GODE RÅD TIL PATIENTEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GODE RÅD TIL PATIENTEN"

Transkript

1 GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med.

2 Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos lægen eller på hospitalet. En Patient Companion hjælper patienten med at formulere og prioritere sine spørgsmål inden konsultationen hos lægen eller på hospitalet. En Patient Companion kan udføre arbejdet via telefonen eller ved fremmøde. En Patient Companion kan også ledsage patienten ved konsultationen og lægge øjne og ører til, hvad der foregår, og stille spørgsmål ud fra, hvad der på forhånd er aftalt med patienten. En Patient Companion kan også hjælpe med at huske, hvad der blev sagt. Inden konsultationen kan det være nyttigt at ruste sig med en god portion tålmodighed, men det er ikke altid nok. Denne pamflet giver råd om, hvordan du kan styrke dine muligheder for at mestre kontakten med sundhedsvæsenets specialister og få mest muligt ud af konsultationen hos lægen. Pamfletten viser også, hvilken rolle Patient Companion kan spille i den forbindelse. Mange hospitalsafdelinger anbefaler, at du har en ledsager med til konsultationen. Det kan være en god ide - både for at have ekstra ører og øjne og for at sikre, at dine spørgsmål bliver besvaret. Det er ikke sikkert, at du har en nærtstående person, som har tid, eller som du ønsker at involvere i dine helbredsmæssige forhold. Det er her Patient Companion kan træde ind. 2

3 En patient er et menneske - - som er ved at blive undersøgt for sygdom eller er under behandling. Rent sprogligt betyder patient den lidende. Heldigvis er man nu om dage ikke nødvendigvis lidende, når man undersøges, fordi mange sygdomme kan spores og diagnosticeres i så tidlige stadier, at der kun er få eller ingen symptomer. Men alligevel befinder man sig i en sårbar situation, når helbredet er på spil. Tidligere kom man som patient ind i et mere autoritært system, hvor man i højere grad blev betragtet som en sygdom end et helt menneske. Man fik den rette behandling og autoriteten fastsatte, hvad denne var. I dag inddrages patienten i højere grad, og i sundhedsvæsenet begynder man at erkende, at patienten er specialisten, når det gælder at beskrive, hvordan lidelsen føles, og hvordan den influerer på patientens liv. Denne pamflet henvender sig til dig som patient, der ønsker at bestemme over din egen krop efter lægens informationer. Det kaldes informeret samtykke, når du siger ja til undersøgelser, behandling eller stiller dig til rådighed for forskning efter mundtlige eller skriftlige informationer fra lægen. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og selv bestemme, hvis der er noget, som du ikke vil vide. PATIENTEN ER EKSPERT I SIN LIDELSE En erfaren overlæge sagde altid ved de mere komplicerede tilfælde, som blev drøftet blandt lægerne på afdelingen: Har du spurgt patienten selv: hvad fejler du? Citat fra 1980 erne 3

4 En lægekonsultation - - handler basalt set om, at en patient har et helbredsmæssigt problem, som lægen ved, hvordan man diagnosticerer og behandler. I konsultationen er der to hovedpersoner: patienten og lægen. Lægen er en højt uddannet specialist, som ved meget om sygdomme, hvordan man stiller diagnoser, hvordan man behandler de enkelte sygdomme. Lægen er en autoriseret fagperson, som ifølge lægeloven har en række pligter. Lægen skal bl.a. give informationer om sygdommen, om mulige bivirkninger og eventuelle komplikationer ved behandlingen. Lægen skal gennemføre sit arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed samtidig med, at patientens selvbestemmelsesret respekteres. Patienten på den anden side er den, som kommer med et helbredsmæssigt problem og som lægger krop til det hele. Som patient kan man føle det svært, hvis man under konsultationen hurtigt skal tage beslutninger om gennemførelse af undersøgelser eller behandling. Her er det muligt og fornuftigt at skaffe sig en tænkepause, hvis der er behov for at overveje tingene nøjere. Kan det nytte at forberede sig inden konsultationen? Svaret er et klart JA. Sundhedsvæsenet fungerer i dag meget effektivt, og der er kun afsat begrænset tid til den enkelte konsultation. Forberedelsen kan forbedre dine muligheder for at få stillet og besvaret de spørgsmål, som du finder vigtige. Som en sidegevinst skal det siges, at aktive patienter oftest kommer mest sikkert gennem et behandlingsforløb. 4

5 Patientrollen Som patient kan du have forskellige behov. I den ene ende af spektret er den passive patient, som tager, hvad der kommer, ikke stiller spørgsmål og uden videre følger de råd, som lægen kommer med. En anden patient kan primært være interesseret i at få det lidt bedre på enkelte punkter, få overstået konsultationen og komme videre i hverdagen. Alt for mange detaljer om sygdommen og dens forløb er ikke nødvendigvis det vigtige. En tredje patient kan ønske alle detaljer om mulige diagnoser, undersøgelser og behandlingsmuligheder, samtidig med at sygdommen studeres i bøger eller på internettet. Denne patienttype kan have mange spørgsmål og blive forvirret over alle de muligheder, der er. Patient Companion anbefaler, at du inden konsultationen gør dig klart, hvad dine behov er. Samtidig skal du tænke på, hvordan du selv reagerer, når helbredet står på spil. De fleste bliver sårbare, når de er bekymrede for, hvad der kommer. Usikkerhed og ventetid på afgørende svar kan være meget belastende. Vurdér, om du kan tænke klart i situationen, og overvej, om der er nogle særlige hensyn, der skal tages. Tænk på, hvordan du ruster dig, når der er usikkerhed eller ventetid på afgørende svar på undersøgelser. Er du en patient, som ikke ønsker selv at tage stilling til de forskellige forslag og blot følger lægens råd? Er du en patient, som ikke ønsker at høre, at du altid fremover skal leve med sygdommen, eller at du kan dø af den sygdom, du har? Så er det hensigtsmæssigt, at du fortæller det til lægen. 5

6 Du kan være ekstra sårbar, når du er syg. Det kan gøre, at du ikke altid er i stand til at opfange eller huske de ting, som den sundhedsprofessionelle fortæller, eller at du ikke altid får spurgt om alle de ting, som du gerne vil vide. Det følelsesmæssige kan fylde så meget, at angsten kanaliseres over i vrede, hvilket kan være ødelæggende for dit udbytte af konsultationen. Hvis det sker, har du mulighed for at tage en time out få en pause og komme tilbage, når der er mere styr på følelserne. Lægen sagde: Vi kan ikke hjælpe dig Jeg gik helt i sort og hørte ikke resten - heldigvis havde jeg en ledsager med, som bagefter kunne referere for mig, hvad der var blevet sagt, og som havde stillet de spørgsmål, som jeg på forhånd havde prioriteret at få besvaret citat fra

7 Hvordan kommunikerer jeg bedst? Hvordan får du det bedste udgangspunkt, når du som patient - skal kommunikere med en højt uddannet fagperson med et særligt fagsprog? Lægen har opgaven at give informationer om sygdommen, undersøgelser, muligheder for behandling, bivirkninger og mulige komplikationer ved undersøgelser og behandling. Under konsultationen kan lægen tankemæssigt følge en tjekliste over de ting, som patienten skal have informationer om. Som patient er dit udgangspunkt ofte et helt andet. I de fleste tilfælde har du begrænset viden om det faglige, samtidig med at det er din krop og tilværelse, det hele drejer sig om. Mange vil i situationen være mere fokuseret på tanker som: Bare det ikke er den eller den sygdom, Kan jeg dø af det, Skal mit liv leves anderledes i fremtiden o.s.v. Patienten og lægen befinder sig så at sige på hver sin bølgelængde. Her kan Patient Companion være med til at fremme kommunikationen. Det er en god ide, at møde den enkelte fagperson med tillid og med tanke på, at her er en fagperson, som ved en hel masse, og det vil jeg have det bedste ud af. 7

8 Som patient kan du have i baghovedet, at læger, som skal overbringe dårlige nyheder, nogle gange selv kan være temmelig beklemte og påvirkede af situationen. Det er noget, som lægerne professionelt arbejder med, men det kan også være noget, som vanskeliggør kommunikationen. Hvis du som patient ikke synes, at kommunikationen fungerer, kan du spørge, om du må tale med en anden læge eller ønske at få en anden tid gerne hos en anden læge. For nogen er det ikke en fordel at tale med flere forskellige fagpersoner. Måske udtrykker lægerne sig forskelligt om det faglige, hvilket kan skabe usikkerhed. FORSKELLIGE BØLGELÆNGDER Patienten var færdigbehandlet og skulle udskrives fra en medicinsk afdeling. Under indlæggelsen havde det vist sig, at patienten havde et alkoholmisbrug og der var blevet indledt antabusbehandling, som skulle fortsætte efter udskrivelsen. Ved udskrivelsen siger lægen til patienten: Er der nogen, som kan støtte dig, når du kommer hjem? Hertil svarede patienten: Det har jeg ikke brug for, jeg kan godt stå og gå selv! Citat 1980 erne 8

9 Nogle gange kan man være heldig at løse op for situationen ved at være humoristisk eller fortælle en lille historie, som interesserer lægen. Det sidste har jeg selv oplevet. Patienten skulle til en hjertelæge efter diverse undersøgelser på grund af hjerteanfald. Her var lægens primære holdning nærmest: Hvorfor kommer du egentlig her? Patienten: Jeg kommer for at få svar på alle undersøgelserne Lægen: Der er ikke noget at sige til prøverne Patienten: Så skyldes symptomerne nok bare, at jeg har haft håndværkere i mere end en måned Lægen: Det kender jeg alt til. Vi skulle have nyt badeværelse derhjemme.. Nu kom kommunikationen i gang på lige fod og det udviklede sig til en grundig samtale om undersøgelserne, symptomerne og overvejelser om, hvad der nu skal ske mht. det medicinske. Det kræver dog et vist overskud som patient, at takle tingene på denne måde. 9

10 Stil spørgsmål! Generelt vil jeg anbefale, at du stiller spørgsmål hellere for mange end for få. Hvis der er flere fagpersoner involveret, kan det være, du har gavn af at stille spørgsmålene flere gange. Der kan ske fejl, så spørg, hvis du undrer dig over noget! Det kan være svært i situationen at stille de rigtige spørgsmål. Mange har oplevet, at de spørgsmål, man havde haft brug for at stille, først dukker op, når man er kommet hjem. Nogle er så sårbare eller svækkede, at de ikke magter at stille spørgsmål. Hvis du har forberedt spørgsmål inden konsultationen, vil det blive lidt nemmere, når du sidder der. Inden du forbereder dine spørgsmål, vil det være nyttigt at vide, hvilke overvejelser lægen gør sig her gengivet i forenklet form. 10

11 Lægens måde at tænke på Lægens tankerække kan være: Hvilke symptomer har patienten? Hvornår opstod symptomerne? Er de konstante? Er der udløsende faktorer eller ledsagesymptomer? Har der været effekt af den behandling, der er givet? Hvilke sygdomstegn viser undersøgelsen af patienten? Hvilke undersøgelser er allerede gennemført, og hvad var resultaterne? Har patienten andre sygdomme, medicinforbrug eller andre forhold, som kan påvirke kroppen? Først nu tænker lægen på, hvilke diagnoser der kan være tale om? Skal der foretages yderligere undersøgelser for at stille en diagnosen og udelukke andre muligheder? Når diagnosen er stillet, så kommer overvejelser angående behandlingsmuligheder. Her inddrages patienten, som skal informeres om sygdommen. Ønsker patienten den foreslåede behandling på baggrund af information om varighed, bivirkninger og forventet effekt? Skal der aftales tid til kontrol af sygdommens forløb eller behandlingens effekt? 11

12 Hv -spørgsmål er altid gode - - de åbner for uddybende svar. Hv-spørgsmålene er: Hvad, hvem, hvor meget, hvor længe, hvordan, hvorfor, hvornår, hvilke Emnet for spørgsmålene kan være: din tilstand, det forventede forløb af sygdommen, mulige symptomer, almindelige komplikationer, din fremtidige arbejdsevne, din formåen i relation til at spise og drikke, sove, dyrke sex, dyrke motion osv. Spørgsmålenes karakter kan variere efter, hvilken sygdomsfase du befinder dig i. Er du i den første fase, hvor mange undersøgelser bliver foretaget og diagnosen stillet, eller er du undervejs, hvor der kan være akut forværring af sygdommen, eller i faser med svækkelse. Eksempler på spørgsmål: Hvordan er det at leve sammen med den sygdom for mig som patient eller for min partner? Hvordan er det typiske forløb af sygdommen for sådan en som mig? Hvad er næste skridt i behandlingen? Hvilke symptomer skal få mig til at kontakte jer? Under konsultationen kan der være behov for uddybende spørgsmål: Hvad mener du, når du siger? Hvordan skal jeg forstå det, du siger? Jeg forstår det sådan: Mange spørgsmål kan først formuleres, når du ved lidt mere om sygdommen og forløbet. 12

13 FORBEREDELSE INDEN KONSULTATIONEN Hvad tror jeg selv jeg fejler? Mine symptomer: hvilke, hvornår, hvordan Har jeg fået medicinsk eller anden behandling? Hvilket middel, hvor meget, hvor tit, hvilke bivirkninger? Hvad mener lægen, jeg fejler Hvad betyder sygdommen for mit liv, når det gælder almindelige gøremål, arbejde, spisevaner, sovevaner osv. Hvilke patientforeninger findes på området? Findes der foreninger med lidelsesfæller? 13

14 Patient Companion Patient Companion kan hjælpe dig med at formulere, strukturere og prioritere dine spørgsmål. Du kan bruge Patient Companion over telefonen eller ved personligt møde. En Patient Companion kan ledsage dig til konsultationen og lægge øjne og ører til, hvad der foregår og stille spørgsmål ud fra, hvad du har aftalt på forhånd. Patient Companion kan sikre, at der tages mest muligt hensyn til dine ønsker og behov. En Patient Companion kan også hjælpe dig med at huske og forstå, hvad der er blevet sagt. Patient Companion har tavshedspligt og intet bliver registreret, videregivet eller gemt, når dit forløb sammen med Patient Companion er afsluttet. Hvis Patient Companion er med ved din konsultation, skal vi på forhånd aftale 1. om Patient Companion skal gå udenfor, hvis du skal undersøges eller have medicin. 2. om Patient Companion skal overtage samtalen, hvis det bliver for svært, eller du ønsker det af andre grunde. Patient Companion udfører ikke sundhedsprofessionelt arbejde med ordinering af eller udførelse af undersøgelser, medicinering eller behandling. Patient Companion bistår patienter med at stille spørgsmål, kommunikere og forstå, hvad de sundhedsfaglige personer siger. Mange hospitalsafdelinger anbefaler, at man tager en pårørende med til konsultationen. Hvis du ønsker at have både en pårørende og en Patient Companion med, skal du på forhånd afklare, hvordan rollerne skal være fordelt både af hensyn til dig selv og din pårørende. 14

15 Ved gengivelse af dele eller hele denne pamflet, må der ikke ændres i teksten og kilden skal angives som: GODE RÅD TIL PATIENTEN, Patient Companion, Mette Kringelbach, Mette Kringelbach Tlf Illustrationer: Joachim Knop Tak til min familie og venner for at inspirere, opmuntre og hjælpe mig til at etablere denne virksomhed. Det er mit håb, at firmaet vil give kommende patienter en positiv håndsrækning og være med til at bringe sundhedsvæsenets udvikling i en retning med mere fokus på den enkelte patients behov. 15

16 Hvad er Patient Companion? Patient Companion er en konsulentvirksomhed, der drives af speciallæge, dr. med. Mette Kringelbach. Jeg har i mange år arbejdet i hospitalsvæsenet. Fra første færd har jeg været engageret i kvalitetsarbejde og patientsikkerhed. Bl.a. har jeg siddet i Patientklagenævnet og har udgivet to rapporter om patientsikkerhed. En højresvingsulykke satte en stopper for arbejdet som læge. Årene siden er brugt på flittig træning både fysisk og mentalt. Efter at have været patient og have fulgt andre til undersøgelser og konsultationer, opstod idéen om at bygge bedre bro imellem patienten og lægen ved at hjælpe patienten til at formulere og strukturere sine spørgsmål inden mødet med lægen. På den måde hjælpes patienten til, at samtalen i højere grad foregår på patientens præmisser, så patienten får mest muligt udbytte af samtalen. Læs om priser på eller ring til mig Mette Kringelbach Tlf

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Patientrettigheder et informationsproblem?

Patientrettigheder et informationsproblem? Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Velkommen. Ringsted Sygehus

Velkommen. Ringsted Sygehus Velkommen Ringsted Sygehus Indhold 3 Velkommen til Ringsted Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Ringsted Sygehus 10 Når du skal

Læs mere

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB (Til landets læger) 1. Indledning Sundhedsstyrelsen er, som led i sit tilsyn med den sundhedsfaglige

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Velkommen. Næstved Sygehus

Velkommen. Næstved Sygehus Velkommen Næstved Sygehus Indhold 3 Velkommen til Næstved Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Næstved Sygehus 10 Når du skal indlægges

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til Medicinsk. Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation. Velkommen til Medicinsk. Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Velkommen til Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium og Skopienheden Velkommen Velkommen

Læs mere

Nyttig information til patienter og pårørende

Nyttig information til patienter og pårørende Nyttig information til patienter og pårørende GEM FOLDEREN PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK DU KAN FÅ BRUG FOR DEN WWW.PSYKIATRIENISYDDANMARK.DK Velkommen til Psykiatrien I Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe for patienter med BMI mindst 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg

Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg Akut indlagte patienters oplevelser: Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg Modtagelse - spørgsmål 1, 2, 3 og 4 (53) Personale - spørgsmål 7, 8, 9 og 10 (55) 3,90 4,08 Patientinvolvering - spørgsmål

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende

Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende Spørgeskemaundersøgelse blandt hjernetumorpatienter og pårørende på vegne af HjernetumorForeningen og Initiativgruppen bag Hjernetumordagen v/ Charlotte Haslund læge og onkolog, Aalborg Sygehus Formål

Læs mere