutioner og de unge. Men mange andre aktører kan være relevante at inddrage afhængigt af de lokale forhold. Metoden Ansvarlig udskænkning indeholder en nøje beskrevet opgave- og ansvarsfordeling. Kommunen opfordres til at: etablere og drive en samarbejdsgruppe med de relevante aktører beslutte hvorvidt bevillingsopgaven lægges ind i samarbejdsgruppen eller fortsat skal varetages i bevillingsinstans/-bevillingsnævn varetage opgaven med at udstede bevillinger med et alkohol- og stofforebyggende sigte udarbejde en samlet restaurationsplan med alkoholog stofforebyggende perspektiver invitere lokalområdets restauratører til et årligt dialogmøde. Politiet opfordres til at: udarbejde en samlet plan for lejlighedstilladelser med alkohol- og stofforebyggende perspektiver varetage opgaven med at udstede lejlighedstilladelser med alkohol- og stofforebyggende perspektiver varetage tilsyns- og kontrolopgaven med alkohol- og stofforebyggende perspektiver. Samarbejdets opgaver er at: etablere en fælles platform med fælles faglig viden og viden om lokalforhold indgå fælles aftaler, fx om at undgå hård udskænkning og aggressiv markedsføring give inspiration til restaurationsplan og plan for lejlighedstilladelser vurdere behovet for og gennemføre kurser fx til restaurationspersonale samarbejde om politiets tilsyns- og kontrolopgave sikre klare rammer for arbejdet gennem udarbejdelse af lokale alkohol- og stofpolitikker, fx ved kommunen, ved udskænkningssteder og ved uddannelsesinstitutioner samarbejde med de unge afprøve samarbejde om 16+ id-kort følge op på initiativer. Ni kommuner har i perioden arbejdet med Ansvarlig udskænkning. De ni kommuner er Bornholm, Faxe, Herning, Holbæk, Holstebro, Kalundborg, Sorø, Stevns og Århus. Kommunerne Holstebro og Århus havde i forvejen arbejdet med Ansvarlig udskænkning i beslægtede projekter: Byens Natteliv helt sikkert fra 2008 og Trygt Natteliv fra

6 Kom godt fra start De 9 modelkommuner har grebet samarbejdet om Ansvarligt udskænkning forskelligt an. I de næste kapitler beskrives de bedste ideer og erfaringer med samarbejdet. I alle modelkommuner har der været arbejdet med alkoholområdet gennem længere tid, og man har blandt andet udarbejdet en alkoholpolitik. Dette er sket som led i Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunerne. Der har derfor været en fælles forståelse af, hvad kommunen kan gøre på alkoholområdet. Alle kommunerne deltog i inspirationsmødet om Ansvarlig udskænkning, som Sundhedsstyrelsen afholdt. Efterfølgende har man i alle kommuner: udpeget en tovholder etableret en samarbejdsgruppe afholdt et opstartmøde. Processen med at etablere et godt samarbejde om Ansvarlig udskænkning starter med, at kommunen skal beslutte sammensætningen af samarbejdsgruppen og afgøre, hvordan opgaverne med at udstede bevillinger og lejlighedstilladelser skal organiseres om opgaverne evt. skal løses i samarbejdsgruppen. Tro på projektet Som udgangspunkt havde nogle politikere beskedne forventninger til, at et samarbejde med lokalområdets restauratører, uddannelsesinstitutioner m.fl. kunne komme til at fungere: Var der overhovedet interesse blandt disse aktører for at ændre rammerne for alkoholudskænkning? Men skepsis blev vendt til positive forventninger, da overraskende mange ville deltage. Jeg blev positivt overrasket Jeg var skeptisk på forhånd. Kommer der noget ud af det? Men min holdning har ændret sig. Restauratørerne mødte op. Opstartmødet var velbesøgt. Jeg blev meget positivt overrasket. (Borgmester) Hold et opstartmøde Kommunerne peger på, at det er afgørende at få nøgleaktørerne med fra starten, så der hurtigt kan etableres grundlag for en dialog om, hvordan man kan skabe et tryggere festmiljø i kommunen. Kommunerne indledte processen med at afholde et opstartsmøde om Ansvarlig udskænkning, hvor modellen blev præsenteret, problemer og ideer blev drøftet og opgaver fordelt. To modeller for opstartmøde Der var to modeller for opstartmøde: et offentligt møde med en bred deltagerkreds, og et mindre møde med færre og på forhånd udpegede deltagere. Offentlige opstartsmøder I Faxe og Stevns valgte man at holde et fælles, offent lig opstartsmøde. Man udsendte mere end 400 invitationer til bevillings havere, foreninger, ungdomsuddannelser, salgssteder, der sælger alkohol, forsamlingshuse, taxavognmænd, natteravne og alle andre, der er involverede i salg af alkohol, natteliv og fest. Mødet blev endvidere annonceret og forhåndsomtalt i den lokale presse. På mødet meldte flere forældre sig til at deltage i samarbejdsforum. Der var et overraskende stort fremmøde omkring 75 mødedeltagere med en god debat og efterfølgende opbakning til det videre arbejde. Fordelen ved de offentlige opstartsmøder er mange deltagere og dermed fokus på alkoholforebyggelse hos en bred kreds af aktører. Det åbner samtidig mulighed for en bredere deltagerkreds i det samarbejdsforum, som efterfølgende nedsættes. Fx melder en forældre repræsentant sig til samarbejdsforum. Herudover skaber den inddragende facon genhør i pressen. Denne type møde forudsætter en del kommunale ressourcer. 4

7 Opstartsmøde for udpegede deltagere På Bornholm afholdt man møde for udpegede med lemmer med cirka 20 deltagere fra kommunen, politiet, restauratører, HORESTA, detail handel, Bornholms almene Gymnasium og Bornholms Erhvervsskole samt politiske udvalgsmedlemmer fra socialudvalget og børne-skoleudvalget. Mødet viste bred interesse fra alle sider for at indgå i et samarbejde og for et lokalt uddannelsestilbud om Ansvarlig udskænkning. Fordelen ved opstartsmøder for udpegede deltagere er, at kommunen kan sikre et overskueligt og fleksibelt dialogforum helt fra begyndelsen uden brug af ret mange ressourcer. Til gengæld skabes der ikke i samme grad offentlig opmærksomhed om alkoholproblematikken som ved de store offentlige møder. I opstartsmøderne deltog kommunale medarbejdere, politi, politikere, bevillingshavere, repræsentanter fra ungdomsuddannelser og forskellige former for ungdomsklubber og foreninger. I flere kommuner deltog borgmestrene i møderne, hvilket vidner om en høj politisk prioritering af projektet. Skab faste rammer for samarbejdet Samarbejdet om Ansvarlig udskænkning bliver mere stabilt og mindre sårbart over for person-udskiftninger ol. hvis det forankres i faste aftaler, og der sikres jævnlig mødeaktivitet Samarbejdet er forankret i vores aftaler Samarbejdet her i kommunen har nu kørt i mange år, og det er anerkendt på alle niveauer. Samarbejdet er fx indskrevet direkte i politiets samarbejdsaftale med kommunen. Det giver tyngde og en blåstempling. (Repræsentant fra politiet) Der vil ofte være behov for, at kommunens samarbejdsgruppe mødes 2-4 gange årligt. Oftere i starten, og sjældnere når samarbejdet går ind i en driftsfase. Sørg for fremdrift Selv om samarbejdet kommer godt fra start, er det vigtigt fortsat at have fokus på fremdrift og nye initiativer. Ellers er der risiko for, at det hele går i stå Samarbejdet skal vedligeholdes Samarbejdet er i drift, men det skal hele tiden vedligeholdes og udbygges. Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi er nødt til at komme med noget nyt til restauratø rerne en gang imellem. Vi kan fx give dem goodwill i pressen, hvis de deltager i kurser eller særlige præventive indsatser. (Repræsentant fra politiet) 5

