Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Ingen logik? 1998/2 juni. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Erik Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Ingen logik? 1998/2 juni. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Erik Hansen"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 1998/2 juni Indhold Artikler Ingen logik? Nordiska språkrådet Lidt om bandeord, eder og kraftudtryk Nævnet på nettet Godt eller skidt? Engelsk i dansk Spørgsmål og svar Meningsmager Morbroder og onkel Tuborgklammer {...} "Bedler" og "belder" Ekspandat Ingen logik? Af Erik Hansen Når man studser over eller kritiserer en sprogform og diskuterer om den nu kan være rigtig, eller korrekt, bygger man næsten altid på en forestilling om at sproget bør være "logisk" og konsekvent: den forkerte, ukorrekte ordform, konstruktionstype eller betydning er den der virker ulogisk og inkonsekvent. Men der er også en anden type deltagere i dagliglivets sprogrigtighedsdebat. Det er dem der mener at have konstateret at sproget faktisk er ret ulogisk og ikke særlig konsekvent, og som heri netop ser et tegn på at sproget er noget levende. De finder i det ulogiske og uberegnelige "livets mærke" og mener ikke at sproget skal være en præcis mekanik. Jeg vil i denne artikel prøve at give et lille bidrag til overvejelserne over om det er i sprogets natur at være logisk. Som udgangspunkt bruger jeg et spørgsmål der har været forelagt Dansk Sprognævn: Mon De kunne hjælpe mig med at afgøre hvilken af følgende to formuleringer der er korrekt: ingen af holdene fortjente sejren eller intet af holdene fortjente sejren? Jeg skal lige gøre opmærksom

2 Bøjning på at antallet af hold der tales om, er to. Inden vi går i gang, må vi se på bøjningen af ingen: ingen er fælleskøn singularis (ental): ingen avis intet er neutrum (intetkøn) singularis: intet resultat ingen er pluralis (flertal): nu ingen frækheder. Ordet hold er neutrum (et hold, holdet), derfor intet hold. Nogle kan bruge formen ingen som neutrum: undersøgelsen gav ingen resultat. Det ser vi bort fra i det følgende. Intet af de to hold Udtryk af typen fem af drengene, et par af husene, en af bøgerne betegner en del af noget. De fem drenge identificeres ved at være en del af en større gruppe drenge osv. Umiddelbart er der derfor noget mystisk ved at man kan sige ingen af de to hold fortjente sejren. Sætningen siger jo at det benægtes at en del af 2 hold fortjente sejren. Men en del af 2 må, når det drejer sig om fx fodboldhold, være 1, og derfor skulle vi vente singularis her: intet af de to hold fortjente sejren. Kritikken af formuleringen ingen af de to hold, eller i det mindste tvivlen om dens korrekthed, bygger tydeligvis på kravet om logik og konsekvens. Hvis dette udtryk ikke skal danne en undtagelse fra regler der i øvrigt gælder for sproget, her brugen af singularis og pluralis, burde det hedde intet af de to hold... Nu er der imidlertid det påfaldende at man er nødt til at gøre sig umage for at fornemme noget ulogisk i den kritiserede formulering. Ingen studser vist umiddelbart over den. Det er tit et tegn på at et udtryk i virkeligheden er helt i overensstemmelse med sproget i øvrigt, og at den regel man kritiserer ud fra, er formuleret for snævert. Sådan er det også her. Men inden jeg forsøger at formulere en lidt mere rummelig regel, vil jeg minde om at vi indfødte danskere normalt bruger pluralis i forbindelserne med ingen af: ingen af mine forældre er jyder ingen af tvillingerne blev syge ingen af semestrene i 1997 har været særlig gode der var ingen af de to målmænd der var hurtige nok. Pluralisformerne jyder, syge osv. kan kun svare til (kongruere med) pluralissubjekt (flertalsgrundled): han er jyde, de er jyder, men ikke "de er jyde", "han er jyder". Ingen må derfor betragtes som pluralis. Og hvis vi kan anerkende disse forbindelser, kan vi også roligt anerkende ingen af holdene... Det er jo ligefrem sådan at singularis i nogle tilfælde er noget meget sjældent: ingen af mine forældre er jyde denne gang blev ingen af tvillingerne syg. I andre tilfælde kan singularis og pluralis bruges uden forskel:

3 intet af semestrene i 1997 har været særlig godt ingen af de to målmænd var hurtig nok intet af de to hold vandt turneringen/havde fortjent sejren. Det vil altså sige at den normale betydningsmodsætning mellem singularis- og pluralisform er ophævet i forbindelse med ingen: han har ingen aviser med jeg fandt ingen søm de opdagede ingen huller betyder mht. antal præcis det samme som han har ingen avis med jeg fandt intet søm de opdagede intet hul. Nøjagtig det samme gælder nul, hvis man ellers kan acceptere ordet uden for rent aritmetiske sammenhænge: nul medhjælpere, nul elementer, nul møtrikker betyder det samme som nul medhjælper, nul element, nul møtrik. Det vil sige at brugen af singularis og pluralis i forbindelse med ingen og nul følger den velkendte regel fra matematikken der siger at 0 n = 0. Nul gange hvilket som helst tal er nul! Om man bruger singularis eller pluralis i forbindelse med ingen, giver altså talmæssigt samme resultat, nemlig nul. Det er da logisk. Én eller flere? At singularis-pluralis-modsætningen er ophævet, ser man tydeligt i forbindelser som har naboens ingen børn? jo! har naboens ingen hund? jo! Af de bekræftende svar kan vi ikke slutte at naboens har flere børn, eller at de har én og kun én hund, men derimod at de har mindst ét barn og mindst én hund. Begge spørgsmålene drejer sig nemlig kun om hvorvidt børn og hunde foreligger i et antal højere end nul, og det er det der bekræftes i svarene. Og spørges der har du ingen cigaretter? kan man ikke svare nej, men jeg har én, for spørgsmålet drejede sig ikke om én over for flere; men man kan udmærket svare jo, jeg har en enkelt, for spørgsmålet drejede sig kun om hvorvidt antallet af cigaretter er nul eller ej. 'Det normale' bestemmer Problemet er så hvad der bestemmer valget mellem singularis og pluralis i forbindelse med ingen, når det ikke er antallet det drejer sig om. Valget af singularis og pluralis synes at afspejle den talendes opfattelse af hvad der er normalt i den omgivende verden. Normalt har et ægtepar mere end ét barn, derfor de har ingen børn og tilsvarende

4 han spiste ingen blommer der kom ingen gæster han har ingen gummistøvler jeg scorede ingen mål denne gang de har ingen kaniner mere. Men hunde er der normalt kun én af per husstand, derfor de har ingen hund og tilsvarende Man siger men hun har ingen kæreste der kom ingen skorstensfejer i denne måned han har ingen overfrakke I fandt vel ingen lejlighed? prokuristen fik intet gratiale i år. Åse har ingen stil skrevet læreren har ingen stile rettet. Dette indebærer at der kan være en ret raffineret forskel mellem formuleringer som og har han ingen bil? har han ingen biler? Den første vil man nok fortrinsvis bruge hvis talen er om en privat husholdning, hvor der jo som hovedregel kun er én bil; den anden drejer sig snarere om et firma. har I ingen juletræer? spørger man forhandleren, men har I intet juletræ? er et spørgsmål til en privatperson. I udtryk der skildrer forhold hvor der ikke er bestemte forventninger til hvad der er normalt, kan man lige så godt bruge singularis som pluralis: han har ingen avis/ingen aviser med jeg fik ingen billet/ingen billetter de fandt ingen genvej/ingen genveje. Tal og eftertryk Skønt den sædvanlige forskel mellem singularis og pluralis således er ophævet i forbindelse med ingen, kan forskellen udnyttes betydningsmæssigt når der vælges en uventet talform. Vælger man pluralis i de forbindelser hvor det normale er singularis, antyder man et syn på omverdenen der afviger noget fra det sædvanlige. Siger man fx

5 hun har ingen kærester antyder det at det ingenlunde er usædvanligt at hun eller andre har flere ad gangen. Tilsvarende i der er desværre ingen swimmingpools i vores have jeg har ingen radioer i min bil har du ingen faste tandlæger for tiden? Vælger man omvendt singularis for forventet pluralis, er det en anden virkning der opnås. Der er forskel på formuleringerne jeg scorede ingen mål jeg scorede intet mål ikke mht. antallet, men mht. emfasen, eftertrykket: intet mål betyder 'ikke engang ét', 'end ikke minimumsmængden'. Og tilsvarende intet af de fem forslag fandt nåde for hans blik jeg så intet hus som jeg syntes om. I øvrigt foretrækker mange ordforbindelsen ikke nogen i stedet for ingen. Mht. tal følger nogen samme regler som ingen: har naboens ikke nogen børn? har naboens ikke noget sommerhus? der er ikke noget/nogen af de to hold som går videre i turneringen. Der er altså ingen grunde til at kritisere nogen af de to formuleringer som der spørges om i brevet til Dansk Sprognævn og da slet ikke ud fra logiske synspunkter. Sproget er skam logisk nok. Men det er ikke altid matematisk logik man skal vente. Erik Hansen (f. 1931) er professor i dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn. NORDISK SPROGRÅD Nordisk Sprogråd er det danske navn på et nyt samarbejdsorgan mellem de nordiske sprognævn og tilsvarende organer. Sprogrådet blev oprettet i 1997 efter at det hidtidige samarbejdsorgan, Nordisk Sprogsekretariat, der havde fungeret siden 1978, var blevet nedlagt. I artiklen nedenfor orienterer Birgitta Lindgren, der er ansat i det svenske sprognævn, og som for tiden fungerer som sekretær for det nye organ, om Nordisk Sprogråds organisation og opgaver. Artiklen har også været trykt i det norske sprognævns

6 blad, Språknytt. Dansk Sprognævns repræsentant i Nordisk Sprogråd er nævnets tidligere formand Allan Karker med Jørn Lund som suppleant. Allan Karker er tillige næstformand i Nordisk Sprogråd. Nordiska språkrådet Af Birgitta Lindgren Som många av Nyt fra Sprognævnets läsare säkert vet så lade Nordiska ministerrådet i utgången av 1996 ned organet Nordiska språksekretariatet, som var placerat i Oslo i lokaler hos Norsk språkråd. Beslutet grundade sig på en utvärdering, där Nordiska språksekretariatet enligt en minst sagt fyrkantig mall bedömdes ha "ringa nordisk nytta" - en bedömning som inte delades av särskilt många som var insatta i saken. Efter många protester, inte bara från de inblandade språknämnderna, föreslog Nordiska ministerrådet till slut att medel även i fortsättningen skulle avsättas på den nordiska budgeten till nordiskt språksamarbete. För närvarande är det 1 miljon danska kronor per år, vilket är mindre än hälften av anslaget till Nordiska språksekretariatet. Däremot ville ministerrådet inte inrätta någon egen ny organisation för detta ändamål, utan pengarna skulle styras till en av de skandinaviska språknämnderna, som skulle ta ansvaret för det hela. Ansvaret skulle enligt detta förslag vila på en av dessa språknämnder under en period av tre år och sedan flyttas över på nästa språknämnd. Den första treårsperioden i Stockholm De nordiska språknämnderna har nu själva bildat en ny samarbetsorganisation, Nordiska språkrådet, som de skandinaviska språknämnderna skall turas om att ta hand om, och under den första treårsperioden ( ) är den placerad hos Svenska språknämnden. Ordförande i rådet är professor Margareta Westman, chef för Svenska språknämndens sekretariat. Sekreterare i rådet är Birgitta Lindgren på Svenska språknämnden. Men Oslo finns också med i bilden. Där arbetar Rikke Hauge, som tidigare var anställd på Nordiska språksekretariatet, nu som konsulent för Nordiska språkrådets räkning. I Nordiska språkrådet finns representanter för alla de inhemska språk i Norden som har en språknämnd: danska, finska, färöiska, grönländska, isländska, norska, samiska och svenska. Eftersom det finns särskilda språknämnder för varianterna finlandsvenska och sverigefinska, har de egna representanter. Sammanlagt blir det 10 representanter i rådet. Representanten för Norsk språkråd byts varje år, så att han ena året representerar bokmål, andra året nynorsk. Självfallet har rådet namnformer på alla de inblandade språken. Det heter t.ex. Nordisk språkråd på norska, Pohjoismaiden kielineuvosto på finska och Davviriikkalaš giellaráðði på samiska. Uppgifter Nordiska språkrådets uppgift är att främja den nordiska språkförståelsen, som är grunden

7 för allt nordiskt samarbete. Denna uppgift har inte på något sätt minskat i betydelse i och med att Sverige och Finland liksom tidigare Danmark blivit medlemmar av EU. Snarare är den i dag ännu viktigare. Insikten om detta kommer förhoppningsvis att vakna hos svenska och finländska makthavare, när den värsta eu(ro)forin klingar av. Nordiska språkrådet tänker uppfylla sin uppgift genom att bland annat arrangera konferenser, medverka till utgivning av internordiska ordböcker och andra skrifter i ämnet samt stödja och sätta igång forskningsprojekt inom sitt intresseområde. På programmet står närmast en konferens om språket i EU-institutioner, en konferens för terminologer och språkvårdare samt ett seminarium om enkelt och begripligt myndighetsspråk i Norden. Vi hoppas också att kunna komma igång med arbetet att få fram en svensk-norsk och en svensk-dansk ordbok. Vidare finns på förslag att sätta igång med ett projekt om främmande ords hantering i de nordiska språken - ett projekt som är inspirerat av Norsk språkråds projekt om främmande ords hantering i norska. Nordiska språkrådet fortsätter att ge ut årsboken "Språk i Norden". Dessutom har rådet egna vävsidor. Dessa hittar man på Svenska språknämndens webbplats: Birgitta Lindgren, f. 1945, er forskningsassistent i Svenska språknämnden, sekretær for Nordisk Sprogråd. Ordforklaringer: mall - model anslaget - bevillingen inhemska - hjemlige grunden för - grundlaget for språkvårdare - sproglige rådgivere, sprogrøgtere vävsidor - websider (jf. hjemmeside). Lidt om bandeord, eder og kraftudtryk Af Margrethe Heidemann Andersen Langt de fleste mennesker bander. Nogle gør det tit, andre gør det kun når de er irriterede, vrede eller føler afmagt. Men hvad betyder det egentlig at bande? Ifølge Politikens Store Nye Nudansk Ordbog betyder det simpelthen 'at sige bandeord', mens Ordbog over det Danske Sprog (ODS), bd. 1, 1919, definerer bande i betydning 1 som: 'udtale forbandelser (over en): forbande; nu især (dagligdags) med overgang til betydning 2: udtale sin harme eller fortrydelse over noget under brug af eder'. Betydning 2 i ODS er: 'bruge ed(er) på en unødvendig, tankeløs eller letfærdig ("forfængelig") måde'. Når man

8 bander, så bruger man altså eder. Men hvad er eder så? I Politikens Store Nye Nudansk Ordbog henvises der under opslagsordet ed til opslagsordet kraftudtryk, der defineres som 'et ord eller ordforbindelse som er udtryk for en følelse eller virker forstærkende, og som det ikke altid anses for pænt at bruge.. = bandeord, ed'. I ODS, bd. 4, 1922, bliver eder defineret som 'ord eller udtryk som har oprindelig højtidelig, især religiøs betydning (indeholdende betegnelser for gud, fanden osv., især i form af et ønske eller en forbandelse), men som bruges tankeløst eller bespotteligt, uden religiøs alvor eller højtidelighed.. som umiddelbare følelsesudtryk.. eller som forstærkende eller forsikrende udvidelser, ofte blot som individuelle vaneudtryk, "pynteord", "kraftudtryk" og lignende'. ODS, bd. 11, 1929, indeholder ikke nogen definition af kraftudtryk, men derimod forklares det mere sjældne kraftord som 'vægtigt, kraftigt virkende ord; fyndord; ofte specielt om ed'. Svækkelse Bandeord, eder og kraftudtryk er altså mere eller mindre synonyme ord der alle kan gå ind under fællesbetegnelsen bandeord. Når man i dag ikke mere skelner mellem bandeord, eder og kraftudtryk, så hænger det formentlig sammen med at mange forbandelses- og edsformularer med tiden er blevet afsvækket og simpelthen er blevet kraftudtryk. Fx stammer adverbiet sgu egentlig fra eden Så hjælpe mig Gud og hans hellige ord som oprindeligt blev benyttet ved danske domstole. Efterhånden blev eden også anvendt uden for domstolene og blev med tiden afkortet til Så hjælpe mig Gud - sågu - sgu. Det samme er tilfældet med eden Gid Fanden ville æde mig om det er løgn, der er blevet til Fanden æde mig - fandeme - fanme - fame. Selv det lille og tilsyneladende så uskyldige ord såmænd stammer fra en ed der i sin fulde og oprindelige form lyder: Så hjælpe mig Gud og hans hellige mænd. En anden forklaring på at man ikke mere skelner så skarpt mellem eder, bandeord og kraftudtryk, er at man i dag faktisk ikke tænker på hvad ederne og forbandelserne oprindeligt betød, netop fordi de ofte er blevet svækket. Pokker er ifølge ODS, bd. 16, 1936, betydning 1, en betegnelse for kopper, udslæt og syfilis. Gid pokker havde ham betyder altså oprindeligt Gid han må blive ramt af kopper, og det er vel de færreste der egentlig mener det udsagn alvorligt. På samme måde er der nok ikke ret mange som tager selve ordlyden i eden fanden tage mig alvorligt, dels fordi man ikke tænker på selve betydningen af eden, dels fordi eden i sig selv ikke har den store betydning i et samfund hvor mange ikke tænker på Gud og Fanden som konkrete skikkelser. At der er mange der ikke tænker over hvad bandeordene faktisk betyder, vidner et interview med Mimi Jacobsen fra Politiken om. I interviewet fortæller Mimi Jacobsen at hun bander for meget. Hun siger bl.a.: "Jeg gør det ikke, fordi det er smart. Men det ligger i mit sprog. Og jeg forbinder det ikke med at krænke Gud eller religion eller kristendom eller mit kristne livssyn, fordi jeg siger sgu. Det gør jeg altså ikke".

9 Hvorfor bander vi? På trods af at ederne og bandeordene ikke mere har en bogstavelig betydning - eller måske netop derfor - så anvendes de alligevel hyppigt. Det skyldes bl.a. at man, skønt man som nævnt har et mere afslappet forhold til bandeord end tidligere, stadig kan chokere folk ved at bande. Bandeordene kan altså bruges som et bevidst provokationsmiddel, og kan fungere som identitetsmarkør. Der er næppe tvivl om at mange især unge mennesker bruger bandeord og kraftudtryk for at markere at de hører til i en bestemt gruppe, og at små børn efterligner store børn ved at snakke og bande på samme måde som de gør. Der er dog også nogle rent sproglige årsager til at man bander. Man kan fx føle at man ved at bande tillægger sine ord større vægt og dermed mere styrke, og at man får et sprog med mere kolorit og variation. Endelig kan man også få afløb for følelser som vrede, frustration og skuffelse. Pæne bandeord og pæne piger For at undgå at bruge anstødelige ord og udtryk eller for ikke at påkalde Gud eller Fanden unødigt kan man enten omskrive bandeordene så de bliver mere "stuerene" (som fx Av for katten), eller man kan helt undlade at nævne Gud og Fanden. Sidstnævnte finder vi eksempler på i et udtryk som Bevares, der jo egentlig er et Vorherre bevare os. Af kendte eksempler på omskrivninger kan nævnes så til Hedehusene (egentlig så til hede Helvede) og av for Søren, der er en omskrivning af av for Satan. Disse eufemismer er ofte opfindsomme og morsomme udtryk der er så tilpas uskyldige at de er brugbare for alle, også de såkaldt pæne piger. Fx er ordet dæmen en eufemistisk betegnelse for djævlen, og ifølge forfatteren Jakob Knudsen var det en lille nordjysk ed der også blev brugt af mennesker der ellers ikke bandede, fx pæne, unge piger ("Sind", 1903, s. 63). Jakob Knudsen mener altså ikke at pæne unge piger bander. Det er en opfattelse som tidligere har været meget almindelig, og som nogle, vel især ældre mennesker, stadigvæk har. Præsten og sprogforskeren H.F. Feilberg nævner i "Skældsordenes lyrik" fra 1905 at Aarhus Amtstidende i 1904 modtog følgende indlæg (her citeret med Feilbergs retskrivning): "kan en kone, der ikke skammer sig ved at bruge udtryk som lusepak, beskidt so, mær, kaldes en 'dame'". Om en sådan kone i dag ville kunne kaldes en rigtig dame, må være op til læserens afgørelse! Margrethe Heidemann Andersen, f. 1971, er forskningsassistent i Dansk Sprognævn. Nævnet på nettet Siden 1997 har Dansk Sprognævn haft sin egen hjemmeside på Internettet. Det er altså nu muligt at se nyt fra Sprognævnet ud over de 4 gange om året hvor bladet Nyt fra

10 Sprognævnet udsendes til abonnenterne. På Sprognævnets hjemmeside kan man bl.a. læse om de opgaver som nævnet er sat til at løse, og man kan se hvilke personer der er medlemmer af nævnet, og hvem der er ansat i nævnets forsknings- og informationsinstitut. Hvis man ønsker at få helt præcis besked om de gældende regler, kan man tjekke efter i de nye love om Sprognævnet og om retskrivningen, som begge er aftrykt på hjemmesiden. Man kan desuden få nærmere oplysninger om den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen fra 1996 (i bogudgave og i elektronisk udgave) og om de øvrige publikationer fra Sprognævnet. Under overskriften "De nordiske sprognævn" kan man klikke sig ind på hjemmesiderne hos andre nordiske sprognævn mv., fx Norsk språkråd i Oslo og Svenska språknämnden i Stockholm. Dansk Sprognævns hjemmeside indeholder nogle opgaver hvor man kan teste sin sprogviden. Opgaverne skiftes ud med mellemrum. I april kunne man bl.a. teste sig selv mht. stavning af forkortelser og mht. brug af de nye kommaer. Ud over kommatesten rummer hjemmesiden i øvrigt en kort og kontant vejledning i hvordan man sætter komma efter de nye regler. For folk der er interesserede i at få egentlig undervisning i det nye komma, er der desuden mulighed for via Sprognævnets hjemmeside at få kontakt med "Det Flyvende Kommakorps", fem specialuddannede danskstuderende som giver kurser og holder foredrag overalt i landet. Sprognævnets hjemmeside har i foråret 1998 deltaget i en konkurrence om "Det (Det Gyldne Snabel-a). Det blev ikke Dansk Sprognævn der løb af med trofæet, men vi fik en pæn bedømmelse af dommerpanelet. Specielt hjemmesidens brugervenlighed blev vurderet højt. Slå selv op, og se om du er enig med dommerpanelet. Nævnets hjemmeside har adressen For resten kan man nu også læse de enkelte numre af Nyt fra Sprognævnet på nævnets hjemmeside efterhånden som de udkommer. Vi er glade for at vi på den måde kan nå ud til sprogbrugere som ikke kender bladet i forvejen. Og vi håber at vores gamle læsere og abonnenter vil værdsætte at bladet også i fremtiden kommer "på papir". Godt eller skidt? Engelsk i dansk Lørdag den 21. marts 1998 holdt Dansk Sprognævn på Schæffergården ved København en sprogkonference med titlen "Den engelske indflydelse på dansk - godt eller skidt?". Baggrunden for konferencen var den bekymring over den engelske indflydelse på det

11 danske sprog som mange danskere giver udtryk for i disse år. Denne bekymring har fra tid til anden givet sig udslag i kritik af Dansk Sprognævn. Nævnet er blevet bebrejdet en for passiv rolle mht. den engelske påvirkning, og kritikerne har bl.a. anført at det ikke er tilstrækkeligt at notere den engelske påvirkning, men at der også skal gribes ind. Det må efter de bekymrede sprogbrugeres mening være muligt at dæmme op for de mange engelske ord, og her bør Sprognævnet have en aktiv rolle. Formålet med konferencen var en grundig drøftelse af den engelske indflydelse: Af hvilken art er den, hvor kraftig er den, og hvilke tekster og genrer er særlig udsatte? Hvad er årsagerne til den stærke indflydelse fra engelsk, og hvordan forløber den? Hvilke holdninger til engelsk i dansk finder man hos sprogfolk, lærere og andre? Skal man forsøge at begrænse påvirkningen, og hvis ja, hvilke praktiske og realistiske muligheder findes der? På konferencen blev der leveret oplæg fra en række sprogfolk der specielt har beskæftiget sig med den engelske indflydelse: 1. Seniorforsker Pia Jarvad, Dansk Sprognævn: Den engelske påvirknings mængde og art. 2. Professor, dr.phil. Bent Preisler, Roskilde Universitetscenter: De sociopsykologiske mekanismer der får engelsk ind i dansk, både ovenfra og nedenfra. 3. Professor Helge Sandøy, Bergens Universitet: Styring av engelske ord i norsk. 4. Professor Erik Hansen, Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn: Det gode afløsningsord. 5. Lektor Fritz Larsen, Odense Universitet: Dansk har det godt. 6. Professor Michael Herslund, Handelshøjskolen i Købehavn: Dansk som sekundasprog. Der deltog i alt ca. 150 personer i konferencen. Professor Niels Davidsen-Nielsen, Handelshøjskolen i København, medlem af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg, fungerede som ordstyrer og gav til slut en sammenfatning af foredragsholdernes oplæg. På grundlag af foredragene og de mange diskussionsindlæg fra andre deltagere vil Sprognævnet i den kommende tid drøfte hvad der evt. kan gøres. Foredragene fra konferencen vil senere blive udsendt i bogform. Spørgsmål og svar Meningsmager Spørgsmål: Hvad skal vi med ordet meningsmager når vi i forvejen har meningsdanner? Skal de to ord kunne bruges i flæng, eller vil Sprognævnet autorisere det ene? Svar: Ordet meningsdanner er med som opslagsord i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, hvad der ikke gælder meningsmager. Deraf kan man imidlertid ikke slutte at Sprognævnet ikke "anerkender" meningsmager. Sprognævnet giver sig i det hele taget ikke af med at autorisere ord.

12 Begge ord er dannet efter de normale danske orddannelsesprincipper, og den slags ord er kun i et vist omfang opført som opslagsord i Retskrivningsordbogen. Ordet meningsdanner var også med i Retskrivningsordbogen, 1. udg., Det samme gælder det ofte brugte synonym opinionsdanner. Begge ord bruges om en person der er en frontskikkelse ved dannelse af hvad man kalder den offentlige mening. Efter engelsk opinion leader har vi dannet sammensætningen opinionsleder om mennesker der har afgørende indflydelse på meningsdannelsen på et eller andet område. Dette ord har Sprognævnet belæg på så tidligt som 1961: Naar folk tager en beslutning om køb af en ny ting, stemmer paa et politisk parti, lader de sig hyppigere lede af, hvad de taler med opinionslederen om end af reklamen i massemedierne eller forhandleren. (Information ). Vores ældste belæg på ordet meningsdanner stammer fra Berlingske Tidende , hvor der stod: I stedet for fri meningsudveksling mellem individuelle borgere herskede professionelle meningsdannere og hærskarer af anonyme magthavere. Men også sammensætningen meningsmager har vi adskillige belæg på, det ældste fra 1990: hvis kritikerne fik frit løb, ville læsernes sidste respekt for kulturfolket og meningsmagerne forsvinde. (Politiken ). I dette citat er ordet meningsmager brugt afstandtagende. I vores næste citat er afsenderens holdning mindre klar: Som forfatter og kompromisløs meningsmager er Klaus Rifbjerg blevet en myte i Danmark. (Politiken ). Men i de fleste af vores citater er sammensætningen meningsmager brugt med en eller anden form for afstandtagen, således: De store meningsmagere - og de skøre kugler - tegner ikke spalterne mere. Journalistikken er på godt og ondt blevet professionaliseret. (Politiken ). Her er ordet dog brugt mildt humoristisk. I den følgende overskrift derimod uden antydningen af et smil: Krigen på slagmarken er indstillet, men magthaverne og meningsmagerne slås videre i dagspressen. (Jyllands-Posten ). Det samme gælder følgende overskrift: Allerede nu har Den Store Danske Konsensus af Etablerede Magthavere og Toneangivende Meningsmagere lidt et nederlag af vidtrækkende betydning. (Information ). Men ordet bruges ikke udelukkende med afstandtagen, og det er ikke så mærkeligt, for i de senere år er -mager blevet yderst produktivt som orddannelseselement til at betegne "at personen laver eller udfører det som grundordet betyder" (Pia Jarvad: Nye ord - hvorfor og hvordan?, 1995, s. 199). Pia Jarvad nævner som eksempler blandt andet musikmager, filmmager og meningsmager, og man kunne tilføje billedmager, som den kalder sig der

13 giver sig af med at lave billeder uden at opfatte sig selv som nogen stor kunstner. Pia Jarvad gør opmærksom på at gruppen indeholder en række tilfældige nydannelser. Så måske forsvinder ordet meningsmager lige så stille igen. VS Morbroder og onkel Spørgsmål: Kan betegnelsen onkel bruges om en morbroder, eller er onkel forbeholdt medlemmer der gifter sig ind i en familie? Svar: Betegnelsen onkel er ikke forbeholdt medlemmer der gifter sig ind i en familie, og kan altså udmærket bruges om en morbroder. Morbroder er den præciseste betegnelse. Det betyder udelukkende 'moderens broder'. Ordet onkel betyder 'ens faders eller moders broder (far-, morbroder) eller ens tantes mand (eller svoger)' (Ordbog over det Danske Sprog, bd. 15, 1934). Tilsvarende siger Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997, om ordet onkel 'en mand som er bror til ens mor eller far, eller som er gift med ens moster eller faster' For det sidstes vedkommende henvises der til betegnelserne grandonkel og halvonkel, der mere præcist angiver slægtskabsforholdet. I tidsskriftet Mål & Mæle, 15. årgang, 1992, nr. 3, har Carsten Elbro gjort rede for slægtskabsbetegnelserne. Af artiklen fremgår det at problemet ligner forholdet mellem på den ene side de præcise betegnelser mormor og morfar hhv. farfar og farmor og på den anden de mere omfattende bedstefar og bedstemor, der jo kan bruges om både ens faders og ens moders forældre. VS Tuborgklammer {...} Spørgsmål: I en manual oversat fra engelsk, som jeg er i færd med at læse korrektur på, står der curly brackets i den engelske tekst. Det er gengivet med krøllede parenteser, som efter min mening ikke er helt korrekt. Men jeg kan ellers kun komme på ordet tuborgklammer. Findes der ikke en mere officiel benævnelse for den slags parenteser? Svar: Sammenstillingen curly brackets har vi ikke fundet oversat i nogen engelsk-dansk ordbog, men bracket oversættes ved 'klamme' eller 'parentes', og i de typografiske illustrationer som findes i de større ordbøger, er tuborgklammen et af eksemplerne. Ordet tuborgklamme står som opslagsord i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, og figurerer som anbefalet betegnelse i Sprognævnets liste over anbefalede sproglige betegnelser (Grammatisk talt, Dansk Sprognævns Skrifter 24, 1996), så det er helt i orden at bruge

14 ordet om denne type af klammer. Politikens Store Nye Nudansk Ordbog (1997) har tuborg som opslagsord og forklarer det som 'skrifttegnene { }'. I Gyldendals Fremmedordbog, 11. udg., 1997, findes ordet akkolade, der er af fransk oprindelse, og hvis grundbetydning er 'omfavnelse'. Dette ord bruges i musikken om 'klamme der forbinder flere nodesystemer', altså om tuborgklammen. Tegnet bruges også inden for matematikken, og Dudens Grosses Fremdwörterbuch, 1994, oplyser at Akkolade, som i tysk oversættes ved 'geschweifte Klammer' (ordret: "svungen klamme"), bruges om den type af klammer der sammenfatter flere linjer, sætninger, ord, noder osv. I tysk er brugen altså ifølge Duden ikke indskrænket til at omfatte musikkens "tuborg". Men det er næppe tilrådeligt at bruge ordet således på dansk, hvis man ønsker at blive forstået. VS "Bedler" og "belder" Spørgsmål: Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder? Svar: I Den Store Danske Udtaleordbog, 1991, er udtalen "belde" med såkaldt hårdt d betegnet som lavprovinsiel og ældre lavkøbenhavnsk, mens udtalen "bedle" med såkaldt blødt d og ombytning af konsonanternes rækkefølge er beskrevet som lavsprog og børnesprog, og der gøres opmærksom på at sidstnævnte udtale er meget udbredt. I Brink og Lund: Dansk Rigsmål, bd. 2, 1975, giver forfatterne nogle mulige forklaringer på disse udtaler. Om udtalen "belde" med hårdt d siger de at den kan være en læseudtale, men ikke nødvendigvis altid er det; den kan også skyldes en spontan modvilje mod "blødt d" efter konsonant, som jo normalt ikke findes på dansk, undtagen netop i ordene billede og måneder (pluralis af måned), og i begge ord er der en tendens til at få en udtale med hårdt d (s. 455). Udtalen "månder" hører man jo ikke helt sjældent. Om udtalen "bedle" siger Brink og Lund at ordet er kendt som et vanskeligt ord at udtale, også for børn der taler højkøbenhavnsk. Det skyldes at forbindelsen l plus blødt d der indleder en ny stavelse, er unik og dermed systemstridig i dansk (jf. Brink og Lund, s. 618). Blødt d forekommer nemlig ikke i begyndelsen af en stavelse i dansk. Dette forhold fører efter Brink og Lunds opfattelse hos mange børn til lydombytningen (metatesen) "bedle" svarende til en stavemåde bedle (jf. sadle, dadler, midler, hvidløg osv.). Metateser er i øvrigt ikke et særdansk fænomen. Lingvisten Louis Hjelmslev omtaler i sin lille bog Sproget, 1963, en række sproglige omdannelser som ikke er specielle for et enkelt sprog, men forløber generelt når betingelserne er til stede. En af disse er metatesen, ombytningen af to eller flere elementer (s. 52 ff.). VS

15 Ekspandat Spørgsmål: Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander? Svar: Vi kender bedst ordet ekspander i betydningen 'træningsapparat til brug ved muskeltræning', altså i forbindelse med bodybuilding, men har også kendskab til anvendelsen inden for elektronik med betydningen 'kredsløb som kan udvide et lydniveau', og vi har et par eksempler fra radiobranchen, således fx "Speciel kortbølge "ekspander", som giver en knivskarp indstilling" (Lyngby-Taarbæk Bladet ). Vi har også en del eksempler på konkrete produkter som formentlig er fremstillet vha. en eller anden form for ekspander; de kaldes alle ekspanderet xx, fx "ekspanderet polystyren" (Børsen ) om en emballageform til forsendelse af vin, "ekspanderet majs og korn", "ekspanderet ris" og "granulater af ekspanderet glas" (alle tre eksempler fra Registreringstidende, hhv , og ). Skal man finde en mere abstrakt samlebetegnelse for sådanne produkter, melder sig uvilkårligt muligheden ekspandat; suffikset (afledningsendelsen) -at, der stammer fra latin -atus, har været i brug i dansk gennem århundreder i substantiver (navneord), herunder i substantiver dannet af adjektiver (tillægsord). I dag er endelsen særlig produktiv i kemiske navne på salte, fx karbonat, sulfat, fosfat. På andre områder kender vi den både i afledninger af verber (udsagnsord), således internat til internere, diktat til diktere, fabrikat til fabrikere, og i afledninger af substantiver, fx defensorat til defensor. Ud fra en rent historisk betragtning burde det snarest hedde ekspansat, hvad folk med klassisk baggrund nok ville foretrække. Men som det er fremgået, er ekspandat altså den form der passer bedst med nutidig dansk orddannelse. VS

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Forord Denne udgave af LexicoNordica omfatter mere end 300 sider, og det er noget mere end alle andre numre de sidste otte år. Indtil en vis grad kan dette nummers

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk Sprogsekretariat: Vedtægt og virksomhed Allan Karker Sprog i Norden, 1989, s. 5-13 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse.

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Retsudvalget 2008-09 L 98 Spørgsmål 5 Offentligt Oversigt Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Top 5: gud 'ved.. gu' 've'.. a) bruges spørgende for at udtrykke tvivl om hvordan

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. En anden verden

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. En anden verden OPGAVER TIL En anden verden NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Kig på billedet på bogens forside. Beskriv billedet. Hvordan er stemningen på billedet? OPGAVE 2 Instruktion: Læs teksten på bagsiden

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. Forår 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. 2 a: Du bliver delt ind i en gruppe, inden I skal i naturen. I naturen skal du bruge en af sanserne.

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ordbog over Symboler

Ordbog over Symboler Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord: Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere