Selvmordsadfærd ved somatiske sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvmordsadfærd ved somatiske sygdom"

Transkript

1 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR Konklusion Regional nerveblokade er et sikkert og effektivt alternativ til både infiltrationsanæstesi og generel anæstesi ved kirurgiske procedurer i ansigtsregionen. Metoden indebærer mange fordele for patienterne og yder en favorabel cost-benefit for behandleren. Ved anvendelse af et eller flere af de ti rekommanderede nerveblok opnås en effektiv anæstesi i hoved-hals-regionen. vantages SummaryChristina over general Gramkow anaesthesia, & Jesper including Sørensen:Regional smoother recovery, nerve fewer block side anaesthesia effects, residual for analgesia facial surgeryugeskr into the postoperative Læger 2008;170:0000Regional period, earlier discharge nerve from blocking the recovery techniques room offer and reduced a suitable costs. alternative The branches to local of infiltration the trigeminal anaesthesia nerve and for facial the sensory soft tissue-surgery. nerves originating Moreover, from the they upper present cervical several plexus ad- can be targeted at several anatomical locations. We summarize current knowledge on facial nerve block techniques and recommend 10 nerve blocks providing efficient anaesthesia for the entire head and upper-neck region. Korrespondance: Jesper Sørensen, Hans Egedes Gade 21, DK-2200 København N. Antaget: 20. april 2007 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Nye tal fra sundhedsstyrelsen. Cancer registeret København: Sundhedsstyrelsen, 2005:9. 2. Pascal J, Charier D, Perret D et al. Peripheral blocks of trigeminal nerve for fascial soft-tissue surgery: learning from failures. Eur J Anaesth 2005;22: Kretzsmar JL, Peters JE. Nerve blocks for regional anaesthesia of the face. Am Fam Physician 1997;55: Zide BM, Swift R. How to block and tackle the face. Plast Reconstr Surg 1998;101: Quail G. Regional nerve blocks. Aust Fam Physician 1996;25: Dwigt W, Smith MD, Matthew R et al. Regional anesthesia. Nerve blocks of the extremities and face. Postgrad Med 1999;106: Ross G, Taams K. Regional anesthesia on the lacrimal nerve: Plast Reconstr Surg 1999;104: Salam G. Regional anaesthesia for office procedures: Part 1. Head and Neck Surgeries. Am Fam Physician 2004;69: Deleuze A, Gentili ME, Vial G. Anesthésie locorégionale en ORL: les blocs de la face. Annales Francaises d anesthesie et de reanimation 2004;23: Eaton JS, Grekin RC. Regional anesthesia of the face. Dermatol Surg 2001; 27: Knize DM. A study of the supraorbital nerve. Plast Reconstr Surg 1995;96: Andersen NB, Bovim G, Sjaastad O. The frontotemporal peripheral nerves. Surg Radiol Anat 2001;23: Lynch MT, Syverud SA, Schwab RA et al. Comparison of intraoral and percutaneous approaches for intraorbital nerve block. Acad Emerg Med 1994;1: Siegert R. Techniken der Lokalanasthesie im Gesichtsbereich. Laryngorhinootologie 1997;76: Hanke CW. The tumescent facial block: tumescent local anesthesia and nerve block anesthesia for full-face laser resurfacing. Dermatol Surg 2001;27: Selvmordsadfærd ved somatiske sygdom Oversigtsartikel Afdelingslæge Elsebeth Stenager & klinikchef Egon Stenager Odense Universitetshospital, Psykiatrisk Afdeling P, Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, og Sydjysk Scleroseklinik, Vejle, Sønderborg og Esbjerg Resume I denne oversigtsartikel gives der et overblik over vores viden om selvmordsadfærd ved somatiske lidelser. Ved brug af Medline er litteratur om risiko for selvmordsadfærd hos patienter med sygdomme som kræft, neurologiske lidelser, hjerte- og lungesygdomme, endokrine sygdomme, gastroentestinale sygdomme, bevægeapparatssygdomme, aids og smertetilstande fundet og vurderet. Der findes gode undersøgelser, som viser en øget selvmordsrisiko ved neurologiske lidelser og kræftsygdomme. For andre sygdomme er vor viden sparsom. Det er vigtigt at være opmærksom på risikofaktorer for selvmordadfærd hos somatisk syge patienter, f.eks. patienter med psykisk lidelse, tidligere selvmordsforsøg og selvmordstanker. Opmærksomheden er især vigtig ved de somatiske lidelser, som giver en øget selvmordsrisiko. Sammenhængen mellem kronisk somatisk lidelse og selvmordsrisiko er søgt belyst i mange undersøgelser. Kendetegnende for undersøgelserne er en stor variation i kvaliteten og metodevalget. Gennem de senere år er undersøgelserne generelt blevet bedre [1-4] i takt med, at der er lavet bedre sygdoms- og dødsårsagsregistre samt forbedrede undersøgelser af sammenhængen mellem fysiske sygdomme og risikoen for selvmordsadfærd. De statistiske muligheder er desuden blevet forbedret. Formålet med artiklen er at give en oversigt over den eksisterende viden om selvmordsadfærd ved udvalgte fysiske sygdomme og smertetilstande. Oversigten er baseret på søgning i Index Medicus på selvmordsadfærd, selvmord og selvmordsforsøg og en række af de omtalte somatiske lidelser gennem en årrække. De sygdomme, hvor sammenhængen mellem sygdom og selvmordsadfærd er mest fyldestgørende beskrevet på baggrund af den fundne litteratur, er inddraget i artiklen. Metodologiske krav til undersøgelser af fysisk sygdom og selvmordsrisiko 1) God registrering af befolkningens sundhedstilstand, 2) sygdommen veldefineret på baggrund af vedtagne diagnostiske kriterier, 3) kendskab til sygdommens forløb, idet der for en række sygdomme, f.eks. cancersygdomme, er forskel på, hvornår i forløbet risikoen er højest og 4) vurdering af screeningsmulighed ved genetiske sygdomme. Idealkrav til undersøgelsesdesignet: 1) veldefineret lidelse (diagnostiske kriterier), 2) store populationer (jf. selvmords-

2 518 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR 2008 hyppighed), 3) uselekteret gruppe, 4) valid dødsårsagsregistrering, 5) kontrolgruppen inkluderer hele den relevante baggrundsbefolkning, og 6) anvendelse af relevant statistisk analyse. Smerter og selvmord Undersøgelser af denne sammenhæng er belastet af metodologiske problemer herunder definition af smerter og afgrænsning af populationen. I England har man undersøgt en smertepopulation på personer [5] og fundet en ca. fem gange forøget risiko for selvmord, ulykker og vold sammenlignet med kontrolgruppen. I undersøgelsen indgik primært personer med udtalte smerter, heraf mange cancerpatienter. I en oversigtsartikel [6] baseret på 18 undersøgelser af kronisk smerte og selvmordsadfærd påviste man, at selvmordsadfærd er hyppigt forekommende hos smertepatienter. Kræftsygdomme Der er foretaget mange undersøgelser af sammenhængen mellem kræft og selvmordsrisiko, især skandinaviske og amerikanske registerundersøgelser baseret på store patientmaterialer [7, 8]. I undersøgelserne har man påvist en forøget risiko for, at kræftpatienter begår selvmord. Risikoens størrelse har varieret hos kvinderne fra en standard mortalitetsratio (SMR) på 0,9-2,2 og hos mændene på 1,3-3,6. I de statistisk bedst bearbejdede undersøgelser har man fundet stor enighed om risikoens størrelse hos mændene (henholdsvis 1,9 og 2,8), men uenighed om, hvorvidt kvinder har en øget selvmordsrisiko. I enkelte undersøgelser har man påvist en særlig høj selvmordsrisiko ved specielle cancertyper, f.eks. er der fundet en risikoøgning på 35 gange ved spiserørskræft [9]. Endvidere er der påvist en væsentlig forøget selvmordsrisiko i perioden lige efter, at diagnosen er stillet. I en svensk undersøgelse [7] er risikoen forøget op til 16 gange for mændenes vedkommende. I norske og danske undersøgelser [8, 10] har denne risikoforøgelse ikke kunnet genfindes. Neurologiske lidelser Næst efter kræftlidelser er de neurologiske lidelser de bedst undersøgte. Mange neurologiske lidelser er forbundet med en øget risiko for at få komplicerende psykiske lidelser f.eks. depressioner. Multipel sklerose Der er foretaget en dansk undersøgelse baseret på ca patienter, der var registreret i det danske skleroseregister [2]. SMR for mænd, der blev diagnosticeret før 40-års-alderen, var 3,12, og for kvinder, der blev diagnosticeret før 40-årsalderen, var den 2,12. For patienter, som havde fået diagnosen efter 40-års-alderen, var der ikke nogen forøget selvmordsrisiko. Selvmordsrisikoen var størst i de første fem år, efter at diagnosen var stillet. Den samlede livstidsrisiko for at begå selvmord var ca. dobbelt så stor som hos baggrundsbefolkningen. Denne undersøgelse er blevet fulgt op [11], idet i alt patienter, der havde fået multipel sklerose (MS) diagnosticeret i perioden , er blevet fulgt frem til den 1. januar Også i denne undersøgelse blev der fundet en ca. fordoblet selvmordsrisiko. Selv 20 år efter at diagnosen var stillet, var der en høj selvmordsrisiko. Den samlede selvmordsrisiko for MS-patienter var konstant i perioden I en undersøgelse med en svensk population [12] baseret på patienter, der blev fulgt fra 1969 til 1996, fandt man samme resultat som i den danske undersøgelse. Feinstein [13] har undersøgt selvmordstanker hos 140 MS-patienter og fundet, at de er forbundet med depression, alkoholmisbrug og social isolation. Chorea Huntington I en amerikansk undersøgelse er omfanget af selvmordstanker hos forskellige grupper undersøgt blandt personer i the Huntington study Group Database [14]. Patienterne var inddelt i grupper baseret på sygdomsstadier fra raske bærere til alvorligt syge. Blandt patienter, som var raske, havde 9,1% selvmordstanker, i risikogruppen med lette neurologiske tegn havde 19,8% selvmordstanker, og i gruppen mulig sygdom havde 23,5% selvmordstanker. Hos patienter med sikker sygdom havde grupperne i det tidlige stadie af sygdommen høj risiko, herefter faldt risikoen med stigende sygdomssværhedsgrad. Undersøgelsens resultater viser, at risikoen for selvmordstanker er størst, lige før diagnosen stilles, og når sygdommen begynder at medføre tab af selvstændighed. En lignende sammenhæng er fundet i en ungarsk undersøgelse [15]. Chorea Huntington er dominant arvelig, og der kan screenes for sygdommen. Denne problemstilling er undersøgt i et canadisk studie [16], der var baseret på testpersoner. Forskel i antallet af personer, som begår selvmord, foretager selvmordsforsøg eller bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling hos de testede er vurderet. Man konkluderede, at adfærden ikke var afhængig af positivt eller negativt testresultat i forhold til sygdommen, men af psykiatrisk anamnese og arbejdsløshed. Rygmarvslæsioner De fleste undersøgelser af rygmarvslæsioner er behæftet med metodeproblemer, men der findes dog en enkelt metodologisk god undersøgelse, hvori man har fundet en 4,9 gange forøget selvmordsrisiko hos patienterne [17]. Epilepsi Epilepsi er en af de bedst undersøgte sygdomme. Den nyeste undersøgelse er foretaget i Sverige og er baseret på diagnosticerede epilepsipatienter, hos hvem man fandt en overdødelighed med en SMR på 3,6. For skader og forgiftninger, hvorunder en del selvmord kan regnes, var overdødeligheden

3 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR svarende til SMR på 5,6 [18]. Man har efterfølgende undersøgt risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg hos diagnosticerede epilepsipatienter og fundet, at selvmordsrisikoen var ni gange forøget hos epilepsipatienter med psykisk lidelse, ti gange forøget, hvis patienten fik antipsykotika, og 16 gange forøget for patienter med sygdomsstart før det 18. år sammenlignet med patienter med sygdomsstart senere i livet. Man har tidligere ment, at epilepsipatienter med temporallapsepilepsi havde en forøget risiko, men denne sammenhæng kunne ikke findes i denne undersøgelse [19]. Selvmordsforsøg og migræne Breslau et al [20] undersøgte en veldefineret gruppe migrænepatienter og fandt, at risikoen for selvmordsforsøg målt ved odds-ratio for migrænepatienter med aura var 3,0 (1,4-6,6) sammenlignet med risikoen for patienter uden migræne. I en ny undersøgelse har man påvist en seks gange forøget risiko for selvmords- adfærd hos patienter med migræne med aura [21]. Morbus Parkinson I en dansk undersøgelse blev 485 patienter med mb. Parkinson (PD) fulgt i en knap 20-årig periode [22]. Man fandt en signifikant lavere selvmordsrisiko hos mænd med PD og en selvmordsrisiko hos kvinderne som hos baggrundsbefolkningen. Den lave risiko kunne forklares med den forholdsvise sene debutalder og gode behandlingsmetoder. I en anden undersøgelse [23] med patienter med PD er der fundet en ti gange lavere selvmordrisiko end hos baggrundsbefolkningen. Undersøgelsens resultat bekræfter således resultatet af den tidligere undersøgelse. Apopleksi Risikoen for selvmord hos apopleksipatienter er vurderet i en dansk undersøgelse, der er baseret på apopleksipatienter, der blev fulgt i 17 år. I denne undersøgelse fandt man en 13 gange forøget selvmordsrisiko hos kvinder under 60 år og en ca. seks gange forøget risiko hos mænd under 60 år. For ældre patienter var selvmordsrisikoen kun forøget i beskedent omfang, 1,5-2 gange. Den øgede selvmordsrisiko hos kvinderne kan bl.a. forklares med en større depressionsrisiko for kvinder efter apopleksi [24]. I en senere dansk undersøgelse [25] genfandt man en ca. fordoblet selvmordsrisiko. Man fandt også en øget selvmordsrisiko hos patienter under 50 år, SMR 2,85, den var således ikke så høj som i den tidligere undersøgelse. Selvmordsrisikoen var højest i de første fem år, efter at diagnosen var stillet, og højest for personer, som hurtigt blev udskrevet fra sygehuset. Mental retardering Gunnell et al [26] har undersøgt sammenhængen mellem lav intelligens og øget selvmordsrisiko. Undersøgelsen er baseret på mænd, der var indkaldt til session. Undersøgelsen viste, at mænd med lav intelligens havde en 2-3 gange forøget selvmordsrisiko sammenlignet med mænd med høj intelligens. Patja et al [27] undersøgte i Finland en population af personer med mental retardering. Man fandt, at kvinder med mental retardering havde en selvmordsrisiko som baggrundsbefolkningen, hvorimod mændene havde en væsentlig lavere selvmordsrisiko end baggrundsbefolkningen. De personer, som begik selvmord, havde en let retardering og samtidig psykisk lidelse. Dette kan forklare forskellen i den svenske og den finske undersøgelse, idet der dog også er tale om grupper med intelligensproblemer af væsentlig forskellig sværhedsgrad. Hjerte- og lungelidelser I en amerikansk undersøgelse indgik der mænd, som blev fulgt gennem 12 år [28]. I denne undersøgelse blev der fundet en 1,6 gange større risiko for selvmord hos mænd med et lavt kolesteroltal. I en metaanalyse fandt man, at personer med et lavt kolesteroltal havde en øget risiko for at dø af andre sygdomme end hjertesygdomme, herunder selvmord [29]. Der er mange usikkerhedsmomenter i sådanne undersøgelser, og en sikker konklusion foreligger ikke. I to amerikanske undersøgelser har man vurderet sammenhængen mellem astmalidelser og selvmordsrisiko [30]. I en undersøgelse af selvmordstanker indgik der amerikanske unge astmapatienter på 9-17 år. Astmapatienterne havde en ca. tre gange forøget risiko for selvmordstanker sammenlignet med andre unge. I en anden amerikansk undersøgelse med voksne blev der fundet en tilsvarende sammenhæng mellem selvmordstanker og selvmordsforsøg også efter kontrol for psykisk lidelse. Resultaterne af disse to undersøgelser kunne indicere, at det at have en astmalidelse selvstændigt øger risikoen for selvmordsadfærd. Tarmsygdomme Sygdomme i tarmkanalen, mb. Chrohn og colitis ulcerosa, rammer ofte yngre mennesker, og mb. Chrohn giver en øget depressionstendens. I en italiensk undersøgelse [31] har man ikke kunnet påvise en signifikant øget selvmordsdødelighed blandt patienter med mb. Chrohn eller colitis ulcerosa. Der var dog en tendens til øget selvmordsdødelighed. I en dansk undersøgelse med colitis ulcerosa-patienter fandt man en forøget risiko for selvmord, men kun blandt kvinder [32]. Lever- og nyretransplanterede Riether & Mahler [33] har beskrevet fire tilfælde, hvor levertransplantationspatienter har forsøgt eller har begået selvmord, og advokerer for, at man forud for en transplantation er yderst opmærksom på psykiske problemer hos potentielle recipienter.

4 520 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR 2008 Tabel 1. Selvmordsrisiko ved udvalgte somatiske sygdomme. Sygdom, reference Selvmordsrisiko Kommentar Dissemineret sklerose [11, 12] Forøget 2-7 gange Risikoen er højest hos unge patienter Risikoen er højest i de første fem år, efter at diagnosen er stillet Huntingtons Chorea [14-16] Forøget, omfanget er usikkert Risikoen er højest i de tidlige stadier af sygdomme Rygmarvslæsioner [17] Forøget 4,9 gange Epilepsi [18, 19] Forøget 5,4-5,6 gange Risikoen er højest hos patienter med psykiatriske lidelser og hos patienter med tidlig sygdomsdebut Migræne [20] Forøget 3 gange Parkinsons sygdom [21, 22] Ingen forøget risiko Apopleksi [23, 24] Forøget Forøget risiko Patienter > 60 år: 1,5-2 gange Risikoen er højest i de første 5 år, efter at diagnosen er stillet Kvinder < 60 år: 13 gange Mænd < 60 år: 6 gange Mental retardering [26] Forøget 2-3 gange Risikoen er forøget hos personer med mild retardering Kræft [7-10] Forøget Mænd SMR 1,3-3,6 Risikoen er forøget hos mænd Kvinder SMR 0,9-2,2 Usikkerhed omkring øget risiko hos kvinder Hjerte- og lungesygdomme [28-30] Ikke beregnet Risikoen er usikker hos patienter med hjertesygdomme En øget risiko er mulig hos astmapatienter Tarmsygdomme [31, 32] Ikke beregnet En øget risiko er mulig hos patienter med mb. Chrohn og colitis ulcerosa Lever- og nyretransplantationer Ikke beregnet Opmærksomhed på psykosociale problemer er anbefalet [33, 34] Diabetes mellitus [35] Forøget hos mænd på år En næsten signifikant forøget risiko ses hos alle mænd SMR 2,98 Alle mænd SMR 1,6 Reumatoid artritis [36] Ikke beregnet Vær opmærksom på en forøget risiko for selvmordsadfærd Systemisk lupus erythomatosis [37] Vær opmærksom på en forøget selvmordsrisiko Aids [38-40] I ,4 gange forøget Risikoen er påvirket af mange problemer af psykiatrisk social og misbrugsmæssig karakter SMR = standardmortalitetsratio Man har fundet, at patienter med nyresvigt har en øget selvmordsrisiko, størrelsen af risikoen er usikker bl.a. pga. metodeproblemer i de foretagne undersøgelser. Det er et problem, at levertransplantation og nyretransplantation er to sjældne hændelser. I undersøgelserne har man ikke fundet nogen forskel i undersøgelsesresultatet hos transplanterede patienter i forhold til ikketransplanterede. Dette er søgt forklaret med, at en nyretransplantation er forbundet med livslang medicinsk behandling og kontrol samt usikkerhed om nyrens funktion. Det anbefales, at psykosociale forhold hos denne patientgruppe vurderes nøje forud for en eventuel transplantation [34]. Diabetikere En dansk undersøgelse [35] er baseret på mænd med insulinkrævende diabetes (IDDM). Tolv af mændene havde begået selvmord, og man fandt i undersøgelsen, at mænd i alderen år havde en forøget selvmordsrisiko, idet SMR var 2,98. For hele gruppen var der en næsten signifikant forøget selvmordsrisiko (SMR: 1,6-0,05 < p < 0,01). I undersøgelsen blev det endvidere konkluderet, at antallet af selvmord hos patienter med IDDM kan være underestimeret, begrundet i det store antal patienter, som er døde af ukendte årsager. Bevægeapparatslidelser Hos patienter med bevægeapparatslidelser har interessen især samlet sig om gigtlidelser og amputationer, især beskrevet via undersøgelser af soldater efter anden verdenskrig. I en finsk undersøgelse [36] har man kunnet påvise en øget sammenhæng mellem depression, selvmordsforsøg og selvmord hos patienter med reumatoid artritis, hvilket bekræfter ældre undersøgelsers resultater. Resultaterne af en engelsk undersøgelse med 300 patienter med systemisk lupus erytomatosis har peget på nødvendigheden af opmærksomhed på selvmordsrisiko for denne patientgruppe, især hos patienter med neuropsykiatriske manifestationer [37]. Aids Allerede kort efter, at sygdommen aids var blevet kendt, fandt Marzuk et al [38], at selvmordsrisikoen hos mænd var 36 gange højere end hos baggrundsbefolkningen. Vilkårene for aids-patienter har ændret sig siden disse første undersøgelser af selvmordsrisikoen. Coté et al fandt i 1992 [39], at selvmordsrisikoen for patienter med aids var 7,4 gange forhøjet. Risikoen var faldende over tid, hvilket forfatterne tog som bekræftelse på, at behandlingsmulighederne var bedret. Marzuk har igen undersøgt selvmordsrisikoen blandt hiv-positive i

5 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR New York i [39] og fundet, at hiv-inficerede har mange andre risikofaktorer for selvmord f.eks. stofmisbrug. Komiti et al foretog en gennemgang af den eksisterende litteratur om selvmordsrisiko hos hiv/aids-patienter [40]. Man fandt, at selvmordsrisiko hos patientgruppen er i overensstemmelse med, hvad man finder hos mange andre med kroniske somatiske lidelser. Aids-patienter har dog ofte mange andre problemstillinger af psykiatrisk, misbrugsmæssig og social karakter, som det er vanskeligt at tage højde for i undersøgelserne. En systematisk oversigt over de undersøgte sygdomme og den dokumenterede selvmordsrisiko fremgår af Tabel 1. Konklusion Selvmordsadfærd kan for det enkelte menneske betragtes som en konsekvens af, at livet er blevet ubærligt. Tærsklen for det enkelte menneske varierer meget, hvorfor der næppe kan findes en isoleret årsag til, at et menneske vælger at tage sit eget liv. Den faglige opgave består i at kunne forudsige, hvornår det enkelte menneske er nået sin tærskel og at kunne sætte ind med den relevante hjælp. I denne gennemgang af litteraturen om somatiske lidelser og selvmordsrisiko er det påvist, at en lang række lidelser er forbundet med en øget risiko for selvmordsadfærd. Det fremgår, at der foreligger rimelig god dokumentation for sammenhængen mellem selvmordsrisiko og somatisk sygdom ved en række neurologiske lidelser og kræftlidelser, hvorimod der ved f.eks. hjertelidelser, lungelidelser og bevægeapparatslidelser, som rammer mange mennesker, er væsentligt færre og dårlige undersøgelser af problematikken. At betragte selvmordsadfærd som et udelukkende psykiatrisk problem er, set i lyset af de mange undersøgelser, der trods alt findes om de somatiske lidelser, en forenklet synsvinkel på problemet. Mange undersøgelser viser også, at selv når der er taget højde for en evt. psykiatrisk problematik, består den forhøjede selvmordsrisiko. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på faresignaler hos somatisk syge patienter som f.eks. tilstedeværende psykisk lidelse, f.eks. depression og angst, tidligere selvmordsforsøg, selvmordstanker, følelse af håbløshed, smerter, krisereaktion, sociale forhold (familie, fritid, arbejde og økonomi) og tidspunkt i forhold til, hvornår diagnosen er stillet. Skal man forebygge nogle af disse selvmord gælder følgende: 1) For det første må man være klar over, at også somatisk syge mennesker kan have en øget selvmordsrisiko, 2) man må være opmærksom på depressioner og smertetilstande og behandle disse adækvat, og 3) man må interesse sig for de socialmedicinske konsekvenser af sygdom hos patienten og drage omsorg for at inddrage relevante samarbejdspartnere, socialrådgiver etc. Materials SummaryElsebeth and methods: Stenager Available & Egon literature Stenager:Suicidal concerning behaviour suicide risk and and somatic cancer, disordersugeskr neurological disorders, Læger heart 2008;170:0000Aim: and lung disorders, To review bowel current disorders, knowledge AIDS, rheumatoid on suicide and arthritis suicidal and behaviour pain was found in selected by using somatic Medline. disorders and pain syndromes. Results: There are fairly robust studies on the increased risk of suicide in a number of neurological disorders and cancers, while studies in cardiac, lung, rheumatologic disorders and others are fewer and far less robust. Conclusion: Suicide risk factors i.e. psychiatric disorder, previous suicide attempts, suicidal thoughts have to be considered in patients suffering from somatic disorders, especially disorders involved with an increased suicide risk. Korrespondance: Elsebeth Stenager, Psykiatrisk Afdeling P, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. Antaget: 2. juni 2007 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Stenager EN, Stenager E. Suicide in patients with neurological diseases. Arch Neurol 1992;49: Stenager EN, Stenager E, Koch-Henriksen N et al. Multiple sclerosis and suicide. J Neurol Neurosur Psychiatr 1992;55: Stenager EN, Stenager E. Disease, pain and suicidal behaviour. New York: The Haworth Press, Hawton K, Harriss L, Zahl D. Deaths from all causes in a long-term follow-up study of deliberate self-harm patients. Psychol Med 2006;10: Macfarlane GJ, McBeth J, Silman AJ. Widespread body pain and mortality: prospective population based study. BMJ 2001;323: Fishbain DA. The assoication of chronic pain and suicide. Sem Clin Neuropsychiatr 1999;4: Allebeck P, Bolund C, Ringbäck G. Increased suicide rate in cancer patients. J Clin Epidemiol 1989;42: Yousaf U, Christensen ML, Engholm G et al. Suicides among Danish cancer patients. Br Jour Cancer 2005;92: Innos K, Rahu K, Rahu M et al. Suicides among cancer patients in Estonia: a population-based study. Eur Jour Cancer 2003;39: Hem E, Loge JH, Haldorsen T et al. Suicide risk in cancer patients from J Clin Oncol 2004;22: Brønnum-Hansen H, Stenager E, Stenager EN et al. Suicide among Danes with multiple sclerosis. J Neurol Neurosurg Psychiatr 2005;76: Fredrikson S, Cheng Q, Jiang GX et al. Elevated suicide risk among patients with multiple sclerosis in Sweden. Neuroepidemiol 2003;22: Feinstein A. An examination of suicidal intent in patients with multiple sclerosis. Neurol 2002;59: Paulsen JS, Hoth KF, Nehl C et al. Critical periods of suicide risk in Huntington s disease. Am J Psychiatr 2005;162: Baliko L, Csala B, Chopf J. Suicide in Hungarian Huntington s disease patients. Neuroepidemiol 2004;23: Almquist EW, Bloch M, Brinkman R et al. A Worldwide assessment of the frequency of suicide, suicide attempts, or psychiatric hospitalization after predictive testing for Huntington s disease. Am J Hum Gen 1999;64: DeVivo Mj, Blask KS, Scott Richards J et al. Suicide following spinal cord injury. Paraplegia 1991;29: Nilsson L, Tomson T, Farahmand BY et al. Cause-specific mortality in epilepsy: a cohort study of more than 9,000 patients once hospitalized for epilepsy. Epilepsia 1997;38: Nilsson L, Ahlbom A, Farahmand BY et al. Risk factors for suicide in epilepsy: a case control study. Epilepsia 2002;43: Breslau N, Davis GC, Andreski P. Migraine, psychiatric disorders and suicide attempts: an epidemiological study of young adults. Psychiatr Res 1991;37: Wang SJ, Juang K, Fuh J er al. Psychiatric comorbidity and suicide risk in adolescents with chronic daily headache. Neurology 2007;68: Stenager EN, Wermuth L, Stenager E et al. Suicide in patients with Parkinson's disease. Acta Psychiatr Scand 1994;90: Myslobodsky M, Lalonde FM, Hicks L. Are patients with Parkinson s disease suicidal? J Geriatr Psychiatr Neurol 2001;143: Stenager EN, Madsen C, Stenager E et al. Suicide in stroke patients. BMJ 1998;316: Teasdale TW, Engberg AW. Suicide after a stroke: a population study. J Epidemiol and Community Health 2001;55: Gunnell D, Magnusson PK, Rasmussen F. Low intelligence test scores in 18 year old men and risk of suicide: cohort study. BMJ 2005;330: Patja K, Iivanainen M, Raitasuo S et al. Suicide mortality in mental retardation: a 35-year follow-up study. Acta Psychiatr Scand 2001;103: Neaton JD, Blackburn H, Jacobs D et al. Serum cholesterol level and mortality findings for men screened in the Multiple Risk Factor Intervention Trial. Arch Int Med 1992;152: Jacobs D, Blackburn H, Higgins M et al. Report of the conference on low blood cholesterol mortality associations. Circulation 1992;86: Goodwin RD, Eaton WW. Asthma, suicidal ideation, and suicide attempt: findings from the Baltimore epidemiologic cathment area follow-up. Am J Pub Health 2005;95: Palli D, Trallori G, Saieva C et al. General and cancer specific mortality of a population based cohort of patients with inflammatory bowel disease: the Florence Study. Gut 1998;42: Winther KV, Jess T, Langholz E et al. Survival and cause-specific mortality in ulcerative colitis: follow-up of a population-based cohort in Copenhagen County. Gastroenterology 2003;125: Riether AM, Mahler E. Suicide in liver transplant patients. Psychosom 1994; 35:574-7.

6 522 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR 2008 VIDENSKAB OG PRAKSIS STATUSARTIKEL 34. Soykan A, Araspaslan B, Kumbasar H. Suicidal behaviour, satisfaction with life, and perceived social support in end-stage renal disease. Transplant Proceedings 2003;35: Kyvik K, Stenager EN, Green A et al. Suicides in men with IDDM. Diabetes Care 1994;17: Timonen M, Viilo K, Sarkioja T et al. Suicides in persons suffering from rheumatoid arthritis. Rheumatol 2003;42: Karassa FB, Magliano M, Isenberg DA. Suicide attempts in patients with systemic lupus erythematosus. An Rheumatol Dis 2003;62: Marzuk PM, Tardiff K, Leon AC. HIV seroprevalence among suicide victims in New York City, Am J Psychiatr 1997;154: Coté TR, Biggar RJ, Dannenberg AL. Risk of suicide among persons with AIDS. JAMA 1992;268: Komiti A, Judd F, Grech P. Suicidal behaviour in people with HIV/AIDS: a review. Aust NZ J Psychiatr 2001;35: Kredsløbsmonitorering med lithium dilution cardiac output-systemet Statusartikel Reservelæge Christian Christiansen, overlæge Anette Hostrup, professor Else Tønnesen & overlæge Elsebeth Haunstrup Krogh Regionshospitalet Horsens, Anæstesiologisk-intensiv Afdeling Kredsløbsmonitorering af kritisk syge patienter kan bidrage til optimal behandling med væske, inotropika og vasopressorer. Traditionelt har a. pulmonalis-kateteret (Swan-Ganz-kateter) været anvendt til kredsløbsmonitorering, men dette kan være forbundet med alvorlige komplikationer [1]. Øget anvendelse af individuelt målrettet væsketerapi i den perioperative periode har bidraget til, at der er kommet fokus på mindre invasive teknikker, såsom ekkokardiografi og pulse contour cardiac output (PiCCO) [2, 3]. Peristaltisk pumpe Arteriekateter Spild Sensor Computer og brugerflade Til tryktransducer Figur 1. Lithium dilution cardiac output Plus-systemet består af en computer med en integreret trykfølsom skærm, som er tilkoblet en eksisterende patientmonitor. Under kalibrering tilsluttes en litiumsensor, som er forbundet med arteriekateteret, hvor en peristaltisk pumpe tilsluttet en overløbspose trækker arterielt blod igennem sensoren. (Illustration gengivet med tilladelse fra Hemax Medical Aps, Herlev). I denne artikel vil vi beskrive lithium dilution cardiac output (LiDCO) Plus-systemet (LiDCO Ltd., Cambridge, Storbritannien), som er en minimalt invasiv kredsløbsmonitorering, der kræver et centralt venekateter (CVK) eller perifer veneadgang og invasiv blodtryksmåling med kateteret typisk anlagt i a. radialis. Metode LiDCO Plus-systemet består af en computer med betjeningspanel, en litiumsensor og en peristaltisk pumpe (Figur 1). Metoden bygger på en kontinuerlig arterietrykkurveanalyse, den såkaldte pulse power analysis (PulseCO), som kalibreres hver ottende time ved en måling af hjertets minutvolumen med litiumfortyndingsteknik (LiDCO) [4]. Minutvolumen målt ved anden metode kan ligeledes anvendes. Den anvendte arterial PulseCO bygger på analyse af hele arteriekurven og ikke blot systolen, som det kendes fra pulse contour analysis [3]. Teknikken bygger på teorien om massebevarelse, idet det antages, at nettoenergiændringen ved et hjerteslag er en balance mellem tilført masse ved et slagvolumen minus den masse, der tabes perifert under et hjerteslag. Disse forskelle fra pulskonturanalysen gør, at arterietrykkurvens morfologi er af mindre betydning. Herved er eventuel dæmpning i arterietryksystemet af mindre betydning. Arterietrykkurven transformeres via flere trin til et nominelt slagvolumen, som omregnes til aktuelt slagvolumen vha. kalibreringsfaktoren bestemt ved LiDCO. Ved litiumfortyndingsmetoden indgives en lille, ikkefarmakologisk bolus lithiumchlorid (0,15-0,3 mmol) intravenøst. Via en peristaltisk pumpe trækkes arterielt blod med en hastighed på 4 ml/min forbi en litiumionselektiv elektrode (litiumsensoren), der er tilkoblet arteriekanylen. Sensoren er den centrale del af systemet, og spændingen over denne litiumselektive membran er relateret til plasmalitiumkoncentrationen [5]. Der korrigeres for plasmanatrium, som ved fra-

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Der er øget risiko for selvmord efter apopleksi

Der er øget risiko for selvmord efter apopleksi 2 Der er øget risiko for selvmord efter Camilla Blindbæk Skovgaard 1, 2, 3, Jeppe Holm 1, 3, Elsebeth Nylev Stenager 2, 3, 4 & Egon Stenager 1, 5 STATUSARTIKEL 1) Fokuseret Forskningsenhed i Neurologi,

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metode...2 Studiepopulation...2 Defintioner af psykisk...2 Måleenheder...3

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling

Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling Ph.d.-resumé Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling Af Karen Kjær Larsen Biografi Forfatter er i hoveduddannelse i almen medicin og ansat ved Sektion for Almen

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Alkohol og ældre Ulrik Becker Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Helbredsundersøgelsen af søfarende

Helbredsundersøgelsen af søfarende Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser COPING AF AGNETE LYNGBYE KRAMME OG SUSANNE MOUAZZENE SELVMORDSADFÆRD Forekomsten af selvmordsforsøg herhjemme er bekymrende høj for teenagere og i særlig grad dem med spiseforstyrrelser. På Center for

Læs mere

Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"

Fakta til Er det mon en prop i hjernen? 29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere