KAPITEL 15. Chefsvirke
|
|
- Fredrik Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAPITEL 15 Chefsvirke Chefsvirke er ikke umiddelbart forståeligt som begreb. Som chef skal man kunne meget forskelligt. Man er leder med, hvad del indebærer. Man skal være fagligt kompetent, kunne skabe fællesskabsfølelse og vise personlig interesse for sine soldaters ve og vel. Men ikke mindst - som militær chef skal man kunne lide mennesker. ~ Hvad er så forfatterkollegiets holdninger og erfaringer vedrørende ledelse efter et halvt århundrede? I 50'eme diskuteredes ledelse som sådan ikke særligt. Det indgik ikke som selvstændigt fag i undervisningen på hærens skoler, og i del civile samfund eksisterede ledelsesrådgivning og -konsulenter overhovedet ikke. Her såvel som i hæren fortsatte man, som man altid havde gjort, med de nedarvede og allerede indarbejdede holdninger og rutiner. Man havde et grund- lag, der - på godt og ondt ~ baseredes på opdragelsen hjemmefra. I 60'eme trængte nye tanker om ledelse sig for alvor ud fra teoretikeres og forskeres lønkamre. Hæren påbegyndte ligesom søværnet en række undersøgelser, der som foran beskrevet satte en udvikling i gang på del ledelsesmæssige og pædagogiske område. Og i del civile samfund begyndte man at beskæftige sig med opdukkende managementteorier og ledelsesrådgivning. En mængde nye ord og begreber så som døgnfluer dagens lys. Man kan fa en mistanke om, at mange af de nye begreber havde deres oprindelse i, at diverse konsulenter og firmaer skulle vise, at de var med på del seneste nye på området og derved kunne skaffe sig flere kunder. Men gik man til kernen i mange af disse modeord og -begreber, viste del sig ofte at være gammel vin på nye flasker. I de tinge ar som officer er der tale om at være leder, indtil man gennem avancement kommer til at bestride stillinger som chef. Det afgørende i denne sammenhæng er, at der er tale om lederskab, så længe man kan lære hver enkelt af sine soldater at kende. Efterhånden som man avancerer, og man ikke længere kan lære hver enkelt inden for sit ansvarsområde at kende personligt, bliver ledelse til styring af ressourcer, af hvilke personellet er 209
2 Del 5. Ledelsesbegreber '-1 den vigtigste. Når man ikke længere er i stand til at lære hver enkelt soldat at kende, får begrebet synlig ledelse en and en, men fortsat vigtig betydning. Chefsbegrebet I hæren har man haft og har stadig sine nøgleord og -begreber. Man taler f.eks. om chefsvirke, uden det er muligt umiddelbart at definere, hvad dette begreb indeholder. Man kan, som et forsøg på at nærme sig begrebet chefsvirke, henvise til, at i historisk tid har det militære system - som afløser for de oprindelige tvekampe, if. Uffe hin Spage - opereret i enheder som hellenernes taxis og falanks, romernes legioner og manipler, senere tiders regimenter og korps osv. Man kan, om man vil, gå endnu længere tilbage, til Moses if. 2. Mose- bog 18.25, hvorom del hedder: Og Moses udvalgte dygtige mænd af hele Israel og gjorde dem til Øverster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti. Formålet med opstilling og uddannelse af militære styrker har altid været at skabe enheder, der er i stand til at kæmpe - og sejre. Basis i hæren er enheden - den effektive enhed! ~ Enheden omfatter her fra ca. otte til ti soldater til omkring de hundrede. I managementsproget fra primærgruppe til en større gruppe, hvor alle i det daglige kender hinanden og kan se hinanden i øjnene. Ikke at forveksle med den gruppe, der dannes for at udføre et gruppearbejde, som det kendes fra dagens skoleverden. Et gruppearbejde, der i denne sammenhæng har til formål at gøre hver enkelt elev mere vidende. Ikke et gruppearbejde, der skal resultere i skabelsen af et sammenarbejdet hold, der kan løfte en opgave i fællesskab. Den kan heller ikke sammenlignes med projektgrupper, som de kendes bl.a. i erhvervslivet. Her sammensætter man en gruppe, så forskellige kompetencer er repræsenteret med henblik på at opnå det optimale arbejdsresultat. Et resultat præget af, at der skal tages hensyn til koordinering og integration af flere forskellige synspunkter og fagområder...,...i 210
3 Hvad gjorde vi så? ', } I Skal den militære gruppe sammenlignes med effektive grupper kendt fra det civile liv, kan man vende blikket mod sportsverdenen. Ingen tror for alvor, at for eksempel et fodboldhold kan vinde et mesterskab ved at samle nogle tilfældige spillere, fortælle dem, at de nu udgør et hold og med det samme indsætte dem til at erobre en pokal. Nok kan de spille fodbold, men de kan ikke spille sammen. Det skal der træning til. En chef for et kompagni, en eskadron eller et batten modtager et hold unge mænd og/eller kvinder uden forudgående kendskab til hinanden, med forskellige uddannelser og erfaringer, med forskellig social baggrund, fra forskellige geografiske områder af landet og med vidt forskellige holdninger og meninger. Ud af denne flok på mere end 100 soldater skal chefen sammen med et antal officerer og befalingsmænd, der som regel heller ikke kender hinanden, tilvejebringe en effektivt virkende enhed, som han eller hun i givet raid skal kunne gå i krig med. Det kræver, at chefen må søge at lære hver enkelt at kende, kende vedkommendes styrker og svagheder, vide hvem man kan sætte sammen til at løse hvilke opgaver, hvem man kan stole på, og hvem man skal tage særligt hensyn til. Chef en skal kort og godt tage mennesket alvorligt og behandle hver enkelt ud fra dennes forudsætninger. Og så er den gamle læresætning: Først hestene, så mandskabet og til sidst officererne!, fortsat gældende, selvom hestene er blevet erstattet af køretøjer og maskiner. Hvad gjorde vi så? ~ I det følgende er anført en række personlige eksempler, der, sammen med såvel personelpleje og traditioner som skabelse af korpsånd, alt sammen er noget, der indgår i chefsvirket. Og de omfatter eksempler på både usynlig ledelse og situationsbestemt ledelse. 211,..)
4 De/5. Ledelsesbegreber I - Til mange af eksemplerne vil man umiddelbart sige:»naturligvis, hvad ellers?«. Til andre maske:»jamen, det er da elementært, sådan gør vi også hos os!«. Eller:»Det er da bare almindelig god opførsel!«. Kernen er omsorgen for den enkelte og dennes nærmest; pårørende. Om eksemplerne afslører markante forskelle på grundlaget for ledelse, der i 50'erne og 60'erne fortrinsvis baseredes på paragrafferne i Militær Straffelov.. og som derefter gradvist til forsvarets ledelsesprincipper som grund- lag, er det op til en nærmere analyse at afgøre. Tiden som ung officer i 1950'erne En premierløjtnant, næstkommanderende i en underafdeling, stod en morgen endnu på stillepladsen, da soldaterne var afgået i hold til daglig tjeneste. En taxa kerte direkte ind på pladsen og ud styrtede en af de menige, betalte for taxaen og meldte sig - for sent - til tjeneste hos premierløjtnanten H an blev sendt direkte ind for at klæde om og dernæst melde sig til sit hold. Egentlig skulle han have haft et disciplinarmiddel for for silde møde, men premierløjtnanten skønnede, at soldaten havde vist vilje til hurtigst muligt at komme frem til tjeneste, så taxaregningen måtte være disciplinarmiddel nok. Chefer for underafdelinger i 1960'eme En af forfatterne oplevede at have en indkaldt med tilsynsværge. Samarbejdet med tilsynsværgen gik fortræffeligt, og soldaten opførte sig upåklageligt, indtil der indtraf to ting nogenlunde samtidigt. Underafdelingen udtog de værnepligtige, der skulle på sergentskole. Den straffede havde åbenbart haft en forventning om at blive udtaget og havde udtrykt ønske om det. Det blev ikke tilfældet. Hvad der er årsag eller virkning vides ikke, men samtidigt mistede han sine kammeraters tillid, fordi de mistænkte ham for at stjæle fra dem. Derefter gik det galt. Han udeblev fra tjeneste, begik ny kriminalitet og måtte hjemsendes. v En ung premierløjtnant havde ikke klaret sig så godt ved det første kompagni. Bataljonen besluttede, at han skulle have en ny chance med en erfaren kompagnichef ved et andet kompagni. Premierløjtnanten blev naturligvis neje kontrolleret af sin nye chef, der vidste, at han var ugift og boede alene i et ensomt beliggende hus. En dag meldte premierløjtnanten sig syg. Hvad var derfor mere naturligt, end at chefen tog ud til ham, hvor han fandt ham i gang med at arbejde på huset. Det varede ikke så længe, før den unge premierløjtnant fandt det nødvendigt at søge nye udfordringer. 212
5 Afdelingschefer i 1970'erne -l En værnepligtig sergent, der gjorde tjeneste meget langt fra familie og kæreste, fik problemer med kæresten. Han havde åbenbart tillid tit kompagnichefen, for han opsøgte ham på dennes private bopæl og fortalte om sine problemer med kæresten og usikkerhed om valg af uddannelse. Han fik gode råd, lånte chefens telefon i enrum for at tale med kæresten og fik klaret problemerne. Nogen tid senere under en øvelse oplevede chefen uventet at møde sergentens far. Denne takkede meget for de gode råd, som sønnen havde fulgt til glæde for alle. Afdelingschefer i 1970'eme Uddrag af manuskript til foredrag om»gelederfaringer«.. afholdt i»pædagogisk Psykologisk Forening for Forsvaret«af en tidligere afdelingschef i december 1982:».,) - ""..I Jeg har i al den tid, jeg har haft stampersonel, hovedsageligt kun haft gode erfaringer med dette personel. Jeg kan vel bedst karakterisere, hvorledes jeg opfattede stampersonellet ved at beskrive den måde, jeg modtog befalingsmænd, som havde været tjenestegørende ved værnepligtsstyrken, og som derefter skulle til at forrette tjeneste ved stående enheder. Jeg sagde, næsten som en standard: Velkommen til afdelingen. De bør nu gøre Dem klart, at de kommer til stående styrke, hvor personellet adskiller sig fra værnepligtsstyrken derved, at det er frivilligt, men også gennemgående yngre. Mandskabet er derfor generelt ringere fysisk udviklet og det har en anden, måske ringere, skoleuddannelse, og dermed uddannelsesmæssig baggrund, end den man finder i værnepligtsstyrken.. Det er forhold, der helt kontant kan konstateres f.eks. ved regimentets idrætsdage, hvor værnepligtsstyrkens mandskab som de mere fysisk veludviklede, er i stand til at erobre stort set alle præmier. På samme måde kan man også konstatere, at tilrettelæggelsen af uddannelsen i værnepligtsstyrken må tage hensyn til, at det personel, man har dér, er bedre udrustet til uddannelsesmæssigt at modtage den lærdom - ikke mindst af teoretisk art - der skal til for at blive soldat. Til gengæld er de værnepligtige ikke frivillige på samme måde, som de kontraktansatte er, hvorfor forudsætninger, holdninger og opfattelser er væsensforskellige. Forskellen er, at i stående styrke kan man sige til hinanden: Det her er ikke noget for mig, jeg ønsker at blive løst fra min kontrakt, ligesom forsvaret på samme måde kan sige: Vi ophæver kontrakten med de varsler, der skal til. Det er en afgørende forskel, når man beskæftiger sig med værnepligtige og når man arbejder med stampersonel. "J
6 ., J Del 5. Ledelsesbegreber Jeg sagde også til de nyankomne befalingsmænd, at det var ganske udmærket, at man kunne snakke om tingene. Men det er helt sikkert, at der kun er een der bestemmer i sidste fase, og det er den befalingsmand, der har kommandoen. Det er hans ansvar, og det kan han ikke unddrage sig. Herved kommer jeg naturligt over til at tale om sergentgruppen. Her findes en vældig solid kadre af meget rutinerede og erfarne sergenter, oversergenter og seniorsergenter, som faktisk barer enhederne. Og fra samme manuskript:. J Den danske hær er en uddannelseshær. Vi er vænnet til at tænke i uddannelsesmæssige baner. Vi er ikke nær så operative som f.eks. flyvevåbnet eller søværnet. Vores tilværelse går med at uddanne personel. En officers karriere indtil chefsniveauet er således et langt uddannelsesforløb. Spørgsmålet er så, hvornår stopper denne skoling af den enkelte? Når en officer efter skiftende tjeneste i stab og geled skal være chef, er det ikke altid ham, der bestemmer, hvorledes tingene skal være i hans underafdeling eller i hans afdeling. Hvem gør så det? Det gør for det første stampersonellet, ikke mindst den gode, solide og erfarne kadre af stamsergenter. Konstablerne kan deres job, og stamsergenterne ved helt nøjagtigt, hvorledes man plejer at gere. Derudover er der officerer, som har været der i noget længere tid end chefen, og de skal nok sige at sådan ger man her. Når der så kommer en ny chef, der føler, at nu skal han prøves, vil han lytte til, hvad erfarne mennesker siger. Han vil prøve at finde ud at, hvorledes de forskellige rutiner køres i hans enhed. Og han vil meget forsigtigt efterhånden prøve at danne sig en mening om, hvordan tingene hænger sammen i den enhed, som han nu er blevet chef for. Der vil da let gå mellem et og halvandet år, før han er helt dus med alle forskellige aspekter i sin enhed. Herefter vil kan han så begynde at sige: Nu vil jeg præge enheden - nu vil jeg have at sådan skal det være. Men når der er gået halvandet år, vil der formodentlig stå i en grøn personelbefaling, at nu skal han igen på skole eller i stab - eller han har måske vidst det allerede. I alle tilfælde ved han, at nu har han højst tre måneder eller et halvt år tilbage. Hvor meget sætter man i værk med henblik på at lave noget om i en stående styrke, når man ved, at om føje tid kommer der en afløser, der måske har helt andre synspunkter. Næ - så lader man det køre også den tid ud, og der er faktisk ikke sket noget som helst. Man har ikke haft lejlighed til at udøve chefsvirke, at prøve at fa mekanikken til at spille bedst muligt med det forhåndenværende personel. 214 v
7 Afdelingschefer i 1970'erne Jeg ved godt, at der findes andre chefstyper, der straks fra den første dag fastslår, at sådan skal det være. Og der findes også stående enheder, hvor sådanne chefer accepteres. Men for disse chefer er det måske meget godt, at de kun skal være ude i ca. to år. Endelig er de vilkår, der i dag bydes afdelingschefer i stående styrke heller ikke videre befordrende for udøvelse af chefsvirke. En artilleriafdelingschef er således brigadens artilleriofficer. Det vil sige, at han under øvelser i meget vid udstrækning er bundet til brigadens kommandostation, hvor han er brigadens rådgiver vedrørende tung ildstøtte. Ikke mindst som følge af mangel på kvalificerede afløsere, er han så bundet af denne virksomhed, at han kun lejlighedsvis kan besøge sine batterier og tale med sit mandskab. Det kan han i rolige perioder - og hvornår har man dem under en intensiv øvelsesvirksomhed i brigaderamme - og om natten. Og det er ikke det bedste tidspunkt at få føling med problemerne i sin afdeling. På samme måde er en bataljonschef ofte bundet stærkt op på sin førervirksomhed i en sådan grad, at det også her kan gå ud over chefsvirket. Alt dette trådte helt klart frem for mig, da jeg blev chef for en luftværnsafdeling. Her var min stab og jeg i øvrig fredsstyrke, medens mine batterier var i stående styrke i brigaderamme. Derved fik jeg lejlighed til at opleve at være chef i dette ords bredeste betydning. En dag lød det på vandrørene i luftværnsafdelingen, at en af de gode og velanskrevne konstabler var gået i en fartfælde og allerede havde betalt bøden herfor til politiet. Da forseelsen var hændt under en NATO-øvelse, kaldte afdelingschefen konstablen til sit kontor for at høre nærmere herom. Konstablen var ikke meget for at fortælle om begivenheden. Han havde kørt for hurtigt og havde betalt bøden. Sagen var for ham slut, og han ønskede ikke at have sit tjenestested inddraget. Han havde søgt om at komme på sergentskole og ville ikke have sine papirer - og derved muligheden for at komme på den ønskede uddannelse plettet som følge af en straffeattest. Et absolut forståeligt argument. Men sagen forholder sig anderledes, når der er tale om kørsel i et af militærets køretøjer. Konstablen var tjenstligt afgivet til øvelsesledelsen med henblik på at indgå med en personvogn i en pulje af køretøjer til rådighed ved kørsel med blandt andre allierede officerer. Omtalte forseelse fandt sted på en søndag. En NATO-officer skulle køres til en enhed og sagde, at det skulle ske hurtigt. Undervejs passerede man et vejarbejde - uden arbejdere, men med de sædvanlige skilte med 50 km hastighed. Det var helligdag, føret godt, vejen fri og kon- 215 ~
8 De/5. Ledelsesbegreber stablen ville gerne vise et højt serviceniveau ved at skynde sig. Han kørte for hurtigt, og ved vejarbejdets afslutning stod politiet og ventede på bilen som sammen med andre - civile biler, havde overskredet hastighedsgrænsen. Afdelingschefen bad om at få papirerne + kvitteringen for den betalte bøde, hvorefter han gik til regimentschefen i dennes egenskab af rettergangschef. Regimentet henvendte sig til politimesteren, påpegede procedurefejlen og bad om, at konstablen fik sin betalte bøde tilbage. Nu havde konstablen kørt for hurtigt, så han fik en bøde af regimentschefen. Men ved fastsættelsen af denne blev der taget hensyn til soldatens gode tjeneste og omstændighederne, hvorunder forseelsen blev begået. Bøden blev derfor nedsat væsentlig og konstablen blev en dygtig og kompetent sergent, der i dag er en meget velanskrevet civilleder i forsvaret. Oberster i 1980'erne og -90'erne Som chef skal man påtegne alle»forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelses- skemaer( (FORPUBS) om officerer fra de underlagte enheder. En chef modtog på et tidspunkt fra en og samme enhed en række FORPUBS, som efter hans bedste overbevisning var stærkt overvurderede. Han fandt ud at, at den pågældende chef havde lovet sine officerer, at hvis de virkeligt lagde sig i selen, så ville han skrive meget fordelagtigt om dem alle. Han gjorde den pågældende chef opmærksom på det ukorrekte forhold og opfordrede ham til at ændre bedømmelserne. Det ville han ikke, og så blev chefen nødt til i meget kraftige vendinger at underkende ham. En officer var meter afvisende over for systemet, da hans chef meter tidligt i deres samarbejde skulle skrive den første FORPUBS om ham. Officeren sagde, at chefen kunne skrive lige, hvad han ville, det kunne ikke interessere ham. I den efterfølgende personelsamtale fortalte chefen ham, at han syntes, at officeren ville være meget velegnet som lærer på en af hærens skoler, og at chefen gerne ville arbejde på at få ham anvendt i denne tjeneste. Det var officeren ikke umiddelbart interesseret i, men efter at have haft lejlighed til at tænke over det, blev han meget ivrig, og han var meget aben og samarbejdsvillig, da chefen skulle skrive den næste FORPUBS om ham. Da havde de også haft lid til at komme ind på liver af hinanden. Han fik den ønskede tjeneste på den pågældende skole, og del blev både han og skolen meget glade for. På et tidspunkt opsagde et ret så stort antal konstabelelever ved et regiment deres kontrakt inden prøvetidens udløb. De pågældende stammede i vidt omfang fra lokalområdet. Fra kontakter i byen kom del over for chefen frem, at grunden 216
9 Oberster i 1980'erne og -90'erne -J J hertil var de»gamle«konstablers holdning og optrtæden overfor de»nye«. De blev skrtæmt og opsagde kontrakterne mens rid var. Regimentschefen tilkaldte formanden for den stedlige konstabelforening, der kunne se problemet og dermed konstabelgruppens ansvar i sagen. Problemet blev løst - uden om cirkulæresamarbejdsudvalget. Et problem, man kan stede på i det virkelige liv såvel inden som uden for forsvarets rækker, er spørgsmålet om enkelte medarbejderes alkoholforbrug. Som regimentschef må man tage håndfast fat i dette problem og sikre sig, at sagen ikke blot er noget man ved, men ikke taler om - og slet ikke fortæller foresatte chefer. Man vil jo nødigt hænge en kammerat ud. En regimentschef måtte kalde to majorer til samtale om for stort alkoholfor-brug. De to majorer tog sagen meget forskelligt. Den ene mente ikke, at han havde et problem, så enden på samtalen blev, at han skulle tale med sin læge herom. Tilbagemeldingen lød fra såvel major som læge, at den pågældende sagtens kunne styre sit alkoholforbrug, så der var egentlig ikke noget at tale om. Chefen måtte så have majoren til samtale nok en gang og der understrege, at selv om majoren personligt ikke mente at have et problem, måtte han se i øjnene, at der blandt de øvrige på kasernen blev talt om hans daglige forbrug af alkohol, og at chefen derfor forlangte, at han i denne sammenhæng tog hensyn til såvel regimentets som sit eget renomme. Det hjalp! Den anden major tog sagen her anderledes. Han erkendte problemet og tog det seriøst op. Desværre»faldt han i«senere, da han havde forladt regimentet og var flyttet til et nyt tjenestested. En i øvrigt velkvalificeret officer udviklede over en periode et alkoholproblem, som blev stadigt mere mærkbart. Inden det gik helt galt, tog han sig sammen og besluttede at gere noget ved det. Han opsøgte sin chef og meddelte ham, at han omgående ville stoppe drikkeriet og bad om støtte hertil. Det samme sagde han til sine kolleger. Han bragte sig selv under et moralsk pres, som viste sig at virke efter hensigten. Chefen sørgede for, at der altid var alkoholfri drikke til sammenkomster, receptioner m. v. - noget, der ikke altid havde været. Kollegerne respekterede den pågældendes beslutning og forsøgte ikke at lokke ham på afveje. Aktionen lykkedes... Til sidst et eksempel fra Falklandsøerne, der med få ord viser, at kernen i chefsbegrebet er universelt - i hvert fald i den vestlige verdens hære. Efter Falklandskrigen i 1982, hvor argentinske styrker gik i land på og besatte de britiske Falklandsøer ud for Argentinas kyst, var amerikanske forskere meget interesserede i at finde ud af, hvorledes en lille britisk ekspeditionsstyrke - eft 217 er at være sejlet den halve lord rundt fra Europa til Sydatlanten - kunne invadere
10 -J Del 5. Ledelsesbegreber øerne og besejre en styrkemæssigt langt overlegen, argentinsk styrke, der var meget nærmere sin hjembase - Argentina - end briterne var fra England. Efter besøg ved såvel de argentinske som de britiske styrker, var den kvindelige forsker interesseret i, hvorledes ledelses- og uddannelsesforhold var i en række NATO-lande, her i blandt i Danmark. I denne forbindelse besøgte hun Forsvarets Center for Lederskab og aflagde her høflighedsvisit hos chefen for institutionen. De drøftede hendes foreløbige rapport om Falklandskrigen, som chefen havde læst. Han konstaterede i samtalens løb, at hun rent faktisk interviewede ham om hans syn på ledelse og var interesseret i, hvad han i denne sammenhæng fandt var det vigtigste ved lederskab. Hun udtrykte enighed i hans konklusion med ordene:» Yes! Care for your men!«sammenfatning ) Som chef må man træde i karakter. I den periode, der her er omtalt, var det ikke altid lige velanskrevet at være leder. Pædagoger og lærere fralagde sig lederrollen for i stedet at blive rådgivere, der kun anvendte dialogen, problemformuleringen og - løsningen som pædagogisk ledelsesinstrument. Man glemte i store dele af del offentlige liv, at en leder og chef må være synlig såvel i sin udøvelse af lederskab som i sin styring af ressourcer m.v. Dette er ikke populære ord i Jantelovens fædreland, og var det slet ikke i visse perioder af sidste halvdel af forrige århundrede. Men chefsvirket blev hele tiden fastholdt på samme etiske grundlag, uanset om del var Militær Straffelov eller ledelsesprincipper for forsvaret, der blev ført frem som god latin. Man kerede sig om sine soldater. De blev altid taget alvorligt. Og som chef skal man skabe rammer og vilkår, så ledere på alle trin kan udøve selvstændig ledelse. Chefsvirke er at fastholde de grundlæggende værdier - at gøre dem synlige og demonstrere konsekvens i alle forhold. Chefsvirke kan ikke delegeres! 218
PORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereEfter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde
Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar
Læs mereRigtig mand til jobbet
Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs merePrædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereside 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland
StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com
Læs mereArbejdsmarkedet-mit job
Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereLÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.
OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene
Læs mereChristen er soldat og veteran
anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mereBliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med
Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for
Læs mere(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli Spørgsmål nr. 162:
(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli 28 Spørgsmål nr. 162: Kan forsvarsministeren redegøre for udviklingen i fordeling af ansatte i forsvaret samlet set og i de tre værn opdelt på dels officerer, andre
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereHESTESKADRONEN VED GARDEHUSARREGIMENTET
HESTESKADRONEN VED GARDEHUSARREGIMENTET FORSVARETS UDDANNELSER en anderledes måde at lære på 2 VÆRNEPLIGTIG VED HESK Værnepligten ved Gardehusarregimentets Hesteskadron (HESK) adskiller sig markant fra
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereKompagni-Nyt. April kvartal 2015. Hjemmeværnskompagni Hasle. Det Bornholmske Hjemmeværn
Kompagni-Nyt April kvartal 2015 Hjemmeværnskompagni Hasle Det Bornholmske Hjemmeværn Indhold Chefens hjørne. Ny chef i kompagniet NY Næstkommanderende Kommandobefalingsmanden har ordret Fejlerevej 1 3782
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereJeg kender Jesus -3. Jesus kan alt
Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereStykket mellem den første og den anden samtale
Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereVed-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26
Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereKommunikation og adfærd
Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner
ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereHuman Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource
Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år
Læs mereKære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder
Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereFeltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11
Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereFørste søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE
Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker
Læs mereK E N D E L S E. [A] har ved brev af 14. april 2014 i medfør af retsplejelovens 147 f ansøgt om ophævelse af frakendelsen.
København, den Sagsnr. 2014-1182/MLA K E N D E L S E Ved Advokatnævnets kendelse af 25. juni 2009 blev tidligere advokat [A], frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereKlaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen
Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen
Læs mereUndersøgelse om firmajulefrokosten
Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mere7. Håndtering af flerkulturelle besætninger
7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"
Læs mereUDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC
UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.
Læs mere1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie
Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt
Læs mereOpgaver til Den frie by
Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereAmors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar
Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale
Læs mereForsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET
Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereMin arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs merebiperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers
Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mere