Selvmordsadfærd ved somatiske sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvmordsadfærd ved somatiske sygdom"

Transkript

1 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR Konklusion Regional nerveblokade er et sikkert og effektivt alternativ til både infiltrationsanæstesi og generel anæstesi ved kirurgiske procedurer i ansigtsregionen. Metoden indebærer mange fordele for patienterne og yder en favorabel cost-benefit for behandleren. Ved anvendelse af et eller flere af de ti rekommanderede nerveblok opnås en effektiv anæstesi i hoved-hals-regionen. vantages SummaryChristina over general Gramkow anaesthesia, & Jesper including Sørensen:Regional smoother recovery, nerve fewer block side anaesthesia effects, residual for analgesia facial surgeryugeskr into the postoperative Læger 2008;170:0000Regional period, earlier discharge nerve from blocking the recovery techniques room offer and reduced a suitable costs. alternative The branches to local of infiltration the trigeminal anaesthesia nerve and for facial the sensory soft tissue-surgery. nerves originating Moreover, from the they upper present cervical several plexus ad- can be targeted at several anatomical locations. We summarize current knowledge on facial nerve block techniques and recommend 10 nerve blocks providing efficient anaesthesia for the entire head and upper-neck region. Korrespondance: Jesper Sørensen, Hans Egedes Gade 21, DK-2200 København N. Antaget: 20. april 2007 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Nye tal fra sundhedsstyrelsen. Cancer registeret København: Sundhedsstyrelsen, 2005:9. 2. Pascal J, Charier D, Perret D et al. Peripheral blocks of trigeminal nerve for fascial soft-tissue surgery: learning from failures. Eur J Anaesth 2005;22: Kretzsmar JL, Peters JE. Nerve blocks for regional anaesthesia of the face. Am Fam Physician 1997;55: Zide BM, Swift R. How to block and tackle the face. Plast Reconstr Surg 1998;101: Quail G. Regional nerve blocks. Aust Fam Physician 1996;25: Dwigt W, Smith MD, Matthew R et al. Regional anesthesia. Nerve blocks of the extremities and face. Postgrad Med 1999;106: Ross G, Taams K. Regional anesthesia on the lacrimal nerve: Plast Reconstr Surg 1999;104: Salam G. Regional anaesthesia for office procedures: Part 1. Head and Neck Surgeries. Am Fam Physician 2004;69: Deleuze A, Gentili ME, Vial G. Anesthésie locorégionale en ORL: les blocs de la face. Annales Francaises d anesthesie et de reanimation 2004;23: Eaton JS, Grekin RC. Regional anesthesia of the face. Dermatol Surg 2001; 27: Knize DM. A study of the supraorbital nerve. Plast Reconstr Surg 1995;96: Andersen NB, Bovim G, Sjaastad O. The frontotemporal peripheral nerves. Surg Radiol Anat 2001;23: Lynch MT, Syverud SA, Schwab RA et al. Comparison of intraoral and percutaneous approaches for intraorbital nerve block. Acad Emerg Med 1994;1: Siegert R. Techniken der Lokalanasthesie im Gesichtsbereich. Laryngorhinootologie 1997;76: Hanke CW. The tumescent facial block: tumescent local anesthesia and nerve block anesthesia for full-face laser resurfacing. Dermatol Surg 2001;27: Selvmordsadfærd ved somatiske sygdom Oversigtsartikel Afdelingslæge Elsebeth Stenager & klinikchef Egon Stenager Odense Universitetshospital, Psykiatrisk Afdeling P, Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, og Sydjysk Scleroseklinik, Vejle, Sønderborg og Esbjerg Resume I denne oversigtsartikel gives der et overblik over vores viden om selvmordsadfærd ved somatiske lidelser. Ved brug af Medline er litteratur om risiko for selvmordsadfærd hos patienter med sygdomme som kræft, neurologiske lidelser, hjerte- og lungesygdomme, endokrine sygdomme, gastroentestinale sygdomme, bevægeapparatssygdomme, aids og smertetilstande fundet og vurderet. Der findes gode undersøgelser, som viser en øget selvmordsrisiko ved neurologiske lidelser og kræftsygdomme. For andre sygdomme er vor viden sparsom. Det er vigtigt at være opmærksom på risikofaktorer for selvmordadfærd hos somatisk syge patienter, f.eks. patienter med psykisk lidelse, tidligere selvmordsforsøg og selvmordstanker. Opmærksomheden er især vigtig ved de somatiske lidelser, som giver en øget selvmordsrisiko. Sammenhængen mellem kronisk somatisk lidelse og selvmordsrisiko er søgt belyst i mange undersøgelser. Kendetegnende for undersøgelserne er en stor variation i kvaliteten og metodevalget. Gennem de senere år er undersøgelserne generelt blevet bedre [1-4] i takt med, at der er lavet bedre sygdoms- og dødsårsagsregistre samt forbedrede undersøgelser af sammenhængen mellem fysiske sygdomme og risikoen for selvmordsadfærd. De statistiske muligheder er desuden blevet forbedret. Formålet med artiklen er at give en oversigt over den eksisterende viden om selvmordsadfærd ved udvalgte fysiske sygdomme og smertetilstande. Oversigten er baseret på søgning i Index Medicus på selvmordsadfærd, selvmord og selvmordsforsøg og en række af de omtalte somatiske lidelser gennem en årrække. De sygdomme, hvor sammenhængen mellem sygdom og selvmordsadfærd er mest fyldestgørende beskrevet på baggrund af den fundne litteratur, er inddraget i artiklen. Metodologiske krav til undersøgelser af fysisk sygdom og selvmordsrisiko 1) God registrering af befolkningens sundhedstilstand, 2) sygdommen veldefineret på baggrund af vedtagne diagnostiske kriterier, 3) kendskab til sygdommens forløb, idet der for en række sygdomme, f.eks. cancersygdomme, er forskel på, hvornår i forløbet risikoen er højest og 4) vurdering af screeningsmulighed ved genetiske sygdomme. Idealkrav til undersøgelsesdesignet: 1) veldefineret lidelse (diagnostiske kriterier), 2) store populationer (jf. selvmords-

2 518 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR 2008 hyppighed), 3) uselekteret gruppe, 4) valid dødsårsagsregistrering, 5) kontrolgruppen inkluderer hele den relevante baggrundsbefolkning, og 6) anvendelse af relevant statistisk analyse. Smerter og selvmord Undersøgelser af denne sammenhæng er belastet af metodologiske problemer herunder definition af smerter og afgrænsning af populationen. I England har man undersøgt en smertepopulation på personer [5] og fundet en ca. fem gange forøget risiko for selvmord, ulykker og vold sammenlignet med kontrolgruppen. I undersøgelsen indgik primært personer med udtalte smerter, heraf mange cancerpatienter. I en oversigtsartikel [6] baseret på 18 undersøgelser af kronisk smerte og selvmordsadfærd påviste man, at selvmordsadfærd er hyppigt forekommende hos smertepatienter. Kræftsygdomme Der er foretaget mange undersøgelser af sammenhængen mellem kræft og selvmordsrisiko, især skandinaviske og amerikanske registerundersøgelser baseret på store patientmaterialer [7, 8]. I undersøgelserne har man påvist en forøget risiko for, at kræftpatienter begår selvmord. Risikoens størrelse har varieret hos kvinderne fra en standard mortalitetsratio (SMR) på 0,9-2,2 og hos mændene på 1,3-3,6. I de statistisk bedst bearbejdede undersøgelser har man fundet stor enighed om risikoens størrelse hos mændene (henholdsvis 1,9 og 2,8), men uenighed om, hvorvidt kvinder har en øget selvmordsrisiko. I enkelte undersøgelser har man påvist en særlig høj selvmordsrisiko ved specielle cancertyper, f.eks. er der fundet en risikoøgning på 35 gange ved spiserørskræft [9]. Endvidere er der påvist en væsentlig forøget selvmordsrisiko i perioden lige efter, at diagnosen er stillet. I en svensk undersøgelse [7] er risikoen forøget op til 16 gange for mændenes vedkommende. I norske og danske undersøgelser [8, 10] har denne risikoforøgelse ikke kunnet genfindes. Neurologiske lidelser Næst efter kræftlidelser er de neurologiske lidelser de bedst undersøgte. Mange neurologiske lidelser er forbundet med en øget risiko for at få komplicerende psykiske lidelser f.eks. depressioner. Multipel sklerose Der er foretaget en dansk undersøgelse baseret på ca patienter, der var registreret i det danske skleroseregister [2]. SMR for mænd, der blev diagnosticeret før 40-års-alderen, var 3,12, og for kvinder, der blev diagnosticeret før 40-årsalderen, var den 2,12. For patienter, som havde fået diagnosen efter 40-års-alderen, var der ikke nogen forøget selvmordsrisiko. Selvmordsrisikoen var størst i de første fem år, efter at diagnosen var stillet. Den samlede livstidsrisiko for at begå selvmord var ca. dobbelt så stor som hos baggrundsbefolkningen. Denne undersøgelse er blevet fulgt op [11], idet i alt patienter, der havde fået multipel sklerose (MS) diagnosticeret i perioden , er blevet fulgt frem til den 1. januar Også i denne undersøgelse blev der fundet en ca. fordoblet selvmordsrisiko. Selv 20 år efter at diagnosen var stillet, var der en høj selvmordsrisiko. Den samlede selvmordsrisiko for MS-patienter var konstant i perioden I en undersøgelse med en svensk population [12] baseret på patienter, der blev fulgt fra 1969 til 1996, fandt man samme resultat som i den danske undersøgelse. Feinstein [13] har undersøgt selvmordstanker hos 140 MS-patienter og fundet, at de er forbundet med depression, alkoholmisbrug og social isolation. Chorea Huntington I en amerikansk undersøgelse er omfanget af selvmordstanker hos forskellige grupper undersøgt blandt personer i the Huntington study Group Database [14]. Patienterne var inddelt i grupper baseret på sygdomsstadier fra raske bærere til alvorligt syge. Blandt patienter, som var raske, havde 9,1% selvmordstanker, i risikogruppen med lette neurologiske tegn havde 19,8% selvmordstanker, og i gruppen mulig sygdom havde 23,5% selvmordstanker. Hos patienter med sikker sygdom havde grupperne i det tidlige stadie af sygdommen høj risiko, herefter faldt risikoen med stigende sygdomssværhedsgrad. Undersøgelsens resultater viser, at risikoen for selvmordstanker er størst, lige før diagnosen stilles, og når sygdommen begynder at medføre tab af selvstændighed. En lignende sammenhæng er fundet i en ungarsk undersøgelse [15]. Chorea Huntington er dominant arvelig, og der kan screenes for sygdommen. Denne problemstilling er undersøgt i et canadisk studie [16], der var baseret på testpersoner. Forskel i antallet af personer, som begår selvmord, foretager selvmordsforsøg eller bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling hos de testede er vurderet. Man konkluderede, at adfærden ikke var afhængig af positivt eller negativt testresultat i forhold til sygdommen, men af psykiatrisk anamnese og arbejdsløshed. Rygmarvslæsioner De fleste undersøgelser af rygmarvslæsioner er behæftet med metodeproblemer, men der findes dog en enkelt metodologisk god undersøgelse, hvori man har fundet en 4,9 gange forøget selvmordsrisiko hos patienterne [17]. Epilepsi Epilepsi er en af de bedst undersøgte sygdomme. Den nyeste undersøgelse er foretaget i Sverige og er baseret på diagnosticerede epilepsipatienter, hos hvem man fandt en overdødelighed med en SMR på 3,6. For skader og forgiftninger, hvorunder en del selvmord kan regnes, var overdødeligheden

3 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR svarende til SMR på 5,6 [18]. Man har efterfølgende undersøgt risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg hos diagnosticerede epilepsipatienter og fundet, at selvmordsrisikoen var ni gange forøget hos epilepsipatienter med psykisk lidelse, ti gange forøget, hvis patienten fik antipsykotika, og 16 gange forøget for patienter med sygdomsstart før det 18. år sammenlignet med patienter med sygdomsstart senere i livet. Man har tidligere ment, at epilepsipatienter med temporallapsepilepsi havde en forøget risiko, men denne sammenhæng kunne ikke findes i denne undersøgelse [19]. Selvmordsforsøg og migræne Breslau et al [20] undersøgte en veldefineret gruppe migrænepatienter og fandt, at risikoen for selvmordsforsøg målt ved odds-ratio for migrænepatienter med aura var 3,0 (1,4-6,6) sammenlignet med risikoen for patienter uden migræne. I en ny undersøgelse har man påvist en seks gange forøget risiko for selvmords- adfærd hos patienter med migræne med aura [21]. Morbus Parkinson I en dansk undersøgelse blev 485 patienter med mb. Parkinson (PD) fulgt i en knap 20-årig periode [22]. Man fandt en signifikant lavere selvmordsrisiko hos mænd med PD og en selvmordsrisiko hos kvinderne som hos baggrundsbefolkningen. Den lave risiko kunne forklares med den forholdsvise sene debutalder og gode behandlingsmetoder. I en anden undersøgelse [23] med patienter med PD er der fundet en ti gange lavere selvmordrisiko end hos baggrundsbefolkningen. Undersøgelsens resultat bekræfter således resultatet af den tidligere undersøgelse. Apopleksi Risikoen for selvmord hos apopleksipatienter er vurderet i en dansk undersøgelse, der er baseret på apopleksipatienter, der blev fulgt i 17 år. I denne undersøgelse fandt man en 13 gange forøget selvmordsrisiko hos kvinder under 60 år og en ca. seks gange forøget risiko hos mænd under 60 år. For ældre patienter var selvmordsrisikoen kun forøget i beskedent omfang, 1,5-2 gange. Den øgede selvmordsrisiko hos kvinderne kan bl.a. forklares med en større depressionsrisiko for kvinder efter apopleksi [24]. I en senere dansk undersøgelse [25] genfandt man en ca. fordoblet selvmordsrisiko. Man fandt også en øget selvmordsrisiko hos patienter under 50 år, SMR 2,85, den var således ikke så høj som i den tidligere undersøgelse. Selvmordsrisikoen var højest i de første fem år, efter at diagnosen var stillet, og højest for personer, som hurtigt blev udskrevet fra sygehuset. Mental retardering Gunnell et al [26] har undersøgt sammenhængen mellem lav intelligens og øget selvmordsrisiko. Undersøgelsen er baseret på mænd, der var indkaldt til session. Undersøgelsen viste, at mænd med lav intelligens havde en 2-3 gange forøget selvmordsrisiko sammenlignet med mænd med høj intelligens. Patja et al [27] undersøgte i Finland en population af personer med mental retardering. Man fandt, at kvinder med mental retardering havde en selvmordsrisiko som baggrundsbefolkningen, hvorimod mændene havde en væsentlig lavere selvmordsrisiko end baggrundsbefolkningen. De personer, som begik selvmord, havde en let retardering og samtidig psykisk lidelse. Dette kan forklare forskellen i den svenske og den finske undersøgelse, idet der dog også er tale om grupper med intelligensproblemer af væsentlig forskellig sværhedsgrad. Hjerte- og lungelidelser I en amerikansk undersøgelse indgik der mænd, som blev fulgt gennem 12 år [28]. I denne undersøgelse blev der fundet en 1,6 gange større risiko for selvmord hos mænd med et lavt kolesteroltal. I en metaanalyse fandt man, at personer med et lavt kolesteroltal havde en øget risiko for at dø af andre sygdomme end hjertesygdomme, herunder selvmord [29]. Der er mange usikkerhedsmomenter i sådanne undersøgelser, og en sikker konklusion foreligger ikke. I to amerikanske undersøgelser har man vurderet sammenhængen mellem astmalidelser og selvmordsrisiko [30]. I en undersøgelse af selvmordstanker indgik der amerikanske unge astmapatienter på 9-17 år. Astmapatienterne havde en ca. tre gange forøget risiko for selvmordstanker sammenlignet med andre unge. I en anden amerikansk undersøgelse med voksne blev der fundet en tilsvarende sammenhæng mellem selvmordstanker og selvmordsforsøg også efter kontrol for psykisk lidelse. Resultaterne af disse to undersøgelser kunne indicere, at det at have en astmalidelse selvstændigt øger risikoen for selvmordsadfærd. Tarmsygdomme Sygdomme i tarmkanalen, mb. Chrohn og colitis ulcerosa, rammer ofte yngre mennesker, og mb. Chrohn giver en øget depressionstendens. I en italiensk undersøgelse [31] har man ikke kunnet påvise en signifikant øget selvmordsdødelighed blandt patienter med mb. Chrohn eller colitis ulcerosa. Der var dog en tendens til øget selvmordsdødelighed. I en dansk undersøgelse med colitis ulcerosa-patienter fandt man en forøget risiko for selvmord, men kun blandt kvinder [32]. Lever- og nyretransplanterede Riether & Mahler [33] har beskrevet fire tilfælde, hvor levertransplantationspatienter har forsøgt eller har begået selvmord, og advokerer for, at man forud for en transplantation er yderst opmærksom på psykiske problemer hos potentielle recipienter.

4 520 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR 2008 Tabel 1. Selvmordsrisiko ved udvalgte somatiske sygdomme. Sygdom, reference Selvmordsrisiko Kommentar Dissemineret sklerose [11, 12] Forøget 2-7 gange Risikoen er højest hos unge patienter Risikoen er højest i de første fem år, efter at diagnosen er stillet Huntingtons Chorea [14-16] Forøget, omfanget er usikkert Risikoen er højest i de tidlige stadier af sygdomme Rygmarvslæsioner [17] Forøget 4,9 gange Epilepsi [18, 19] Forøget 5,4-5,6 gange Risikoen er højest hos patienter med psykiatriske lidelser og hos patienter med tidlig sygdomsdebut Migræne [20] Forøget 3 gange Parkinsons sygdom [21, 22] Ingen forøget risiko Apopleksi [23, 24] Forøget Forøget risiko Patienter > 60 år: 1,5-2 gange Risikoen er højest i de første 5 år, efter at diagnosen er stillet Kvinder < 60 år: 13 gange Mænd < 60 år: 6 gange Mental retardering [26] Forøget 2-3 gange Risikoen er forøget hos personer med mild retardering Kræft [7-10] Forøget Mænd SMR 1,3-3,6 Risikoen er forøget hos mænd Kvinder SMR 0,9-2,2 Usikkerhed omkring øget risiko hos kvinder Hjerte- og lungesygdomme [28-30] Ikke beregnet Risikoen er usikker hos patienter med hjertesygdomme En øget risiko er mulig hos astmapatienter Tarmsygdomme [31, 32] Ikke beregnet En øget risiko er mulig hos patienter med mb. Chrohn og colitis ulcerosa Lever- og nyretransplantationer Ikke beregnet Opmærksomhed på psykosociale problemer er anbefalet [33, 34] Diabetes mellitus [35] Forøget hos mænd på år En næsten signifikant forøget risiko ses hos alle mænd SMR 2,98 Alle mænd SMR 1,6 Reumatoid artritis [36] Ikke beregnet Vær opmærksom på en forøget risiko for selvmordsadfærd Systemisk lupus erythomatosis [37] Vær opmærksom på en forøget selvmordsrisiko Aids [38-40] I ,4 gange forøget Risikoen er påvirket af mange problemer af psykiatrisk social og misbrugsmæssig karakter SMR = standardmortalitetsratio Man har fundet, at patienter med nyresvigt har en øget selvmordsrisiko, størrelsen af risikoen er usikker bl.a. pga. metodeproblemer i de foretagne undersøgelser. Det er et problem, at levertransplantation og nyretransplantation er to sjældne hændelser. I undersøgelserne har man ikke fundet nogen forskel i undersøgelsesresultatet hos transplanterede patienter i forhold til ikketransplanterede. Dette er søgt forklaret med, at en nyretransplantation er forbundet med livslang medicinsk behandling og kontrol samt usikkerhed om nyrens funktion. Det anbefales, at psykosociale forhold hos denne patientgruppe vurderes nøje forud for en eventuel transplantation [34]. Diabetikere En dansk undersøgelse [35] er baseret på mænd med insulinkrævende diabetes (IDDM). Tolv af mændene havde begået selvmord, og man fandt i undersøgelsen, at mænd i alderen år havde en forøget selvmordsrisiko, idet SMR var 2,98. For hele gruppen var der en næsten signifikant forøget selvmordsrisiko (SMR: 1,6-0,05 < p < 0,01). I undersøgelsen blev det endvidere konkluderet, at antallet af selvmord hos patienter med IDDM kan være underestimeret, begrundet i det store antal patienter, som er døde af ukendte årsager. Bevægeapparatslidelser Hos patienter med bevægeapparatslidelser har interessen især samlet sig om gigtlidelser og amputationer, især beskrevet via undersøgelser af soldater efter anden verdenskrig. I en finsk undersøgelse [36] har man kunnet påvise en øget sammenhæng mellem depression, selvmordsforsøg og selvmord hos patienter med reumatoid artritis, hvilket bekræfter ældre undersøgelsers resultater. Resultaterne af en engelsk undersøgelse med 300 patienter med systemisk lupus erytomatosis har peget på nødvendigheden af opmærksomhed på selvmordsrisiko for denne patientgruppe, især hos patienter med neuropsykiatriske manifestationer [37]. Aids Allerede kort efter, at sygdommen aids var blevet kendt, fandt Marzuk et al [38], at selvmordsrisikoen hos mænd var 36 gange højere end hos baggrundsbefolkningen. Vilkårene for aids-patienter har ændret sig siden disse første undersøgelser af selvmordsrisikoen. Coté et al fandt i 1992 [39], at selvmordsrisikoen for patienter med aids var 7,4 gange forhøjet. Risikoen var faldende over tid, hvilket forfatterne tog som bekræftelse på, at behandlingsmulighederne var bedret. Marzuk har igen undersøgt selvmordsrisikoen blandt hiv-positive i

5 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR New York i [39] og fundet, at hiv-inficerede har mange andre risikofaktorer for selvmord f.eks. stofmisbrug. Komiti et al foretog en gennemgang af den eksisterende litteratur om selvmordsrisiko hos hiv/aids-patienter [40]. Man fandt, at selvmordsrisiko hos patientgruppen er i overensstemmelse med, hvad man finder hos mange andre med kroniske somatiske lidelser. Aids-patienter har dog ofte mange andre problemstillinger af psykiatrisk, misbrugsmæssig og social karakter, som det er vanskeligt at tage højde for i undersøgelserne. En systematisk oversigt over de undersøgte sygdomme og den dokumenterede selvmordsrisiko fremgår af Tabel 1. Konklusion Selvmordsadfærd kan for det enkelte menneske betragtes som en konsekvens af, at livet er blevet ubærligt. Tærsklen for det enkelte menneske varierer meget, hvorfor der næppe kan findes en isoleret årsag til, at et menneske vælger at tage sit eget liv. Den faglige opgave består i at kunne forudsige, hvornår det enkelte menneske er nået sin tærskel og at kunne sætte ind med den relevante hjælp. I denne gennemgang af litteraturen om somatiske lidelser og selvmordsrisiko er det påvist, at en lang række lidelser er forbundet med en øget risiko for selvmordsadfærd. Det fremgår, at der foreligger rimelig god dokumentation for sammenhængen mellem selvmordsrisiko og somatisk sygdom ved en række neurologiske lidelser og kræftlidelser, hvorimod der ved f.eks. hjertelidelser, lungelidelser og bevægeapparatslidelser, som rammer mange mennesker, er væsentligt færre og dårlige undersøgelser af problematikken. At betragte selvmordsadfærd som et udelukkende psykiatrisk problem er, set i lyset af de mange undersøgelser, der trods alt findes om de somatiske lidelser, en forenklet synsvinkel på problemet. Mange undersøgelser viser også, at selv når der er taget højde for en evt. psykiatrisk problematik, består den forhøjede selvmordsrisiko. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på faresignaler hos somatisk syge patienter som f.eks. tilstedeværende psykisk lidelse, f.eks. depression og angst, tidligere selvmordsforsøg, selvmordstanker, følelse af håbløshed, smerter, krisereaktion, sociale forhold (familie, fritid, arbejde og økonomi) og tidspunkt i forhold til, hvornår diagnosen er stillet. Skal man forebygge nogle af disse selvmord gælder følgende: 1) For det første må man være klar over, at også somatisk syge mennesker kan have en øget selvmordsrisiko, 2) man må være opmærksom på depressioner og smertetilstande og behandle disse adækvat, og 3) man må interesse sig for de socialmedicinske konsekvenser af sygdom hos patienten og drage omsorg for at inddrage relevante samarbejdspartnere, socialrådgiver etc. Materials SummaryElsebeth and methods: Stenager Available & Egon literature Stenager:Suicidal concerning behaviour suicide risk and and somatic cancer, disordersugeskr neurological disorders, Læger heart 2008;170:0000Aim: and lung disorders, To review bowel current disorders, knowledge AIDS, rheumatoid on suicide and arthritis suicidal and behaviour pain was found in selected by using somatic Medline. disorders and pain syndromes. Results: There are fairly robust studies on the increased risk of suicide in a number of neurological disorders and cancers, while studies in cardiac, lung, rheumatologic disorders and others are fewer and far less robust. Conclusion: Suicide risk factors i.e. psychiatric disorder, previous suicide attempts, suicidal thoughts have to be considered in patients suffering from somatic disorders, especially disorders involved with an increased suicide risk. Korrespondance: Elsebeth Stenager, Psykiatrisk Afdeling P, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. Antaget: 2. juni 2007 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Stenager EN, Stenager E. Suicide in patients with neurological diseases. Arch Neurol 1992;49: Stenager EN, Stenager E, Koch-Henriksen N et al. Multiple sclerosis and suicide. J Neurol Neurosur Psychiatr 1992;55: Stenager EN, Stenager E. Disease, pain and suicidal behaviour. New York: The Haworth Press, Hawton K, Harriss L, Zahl D. Deaths from all causes in a long-term follow-up study of deliberate self-harm patients. Psychol Med 2006;10: Macfarlane GJ, McBeth J, Silman AJ. Widespread body pain and mortality: prospective population based study. BMJ 2001;323: Fishbain DA. The assoication of chronic pain and suicide. Sem Clin Neuropsychiatr 1999;4: Allebeck P, Bolund C, Ringbäck G. Increased suicide rate in cancer patients. J Clin Epidemiol 1989;42: Yousaf U, Christensen ML, Engholm G et al. Suicides among Danish cancer patients. Br Jour Cancer 2005;92: Innos K, Rahu K, Rahu M et al. Suicides among cancer patients in Estonia: a population-based study. Eur Jour Cancer 2003;39: Hem E, Loge JH, Haldorsen T et al. Suicide risk in cancer patients from J Clin Oncol 2004;22: Brønnum-Hansen H, Stenager E, Stenager EN et al. Suicide among Danes with multiple sclerosis. J Neurol Neurosurg Psychiatr 2005;76: Fredrikson S, Cheng Q, Jiang GX et al. Elevated suicide risk among patients with multiple sclerosis in Sweden. Neuroepidemiol 2003;22: Feinstein A. An examination of suicidal intent in patients with multiple sclerosis. Neurol 2002;59: Paulsen JS, Hoth KF, Nehl C et al. Critical periods of suicide risk in Huntington s disease. Am J Psychiatr 2005;162: Baliko L, Csala B, Chopf J. Suicide in Hungarian Huntington s disease patients. Neuroepidemiol 2004;23: Almquist EW, Bloch M, Brinkman R et al. A Worldwide assessment of the frequency of suicide, suicide attempts, or psychiatric hospitalization after predictive testing for Huntington s disease. Am J Hum Gen 1999;64: DeVivo Mj, Blask KS, Scott Richards J et al. Suicide following spinal cord injury. Paraplegia 1991;29: Nilsson L, Tomson T, Farahmand BY et al. Cause-specific mortality in epilepsy: a cohort study of more than 9,000 patients once hospitalized for epilepsy. Epilepsia 1997;38: Nilsson L, Ahlbom A, Farahmand BY et al. Risk factors for suicide in epilepsy: a case control study. Epilepsia 2002;43: Breslau N, Davis GC, Andreski P. Migraine, psychiatric disorders and suicide attempts: an epidemiological study of young adults. Psychiatr Res 1991;37: Wang SJ, Juang K, Fuh J er al. Psychiatric comorbidity and suicide risk in adolescents with chronic daily headache. Neurology 2007;68: Stenager EN, Wermuth L, Stenager E et al. Suicide in patients with Parkinson's disease. Acta Psychiatr Scand 1994;90: Myslobodsky M, Lalonde FM, Hicks L. Are patients with Parkinson s disease suicidal? J Geriatr Psychiatr Neurol 2001;143: Stenager EN, Madsen C, Stenager E et al. Suicide in stroke patients. BMJ 1998;316: Teasdale TW, Engberg AW. Suicide after a stroke: a population study. J Epidemiol and Community Health 2001;55: Gunnell D, Magnusson PK, Rasmussen F. Low intelligence test scores in 18 year old men and risk of suicide: cohort study. BMJ 2005;330: Patja K, Iivanainen M, Raitasuo S et al. Suicide mortality in mental retardation: a 35-year follow-up study. Acta Psychiatr Scand 2001;103: Neaton JD, Blackburn H, Jacobs D et al. Serum cholesterol level and mortality findings for men screened in the Multiple Risk Factor Intervention Trial. Arch Int Med 1992;152: Jacobs D, Blackburn H, Higgins M et al. Report of the conference on low blood cholesterol mortality associations. Circulation 1992;86: Goodwin RD, Eaton WW. Asthma, suicidal ideation, and suicide attempt: findings from the Baltimore epidemiologic cathment area follow-up. Am J Pub Health 2005;95: Palli D, Trallori G, Saieva C et al. General and cancer specific mortality of a population based cohort of patients with inflammatory bowel disease: the Florence Study. Gut 1998;42: Winther KV, Jess T, Langholz E et al. Survival and cause-specific mortality in ulcerative colitis: follow-up of a population-based cohort in Copenhagen County. Gastroenterology 2003;125: Riether AM, Mahler E. Suicide in liver transplant patients. Psychosom 1994; 35:574-7.

6 522 UGESKR LÆGER 170/7 11. FEBRUAR 2008 VIDENSKAB OG PRAKSIS STATUSARTIKEL 34. Soykan A, Araspaslan B, Kumbasar H. Suicidal behaviour, satisfaction with life, and perceived social support in end-stage renal disease. Transplant Proceedings 2003;35: Kyvik K, Stenager EN, Green A et al. Suicides in men with IDDM. Diabetes Care 1994;17: Timonen M, Viilo K, Sarkioja T et al. Suicides in persons suffering from rheumatoid arthritis. Rheumatol 2003;42: Karassa FB, Magliano M, Isenberg DA. Suicide attempts in patients with systemic lupus erythematosus. An Rheumatol Dis 2003;62: Marzuk PM, Tardiff K, Leon AC. HIV seroprevalence among suicide victims in New York City, Am J Psychiatr 1997;154: Coté TR, Biggar RJ, Dannenberg AL. Risk of suicide among persons with AIDS. JAMA 1992;268: Komiti A, Judd F, Grech P. Suicidal behaviour in people with HIV/AIDS: a review. Aust NZ J Psychiatr 2001;35: Kredsløbsmonitorering med lithium dilution cardiac output-systemet Statusartikel Reservelæge Christian Christiansen, overlæge Anette Hostrup, professor Else Tønnesen & overlæge Elsebeth Haunstrup Krogh Regionshospitalet Horsens, Anæstesiologisk-intensiv Afdeling Kredsløbsmonitorering af kritisk syge patienter kan bidrage til optimal behandling med væske, inotropika og vasopressorer. Traditionelt har a. pulmonalis-kateteret (Swan-Ganz-kateter) været anvendt til kredsløbsmonitorering, men dette kan være forbundet med alvorlige komplikationer [1]. Øget anvendelse af individuelt målrettet væsketerapi i den perioperative periode har bidraget til, at der er kommet fokus på mindre invasive teknikker, såsom ekkokardiografi og pulse contour cardiac output (PiCCO) [2, 3]. Peristaltisk pumpe Arteriekateter Spild Sensor Computer og brugerflade Til tryktransducer Figur 1. Lithium dilution cardiac output Plus-systemet består af en computer med en integreret trykfølsom skærm, som er tilkoblet en eksisterende patientmonitor. Under kalibrering tilsluttes en litiumsensor, som er forbundet med arteriekateteret, hvor en peristaltisk pumpe tilsluttet en overløbspose trækker arterielt blod igennem sensoren. (Illustration gengivet med tilladelse fra Hemax Medical Aps, Herlev). I denne artikel vil vi beskrive lithium dilution cardiac output (LiDCO) Plus-systemet (LiDCO Ltd., Cambridge, Storbritannien), som er en minimalt invasiv kredsløbsmonitorering, der kræver et centralt venekateter (CVK) eller perifer veneadgang og invasiv blodtryksmåling med kateteret typisk anlagt i a. radialis. Metode LiDCO Plus-systemet består af en computer med betjeningspanel, en litiumsensor og en peristaltisk pumpe (Figur 1). Metoden bygger på en kontinuerlig arterietrykkurveanalyse, den såkaldte pulse power analysis (PulseCO), som kalibreres hver ottende time ved en måling af hjertets minutvolumen med litiumfortyndingsteknik (LiDCO) [4]. Minutvolumen målt ved anden metode kan ligeledes anvendes. Den anvendte arterial PulseCO bygger på analyse af hele arteriekurven og ikke blot systolen, som det kendes fra pulse contour analysis [3]. Teknikken bygger på teorien om massebevarelse, idet det antages, at nettoenergiændringen ved et hjerteslag er en balance mellem tilført masse ved et slagvolumen minus den masse, der tabes perifert under et hjerteslag. Disse forskelle fra pulskonturanalysen gør, at arterietrykkurvens morfologi er af mindre betydning. Herved er eventuel dæmpning i arterietryksystemet af mindre betydning. Arterietrykkurven transformeres via flere trin til et nominelt slagvolumen, som omregnes til aktuelt slagvolumen vha. kalibreringsfaktoren bestemt ved LiDCO. Ved litiumfortyndingsmetoden indgives en lille, ikkefarmakologisk bolus lithiumchlorid (0,15-0,3 mmol) intravenøst. Via en peristaltisk pumpe trækkes arterielt blod med en hastighed på 4 ml/min forbi en litiumionselektiv elektrode (litiumsensoren), der er tilkoblet arteriekanylen. Sensoren er den centrale del af systemet, og spændingen over denne litiumselektive membran er relateret til plasmalitiumkoncentrationen [5]. Der korrigeres for plasmanatrium, som ved fra-

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale

VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale 2007 VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale Vurdering og visitation af selvmordstruede Rådgivning

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Ictalcare A/S. Kim Gommesen, Business Manager. Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster

Ictalcare A/S. Kim Gommesen, Business Manager. Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster 1 Ictalcare A/S Kim Gommesen, Business Manager Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster 2 Ictalcare A/S epatch konsortiet frembragte kropsbåret 24/7

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere