Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader"

Transkript

1 Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader Version 2, udgivet august 2015

2 Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Medicinpakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2

3 Introduktion til faldpakken Fald er en hyppigt forekommende hændelse blandt de patienter, der modtager sundhedsydelser i kommunerne. Fald kan have en række alvorlige konsekvenser, lige fra kortvarige forbigående smerter til knoglebrud og andre læsioner, der kræver sygehusbehandling og i værste fald medfører blivende invaliditet eller død. Fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser ved vi, at næsten en fjerdedel af de over rapporterede hændelser i kommunerne i 2013 handlede om patientuheld (1). Størstedelen af disse uheld var fald. Ikke alle fald har alvorlige konsekvenser, men hos kroniske svækkede patienter med nedsat funktionsniveau kan det være tilfældet. En lang række faktorer medvirker til at øge risikoen for, at en patient falder. Nogle af disse risikofaktorer kan reduceres eller fjernes helt, så faldrisikoen for den enkelte patient nedsættes. Det kræver, at sundhedsprofessionelle, der har ansvar for pleje, behandling og træning, er opmærksomme på faldrisici og systematisk foranlediger faldene udredt. Faldpakken skal gøre det nemmere at sikre, at denne proces gennemføres systematisk, så forebyggelige fald og de dermed forbundne skader undgås. Målet med pakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50%. Hjemmesygepleje, hjemmepleje og plejecentre er med Faldpakken er målrettet patienter, der er visiteret til personlig hjælp samt pleje og sygepleje fra kommunen. Det gælder således beboere på kommunernes plejecentre og borgere, der modtager ydelser fra hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. Hensigten med pakken er ikke at ændre på eksisterende retningslinjer. Det forudsættes, at arbejdsopgaverne gennemføres efter den arbejdsdeling, der i øvrigt gælder i kommunen for det pågældende opgaveområde. Borgere, der er faldet, og som efterfølgende får foretaget en udredning, der indebærer en sundhedsfaglig vurdering, er i princippet patienter. Derfor anvendes denne betegnelse som hovedregel i faldpakken og de øvrige pakker i projektet, selv om der i kommunerne ofte anvendes andre betegnelser (borgere, beboere, brugere eller lignende). 3

4 Elementer i pakken Faldpakken fokuserer på at forebygge nye faldepisoder hos borgere, der har haft et aktuelt fald. Faldpakken indeholder tre elementer vedrørende forebyggelse af fald. Tilsammen beskriver elementerne den bedste kliniske praksis på området. Pakken gælder både beboere i plejecentre og borgere, der modtager personlig pleje ydet af kommunen. Indholdet i faldpakken 1. Faldregistrering og initial faldrisikovurdering: Alle borgere der er faldet, får foretaget faldregistrering straks eller inden for samme vagtperiode med initial faldrisikovurdering inden for to hverdage. 2. Faldudredning: Borgere, der ved initial faldrisikovurdering er fundet i risiko for fald, tilbydes inden for to uger efter faldet en samtale med faldudredning. Samtalen gennemføres inden for fire uger efter faldet. Ved faldudredningen udarbejdes en liste med plan for tiltag. 3. Plan for faldforebyggende tiltag: De enkelte elementer i planen udføres inden for det antal dage eller uger, der fremgår af planens enkelte elementer. 4

5 1. Faldregistrering og initial faldrisikovurdering Alle patienter, der er faldet, får foretaget faldregistrering straks eller inden for samme vagtperiode (skema 1). Det foreslås, at registrering af fald så vidt muligt foretages af den første medarbejder, der konstaterer faldet. Hos alle patienter, der har fået registreret et fald, vurderes risikoen for fald ved initial faldrisikovurdering (skema 2). De fire spørgsmål : Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever/har patienten daglige gang- eller balanceproblemer? Har patienten oplevet mere end ét fald inden for det sidste år? Lider patienten af svimmelhed? Hvis bare ét af De fire spørgsmål besvares med ja, tilbydes patienten faldudredning. (skema 3) 2. Faldudredning Ved faldudredning forstås i forbindelse med I sikre hænder en samtale med patienten ved en medarbejder, der ved hjælp af et skema gennemgår patientens behov for yderligere specialudredning (ved eller uden for kommunen) og opstiller en plan for tiltag (skema 3). I faldudredningen indgår: Oplysninger om omstændighederne omkring faldet/faldene, Identifikation af risikofaktorer for fald Afdækning af eventuelle medicinske lidelser Vurdering af funktionsstatus Samtale med faldudredning gennemføres inden for 4 uger efter faldet. I forbindelse med faldudredningen udarbejdes en plan for tiltag jævnfør skema, omfattende medicinsk udredning, medicingennemgang, træningsindsats, fysiske rammer/boligindretning, personlige hjælpemidler, ernæringsforhold samt ændring af personlig hjælp og pleje (se skema 3). Planen dokumenteres. 3. Plan for faldforebyggende tiltag Planen vil i hovedsagen kunne omfatte: Farmakologisk behandling, eventuelt via praktiserende læge: Vitamin D tilskud kombineret med calciumtilskud til alle ældre, der er faldet og til alle plejehjemsbeboere (2) Udredning af bevidsthedstab, svimmelhed og andre medicinske problemer via egen læge, sygehus eller regional faldklinik Medicinoptimering med medicingennemgang (via ordinerende læge), hvor den fortsatte indikation af lægemidlerne afvejes overfor betydningen af bivirkninger, interaktion og polyfarmaci Fysisk træning, herunder styrke-, bevægeligheds-, gang- og balancetræning samt evt. vestibulær træning ved svimmelhed/balanceproblemer Tilpasning af fysiske rammer, boligindretning, hjælpemidler, fodtøj, nødkald mv. Evt. brug af hoftebeskyttere, behandling af alkoholmisbrug, rygestop og optimering af ernæringen henvises til de kommunale tilbud og indgår også i indsatsen afhængigt af risikovurderingen. Hertil kommer osteoporosebehandling til personer med lavenergi-knoglebrud, hvis der efter lægevurdering findes indikation for det. Tiltagene vil være forskellige alt efter hvilke risikofaktorer mv. der er påvist. Der kan inddrages en række faggrupper. Nogle vil i forvejen være ressourcepersoner i kommunen, mens andre vil være eksterne i forhold til kommunen. Faggrupper der kan inddrages er primært fysio- og ergoterapeuter, ernæringsspecialister, optikere, audiologer, praktiserende læger, øjenlæger, øre-, næse- halslæger, neurologer, geriatere m. fl. i og uden for sygehusene. Nogle steder i landet er der etableret egentlige tværfagligt bemandede faldklinikker. 5

6 Flowdiagram til faldpakken Patienten får konstateret et fald. Der udføres straks faldregistrering. Overveje akut lægetilkald eller vurdering på sygehus. Alle patienter med registreret fald Initial faldrisikovurdering De fire spørgsmål Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever/har patienten daglige gangeller balanceproblemer? Har patienten oplevet mere end ét fald inden for det sidste år? Lider patienten af svimmelhed? Alle patienter med mindst ét ja ved initial faldrisikovurdering Tilbud om samtale med faldudredning med relevant(e) plan(er) for tiltag. Samtykke fra patienten skal foreligge. Eller: Tilbud om udredning på faldklinik eller henvisning til praktiserende læge Alle patienter der har gennemgået faldudredning med udarbejdelse af plan(er) Gennemførelse af planer for tiltag 6

7 Målinger i forbindelse med faldpakken Hensigten med at måle i forbindelse med faldpakken er at vise de forbedringer, der sker ved implementering af pakken i de enkelte enheder. Måling gør det muligt for det team, der arbejder med pakken at følge med i, om deres indsats har effekt. Dette sker typisk med hyppige eller daglige målinger med små stikprøver. Til at måle forbedringer af indsatsen på et givet område benyttes indikatorer. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. En indikator er således altid et tal, fx antal fald med skade. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer handler om, hvilket slutresultat enheden gerne vil opnå, fx 100 dage mellem skadeudløsende fald. Procesindikatorer siger noget om, hvorvidt de arbejdsgange og processer, som leder frem til det opsatte resultatmål, bliver udført. Fx er en del af processen, at alle patienter der er faldet får foretaget initial faldrisikovurdering. Følgende indikatorer anvendes i forbindelse med faldpakken: Resultatindikatorer Antal fald pr. 100 beboere på plejecentret/patienter tilknyttet plejen Antal fald med skade pr. 100 beboere på plejecentret/patienter tilknyttet plejen Antal dage mellem fald medførende skade i plejecentret/blandt patienter tilknyttet plejen Procesindikatorer Andel patienter med registreret fald, som har fået foretaget initial faldrisikovurdering inden for to dage efter faldet Andel faldpatienter med konstateret forhøjet faldrisiko ved initial faldrisikovurdering, som har fået tilbudt faldudredning inden for 14 dage efter faldet Andel faldpatienter der har accepteret faldudredning og hvor den er blevet gennemført senest 4 uger efter faldet En nærmere beskrivelse af målinger i projektet findes i dokumentet, som findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk: Mål og indikatorer for I sikre hænder. 7

8 Forbedringsmodellen I sikre hænder vil arbejdet være baseret på forbedringsmedellen (Model for Improvement). Forbedringsmodellen er et enkelt og meget anvendeligt værktøj til at accelerere forandring- og forbedringsprocesser. Modellen består af to dele: 1. Svar på tre grundlæggende spørgsmål: hvad ønsker vi at opnå?, hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? og hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?. 2. PDSA-cirklen (Plan-Do-Study-Act) er en systematisk metode til småskala-afprøvning, dvs. at forandringstiltag testes på en enkelt episode (fx hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag for småjusteringer og nye test. Tanken med PDSA-cirklen er, at forbedringstiltag, testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i hurtigt tempo. Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Act Study Plan Do 3 spørgsmål + PDSA-cirkel = Forbedringsmodellen 8

9 Om I sikre hænder Den samlede faldpakke er en del af forbedringsprojektet I sikre hænder, som løber frem til udgangen af Projektet skal øge patientsikkerheden i kommunerne markant og give borgerne i ældreplejen en mere sikker pleje og behandling. Udover faldpakken omfatter projekt I sikre hænder tre kliniske indsatser mod tryksår, medicinfejl og infektioner. Målet for de fire indsatsområder er at reducere antallet af skader ved at sikre, at den rette patient får den rette pleje og behandling til den rette tid. Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg Kommuner deltager i I sikre hænder, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og KL står bag projektet. På tværs af de fire kliniske indsatsområder arbejder I sikre hænder med to organisatoriske indsatsområder: forbedringsledelse samt patient- og pårørendesamarbejde. Forbedringsledelse Ledere på alle niveauer har en altafgørende rolle i arbejdet med at implementere pakkerne under de fire kliniske indsatsområder. De skal sikre fremdrift i arbejdet og har ansvaret for, at forbedringerne fastholdes på langt sigt. Det gør ledelserne blandt andet ved at prioritere området højt og sætte patientsikkerhed øverst på dagsordenen. På den måde kan de være med til at skabe rammerne for, at det bliver muligt at implementere infektionspakken og de øvrige pakker i de daglige arbejdsgange. En nærmere beskrivelse af forbedringsledelse i I sikre hænder findes i dokumentet Idékatalog til ledelse af forbedringsprojekter, som ligger på Patient- og pårørendesamarbejde Samarbejde med patienter og pårørende er en vigtig del af arbejdet med faldpakkenpakken og de tre andre kliniske indsatsområder i I sikre hænder, da de udgør en vigtig ressource, som kan yde et stort bidrag til at øge sikkerheden og kvaliteten af plejen og behandlingen. Det vil altid være de sundhedsprofessionelle, der har ansvaret for at yde en sikker behandling af høj kvalitet. Men patienter og pårørende ser systemet fra et andet perspektiv og kan bidrage med nye idéer til forbedringer. Derfor bør personalet bevidst informere og inddrage patienterne og de pårørende, så man kan få gavn af deres ressourcer. En nærmere beskrivelse af patient- og pårørendesamarbejde i I sikre hænder findes i dokumentet Idékatalog til patient- og pårørendesamarbejde, som ligger på 9

10 Faldregistrering skema 1 Patient Cpr. nr. Dato for fald Tidspunkt Hvor skete faldet? I stuen I spisestuen I entreen På trappen På toilettet I soveværelset I køkkenet Udendørs Andet sted Hvad var patienten i færd med? Gå Gå over dørtrin, måtte el.lign. Rejse sig fra/sætte sig på stol Rejse sig fra/sættes sig på toilet Op af/ned i seng I bad Var i haven Patient ved det ikke Andet Hvilken type fald er der tale om? Snublefald eller andet hændeligt uheld Uforklarligt fald Med svimmelhed Uden svimmelhed Fald med bevidsthedstab Hvad skete med patienten ved faldet? Tilsyneladende intet Blå mærker Hudafskrabning Sår Smerter Forstuvning Brud Andet Hvad skete med patienten efter faldet? Hospital Lægekontakt Forbinding Andet (skriv): Ingenting Kilde 2 Kontaktperson Telefonnr. 10

11 Initial faldrisikovurdering skema 2 Patient Cpr. nr. Dato for fald Tidspunkt Initial faldrisikovurdering (De fire spørgsmål) JA NEJ Supplerende oplysninger Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever patienten daglige gang- eller balanceproblemer? Har patienten oplevet flere fald inden for det seneste år? Lider patienten af svimmelhed? Faldudredning skema 3 Patient Cpr. nr. Dato for fald Tidspunkt Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Sanseindtryk Er der synsproblemer/brilleproblemer der ikke er håndteret? Er der hørenedsættelse, problemer med stillingssans (vestibulær svimmelhed) eller problemer med høreapparat, der ikke er håndteret? Er der nedsat følesans/neuropati og da hvor? 11

12 Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Kommunikation Er der kognitive problemer med betydning for stå- og gangfunktion? Psykosociale forhold Er patienten angst for at falde? Lider patienten af depression? Overstiger patientens alkoholforbrug Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Mangler patienten et godt socialt netværk eller føler patienten sig ensom? Aktivitet Er det daglige aktivitetsniveau blevet lavere den senere tid? Får patienten utilstrækkelig motion? Bevægeapparat Har patienten gang- eller balanceproblemer? (nedsat muskelstyrke, følesans eller bevægelighed) Mangler patienten relevante og korrekt tilpassede hjælpemidler til gangfunktionen? (gangstøtte, fodtøj) Hud og slimhinder Har patienten tegn på dehydrering? (nedsat hudturgor, nedsat væskeindtag pr. døgn) Vejrtrækning og kredsløb Er blodtrykket afvigende, pulsen uregelmæssig eller er der åndenød? Ernæring Har patienten ernæringsmæssige problemer (tegn på vægttab (BMI), vitaminmangel, nedsat appetit, dårlig tandstatus) 12

13 Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Udskillelse af affaldsstoffer Er patienten inkontinent? (obs. urivejsinfektion, vandladning om natten?) Smerter Har patienten nytilkomne eller nyligt forværrede smerter, fx rygsmerter? Søvn og hvile Er patientens søvnmønster ændret så det kan give faldrisikoen? (fx natlig vandladning, træthed om dagen) Medicinering Får patienten receptpligtig medicin der kan medføre øget faldrisiko? (morfika, sovemedicin, beroligende, vanddrivende, blodtryksmedicin, insulin, antidepressiva, parkinsonmidler) Polyfarmaci: Får patienten mere end 5 ordinerede lægemidler? Kroniske sygdomme Lider patienten af kronisk sygdom, hvor tilstanden/behandlingen bør revurderes? (demens, parkinson, apopleksi, epilepsi, diabetes, KOL, psykisk sygdom og andre) Er evt. diabetes utilfredsstillende reguleret? 13

14 Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Fysiske rammer, indretning og hjælpemidler Er belysningen i boligen utilstrækkelig? (fx i.fm. natlig toiletbesøg, natlys ved seng) Er seng/stol/toilet/bad uhensigtsmæssigt indrettet og indstillet? (fx sengehøjde, sengegærde, toiletforhøjer, aflåsning af hjul, støttehåndtag) Er der løse tæpper, dørtrin eller andre risici i boligen? Mangler patienten velfungerende nødkald? Mangler og ønsker patienten hoftebeskyttere? Resultat af Stoletest/30 sek. Rejse-Sætte-Sig-Test * Antal rejsninger * I funktionsstatus indgår både ADL-vurdering og som udgangspunkt Stoletesten (30 sekunders RSS-test, Rejse-Sætte-Sig-test). Stoletesten er en måling af, hvor mange gange patienten kan rejse sig fra en stol i løbet af 30 sekunder uden brug af armene. Hvis patienten ikke kan rejse sig mindst 8 gange er han/hun i risiko for at miste sin funktionelle mobilitet, fx. evnen til selvstændigt at gå på toilettet. Se nærmere beskrivelse af 30-sek. Rejse-Sætte-Sig-Test i ref. 3. Plan(er) for tiltag på baggrund af faldudredningssamtale og funktionstest Plan for 1 Plan for 2 Plan for 3 Udføres senest (dato) Udført (dato) Udfyldt af Dato 14

15 Litteratur 1) Dansk Patientsikkerheds Database, Årsrapport ) Faldpatienter i den kliniske hverdag. Sundhedsstyrelsen, ) Nina Beyer. Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, februar 2013, side 25. https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/188857fe6fe641f59da3f7f3ccd0549d.ashx 15

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50%

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50% Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50% Faldpakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet oktober 2014 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Stop fald Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Hver tredie over 65 år falder mindst én gang om året DK 2014: 1.040.682 65+ årige ~ 347.000 falder 10-20% kommer alvorligt El

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Læringsseminar 3 11-12 nov.2014

Læringsseminar 3 11-12 nov.2014 Læringsseminar 3 11-12 nov.2014 Team skovcentret Lolland kommune Pårørende 10 lejligheder 10 lejligheder Visitation Psykiatri 17 SSA TL 19 SSH Team Træning Sygehus 13 lejligheder 5 pladser 12 lejligheder

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Velkommen til Lokalt Samarbejdsmøde. 27. Oktober 2014 Nakskov Sundhedscenter

Velkommen til Lokalt Samarbejdsmøde. 27. Oktober 2014 Nakskov Sundhedscenter Velkommen til Lokalt Samarbejdsmøde 27. Oktober 2014 Nakskov Sundhedscenter Agenda Velkomst v/grete Breinhild, Ældre- & Sundhedschef Patientuddannelser v/ Charlotte Lysdahlgaard, teamleder Team Træning

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

Årsrapport 2012. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2012. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2012 Forebyggende hjemmebesøg Det forebyggende team har i 2012 haft to hovedindsatsområder: Afslutning på ekstra indsats omkring faldforebyggelse og afvikling af temaeftermiddage for de 75 78

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb.

Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen

Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Forbedringsmodellen Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Læringsmål Efter oplægget vil du: Få et oveblik over landskabet i forbedringsarbejdet

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 11. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1581/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Ikast-Brande Kommune 2012 Tilsynene i Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Tilsynsrapport 2010 Øresundshjemmet Pleje- og aktivitetscenter

Tilsynsrapport 2010 Øresundshjemmet Pleje- og aktivitetscenter J. nr.: 4-17-24/5 P nr.: 1003277645 Tilsynsrapport 2010 Øresundshjemmet Pleje- og aktivitetscenter Adresse: Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Kommune: Fredensborg Leder: Marika Worm Dato for tilsynet: 20.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Adresse: Bogfinkevej 34, 9700 Brønderslev Kommune: Brønderslev Leder: Centerleder/plejehjemsassistent Dorthe K. Mikkelsen (siden 1. april 2008) Dato for tilsynet: 8.7.2008

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder.

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder. Tilsynsrapport 2013 6. september 2013 Sagsnr. 5-2211-495/1 Rødekro Ældrecenter Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro Kommune: Aabenraa Leder: Christian Schrøder Telefon: 73766200 E-post: csc@aabenraa.dk Dato

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Plejecentret Vesterbo. Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø. Kommune: Nordfyns. Leder: Bodil Pedersen. Telefon: 64 82 83 50

Tilsynsrapport 2013. Plejecentret Vesterbo. Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø. Kommune: Nordfyns. Leder: Bodil Pedersen. Telefon: 64 82 83 50 Tilsynsrapport 2013 21. november 2013 Sagsnr. 5-2211-178/1 Plejecentret Vesterbo Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø Kommune: Nordfyns Leder: Bodil Pedersen Telefon: 64 82 83 50 E-post: bpe@nordfynskommune.dk

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere