INSPIRATIONSHÆFTE ANSVARLIG UDSKÆNKNING. 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSHÆFTE ANSVARLIG UDSKÆNKNING. 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik"

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE ANSVARLIG UDSKÆNKNING 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik 2011

2 Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik Sundhedsstyrelsen, Borgerrettet Forebyggelse, udgave, 1 oplag Elektronisk ISBN Trykt ISBN Manuskript: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Faglig redaktion: Mia Fischerman. Sundhedsstyrelsen Ekstern arbejdsgruppe: Svend Ebbesen, Holstebro Kommune Steen Møller Bach, Esbjerg Kommune Kaj Frost, Odense Kommune Maria Bislev, Det Kriminalpræventive Råd Jan Andersen, Østjyllands Politi Martin Jørgensen, Dansk Erhverv Gry Asnæs, Asnæs & Vangstrup Advice Ronnie Hansen, Musikspillestedet Vega. Grafisk tilrettelæggelse og vignetter: Michala Clante Bendixen, Fotos: Side 20-21: Sundhedsstyrelsen, alle andre Colourbox Royaltyfree Tryk: Rosendahls-Schultzgrafisk Publikationen kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Publikationen kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Rosendahls-Schultz Distribution. Tlf , Pris: Publikationen er gratis, dog betales porto og ekspeditionsgebyr

3 Forord Denne publikation samler de bedste ideer fra 9 kommuner, som har arbejdet med metoden Ansvarlig udskænkning. Metoden er udviklet af Sundhedsstyrelsen med sparring fra en ekstern arbejdsgruppe. Metoden bygger på danske og svenske erfaringer. Dette hæfte bygger på evalueringen af de 9 lokalområders arbejde. Ansvarlig udskænkning sikrer, at alkoholbevillinger og lejlighedstilladelser bliver en del af kommunens samlede indsats for at forebygge alkohol- og stofproblemer. Det vigtige er, at de mange aktører, der skaber rammerne for unges natteliv arbejder sammen om opgaverne, samtidig med at både ønsker om et godt erhvervsliv og forventninger om et trygt natteliv tilgodeses. De lokale samarbejdspartnere er kommune, politi, restauratører og uddannelsesinstitutioner. Men også forældre, detailhandel og taxa har deltaget. Samarbejde på tværs med aktører langt uden for kommunens og sundhedsvæsenets grænser kan betale sig. Og det kan lade sig gøre, at fællesskabet tager ansvar og indgår aktivt i at sikre de unge et trygt natteliv. Kreativiteten er stor. Der bakkes op om at sikre alkohol- og stofforebyggende perspektiver inden for politiets tilsyns- og kontrolopgaver, i kommunens bevillingsarbejde samt i de alkohol- og stofpolitikker, som fx uddannelsesinstitutioner udarbejder. Fremrykning af lukketider for restaurationer, ændret gadebelysning er andre eksempler på ændret praksis. Vi håber med dette hæfte at inspirere og anspore andre kommuner og deres samarbejdspartnere til at bruge metoden ansvarlig udskænkning. Sundhedsstyrelsen ønsker at takke både den eksterne arbejdsgruppe, som har bidraget til Ansvarlig udskænkning, for god og vigtig sparring og ikke mindst takke for god opbakning fra de involverede kommuner. Jette Jul Bruun, Enhedschef Borgerrettet Forebyggelse Sundhedsstyrelsen December 2011

4 Indhold Forord Indledning Kom godt fra start Samarbejdsforum Bevillingsnævn Restaurationsplan og plan for lejlighedstilladelser Politiets tilsyn og kontrol Fælles platform Fælles aftaler Alkohol- og stofpolitik Kurser og uddannelse Id-kort Samarbejde vedr. de unge Opsummering: Hvor langt er man kommet? Opsummering: Hvilke ændringer er der sket i praksis? Referencer

5 Indledning Målet med at indføre metoden Ansvarlig udskænkning er et trygt natteliv med fornuftige rammer for de unges færden. Midlerne er samarbejde, dialog, fælles mål og aftaler, uddannelse samt kontrol. En vigtig del af metoden er, at kommunen etablerer et samarbejde om bevillings-/lejlighedstilladelses-opgaven, der involverer de mange aktører og forskellige interesser på området. Selv om der er forskellige interesser blandt aktørerne, er der også et fælles udgangspunkt i ønsket om at kombinere et trygt natteliv med et godt erhvervs liv i lokalområdet. Relevante aktører i samarbejdet er kommune, politi, restauratører, uddannelsesinstitutioner og de unge. Men mange andre aktører kan være relevante at inddrage afhængigt af de lokale forhold. Metoden Ansvarlig udskænkning indeholder en nøje beskrevet opgave- og ansvarsfordeling. Kommunen opfordres til at: etablere og drive en samarbejdsgruppe med de relevante aktører beslutte hvorvidt bevillingsopgaven lægges ind i samarbejdsgruppen eller fortsat skal varetages i bevillingsinstans/-bevillingsnævn varetage opgaven med at udstede bevillinger med et alkohol- og stofforebyggende sigte udarbejde en samlet restaurationsplan med alkoholog stofforebyggende perspektiver invitere lokalområdets restauratører til et årligt dialogmøde. Politiet opfordres til at: udarbejde en samlet plan for lejlighedstilladelser med alkohol- og stofforebyggende perspektiver varetage opgaven med at udstede lejlighedstilladelser med alkohol- og stofforebyggende perspektiver varetage tilsyns- og kontrolopgaven med alkohol- og stofforebyggende perspektiver. Samarbejdets opgaver er at: etablere en fælles platform med fælles faglig viden og viden om lokalforhold indgå fælles aftaler, fx om at undgå hård udskænkning og aggressiv markedsføring give inspiration til restaurationsplan og plan for lejlighedstilladelser vurdere behovet for og gennemføre kurser fx til restaurationspersonale samarbejde om politiets tilsyns- og kontrolopgave sikre klare rammer for arbejdet gennem udarbejdelse af lokale alkohol- og stofpolitikker, fx ved kommunen, ved udskænkningssteder og ved uddannelsesinstitutioner samarbejde med de unge afprøve samarbejde om 16+ id-kort følge op på initiativer. Ni kommuner har i perioden arbejdet med Ansvarlig udskænkning. De ni kommuner er Bornholm, Faxe, Herning, Holbæk, Holstebro, Kalundborg, Sorø, Stevns og Århus. Kommunerne Holstebro og Århus havde i forvejen arbejdet med Ansvarlig udskænkning i beslægtede projekter: Byens Natteliv helt sikkert fra 2008 og Trygt Natteliv fra

6 Kom godt fra start De 9 modelkommuner har grebet samarbejdet om Ansvarligt udskænkning forskelligt an. I de næste kapitler beskrives de bedste ideer og erfaringer med samarbejdet. I alle modelkommuner har der været arbejdet med alkoholområdet gennem længere tid, og man har blandt andet udarbejdet en alkoholpolitik. Dette er sket som led i Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunerne. Der har derfor været en fælles forståelse af, hvad kommunen kan gøre på alkoholområdet. Alle kommunerne deltog i inspirationsmødet om Ansvarlig udskænkning, som Sundhedsstyrelsen afholdt. Efterfølgende har man i alle kommuner: udpeget en tovholder etableret en samarbejdsgruppe afholdt et opstartmøde. Processen med at etablere et godt samarbejde om Ansvarlig udskænkning starter med, at kommunen skal beslutte sammensætningen af samarbejdsgruppen og afgøre, hvordan opgaverne med at udstede bevillinger og lejlighedstilladelser skal organiseres om opgaverne evt. skal løses i samarbejdsgruppen. Tro på projektet Som udgangspunkt havde nogle politikere beskedne forventninger til, at et samarbejde med lokalområdets restauratører, uddannelsesinstitutioner m.fl. kunne komme til at fungere: Var der overhovedet interesse blandt disse aktører for at ændre rammerne for alkoholudskænkning? Men skepsis blev vendt til positive forventninger, da overraskende mange ville deltage. Jeg blev positivt overrasket Jeg var skeptisk på forhånd. Kommer der noget ud af det? Men min holdning har ændret sig. Restauratørerne mødte op. Opstartmødet var velbesøgt. Jeg blev meget positivt overrasket. (Borgmester) Hold et opstartmøde Kommunerne peger på, at det er afgørende at få nøgleaktørerne med fra starten, så der hurtigt kan etableres grundlag for en dialog om, hvordan man kan skabe et tryggere festmiljø i kommunen. Kommunerne indledte processen med at afholde et opstartsmøde om Ansvarlig udskænkning, hvor modellen blev præsenteret, problemer og ideer blev drøftet og opgaver fordelt. To modeller for opstartmøde Der var to modeller for opstartmøde: et offentligt møde med en bred deltagerkreds, og et mindre møde med færre og på forhånd udpegede deltagere. Offentlige opstartsmøder I Faxe og Stevns valgte man at holde et fælles, offent lig opstartsmøde. Man udsendte mere end 400 invitationer til bevillings havere, foreninger, ungdomsuddannelser, salgssteder, der sælger alkohol, forsamlingshuse, taxavognmænd, natteravne og alle andre, der er involverede i salg af alkohol, natteliv og fest. Mødet blev endvidere annonceret og forhåndsomtalt i den lokale presse. På mødet meldte flere forældre sig til at deltage i samarbejdsforum. Der var et overraskende stort fremmøde omkring 75 mødedeltagere med en god debat og efterfølgende opbakning til det videre arbejde. Fordelen ved de offentlige opstartsmøder er mange deltagere og dermed fokus på alkoholforebyggelse hos en bred kreds af aktører. Det åbner samtidig mulighed for en bredere deltagerkreds i det samarbejdsforum, som efterfølgende nedsættes. Fx melder en forældre repræsentant sig til samarbejdsforum. Herudover skaber den inddragende facon genhør i pressen. Denne type møde forudsætter en del kommunale ressourcer. 4

7 Opstartsmøde for udpegede deltagere På Bornholm afholdt man møde for udpegede med lemmer med cirka 20 deltagere fra kommunen, politiet, restauratører, HORESTA, detail handel, Bornholms almene Gymnasium og Bornholms Erhvervsskole samt politiske udvalgsmedlemmer fra socialudvalget og børne-skoleudvalget. Mødet viste bred interesse fra alle sider for at indgå i et samarbejde og for et lokalt uddannelsestilbud om Ansvarlig udskænkning. Fordelen ved opstartsmøder for udpegede deltagere er, at kommunen kan sikre et overskueligt og fleksibelt dialogforum helt fra begyndelsen uden brug af ret mange ressourcer. Til gengæld skabes der ikke i samme grad offentlig opmærksomhed om alkoholproblematikken som ved de store offentlige møder. I opstartsmøderne deltog kommunale medarbejdere, politi, politikere, bevillingshavere, repræsentanter fra ungdomsuddannelser og forskellige former for ungdomsklubber og foreninger. I flere kommuner deltog borgmestrene i møderne, hvilket vidner om en høj politisk prioritering af projektet. Skab faste rammer for samarbejdet Samarbejdet om Ansvarlig udskænkning bliver mere stabilt og mindre sårbart over for person-udskiftninger ol. hvis det forankres i faste aftaler, og der sikres jævnlig mødeaktivitet Samarbejdet er forankret i vores aftaler Samarbejdet her i kommunen har nu kørt i mange år, og det er anerkendt på alle niveauer. Samarbejdet er fx indskrevet direkte i politiets samarbejdsaftale med kommunen. Det giver tyngde og en blåstempling. (Repræsentant fra politiet) Der vil ofte være behov for, at kommunens samarbejdsgruppe mødes 2-4 gange årligt. Oftere i starten, og sjældnere når samarbejdet går ind i en driftsfase. Sørg for fremdrift Selv om samarbejdet kommer godt fra start, er det vigtigt fortsat at have fokus på fremdrift og nye initiativer. Ellers er der risiko for, at det hele går i stå Samarbejdet skal vedligeholdes Samarbejdet er i drift, men det skal hele tiden vedligeholdes og udbygges. Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi er nødt til at komme med noget nyt til restauratø rerne en gang imellem. Vi kan fx give dem goodwill i pressen, hvis de deltager i kurser eller særlige præventive indsatser. (Repræsentant fra politiet) 5

8 Samarbejdsforum Alle kommuner har nedsat et samarbejdsforum til at varetage arbejdet med Ansvarlig udskænkning, herunder give input til planer for bevillinger og lejlighedstilladelser. Erfaringer fra samarbejdsfora Der bør afsættes god tid til, at deltagerne i samarbejdsforum kan udveksle viden, erfaringer og synspunkter med henblik på at nå frem til et fælles grundlag. Det er vigtigt at sikre tæt sammenhæng mellem arbejdet i samarbejdsforum og bevillingsnævnet, således at tildeling af bevillinger kan ske ud fra tankegangen bag Ansvarlig udskænkning. Det kan fx ske ved, at repræsentanter for bevillingsnævnet indgår i sam arbejdsforum. Der bør afsættes ressourcer til at sikre betjening af samarbejdsforum og til at understøtte de initiativer, som samarbejdsforum sætter i værk. Deltagere fra kommune, politi, restauratører og uddannelsesinstitutioner I de fleste kommuner er de kommunale repræsentanter i samarbejdsforum udover tovholderen repræsentanter fra områderne SSP, sundhed og omsorg, børn og unge og lidt mindre hyppigt områderne social, kultur og fritid. Politiet er repræsenteret i alle samarbejdsfora. Restauratører og uddannelsesinstitutioner indgår i de fleste samarbejdsfora. Endvidere er der afhængigt af lokale forhold forskellige andre repræsentanter typisk fra bevillingsnævn, transportfirmaer og politikere. I et par kommuner har der også indgået repræsentanter fra dørmændene i samarbejdsforum. En kommune har desuden en engageret forælder med i samarbejdsgruppen, en anden har en repræsentant for detailhandelen. De eksterne samarbejdspartnere udtrykker generel tilfredshed med at indgå i samarbejdsforum og peger på, at det i mange tilfælde har styrket deres arbejde. Det styrker det forebyggende arbejde, at der opbygges personlige relationer, som gør det lettere at tage kontakt til hinanden og samarbejde. Styrker det forebyggende arbejde At deltage i et samarbejdsforum og danne tværfaglige netværk med de øvrige styrker bevidstheden om og mandatet til at skabe gode rammer for alkoholudskænkning. En repræsentant fra en uddannelsesinstitution peger på, at det er en fordel, at der kommer pres udefra i forhold til de alkoholproblematikker, der eksisterer på uddannelsesinstitutionerne. Gør det lettere at tage kontakt Aktørernes personlige kendskab til hinanden i samarbejdsgruppen gør det lettere at tage kontakt, når der er brug for det i festmiljøet. Det giver tryghed, og det betyder samtidig, at der i højere grad samarbejdes på forkant af evt. problematiske episoder i festmiljøet, og at evt. uheldige samarbejdssituationer løses hurtigt. Både politi og restauratører udtrykker tilfredshed med de nære samarbejdsrelationer: Problemerne bliver løst i fred og ro Samarbejdet giver mening. Jeg har været her i politi kredsen i 21 år og kender hele området godt. Samarbejdet om Ansvarlig udskænkning har givet os gode samarbejdsrelationer til restauratørerne. Det er vigtigt at få sat ansigter på. Når først vi sidder sammen i fred og ro, er det hele meget nemmere at gøre noget ved end i de akutte situationer. Hvis der opstår problemer, skriver eller ringer restauratørerne til mig, fordi de kender mig fra samarbejdsforum, og så kan jeg for midle tingene videre til vore nattepatruljer. (Repræsentant for politiet) Vi har fået et fantastisk godt samarbejde Jeg synes, at det er et fantastisk godt samarbejde. Alene det at vi har åbnet op med mere kommunikation med kommune og politik er vigtigt. Vi har opbygget personlige relationer ( ) Selve konceptet med Ansvarlig udskænkning er ganske udmærket. (Diskoteksejer) 6

9 Medfører ændringer i bevillingspraksis Når aktørerne mødes i et samarbejdsforum opstår der mulighed for at drøfte rammer for bevillinger og lejlighedstilladelser ud fra Ansvarlig udskænkning. Det kan give inspiration fx til ændringer i politiets bevillings- og tilsynspraksis. I Bornholm vil man eksempelvis stille krav til ungdomsuddannelserne om en alkoholpolitik, når de søger om lejlighedstilladelser. Samarbejde inden for de enkelte brancher Deltagelse i samarbejdet betyder, at repræsentanter inden for de enkelte brancher indgår samarbejde. Alle uddannelsesinstitutionerne beliggende i Holbæk er således i gang med en fælles proces om at skærpe holdningerne til alkohol på uddannelsesinstitutionerne. Restauratører etablerer netværk. Således har restauratører i et lokalområde etableret en restauratørforening. Det har betydet, at man taler med kolleger, der ikke efterlever kommunens vilkår om at begrænse hård udskænkning, som kan anspore til umådeholdende alkoholindtagelse ved fx konkurrencer, aggressiv markedsføring over for unge og lignende. Der er også et eksempel på, at dørmænd har etableret et netværk. Større sammenhæng, hvis der er personsammenfald Når der er personsammenfald mellem samarbejdsforum og kommunens bevillingsinstans/-nævn, giver det mulighed for, at den forebyggende indsats bliver inddraget i restaurations- og lejlighedstilladelsesplaner samt bevillingspraksis. Flere kommuner har netop gennem personsammenfald sikret samarbejdsforum som en vigtig inspirationskilde til arbejdet i bevillingsinstansen/-nævnet og til udformningen af restaurationsplanerne. Formanden for bevillingsnævnet er også med i samarbejdsforum Vi har blandt andet haft den fordel, at formanden for bevillingsnævnet har været med i samarbejdsforum, og det har haft betydning for restaurationsplanen og bevillingerne. Man går ansøgninger igennem på en anden måde, når vi har drøftet Ansvarlig udskænkning med formanden. (SSP-konsulent, politiker og medlem af samarbejdsgruppen) 7

10 Bevillingsnævn Det er kommunen, der i samarbejde med politiet giver alkoholbevillinger og regulerer vilkårene for disse. Opgaven kan typisk være forankret i kommunens økonomiudvalg eller erhvervs- og beskæftigelsesudvalg. Politiet har tilsvarende ansvar for at udstede lejlighedstilladelser. Kommunen kan nedsætte et egentligt bevillingsnævn til at varetage denne myndighedsopgave. Nævnet kan bestå af op til seks personer, herunder politiet. De fleste kommuner havde i forvejen nedsat et bevillingsnævn. Flere af de øvrige kommuner nedsatte eller er på vej til at nedsætte et bevillingsnævn i forlængelse af projektet. Det er en stor og vigtig opgave for bevillingsnævnene at udarbejde en restaurationsplan, se næste kapitel. Bevillinger tildeles i forhold til vores mål om et trygt natteliv Jeg deltager som formand for bevillingsnævnet både i samarbejdsforum om trygt natteliv og i kommunens alkoholforebyggelsesudvalg. Hvis politiet indkalder en restauratør til kammeratlig samtale, deltager jeg også, og det vil indgå som en del af grundlaget for fornyelse af bevillingen. Restauratørerne vil meget gerne samarbejde med os. På den måde har vi ændret vores praksis i bevillingsnævnet, så vi hele tiden kan tildele bevillinger i forhold til ideerne med trygt natteliv og Ansvarlig udskænkning. (Formand for bevillingsnævn, med i samarbejdsforum) To muligheder for at organisere bevillingsopgaven I projektet blev der lagt op til, at bevillingsopgaven organisatorisk kunne løses i samarbejdsorganet eller som hidtil i et selvstændigt organ. Ingen af kommunerne lagde bevillingsopgaven ind i samarbejdsforum. Men kommunerne sikrede på forskellig vis inspiration fra og samarbejde med samarbejdsforum. Det er en god idé, hvis formanden for bevillingsnævnet er repræsenteret i samarbejdsforum. Det giver særlige muligheder for at præge bevillingspraksis. Øget samarbejde med politiet I kommunen kan man indføre som praksis, at politiet videregiver relevante tilsynsoplysninger til be villingsinstansen/-nævnet. Oplysningerne kan benyttes i forbindelse med behandlingen af bevillingsansøgninger. Vi kontakter bevillingsnævnet ved uregelmæssigheder Vi har et smidigt samarbejde med bevillingsnævnet. Det gælder fx, hvis vi støder på uhensigtsmæssigheder ikke egentlige lovovertrædelser så kan vi drøfte det med bevillingsnævnet. (Repræsentant for politiet) 8

11 Kan videreføre arbejdet fra samarbejdsforum Bevillingsnævnet kan overtage opgaverne i samarbejdsforum, hvis det ikke skønnes relevant at fortsætte med et samarbejdsforum på langt sigt. Det kan fx forekomme i små kommuner med ingen eller få uddannelsessteder og restaurationer. Bevillingsnævn og ungdomsråd overtog opgaverne Stevns har ingen uddannelsesinstitutioner og meget få restauranter og udskænkningssteder. Efter indstilling fra samarbejdsforum har kommunalbe styrelsen besluttet at oprette et bevillingsnævn, der aktivt forholder sig til bevillingsansøgninger ud fra tankegangen bag Ansvarlig udskænkning. Kommunalbestyrelsen har også besluttet at oprette et ungdomsråd med repræsentanter fra kommunens fem skoler og ungdomsorganisationer. Ungdomsrådet skal blandt andet arbejde med alkohol. Samarbejdsforum forventes fremover at blive sammenkaldt, hvis der dukker problemer eller sager op, som ikke kan behandles i bevillingsnævnet eller Ungdomsrådet. 9

12 Restaurationsplan og plan for lejlighedstilladelser I modellen indgår, at kommunens bevillingsinstans udarbejder en restaurationsplan og at politiet udarbejder en plan for lejlighedstilladelser med et alkohol- og stofforebyggende sigte. I nogle kommuner indgår planer for lejlighedstilladelser i restaurationsplanen. Andre steder er de to planer adskilte. Ved at udarbejde en samlet plan med mål og vilkår for bevillingspraksis og for lejlighedstilladelser gives der mulighed for, at de alkohol- og stofforebyggende aspekter udvikles og ses i sammenhæng, og at planerne kan gøres tydelige og synlige for de mange aktører. På den måde kan den samlede plan blive et værktøj i samarbejdet om bevillinger og lejlighedstilladelser og bidrage til at skabe og fastholde et trygt natteliv. Lokalområdets restauratører, uddannelsesinstitutioner m.fl. kan gennem deres deltagelse i samarbejdsforum sikre, at deres stemme bliver hørt og i nogle tilfælde få indflydelse på udformningen af planerne. Alle samarbejdsfora har på forskellig vis arbejdet med og givet inspiration til bevillingsinstansens/-nævnets restaurationsplaner og/eller planer for lejlighedstilladelser. To kommuner havde i forvejen restaurationsplaner. I de øvrige kommuner har Ansvarlig udskænkning sat gang i udarbejdelse af planerne. Fire kommuner har udarbejdet planerne, andre er på vej, en enkelt har endnu ikke taget stilling til evt. udarbejdelse af plan. En lignende udvikling gælder for planer for lejlighedstilladelser. 10

13 Formuleres på baggrund af input fra samarbejdsforum Ved udformningen af planer for bevillinger og lejlighedstilladelser spiller input fra samarbejdsforum en vigtig rolle. En fordel ved samarbejdsforum er den brede sammensætning af deltagerne, hvor nogle er fagfolk, der kan bidrage med erfaringer inden for det alkohol- og stofforebyggende område og andre er fx restauratører og taxachauffører, der kan bidrage til diskussionerne med deres førstehåndskendskab til festmiljøets vilkår og problemområder. Planen angiver vilkår for fornyelse af bevillinger En restaurationsplan kan indeholde tidsramme for bevillinger. En kommune har eksempelvis ønsket en tæt opfølgning på bevillinger i områder af byen med tætte festmiljøer. Bevillingerne skal fornyes hvert andet år Vores natteliv er primært i midtbyen, og her skal bevillingerne fornyes hvert andet år, så denne bestemmelse vil snart være et vilkår for alle. (Formand for bevillingsnævn, med i samarbejdsforum) Vi ved, hvad der sker Vi kan fortælle, hvad der sker ude i nattelivet, og vi har blandt andet fået sat fokus på at rykke lukke tider frem. Langsomt er vi på vej mod at rykke lukke tiden frem fra kl. 4 til kl. 2. (SSP-konsulent) Samarbejdsforum kan således være en vigtig inspirator til arbejdet i bevillingsnævnene og til udformningen af planer for bevillinger og lejlighedstilladelser. Restaurationsplanen sætter rammer Når planerne med bevillinger og lejlighedstilladelser bliver formuleret med et alkohol- og stofforebyggende sigte, er det ikke længere op til den enkelte restauratør at vurdere, hvilke rammer der skal gælde for stedets alkoholudskænkning. Planerne danner et fast grundlag for aktørerne at forholde sig til. Samtidig bliver det lettere at gå i dialog med de kolleger, der overskrider rammerne. Nemmere at tale med kolleger, der laver hård udskænkning Vi har i kommunen en restaurationsplan, der lægger op til, at vi skal begrænse hård udskænkning. Den gør det nemmere at tale med kolleger, der laver hård udskænkning. Før var det politiet, der kontrollerede os, nu har vi også en slags kollegial kontrol. (Diskoteksejer) Planen kan indeholde krav om en alkoholpolitik En restaurationsplan og plan for lejlighedstilladelser kan eksempelvis indeholde krav om alkoholpolitik og ansvarlig udskænkning som betingelse for at opnå bevilling. I en kommune har man således overvejet at gøre det til et vilkår for at få kommunal støtte, at foreningen har formuleret en alkoholpolitik. Ideen er, at udskænkning af alkohol til foreningernes fester skal bygge på Ansvarlig udskænkning, og at dette kan være en forudsætning for at få støtte. Inspiration fra samarbejdsgruppen påvirker lejlighedstilladelserne Vi har set på forsamlingshusfester og lejlighedstilladelser. Her vender vi sagerne jævnligt, og vi lægger vægt på at kunne rådgive forsamlingshuse og foreninger om, hvordan de skal arrangere ungdomsfester, så de ikke overtræder loven. På samme måde arbejder vi med restaurationsplanen, hvor vi i bevillingspolitikken forsøger at føre vores alkoholpolitik ud i livet. (Formand for bevillingsnævn, med i samarbejdsforum) 11

14 Politiets tilsyn og kontrol Politiet fører tilsyn i nattelivet, fx gennem uanmeldte besøg for at kontrollere, at der ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år og til stærkt berusede gæster. Politiet kan indkalde restauratører til samtaler, hvis der sker overtrædelser af bestemmelserne. I flere samarbejdsfora har man drøftet politiets tilsynspraksis. Politiet har orienteret om, hvordan tilsynene udføres, og hvad tilsynene har givet anledning til. I nogle kommuner har man som praksis, at politiet videregiver relevante tilsynsoplysninger til bevillingsnævnet. Oplysningerne benyttes i forbindelse med behandlingen af bevillingsansøgninger. Større samarbejde giver bedre resultater Politiets deltagelse i samarbejdsforum kan få stor betydning for deres samarbejde med restauratører, fordi parterne har fået opbygget en relation, der kan bruges i det daglige arbejde. Vi er blevet medspillere i stedet for modspillere Specielt med politiet har vi fået et rigtigt samarbejde. Vi samarbejder om oplysninger. Vi mødes en gang imellem, og der er en gensidig respekt. De kørende patruljer kommer forbi, når vi åbner fredaglørdag, og vi hilser lige på betjentene og får deres direkte nummer, hvis der brug for at tilkalde dem. Det giver en tryghed. Vi har også haft politiet hernede og gennemgå vores overvågning. Hvis der har været en episode hernede, får politiet lige et usb-stik med sekvenser fra kameraerne. Så er sagerne typisk opklaret nærmest med det samme. Vi har også en ordning med, at nye betjente kommer forbi og hilser på os og ser, hvor nødudgange er. Så kender de stedet. Vi har fået politiet som en medspiller og ikke modspiller. (Diskoteksejer) Smidigt samarbejde fordi vi kender hinanden Restauratørerne ringer fx efter en travl weekend, hvor der har været en episode eller en politipatrulje, der ikke har tacklet en situation hensigtsmæssigt. Det kan vi drøfte i ro og mag. (Repræsentant for politiet) Konkrete ændringer Samarbejdet mellem politi og restauratører kan fx indeholde udveksling af oplysninger, øget patruljering i gaderne om natten, hyppigere kontrol, hjælp til opklaring af uheldige episoder i nattelivet og vejledning i sikkerhedsforanstaltninger. Det øgede samarbejde er til gavn for såvel restauratører, uddannelsesinstitutioner, politi og gæster i festmiljøet. Mere skarpe på, hvornår fester skal være lukkede Vi har haft glæde af samarbejdet i forhold til ud dannelsesinstitutionerne. Vi har sammen med uddannelsesinstitutionerne fået klarhed over, hvornår der holdes lukkede og åbne fester, hvor fremmede kan deltage. På den måde er der kommet styr på reglerne så unge under 18 år ikke kan købe alkohol ved åbne fester. Det er der sat en stopper for nu. Uddannelsesinstitutionerne er blevet meget skarpere på, hvordan festerne skal holdes, og restauratørerne finder det positivt, at vi som politi regulerer området. Det er ikke rimeligt, at helt unge kan drikke sig i hegnet til en skolefest, samtidig med at restauratørerne får bøder for at udskænke til de samme, fordi de ikke er gamle nok. (Repræsentant for politiet) 12

15 Fælles platform Et vigtigt fundament for samarbejdets virke er at der dannes en fælles platform for fælles viden om alkoholområdet, og hvad der sker lokalt. Brug tid I alle samarbejdsfora er der derfor brugt megen tid på drøftelser med henblik på at finde en fælles platform. I et interview med en repræsentant fra politiet udtrykkes vigtigheden af at arbejde i samme retning. Vi når resultater, når vi arbejder sammen Vi har rigtig gode erfaringer med Ansvarlig udskænkning. Det skyldes ikke mindst vores relationer med vores eksterne samarbejdspartnere. Vi opnår resultater, når vi arbejder i samme retning. Vi har samme indgangsvinkel som kommunen til restauratørerne. Vi har en fælles front som politi er vores udgangspunkt lovene. For kommunen er det forebyggende og sociale aspekt udgangspunktet. (Repræsentant for politiet) Brug deltagernes kompetencer For at skabe et vidensbaseret fundament at tage beslutninger på er det gavnligt at lade deltagere med forskellig faglig baggrund bidrage med oplæg fra deres fagområder. I flere samarbejdsfora har politiet fremlagt statistikker over alkoholrelaterede ulykker og voldshandlinger, og SSP-konsulenter har fortalt om forholdene blandt de unge i nattelivet. Man har også trukket på Sundhedsstyrelsens publikationer, herunder Tal på alkohol i kommunerne. Få også tilført viden udefra Oplægsholdere fra andre organisationer og med viden om alkohol- og stofområdet kan bidrage til yderligere at kvalificere drøftelser og skabe fælles platform. Oplæg fra eksterne fagfolk I Sorø, Holbæk og Kalundborg har man indledt et samarbejde med Center for Rusmiddelforskning med henblik på at få undersøgt de unges alkoholvaner og holdninger i skolerne. Undersøgelsen er brugt som oplæg til en temakonference for skolerne. I en kommune har man haft eksterne oplæg om lovgivningen, hvilket har bidraget til at skabe klarhed omkring de juridiske rammer for skolefester til glæde for skolerne, politiet og restauratørerne. Når det lykkes at skabe en fælles platform, har deltagerne i samarbejdsforum et godt udgangspunkt for planlægning af en række fælles initiativer. 13

16 Fælles aftaler De vigtigste lokale aktører er udover kommunen og politiet restauratørerne, uddannelsesinstitutionerne og foreningerne. Afhængigt af lokale forhold kan sam arbejdet også omfatte andre aktører, som fx natteravnene, detailhandel og taxaselskaber. Aktørerne har meget forskellige tilgange til Ansvarlig udskænkning. Restauratørerne lever af at sælge alkohol i konkurrence med andre restauratører. Politiet skal sikre, at lovgivning i forbindelse med udskænkning af alkohol bliver overholdt. Kommunen har et sundhedsmæssigt og socialt perspektiv på alkoholforbrug. Kommunen har endvidere et ønske om at sikre et godt erhvervsliv, og så er kommunen også selv arrangør af fester for borgerne. Uddannelsesinstitutionerne arrangerer fester for unge, og har en interesse i at regulere adgangen til alkohol på institutionerne til fester og studieture. Selv om der er en række forskellige interesser, har de mange aktører en stor fælles interesse i at skabe et trygt natteliv. Målet er som en formand for et bevillingsnævn har udtrykt det på den ene side at sikre et trygt og sjovt natteliv og på den anden side sikre, at restauratørerne kan tjene penge. Interesserne er forskellige, men er ikke nødvendigvis modsætninger. Et vigtigt redskab i arbejdet for at sikre et trygt natteliv kan være fælles aftaler mellem restauratørerne. Aftaler om ansvarlig udskænkning Aftalerne kan eksempelvis handle om at begrænse hård udskænkning, som kan anspore til umådeholdende alkoholindtagelse ved fx konkurrencer, aggressiv markedsføring over for unge og lignende. Aftale om certificeringsordning, der kan bruges i reklameøjemed I Århus har man gennemført en certificeringsordning, hvor restaurationer og værtshuse kan lade sig certificere på frivillig basis. Restauratørerne kan efterfølgende reklamere med certifikatet over for kunderne. Af certifikatet fremgår, at stedet blandt andet for pligter sig til at have en rusmiddelpolitik og forebygge brug af illegale stoffer. Certifikatet er underskrevet af politidirektøren, borgmesteren og Restauratørnetværket i Århus. Aftaler om fælles handleplaner De fælles aftaler kan også indeholde retningslinjer til personalet for, hvordan de skal undgå problemer i nattelivet og tackle problemerne, hvis de alligevel skulle opstå. Aftale om fælles handleplan ved problemer i nattelivet I 2007 udarbejdede restauratørforeningen i Holstebro Kommune en politik om stoffer i samarbejde med Trygt Natteliv og projekt Narko ud af byen. Den er netop blevet revideret på Trygt Nattelivs kursus for restaurationspersonalet. Restauratørerne har deres egne politikker for personalet mht. alkoholindtagelse i arbejdstiden. Nogle har nultolerance, mens andre tillader begrænset indtag. Mht. dørmændene er der på samtlige restaurationer nultolerance over for alkohol i arbejdstiden. Handleplanen indeholder bl.a. klare regler for, hvornår gæster skal udvises, og at tryghed er en fælles sag for hele personalet. Alle de restaurationer, der ligger i midtbyen og har med de unge at gøre, er med i restauratørforeningen. Derudover deltager flere restaurationer i de omkringliggende byer, som hører under Holstebro. Alle støtter op om narkopolitikken, og især dørmandsnetværket bruger handleplanen. 14

17 Aftaler om at skabe dialog om Ansvarlig udskænkning I en kommune har drøftelser i samarbejdsforum ført til oprettelsen af en brancheforening, som skal skabe dialog mellem restauratørerne om Ansvarlig udskænkning. I nogle kommuner udgør spørgsmålet om at begrænse hård udskænkning ikke et egentligt diskussionspunkt for restauratører, idet det indgår som vilkår for at opnå alkoholbevilling. Men samarbejdet om at overholde dette vilkår kan være et samarbejdsaspekt for restauratørerne. Vi udveksler erfaringer og samarbejder internt Vi har lavet en restauratørforening, hvor vi har lavet erfaringsudveksling med hinanden. Det gør, at vi ikke bare er konkurrenter, men også kolleger. Og vi har et internt samarbejde, der blandt andet har ført til et dørmandsnetværk, der snakker sammen. Hvis en gæst bliver udvist et sted, bliver vedkommende også udvist alle andre steder. (Diskoteksejer) Vi har fået gensidig kontrol Før var det politiet, der kontrollerede os, nu har vi også en slags kollegial kontrol. (Diskoteksejer) 15

18 Alkohol- og stofpolitik 16 I modellen anbefales klare rammer for arbejdet, blandt andet i form af en alkohol- og stofpolitik. Hvis kommunen, restaurationerne, uddannelsesinstitutioner og andre lokaliteter for lejlighedstilladelser fx halballer ikke allerede har en alkohol- og stofpolitik, foreslår Sundhedsstyrelsen, at den udarbejdes. I samarbejdsforum kan man generelt drøfte udformning af alkohol- og stofpolitikker, og hvordan man kan gennemføre dem lokalt. For nogle politikområder har samarbejdsforum været direkte involveret i processen med at skabe politikken, hvorimod det på andre politikområder har været en proces for den enkelte aktør. Ikke alle politikområder har egnet sig for en fælles proces, men der, hvor det er gennemført, har det til gengæld kunne danne fælles ramme for de mange involverede aktører. Alle kommunerne, har som led i projektdeltagelsen udarbejdet en kommunal alkoholpolitik med tilhørende handleplaner på en række områder, blandt andet for tilgængelighed til alkohol. Også restauranter og uddannelsesinstitutioner har udarbejdet politikker eller igangsat processer, der skal føre til konkret politikudvikling. Uddannelsesinstitutioner er med Uddannelsesinstitutionerne er repræsenteret i de fleste samarbejdsfora, hvor man typisk har drøftet udformning af alkoholpolitikker, og hvordan man kunne gennemføre dem lokalt. I Holbæk har uddannelsesinstitutionerne i en fælles proces i samarbejdsforum arbejdet hen imod at skabe fælles alkohol- og stofpolitikker. Repræsentanter fra de to største uddannelsessteder deltog på direktør- og rektorniveau, herudover har politi og SSP-konsulenten været med i samarbejdsforum. Samarbejdsforum har spillet en vigtig rolle som facilitator af et samarbejde om alkohol på tværs af institutionerne. Målene for samarbejdet i Holbæk har været: Fælles aftaler mellem kommune, politi og ungdomsuddannelsesinstitutionerne om alkohol og unge. Fælles holdning blandt uddannelsesstederne til området omkring unge og alkohol. Formidling af de fælles holdninger og aftaler. At kommune, politi og uddannelsesinstitutionerne deler viden om de metoder, som virker i forhold til alkohol og unge. At uddannelsesinstitutionerne i Holbæk Kommune har udarbejdet en alkoholpolitik inden udgangen af At afprøve og udvikle nye metoder til at de unge har en ansvarlig adfærd med alkohol. Vores holdninger til alkohol skærpes Vi har mødtes nogle gange i samarbejdsforum og drøftet vores holdninger til alkohol på uddannelsesinstitutionerne. Der er jo to aspekter: dels hvad vi vil give adgang til at drikke til fester og studieture, dels hvad vi gør med elever, der har alkoholproblemer. Vi er i gang med en proces, hvor vores holdninger til alkohol skærpes, og det har samarbejdet understøttet. Det er en udmærket ide, at nogle udefra faciliterer det samarbejde. Det er jo en del af kulturen, at der drikkes på uddannelserne. Der skal nok komme lidt pres udefra på os for, at der sker noget. Vi har jo problemer med alkohol, og det er vigtigt, at vi gør noget ved det. Måske skal alkohol helt forbydes på uddannelsesinstitutionerne, lige som rygningen. Det kræver nok lovgivning. (Repræsentant for uddannelsesinstitution) I Bornholm har nogle uddannelsesinstitutioner vedtaget en alkohol- og stofpolitik, og flere er på vej, se eksempel side 18. Dette arbejde følges op af politiet, der vil stille krav om alkoholpolitik, når ungdomsuddannelserne søger om lejlighedstilladelser. I et andet eksempel er der endnu ikke udarbejdet en egentlig politik, men uddannelsesinstitutionerne er gennem deltagelse i samarbejdsforum blevet mere klare på, hvordan festerne skal holdes. De positive følger har været et intensiveret samarbejde politi og festarrangører imellem.

19 På restaurationsområdet I Holstebro udarbejdede restauratørforeningen i samarbejde med Trygt Natteliv en fælles politik vedrørende stoffer. Når det gælder politik for serveringspersonalets omgang med alkohol i arbejdstiden er politikkerne derimod udarbejdet på de enkelte arbejdspladser. Nogle har nultolerance, mens andre tillader alkoholindtagelse i begrænset omfang. Når det gælder dørmænd, er der nultolerance over for alkohol i arbejdstiden. I Herning har diskoteksejer udarbejdet en alkohol- og stofpolitik for de ansatte. Politikken involverer både de personalemæssige perspektiver vedrørende alkoholindtagelse i arbejdstiden, men også regler i forbindelse med udskænkning til gæster. Til inspiration for områdets øvrige restaurationer har diskoteksejeren tillige udarbejdet en guide for udvikling af politik. Eksempler vedrørende alkohol- og stofpolitikker Eksempel på guide til alkohol- og stofpolitik inden for restaurationsområdet Guide udarbejdet med restaura tionsbranchen i tankerne En rusmiddelpolitik bør opdeles i følgende punkter: Formål Uddyb hvorfor denne rusmiddelpolitik er vigtig og for hvem den er gældende Er der forskellige politikker for forskellige personalegrupper skal dette specificeres Indhold, afgrænsninger og sanktioner Definer rusmiddel og klargør politikken for de to kategorier alkohol og euforiserende stoffer Uddyb her de gældende regler for alkohol på arbejdspladsen Gør det klart og tydeligt om og i hvilke situationer det er i orden at drikke Specificer begrebet at drikke evt. ved mængde eller typer af alkohol Klargør hvilke sanktioner der er ved brud på de gældende regler Ved forskellige sanktionsformer bør de uddybes og klargøres ved hvilke forhold de træder i kraft Uddyb sanktionerne og de videre muligheder for hjælp og vejledning For hvem er rusmiddelpolitikken gældende og på hvilke tidspunkter Hvis politikken kan variere afhængig af arbejdstid, sted, og personalegruppe skal dette udspecificeres Er der forskellige sanktioner i henhold til ovenstående skal dette ligeledes uddybes. Det tilrådes at rusmiddelpolitikken formuleres så klart og entydigt som muligt samt at denne rusmiddelpolitik ses som et forebyggelsesværktøj frem for et trusselsredskab. Udarbejdet af Bosse, Trygt Natteliv-koordinator for Restauratørforeningen Herning af

20 Eksempel på en alkohol- og stofpolitik Campus Bornholms alkohol- og rusmiddelpolitik 18 Overordnet politik På Campus Bornholm tager vi ansvar for hinanden. Vi forventer derfor, at alle, der har deres gang på Campus, viser omsorg og griber ind i tilfælde af problemer med rusmidler eller får kendskab til at andre har problemer med rusmidler. Brug af ulovlige rusmidler er ikke accepteret, og det er ikke accepteret at møde påvirket eller at indtage rusmidler på Campus. Hvis du har kendskab til en kammerat med et rusmiddelproblem, kan du: - Tale med vedkommende - Tage kontakt til forældre til personer der er under 18 år - Tage kontakt til studievejleder, lærer eller rektor - Opfordre den pågældende til selv at tage kontakt til en ansat som vedkommende har tillid til Overtrædelse af forbuddet mod rusmidler vil medføre bortvisning fra Campus og kan få konsekvenser for fortsat deltagelse i undervisning. Regler for alkohol/rusmidler i forbindelse med undervisningstiden Det er ikke tilladt at indtage eller være påvirket af alkohol i undervisningstiden. Det gælder også uden for skolens område i undervisningstiden samt ved arrangementer i forbindelse med undervisningen. Det er f.eks. idrætsdage, introture, ekskursioner, studieture og faglige arrangementer samt sidste skoledag. Det er ikke tilladt at indtage eller være påvirket af rusmidler i undervisningstiden under nogle omstændigheder. Overtrædelse af reglerne medfører øjeblikkelig bortvisning fra undervisningen/skolen. Regler for alkohol/rusmidler uden for undervisnings tiden Fredagscafé & skolefester Ved fredagscafé og skolefester kan der ud over alkoholfrie drikke, kun købes drikkevarer med samme alkoholprocent som øl og vin. Principperne for ansvarlig udskænkning er gældende ved fredagscafé og fester. Elever der optræder beruset og/eller er til gene for arrangementet bortvises, og der kan idømmes en karantæne. Ekskursioner, studieture og udvekslingsrejser Udenfor den fastlagte undervisningstid, kan det accepteres, at deltagerne indtager alkohol i mindre mængder. Det er ikke accepteret at optræde beruset, og deltagerne skal møde rettidigt op til alle arrangementer. Det er ikke tilladt at medbringe alkohol på rejsen eller på værelserne. Rejselærerne udarbejder et regelsæt for hver studierejse, hvoraf det bl.a. fremgår, hvornår eleverne senest skal være på hotellet hver aften (f.eks. kl. 24) samt definerer, hvad der betragtes som undervisningstid, og hvad der er elevernes fritid. Et eksempel på et sådant regelsæt er vedhæftet. På udvekslingsrejser er det tilladt at indtage alkohol udenfor den fastlagte undervisningstid under hensyntagen til de begrænsninger, som værtsfamilien, værtsskolen og værtslandets kultur sætter. Enhver form for besiddelse eller indtagelse af euforiserende stoffer medfører øjeblikkelig hjemsendelse for egen regning. Overtrædelse af reglerne om indtagelse af alkohol medfører hjemsendelse for egen regning. Regelsættet for studierejsen beskriver proceduren for en sådan hjemsendelse, herunder hvordan skolens ledelse og forældrene informeres. Campus Bornholm, marts 2011 Eksempel på regelsæt London-turen 1. Jeg vil møde til tiden og i præsentabel stand til alle de obligatoriske arrangementer på turen. Præsentabel stand dækker fysisk tilstand, påklædning og opførsel. 2. Jeg vil møde op til alle aftaler 3. Jeg vil rette mig efter beskeder, såvel fra guider, hotellets personale som fra lærerne. 4. Jeg vil aldrig gå alene i London (altid mindst 2 sammen) 5. Jeg vil ikke indtage alkohol i undervisningstiden 6. Jeg vil ikke indtage alkohol på hotelværelset 7. Jeg vil ikke indtage euforiserende stoffer på hele studieturen 8. Jeg vil holde orden på hotelværelset 9. Jeg vil ikke larme på hotelværelset, og i det hele taget ikke give anledning til klager fra de lokale beboere eller hotellets personale. 10. Jeg vil være hjemme på hotellet senest kl Overtrædelse af ovennævnte vil resultere i sanktioner af forskellig art, afhængig af forseelsens karakter i værste fald hjemsendelse for egen regning. Rejselærere afgør i hvert enkelt tilfælde hvilken sanktion, der træder i kraft. Med min underskrift bekræfter jeg, at jeg er bekendt med og vil efterleve ovennævnte. Jeg bekræfter endvidere at jeg er bekendt med Campus Bornholms alkohol og rusmiddelpolitik, som jeg har fået udleveret Dato: Navn: Underskrift

21 Kurser og uddannelse Id-kort I modellen indgår, at samarbejdsforum i fællesskab vurderer behovet for uddannelse, fx til personale på udskænkningssteder. Cirka halvdelen af samarbejdsforaene har gennemført kurser for restaurationspersonale. Indhold i kurserne: Principper for ansvarlig udskænkning af alkohol Implementering af holdning og politikker på udskænkningsstedet Tegn og symptomer på forbrug af stoffer og overforbrug af alkohol Konflikthåndtering Dørmandskursus. Antallet af kursusdeltagere i kommunerne har ligget mellem 20 og 150. Flere kurser afholdes løbende efter behov i de større byer. Fra restauratørside er det fremhævet, at det specielt er konflikthåndtering, der er et helt centralt tema for uddannelse af personalet. Møde for restauratørerne og deres personale Restauratørerne havde på et netværksmøde givet udtryk for, at de gerne sammen med deres personale ville vide mere om tegn og symptomer vedr. alkohol og stoffer. Til dette kontaktede vi Aarhus Universitetshospitals skadestue og fik to skadestuesygeplejersker til at holde oplæg. De fortalte også om, hvornår man skal være bekymret for et rusmiddelforbrug og kontakte skadestuen. Id-kort til unge over 16 år blev indført i forbindelse med indførelsen af 16-års-aldersgrænsen for køb af alkohol i detailhandlen. Aldersgrænsen er 18 år for udskænkning af alkohol til unge på restaurationer. Kommunerne har pligt til at udstede kortet efter anmodning fra den unge, og prisen er typisk 150 kr., som betales af den unge. Som led i Ansvarlig udskænkning kan man overveje at udstede gratis id-kort til unge over 16 år. I Holstebro udstedes gratis id-kort til unge, og der er voksende interesse for at få kortet. På Bornholm er det en målsætning i den alkoholpolitiske handleplan, at id-kortet skal bruges som alderslegitimation på samtlige restaurationer. Det er erfaringen, at de unge gerne vil have kortet. Detailhandlen har gode erfaringer med at spørge til id-kort i forbindelse med salg af alkohol til unge. De positive erfaringer har samarbejdsforum formidlet videre til restauratørerne, som forhåbentlig kan blive inspireret til også at efterlyse kortet hos deres gæster. Aarhus Kommunes Misbrugscenter orienterede om brug af stoffer og misbrug, og medarbejdere fra Østjyllands Politis specialpatrulje fortalte om deres patruljering i nattelivet og tilsyn på restaurationerne. En af restauratørerne i netværket gav husly til arrangementet, der havde ca. 100 deltagere. 19

22 Samarbejde vedr. de unge Det er væsentligt, at de unge løbende inddrages direkte eller indirekte i arbejdet med at skabe et trygt natteliv. Workshops og ungdomsråd I Stevns har man etableret et ungdomsråd efter inspiration fra forældre. Det er tanken, at ungdomsrådet blandt andet skal forholde sig til, hvorledes man kan arbejde med at sikre et trygt natteliv for unge. Vi inviterede de unge med til workshops Jeg har børn, der er på vej ind i den alder, hvor de begynder at drikke alkohol. Jeg interesserer mig for, hvad der foregår lokalt, og mødte derfor op til opstartsmødet om Ansvarlig udskænkning og meldte mig til samarbejdsforum. Her diskuterede vi på de første par møder, hvad vi kunne gøre i forhold til de unge. Det blev til sidst lidt pudsigt, at vi talte om de unge uden at involvere dem. Her opstod ideen til ungdomsrådet. Vi inviterede herefter unge ind fra skolerne til workshops, hvor vi diskuterede ideen med dem. Det, der trickede os, var, at de unge var superengagerede, disciplinerede og arbejdsomme. Herefter lavede samarbejdsforum et forslag til et ungdomsråd, der nu er vedtaget politisk. (Forældrerepræsentant i samarbejdsforum Samarbejde på tværs af kommune- og politigrænser Unge er mobile og fester på tværs af klasser og kommunegrænser. For at skabe tryggere rammer for unge, der pendler til feststeder i nabokommuner, kan det være relevant at samarbejde på tværs af kommune- og politigrænser om etablering af Ansvarlig udskænkning. Samarbejdet kan give inspiration og stordriftsfordele, fx i forbindelse med afholdelse af kurser, opstartsmøder og udarbejdelse af restaurationsplaner. Det er vigtigt, at kommuner har samme lukketider De unge er jo meget mobile, så det er vigtigt, at alle kommuner arbejder frem mod samme lukketider. Politiet er med til at sikre de samme lukketider i kommunerne, fordi de jo sidder i bevillingsnævnene rundt omkring (SSP-konsulent) Temadage Et par kommuner har gennemført alkoholkampagner på uddannelsesstederne eller afholdt temadage om alkohol og Ansvarlig udskænkning som resultat af drøftelser i samarbejdsforum. Samarbejde med SSP-konsulenter Samarbejdet med de unge foregår også typisk gennem SSP-konsulenterne. SSP-konsulenterne er ofte medlemmer af i samarbejdsforum, og kan derigennem inddrage de unge. 20

23 Opsummering: Hvor langt er man kommet? Evalueringen viser, at det er realistisk at arbejde med Ansvarlig udskænkning i kommunen ud fra Sundhedsstyrelsens model, og at kommunerne over en toårig periode kan udvikle Ansvarlig udskænkning lokalt og forankre indsatsen fremover. Hvilke konkrete ændringer, arbejdet med Ansvarlig udskænkning har medført i den daglige praksis, kan ses på næste side. Her opsummeres resultater på det organisatoriske og politiske plan. Resultater Alle kommuner har oprettet et samarbejdsforum Aktører i Ansvarlig udskænkning har fået større kendskab til hinanden. Der er etableret et godt samarbejde aktørerne imellem. Mange finder, at det har styrket deres arbejde. Der er skabt grundlag for, at samarbejdet med restauratørerne kan udbygges yderligere, således at flere restauratører bliver aktive i samarbejdsforum. Ingen kommuner har lagt opgaven med bevillinger ind i samarbejdsforum. De fleste kommuner har et bevillingsnævn. Undtagen et, har alle lokalprojekter vedtaget eller er på vej til at vedtage restaurationsplaner og plan for lejlighedstilladelser med et alkohol- og stofforebyggende sigte. Der er etableret kursusvirksomhed for restaurationspersonale i de kommuner, hvor dette er relevant. Politiet har indskrevet deres deltagelse i samarbejdsforum i deres generelle samarbejdsaftale med en kommune. Restauratører har dannet kollegiale netværk. Restauratørerne har i en kommune organiseret sig i en restauratørforening. Nogle restauratører har udarbejdet alkohol- og stofpolitik for egen virksomhed. Nogle uddannelsesinstitutioner har vedtaget alkohol- og stofpolitik, andre er på vej. I Holbæk har uddannelsesinstitutionerne lavet fælles proces mod at udvikle alkoholpolitikker og praksis på området. En kommune har nedsat et ungdomsråd for mere systematisk og direkte inddragelse af unge omkring alkohol- og stofområdet. Ansvarlig udskænkning er således et godt eksempel på, hvorledes kommunen kan styrke den alkoholforebyggende indsats gennem lokalt samarbejde og uden større forbrug af ressourcer. 21

EVALUERING ANSVARLIG UDSKÆNKNING

EVALUERING ANSVARLIG UDSKÆNKNING EVALUERING ANSVARLIG UDSKÆNKNING 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik 2011 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af COWI A/S Evaluering Ansvarlig udskænkning 9 lokalområders samarbejde om

Læs mere

Dagsorden Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

Dagsorden Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4) Dagsorden Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4) Mødedato: Fredag den 20. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Mødested: Helsingør Gymnasium Bemærkninger: Mødet holdes på Helsingør Gymnasium - gå til

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Ansvarlig udskænkning. Mia Fischerman, Afdelingslæge Sundhedsstyrelsen

Ansvarlig udskænkning. Mia Fischerman, Afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Ansvarlig udskænkning Mia Fischerman, Afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Ansvarlig udskænkning Bygger på: svenske og danske erfaringer sparring fra ekstern arbejdsgruppe af repræsentanter fra kommune, politi,

Læs mere

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Ved Helle Oldrup Jensen, Sundhedskonsulent, Holbæk kommune Hvorfor er det vigtigt at uddannelsesinsitutionerne deltager i samarbejdet?

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Alkoholforebyggelse i kommunen Temadag, 27. oktober 2010 Nationalmuseet Disposition Alkoholpolitiske målsætninger på Bornholm 3 eksempler på tværgående

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Ansvarlig udskænkning

Ansvarlig udskænkning Ansvarlig udskænkning 2009 Ansvarlig udskænkning Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2009 1. udgave, 1. oplag. 2009 ISBN (trykt version): 978-87-7676-972-7 ISBN (elektronisk version): 978-87-7676-973-4

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland 1 Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 Forord 3 Udfordringer 4 Mission og Vision, / Overordende mål 5 1 / Mål for

Læs mere

Status mht proces, tv og politikudvikling. Programmet for dagene

Status mht proces, tv og politikudvikling. Programmet for dagene Status mht proces, tv og politikudvikling Programmet for dagene Fælles proces over 3 år Planlægning Forberede implementering Implementering Projektbeskrivelse Etablering af projektorganisation Plan for

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4) Referat Udvalg for Tryghed og : Fredag den 20. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Helsingør Gymnasium Mødet holdes på Helsingør Gymnasium - gå

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Restaurationsplan for Svendborg Kommune

Restaurationsplan for Svendborg Kommune Restaurationsplan for Svendborg Kommune Indhold Forord 3 Målsætning 3 Hvordan søger man en bevilling 4 Hvem behandler ansøgningen 5 Hvad lægger bevillingsnævnet vægt på 6 Hvornår skal man have bevilling

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole.

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. Alkoholpolitik på Dronninggårdskolen Mål Dronninggårdskolens alkoholpolitik skal medvirke til at: skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. være medvirkende til at

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Studie- og ordensregler UCH

Studie- og ordensregler UCH Studie- og ordensregler UCH UCH s studie- og ordensregler er gældende for alle elever på UCH. De enkelte afdelinger har suppleret dette regelsæt med nogle afdelingsspecifikke regler, og du må derfor også

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG 2012-2014 Indhold 1. Indledning 2. Den overordnede proces 3. Indholdet i politikken 4. Den gode proces projektgruppens 10 bud 5. Typiske dilemmaer

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere Status oktober 2015

Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere Status oktober 2015 1 of 6 Vision i alkoholpolitik 1. Det skal være let at tage det sunde alkoholvalg 2. Alle, der berøres af et alkoholproblem, skal tilbydes hjælp til at håndtere dette Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere

Læs mere

FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD

FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD TIL ARRANGØRER OMKRING UDSKÆNKNING AF ALKOHOL INDHOLDSFORTEGNELSE & FORORD Indholdsfortegnelse & Forord... side 2 Om Fester - for og med unge... side 3 Definitioner

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen.

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen. EUC Sjællands misbrugspolitik August 2013 Udarbejdet af EUC Sjællands studievejledergruppe Misbrugspolitik Formål: Det er skolens formål med misbrugspolitikken at have en klar holdning til alkoholeller

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Hvis man ønsker at servere stærke drikke, dvs. drikkevarer med 2,8 % volumen alkohol eller derover, er det et krav, at man har en alkoholbevilling.

Hvis man ønsker at servere stærke drikke, dvs. drikkevarer med 2,8 % volumen alkohol eller derover, er det et krav, at man har en alkoholbevilling. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at fremme et liv med muligheder gennem udfoldelse og oplevelser. Derfor skaber vi rammer, der skal være med til at give et aktivt, trygt og velfungerende liv for vores

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune

Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune Formål: Dato: 13.05.2015 Formålet med denne restaurationsplan er at: skabe gode planlægningsmæssige rammer omkring restaurationsvirksomhederne til glæde

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol : rundniveau : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at kommunen

Læs mere

Forankring i Faxe Kommune

Forankring i Faxe Kommune Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik Barnet i centrum Lindeskovskolens Alkoholpolitik I skoleåret 2007/2008 har Lindeskovskolen deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen med overskriften

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau #BREVFLET# Click here to enter text. Forebyggelsespakkernes er opdelt på forvaltningsniveau, SUN, operationalisering Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra bbj Sagsnr./Dok.nr. 2013-51336/2014-339955

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler Erhvervsuddannelserne UCH Studie- og ordensregler UCH - et godt sted at være Vores skole skal være et godt sted at være og et godt sted at lære derudover skal det være et sted,

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Indledning Kommunalbestyrelsen i Kalundborg kommune har i 2009 vedtaget en Sundhedspolitik for Kalundborg kommune. Sundhedspolitikken indeholder en række indsatsområder,

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

RUSMIDLER OG MISBRUG

RUSMIDLER OG MISBRUG RUSMIDLER OG MISBRUG Fælles ramme for en personalepolitik om støtte, handling og åbenhed på arbejdspladsen Indledning I Hjørring Kommune har vi den holdning, at arbejde og rusmidler ikke hører sammen,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Principper for: Alkoholpolitik

Principper for: Alkoholpolitik Principper for: Alkoholpolitik Søndergård skole skal være aktivt medvirkende til, at elevernes alkoholdebut udskydes så længe som muligt. Blandt andet med basis i undersøgelser der viser, at det generelle

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

SVENDBORG GYMNASIUM & HF

SVENDBORG GYMNASIUM & HF Studie og ordensregler Svendborg Gymnasium & HF A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborggym.dk svendborg-gym.dk Ordensregler Holdningen, der ligger til grund for regelsættet

Læs mere

Bilag 1 Forankring og drift af alkoholindsats baggrund, driftsmodel og aktivitetsplan

Bilag 1 Forankring og drift af alkoholindsats baggrund, driftsmodel og aktivitetsplan Bilag 1 Forankring og drift af alkoholindsats baggrund, driftsmodel og aktivitetsplan Alkoholkoordinator Karina Nørby, 27.02. Baggrund Faxe Kommune har i perioden marts 2008 marts deltaget i modelprojektet

Læs mere

Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds

Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev Fanø Kommune Indholdsfortegnelse Side 2 1. FORORD... 3 1.1.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Forældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord

Forældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord Forældrerådets mappe Indhold 1. Forord 2. Generelt om forældrerådene: a. Introduktion til forældrerådene b. Idéer til arrangementer med årgangen c. Idéer/emner til forældremøder 3. Forældrerådet i årgang:

Læs mere