Stiftelsen norsk Okkupasjonshistorie, SNO. Frits Clausen GA TIL MODSTANDI ',.'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stiftelsen norsk Okkupasjonshistorie, 2014 105736 SNO. Frits Clausen 1893-1947 GA TIL MODSTANDI ',.'"

Transkript

1 Frits Clausen GA TIL MODSTANDI ',.'

2 NATIONAL-SOCIALISTEN Tidsskrift for Kultur og Politik l:dgivet afdanmarks ~ationalsocialistiske Pressetjeneste Postboks 1882 DK-2300 København S. Giro l Tlf Telefonavisen Den Danske Stemme Døgnet rundt! Ansvarshavende Redaktør: Henrik Christensen Eget tryk Eftertryk forbudt 1.JDEN REVOLUTION - INGEN FREMTID Dette nummer af National-Socialisten I dette nummer af National-Socialisten har vi samlet nogle taler, citater og billeder, som Frits Clausen har udført med netop hans særlige kendetegn. Og man vil kunne se, at uanset hvem han taler til, er hans tale stadig gældende. Hans visioner om nutid og fremtid er utrolige. Derfor bør man stadig læse Frits Clausens tekster, de er evigt højaktuelle l I Hitlers monologer iførerhovedkvarteret var Frits Clausen også samtaleemne en vinteraften i 1942: Den storgermanske tanke griber om sig. Frits Clausen i Danmark er også en tilhænger, som vi kan stole på, sagde Hitler. Frits Clausen, vi regner med dig l Redaktøren. Forord Hvem var Frits Clausen, og hvad vil han i grunden fortælle en "moderne" dansker') Frits qausen var søndeijyde. Født den) 2-,-november 1893 i Abenr~. Han deltog som tusi~de andre danske sønderjyder på tysk sldeund~r 1. Verdenskrig. Han deltog i kampene på østfronten og oplevede-atsldde-i n;ssiskfangenskab tog han medicinsk embedseksamen og blev praktiserende læge i AbenråogBovrup med godt ry blandt den søndeijyske befolkning var han redak.1:ør på N ationalsocialisten blev han rigsfører for DNSAP (Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti) var han medlem af folketinget for samme. \1.eldte sig frivillig til tjeneste i Waffen-SS_ i 1943, hjemvendt april Døde i 1947 i fængslet i København - mærkværdigvis samri1e dag som anklageskriftet mod ham var færdig med krav om dødsstrafl Frits Clausens kærlighed til Danmark var ægte, netop fordi han havde oplevet kampen for danskhed i sit barndomshjem. Hans samtid og efter krigstiden fik tegnet et billede af Frits Clausen som en regulær origina1. Læs og døm selv l Lær ham at kende, som hans kammerater gjorde det i skyttegravenes helvede, i fangelejrenes trængsler, i lægegerning, på hans daglige færd mellem den sønderjyske almue - oplev ham! Redaktøren.

3 Tale i Arhus Studenterforening d. 27. oktober 1934: DANMARKS POLITISKE FRE~lTID Hvis vi skal tale om Danmarks politiske fremtid, rna vi i alle tilfælde benytte nutiden som udgangspunkt, da det, der skal komme. altid må fremgå af det, der er. Man kan så prøve at spå om, hvordan fremtiden naturnødvendigt vil forme sig, hvis den udvikling, der bestemmer nutiden, uhindret føres videre, og man kan på den anden side sætte sig et mål ud i fremtiden og angive de veje, der kan føre til opnåelsen af dette mål. ~utidens politiske forhold er hovedsagelig bestemt af den sakaldte liberalistiske livsform, hvis grundide er, at det enkelte menneske erklæres for en fri og selvstændig ener, der har ret til at leve livet efter eget forgodtbefindende uden noget forpligtende hensyn til fællesskab, som danner grundlaget for den socialistiske ide, hvad enten denne, som marxismen, taler om et kunstigt klassefællesskab, eller som den nationale socialisme påberåber sig fællesskab inden for det folk, den enkelte fødes i, og derved med eller mod sin vilje knyttes til ved blodets naturlige, uløselige bånd. Selv om liberalismen ofte taler om "folket", så mener den derved noget helt andet end det, den nationale socialisme forstår ved dette begreb. For nationalsocialismen er folket en naturlig og organisk helhed, hvori den enkelte skal virke som en ydende og formende del. Folket er mere end summen af de enkelte enere. For liberalismen er folket derimod kun denne sum af enere, kun en ren formålstjenlig sammenslutning af statsborgere, således som ethvert fællesskab i liberalistisk forstand kun er en frivillig og hensigtsmæssig sarnrnenlægning af rent materielle interesser. Dette finder vi gennemført i de liberalistiske klassepartier, i erhvervslivets truster og koncerner og i liberalismens sociale klubber, foreninger og kliker. Ligesom liberalismens livssyn har delt folket i lutter fritstaende enere, således har også liberalismens politiske system delt folkets livsytringer i mange forskellige områder. der hver for sig påberåber sig deres uafuængighed både overfor sig selv indbyrdes og over for den stat, liberalismen kun tildeler rollen som forsørger og beskytter, og som derfor også har raet prædikatet "Natvægterstat". Liberalismen skeiner mellem landbrugspolitik, handelspolitik, kirke- og skolepolitik osv. Hvert af disse forskellige politiske områder gør krav på selvstyre og står i det samme modsætningsforhold overfor staten som det enkelte menneske i det liberalistiske sarnfund over for folkets helhed. Hvis denne udvi.kling skal fortsættes ud i fremtiden, hvis hvert livsområde kun skal se sin opgave og sit formål i sig selv, så vil det, vi forstår under begrebet Danmark, blive reduceret til kun at være en geografisk betegnelse for no gle tusinde kvadratkilometer land på landkortet. Den nationale enhed, vi lægger i dette begreb og som omfatter både folk og land, både fortid, nutid og fremtid, hele den livsenhed, der fremgår af, at folket gennem historien har virket på sin jord, vil uværgeligt splittes og forfalde til svaghed og undergang. Vejen til denne udvikling har vi i det politiske system, som teoretisk er blevet opstillet af den jødiske rabbinersøn Mardochai (Karl Marx) og som efter ham er bleven kaldt Marxisme. Mardochai følte sig ikke selv knyttet til noget fædreland, og han forsøgte derfor at sætte sig ud over de nationale forskelligheder mellem folkeslagene, som han som jøde ikke forstod. Han fornægter i sin lære dog ikke kun de nationale livsværdier, men han fomægter overhovedet alle moralske værdier og idealistiske kræfter og søger at forklare hele livet ud fra et rent materialistisk synspunkt. Derfor vender han sig også til den del af menneskene, som han kynisk kalder.'proletariat", og hvor han kan forudsætte at fmde grobund for sit materialistiske livssyn, en fornægtelse af alle nationale og moralske værdier. Uden at komme nærmere ind på enkelthederne i det politiske system, som Mardochai har bygget op som et rent kunstigt produkt af sin jødiske hjerne, vil jeg dog gøre opmærksom på, at vi her i Danmark allerede er langt fremme i den udvikling, der fører fra liberalisme til marxisme. Det socialdemokratiske styre, vi har, bekender sigjo åbent til marxismen, og det gennemføres stadig mere og mere igennem den statssocialisering, der er en væsentlig del af marxismens program. I virkeligheden er der heller ikke noget modsætningsforho Id mellem liberalisme og marxisme, idet marxismen ikke er andet end det logiske slutresultat af liberalismens nedbrydningsproces. Rent teoretisk betragtet stiller liberalismen mennesket frit overfor de idealistiske og materialistiske livskræfter, men idet hensigtmæssigheden samtidig opstilles som ledende livsprincip, vil det i virkeligheden sige, at det liberalistisk indstiuede menneske bevidst eller ubevidst

4 orienterer sig i rent materialistisk retning, fordi mennesket er overvejende materialistisk indstillet. Hvorledes marxismen er en følge af det liberalistiske princip, ser man f. eks. af den erhvervspolitiske udvikling, hvor marxismen ikke kræver andet, end at de folk slutter sig sammen, der er bleven udbyttet gennem liberalismens såkaldte frie erhvervsprogram. \1arxismen åbner muligheden for ved magt at tiltvinge sig den del af erhvervslivets overskud, som med rette tilkommer dem, der er med til at fremskaffe det. Hvis vi vil nøjes med at spå om den fremtid, vi under hensyntagen til nutidens politiske forhold går i møde, så kan der ikke være tvivl om, at den logiske konsekvens af den udvikling, vi er inde i, absolut må blive et marxistisk og kommunistisk Danmark, hvor vi under begrebet Danmark da ikke må forstå andet end slet og ret geografisk betegnelse. Det spørgsmål, studenterforeningen her i Arhus har stillet os, var dog ikke kun et spørgsmål om Danmarks fremtid, men om Danmarks politiske fremtid. I en forsamling af studenter behøver man vel ikke minde om, at ordet "politik" stammer fra græsk, hvor begrebet "polis" var udtryk for den livsenhed, der ligger over den enkelte. Begrebet politik må derfor i ordets oprindelige betydning betragtes som indbegrebet af alle de handlinger, der virker ud over den enkelte. Hvis vi derfor i ordet rette forstand vil tale om Danmarks politiske fremtid, så kan vi ikke roligt lade udviklingen gå sin gang, men vi må dæmme op for den udvikling, vi er inde i, og vi må søge at finde vej til den livsenhed, der ligger over den enkelte og som udtrykkes ved begrebet "Danmark". Men at finde denne vej og nå frem ad den, er just den opgave, som Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti betragter som sin. Nationalsocialismen bekæmper splittelsen i folket og søger at forhindre en videre udfoldelse af de enkelte organers frie livsytringerved at fremme og forøge den fælles grundkraft, ved hvilken de enkelte organer i folkelegemet skal leve. \tiedens marxismen helt fornægter begrebet folk, og medens liberalismen kun betragter folket som en rent formålstjenlig interessesammenslutning, som man kan melde sig ind i og ud af ved at lade sig indskrive eller slette i folkeregistret, skatteliste eller lægdsrulle, så betragter nationalsocialismen folket som en naturlig og organisk helhed, som en mythos, en opgave, et kald. Efter nationalsocialismens ide opfylder erhvervene ikke deres opgave i rent erhvervspolitisk forstand. ved gennem produktion og ophobning 3.1' værdier kun at skabe profit og velstand for den enkelte! ='lationalsocialismen betragter erhvef\;slivet som en del afhele folkets liv. som en livsvigtig fun\...'tion i hele folkelegemet og ikke kun som en formålstjenlig funktion af enkelte privatkapitalistiske foretagender. Gennem denne opfattelse bliver nationalsocialismen også i stand til at løse det altoverskyggende politiske problem. som man absolut bør kræve løst af det system. der i fremtiden skal råde i Danmark. nemlig Arbej dsløshedsspørgsmålet "Bekæmpelsen af arbejdsløsheden og den frygtelige følger bør være enhver regerings fornemste pligt, og den regering og det foiketingst1ertal der lader hånt herom, bør straffes." Sådan skrev Socialdemokraten den 13 april 1929 \tien da Socialdemokratiet kort efter kom til magten, foretog det sig overhovedet ikke andet end de såkaldte borgerlige regeringer havde gjort før i tiden. \!lan affærdigede. de arbejdsløse med nogle almisser Senere har den socialdemokratiske regenng skabt et parlamentarisk "mesterværk" af en sociallov. hvis drøftelse efter referatet vakte" almindelig munterhed" i Folketinget. men hvis gennemførelse får hårene til at rejse sig på selv socialministerens egne partifællers hoveder, hvad der f eks fremgår af en udtalelse af :\alborg bys røde borgmester, der om socialloven har udtalt, at "det måske nok var en udmærket lov. men der er jo det kedelige. at medens sociallovene sender de nydende til købstæderne. så ekspederer skattelovene d~ ydende den modsatte vej ud i skattely" Derudover har man fra Socialdemokratiets side påtænkt at sende Socialministeren ud på en rejse, der var anslået til at koste kroner. fo.r at han skulle finde eksportmuligheder for vore arbejdsløse landsmænd ul ophedede pampassletter i Sydamerika Samtidig med at,man pla~lægge: denne rejse, nedsætter man herhjemme en kommissio~ der s~al tind~ ~rbej~smuhgheder for de såkaldte politiske tlygtninge. som regenngen sa gæsttnt har abent landets

5 dø re for. I almindelighed man både fra socialdemokratisk og liberalistisk side at affærdige arbejdsløsheds-spørgsmålet med påstanden om, at vi ingen arbejder kan sætte i gang, fordi vi ingen penge har..'pengene regerer verden," siger det liberalistiske slagord. Ja, det er sandt, at det under liberalismen udelukkende er pengene, der. regerer; og i denne kendsgerning ligger årsagen til arbejdsløshedsspørgsmålet. Det er den uproduktive kapitalmagt, der gennem sit pengemonopol ene og alene bestemmer, hvilke arbejder, der skal sættes i gang, hvor og til hvilken pris de skal udføres. I modsætning hertil kræver nationalsocialismen, at det skal være arbejdet, der regerer pengene, som ikke skal være erhvervslivets herre, men dets tjener og redskab. Det skal ikke være kapitalmagtens interesser, der bestemmer, hvilket arbejde, der skal sættes i gang, men det skal være folkets behov og forbrug, der skal bestemme arbejdet. I et nationalsocialistisk samfund vil det ikke hedde, at man ikke kan sætte arbejde i gang, fordi man ingen penge har, men da vil det hedde omvendt, at samfundet ingen penge har, fordi der ikke arbejdes og ikke frembringes nye værdier. Jo flere værdier, der produeeres i et nationalsocialistisk samfund, desto større vil forbruget blive, i modsætning til liberalismens kendte slagord om at "producere sig ud af krisen", medens forbruget skulle nedsættes ved at,'spænde livremmen ind". \ "Nationalsocialismen kræver, at pengene som et byttemiddel bliver et led i produktionen og ikke et middel til spekulation, som liberalismen har forfalsket pengesystemet til. De af os, der endnu har lov til ved egen indsats at tjene til livets ophold, de, der endnu har lov til ved personlige ydelser at vise, hvad de formår, kan måske ikke alle fuldt ud forstå, hvad der foregår i de folkefællers sind, der er udelukket fra arbejdet. Hvem mærker, hvordan råbet efter arbejde lidt efter lidt bliver til et råb om hævn over det samfund, der roligt ser på den frygtelige ulykke, som arbejdsløsheden er. Endnu knytter mange arbejdsløse blot næven i det skjulte, men hvad vil der ske, når de gør det åbenlyst, og når selvbeherskelsen svigter'7 Da vil man ikke nøjes med at tage det slagtekvæg, som det nuværende samfund lader brænde på destruktionsanstalten, eller det brødkorn, som nu ligger ophobet til spekulation, men da vil man også tage både malkekvæg og sædekorn. Da vil man ikke alene ødelægge det nuværende, men også det fremtidige. t Og hvem vil bebrejde de sultende, at de råber efter brød'7 Hvem vil bebrejde de uskyldige udstødte, at de kræver deres ret? Thi menneskets første og helligste ret i livet er retten til arbejde! Kun det system, der kan vise vej ud af arbejdsløshedens demoraliserende og folkeødelæggende nød, og som igen kan give det danske folk ret til arbejde og dermed til livet, bør have ret til at løse fremtidens politiske opgave i Danmark. Under det nuværende system er retten til arbejde skjult bag artikler og paragraffer, der hver især dækker over et stykke uret, og derfor vil et system som det parlamentariske klassestyre, der har skabt denne dynge af livløse paragraffer, heller aldrig kunne løse de spørgsmål, man ufravigeligt må kræve løst affremtidens politik efter at det nuværende politiske system så ynkeligt har måttetgive op. Derfor kr æver nationalsocialismen også afskaffeisen af det parlamentariske statsstyre, der giver plads for klassekamp og giver særinteresserne fortrin på almenhedens bekostning. Parlamentarismen har udviklet sig ved at appellere til folkets dårligste instinkter, som egoisme og profitbegær. De parlamentariske partier har overbudt hinanden ved at tilbyde vælgerne personlige fordele på andre vælgeres bekostning, og de har derigennem undermineret folkets moral, så at vælgerne nu ganske selvfølgeligt kræver fordele af det parti, de giver deres stemme. r stedet for at bygge på kvantitsprincippet, som den liberalistiske statsform gør det, vil nationalsocialismen bygge sin statsform på kvalitetsprincippet. og i stedet for at gøre folket til vælgere, vil den nationalsocialistiske stat gennem den korporative ide gøre folket til medarbejdere. Den vil forvandle de stridende politiske partier til en værdiskabende helhed. I stedet for solidaritet indenfor de kunstigt skabte klasser hævder nationalsocialismen solidariteten indenfor hele folket, og således som hjernen i et legeme regulerer samarbejdet mellem de forskellige væv og organer, sådan kræver nationalsocialismen indførelsen af et nationalt diktatur, der med hele folkets vel for øje skal regulere og bestemme livet indenfor den organiske helhed, som et folk er og må være. Dog inden vi drøfter enkelthederne i det samfund, vi vil bygge, må vi blive klar over, om vi overhovedet vil bygge nye samfundsformer op, eller om vi roligt vil lade udviklingen gå sin skæve gang, hvorved vi uværgeligt føres ud i kommunismen. Vi nationalsocialister vil ikke se uvirksomme på denne udviklings uhindrede

6 fonsættelse. Vi vil dæmme op for den, og vi Yil soge ind på de veje, der kan fore os bort fra liberalismens materialisme, og vise os vej til en ny idealistisk livsform. P:i dette grundlag vil vi skabe et nyt dansk samfund til værn om de evige værdier. der er gi,,-et os i vor nationale arv, til værn for de mennesker. der er knyttet til os\.ed blodets bånd og til værn om de hjem. der er givet os under navnet Danmark ~ationalsocialismen kender kun en vej mod Danmarks politiske fremtid En styrkelse og udformning af den store, tælles. organiske livskraft der i tidernes morgen skabte den livsenhed, der udtrykkes ved begrebet Danmark. Vi ved, at andre veje ikke findes \1en om vi skal nå frem ad denne vej: Derpå må i unge svare. det til eder står, om af røret sig skal klare dag med krans om har. \. I ;. l.. E~~~~...-..,... &... ~ ~ ~ U ddrag af Dansk- Tysk den 20. april 1933 af Frits Clausen Det enkelte menneskeliv bestemmes af de anlæg, mennesket er født med, de omgivelser. som det fødes og lever i, og de hændelser der møder det gennem livet. På samme made bestemmes også et folks liv af dets race, dets kultur oa dets historie. ~ Hidtil har man i betragtningerne over folkenes liv udeladt eller ringeagtet racebegrebet men nationalsocialismen har draget dette begreb med ind i betra~ningen. Derved stiller nationalsocialismen sig i absolut modsætning til mafx1smen, der frakender racen enhver betydning, idet den hævder, at det ene og alene er de ydre kår, miljøet, der er bestemmende for mennesket, både som e~eltmenn~s~e og som folk. Det er på erkendelsen af racens betydning, at natlonalsoclahsmen søger at skabe et grundlag for folkenes politik ud i fremtiden. Der skal i denne forbindelse ikke gøres rede for alle de drøftelser, der er ført om begrebet race, men ordet vil i det følgende blive anvendt i den betydning, som prof. Hans Gunther har givet det, idet han bestemmer begrebet race som" menneskegrupper", der gennem den for den særegne forening af legemlige kendetegn og sjælelige egenskaber adskiller sig fra enhver anden (på den måde sammenfattet) menneskegruppe og som altid avler dens lige.', Gennem denne definition bestemmer prof. Gunther ikke blot racen ved ydre anatomiske kendetegn, men også ved indre sjælelige egenskaber. Det er ikke blot blodet. men også blodets røst, der er racebestemt, på samme måde som tonen, der opstår i et instrument, er afhængig af instrumentets materiale og bygningsform Selv om begrebet race er rent stofligt, materielt, så bestemmer stoffet dog sjælen, der opstår i det. Det ville føre for vidt i denne forbindelse at komme nærmere ind på den skematiske inddeling af racerne, og endnu er alle spørgsmål om raceinddelingen heller ikke løst. Men der er dog skabt et fast grundlag, som er tilstrækkeligt til at vise vej i de betragtninger, der her skal gøres gældende Det skal fremhæves, at begrebet race på ingen måde dækker begrebet nation. Der eksisterer ikke nogen fransk, engelsk, tysk eller dansk race, men de racemæssige skillelinier går tværs igennem alle nationale sammenslutninger, og racemæssigt set er de

7 forskellige europæiske folk ikke skarpt adskilte, men opblandet i hinanden. Der er næppe nogen europæisk nation, der kan betragtes som en ren race..,\lle er racemæssigt set blandinger med forskellig fremtoning, efter som den ene eller anden rac; er særlig fremherskende i folkets blod, hvis sammensætning kan skifte fra folkestamme til folkestamme. Medens den såkaldte nordisk race f. eks. er fremherskende i de nordiske folkestammer, er der et overvejende såkaldt dinarisk islæt i de sydøstlige tyske stammer. Herefter udgør den nordiske race "+5-50% af den tyske nations racemæssige sammensætning, men i hele det tyske folk er der kun 6-8% mennesker af rept nordiske blod. Det fremgår uden videre af det her fremførte, at en nations racemæssige sammensætning ikke behøver at være konstant. Den kan forandres ved, at der indblandes andre racer i folket, eller ved at den ene eller anden race, der allerede er indblandet i folket, forøges eller formindskes. Således vil f.eks. det franske folks race forandres ved, at man optager negre i armeen og tillader, at de blander sig med den hvide befolkning. Jo mere negerblod, der optages, desto mere vil racepræget blive forandret hen imod negertypen. For Frankrigs stilling som stærk rnilitærmagt kan det måske være afbetydning, at der tilføres befolkningen blod af legemlig stærk og robust afrikansk race, der, selv om den forandrer befolkningens oprindelige præg, er formålstjenlig i at fremme ideen om en fremherskende militær magtstilling for den franske stat. Således kan man tillægge de forskellige racer en forskellig værdi med ganske bestemte formål for øje men selvfølgelig kan man ikke bedømme dem ud fra et rent biologisk synspunkt. Selv om indvandringen af fysisk stærke afrikanske stammer kunne tænkes at ville forbedre den franske nations kraft i rent materiel anatomisk forstand, så vil den samme indblanding dog forandre den nationale franske kultur. Rent billedligt udtrykt ville den franske befolkning ikke alene b live brun i huden, men med tiden også ende med ring i næsen osv. Den nye race forandrer ikke blot befolkningen i rent ydre forstand, men den giver også folket et andet indre præg. Forandring af racen bringer en anden ide ind i folket. Det er denne ide, der gør racen til et folk. Det er ideen, der gør de anatomiske maskiner til mennesker. Først når racen bliver udtryk for en åndelig ide, opstår folket. Det er denne ide, der former racens stof, det er den, der præger folket, den, der binder folket i fællesskabet, den, der skaber folkets politiske organisation, og det er den, der præger folkets nation ale kultur. Men som en plante ikke kan gro i enhver jordbund, således kan en åndelig ide heller ikke leve i en hvilken som helst race. Derfor er det også med fuld berettigelse. at den tyske arkæolog prof. Gustav Kosinna har fremsat sin, såvel aftilhængere som af mod st andere anerkendte påstand om at et folks nationalitet er afhængig af racen ~ationalitet er racens livsytringer, racens kultur, den klædedragt. som racen iklæder sig. Den er ikke identisk med racebegrebet, men præget af dette. da den bestemmes af racens egenart. Den nationale kultur er. hvis vi vil bruge nogle betegnelser af den moderne arvelighedslære, folkets fremtoning. Fremtoningspræget bestemmes af det nedarvede anlægspræg. Men det bestemmes også af de kår, hvorunder udviklingen foregår. Arvelighedslæren har vist os mange eksempler på, hvorledes fremtoningen, trods de fælles anlægspræg, bliver forskellig under indflydelsen af de omgivende forhold i miljøet, der ganske vist ikke kan forandre anlægget. men dog kan bestemme dets fremtoning. Som et menneske ifører sig en anden klædedragt om vinteren end om sommeren. sådan antager den samme race også en anden kulturel klædedragt under indvirkning af de ydre forhold. En af de ydre faktorer, der spiller en rolle for bestemmelsen af racens fremtoning, er landskabet. () Det er ikke alene mennesket, der har formet landet; men det er også landet, der har formet mennesket. Dette skal ikke forstås således, at landskabet kan forandre den givne arvemasse i den grad. at f.eks. et forbigående ophold i et andet landskab ville gøre menneskene til led af en anden race; men landskabet har givet udvælgelses- og udryddelsesbetingelserne en bestemt retning. Det har beskyttet de individer, der passer til det, og udryddet dem, der ikke trives under de givne ydre forhold. Landet har gjort sin indflydelse gældende for de folk, der lever i landet, og derigennem, at folket gennem en hel række generationer har optaget landskabets væsen i sig i rent biologisk forstand, er de for et bestemt land gældende arvelige anlægspræg bleven fremavlede Denne anskuelse er i grunden ikke andet end en moderne formulering af de nordiske folks ældgamle livsopfattelse, som den er udtrykt i vore nisser og troide, der for vore forfædre personificerede jorden, som var, før den enkelte generation, og blev stående efter den. (... ) Det er nordisk folkesind, der således binder land og folk sammen, det er gammel nordisk livsopfattelse, der gennem den nyere racebiologi far et "videnskabeligt" grundlag. Vore forfædre har rent instiktivt handlet ud fra den moderne raceforsknings

8 synspunkter, og de har derved vist deres uhyre moralske styrke, thi de har derigennem fulgt love, der bevarer livet ud i fremtiden. Det er også racelærens stærke, moralske grundlag, at den viser fremad. \1.en den viser ligeledes tilbage og forener således fortid og fremtid med nutiden. Den forudsætter en begyndelse i fortiden og viser et mål i fremtiden., og derfor kan racelæren også retlede os i vore reale handlinger og vise os vej i vore politiske bestræbeiser. Det er på dette grundlag, at den nationale socialisme vil bygge og bestemme folkenes liv ud i fremtiden. Det er også på dette grundlag, at vi her i Slesvig må revidere vor historieopfattelse og søge nye mål i fremtiden. (... ) Hvor går grænsen mellem dansk og tysk') Den går gennem det enkelte hjem og ge~em det enkelte menneske i den slesvigske befolkning; thi dansk og tysk er lkke modsætninger, men kun forskellige udtryksfonner for de anlæg, der uløseligt er bundne til det blod, der har virket kulturfrembringende såvel i de tyske folkestammer som i de danske, skandinaviske og andre gennanske stammer. Det er de samme evighedsværdier, der virker i den samme race, og det er disse evige værdier, folkene nu skal væme om. ForskelIen mellem dansk og tysk ligger ikke i blodet, men er kun nationale fremtoningsmuligheder indenfor de samme anlægspræg. Derfor behøver børnene af slesvigske forældre heller ikke at have samme nationalitet. Det er sket utallige gange, at et barn er gået mod syd, og et andet barn af samme far og mor er gået mod nord. De udviklede sig forskelligt under de forskellige kår, men anlægget og blodet blev det samme. Livsindstillingen var den samme, selv om udtrykket var forskelligt. Det er også sket, at børn af slesvigske forældre er rejst længere bort, f eks. til Kina. De blev aldrig kinesere, selv om de trak i kinesiske klæder og spiste ris med pinde; thi nationaliteten er bestemt af racen, selv om der er en vis variationsbredde, som anlægspræget tilllader under de foreliggende kår. Det er indenfor denne variationsbredde, at begrebene dansk-tysk ligger, tilligemed de andre nationale fremtoningsmuligheder af den nordiske races arvelige anlæg. Som søskende kan blive uvenner, når det drejer sig om arv, eje og magt, således også to folkestammer, der i århundreder har været skilt gennem dynastiske og politiske hensyn, også bleven uvenner og fjender. Der er sørgelige eksempler nok i vor historie på broderhad og brodermord. (... ) Også på Dybbøls sid ste, store og blodige slagmark er der plads til et monument over den offervilje og det helternod, der udvistes i vor sidste store blodige broderstrid. \1.åske er tiden ikke inde til. at forsonede efterkommere også i vort hjemland kan rejse et sådant rnindesmærke; men vi kan bære sten til det, og stenene finder vi i den gamle, slesvigske muld. Der finder vi også det ældgamle tegn, der en gang bandt de stammer sammen, der er bundet afblodets bånd. Det er vor races gamle kendingsmærke, den nordiske sol hagekorset, der skal tøre os af denne vej, der går fremad og opad og giver folket nyt liv. Det liv, der tror. det kan retfærdiggøre sin tilværelse affortiden alene, er allerede dødt; thi liv bet yder at bekræfte det, der stadig bliver nyt, at opfylde nutidens opgaver. )Jutiden er kun et punkt i evigheden: fortiden er evighed, der varer ved, og fremtiden er evighed, der lukker sig op. Folkeliv bet yder at knytte fortid og fremtid til nutiden. Historiens arv kan ikke bæres fra fortiden over i fremtiden, men denne arv må stadig erhverves påny, for at nutiden kan eje den og knytte den til tiden. Vi kender fortid og nutid, hvorimod vi kun kan udfylde fremtiden med de forestillinger, som fortid og nutid giver os. De, der føler ansvaret for de evighedsværdier, der er givet deres folk, behøver ikke at fomægte fortiden, men de skal bekræfte nutiden og tro på fremtiden. De kan ikke bekræfte nutiden ved at kopiere fortiden, men kun ved at skabe den påny. At leve ud i tiden og ikke vide tiden, er, som ikke at være til.

9 --_.,-- Partiføreren er rejst til frontindsats. Fra D~SAPS \tanedsbreye. bind 8. nr 6-- sept-oktl9-t-': Den 29 oktober forlod Frits Clausen Danmark og rejste til Berlin for at melde sig til frontindsais\'ccfw affen-s S. for afrejsen fremsatte partiforeren nedenstaende udtalelse. som har bud til alle partikammerater Jeg er glad for. ~ltjeg trods min alder kan fa kjlighed til at folge de kammeraters eksempd. som Jeg sch har "æret med ul ~ll sende ud i kampen. Jeg kender af egen erfaring lidt til den russiske yinter. ogjeg kender JO ogsa. selvom det ligger langt tilbage. til krigen i Rusland. idet jeg \ar med i \interslaget i \lasurien i jeg ved derfor godt. at krig og særlig \interkrig i Rusland ikke er romantik. men den harde virkelighed Det har jeg ogsa sagt til alle kammerater. der har meldt sig til indsats. IO\Tigt er tanken om selv at ga med i krigen Ikke afny dato. h\erken hos mig eller hos mange af mine medarbejdere Jeg har dog ment. at de ældre al os kunne gmc en ligesa stor indsats ved m bel<æmq~:t()..æf!1unis.!den pglitiskherhjei!l~~ Begivenhederne i den senere tid har dog overbevist mig om. at den kommunistiske fare er cndnu større. end jeg først har ment det. og jeg d kommet ul den o\erbevisning. at man ma bekæmpe den der. hvor faren er størst. og hvor det endelige og afgorende opgor \il falde \lar dette er sket. kan \i altid atter ra lejlighed til at yde en tilsvarende indsats herhjemme. En udbredt opfattels e er JO den. at kommunismen skal,ære bleven lutret (renset. forædlet. red.) i de senere ar. og at den kan indfores i andre lande pa samme lempelige made som f.eks l, liberalismen blev indfort i midten ar forrige arhundrede. efter at den i Frankrig havde haft I en blodig fodsel Jeg tror Imidlertid ikke. at England kan dæmme op for noget. som den tyske indsats i dag skulle dæmme op for. For det andet kender jeg Ikke noget eksempel der viser. at England nogensinde har hjulpet et lille land for landets egen skvld. Hvad var det blevet af Finland. hvis de skulle have stolet pa Englands hjælp Tyskland vil sejre og Tyskland skiilsejre.lienkdog den tanke ul ende. at Tyskland skulle tabc krigen. hvad der sa ville ske. De store afsavn og lidelser. som det tyske folk har baret i de mange og lange ar. er JO bleven \derligcre forværret ved luftbombardemcnterne. Tænk, om disse mange mennesker aldrig nogensmde skulle Ca lejlighed ul at genrejse deres hjem og virksomhed. De vil i sa fald blive drevet over I kommunismen og et kommunistisk Tyskland i forening med SO\Jetstaten. \'il Ingen. hverken I dier udenfor Europa kunne dæmme op for. Det bet\der Europa~ udslettclsc i lobet al' ganske kort tid Jeg er overbe\ist om. at alle mine partikammcrater rorstar mine bevægg runde. og at de. sch-om vort partiarbejde under de nuværende forhold Ikke kan \ ære sa aktivt som tidligere. trofast vil slutte op om partiet Jeg er fremdeles overbevist om. at de vil kæmpe pa samme made herhjemme og vil værne trofast om de rammer. vi har skabt. dler som nu vil blive skabt i den nyoprettede gruppe af Schalburgkorpsct

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

NSDAPs 25-punktsprogram

NSDAPs 25-punktsprogram NSDAPs 25-punktsprogram DAP skiftede navn til NSDAP d. 24. februar 1920. I den forbindelse fremlagde partiet et 25 punkts program med dets visioner. Efter det mislykkede Ølstuekup i 1923 blev programmet

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941

Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 1 Tale ved KFUM stævne i Thisted 1941 Af Aage Rosendal Nielsen Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 Emnet: Hvad får jeg ud af min Bibel? Bøn! Vi takker dig Gud vor Far,

Læs mere