8 Samarbejdsforum Alle kommuner har nedsat et samarbejdsforum til at varetage arbejdet med Ansvarlig udskænkning, herunder give input til planer for bevillinger og lejlighedstilladelser. Erfaringer fra samarbejdsfora Der bør afsættes god tid til, at deltagerne i samarbejdsforum kan udveksle viden, erfaringer og synspunkter med henblik på at nå frem til et fælles grundlag. Det er vigtigt at sikre tæt sammenhæng mellem arbejdet i samarbejdsforum og bevillingsnævnet, således at tildeling af bevillinger kan ske ud fra tankegangen bag Ansvarlig udskænkning. Det kan fx ske ved, at repræsentanter for bevillingsnævnet indgår i sam arbejdsforum. Der bør afsættes ressourcer til at sikre betjening af samarbejdsforum og til at understøtte de initiativer, som samarbejdsforum sætter i værk. Deltagere fra kommune, politi, restauratører og uddannelsesinstitutioner I de fleste kommuner er de kommunale repræsentanter i samarbejdsforum udover tovholderen repræsentanter fra områderne SSP, sundhed og omsorg, børn og unge og lidt mindre hyppigt områderne social, kultur og fritid. Politiet er repræsenteret i alle samarbejdsfora. Restauratører og uddannelsesinstitutioner indgår i de fleste samarbejdsfora. Endvidere er der afhængigt af lokale forhold forskellige andre repræsentanter typisk fra bevillingsnævn, transportfirmaer og politikere. I et par kommuner har der også indgået repræsentanter fra dørmændene i samarbejdsforum. En kommune har desuden en engageret forælder med i samarbejdsgruppen, en anden har en repræsentant for detailhandelen. De eksterne samarbejdspartnere udtrykker generel tilfredshed med at indgå i samarbejdsforum og peger på, at det i mange tilfælde har styrket deres arbejde. Det styrker det forebyggende arbejde, at der opbygges personlige relationer, som gør det lettere at tage kontakt til hinanden og samarbejde. Styrker det forebyggende arbejde At deltage i et samarbejdsforum og danne tværfaglige netværk med de øvrige styrker bevidstheden om og mandatet til at skabe gode rammer for alkoholudskænkning. En repræsentant fra en uddannelsesinstitution peger på, at det er en fordel, at der kommer pres udefra i forhold til de alkoholproblematikker, der eksisterer på uddannelsesinstitutionerne. Gør det lettere at tage kontakt Aktørernes personlige kendskab til hinanden i samarbejdsgruppen gør det lettere at tage kontakt, når der er brug for det i festmiljøet. Det giver tryghed, og det betyder samtidig, at der i højere grad samarbejdes på forkant af evt. problematiske episoder i festmiljøet, og at evt. uheldige samarbejdssituationer løses hurtigt. Både politi og restauratører udtrykker tilfredshed med de nære samarbejdsrelationer: Problemerne bliver løst i fred og ro Samarbejdet giver mening. Jeg har været her i politi kredsen i 21 år og kender hele området godt. Samarbejdet om Ansvarlig udskænkning har givet os gode samarbejdsrelationer til restauratørerne. Det er vigtigt at få sat ansigter på. Når først vi sidder sammen i fred og ro, er det hele meget nemmere at gøre noget ved end i de akutte situationer. Hvis der opstår problemer, skriver eller ringer restauratørerne til mig, fordi de kender mig fra samarbejdsforum, og så kan jeg for midle tingene videre til vore nattepatruljer. (Repræsentant for politiet) Vi har fået et fantastisk godt samarbejde Jeg synes, at det er et fantastisk godt samarbejde. Alene det at vi har åbnet op med mere kommunikation med kommune og politik er vigtigt. Vi har opbygget personlige relationer ( ) Selve konceptet med Ansvarlig udskænkning er ganske udmærket. (Diskoteksejer) 6

9 Medfører ændringer i bevillingspraksis Når aktørerne mødes i et samarbejdsforum opstår der mulighed for at drøfte rammer for bevillinger og lejlighedstilladelser ud fra Ansvarlig udskænkning. Det kan give inspiration fx til ændringer i politiets bevillings- og tilsynspraksis. I Bornholm vil man eksempelvis stille krav til ungdomsuddannelserne om en alkoholpolitik, når de søger om lejlighedstilladelser. Samarbejde inden for de enkelte brancher Deltagelse i samarbejdet betyder, at repræsentanter inden for de enkelte brancher indgår samarbejde. Alle uddannelsesinstitutionerne beliggende i Holbæk er således i gang med en fælles proces om at skærpe holdningerne til alkohol på uddannelsesinstitutionerne. Restauratører etablerer netværk. Således har restauratører i et lokalområde etableret en restauratørforening. Det har betydet, at man taler med kolleger, der ikke efterlever kommunens vilkår om at begrænse hård udskænkning, som kan anspore til umådeholdende alkoholindtagelse ved fx konkurrencer, aggressiv markedsføring over for unge og lignende. Der er også et eksempel på, at dørmænd har etableret et netværk. Større sammenhæng, hvis der er personsammenfald Når der er personsammenfald mellem samarbejdsforum og kommunens bevillingsinstans/-nævn, giver det mulighed for, at den forebyggende indsats bliver inddraget i restaurations- og lejlighedstilladelsesplaner samt bevillingspraksis. Flere kommuner har netop gennem personsammenfald sikret samarbejdsforum som en vigtig inspirationskilde til arbejdet i bevillingsinstansen/-nævnet og til udformningen af restaurationsplanerne. Formanden for bevillingsnævnet er også med i samarbejdsforum Vi har blandt andet haft den fordel, at formanden for bevillingsnævnet har været med i samarbejdsforum, og det har haft betydning for restaurationsplanen og bevillingerne. Man går ansøgninger igennem på en anden måde, når vi har drøftet Ansvarlig udskænkning med formanden. (SSP-konsulent, politiker og medlem af samarbejdsgruppen) 7

10 Bevillingsnævn Det er kommunen, der i samarbejde med politiet giver alkoholbevillinger og regulerer vilkårene for disse. Opgaven kan typisk være forankret i kommunens økonomiudvalg eller erhvervs- og beskæftigelsesudvalg. Politiet har tilsvarende ansvar for at udstede lejlighedstilladelser. Kommunen kan nedsætte et egentligt bevillingsnævn til at varetage denne myndighedsopgave. Nævnet kan bestå af op til seks personer, herunder politiet. De fleste kommuner havde i forvejen nedsat et bevillingsnævn. Flere af de øvrige kommuner nedsatte eller er på vej til at nedsætte et bevillingsnævn i forlængelse af projektet. Det er en stor og vigtig opgave for bevillingsnævnene at udarbejde en restaurationsplan, se næste kapitel. Bevillinger tildeles i forhold til vores mål om et trygt natteliv Jeg deltager som formand for bevillingsnævnet både i samarbejdsforum om trygt natteliv og i kommunens alkoholforebyggelsesudvalg. Hvis politiet indkalder en restauratør til kammeratlig samtale, deltager jeg også, og det vil indgå som en del af grundlaget for fornyelse af bevillingen. Restauratørerne vil meget gerne samarbejde med os. På den måde har vi ændret vores praksis i bevillingsnævnet, så vi hele tiden kan tildele bevillinger i forhold til ideerne med trygt natteliv og Ansvarlig udskænkning. (Formand for bevillingsnævn, med i samarbejdsforum) To muligheder for at organisere bevillingsopgaven I projektet blev der lagt op til, at bevillingsopgaven organisatorisk kunne løses i samarbejdsorganet eller som hidtil i et selvstændigt organ. Ingen af kommunerne lagde bevillingsopgaven ind i samarbejdsforum. Men kommunerne sikrede på forskellig vis inspiration fra og samarbejde med samarbejdsforum. Det er en god idé, hvis formanden for bevillingsnævnet er repræsenteret i samarbejdsforum. Det giver særlige muligheder for at præge bevillingspraksis. Øget samarbejde med politiet I kommunen kan man indføre som praksis, at politiet videregiver relevante tilsynsoplysninger til be villingsinstansen/-nævnet. Oplysningerne kan benyttes i forbindelse med behandlingen af bevillingsansøgninger. Vi kontakter bevillingsnævnet ved uregelmæssigheder Vi har et smidigt samarbejde med bevillingsnævnet. Det gælder fx, hvis vi støder på uhensigtsmæssigheder ikke egentlige lovovertrædelser så kan vi drøfte det med bevillingsnævnet. (Repræsentant for politiet) 8

11 Kan videreføre arbejdet fra samarbejdsforum Bevillingsnævnet kan overtage opgaverne i samarbejdsforum, hvis det ikke skønnes relevant at fortsætte med et samarbejdsforum på langt sigt. Det kan fx forekomme i små kommuner med ingen eller få uddannelsessteder og restaurationer. Bevillingsnævn og ungdomsråd overtog opgaverne Stevns har ingen uddannelsesinstitutioner og meget få restauranter og udskænkningssteder. Efter indstilling fra samarbejdsforum har kommunalbe styrelsen besluttet at oprette et bevillingsnævn, der aktivt forholder sig til bevillingsansøgninger ud fra tankegangen bag Ansvarlig udskænkning. Kommunalbestyrelsen har også besluttet at oprette et ungdomsråd med repræsentanter fra kommunens fem skoler og ungdomsorganisationer. Ungdomsrådet skal blandt andet arbejde med alkohol. Samarbejdsforum forventes fremover at blive sammenkaldt, hvis der dukker problemer eller sager op, som ikke kan behandles i bevillingsnævnet eller Ungdomsrådet. 9

12 Restaurationsplan og plan for lejlighedstilladelser I modellen indgår, at kommunens bevillingsinstans udarbejder en restaurationsplan og at politiet udarbejder en plan for lejlighedstilladelser med et alkohol- og stofforebyggende sigte. I nogle kommuner indgår planer for lejlighedstilladelser i restaurationsplanen. Andre steder er de to planer adskilte. Ved at udarbejde en samlet plan med mål og vilkår for bevillingspraksis og for lejlighedstilladelser gives der mulighed for, at de alkohol- og stofforebyggende aspekter udvikles og ses i sammenhæng, og at planerne kan gøres tydelige og synlige for de mange aktører. På den måde kan den samlede plan blive et værktøj i samarbejdet om bevillinger og lejlighedstilladelser og bidrage til at skabe og fastholde et trygt natteliv. Lokalområdets restauratører, uddannelsesinstitutioner m.fl. kan gennem deres deltagelse i samarbejdsforum sikre, at deres stemme bliver hørt og i nogle tilfælde få indflydelse på udformningen af planerne. Alle samarbejdsfora har på forskellig vis arbejdet med og givet inspiration til bevillingsinstansens/-nævnets restaurationsplaner og/eller planer for lejlighedstilladelser. To kommuner havde i forvejen restaurationsplaner. I de øvrige kommuner har Ansvarlig udskænkning sat gang i udarbejdelse af planerne. Fire kommuner har udarbejdet planerne, andre er på vej, en enkelt har endnu ikke taget stilling til evt. udarbejdelse af plan. En lignende udvikling gælder for planer for lejlighedstilladelser. 10

13 Formuleres på baggrund af input fra samarbejdsforum Ved udformningen af planer for bevillinger og lejlighedstilladelser spiller input fra samarbejdsforum en vigtig rolle. En fordel ved samarbejdsforum er den brede sammensætning af deltagerne, hvor nogle er fagfolk, der kan bidrage med erfaringer inden for det alkohol- og stofforebyggende område og andre er fx restauratører og taxachauffører, der kan bidrage til diskussionerne med deres førstehåndskendskab til festmiljøets vilkår og problemområder. Planen angiver vilkår for fornyelse af bevillinger En restaurationsplan kan indeholde tidsramme for bevillinger. En kommune har eksempelvis ønsket en tæt opfølgning på bevillinger i områder af byen med tætte festmiljøer. Bevillingerne skal fornyes hvert andet år Vores natteliv er primært i midtbyen, og her skal bevillingerne fornyes hvert andet år, så denne bestemmelse vil snart være et vilkår for alle. (Formand for bevillingsnævn, med i samarbejdsforum) Vi ved, hvad der sker Vi kan fortælle, hvad der sker ude i nattelivet, og vi har blandt andet fået sat fokus på at rykke lukke tider frem. Langsomt er vi på vej mod at rykke lukke tiden frem fra kl. 4 til kl. 2. (SSP-konsulent) Samarbejdsforum kan således være en vigtig inspirator til arbejdet i bevillingsnævnene og til udformningen af planer for bevillinger og lejlighedstilladelser. Restaurationsplanen sætter rammer Når planerne med bevillinger og lejlighedstilladelser bliver formuleret med et alkohol- og stofforebyggende sigte, er det ikke længere op til den enkelte restauratør at vurdere, hvilke rammer der skal gælde for stedets alkoholudskænkning. Planerne danner et fast grundlag for aktørerne at forholde sig til. Samtidig bliver det lettere at gå i dialog med de kolleger, der overskrider rammerne. Nemmere at tale med kolleger, der laver hård udskænkning Vi har i kommunen en restaurationsplan, der lægger op til, at vi skal begrænse hård udskænkning. Den gør det nemmere at tale med kolleger, der laver hård udskænkning. Før var det politiet, der kontrollerede os, nu har vi også en slags kollegial kontrol. (Diskoteksejer) Planen kan indeholde krav om en alkoholpolitik En restaurationsplan og plan for lejlighedstilladelser kan eksempelvis indeholde krav om alkoholpolitik og ansvarlig udskænkning som betingelse for at opnå bevilling. I en kommune har man således overvejet at gøre det til et vilkår for at få kommunal støtte, at foreningen har formuleret en alkoholpolitik. Ideen er, at udskænkning af alkohol til foreningernes fester skal bygge på Ansvarlig udskænkning, og at dette kan være en forudsætning for at få støtte. Inspiration fra samarbejdsgruppen påvirker lejlighedstilladelserne Vi har set på forsamlingshusfester og lejlighedstilladelser. Her vender vi sagerne jævnligt, og vi lægger vægt på at kunne rådgive forsamlingshuse og foreninger om, hvordan de skal arrangere ungdomsfester, så de ikke overtræder loven. På samme måde arbejder vi med restaurationsplanen, hvor vi i bevillingspolitikken forsøger at føre vores alkoholpolitik ud i livet. (Formand for bevillingsnævn, med i samarbejdsforum) 11

14 Politiets tilsyn og kontrol Politiet fører tilsyn i nattelivet, fx gennem uanmeldte besøg for at kontrollere, at der ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år og til stærkt berusede gæster. Politiet kan indkalde restauratører til samtaler, hvis der sker overtrædelser af bestemmelserne. I flere samarbejdsfora har man drøftet politiets tilsynspraksis. Politiet har orienteret om, hvordan tilsynene udføres, og hvad tilsynene har givet anledning til. I nogle kommuner har man som praksis, at politiet videregiver relevante tilsynsoplysninger til bevillingsnævnet. Oplysningerne benyttes i forbindelse med behandlingen af bevillingsansøgninger. Større samarbejde giver bedre resultater Politiets deltagelse i samarbejdsforum kan få stor betydning for deres samarbejde med restauratører, fordi parterne har fået opbygget en relation, der kan bruges i det daglige arbejde. Vi er blevet medspillere i stedet for modspillere Specielt med politiet har vi fået et rigtigt samarbejde. Vi samarbejder om oplysninger. Vi mødes en gang imellem, og der er en gensidig respekt. De kørende patruljer kommer forbi, når vi åbner fredaglørdag, og vi hilser lige på betjentene og får deres direkte nummer, hvis der brug for at tilkalde dem. Det giver en tryghed. Vi har også haft politiet hernede og gennemgå vores overvågning. Hvis der har været en episode hernede, får politiet lige et usb-stik med sekvenser fra kameraerne. Så er sagerne typisk opklaret nærmest med det samme. Vi har også en ordning med, at nye betjente kommer forbi og hilser på os og ser, hvor nødudgange er. Så kender de stedet. Vi har fået politiet som en medspiller og ikke modspiller. (Diskoteksejer) Smidigt samarbejde fordi vi kender hinanden Restauratørerne ringer fx efter en travl weekend, hvor der har været en episode eller en politipatrulje, der ikke har tacklet en situation hensigtsmæssigt. Det kan vi drøfte i ro og mag. (Repræsentant for politiet) Konkrete ændringer Samarbejdet mellem politi og restauratører kan fx indeholde udveksling af oplysninger, øget patruljering i gaderne om natten, hyppigere kontrol, hjælp til opklaring af uheldige episoder i nattelivet og vejledning i sikkerhedsforanstaltninger. Det øgede samarbejde er til gavn for såvel restauratører, uddannelsesinstitutioner, politi og gæster i festmiljøet. Mere skarpe på, hvornår fester skal være lukkede Vi har haft glæde af samarbejdet i forhold til ud dannelsesinstitutionerne. Vi har sammen med uddannelsesinstitutionerne fået klarhed over, hvornår der holdes lukkede og åbne fester, hvor fremmede kan deltage. På den måde er der kommet styr på reglerne så unge under 18 år ikke kan købe alkohol ved åbne fester. Det er der sat en stopper for nu. Uddannelsesinstitutionerne er blevet meget skarpere på, hvordan festerne skal holdes, og restauratørerne finder det positivt, at vi som politi regulerer området. Det er ikke rimeligt, at helt unge kan drikke sig i hegnet til en skolefest, samtidig med at restauratørerne får bøder for at udskænke til de samme, fordi de ikke er gamle nok. (Repræsentant for politiet) 12

15 Fælles platform Et vigtigt fundament for samarbejdets virke er at der dannes en fælles platform for fælles viden om alkoholområdet, og hvad der sker lokalt. Brug tid I alle samarbejdsfora er der derfor brugt megen tid på drøftelser med henblik på at finde en fælles platform. I et interview med en repræsentant fra politiet udtrykkes vigtigheden af at arbejde i samme retning. Vi når resultater, når vi arbejder sammen Vi har rigtig gode erfaringer med Ansvarlig udskænkning. Det skyldes ikke mindst vores relationer med vores eksterne samarbejdspartnere. Vi opnår resultater, når vi arbejder i samme retning. Vi har samme indgangsvinkel som kommunen til restauratørerne. Vi har en fælles front som politi er vores udgangspunkt lovene. For kommunen er det forebyggende og sociale aspekt udgangspunktet. (Repræsentant for politiet) Brug deltagernes kompetencer For at skabe et vidensbaseret fundament at tage beslutninger på er det gavnligt at lade deltagere med forskellig faglig baggrund bidrage med oplæg fra deres fagområder. I flere samarbejdsfora har politiet fremlagt statistikker over alkoholrelaterede ulykker og voldshandlinger, og SSP-konsulenter har fortalt om forholdene blandt de unge i nattelivet. Man har også trukket på Sundhedsstyrelsens publikationer, herunder Tal på alkohol i kommunerne. Få også tilført viden udefra Oplægsholdere fra andre organisationer og med viden om alkohol- og stofområdet kan bidrage til yderligere at kvalificere drøftelser og skabe fælles platform. Oplæg fra eksterne fagfolk I Sorø, Holbæk og Kalundborg har man indledt et samarbejde med Center for Rusmiddelforskning med henblik på at få undersøgt de unges alkoholvaner og holdninger i skolerne. Undersøgelsen er brugt som oplæg til en temakonference for skolerne. I en kommune har man haft eksterne oplæg om lovgivningen, hvilket har bidraget til at skabe klarhed omkring de juridiske rammer for skolefester til glæde for skolerne, politiet og restauratørerne. Når det lykkes at skabe en fælles platform, har deltagerne i samarbejdsforum et godt udgangspunkt for planlægning af en række fælles initiativer. 13

16 Fælles aftaler De vigtigste lokale aktører er udover kommunen og politiet restauratørerne, uddannelsesinstitutionerne og foreningerne. Afhængigt af lokale forhold kan sam arbejdet også omfatte andre aktører, som fx natteravnene, detailhandel og taxaselskaber. Aktørerne har meget forskellige tilgange til Ansvarlig udskænkning. Restauratørerne lever af at sælge alkohol i konkurrence med andre restauratører. Politiet skal sikre, at lovgivning i forbindelse med udskænkning af alkohol bliver overholdt. Kommunen har et sundhedsmæssigt og socialt perspektiv på alkoholforbrug. Kommunen har endvidere et ønske om at sikre et godt erhvervsliv, og så er kommunen også selv arrangør af fester for borgerne. Uddannelsesinstitutionerne arrangerer fester for unge, og har en interesse i at regulere adgangen til alkohol på institutionerne til fester og studieture. Selv om der er en række forskellige interesser, har de mange aktører en stor fælles interesse i at skabe et trygt natteliv. Målet er som en formand for et bevillingsnævn har udtrykt det på den ene side at sikre et trygt og sjovt natteliv og på den anden side sikre, at restauratørerne kan tjene penge. Interesserne er forskellige, men er ikke nødvendigvis modsætninger. Et vigtigt redskab i arbejdet for at sikre et trygt natteliv kan være fælles aftaler mellem restauratørerne. Aftaler om ansvarlig udskænkning Aftalerne kan eksempelvis handle om at begrænse hård udskænkning, som kan anspore til umådeholdende alkoholindtagelse ved fx konkurrencer, aggressiv markedsføring over for unge og lignende. Aftale om certificeringsordning, der kan bruges i reklameøjemed I Århus har man gennemført en certificeringsordning, hvor restaurationer og værtshuse kan lade sig certificere på frivillig basis. Restauratørerne kan efterfølgende reklamere med certifikatet over for kunderne. Af certifikatet fremgår, at stedet blandt andet for pligter sig til at have en rusmiddelpolitik og forebygge brug af illegale stoffer. Certifikatet er underskrevet af politidirektøren, borgmesteren og Restauratørnetværket i Århus. Aftaler om fælles handleplaner De fælles aftaler kan også indeholde retningslinjer til personalet for, hvordan de skal undgå problemer i nattelivet og tackle problemerne, hvis de alligevel skulle opstå. Aftale om fælles handleplan ved problemer i nattelivet I 2007 udarbejdede restauratørforeningen i Holstebro Kommune en politik om stoffer i samarbejde med Trygt Natteliv og projekt Narko ud af byen. Den er netop blevet revideret på Trygt Nattelivs kursus for restaurationspersonalet. Restauratørerne har deres egne politikker for personalet mht. alkoholindtagelse i arbejdstiden. Nogle har nultolerance, mens andre tillader begrænset indtag. Mht. dørmændene er der på samtlige restaurationer nultolerance over for alkohol i arbejdstiden. Handleplanen indeholder bl.a. klare regler for, hvornår gæster skal udvises, og at tryghed er en fælles sag for hele personalet. Alle de restaurationer, der ligger i midtbyen og har med de unge at gøre, er med i restauratørforeningen. Derudover deltager flere restaurationer i de omkringliggende byer, som hører under Holstebro. Alle støtter op om narkopolitikken, og især dørmandsnetværket bruger handleplanen. 14

17 Aftaler om at skabe dialog om Ansvarlig udskænkning I en kommune har drøftelser i samarbejdsforum ført til oprettelsen af en brancheforening, som skal skabe dialog mellem restauratørerne om Ansvarlig udskænkning. I nogle kommuner udgør spørgsmålet om at begrænse hård udskænkning ikke et egentligt diskussionspunkt for restauratører, idet det indgår som vilkår for at opnå alkoholbevilling. Men samarbejdet om at overholde dette vilkår kan være et samarbejdsaspekt for restauratørerne. Vi udveksler erfaringer og samarbejder internt Vi har lavet en restauratørforening, hvor vi har lavet erfaringsudveksling med hinanden. Det gør, at vi ikke bare er konkurrenter, men også kolleger. Og vi har et internt samarbejde, der blandt andet har ført til et dørmandsnetværk, der snakker sammen. Hvis en gæst bliver udvist et sted, bliver vedkommende også udvist alle andre steder. (Diskoteksejer) Vi har fået gensidig kontrol Før var det politiet, der kontrollerede os, nu har vi også en slags kollegial kontrol. (Diskoteksejer) 15

18 Alkohol- og stofpolitik 16 I modellen anbefales klare rammer for arbejdet, blandt andet i form af en alkohol- og stofpolitik. Hvis kommunen, restaurationerne, uddannelsesinstitutioner og andre lokaliteter for lejlighedstilladelser fx halballer ikke allerede har en alkohol- og stofpolitik, foreslår Sundhedsstyrelsen, at den udarbejdes. I samarbejdsforum kan man generelt drøfte udformning af alkohol- og stofpolitikker, og hvordan man kan gennemføre dem lokalt. For nogle politikområder har samarbejdsforum været direkte involveret i processen med at skabe politikken, hvorimod det på andre politikområder har været en proces for den enkelte aktør. Ikke alle politikområder har egnet sig for en fælles proces, men der, hvor det er gennemført, har det til gengæld kunne danne fælles ramme for de mange involverede aktører. Alle kommunerne, har som led i projektdeltagelsen udarbejdet en kommunal alkoholpolitik med tilhørende handleplaner på en række områder, blandt andet for tilgængelighed til alkohol. Også restauranter og uddannelsesinstitutioner har udarbejdet politikker eller igangsat processer, der skal føre til konkret politikudvikling. Uddannelsesinstitutioner er med Uddannelsesinstitutionerne er repræsenteret i de fleste samarbejdsfora, hvor man typisk har drøftet udformning af alkoholpolitikker, og hvordan man kunne gennemføre dem lokalt. I Holbæk har uddannelsesinstitutionerne i en fælles proces i samarbejdsforum arbejdet hen imod at skabe fælles alkohol- og stofpolitikker. Repræsentanter fra de to største uddannelsessteder deltog på direktør- og rektorniveau, herudover har politi og SSP-konsulenten været med i samarbejdsforum. Samarbejdsforum har spillet en vigtig rolle som facilitator af et samarbejde om alkohol på tværs af institutionerne. Målene for samarbejdet i Holbæk har været: Fælles aftaler mellem kommune, politi og ungdomsuddannelsesinstitutionerne om alkohol og unge. Fælles holdning blandt uddannelsesstederne til området omkring unge og alkohol. Formidling af de fælles holdninger og aftaler. At kommune, politi og uddannelsesinstitutionerne deler viden om de metoder, som virker i forhold til alkohol og unge. At uddannelsesinstitutionerne i Holbæk Kommune har udarbejdet en alkoholpolitik inden udgangen af At afprøve og udvikle nye metoder til at de unge har en ansvarlig adfærd med alkohol. Vores holdninger til alkohol skærpes Vi har mødtes nogle gange i samarbejdsforum og drøftet vores holdninger til alkohol på uddannelsesinstitutionerne. Der er jo to aspekter: dels hvad vi vil give adgang til at drikke til fester og studieture, dels hvad vi gør med elever, der har alkoholproblemer. Vi er i gang med en proces, hvor vores holdninger til alkohol skærpes, og det har samarbejdet understøttet. Det er en udmærket ide, at nogle udefra faciliterer det samarbejde. Det er jo en del af kulturen, at der drikkes på uddannelserne. Der skal nok komme lidt pres udefra på os for, at der sker noget. Vi har jo problemer med alkohol, og det er vigtigt, at vi gør noget ved det. Måske skal alkohol helt forbydes på uddannelsesinstitutionerne, lige som rygningen. Det kræver nok lovgivning. (Repræsentant for uddannelsesinstitution) I Bornholm har nogle uddannelsesinstitutioner vedtaget en alkohol- og stofpolitik, og flere er på vej, se eksempel side 18. Dette arbejde følges op af politiet, der vil stille krav om alkoholpolitik, når ungdomsuddannelserne søger om lejlighedstilladelser. I et andet eksempel er der endnu ikke udarbejdet en egentlig politik, men uddannelsesinstitutionerne er gennem deltagelse i samarbejdsforum blevet mere klare på, hvordan festerne skal holdes. De positive følger har været et intensiveret samarbejde politi og festarrangører imellem.

19 På restaurationsområdet I Holstebro udarbejdede restauratørforeningen i samarbejde med Trygt Natteliv en fælles politik vedrørende stoffer. Når det gælder politik for serveringspersonalets omgang med alkohol i arbejdstiden er politikkerne derimod udarbejdet på de enkelte arbejdspladser. Nogle har nultolerance, mens andre tillader alkoholindtagelse i begrænset omfang. Når det gælder dørmænd, er der nultolerance over for alkohol i arbejdstiden. I Herning har diskoteksejer udarbejdet en alkohol- og stofpolitik for de ansatte. Politikken involverer både de personalemæssige perspektiver vedrørende alkoholindtagelse i arbejdstiden, men også regler i forbindelse med udskænkning til gæster. Til inspiration for områdets øvrige restaurationer har diskoteksejeren tillige udarbejdet en guide for udvikling af politik. Eksempler vedrørende alkohol- og stofpolitikker Eksempel på guide til alkohol- og stofpolitik inden for restaurationsområdet Guide udarbejdet med restaura tionsbranchen i tankerne En rusmiddelpolitik bør opdeles i følgende punkter: Formål Uddyb hvorfor denne rusmiddelpolitik er vigtig og for hvem den er gældende Er der forskellige politikker for forskellige personalegrupper skal dette specificeres Indhold, afgrænsninger og sanktioner Definer rusmiddel og klargør politikken for de to kategorier alkohol og euforiserende stoffer Uddyb her de gældende regler for alkohol på arbejdspladsen Gør det klart og tydeligt om og i hvilke situationer det er i orden at drikke Specificer begrebet at drikke evt. ved mængde eller typer af alkohol Klargør hvilke sanktioner der er ved brud på de gældende regler Ved forskellige sanktionsformer bør de uddybes og klargøres ved hvilke forhold de træder i kraft Uddyb sanktionerne og de videre muligheder for hjælp og vejledning For hvem er rusmiddelpolitikken gældende og på hvilke tidspunkter Hvis politikken kan variere afhængig af arbejdstid, sted, og personalegruppe skal dette udspecificeres Er der forskellige sanktioner i henhold til ovenstående skal dette ligeledes uddybes. Det tilrådes at rusmiddelpolitikken formuleres så klart og entydigt som muligt samt at denne rusmiddelpolitik ses som et forebyggelsesværktøj frem for et trusselsredskab. Udarbejdet af Bosse, Trygt Natteliv-koordinator for Restauratørforeningen Herning af

20 Eksempel på en alkohol- og stofpolitik Campus Bornholms alkohol- og rusmiddelpolitik 18 Overordnet politik På Campus Bornholm tager vi ansvar for hinanden. Vi forventer derfor, at alle, der har deres gang på Campus, viser omsorg og griber ind i tilfælde af problemer med rusmidler eller får kendskab til at andre har problemer med rusmidler. Brug af ulovlige rusmidler er ikke accepteret, og det er ikke accepteret at møde påvirket eller at indtage rusmidler på Campus. Hvis du har kendskab til en kammerat med et rusmiddelproblem, kan du: - Tale med vedkommende - Tage kontakt til forældre til personer der er under 18 år - Tage kontakt til studievejleder, lærer eller rektor - Opfordre den pågældende til selv at tage kontakt til en ansat som vedkommende har tillid til Overtrædelse af forbuddet mod rusmidler vil medføre bortvisning fra Campus og kan få konsekvenser for fortsat deltagelse i undervisning. Regler for alkohol/rusmidler i forbindelse med undervisningstiden Det er ikke tilladt at indtage eller være påvirket af alkohol i undervisningstiden. Det gælder også uden for skolens område i undervisningstiden samt ved arrangementer i forbindelse med undervisningen. Det er f.eks. idrætsdage, introture, ekskursioner, studieture og faglige arrangementer samt sidste skoledag. Det er ikke tilladt at indtage eller være påvirket af rusmidler i undervisningstiden under nogle omstændigheder. Overtrædelse af reglerne medfører øjeblikkelig bortvisning fra undervisningen/skolen. Regler for alkohol/rusmidler uden for undervisnings tiden Fredagscafé & skolefester Ved fredagscafé og skolefester kan der ud over alkoholfrie drikke, kun købes drikkevarer med samme alkoholprocent som øl og vin. Principperne for ansvarlig udskænkning er gældende ved fredagscafé og fester. Elever der optræder beruset og/eller er til gene for arrangementet bortvises, og der kan idømmes en karantæne. Ekskursioner, studieture og udvekslingsrejser Udenfor den fastlagte undervisningstid, kan det accepteres, at deltagerne indtager alkohol i mindre mængder. Det er ikke accepteret at optræde beruset, og deltagerne skal møde rettidigt op til alle arrangementer. Det er ikke tilladt at medbringe alkohol på rejsen eller på værelserne. Rejselærerne udarbejder et regelsæt for hver studierejse, hvoraf det bl.a. fremgår, hvornår eleverne senest skal være på hotellet hver aften (f.eks. kl. 24) samt definerer, hvad der betragtes som undervisningstid, og hvad der er elevernes fritid. Et eksempel på et sådant regelsæt er vedhæftet. På udvekslingsrejser er det tilladt at indtage alkohol udenfor den fastlagte undervisningstid under hensyntagen til de begrænsninger, som værtsfamilien, værtsskolen og værtslandets kultur sætter. Enhver form for besiddelse eller indtagelse af euforiserende stoffer medfører øjeblikkelig hjemsendelse for egen regning. Overtrædelse af reglerne om indtagelse af alkohol medfører hjemsendelse for egen regning. Regelsættet for studierejsen beskriver proceduren for en sådan hjemsendelse, herunder hvordan skolens ledelse og forældrene informeres. Campus Bornholm, marts 2011 Eksempel på regelsæt London-turen 1. Jeg vil møde til tiden og i præsentabel stand til alle de obligatoriske arrangementer på turen. Præsentabel stand dækker fysisk tilstand, påklædning og opførsel. 2. Jeg vil møde op til alle aftaler 3. Jeg vil rette mig efter beskeder, såvel fra guider, hotellets personale som fra lærerne. 4. Jeg vil aldrig gå alene i London (altid mindst 2 sammen) 5. Jeg vil ikke indtage alkohol i undervisningstiden 6. Jeg vil ikke indtage alkohol på hotelværelset 7. Jeg vil ikke indtage euforiserende stoffer på hele studieturen 8. Jeg vil holde orden på hotelværelset 9. Jeg vil ikke larme på hotelværelset, og i det hele taget ikke give anledning til klager fra de lokale beboere eller hotellets personale. 10. Jeg vil være hjemme på hotellet senest kl Overtrædelse af ovennævnte vil resultere i sanktioner af forskellig art, afhængig af forseelsens karakter i værste fald hjemsendelse for egen regning. Rejselærere afgør i hvert enkelt tilfælde hvilken sanktion, der træder i kraft. Med min underskrift bekræfter jeg, at jeg er bekendt med og vil efterleve ovennævnte. Jeg bekræfter endvidere at jeg er bekendt med Campus Bornholms alkohol og rusmiddelpolitik, som jeg har fået udleveret Dato: Navn: Underskrift

21 Kurser og uddannelse Id-kort I modellen indgår, at samarbejdsforum i fællesskab vurderer behovet for uddannelse, fx til personale på udskænkningssteder. Cirka halvdelen af samarbejdsforaene har gennemført kurser for restaurationspersonale. Indhold i kurserne: Principper for ansvarlig udskænkning af alkohol Implementering af holdning og politikker på udskænkningsstedet Tegn og symptomer på forbrug af stoffer og overforbrug af alkohol Konflikthåndtering Dørmandskursus. Antallet af kursusdeltagere i kommunerne har ligget mellem 20 og 150. Flere kurser afholdes løbende efter behov i de større byer. Fra restauratørside er det fremhævet, at det specielt er konflikthåndtering, der er et helt centralt tema for uddannelse af personalet. Møde for restauratørerne og deres personale Restauratørerne havde på et netværksmøde givet udtryk for, at de gerne sammen med deres personale ville vide mere om tegn og symptomer vedr. alkohol og stoffer. Til dette kontaktede vi Aarhus Universitetshospitals skadestue og fik to skadestuesygeplejersker til at holde oplæg. De fortalte også om, hvornår man skal være bekymret for et rusmiddelforbrug og kontakte skadestuen. Id-kort til unge over 16 år blev indført i forbindelse med indførelsen af 16-års-aldersgrænsen for køb af alkohol i detailhandlen. Aldersgrænsen er 18 år for udskænkning af alkohol til unge på restaurationer. Kommunerne har pligt til at udstede kortet efter anmodning fra den unge, og prisen er typisk 150 kr., som betales af den unge. Som led i Ansvarlig udskænkning kan man overveje at udstede gratis id-kort til unge over 16 år. I Holstebro udstedes gratis id-kort til unge, og der er voksende interesse for at få kortet. På Bornholm er det en målsætning i den alkoholpolitiske handleplan, at id-kortet skal bruges som alderslegitimation på samtlige restaurationer. Det er erfaringen, at de unge gerne vil have kortet. Detailhandlen har gode erfaringer med at spørge til id-kort i forbindelse med salg af alkohol til unge. De positive erfaringer har samarbejdsforum formidlet videre til restauratørerne, som forhåbentlig kan blive inspireret til også at efterlyse kortet hos deres gæster. Aarhus Kommunes Misbrugscenter orienterede om brug af stoffer og misbrug, og medarbejdere fra Østjyllands Politis specialpatrulje fortalte om deres patruljering i nattelivet og tilsyn på restaurationerne. En af restauratørerne i netværket gav husly til arrangementet, der havde ca. 100 deltagere. 19

22 Samarbejde vedr. de unge Det er væsentligt, at de unge løbende inddrages direkte eller indirekte i arbejdet med at skabe et trygt natteliv. Workshops og ungdomsråd I Stevns har man etableret et ungdomsråd efter inspiration fra forældre. Det er tanken, at ungdomsrådet blandt andet skal forholde sig til, hvorledes man kan arbejde med at sikre et trygt natteliv for unge. Vi inviterede de unge med til workshops Jeg har børn, der er på vej ind i den alder, hvor de begynder at drikke alkohol. Jeg interesserer mig for, hvad der foregår lokalt, og mødte derfor op til opstartsmødet om Ansvarlig udskænkning og meldte mig til samarbejdsforum. Her diskuterede vi på de første par møder, hvad vi kunne gøre i forhold til de unge. Det blev til sidst lidt pudsigt, at vi talte om de unge uden at involvere dem. Her opstod ideen til ungdomsrådet. Vi inviterede herefter unge ind fra skolerne til workshops, hvor vi diskuterede ideen med dem. Det, der trickede os, var, at de unge var superengagerede, disciplinerede og arbejdsomme. Herefter lavede samarbejdsforum et forslag til et ungdomsråd, der nu er vedtaget politisk. (Forældrerepræsentant i samarbejdsforum Samarbejde på tværs af kommune- og politigrænser Unge er mobile og fester på tværs af klasser og kommunegrænser. For at skabe tryggere rammer for unge, der pendler til feststeder i nabokommuner, kan det være relevant at samarbejde på tværs af kommune- og politigrænser om etablering af Ansvarlig udskænkning. Samarbejdet kan give inspiration og stordriftsfordele, fx i forbindelse med afholdelse af kurser, opstartsmøder og udarbejdelse af restaurationsplaner. Det er vigtigt, at kommuner har samme lukketider De unge er jo meget mobile, så det er vigtigt, at alle kommuner arbejder frem mod samme lukketider. Politiet er med til at sikre de samme lukketider i kommunerne, fordi de jo sidder i bevillingsnævnene rundt omkring (SSP-konsulent) Temadage Et par kommuner har gennemført alkoholkampagner på uddannelsesstederne eller afholdt temadage om alkohol og Ansvarlig udskænkning som resultat af drøftelser i samarbejdsforum. Samarbejde med SSP-konsulenter Samarbejdet med de unge foregår også typisk gennem SSP-konsulenterne. SSP-konsulenterne er ofte medlemmer af i samarbejdsforum, og kan derigennem inddrage de unge. 20

23 Opsummering: Hvor langt er man kommet? Evalueringen viser, at det er realistisk at arbejde med Ansvarlig udskænkning i kommunen ud fra Sundhedsstyrelsens model, og at kommunerne over en toårig periode kan udvikle Ansvarlig udskænkning lokalt og forankre indsatsen fremover. Hvilke konkrete ændringer, arbejdet med Ansvarlig udskænkning har medført i den daglige praksis, kan ses på næste side. Her opsummeres resultater på det organisatoriske og politiske plan. Resultater Alle kommuner har oprettet et samarbejdsforum Aktører i Ansvarlig udskænkning har fået større kendskab til hinanden. Der er etableret et godt samarbejde aktørerne imellem. Mange finder, at det har styrket deres arbejde. Der er skabt grundlag for, at samarbejdet med restauratørerne kan udbygges yderligere, således at flere restauratører bliver aktive i samarbejdsforum. Ingen kommuner har lagt opgaven med bevillinger ind i samarbejdsforum. De fleste kommuner har et bevillingsnævn. Undtagen et, har alle lokalprojekter vedtaget eller er på vej til at vedtage restaurationsplaner og plan for lejlighedstilladelser med et alkohol- og stofforebyggende sigte. Der er etableret kursusvirksomhed for restaurationspersonale i de kommuner, hvor dette er relevant. Politiet har indskrevet deres deltagelse i samarbejdsforum i deres generelle samarbejdsaftale med en kommune. Restauratører har dannet kollegiale netværk. Restauratørerne har i en kommune organiseret sig i en restauratørforening. Nogle restauratører har udarbejdet alkohol- og stofpolitik for egen virksomhed. Nogle uddannelsesinstitutioner har vedtaget alkohol- og stofpolitik, andre er på vej. I Holbæk har uddannelsesinstitutionerne lavet fælles proces mod at udvikle alkoholpolitikker og praksis på området. En kommune har nedsat et ungdomsråd for mere systematisk og direkte inddragelse af unge omkring alkohol- og stofområdet. Ansvarlig udskænkning er således et godt eksempel på, hvorledes kommunen kan styrke den alkoholforebyggende indsats gennem lokalt samarbejde og uden større forbrug af ressourcer. 21

EVALUERING ANSVARLIG UDSKÆNKNING

EVALUERING ANSVARLIG UDSKÆNKNING EVALUERING ANSVARLIG UDSKÆNKNING 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik 2011 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af COWI A/S Evaluering Ansvarlig udskænkning 9 lokalområders samarbejde om

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

Ansvarlig udskænkning

Ansvarlig udskænkning Ansvarlig udskænkning 2009 Ansvarlig udskænkning Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2009 1. udgave, 1. oplag. 2009 ISBN (trykt version): 978-87-7676-972-7 ISBN (elektronisk version): 978-87-7676-973-4

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD

FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD TIL ARRANGØRER OMKRING UDSKÆNKNING AF ALKOHOL INDHOLDSFORTEGNELSE & FORORD Indholdsfortegnelse & Forord... side 2 Om Fester - for og med unge... side 3 Definitioner

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler Erhvervsuddannelserne UCH Studie- og ordensregler UCH - et godt sted at være Vores skole skal være et godt sted at være og et godt sted at lære derudover skal det være et sted,

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds

Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev Fanø Kommune Indholdsfortegnelse Side 2 1. FORORD... 3 1.1.

Læs mere

SVENDBORG GYMNASIUM & HF

SVENDBORG GYMNASIUM & HF Studie og ordensregler Svendborg Gymnasium & HF A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborggym.dk svendborg-gym.dk Ordensregler Holdningen, der ligger til grund for regelsættet

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

- Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år

- Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år UNGES FESTMILJØ - Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år Kommunerne i Syd- og Sønderjylland Forord I 2009 besluttede Kredsrådet i Syd- og Sønderjylland at nedsætte en arbejdsgruppe

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen.

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen. EUC Sjællands misbrugspolitik August 2013 Udarbejdet af EUC Sjællands studievejledergruppe Misbrugspolitik Formål: Det er skolens formål med misbrugspolitikken at have en klar holdning til alkoholeller

Læs mere

Alkoholpolitik. Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket. Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013

Alkoholpolitik. Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket. Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013 Alkoholpolitik Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Borgerrettede initiativer... 4 Gravide og børnefamilier...

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

kommunale eksempler alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats

kommunale eksempler alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats kommunale eksempler alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats 2012 Kommunale eksempler Alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Standardvilkår til alkoholbevillinger

Standardvilkår til alkoholbevillinger September 2011 Efter en drøftelse i bevillingsnævnene er der udarbejdet følgende vejledende Standardvilkår til alkoholbevillinger som herefter følges i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Der kan til alkoholbevillinger

Læs mere

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse Campus Bornholms studie- og ordensregler... 1 Formålet med regelsættet... 2 Almindelige ordensregler... 2 Bygninger,

Læs mere

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014. Herning Byråd. En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014. Herning Byråd. En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Herning Byråd Januar 2011 ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014 En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune Forord fra Forebyggelsesudvalget Kære alle Denne

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler for HHX og HTX på Erhvervsgymnasiet Grindsted Udarbejdet august 2014 på baggrund af BEK nr. 1222 af 4.12.2006 Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Studie- og ordensregler på Gefion Gymnasium pr. 1. august 2015

Studie- og ordensregler på Gefion Gymnasium pr. 1. august 2015 Studie- og ordensregler på Gefion Gymnasium pr. 1. august 2015 Studie- og ordensreglerne er skolens adfærdsregler. Reglerne gælder for elever på Gefion Gymnasium i skoletiden og kan desuden bringes i anvendelse,

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

STATUS- OG STRATEGINOTAT

STATUS- OG STRATEGINOTAT STATUS- OG STRATEGINOTAT SSP-samarbejdet i Viborg Kommune JANUAR 2014 INDLEDNING SSP-samarbejdet i Viborg Kommune tager sit afsæt i det brede generelle forebyggende arbejde i forhold til risikoadfærd blandt

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

Unge, Alkohol og Stoffer

Unge, Alkohol og Stoffer Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN Kære alle Man siger, at 90-95 procent af den voksne danske befolkning indtager alkohol mere eller mindre regelmæssigt, så det er jo ikke så mærkeligt, at det er så stor en del

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Restaurationsplan. Syd- og Sønderjylland. Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder. Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland

Restaurationsplan. Syd- og Sønderjylland. Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder. Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland Restaurationsplan 1 Syd- og Sønderjylland Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 1. Forord 2 2. Restaurationsplanens formål 3 3. Restaurationsplanens

Læs mere

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Visioner...

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur

Læs mere

Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge

Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge Odinsvej 19, 2.sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 43 44 88 88 Telefax +45 33 43 01 39 E-mail dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Handelsgymnasiet Studie- og ordensreglerne er fastlagt i henhold til gældende lov og bekendtgørelse om hhx. De konkrete

Læs mere

Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune

Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse Side Formålet med planen...3 Næringsbrev...3 Bevillingsnævnet...3 Hvem kan få alkoholbevilling:...4 Midlertidig

Læs mere

Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler.

Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler. Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler. (Vedtaget december 2008, redigeret september 2009) Gennem ordens- og studieregler vil vi gerne sikre at vi kan nå de mål og de værdier der er formuleret i skolens

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Vi forebygger kriminalitet

Vi forebygger kriminalitet et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Vejledning om alkoholbevillinger 00.01.00-A23-18-10 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 1. Baggrund for udarbejdelse af en restaurationsplan

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Studie- og ordensregler HTX

Studie- og ordensregler HTX Studie- og ordensregler HTX Indhold Studie- og ordensregler på HANSENBERG Studie- og ordensregler på HANSENBERG...3 Særlige regler for HANSENBERG GYMNASIUM... 4 Fremmøde/fravær... 4 Skriftlige opgaveafleveringer...

Læs mere

Formålet med handleplanen har været at få skabt en koordinerende indsats på rusmiddelområdet for derved at sikre en struktureret og sammenhængende

Formålet med handleplanen har været at få skabt en koordinerende indsats på rusmiddelområdet for derved at sikre en struktureret og sammenhængende Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, 2009 Indledning: Med afsæt i rusmiddelundersøgelsen fra 2004, der havde til formål dokumentere det aktuelle forbrug af rusmidler blandt

Læs mere

Studie- og ordensregler for Tørring Gymnasium

Studie- og ordensregler for Tørring Gymnasium Studie- og ordensregler for Tørring Gymnasium Udgangspunktet for skolens studie- og ordensregler er undervisningsministeriets Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser (BEK

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Studie- og ordensregler på VGHF pr. 01.08.2012

Studie- og ordensregler på VGHF pr. 01.08.2012 Studie- og ordensregler på VGHF pr. 01.08.2012 Følgende regler gælder, hvor intet andet er nævnt, for alle skolens elever: 1. Regler for almindelig orden og samvær Skolens arbejdsmæssige og sociale fællesskab

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Herunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning

Herunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning TEMA/MÅLSÆTNING TIL OPFYLDELSE AF HANDLEPLAN I Søhus Stige Lumby har vi valgt at arbejde med to målsætninger indeholdende social inklusion omkring partnerskabsaftaler i forældregrupper, og rusmidler. Målsætning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

EVALUERING ALKOHOLFOREBYGGELSE I KOMMUNEN 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats

EVALUERING ALKOHOLFOREBYGGELSE I KOMMUNEN 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats EVALUERING ALKOHOLFOREBYGGELSE I KOMMUNEN 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats 2012 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af COWI A/S Evaluering. Alkoholforebyggelse i kommunen 20

Læs mere

FÆLLES RUSMIDDELSTRATEGI. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

FÆLLES RUSMIDDELSTRATEGI. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner FÆLLES RUSMIDDELSTRATEGI i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner INDHOLD Indledning...s. 03 Mission/Formål/Målgruppe...s. 04 Fælles ramme for forebyggelse af rusmidler...s. 06 Hjælpende/rådgivende indsats...s.

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Studie- og ordensregler på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus

Studie- og ordensregler på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus Studie- og ordensregler på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 12.9.2012 Skolens studie- og ordensregler er efter høring af bestyrelse, elevråd og pædagogisk råd fastsat

Læs mere

Alkoholreklamenævnet. Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer

Alkoholreklamenævnet. Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer Alkoholreklamenævnet Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer Alle har krav på ansvarlig markedsføring Producenter, erhvervsdrivende, forbrugere og myndigheder er enige om, at markedsføringen

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere