Og så hæver vi pokalerne igen

Transkript

1 Udgivet på Information ( 1. juli 01 Rasmus Bo Sørensen, Kristian Villesen Og så hæver vi pokalerne igen Der findes to historier om dansk alkoholkultur: Den ene siger, at vores drikkevaner ødelægger familier og venskaber. At næsten en million danskere drikker for meget, og at.000 hvert år dør af druk. Den anden hævder, at vores alkoholvaner er en genvej til hygge, at drikkeriet ryster os sammen, og at en fodboldkamp kræver sin tredje halvleg. Begge historier er sande, og begge bliver fortalt den første af staten, den anden af os selv Vi spørger ikke os selv, hvorfor vi efter en hård arbejdsuge tager en fyraftensbajer med kollegerne. Hvorfor vi til sølvbrylluppet får en Gammel Dansk til morgenmaden. Og hvorfor vi til middagen trækker endnu en flaske rødvin op. Vi hygger os med alkohol, fester med alkohol, trøster os med alkohol. Sådan ser den ud, den danske alkoholkultur, og statistikkerne afslører, at Danmark er en af de mest alkoholforbrugende nationer i Europa. Ølhunden glammer Knap en million danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, drikker så meget, at det er skadeligt, og.000 er direkte afhængige. Ølhunden glammer, sang Osvald Helmuth. Der står krokus i min have/ der står øller på mit bord, skrev Halfdan Rasmussen. Og så gir han nok en lille én, synger vi til fødselsdage og jubilæer. Men hvornår blev det sådan? Hvornår blev danskhed uløseligt forbundet det at drikke alkohol? På Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, fortæller Karen Elmeland, at danskerne altid har drukket meget. Vores nuværende forhold til alkohol er dog accelereret med 0 ernes velfærdsboom. I årtierne frem til 0 erne havde vi i Danmark en såkaldt tør alkoholkultur, fortæller Karen Elmeland. Det betød ikke, at vi ikke drak. Men det betød, at vi hovedsageligt drak til fester og særlige lejligheder med det formål at opnå beruselse i modsætning til middelhavslandenes våde alkolholkulturer, hvor vin var og stadig er en fast del af hverdagsmåltidet. Med charterturismen begyndte danskerne at importere den sydlandske vinkultur, men uden at gøre op med vores eksisterende øl- og ruskultur. Resultatet er, at alkoholforbruget siden 0 er mere end fordoblet fra, liter ren alkohol om året til, liter pr. voksne dansker over 1 år. 1

2 »Man kan sige, at vi har taget det bedste eller det værste fra begge verdener og kombineret det til en alkoholkultur, der bedst kan beskrives som intensiv,«siger Karen Elmeland. Det nittende hul På rødvinsholdet i Frederikssund Golfklub er man blevet tidligt færdig med dagens runde.»det er godt nok, så kan vi nå en øl mere,«siger Niels Bundgaard, en - årig pensioneret oberstløjtnant i røde shorts og vindjakke. Han sidder i solen ved et langbord uden for klubhuset med en stor fadøl og en resultatblok foran sig. Det er ham, der er har ansvaret for at skrive dagens resultater ned, efterhånden som holdene kommer ind fra banen.»når vi har gået huller, skal vi ind på det. og have en lille én det er traditionen,«forklarer Niels Bundgaard og kigger op fra sin blok. Der er langt fra elitegolfspillere til rødvinsholdets rynkede repræsentanter gennemsnitsalderen har rundet de 0, og fysikken har set bedre tider men det er slet ikke det, det handler om. Det er hyggen i det.»vi render jo ikke rundt på natklubber klokken to om natten og drikker shots og sniffer mærkelige ting op i næsen. Men øl og snaps, det hører med,«siger Niels Bundgaard. Det er Poul Kaae- Petersen for så vidt enig i, selv om han synes, at danskernes forbrug generelt er i overkanten.»vi drikker jo nok lidt for meget. Dér kunne vi godt skæve lidt til vores broderland Sverige. De er meget restriktive, det ligger mere i deres natur. Men der er ikke nogen, der skal være overformynderiske over for den danske folkesjæl, så slår vi sgu hælene i jorden. Så det er nok svært at lave om på.«siden 0 har Sundhedsstyrelsen ført årlige kampagner for at oplyse danskerne om farerne ved et forhøjet alkoholforbrug. Over årene har de anbefalede genstandsgrænser flyttet sig fra 1 for mænd og 1 for kvinder til 1 for mænd og syv for kvinder men budskabet er forblevet det samme: I Sundhedsstyrelsens ordbog står alkohol opført som et sundhedsskadeligt stof, der kun bør indtages i afmålte, moderate mængder. Men ér vores alkoholforbrug et problem? Hvis man synes, det er et problem, at over.000 danskere hvert år dør af alkoholisme, at hver fjerde trafikdrab skyldes spritkørsel, og at behandlingen af alkoholrelaterede sygdomme årligt koster samfundet over tre milliarder kroner så er svaret ja. Men sådan ser de færreste danskere på det.

3 »Sundhedsstyrelsen arbejder ud fra en risikodiskurs,«forklarer forsker og ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed Anders Blædel Hansen:»De har en eksplicit og klart defineret dagsorden, som handler om at forbedre folkesundheden ved at oplyse om de skadelige virkninger af alkohol. Men danskernes forhold til deres eget alkoholforbrug er mere ambivalent. Vi forbinder det først og fremmest med hygge, fest og livskvalitet,«siger han. Som at køre på cykel Det er tirsdag eftermiddag, og solen skinner i Kongens Have midt i København. Under en hvid parasol i Restaurant Orangeriet sidder to midaldrende kvinder og spiser frokost. Gitte Bang, en - årig pensioneret sygehjælper, og hendes søster Benedikte Sølberg, en - årig pensioneret uddannelseskonsulent. Maden er udsøgt, og den bliver ledsaget af et glas kølig rosé.»fordi det klæder en god frokost at drikke vin til,«forklarer Benedikte Sølberg. At dømme på de andre borde i restauranten er hun ikke alene med dén vurdering. De to søstre plejer ellers ikke at drikke midt på dagen.»som regel holder jeg mig til danskvand, når jeg spiser frokost men jeg drikker altid et glas vin til min aftensmad,«siger Gitte Bang. Hendes søsters alkoholvaner er en anelse anderledes.»min mand og jeg plejer at dele en flaske rødvin i weekenden. Fredag, lørdag og søndag. Men kun én flaske hver aften. Vi har fundet ud af, at de dér - liters bag- in- a- box ikke er nogen god idé,«siger hun og smiler. Generelt bør man ikke hænge sig for meget i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, mener hun.»vi kommer nok over det tilladelige hjemme hos os, men vi skal jo herfra på en eller anden måde,«siger hun, inden hendes søster tager over for det kan også blive for meget, mener hun. Det har hun selv oplevet. På nærmeste hold.»jeg var på et tidspunkt gift med en alkoholiker. Og i mange år efter følte jeg afsky over for enhver form for alkohol. Hvis jeg kunne dufte på nogen, at de havde drukket bare en enkelt lys øl, så vendte det sig i mig,«fortæller Gitte Bang, der i dag har fået, hvad hun selv kalder»et mere normalt forhold til

4 alkohol.«hvad er normalt? Men hvad vil det sige et normalt forhold? Forstår man normalt som det, der er normen, tegner der sig et billede af en dansk alkoholkultur, hvor det at drikke og at drikke meget er lige så selvfølgeligt og uproblematisk som at køre på cykel.»når udlændinge kommer til Danmark, bliver de tit overrasket over, hvor mange af os danskere, der cykler,«siger Anders Blædel Hansen.»Selv kan vi ikke forstå, at det skulle være noget særligt, for det er vi jo bare vant til. Men det er vi jo kun, fordi vi er blevet opdraget til det, og fordi vores infrastruktur tillader det. På samme måde forholder det sig med alkohol. Vi drikker, fordi vi altid har drukket, og fordi de strukturelle forhold tillader det. Vi kan købe alkohol over alt.«tag nu en lille én Måske er det derfor, at kun syv procent af danskerne ifølge Sundhedsstyrelsen ikke drikker alkohol, mens det tilsvarende tal på EU- plan er hele.»hvis man møder op til en fest uden at drikke, bliver normen tydelig,«siger Anders Blædel Hansen.»Folk spørger, om man er gravid, syg eller på vandvognen. Man skal forklare sig og begrunde sit fravalg, og det er bagsiden af medaljen: At der eksisterer sådan et drikkepres, som vi alle er med til at vedligeholde«. En undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen viste i 00, at 0 procent af danskerne har prøvet at servere eller drikke alkohol, selv om de ikke havde lyst. Som en - årig, kvindelig respondent forklarer i rapporten:»jeg var med min kæreste hjemme hos hans familie i julen og havde været syg og havde bare ikke særlig meget lyst til at drikke. Men jeg blev hele tiden spurgt og presset: Tag nu en lille en eller en enkelt øl kan du da godt drikke. Det synes jeg faktisk var belastende, men jeg syntes heller ikke, at jeg bare kunne bede dem klappe i.«undersøgelsen peger samtidig på, at de mest acceptable undskyldninger, hvis man ønsker at undslå sig et glas, er 1) at man er i bil, og ) at man er gravid. I dén prioriterede rækkefølge.

5 Derimod har danskerne kun ringe forståelse for det, hvis man begrunder sit fravalg med sundhedsmæssige overvejelser såsom at alkohol feder og gør én dvask og træt. Den overordnede konklusion i undersøgelsen er klar: Drikker man, er man med i fællesskabet; drikker man ikke, sætter man sig selv uden for fællesskabet.»alkohol har en meget stærk symbolsk betydning i Danmark,«forklarer Karen Elmeland.»Vi markerer fællesskab ved at drikke sammen, og vi markerer ikke mindst fremgang i social status. Prøv bare at tage til en reception eller en 0- års fødselsdag og tæl, hvor mange flasker der står på gavebordet det er ikke så få. Ved enhver rituel overgangssituation er der alkohol involveret«. På græsset i Kongens Have, ikke langt fra de rosédrikkende søstre i Restaurant Orangeriet, har Claus Rasmussen og Jacob Hansen taget hul på deres eget lille overgangsritual. I korte bukser og bare overkroppe sidder de med en pose chips og en sixpack imellem sig.»vi har været til eksamen her til formiddag. Nu er det veloverstået, og så tænkte vi, at vi lige ville nyde solen og en øl,«siger Claus Rasmussen. De to drenge er midt i 0 erne og går på Hærens Officerskole på Frederiksberg. De har været oppe i ledelse, som er et af de tungere fag:»så det er vel en måde at fejre det på,«siger Jacob Hansen. Han har ikke tænkt på, hvorfor de lige drikker øl.»det er vel bare sådan, man gør. Det ligger i kulturen. Men hvorfor det er kulturen, ved jeg ikke,«siger han, inden Claus Rasmussen tager over:»jeg tror, vi drikker for at kunne kende dagene fra hinanden. Hvis du havde mødt os i går, havde vi siddet med kaffe og bøger. I dag sidder vi med chips og øl.«guide til den billigste brandert 0 1 Der er groft sagt to billeder på danskernes alkoholforbrug. Det ene er forbundet med social opgang, hygge og succes. Det andet med statustab, trøst og nederlag. Drikker man som følge af det første, er det vidt og bredt accepteret. Nærmest forventet. Drikker man som følge af det sidste, forholder det sig omvendt:

6 »Når folk drikker i de rigtige stuationer, opfattes alkohol som uproblematisk, og der kan lige frem være en tendens til at glorificere alkohol, mens man i andre sammenhænge tager klar afstand fra dem, der ikke kan styre deres forbrug,«siger Karen Elmeland. For eksempel er det mere acceptabelt at drikke i sociale sammenhænge end alene. Lige som det er mere acceptabelt at drikke for at fejre sig selv end for at trøste sig selv. Samme skeløjede blik genfinder man i mediernes dækning af danskernes drukkultur. Mens avisernes førstesektioner gerne bringer kritiske artikler om unges drikkevaner, giver samme avisers livsstilstillæg hver uge gode råd til, hvor man får den billigste brandert, hvor ugens bedste vin- kup gøres, og hvordan man selv mixer den optimale mojito. De elektroniske medier holder sig heller ikke tilbage. Da herrelandsholdet i januar vandt guld ved EM i håndbold, var det mest stillede spørgsmål til spillerne, hvor meget de skulle drikke til sejrsfesten. Efter tømmermændene havde lagt sig, skrev B.T. s nyhedschef Casper Hjorth en selvransagende leder, hvor han kollektivt opfordrede medierne til at rette»fokus på trofæet, næste gang håndboldherrerne forhåbentlig vinder et mesterskab, fremfor at stille skarpt på ølpokalerne«og han fortsatte:»det er kun godt, at vi har et afslappet forhold til både majestætsfornærmelser, sex, alkohol og blasfemi i Danmark, men alt skal nydes med måde, og overdrevent forbrug bør ikke glorificeres«. Fakta danskere drikker over sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (max syv genstande for kvinder og 1 for mænd) danskere har et skadeligt alkoholforbrug (dvs. har pådraget sig fysiske eller psykiske skader af druk inden for det seneste halve år) danskere vurderes at være afhængige af alkohol. - Kun pct. drikker ikke alkohol (mod pct. i EU). - Ca. hver tredje dansker har en person med et alkoholproblem i sin familie. - Alkohol koster hvert år over.00 liv. - Alkohol er relateret til mindst.000 hospitalsindlæggelser om året,.000 skadestue- besøg og.000 ambulante besøg. Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedskommissionens rapport 00, Statens Institut for Folkesundhed Kilde-URL: