Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Jacobsen, Brian H.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Jacobsen, Brian H."

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jacobsen, B. H., (2016). Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer, 7 s., sep. 16, (IFRO Udredning; Nr. 2016/22). Download date: 05. Feb. 2017

2 Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Brian H. Jacobsen 2016 / 22

3 IFRO Udredning 2016 / 22 Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet på foranledning af forespørgsel fra Miljøstyrelsen. Udgivet november 2016 Se flere myndighedsaftalte udredninger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 16. september 2016 Københavns Universitet Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) Brian H. Jacobsen Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Miljøstyrelsen (MST) har anmodet Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet om en vurdering af omkostningerne ved at begrænse zinktilførslen til landbrugsarealer (MST, 2016). Jakob Vesterlund Olsen, IFRO, har stået for den interne faglige kommentering af notatet. Zink indgår i dag i foderet til smågrise, for at de skal undgå at få diarré, ligesom det øger tilvæksten og foderoptagelsen specielt for smågrise 7 25 kg. Der produceres i dag ca. 30 mio. smågrise (30 kg.), hvoraf ca. 12 mio. eksporteres. Forbruget af medicinsk zink er steget betydeligt over tid, og problemet er nu, at der tilføres mere, end der fraføres. Der tilføres således ca. 1,4 kg zink pr. ha for slagtesvin og 5 kg zink pr. ha for smågrise, men afgrøden optager kun ca. 300 gram zink pr. ha (Bak et al., 2015). Der sker derfor en betydelig opsamling af zink, der giver anledning til et stigende indhold i jorden. Problemet er endvidere, at zink fremmer antibiotikaresistens. Det vurderes af DCE, at et landbrugsareal på omkring ha har et zinkindhold, der udgør et problem (Bak et al., 2015). Anvendelsen af zink i det nuværende omfang vurderes således ikke at være miljømæssigt bæredygtigt på længere sigt. Dette underbygges også af de betingelser og retningslinjer, som er angivet i produktresuméerne for medicinsk zink, og som indgår i den nuværende sagsbehandling i kommunerne ved tilladelser og godkendelser efter husdyrloven. I den fremtidige husdyrregulering er forslaget at videreføre beskyttelsesniveauet fra kommunernes sagsbehandling og gennemføre de krav, som fremgår af produktresuméerne fra Lægemiddelstyrelsen (se eksempel Lægemiddelstyrelsen, 2016). Kravene er omformuleret i forhold til produktresuméerne med henblik på at præcisere kravene uden at ændre på den miljømæssige effekt. De af Miljøstyrelsen opstillede krav er (MST, 2016; u/d): 1 Udbringning af husdyrgødning fra smågrise behandlet med zinkoxid må kun udgøre 40 % af den tilladte mængde husdyrgødning på bedriften (omsat til 40 % af det maksimale harmoniforhold). I praksis forventes dette at blive gennemført som et fosforloft på 14 kg P/ha (40 % af 36 kg P/ha ved 1,4 DE/ha) for husdyrgødning fra smågrise behandlet med zinkoxid for alle bedriftens harmoniarealer. 2 Udbringning på sandholdige jorde (JB 1 4) med ph under 6 er problematisk. Derfor skal kommunen tjekke reaktionstallet på sandjorde. Er der reaktionstal under 6 skal der meddeles påbud om kalkning i et sådan omgang, at reaktionstallet kommer op på minimum 6. 3 Såfremt husdyrgødning fra zinkbehandlede smågrise opbevares og udbringes særskilt, hvilket er tilfældet, hvis mere end 40 % af husdyrgødningen i et opbevaringsanlæg kommer fra smågrise, må det 1

5 kun anvendes på det samme areal hvert 3. år. I praksis betyder dette, at der vil være et fosforloft på 12 kg P/ha (33 % af 36 kg P/ha ved 1,4 DE/ha) for husdyrgødning fra smågrise behandlet med zinkoxid for alle harmoniarealer, der får husdyrgødning udbragt fra opbevaringsanlægget (typisk en ejendom). 4 Ved udbringning af husdyrgødning på bedrifter, som anvender husdyrgødning fra zinkbehandlede smågrise, skal der overholdes et afstandskrav på 3 meter til vandmiljøet. Hvis husdyrgødning fra behandlede smågrise udgør over 40 % af husdyrgødningen i et opbevaringsanlæg, så skal der holdes en afstand på 6 meter til vandmiljøet. Er indholdet under 20 %, er der ingen særskilte afstandskrav til vandmiljøet. I de tilfælde, hvor en bedrift med to ejendomme (en med smågrise og en uden smågrise) deler et opbevaringsanlæg, hvor mere end 40 % af husdyrgødningen kommer fra smågriseproduktionen, er begge ejendomme omfattet af kravet i punkt 3 (12 kg P/ha og ikke kravet i punkt 1 om 14 kg P/ha). Omvendt vil opdelinger af en bedrift med under 40 % gylle fra smågrise, hvor en ejendom alene har hele smågriseproduktionen, betyde, at den ene ejendom har 100 % gødning fra smågrise og derfor skal efterleve kravene i punkt 3 (12 kg P/ha). Når grænsen er 40 % af DE, der kommer fra smågrise, betyder det, at den typiske bedrift med søer, hvor alle smågrise opfedes til 30 kg, ikke vil være omfattet. For en bedrift med 100 søer og smågrise (7 kg), som opfodres, så vil der blive produceret ca smågrise (30 kg), svarende til at 38 % af DE kommer fra smågrise. Det er altså kun bedrifter, der har en større end almindelig andel smågrise, eller hvor én ejendom har hele eller en stor del af smågriseproduktionen, der er omfattet. Der vil således være forskel på, om bedriften kun har smågrise (krav er 14 kg P/ha) på hele bedriften, eller det kun er en af flere ejendomme på bedriften, der er omfattet af reglerne. I det sidste tilfælde er behovet for transport ud af bedriften begrænset. Valg af opgørelsesmetode i forhold til grænsen på 40 % er her central. Det kan således både være efter gødningsmængde, dyreenheder og fosfor. Det angives, at det er omregningen til fosfor, der er afgørende, altså at højest 40 % af den samlede fosformængde må komme fra smågrise. Der kan være en risiko for, at flere bedrifter over tid vil komme over denne grænse på 40 %, såfremt antallet af grise pr. årsso stiger, eller smågrise sælges ved en større vægt. Tilsvarende kan ændringer i fodringer også påvirke opdelingen over tid, hvis nye fodermidler betyder et ændret kg P pr. enhed. Det vil være muligt at importere andre typer af husdyrgødning til erstatning af den husdyrgødning fra smågrise, som ikke længere kan udbringes. Det vil således være muligt for en producent af smågrise at bytte gylle med fx en kvægavler. Dette giver også mulighed for bedre N, P og K balance for begge bedrifter. Omvendt kan det ikke afvises, at nogle landmænd vil være tilbageholdende med at modtage smågrisegylle, hvis de er bange for, at zink over en årrække kan påvirke deres mulighed for at levere givne produkter, som det har været tilfældet med slam på landbrugsarealer. Det fremgår af punkt 1, at grænsen vil være 14 kg P/ha, men i forhold til de økonomiske beregninger vil dette krav altid være mindre skærpende end punkt 3, idet dette krav i praksis stiller krav om, at maksimalt 33 % af gyllen udbragt på bedriften kan komme fra smågrise. Dette krav vil typisk svare til ca. 12 kg P/ha, da der i udgangspunktet tildeles ca. 36 kg P/ha i dag og 35 kg P/ha efter de nye fosforlofter i I forhold til punkt 2 skal der på sandholdige jorde (JB 1 4) med en ph værdi under 6 kalkes mere, end det normalt vil være tilfældet. Det almindelige ph niveau på sandholdige jorde er dog omkring 6.0 til 6.3 2

6 (Videncentret for Landbrug, 2011). Behovet varierer en del, og mange vil som en almindelig praksis tildele kalk med givne mellemrum. Omkostningerne til kalkning udgør ca. 75 kr. pr. ha pr. år. (Agri Nord, 2015). Kravet om en distance til vandmiljøet på 3 og 6 meter i punkt 4 kan betyde, at der under udbringning af gylle ikke kan tildeles i fuld bredde. Imidlertid er der 2 meter obligatoriske dyrkningsfrie bræmmer, så alle bedrifter skal overholde dette krav. For bedrifter, der har mellem 20 og 40 % smågrisegylle i husdyrgødningen, vil en grænse på 3 meter nok ikke betyde den store forskel. Man vil typisk ikke køre en ekstra tur for at tildele gødning på 1 meter langs et vandløb, men man kan give lidt ekstra handelsgødning senere. For bedrifter med over 40 % smågrisegylle, så kan en grænse på 6 meter betyde, at man enten tildeler mere handelsgødning her og nu, eller at man i forbindelse med en senere tildeling øger mængden for at spare en ekstra kørsel. Særskilt udbringning af handelsgødning koster ca. 140 kr. pr. ha, men kan være dyrere, hvis der kun udbringes på en bredde på 6 meter. Det vil således være en fordel at justere udbringningen af handelsgødning, så der tildeles mere i de 6 meter, der er nærmest vandløbet. Det vurderes, at en del smågrisebedrifter som følge af ny regulering vil overveje, om de kunne bortvælge brug af zinkoxider i foderet. Imidlertid vurderes alternativer, som øget anvendelse af antibiotika, ikke at være en farbar løsning. En anden mulig løsning er at reducere tildelingen af zink efter de første uger, således at der fx tildeles ca. 100 ppm de første uger og derefter 70 ppm. Med denne tilgang kan den samlede tildeling reduceres en del, men den er ikke nærmere analyseret her (SEGES Videncenter for Svineproduktion, pers. kommunikation). Nogle analyser indikerer, at benzoesyre kan erstatte kobber, men for zink er der ikke umiddelbart andre alternativer (Poulsen et al., 2015; Poulsen et al., 2016; Stage, 2015). Der er derfor både forskningsmæssigt og i erhvervet iværksat nogle initiativer, der på sigt måske kan give flere løsningsmuligheder (MST, u/d). Case bedrift nr. 1 Bedrift 1: 200 DE ren smågrise bedrift på 144 hektar. Der produceres i alt 208 * 200 = smågrise pr. år. Bedriften har ikke søer men køber smågrise (7 kg). I udgangspunktet er der 1,4 DE/ha. Foderet til smågrisene behandles med zinkoxid. Der tilføres i dag 36 kg P/ha på bedriften baseret på 26 kg P/DE (1,4 DE/ha). Med en produktion af husdyrgødning på 26 tons pr. DE omfatter husdyrgødningsmængden i dag ca tons gylle (0,125 ton pr. smågris fra Normtal 2015 (Poulsen, 2015)). Gødningen samles i en beholder, og der kommer ikke gødning fra andre ejendomme. Bedriften skal således reguleres både efter punkt 1 (bedrift > 40 % DE smågrise) og punkt 3 (> 40 % gylle fra smågrise i et lager), hvorfor det reelt er punkt 3, som styrer fosfortildelingen. Tildelingen skal ned på 12 kg P/ha, hvilket svarer til 0,46 DE/ha, da der kun må tildeles husdyrgødning fra smågrise hvert 3. år. For at overholde dette skal harmoniarealet øges til 434 ha, hvilket er en stigning på 290 ha. Såfremt bedriften er beliggende i et ikke husdyrintensivt område, kan sådanne arealer skaffes, men i andre områder kan det være mere besværligt. Bedriften kan endvidere tilbyde at bytte gylle med andre bedriftstyper (søer, køer m.m.), da de ikke er omfattet af grænsen på 12 kg P/ha. Den billigste løsning vil være den, hvor landmanden finder en anden landmand, som bare vil bytte gyllen lige over, og den kan udbringes direkte uden yderligere transportomkostninger. I dette tilfælde skal omkring 2/3 af gyllen eller tons gylle eksporteres til en anden bedrift, og en tilsvarende mængde tages med retur. Denne udveksling vil koste 1 5 kr. pr. ton alt efter afstand, og såfremt der ikke er yderligere ventetid m.m., og transport koster typisk 1 kr. pr. ton pr. km i ren kørsel. De samlede omkostninger vil således være ca kr. pr. år, svarende til kr. pr. DE. 3

7 En anden og lidt dyrere løsning vil være at bytte gylle med en anden bedrift, som gerne vil have gyllen udbragt. Dette kan i praksis betyde, at smågriseproducenten måske skal betale eller foretage dele eller hele udbringningen på den anden husdyrbedrift, således at den anden bedrift modtager det gratis på marken. Samlet kan det betyde, at smågriseproducenten kan komme til at betale ca kr. pr. ton for aftalen alt efter situationen (udbringning koster ca kr. pr. ton). Den samlede omkostning udgør herefter i alt ca kr. (baseret på tons). Der afregnes ikke for forskel i værdien af næringsstoffer. Dette svarer til kr. pr. DE i den situation, hvor man bytter. I det værste tilfælde vil smågriseproducenten skulle betale transport til en anden bedrift uden at få noget retur, hvorfor han samtidig skal betale for køb af handelsgødning som erstatning. Værdien af gyllen (fuldspaltegulv) er i dag 42 kr. pr. ton gylle baseret på 8 kr. pr. kg N og 75 % udnyttelse, 10 kr. pr. kg P og 6 kr. pr. kg K og et indhold på 3,19 kg N, 0,98 kg P og 2,16 kg K pr. ton (Jacobsen, 2016). I dag afsættes gyllen på egne arealer, men ved de nye krav kan kun 66 DE (1.722 tons gylle) afsættes på egne arealer. Resten, nemlig 134 DE eller tons gylle, skal udbringes på andre arealer. Dette betyder øgede transportomkostninger og øget indkøb af handelsgødning. Tildelingen af fosfor kan dog reduceres lidt, idet den foreslåede grænse er 35 kg P/ha i 2017 og 25 kg P/ha i Der tabes altså en værdi på ca. 42 kr. pr. ton * tons gylle = kr., men det vurderes, at merindkøbet af handelsgødning på bedriften nok kun vil omfatte N og K, samt P op til 25 kg P/ha. Han sparer altså 12 kg P/ha * 96 ha (2/3 af arealet) * 10 kr./kg P = Merudgiften til handelsgødning bliver således i alt = kr. pr. år. Den øgede transportomkostning vil være afhængig af distancen, men det vurderes, at der kan omfordeles meget inden for relativt korte afstande. Omkostningen er anslået til 1 6 kr. pr. ton, der bl.a. er afhængig af, om der er behov for omlæsning. Dette koster i alt ca kr. årligt. Samlet bliver merudgiften på ca kr. svarende til ca. 3,5 kr. pr. smågris eller ( kr. pr. DE). De omkringliggende bedrifter får en gevinst fra værdien af husdyrgødningen på ca kr. Case Bedrift nr. 2 Bedriften består af 2 ejendomme. Ejendom nr. 1 er på 100 hektar, og der er 140 DE fra søer, mens den anden ejendom er på 44 hektar med 60 DE fra smågrise. Ejendommene har hver deres gyllebeholder. Der er en afstand på 2 km mellem ejendomme. Markstrækning langs vandmiljøet udgør 1 km (hvorfor 3 meter er 0,3 ha, og 6 meter er 0,6 ha). Samlet har bedriften altså 30 % DE fra smågrise (39 % af gyllemængden) og falder derfor ikke ind under punkt 1. For ejendom nr. 1 gælder, at hovedparten af gyllen kommer fra søerne (en del fra smågrise under 7 kg, som ikke får zink i foderet), og de er ikke omfattet af de opstillede krav. For ejendom nr. 2 gælder, at de skal reducere tildelingen til 12 kg P/ha fra smågrisegylle. Dog kan de godt modtage gylle fra soejendommen. På tilsvarende vis må de godt sprede gylle fra smågriseejendommen på soejendommen (nr.1). Der produceres 18 tons gylle pr. DE på ejendom 1 og 26 tons gylle pr. DE på ejendom 2. Det vil være kravet i punkt 3, som reelt vil styre P tildelingen, og den betyder, at kun 33 % af gyllen må udbringes på egen jord på en ejendom med smågrise. Denne ændring betyder, at der nu skal transporteres tons gylle fra smågriseejendommen til soejendommen, mens der overføres 710 tons fra soejendommen til smågriseejendommen. Samlet øger dette transportomkostningerne med ca kr., da der jo ikke skal køres med tom vogn, fordi der er fuldt læs begge veje (1 5 kr. pr. ton). Det betyder endvidere, at der tildeles 27 kg P/ha på begge ejendomme. Den samlede omkostning opgjort alene i forhold til smågrise er ca. 50 kr. pr. DE. 4

8 Ombytningen betyder, at der på soejendommen nu tildeles 73 kg N/ha mod tidligere 68 kg N/ha, men at tildelingen af fosfor er steget fra 23 til 27 kg P/ha. På smågriseejendommen tildeles der nu 72 kg N/ha mod tidligere 85 kg N/ha, og der tildeles 27 kg P/ha mod tidligere 35 kg P/ha. Af de 27 kg P/ha kommer de 11 kg P/ha fra smågriseproduktionen og resten fra soejendommen. Muligheden for omfordeling er således vigtig i dette tilfælde, da det ellers ville betyde, at bedriften som helhed skulle købe mere handelsgødning og have højere transportomkostninger. Omvendt er der for case bedrift nr. 2 med den her angivne løsning ikke nogen ændringer for andre bedrifter. Omfordelingen kan enten ske ved, at gyllen fordeles over hele bedriftens areal ad to overkørsler (gylle fra henholdsvis smågriseejendommen og soejendommen), eller alternativt ske ved, at gyllen fra smågrisene kun bliver spredt på de samme marker hvert tredje år. Såfremt bedriften i stedet opfører en stor gyllebeholder for begge ejendomme, vil den få mindre end 40 % fra smågrisegylle og vil ikke være omfattet af de nye regler, men vil så i stedet have øgede omkostninger til en ny gyllebeholder, og der vil være længere transportafstand. Hvad angår tildeling til marker langs vandløbet vil gylle fra smågriseejendommen blive udbragt hvert 3. år på marken nær vandløbet, og der vil så skulle være en udbringningsafstand på 6 meter til vandløbet. I det år kan det være relevant, enten at tildele handelsgødning i en stribe langs vandløbet eller at tildele mere handelsgødning ved en senere tilførsel. Det vil kræve ekstra tidsforbrug, selvom det ikke som sådan vil være meget ressourcekrævende, da arealet er begrænset. De år, hvor der ikke udbringes smågrisegylle på arealet, vil der ikke være et afstandskrav. Opskalering I gennemsnit producerer de bedrifter med smågrise (30 kg) omkring smågrise svarende til i alt ca. 29 mio. smågrise om året (Danmarks Statistik, 2016). En sådan bedrift har ca. 75 DE alene fra smågrise (1 DE er 208 smågrise ved 30 kg). Ud fra opgørelser foretaget af Miljøstyrelsen har 60 bedrifter i Danmark mere end 40 % af alle DE fra smågrise, og af dem har ca. 10 bedrifter mere end 90 % DE fra smågrise (minder om case 1). Samlet omfatter disse 60 bedrifter i alt DE, hvoraf de DE stammer fra smågrise (gennemsnittet er 117 DE fra smågrise pr. bedrift). Den samlede produktion af smågrise udgør 1,5 mio. Når der ikke er flere bedrifter, der er påvirket af kravet i punkt 1, er det, fordi hovedparten af alle smågrise findes på bedrifter, hvor smågrise udgør under 40 % af alle DE, som det typisk vil være tilfældet på en traditionel bedrift med fuld opdræt af smågrise. Der er altså en del tilfælde, hvor en ud af flere ejendomme på en bedrift er over grænsen på 40 % DE fra smågrise (punkt 3) (som case 2). Miljøstyrelsen har ud fra udtræk fra CHR registeret vurderet, at ca. 290 ejendomme har 100 % smågrise, og at ca. 300 ejendomme har over 40 % smågrise. Der er her valgt at udregne omkostningerne for de 10 bedrifter, der skal finde løsninger uden for bedriften særskilt, mens de 50 bedrifter, der har en lavere andel med smågrise (40 90 %), grupperes med de ejendomme, der har over 40 % smågrise. Det vurderes, at omkostningerne pr. DE for de to grupper er af samme størrelsesorden. Baseret på udtræk fra CHR registeret har disse 600 ejendomme i gennemsnit ca. 100 DE fra smågrise, uanset om de har over 90 % DE fra smågrise, eller de har % DE fra smågrise. Samlet har de 600 ejendomme altså DE, og de producerer ca. 12,5 mio. smågrise, svarende til ca. 40 % af alle smågrise. Af disse har 18 ejendomme mere end 300 DE fra smågrise omfattende i alt DE, og de producerer i gennemsnit smågrise pr. år. 5

9 Analysen af de samlede omkostninger er opgjort i to grupper, nemlig en gruppe med 10 bedrifter med høje omkostninger pr. DE og 600 ejendomme med lavere omkostninger pr. enhed. I analysen indgår to bedrifter med meget høje omkostninger, men der kan være bedrifter, hvor omkostningerne specielt i begyndelsen kan være høje, for så over tid at falde når der laves aftaler (case 1). Der vil være bedrifter, der ikke kan bytte gylle, og som er nødt til at aflevere gyllen til planteavlere, og de vil derfor have de højeste omkostninger, da de skal købe handelsgødning som erstatning. Det kan koste op til 750 kr. pr. DE eller 3,5 kr. pr. smågris, men der vil være et stærkt incitament til at finde billigere løsninger, hvor der anvendes en omkostning på 350 kr. pr. DE baseret på diskussionen omkring bedriften i case 1. Med udgangspunkt i de beskrevne cases 1 og 2 fremgår det af tabel 1, at de samlede omkostninger for de 10 bedrifter (række 1 og 2), der berøres mest, vil omkostningen være omkring kr. årligt. Det antages her, at bedrifterne har 115 DE pr. enhed, jf. opgørelser ovenfor. Hvad angår ejendomme med over % DE fra smågrise, vil disse ejendomme typisk være placeret på bedrifter med søer eller slagtesvin. Andelen med smågriseproduktion på bedriften antages således at være under 40 %. Generelt vil disse ejendomme med fx 50 % smågrise på en ejendom bedre kunne omfordele gyllen fra smågriseproduktionen på hele bedriftens areal end de bedrifter, der alene har smågrise. Som tidligere angivet, udgør gyllemængden ca. 26 tons pr. DE, og meromkostningen vurderes at være 1 2 kr. pr. ton eller kr. pr. DE, men det er svært at opgøre, da de enkelte bedrifter/ejendomme vil have mange tilpasningsmuligheder, der også omfatter bytning af gylle med naboer. Bag estimatet ligger, at den øgede transportafstand vil være 1 2 km, da det er baseret på omfordeling inden for bedriften. Som det fremgår af punkt 3, kan udvalgte marker kun tildeles gylle fra smågriseproduktionen hvert 3. år, og derfor er der kun meromkostninger i 2 ud af 3 år. De beregnede omkostninger udgør derfor 2/3 af eller kr. pr. DE. Tabel 1. Skønnet vurdering af de samlede omkostninger ved grænser i forhold til zink (1000 kr.) Dyr tilpasning (>90 % fra smågrise) på bedrifts og ejendomsniveau Tilpasning 1 (> 90 % DE fra smågrise på bedrifts og ejendomsniveau) Tilpasning % DE fra smågrise på ejendomsniveau I alt Antal smågrise prod. (DE) (230 DE) (920 DE) 12,5 mio. ( DE) Bedrifter Omkostning (kr. pr. DE) Omkostning i alt (1000 kr.) ( per bedrift) ( kr. per bedrift) Ca. 600 ejendomme (som inkluderer de 50 bedrifter) ( kr per ejendom) Ca. 12,7 mio. ( DE) Note: Typisk vil kun en ejendom pr. bedrift blive påvirket af denne regulering, da få bedrifter har to ejendomme med fokus på smågrise (over 40 %). De 600 ejendomme, der indgår i analysen, vil således betyde, at ca. 600 bedrifter berøres i et vist omfang. 6

10 Samlet udgør omkostningerne omkring 1,1 til 2,2 mio. kr. årligt for de ca DE, der er påvirket af reguleringen. Dette svarer til ca kr. pr. DE eller 9 17 øre pr. produceret smågris for disse ejendomme. Som det fremgår, er det kravet i punkt 3 om højest 40 % smågrisegylle i et opbevaringsanlæg (ejendom), som udløser den største andel af de samlede omkostninger. Potentielt set kan antallet af bedrifter, som er påvirket af reguleringen, blive noget højere over tid, da andelen af fosfor fra smågrise på svinebedrifter kan overstige 40 %. Dette kan ske, såfremt der sker ændringer i antallet af smågrise pr. årsso, eller hvis der kommer en øget salgsvægt for smågrise. Omvendt kan tiltag til at reducere zinkanvendelsen i smågriseproduktionen over tid trække i retning af en lavere belastning pr. ton gylle. Kilder: Agri Nord (2015). Sædskiftekalkule for Bak, J.L., Jensen, J. & Larsen, M.M. (2015). Belysning af kobber og zinkindholdet i jord: Indhold og udvikling i kvadratnettet og måling på udvalgte brugstyper. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Aarhus Universitet. Danmarks Statistik (2016). Økonomien i landbrugets produktionsgrene Danmarks Statistik. Jacobsen, B.H. (2016). Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning. IFRO Udredning 2016/17. Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Lægemiddelstyrelsen (2016). Produktresume for Vilocare, premix til foderlægemiddel: Foder til smågrise op til 10 uger. produktresume.pdf MST (2016). Opgavebeskrivelse til Kontrakt om Beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ny fosfor og zinkregulering samt ændrede harmonikrav for slagtesvinsbedrifter og undtagelsesbrug. Miljøstyrelsen. MST (u/d). Zink og kobber vurdering. Miljøstyrelsen. Vurdering&NS=Husdyrvejledning&AspxAutoDetectCookieSupport=1 Poulsen, H.D. (2015). Normtal for husdyrgødning DCA Poulsen, J., Vinther, J. & Møller S. (2015). Benzoesyre erstatter kobber til smågrise. SEGES Videncenter for Svineproduktion. Meddelelse nr %20Publikationer/Meddelelser%202015/Meddelelse_1057.pdf Poulsen, J., Lindegaard, J. og Vinther, J. (2016). Tilsætning af 0,5 % benzoesyre kan erstatte kobber til smågrise. SEGES Videncenter for Svineproduktion. Meddelelse nr %20Publikationer/Meddelelser%202016/Meddelelse_1065.pdf Stage, M. (2015). Landbruget om svinefoder: Alternativer til zink og kobber er dyre. Ingeniøren om svinefoder alternativer til zink og kobber er dyre Videncentret for Landbrug (2011). Jordbundsanalyser: Hvad gemmer sig bag tallene? 7

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H.

Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering

Driftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering 22. september 2016 Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Brian H. Jacobsen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30

Læs mere

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Ny husdyrregulering lynstatus. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

Ny husdyrregulering lynstatus. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering lynstatus Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrlov vedtaget torsdag d. 23/2 Vedtaget af bredt politisk flertal bestående af regeringen + S, DF og RV Husdyrloven lægger rammen

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Forslag til fosforlofter

Forslag til fosforlofter Forslag til fosforlofter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. juni 2016 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 10

Læs mere

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,

Læs mere

Afgørelse vedrørende udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, 2. anmeldelse

Afgørelse vedrørende udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, 2. anmeldelse ASHØJGÅRD V/LARS THOMSEN Kåtrupvej 52 8990 Fårup Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151507 www.randers.dk 11 3 2016 / 09.17.46 P19 1 16 Afgørelse

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter

Læs mere

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) 2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Læs mere

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011)., Nr. 1/1-01, 4 s., jun.

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen University of Copenhagen Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. Assens Kommune Miljø og Natur (Vedhæftet skema 87.959 i husdyrgodkendelse.dk) Vissenbjerg, den 02.05.2016 Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. På vegne af Steen Stenskrog,

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

Beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer Olsen, Jakob Vesterlund

Beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer Olsen, Jakob Vesterlund university of copenhagen University of Copenhagen Beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE DCE. Kobber og zinkindholdet på landbrugsjord. John Jensen

AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE DCE. Kobber og zinkindholdet på landbrugsjord. John Jensen AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE DCE Kobber og zinkindholdet på landbrugsjord John Jensen Nøglespøgsmål omkring Zn og Cu Udgør metallerne et miljø- og sundhedsproblem? Hvilke miljøkvalitetsmål

Læs mere

Plandokument for ændringer i bekendtgørelser, der implementerer ny husdyrregulering

Plandokument for ændringer i bekendtgørelser, der implementerer ny husdyrregulering Plandokument for ændringer i bekendtgørelser, der implementerer ny husdyrregulering Indledning Det følger af miljøvurderingslovens 3 stk. 1, nr. 1, at myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling 50 Hos Alternativet og Enhedslisten vil miljøordførerne gerne se handling fra ministeren, som de retter en kritik imod. 5 10 En rapport fra

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen

Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen Den 4. maj 2017 Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen Denne høring af ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen er en følge af ny husdyrregulering. Der har fra den 21. marts til den 25.

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Aktuelle sager og udfordringer

Aktuelle sager og udfordringer Foreningen for Danske Biogasanlæg Økonomiseminar 5. December 2016 Aktuelle sager og udfordringer Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder & Foreningen for Danske Biogasanlæg TJ Nu leverer biogassen 5000

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 472 Offentligt Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget den 7. juni 2017 Delegation: Torben Hansen, formand, Sektorbestyrelsen for Planteproduktion

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Bent Ib Hansen og Finn Udesen Kongres 25. oktober 2016 Lovproces 2016 2017 Lov i høring Bekendtgørelser i høring Politiske forhandlinger Lovbehandling Udvikle værktøjer

Læs mere