Stiftelsen norsk Okkupasjonshistorie, SNO. Frits Clausen GA TIL MODSTANDI ',.'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stiftelsen norsk Okkupasjonshistorie, 2014 105736 SNO. Frits Clausen 1893-1947 GA TIL MODSTANDI ',.'"

Transkript

1 Frits Clausen GA TIL MODSTANDI ',.'

2 NATIONAL-SOCIALISTEN Tidsskrift for Kultur og Politik l:dgivet afdanmarks ~ationalsocialistiske Pressetjeneste Postboks 1882 DK-2300 København S. Giro l Tlf Telefonavisen Den Danske Stemme Døgnet rundt! Ansvarshavende Redaktør: Henrik Christensen Eget tryk Eftertryk forbudt 1.JDEN REVOLUTION - INGEN FREMTID Dette nummer af National-Socialisten I dette nummer af National-Socialisten har vi samlet nogle taler, citater og billeder, som Frits Clausen har udført med netop hans særlige kendetegn. Og man vil kunne se, at uanset hvem han taler til, er hans tale stadig gældende. Hans visioner om nutid og fremtid er utrolige. Derfor bør man stadig læse Frits Clausens tekster, de er evigt højaktuelle l I Hitlers monologer iførerhovedkvarteret var Frits Clausen også samtaleemne en vinteraften i 1942: Den storgermanske tanke griber om sig. Frits Clausen i Danmark er også en tilhænger, som vi kan stole på, sagde Hitler. Frits Clausen, vi regner med dig l Redaktøren. Forord Hvem var Frits Clausen, og hvad vil han i grunden fortælle en "moderne" dansker') Frits qausen var søndeijyde. Født den) 2-,-november 1893 i Abenr~. Han deltog som tusi~de andre danske sønderjyder på tysk sldeund~r 1. Verdenskrig. Han deltog i kampene på østfronten og oplevede-atsldde-i n;ssiskfangenskab tog han medicinsk embedseksamen og blev praktiserende læge i AbenråogBovrup med godt ry blandt den søndeijyske befolkning var han redak.1:ør på N ationalsocialisten blev han rigsfører for DNSAP (Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti) var han medlem af folketinget for samme. \1.eldte sig frivillig til tjeneste i Waffen-SS_ i 1943, hjemvendt april Døde i 1947 i fængslet i København - mærkværdigvis samri1e dag som anklageskriftet mod ham var færdig med krav om dødsstrafl Frits Clausens kærlighed til Danmark var ægte, netop fordi han havde oplevet kampen for danskhed i sit barndomshjem. Hans samtid og efter krigstiden fik tegnet et billede af Frits Clausen som en regulær origina1. Læs og døm selv l Lær ham at kende, som hans kammerater gjorde det i skyttegravenes helvede, i fangelejrenes trængsler, i lægegerning, på hans daglige færd mellem den sønderjyske almue - oplev ham! Redaktøren.

3 Tale i Arhus Studenterforening d. 27. oktober 1934: DANMARKS POLITISKE FRE~lTID Hvis vi skal tale om Danmarks politiske fremtid, rna vi i alle tilfælde benytte nutiden som udgangspunkt, da det, der skal komme. altid må fremgå af det, der er. Man kan så prøve at spå om, hvordan fremtiden naturnødvendigt vil forme sig, hvis den udvikling, der bestemmer nutiden, uhindret føres videre, og man kan på den anden side sætte sig et mål ud i fremtiden og angive de veje, der kan føre til opnåelsen af dette mål. ~utidens politiske forhold er hovedsagelig bestemt af den sakaldte liberalistiske livsform, hvis grundide er, at det enkelte menneske erklæres for en fri og selvstændig ener, der har ret til at leve livet efter eget forgodtbefindende uden noget forpligtende hensyn til fællesskab, som danner grundlaget for den socialistiske ide, hvad enten denne, som marxismen, taler om et kunstigt klassefællesskab, eller som den nationale socialisme påberåber sig fællesskab inden for det folk, den enkelte fødes i, og derved med eller mod sin vilje knyttes til ved blodets naturlige, uløselige bånd. Selv om liberalismen ofte taler om "folket", så mener den derved noget helt andet end det, den nationale socialisme forstår ved dette begreb. For nationalsocialismen er folket en naturlig og organisk helhed, hvori den enkelte skal virke som en ydende og formende del. Folket er mere end summen af de enkelte enere. For liberalismen er folket derimod kun denne sum af enere, kun en ren formålstjenlig sammenslutning af statsborgere, således som ethvert fællesskab i liberalistisk forstand kun er en frivillig og hensigtsmæssig sarnrnenlægning af rent materielle interesser. Dette finder vi gennemført i de liberalistiske klassepartier, i erhvervslivets truster og koncerner og i liberalismens sociale klubber, foreninger og kliker. Ligesom liberalismens livssyn har delt folket i lutter fritstaende enere, således har også liberalismens politiske system delt folkets livsytringer i mange forskellige områder. der hver for sig påberåber sig deres uafuængighed både overfor sig selv indbyrdes og over for den stat, liberalismen kun tildeler rollen som forsørger og beskytter, og som derfor også har raet prædikatet "Natvægterstat". Liberalismen skeiner mellem landbrugspolitik, handelspolitik, kirke- og skolepolitik osv. Hvert af disse forskellige politiske områder gør krav på selvstyre og står i det samme modsætningsforhold overfor staten som det enkelte menneske i det liberalistiske sarnfund over for folkets helhed. Hvis denne udvi.kling skal fortsættes ud i fremtiden, hvis hvert livsområde kun skal se sin opgave og sit formål i sig selv, så vil det, vi forstår under begrebet Danmark, blive reduceret til kun at være en geografisk betegnelse for no gle tusinde kvadratkilometer land på landkortet. Den nationale enhed, vi lægger i dette begreb og som omfatter både folk og land, både fortid, nutid og fremtid, hele den livsenhed, der fremgår af, at folket gennem historien har virket på sin jord, vil uværgeligt splittes og forfalde til svaghed og undergang. Vejen til denne udvikling har vi i det politiske system, som teoretisk er blevet opstillet af den jødiske rabbinersøn Mardochai (Karl Marx) og som efter ham er bleven kaldt Marxisme. Mardochai følte sig ikke selv knyttet til noget fædreland, og han forsøgte derfor at sætte sig ud over de nationale forskelligheder mellem folkeslagene, som han som jøde ikke forstod. Han fornægter i sin lære dog ikke kun de nationale livsværdier, men han fomægter overhovedet alle moralske værdier og idealistiske kræfter og søger at forklare hele livet ud fra et rent materialistisk synspunkt. Derfor vender han sig også til den del af menneskene, som han kynisk kalder.'proletariat", og hvor han kan forudsætte at fmde grobund for sit materialistiske livssyn, en fornægtelse af alle nationale og moralske værdier. Uden at komme nærmere ind på enkelthederne i det politiske system, som Mardochai har bygget op som et rent kunstigt produkt af sin jødiske hjerne, vil jeg dog gøre opmærksom på, at vi her i Danmark allerede er langt fremme i den udvikling, der fører fra liberalisme til marxisme. Det socialdemokratiske styre, vi har, bekender sigjo åbent til marxismen, og det gennemføres stadig mere og mere igennem den statssocialisering, der er en væsentlig del af marxismens program. I virkeligheden er der heller ikke noget modsætningsforho Id mellem liberalisme og marxisme, idet marxismen ikke er andet end det logiske slutresultat af liberalismens nedbrydningsproces. Rent teoretisk betragtet stiller liberalismen mennesket frit overfor de idealistiske og materialistiske livskræfter, men idet hensigtmæssigheden samtidig opstilles som ledende livsprincip, vil det i virkeligheden sige, at det liberalistisk indstiuede menneske bevidst eller ubevidst

4 orienterer sig i rent materialistisk retning, fordi mennesket er overvejende materialistisk indstillet. Hvorledes marxismen er en følge af det liberalistiske princip, ser man f. eks. af den erhvervspolitiske udvikling, hvor marxismen ikke kræver andet, end at de folk slutter sig sammen, der er bleven udbyttet gennem liberalismens såkaldte frie erhvervsprogram. \1arxismen åbner muligheden for ved magt at tiltvinge sig den del af erhvervslivets overskud, som med rette tilkommer dem, der er med til at fremskaffe det. Hvis vi vil nøjes med at spå om den fremtid, vi under hensyntagen til nutidens politiske forhold går i møde, så kan der ikke være tvivl om, at den logiske konsekvens af den udvikling, vi er inde i, absolut må blive et marxistisk og kommunistisk Danmark, hvor vi under begrebet Danmark da ikke må forstå andet end slet og ret geografisk betegnelse. Det spørgsmål, studenterforeningen her i Arhus har stillet os, var dog ikke kun et spørgsmål om Danmarks fremtid, men om Danmarks politiske fremtid. I en forsamling af studenter behøver man vel ikke minde om, at ordet "politik" stammer fra græsk, hvor begrebet "polis" var udtryk for den livsenhed, der ligger over den enkelte. Begrebet politik må derfor i ordets oprindelige betydning betragtes som indbegrebet af alle de handlinger, der virker ud over den enkelte. Hvis vi derfor i ordet rette forstand vil tale om Danmarks politiske fremtid, så kan vi ikke roligt lade udviklingen gå sin gang, men vi må dæmme op for den udvikling, vi er inde i, og vi må søge at finde vej til den livsenhed, der ligger over den enkelte og som udtrykkes ved begrebet "Danmark". Men at finde denne vej og nå frem ad den, er just den opgave, som Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti betragter som sin. Nationalsocialismen bekæmper splittelsen i folket og søger at forhindre en videre udfoldelse af de enkelte organers frie livsytringerved at fremme og forøge den fælles grundkraft, ved hvilken de enkelte organer i folkelegemet skal leve. \tiedens marxismen helt fornægter begrebet folk, og medens liberalismen kun betragter folket som en rent formålstjenlig interessesammenslutning, som man kan melde sig ind i og ud af ved at lade sig indskrive eller slette i folkeregistret, skatteliste eller lægdsrulle, så betragter nationalsocialismen folket som en naturlig og organisk helhed, som en mythos, en opgave, et kald. Efter nationalsocialismens ide opfylder erhvervene ikke deres opgave i rent erhvervspolitisk forstand. ved gennem produktion og ophobning 3.1' værdier kun at skabe profit og velstand for den enkelte! ='lationalsocialismen betragter erhvef\;slivet som en del afhele folkets liv. som en livsvigtig fun\...'tion i hele folkelegemet og ikke kun som en formålstjenlig funktion af enkelte privatkapitalistiske foretagender. Gennem denne opfattelse bliver nationalsocialismen også i stand til at løse det altoverskyggende politiske problem. som man absolut bør kræve løst af det system. der i fremtiden skal råde i Danmark. nemlig Arbej dsløshedsspørgsmålet "Bekæmpelsen af arbejdsløsheden og den frygtelige følger bør være enhver regerings fornemste pligt, og den regering og det foiketingst1ertal der lader hånt herom, bør straffes." Sådan skrev Socialdemokraten den 13 april 1929 \tien da Socialdemokratiet kort efter kom til magten, foretog det sig overhovedet ikke andet end de såkaldte borgerlige regeringer havde gjort før i tiden. \!lan affærdigede. de arbejdsløse med nogle almisser Senere har den socialdemokratiske regenng skabt et parlamentarisk "mesterværk" af en sociallov. hvis drøftelse efter referatet vakte" almindelig munterhed" i Folketinget. men hvis gennemførelse får hårene til at rejse sig på selv socialministerens egne partifællers hoveder, hvad der f eks fremgår af en udtalelse af :\alborg bys røde borgmester, der om socialloven har udtalt, at "det måske nok var en udmærket lov. men der er jo det kedelige. at medens sociallovene sender de nydende til købstæderne. så ekspederer skattelovene d~ ydende den modsatte vej ud i skattely" Derudover har man fra Socialdemokratiets side påtænkt at sende Socialministeren ud på en rejse, der var anslået til at koste kroner. fo.r at han skulle finde eksportmuligheder for vore arbejdsløse landsmænd ul ophedede pampassletter i Sydamerika Samtidig med at,man pla~lægge: denne rejse, nedsætter man herhjemme en kommissio~ der s~al tind~ ~rbej~smuhgheder for de såkaldte politiske tlygtninge. som regenngen sa gæsttnt har abent landets

5 dø re for. I almindelighed man både fra socialdemokratisk og liberalistisk side at affærdige arbejdsløsheds-spørgsmålet med påstanden om, at vi ingen arbejder kan sætte i gang, fordi vi ingen penge har..'pengene regerer verden," siger det liberalistiske slagord. Ja, det er sandt, at det under liberalismen udelukkende er pengene, der. regerer; og i denne kendsgerning ligger årsagen til arbejdsløshedsspørgsmålet. Det er den uproduktive kapitalmagt, der gennem sit pengemonopol ene og alene bestemmer, hvilke arbejder, der skal sættes i gang, hvor og til hvilken pris de skal udføres. I modsætning hertil kræver nationalsocialismen, at det skal være arbejdet, der regerer pengene, som ikke skal være erhvervslivets herre, men dets tjener og redskab. Det skal ikke være kapitalmagtens interesser, der bestemmer, hvilket arbejde, der skal sættes i gang, men det skal være folkets behov og forbrug, der skal bestemme arbejdet. I et nationalsocialistisk samfund vil det ikke hedde, at man ikke kan sætte arbejde i gang, fordi man ingen penge har, men da vil det hedde omvendt, at samfundet ingen penge har, fordi der ikke arbejdes og ikke frembringes nye værdier. Jo flere værdier, der produeeres i et nationalsocialistisk samfund, desto større vil forbruget blive, i modsætning til liberalismens kendte slagord om at "producere sig ud af krisen", medens forbruget skulle nedsættes ved at,'spænde livremmen ind". \ "Nationalsocialismen kræver, at pengene som et byttemiddel bliver et led i produktionen og ikke et middel til spekulation, som liberalismen har forfalsket pengesystemet til. De af os, der endnu har lov til ved egen indsats at tjene til livets ophold, de, der endnu har lov til ved personlige ydelser at vise, hvad de formår, kan måske ikke alle fuldt ud forstå, hvad der foregår i de folkefællers sind, der er udelukket fra arbejdet. Hvem mærker, hvordan råbet efter arbejde lidt efter lidt bliver til et råb om hævn over det samfund, der roligt ser på den frygtelige ulykke, som arbejdsløsheden er. Endnu knytter mange arbejdsløse blot næven i det skjulte, men hvad vil der ske, når de gør det åbenlyst, og når selvbeherskelsen svigter'7 Da vil man ikke nøjes med at tage det slagtekvæg, som det nuværende samfund lader brænde på destruktionsanstalten, eller det brødkorn, som nu ligger ophobet til spekulation, men da vil man også tage både malkekvæg og sædekorn. Da vil man ikke alene ødelægge det nuværende, men også det fremtidige. t Og hvem vil bebrejde de sultende, at de råber efter brød'7 Hvem vil bebrejde de uskyldige udstødte, at de kræver deres ret? Thi menneskets første og helligste ret i livet er retten til arbejde! Kun det system, der kan vise vej ud af arbejdsløshedens demoraliserende og folkeødelæggende nød, og som igen kan give det danske folk ret til arbejde og dermed til livet, bør have ret til at løse fremtidens politiske opgave i Danmark. Under det nuværende system er retten til arbejde skjult bag artikler og paragraffer, der hver især dækker over et stykke uret, og derfor vil et system som det parlamentariske klassestyre, der har skabt denne dynge af livløse paragraffer, heller aldrig kunne løse de spørgsmål, man ufravigeligt må kræve løst affremtidens politik efter at det nuværende politiske system så ynkeligt har måttetgive op. Derfor kr æver nationalsocialismen også afskaffeisen af det parlamentariske statsstyre, der giver plads for klassekamp og giver særinteresserne fortrin på almenhedens bekostning. Parlamentarismen har udviklet sig ved at appellere til folkets dårligste instinkter, som egoisme og profitbegær. De parlamentariske partier har overbudt hinanden ved at tilbyde vælgerne personlige fordele på andre vælgeres bekostning, og de har derigennem undermineret folkets moral, så at vælgerne nu ganske selvfølgeligt kræver fordele af det parti, de giver deres stemme. r stedet for at bygge på kvantitsprincippet, som den liberalistiske statsform gør det, vil nationalsocialismen bygge sin statsform på kvalitetsprincippet. og i stedet for at gøre folket til vælgere, vil den nationalsocialistiske stat gennem den korporative ide gøre folket til medarbejdere. Den vil forvandle de stridende politiske partier til en værdiskabende helhed. I stedet for solidaritet indenfor de kunstigt skabte klasser hævder nationalsocialismen solidariteten indenfor hele folket, og således som hjernen i et legeme regulerer samarbejdet mellem de forskellige væv og organer, sådan kræver nationalsocialismen indførelsen af et nationalt diktatur, der med hele folkets vel for øje skal regulere og bestemme livet indenfor den organiske helhed, som et folk er og må være. Dog inden vi drøfter enkelthederne i det samfund, vi vil bygge, må vi blive klar over, om vi overhovedet vil bygge nye samfundsformer op, eller om vi roligt vil lade udviklingen gå sin skæve gang, hvorved vi uværgeligt føres ud i kommunismen. Vi nationalsocialister vil ikke se uvirksomme på denne udviklings uhindrede

6 fonsættelse. Vi vil dæmme op for den, og vi Yil soge ind på de veje, der kan fore os bort fra liberalismens materialisme, og vise os vej til en ny idealistisk livsform. P:i dette grundlag vil vi skabe et nyt dansk samfund til værn om de evige værdier. der er gi,,-et os i vor nationale arv, til værn for de mennesker. der er knyttet til os\.ed blodets bånd og til værn om de hjem. der er givet os under navnet Danmark ~ationalsocialismen kender kun en vej mod Danmarks politiske fremtid En styrkelse og udformning af den store, tælles. organiske livskraft der i tidernes morgen skabte den livsenhed, der udtrykkes ved begrebet Danmark. Vi ved, at andre veje ikke findes \1en om vi skal nå frem ad denne vej: Derpå må i unge svare. det til eder står, om af røret sig skal klare dag med krans om har. \. I ;. l.. E~~~~...-..,... &... ~ ~ ~ U ddrag af Dansk- Tysk den 20. april 1933 af Frits Clausen Det enkelte menneskeliv bestemmes af de anlæg, mennesket er født med, de omgivelser. som det fødes og lever i, og de hændelser der møder det gennem livet. På samme made bestemmes også et folks liv af dets race, dets kultur oa dets historie. ~ Hidtil har man i betragtningerne over folkenes liv udeladt eller ringeagtet racebegrebet men nationalsocialismen har draget dette begreb med ind i betra~ningen. Derved stiller nationalsocialismen sig i absolut modsætning til mafx1smen, der frakender racen enhver betydning, idet den hævder, at det ene og alene er de ydre kår, miljøet, der er bestemmende for mennesket, både som e~eltmenn~s~e og som folk. Det er på erkendelsen af racens betydning, at natlonalsoclahsmen søger at skabe et grundlag for folkenes politik ud i fremtiden. Der skal i denne forbindelse ikke gøres rede for alle de drøftelser, der er ført om begrebet race, men ordet vil i det følgende blive anvendt i den betydning, som prof. Hans Gunther har givet det, idet han bestemmer begrebet race som" menneskegrupper", der gennem den for den særegne forening af legemlige kendetegn og sjælelige egenskaber adskiller sig fra enhver anden (på den måde sammenfattet) menneskegruppe og som altid avler dens lige.', Gennem denne definition bestemmer prof. Gunther ikke blot racen ved ydre anatomiske kendetegn, men også ved indre sjælelige egenskaber. Det er ikke blot blodet. men også blodets røst, der er racebestemt, på samme måde som tonen, der opstår i et instrument, er afhængig af instrumentets materiale og bygningsform Selv om begrebet race er rent stofligt, materielt, så bestemmer stoffet dog sjælen, der opstår i det. Det ville føre for vidt i denne forbindelse at komme nærmere ind på den skematiske inddeling af racerne, og endnu er alle spørgsmål om raceinddelingen heller ikke løst. Men der er dog skabt et fast grundlag, som er tilstrækkeligt til at vise vej i de betragtninger, der her skal gøres gældende Det skal fremhæves, at begrebet race på ingen måde dækker begrebet nation. Der eksisterer ikke nogen fransk, engelsk, tysk eller dansk race, men de racemæssige skillelinier går tværs igennem alle nationale sammenslutninger, og racemæssigt set er de

7 forskellige europæiske folk ikke skarpt adskilte, men opblandet i hinanden. Der er næppe nogen europæisk nation, der kan betragtes som en ren race..,\lle er racemæssigt set blandinger med forskellig fremtoning, efter som den ene eller anden rac; er særlig fremherskende i folkets blod, hvis sammensætning kan skifte fra folkestamme til folkestamme. Medens den såkaldte nordisk race f. eks. er fremherskende i de nordiske folkestammer, er der et overvejende såkaldt dinarisk islæt i de sydøstlige tyske stammer. Herefter udgør den nordiske race "+5-50% af den tyske nations racemæssige sammensætning, men i hele det tyske folk er der kun 6-8% mennesker af rept nordiske blod. Det fremgår uden videre af det her fremførte, at en nations racemæssige sammensætning ikke behøver at være konstant. Den kan forandres ved, at der indblandes andre racer i folket, eller ved at den ene eller anden race, der allerede er indblandet i folket, forøges eller formindskes. Således vil f.eks. det franske folks race forandres ved, at man optager negre i armeen og tillader, at de blander sig med den hvide befolkning. Jo mere negerblod, der optages, desto mere vil racepræget blive forandret hen imod negertypen. For Frankrigs stilling som stærk rnilitærmagt kan det måske være afbetydning, at der tilføres befolkningen blod af legemlig stærk og robust afrikansk race, der, selv om den forandrer befolkningens oprindelige præg, er formålstjenlig i at fremme ideen om en fremherskende militær magtstilling for den franske stat. Således kan man tillægge de forskellige racer en forskellig værdi med ganske bestemte formål for øje men selvfølgelig kan man ikke bedømme dem ud fra et rent biologisk synspunkt. Selv om indvandringen af fysisk stærke afrikanske stammer kunne tænkes at ville forbedre den franske nations kraft i rent materiel anatomisk forstand, så vil den samme indblanding dog forandre den nationale franske kultur. Rent billedligt udtrykt ville den franske befolkning ikke alene b live brun i huden, men med tiden også ende med ring i næsen osv. Den nye race forandrer ikke blot befolkningen i rent ydre forstand, men den giver også folket et andet indre præg. Forandring af racen bringer en anden ide ind i folket. Det er denne ide, der gør racen til et folk. Det er ideen, der gør de anatomiske maskiner til mennesker. Først når racen bliver udtryk for en åndelig ide, opstår folket. Det er denne ide, der former racens stof, det er den, der præger folket, den, der binder folket i fællesskabet, den, der skaber folkets politiske organisation, og det er den, der præger folkets nation ale kultur. Men som en plante ikke kan gro i enhver jordbund, således kan en åndelig ide heller ikke leve i en hvilken som helst race. Derfor er det også med fuld berettigelse. at den tyske arkæolog prof. Gustav Kosinna har fremsat sin, såvel aftilhængere som af mod st andere anerkendte påstand om at et folks nationalitet er afhængig af racen ~ationalitet er racens livsytringer, racens kultur, den klædedragt. som racen iklæder sig. Den er ikke identisk med racebegrebet, men præget af dette. da den bestemmes af racens egenart. Den nationale kultur er. hvis vi vil bruge nogle betegnelser af den moderne arvelighedslære, folkets fremtoning. Fremtoningspræget bestemmes af det nedarvede anlægspræg. Men det bestemmes også af de kår, hvorunder udviklingen foregår. Arvelighedslæren har vist os mange eksempler på, hvorledes fremtoningen, trods de fælles anlægspræg, bliver forskellig under indflydelsen af de omgivende forhold i miljøet, der ganske vist ikke kan forandre anlægget. men dog kan bestemme dets fremtoning. Som et menneske ifører sig en anden klædedragt om vinteren end om sommeren. sådan antager den samme race også en anden kulturel klædedragt under indvirkning af de ydre forhold. En af de ydre faktorer, der spiller en rolle for bestemmelsen af racens fremtoning, er landskabet. () Det er ikke alene mennesket, der har formet landet; men det er også landet, der har formet mennesket. Dette skal ikke forstås således, at landskabet kan forandre den givne arvemasse i den grad. at f.eks. et forbigående ophold i et andet landskab ville gøre menneskene til led af en anden race; men landskabet har givet udvælgelses- og udryddelsesbetingelserne en bestemt retning. Det har beskyttet de individer, der passer til det, og udryddet dem, der ikke trives under de givne ydre forhold. Landet har gjort sin indflydelse gældende for de folk, der lever i landet, og derigennem, at folket gennem en hel række generationer har optaget landskabets væsen i sig i rent biologisk forstand, er de for et bestemt land gældende arvelige anlægspræg bleven fremavlede Denne anskuelse er i grunden ikke andet end en moderne formulering af de nordiske folks ældgamle livsopfattelse, som den er udtrykt i vore nisser og troide, der for vore forfædre personificerede jorden, som var, før den enkelte generation, og blev stående efter den. (... ) Det er nordisk folkesind, der således binder land og folk sammen, det er gammel nordisk livsopfattelse, der gennem den nyere racebiologi far et "videnskabeligt" grundlag. Vore forfædre har rent instiktivt handlet ud fra den moderne raceforsknings

8 synspunkter, og de har derved vist deres uhyre moralske styrke, thi de har derigennem fulgt love, der bevarer livet ud i fremtiden. Det er også racelærens stærke, moralske grundlag, at den viser fremad. \1.en den viser ligeledes tilbage og forener således fortid og fremtid med nutiden. Den forudsætter en begyndelse i fortiden og viser et mål i fremtiden., og derfor kan racelæren også retlede os i vore reale handlinger og vise os vej i vore politiske bestræbeiser. Det er på dette grundlag, at den nationale socialisme vil bygge og bestemme folkenes liv ud i fremtiden. Det er også på dette grundlag, at vi her i Slesvig må revidere vor historieopfattelse og søge nye mål i fremtiden. (... ) Hvor går grænsen mellem dansk og tysk') Den går gennem det enkelte hjem og ge~em det enkelte menneske i den slesvigske befolkning; thi dansk og tysk er lkke modsætninger, men kun forskellige udtryksfonner for de anlæg, der uløseligt er bundne til det blod, der har virket kulturfrembringende såvel i de tyske folkestammer som i de danske, skandinaviske og andre gennanske stammer. Det er de samme evighedsværdier, der virker i den samme race, og det er disse evige værdier, folkene nu skal væme om. ForskelIen mellem dansk og tysk ligger ikke i blodet, men er kun nationale fremtoningsmuligheder indenfor de samme anlægspræg. Derfor behøver børnene af slesvigske forældre heller ikke at have samme nationalitet. Det er sket utallige gange, at et barn er gået mod syd, og et andet barn af samme far og mor er gået mod nord. De udviklede sig forskelligt under de forskellige kår, men anlægget og blodet blev det samme. Livsindstillingen var den samme, selv om udtrykket var forskelligt. Det er også sket, at børn af slesvigske forældre er rejst længere bort, f eks. til Kina. De blev aldrig kinesere, selv om de trak i kinesiske klæder og spiste ris med pinde; thi nationaliteten er bestemt af racen, selv om der er en vis variationsbredde, som anlægspræget tilllader under de foreliggende kår. Det er indenfor denne variationsbredde, at begrebene dansk-tysk ligger, tilligemed de andre nationale fremtoningsmuligheder af den nordiske races arvelige anlæg. Som søskende kan blive uvenner, når det drejer sig om arv, eje og magt, således også to folkestammer, der i århundreder har været skilt gennem dynastiske og politiske hensyn, også bleven uvenner og fjender. Der er sørgelige eksempler nok i vor historie på broderhad og brodermord. (... ) Også på Dybbøls sid ste, store og blodige slagmark er der plads til et monument over den offervilje og det helternod, der udvistes i vor sidste store blodige broderstrid. \1.åske er tiden ikke inde til. at forsonede efterkommere også i vort hjemland kan rejse et sådant rnindesmærke; men vi kan bære sten til det, og stenene finder vi i den gamle, slesvigske muld. Der finder vi også det ældgamle tegn, der en gang bandt de stammer sammen, der er bundet afblodets bånd. Det er vor races gamle kendingsmærke, den nordiske sol hagekorset, der skal tøre os af denne vej, der går fremad og opad og giver folket nyt liv. Det liv, der tror. det kan retfærdiggøre sin tilværelse affortiden alene, er allerede dødt; thi liv bet yder at bekræfte det, der stadig bliver nyt, at opfylde nutidens opgaver. )Jutiden er kun et punkt i evigheden: fortiden er evighed, der varer ved, og fremtiden er evighed, der lukker sig op. Folkeliv bet yder at knytte fortid og fremtid til nutiden. Historiens arv kan ikke bæres fra fortiden over i fremtiden, men denne arv må stadig erhverves påny, for at nutiden kan eje den og knytte den til tiden. Vi kender fortid og nutid, hvorimod vi kun kan udfylde fremtiden med de forestillinger, som fortid og nutid giver os. De, der føler ansvaret for de evighedsværdier, der er givet deres folk, behøver ikke at fomægte fortiden, men de skal bekræfte nutiden og tro på fremtiden. De kan ikke bekræfte nutiden ved at kopiere fortiden, men kun ved at skabe den påny. At leve ud i tiden og ikke vide tiden, er, som ikke at være til.

9 --_.,-- Partiføreren er rejst til frontindsats. Fra D~SAPS \tanedsbreye. bind 8. nr 6-- sept-oktl9-t-': Den 29 oktober forlod Frits Clausen Danmark og rejste til Berlin for at melde sig til frontindsais\'ccfw affen-s S. for afrejsen fremsatte partiforeren nedenstaende udtalelse. som har bud til alle partikammerater Jeg er glad for. ~ltjeg trods min alder kan fa kjlighed til at folge de kammeraters eksempd. som Jeg sch har "æret med ul ~ll sende ud i kampen. Jeg kender af egen erfaring lidt til den russiske yinter. ogjeg kender JO ogsa. selvom det ligger langt tilbage. til krigen i Rusland. idet jeg \ar med i \interslaget i \lasurien i jeg ved derfor godt. at krig og særlig \interkrig i Rusland ikke er romantik. men den harde virkelighed Det har jeg ogsa sagt til alle kammerater. der har meldt sig til indsats. IO\Tigt er tanken om selv at ga med i krigen Ikke afny dato. h\erken hos mig eller hos mange af mine medarbejdere Jeg har dog ment. at de ældre al os kunne gmc en ligesa stor indsats ved m bel<æmq~:t()..æf!1unis.!den pglitiskherhjei!l~~ Begivenhederne i den senere tid har dog overbevist mig om. at den kommunistiske fare er cndnu større. end jeg først har ment det. og jeg d kommet ul den o\erbevisning. at man ma bekæmpe den der. hvor faren er størst. og hvor det endelige og afgorende opgor \il falde \lar dette er sket. kan \i altid atter ra lejlighed til at yde en tilsvarende indsats herhjemme. En udbredt opfattels e er JO den. at kommunismen skal,ære bleven lutret (renset. forædlet. red.) i de senere ar. og at den kan indfores i andre lande pa samme lempelige made som f.eks l, liberalismen blev indfort i midten ar forrige arhundrede. efter at den i Frankrig havde haft I en blodig fodsel Jeg tror Imidlertid ikke. at England kan dæmme op for noget. som den tyske indsats i dag skulle dæmme op for. For det andet kender jeg Ikke noget eksempel der viser. at England nogensinde har hjulpet et lille land for landets egen skvld. Hvad var det blevet af Finland. hvis de skulle have stolet pa Englands hjælp Tyskland vil sejre og Tyskland skiilsejre.lienkdog den tanke ul ende. at Tyskland skulle tabc krigen. hvad der sa ville ske. De store afsavn og lidelser. som det tyske folk har baret i de mange og lange ar. er JO bleven \derligcre forværret ved luftbombardemcnterne. Tænk, om disse mange mennesker aldrig nogensmde skulle Ca lejlighed ul at genrejse deres hjem og virksomhed. De vil i sa fald blive drevet over I kommunismen og et kommunistisk Tyskland i forening med SO\Jetstaten. \'il Ingen. hverken I dier udenfor Europa kunne dæmme op for. Det bet\der Europa~ udslettclsc i lobet al' ganske kort tid Jeg er overbe\ist om. at alle mine partikammcrater rorstar mine bevægg runde. og at de. sch-om vort partiarbejde under de nuværende forhold Ikke kan \ ære sa aktivt som tidligere. trofast vil slutte op om partiet Jeg er fremdeles overbevist om. at de vil kæmpe pa samme made herhjemme og vil værne trofast om de rammer. vi har skabt. dler som nu vil blive skabt i den nyoprettede gruppe af Schalburgkorpsct

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS HC Midtjylland Brøndby, d. 1. marts 2013 Journalnr.1201-13-FS Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) har dags dato truffet

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk 1 Healing & Økonomi Simon Marlow www.visdomsnettet.dk 2 Healing & Økonomi Af Simon Marlow (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Energi følger tanken Et af udviklingsvejens mest fundamentale

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere