KAPITEL 15. Chefsvirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 15. Chefsvirke"

Transkript

1 KAPITEL 15 Chefsvirke Chefsvirke er ikke umiddelbart forståeligt som begreb. Som chef skal man kunne meget forskelligt. Man er leder med, hvad del indebærer. Man skal være fagligt kompetent, kunne skabe fællesskabsfølelse og vise personlig interesse for sine soldaters ve og vel. Men ikke mindst - som militær chef skal man kunne lide mennesker. ~ Hvad er så forfatterkollegiets holdninger og erfaringer vedrørende ledelse efter et halvt århundrede? I 50'eme diskuteredes ledelse som sådan ikke særligt. Det indgik ikke som selvstændigt fag i undervisningen på hærens skoler, og i del civile samfund eksisterede ledelsesrådgivning og -konsulenter overhovedet ikke. Her såvel som i hæren fortsatte man, som man altid havde gjort, med de nedarvede og allerede indarbejdede holdninger og rutiner. Man havde et grund- lag, der - på godt og ondt ~ baseredes på opdragelsen hjemmefra. I 60'eme trængte nye tanker om ledelse sig for alvor ud fra teoretikeres og forskeres lønkamre. Hæren påbegyndte ligesom søværnet en række undersøgelser, der som foran beskrevet satte en udvikling i gang på del ledelsesmæssige og pædagogiske område. Og i del civile samfund begyndte man at beskæftige sig med opdukkende managementteorier og ledelsesrådgivning. En mængde nye ord og begreber så som døgnfluer dagens lys. Man kan fa en mistanke om, at mange af de nye begreber havde deres oprindelse i, at diverse konsulenter og firmaer skulle vise, at de var med på del seneste nye på området og derved kunne skaffe sig flere kunder. Men gik man til kernen i mange af disse modeord og -begreber, viste del sig ofte at være gammel vin på nye flasker. I de tinge ar som officer er der tale om at være leder, indtil man gennem avancement kommer til at bestride stillinger som chef. Det afgørende i denne sammenhæng er, at der er tale om lederskab, så længe man kan lære hver enkelt af sine soldater at kende. Efterhånden som man avancerer, og man ikke længere kan lære hver enkelt inden for sit ansvarsområde at kende personligt, bliver ledelse til styring af ressourcer, af hvilke personellet er 209

2 Del 5. Ledelsesbegreber '-1 den vigtigste. Når man ikke længere er i stand til at lære hver enkelt soldat at kende, får begrebet synlig ledelse en and en, men fortsat vigtig betydning. Chefsbegrebet I hæren har man haft og har stadig sine nøgleord og -begreber. Man taler f.eks. om chefsvirke, uden det er muligt umiddelbart at definere, hvad dette begreb indeholder. Man kan, som et forsøg på at nærme sig begrebet chefsvirke, henvise til, at i historisk tid har det militære system - som afløser for de oprindelige tvekampe, if. Uffe hin Spage - opereret i enheder som hellenernes taxis og falanks, romernes legioner og manipler, senere tiders regimenter og korps osv. Man kan, om man vil, gå endnu længere tilbage, til Moses if. 2. Mose- bog 18.25, hvorom del hedder: Og Moses udvalgte dygtige mænd af hele Israel og gjorde dem til Øverster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti. Formålet med opstilling og uddannelse af militære styrker har altid været at skabe enheder, der er i stand til at kæmpe - og sejre. Basis i hæren er enheden - den effektive enhed! ~ Enheden omfatter her fra ca. otte til ti soldater til omkring de hundrede. I managementsproget fra primærgruppe til en større gruppe, hvor alle i det daglige kender hinanden og kan se hinanden i øjnene. Ikke at forveksle med den gruppe, der dannes for at udføre et gruppearbejde, som det kendes fra dagens skoleverden. Et gruppearbejde, der i denne sammenhæng har til formål at gøre hver enkelt elev mere vidende. Ikke et gruppearbejde, der skal resultere i skabelsen af et sammenarbejdet hold, der kan løfte en opgave i fællesskab. Den kan heller ikke sammenlignes med projektgrupper, som de kendes bl.a. i erhvervslivet. Her sammensætter man en gruppe, så forskellige kompetencer er repræsenteret med henblik på at opnå det optimale arbejdsresultat. Et resultat præget af, at der skal tages hensyn til koordinering og integration af flere forskellige synspunkter og fagområder...,...i 210

3 Hvad gjorde vi så? ', } I Skal den militære gruppe sammenlignes med effektive grupper kendt fra det civile liv, kan man vende blikket mod sportsverdenen. Ingen tror for alvor, at for eksempel et fodboldhold kan vinde et mesterskab ved at samle nogle tilfældige spillere, fortælle dem, at de nu udgør et hold og med det samme indsætte dem til at erobre en pokal. Nok kan de spille fodbold, men de kan ikke spille sammen. Det skal der træning til. En chef for et kompagni, en eskadron eller et batten modtager et hold unge mænd og/eller kvinder uden forudgående kendskab til hinanden, med forskellige uddannelser og erfaringer, med forskellig social baggrund, fra forskellige geografiske områder af landet og med vidt forskellige holdninger og meninger. Ud af denne flok på mere end 100 soldater skal chefen sammen med et antal officerer og befalingsmænd, der som regel heller ikke kender hinanden, tilvejebringe en effektivt virkende enhed, som han eller hun i givet raid skal kunne gå i krig med. Det kræver, at chefen må søge at lære hver enkelt at kende, kende vedkommendes styrker og svagheder, vide hvem man kan sætte sammen til at løse hvilke opgaver, hvem man kan stole på, og hvem man skal tage særligt hensyn til. Chef en skal kort og godt tage mennesket alvorligt og behandle hver enkelt ud fra dennes forudsætninger. Og så er den gamle læresætning: Først hestene, så mandskabet og til sidst officererne!, fortsat gældende, selvom hestene er blevet erstattet af køretøjer og maskiner. Hvad gjorde vi så? ~ I det følgende er anført en række personlige eksempler, der, sammen med såvel personelpleje og traditioner som skabelse af korpsånd, alt sammen er noget, der indgår i chefsvirket. Og de omfatter eksempler på både usynlig ledelse og situationsbestemt ledelse. 211,..)

4 De/5. Ledelsesbegreber I - Til mange af eksemplerne vil man umiddelbart sige:»naturligvis, hvad ellers?«. Til andre maske:»jamen, det er da elementært, sådan gør vi også hos os!«. Eller:»Det er da bare almindelig god opførsel!«. Kernen er omsorgen for den enkelte og dennes nærmest; pårørende. Om eksemplerne afslører markante forskelle på grundlaget for ledelse, der i 50'erne og 60'erne fortrinsvis baseredes på paragrafferne i Militær Straffelov.. og som derefter gradvist til forsvarets ledelsesprincipper som grund- lag, er det op til en nærmere analyse at afgøre. Tiden som ung officer i 1950'erne En premierløjtnant, næstkommanderende i en underafdeling, stod en morgen endnu på stillepladsen, da soldaterne var afgået i hold til daglig tjeneste. En taxa kerte direkte ind på pladsen og ud styrtede en af de menige, betalte for taxaen og meldte sig - for sent - til tjeneste hos premierløjtnanten H an blev sendt direkte ind for at klæde om og dernæst melde sig til sit hold. Egentlig skulle han have haft et disciplinarmiddel for for silde møde, men premierløjtnanten skønnede, at soldaten havde vist vilje til hurtigst muligt at komme frem til tjeneste, så taxaregningen måtte være disciplinarmiddel nok. Chefer for underafdelinger i 1960'eme En af forfatterne oplevede at have en indkaldt med tilsynsværge. Samarbejdet med tilsynsværgen gik fortræffeligt, og soldaten opførte sig upåklageligt, indtil der indtraf to ting nogenlunde samtidigt. Underafdelingen udtog de værnepligtige, der skulle på sergentskole. Den straffede havde åbenbart haft en forventning om at blive udtaget og havde udtrykt ønske om det. Det blev ikke tilfældet. Hvad der er årsag eller virkning vides ikke, men samtidigt mistede han sine kammeraters tillid, fordi de mistænkte ham for at stjæle fra dem. Derefter gik det galt. Han udeblev fra tjeneste, begik ny kriminalitet og måtte hjemsendes. v En ung premierløjtnant havde ikke klaret sig så godt ved det første kompagni. Bataljonen besluttede, at han skulle have en ny chance med en erfaren kompagnichef ved et andet kompagni. Premierløjtnanten blev naturligvis neje kontrolleret af sin nye chef, der vidste, at han var ugift og boede alene i et ensomt beliggende hus. En dag meldte premierløjtnanten sig syg. Hvad var derfor mere naturligt, end at chefen tog ud til ham, hvor han fandt ham i gang med at arbejde på huset. Det varede ikke så længe, før den unge premierløjtnant fandt det nødvendigt at søge nye udfordringer. 212

5 Afdelingschefer i 1970'erne -l En værnepligtig sergent, der gjorde tjeneste meget langt fra familie og kæreste, fik problemer med kæresten. Han havde åbenbart tillid tit kompagnichefen, for han opsøgte ham på dennes private bopæl og fortalte om sine problemer med kæresten og usikkerhed om valg af uddannelse. Han fik gode råd, lånte chefens telefon i enrum for at tale med kæresten og fik klaret problemerne. Nogen tid senere under en øvelse oplevede chefen uventet at møde sergentens far. Denne takkede meget for de gode råd, som sønnen havde fulgt til glæde for alle. Afdelingschefer i 1970'eme Uddrag af manuskript til foredrag om»gelederfaringer«.. afholdt i»pædagogisk Psykologisk Forening for Forsvaret«af en tidligere afdelingschef i december 1982:».,) - ""..I Jeg har i al den tid, jeg har haft stampersonel, hovedsageligt kun haft gode erfaringer med dette personel. Jeg kan vel bedst karakterisere, hvorledes jeg opfattede stampersonellet ved at beskrive den måde, jeg modtog befalingsmænd, som havde været tjenestegørende ved værnepligtsstyrken, og som derefter skulle til at forrette tjeneste ved stående enheder. Jeg sagde, næsten som en standard: Velkommen til afdelingen. De bør nu gøre Dem klart, at de kommer til stående styrke, hvor personellet adskiller sig fra værnepligtsstyrken derved, at det er frivilligt, men også gennemgående yngre. Mandskabet er derfor generelt ringere fysisk udviklet og det har en anden, måske ringere, skoleuddannelse, og dermed uddannelsesmæssig baggrund, end den man finder i værnepligtsstyrken.. Det er forhold, der helt kontant kan konstateres f.eks. ved regimentets idrætsdage, hvor værnepligtsstyrkens mandskab som de mere fysisk veludviklede, er i stand til at erobre stort set alle præmier. På samme måde kan man også konstatere, at tilrettelæggelsen af uddannelsen i værnepligtsstyrken må tage hensyn til, at det personel, man har dér, er bedre udrustet til uddannelsesmæssigt at modtage den lærdom - ikke mindst af teoretisk art - der skal til for at blive soldat. Til gengæld er de værnepligtige ikke frivillige på samme måde, som de kontraktansatte er, hvorfor forudsætninger, holdninger og opfattelser er væsensforskellige. Forskellen er, at i stående styrke kan man sige til hinanden: Det her er ikke noget for mig, jeg ønsker at blive løst fra min kontrakt, ligesom forsvaret på samme måde kan sige: Vi ophæver kontrakten med de varsler, der skal til. Det er en afgørende forskel, når man beskæftiger sig med værnepligtige og når man arbejder med stampersonel. "J

6 ., J Del 5. Ledelsesbegreber Jeg sagde også til de nyankomne befalingsmænd, at det var ganske udmærket, at man kunne snakke om tingene. Men det er helt sikkert, at der kun er een der bestemmer i sidste fase, og det er den befalingsmand, der har kommandoen. Det er hans ansvar, og det kan han ikke unddrage sig. Herved kommer jeg naturligt over til at tale om sergentgruppen. Her findes en vældig solid kadre af meget rutinerede og erfarne sergenter, oversergenter og seniorsergenter, som faktisk barer enhederne. Og fra samme manuskript:. J Den danske hær er en uddannelseshær. Vi er vænnet til at tænke i uddannelsesmæssige baner. Vi er ikke nær så operative som f.eks. flyvevåbnet eller søværnet. Vores tilværelse går med at uddanne personel. En officers karriere indtil chefsniveauet er således et langt uddannelsesforløb. Spørgsmålet er så, hvornår stopper denne skoling af den enkelte? Når en officer efter skiftende tjeneste i stab og geled skal være chef, er det ikke altid ham, der bestemmer, hvorledes tingene skal være i hans underafdeling eller i hans afdeling. Hvem gør så det? Det gør for det første stampersonellet, ikke mindst den gode, solide og erfarne kadre af stamsergenter. Konstablerne kan deres job, og stamsergenterne ved helt nøjagtigt, hvorledes man plejer at gere. Derudover er der officerer, som har været der i noget længere tid end chefen, og de skal nok sige at sådan ger man her. Når der så kommer en ny chef, der føler, at nu skal han prøves, vil han lytte til, hvad erfarne mennesker siger. Han vil prøve at finde ud at, hvorledes de forskellige rutiner køres i hans enhed. Og han vil meget forsigtigt efterhånden prøve at danne sig en mening om, hvordan tingene hænger sammen i den enhed, som han nu er blevet chef for. Der vil da let gå mellem et og halvandet år, før han er helt dus med alle forskellige aspekter i sin enhed. Herefter vil kan han så begynde at sige: Nu vil jeg præge enheden - nu vil jeg have at sådan skal det være. Men når der er gået halvandet år, vil der formodentlig stå i en grøn personelbefaling, at nu skal han igen på skole eller i stab - eller han har måske vidst det allerede. I alle tilfælde ved han, at nu har han højst tre måneder eller et halvt år tilbage. Hvor meget sætter man i værk med henblik på at lave noget om i en stående styrke, når man ved, at om føje tid kommer der en afløser, der måske har helt andre synspunkter. Næ - så lader man det køre også den tid ud, og der er faktisk ikke sket noget som helst. Man har ikke haft lejlighed til at udøve chefsvirke, at prøve at fa mekanikken til at spille bedst muligt med det forhåndenværende personel. 214 v

7 Afdelingschefer i 1970'erne Jeg ved godt, at der findes andre chefstyper, der straks fra den første dag fastslår, at sådan skal det være. Og der findes også stående enheder, hvor sådanne chefer accepteres. Men for disse chefer er det måske meget godt, at de kun skal være ude i ca. to år. Endelig er de vilkår, der i dag bydes afdelingschefer i stående styrke heller ikke videre befordrende for udøvelse af chefsvirke. En artilleriafdelingschef er således brigadens artilleriofficer. Det vil sige, at han under øvelser i meget vid udstrækning er bundet til brigadens kommandostation, hvor han er brigadens rådgiver vedrørende tung ildstøtte. Ikke mindst som følge af mangel på kvalificerede afløsere, er han så bundet af denne virksomhed, at han kun lejlighedsvis kan besøge sine batterier og tale med sit mandskab. Det kan han i rolige perioder - og hvornår har man dem under en intensiv øvelsesvirksomhed i brigaderamme - og om natten. Og det er ikke det bedste tidspunkt at få føling med problemerne i sin afdeling. På samme måde er en bataljonschef ofte bundet stærkt op på sin førervirksomhed i en sådan grad, at det også her kan gå ud over chefsvirket. Alt dette trådte helt klart frem for mig, da jeg blev chef for en luftværnsafdeling. Her var min stab og jeg i øvrig fredsstyrke, medens mine batterier var i stående styrke i brigaderamme. Derved fik jeg lejlighed til at opleve at være chef i dette ords bredeste betydning. En dag lød det på vandrørene i luftværnsafdelingen, at en af de gode og velanskrevne konstabler var gået i en fartfælde og allerede havde betalt bøden herfor til politiet. Da forseelsen var hændt under en NATO-øvelse, kaldte afdelingschefen konstablen til sit kontor for at høre nærmere herom. Konstablen var ikke meget for at fortælle om begivenheden. Han havde kørt for hurtigt og havde betalt bøden. Sagen var for ham slut, og han ønskede ikke at have sit tjenestested inddraget. Han havde søgt om at komme på sergentskole og ville ikke have sine papirer - og derved muligheden for at komme på den ønskede uddannelse plettet som følge af en straffeattest. Et absolut forståeligt argument. Men sagen forholder sig anderledes, når der er tale om kørsel i et af militærets køretøjer. Konstablen var tjenstligt afgivet til øvelsesledelsen med henblik på at indgå med en personvogn i en pulje af køretøjer til rådighed ved kørsel med blandt andre allierede officerer. Omtalte forseelse fandt sted på en søndag. En NATO-officer skulle køres til en enhed og sagde, at det skulle ske hurtigt. Undervejs passerede man et vejarbejde - uden arbejdere, men med de sædvanlige skilte med 50 km hastighed. Det var helligdag, føret godt, vejen fri og kon- 215 ~

8 De/5. Ledelsesbegreber stablen ville gerne vise et højt serviceniveau ved at skynde sig. Han kørte for hurtigt, og ved vejarbejdets afslutning stod politiet og ventede på bilen som sammen med andre - civile biler, havde overskredet hastighedsgrænsen. Afdelingschefen bad om at få papirerne + kvitteringen for den betalte bøde, hvorefter han gik til regimentschefen i dennes egenskab af rettergangschef. Regimentet henvendte sig til politimesteren, påpegede procedurefejlen og bad om, at konstablen fik sin betalte bøde tilbage. Nu havde konstablen kørt for hurtigt, så han fik en bøde af regimentschefen. Men ved fastsættelsen af denne blev der taget hensyn til soldatens gode tjeneste og omstændighederne, hvorunder forseelsen blev begået. Bøden blev derfor nedsat væsentlig og konstablen blev en dygtig og kompetent sergent, der i dag er en meget velanskrevet civilleder i forsvaret. Oberster i 1980'erne og -90'erne Som chef skal man påtegne alle»forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelses- skemaer( (FORPUBS) om officerer fra de underlagte enheder. En chef modtog på et tidspunkt fra en og samme enhed en række FORPUBS, som efter hans bedste overbevisning var stærkt overvurderede. Han fandt ud at, at den pågældende chef havde lovet sine officerer, at hvis de virkeligt lagde sig i selen, så ville han skrive meget fordelagtigt om dem alle. Han gjorde den pågældende chef opmærksom på det ukorrekte forhold og opfordrede ham til at ændre bedømmelserne. Det ville han ikke, og så blev chefen nødt til i meget kraftige vendinger at underkende ham. En officer var meter afvisende over for systemet, da hans chef meter tidligt i deres samarbejde skulle skrive den første FORPUBS om ham. Officeren sagde, at chefen kunne skrive lige, hvad han ville, det kunne ikke interessere ham. I den efterfølgende personelsamtale fortalte chefen ham, at han syntes, at officeren ville være meget velegnet som lærer på en af hærens skoler, og at chefen gerne ville arbejde på at få ham anvendt i denne tjeneste. Det var officeren ikke umiddelbart interesseret i, men efter at have haft lejlighed til at tænke over det, blev han meget ivrig, og han var meget aben og samarbejdsvillig, da chefen skulle skrive den næste FORPUBS om ham. Da havde de også haft lid til at komme ind på liver af hinanden. Han fik den ønskede tjeneste på den pågældende skole, og del blev både han og skolen meget glade for. På et tidspunkt opsagde et ret så stort antal konstabelelever ved et regiment deres kontrakt inden prøvetidens udløb. De pågældende stammede i vidt omfang fra lokalområdet. Fra kontakter i byen kom del over for chefen frem, at grunden 216

9 Oberster i 1980'erne og -90'erne -J J hertil var de»gamle«konstablers holdning og optrtæden overfor de»nye«. De blev skrtæmt og opsagde kontrakterne mens rid var. Regimentschefen tilkaldte formanden for den stedlige konstabelforening, der kunne se problemet og dermed konstabelgruppens ansvar i sagen. Problemet blev løst - uden om cirkulæresamarbejdsudvalget. Et problem, man kan stede på i det virkelige liv såvel inden som uden for forsvarets rækker, er spørgsmålet om enkelte medarbejderes alkoholforbrug. Som regimentschef må man tage håndfast fat i dette problem og sikre sig, at sagen ikke blot er noget man ved, men ikke taler om - og slet ikke fortæller foresatte chefer. Man vil jo nødigt hænge en kammerat ud. En regimentschef måtte kalde to majorer til samtale om for stort alkoholfor-brug. De to majorer tog sagen meget forskelligt. Den ene mente ikke, at han havde et problem, så enden på samtalen blev, at han skulle tale med sin læge herom. Tilbagemeldingen lød fra såvel major som læge, at den pågældende sagtens kunne styre sit alkoholforbrug, så der var egentlig ikke noget at tale om. Chefen måtte så have majoren til samtale nok en gang og der understrege, at selv om majoren personligt ikke mente at have et problem, måtte han se i øjnene, at der blandt de øvrige på kasernen blev talt om hans daglige forbrug af alkohol, og at chefen derfor forlangte, at han i denne sammenhæng tog hensyn til såvel regimentets som sit eget renomme. Det hjalp! Den anden major tog sagen her anderledes. Han erkendte problemet og tog det seriøst op. Desværre»faldt han i«senere, da han havde forladt regimentet og var flyttet til et nyt tjenestested. En i øvrigt velkvalificeret officer udviklede over en periode et alkoholproblem, som blev stadigt mere mærkbart. Inden det gik helt galt, tog han sig sammen og besluttede at gere noget ved det. Han opsøgte sin chef og meddelte ham, at han omgående ville stoppe drikkeriet og bad om støtte hertil. Det samme sagde han til sine kolleger. Han bragte sig selv under et moralsk pres, som viste sig at virke efter hensigten. Chefen sørgede for, at der altid var alkoholfri drikke til sammenkomster, receptioner m. v. - noget, der ikke altid havde været. Kollegerne respekterede den pågældendes beslutning og forsøgte ikke at lokke ham på afveje. Aktionen lykkedes... Til sidst et eksempel fra Falklandsøerne, der med få ord viser, at kernen i chefsbegrebet er universelt - i hvert fald i den vestlige verdens hære. Efter Falklandskrigen i 1982, hvor argentinske styrker gik i land på og besatte de britiske Falklandsøer ud for Argentinas kyst, var amerikanske forskere meget interesserede i at finde ud af, hvorledes en lille britisk ekspeditionsstyrke - eft 217 er at være sejlet den halve lord rundt fra Europa til Sydatlanten - kunne invadere

10 -J Del 5. Ledelsesbegreber øerne og besejre en styrkemæssigt langt overlegen, argentinsk styrke, der var meget nærmere sin hjembase - Argentina - end briterne var fra England. Efter besøg ved såvel de argentinske som de britiske styrker, var den kvindelige forsker interesseret i, hvorledes ledelses- og uddannelsesforhold var i en række NATO-lande, her i blandt i Danmark. I denne forbindelse besøgte hun Forsvarets Center for Lederskab og aflagde her høflighedsvisit hos chefen for institutionen. De drøftede hendes foreløbige rapport om Falklandskrigen, som chefen havde læst. Han konstaterede i samtalens løb, at hun rent faktisk interviewede ham om hans syn på ledelse og var interesseret i, hvad han i denne sammenhæng fandt var det vigtigste ved lederskab. Hun udtrykte enighed i hans konklusion med ordene:» Yes! Care for your men!«sammenfatning ) Som chef må man træde i karakter. I den periode, der her er omtalt, var det ikke altid lige velanskrevet at være leder. Pædagoger og lærere fralagde sig lederrollen for i stedet at blive rådgivere, der kun anvendte dialogen, problemformuleringen og - løsningen som pædagogisk ledelsesinstrument. Man glemte i store dele af del offentlige liv, at en leder og chef må være synlig såvel i sin udøvelse af lederskab som i sin styring af ressourcer m.v. Dette er ikke populære ord i Jantelovens fædreland, og var det slet ikke i visse perioder af sidste halvdel af forrige århundrede. Men chefsvirket blev hele tiden fastholdt på samme etiske grundlag, uanset om del var Militær Straffelov eller ledelsesprincipper for forsvaret, der blev ført frem som god latin. Man kerede sig om sine soldater. De blev altid taget alvorligt. Og som chef skal man skabe rammer og vilkår, så ledere på alle trin kan udøve selvstændig ledelse. Chefsvirke er at fastholde de grundlæggende værdier - at gøre dem synlige og demonstrere konsekvens i alle forhold. Chefsvirke kan ikke delegeres! 218

Rigtig mand til jobbet

Rigtig mand til jobbet Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Rettigheder og pligter. som frivillig i hjemmeværnet. Vi træder frem, hvor andre viger tilbage

Rettigheder og pligter. som frivillig i hjemmeværnet. Vi træder frem, hvor andre viger tilbage Rettigheder og pligter som frivillig i hjemmeværnet. Vi træder frem, hvor andre viger tilbage Hjemmeværnsledelsens forord Som frivillig i hjemmeværnet har du en række rettigheder, som du bør være opmærksom

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse Af VS (januar 2014) I kapitel 6 kan du lære om forskellige kendte ledelsestyper og ledelsesformer, og om hvordan udelegering af opgaver kan foregå. I kapitel 7 gennemgås lederens

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kompagni-Nyt. April kvartal 2015. Hjemmeværnskompagni Hasle. Det Bornholmske Hjemmeværn

Kompagni-Nyt. April kvartal 2015. Hjemmeværnskompagni Hasle. Det Bornholmske Hjemmeværn Kompagni-Nyt April kvartal 2015 Hjemmeværnskompagni Hasle Det Bornholmske Hjemmeværn Indhold Chefens hjørne. Ny chef i kompagniet NY Næstkommanderende Kommandobefalingsmanden har ordret Fejlerevej 1 3782

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold FEB 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 7. marts 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef for

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

TIL ORIENTERING FOR NYANKOMNE

TIL ORIENTERING FOR NYANKOMNE Kaptajn H.C. Galle Flyvevåbnet - og før det Hærens Flyvertropper og Søværnets Flyvevæsen - har gennem årene rummet mange personligheder og blandt dem en del særlige personligheder. En af dem var kaptajn

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret På advokatkontoret i København Næste dag skulle vi af sted allerede kl. 5.00 om morgenen. Sven, Freja og jeg fik gummimasker på. For alle skulle jo stadigvæk tro

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

De klassiske medarbejdere

De klassiske medarbejdere De klassiske medarbejdere Rollespil 1: Servicecenterleder Lise Larsen Du sidder i virksomhedens servicecenter hvor I bl.a. skal holde styr på en masse aftaler, og det er efterhånden ved et være et mareridt.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Paragraf Spørgsmål Svar 2. Beredskabscentrene kan som en del af den løbende, fremadrettede vagtplanlægning nedsætte den daglige hviletid, for de i 1 omhandlende

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere