Herlev. Midtvejsevaluering af Sundhed på gadeplan, marts Af Lisbeth Naver, Udviklingskonsulent, Sundhedsafdelingen. Kommune. Sundhedsafdelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herlev. Midtvejsevaluering af Sundhed på gadeplan, marts 2010. Af Lisbeth Naver, Udviklingskonsulent, Sundhedsafdelingen. Kommune. Sundhedsafdelingen"

Transkript

1 Herlev Kommune Sundhedsafdelingen Telefon Telefax Midtvejsevaluering af Sundhed på gadeplan, marts 21 Af Lisbeth Naver, Udviklingskonsulent, Sundhedsafdelingen. 1

2 Indhold: Resume..s.3 1. Indledning..s.5 2. Baggrund s.5 3. Målgruppe..s.5 4. Projektets formål, mål og succeskriterier...s.6 5. Formålet med midtvejsevalueringen..s.6 6. Materiale og metode for midtvejsevalueringen..s.7 7. Projektets organisering..s.7 8. Metodebeskrivelser og resultater i forhold til mål og succeskriterier s Delmål 1 s Delmål 2 s Delmål 3 s Delmål 4 s Resultater af andre sundheds- og socialfremmende indsatser...s Diskussion af materiale og metoder...s Diskussion af resultaterne..s Konklusion i forhold til formål, mål og succeskriterier s Perspektivering og anbefalinger til fortsat arbejde i projektet s Perspektivering og anbefalinger til kommunen. s.31 Bilag 1: Opsamling fra temadag d. 21. januar 21.s.33 2

3 Resumé Baggrund: Med strukturreformen overtog kommunerne ansvaret for de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til misbrugere og andre socialt udsatte. Herlev Kommune har fået støtte fra Sundhedsstyrelsen til dette 2½ års sundhedsfremmende projekt rettet mod kommunens socialt mest udsatte grupper. Projektet bidrager til at afdække området i kommunen, opsamle viden om hvordan livet leves som social udsat i Herlev og afprøver metoder, som kan give gruppen et sundhedsmæssigt løft. Målgruppe: Projektets målgruppe er defineret ved borgere med nedsat funktionsevne i forhold til det omgivende samfund, og nedsat evne til at varetage egen sundhed. Størsteparten af målgruppen vil således naturligt være stofmisbrugere og svært alkoholiserede, alle med eller uden psykisk sygdom. Formål: Projektets overordnede formål er, at projektets målgruppe opnår en række grundforudsætninger til at bryde vante mønstre. Dels ved at etablere indsatser, der har til formål at højne sundhedstilstanden og egenomsorgsevnen, dels ved at bygge bro til det etablerede system, og dels ved at skabe sundhedsmæssige og sociale opbyggende tilbud og rammer. Mål og succeskriterier: Målsætningen for projektet er, at 75 % af målgruppen får lavet en sundhedsprofil, kommer i kontakt med det etablerede system, og oplever en højere grad af egenomsorg og en forbedret sundhedstilstand. Desuden skal 3 % af projektdeltagerne have forsøgt sig med, på egen hånd, at møde det etablerede social og sundhedssystem. I alt 15 % skal have brudt mindst et af de vante selvdestruktive mønstre. Desuden forventes, at der blandt målgruppen kan findes 3-4 mønsterbrydere, som efter endt projekt kan fungere som nøglepersoner for andre misbrugere. Materiale og metoder: Der er indsamlet kvantitative data via sundhedsprofiler og registreringsark samt kvalitative data gennem dagbøger, interviews mm. Der er opsporet i alt 92 borgere, hvoraf 22 anses som værende i kernemålgruppen. Data er indsamlet i perioden 1/ /1 21. Resultater: Deltagerne er opsporet gennem direkte kontakt på gaden, fra kommunens to væresteder, via henvisning, eller ved spredning af ringe i vandet. Kernemålgruppen fordeler sig på 83 % mænd og 17 % kvinder. Gennemsnitsalderen er 48 år 89 % af deltagerne har et større alkoholmisbrug. De mest drikkende, drikker op til 24 genstande om ugen. For mange startede misbruget i 1-12 års alderen. De fleste har haft en belastet opvækst og skolegang, med misbrugende forældre i et voldsramt hjem, og skolegangen har været præget af mange skoleskift, drillerier og faglige vanskeligheder. Alle er på overførselsindkomst, og mange har haft en kriminel karriere. Hele gruppen er storrygere, mange spiser ensidig kost, hvis de overhovedet får noget at spise og dyrker ikke motion. Således angiver mange også at have fysiske symptomer, særligt hyppigt fra fordøjelsessystemet, ligesom mange vurderer at have et dårligt helbred. I alt 78 % manglede deres fulde tandsæt. Mange angiver, at have svært ved at begå sig i det etablerede sundheds- og socialvæsen og har brændt mange broer til deres familie og sociale netværk. Fælles for dem alle er dog, at de ønsker sig forandring i tilværelsen. 3

4 I projektperioden har flere end 1 deltaget i madordninger, 1 har fået ernæringsdrikke som kosttilskud, 1 har modtaget gratis tandbehandling, mindst 1 har også deltaget i motionsordninger og 4 er startet på rygestopkursus. I alt 36 borgere (flere udenfor kernemålgruppen har også fået hjælp) har modtaget hjælp til reetablering af kontakt til det etablerede system, og flere har fået overskud til at kontakte brudte familierelationer. Der er afholdt 2 temadage, som har haft til formål at lukke huller i systemet. Der skal, i den resterende projekttid, arbejdes på forankring af temadagenes handleplaner. Både brugere og samarbejdspartnere har udtrykt stort udbytte af projekt Sundhed på gadeplan, hvilket understøttes af rapportens indikationer. Konklusion: Projektet har indtil nu, medvirket til, at en stor del af Herlev Kommune er afdækket mht. gruppen af de socialt mest udsatte. Resultaterne har bekræftet, at der findes en gruppe mennesker på mindst 92 borgere, der kan defineres som socialt mest udsat, og at de, foruden deres alkohol-, stof-misbrug eller psykiske sygdom, har en elendig sundhedstilstand. Fælles for dem alle er dog, at de ønsker sig forandring i livet. Resultaterne indikerer også, at gruppen har behov for en særlig indsats, som det etablerede system kan have svært ved at rumme. Endelig viste midtvejsrapporten, at projektet følger projektbeskrivelsens tidsplan. Anbefalinger til projekt: Midtvejsrapporten har givet en god indikation på projektets betydning og effekt på målgruppen, men der bør i den resterende projekttid fokuseres mere på dokumentation af effekterne. Dels gennem opfølgende sundhedssamtaler, og dels gennem interviews med målgruppen og projektets interessenter. Desuden bør der fokuseres på forankring af de virksomme indsatser. Anbefalinger til Kommunen: Projektets resultater indikerer, at der er et behov for en særlig indsats overfor gruppen af de socialt mest udsatte borgere. Det gælder i forhold til kommunens rutiner vedrørende og det gælder de særlige tilbud, som rettes mod gruppen. Det anbefales derfor, at der arbejdes målrettet med de handleplaner, der blev udvalgt på projektets temadag d.21. januar 21, så gruppen sikres en mere opsporende, helhedsorienteret og sammenhængende indsats, når de har kontakt med det offentlige social- og sundhedssystem. Det anbefales ligeledes at gruppen af de socialt mest udsatte i Herlev Kommune, i langt højere grad end det forekommer på nuværende tidspunkt, tilbydes kommunale støtte kontakt personordning og gerne med et sundhedsfremmende fokus. 4

5 1. Indledning: Som led i aftalen om satspuljen på sundhedsområdet inviterede Sundhedsstyrelsen i september 27 landets kommuner, samt kommunale og kommunalt støttede væresteder, til at ansøge om midler til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte alkohol- stofmisbrugere samt hjemløse. I alt 8 af landets kommuner fik støtte fra puljen til at iværksætte projekter, heriblandt Herlev Kommune. Der blev bevilget støtte på det fulde ansøgte beløb på kr og projektet kunne blive en realitet d.1. maj 28. Pga. den store sygeplejerskestrejke i sommeren 28 blev projektstarten imidlertid udskudt til 1. august 28. Projektet fik navnet Sundhed på gadeplan og forløber i perioden 1. august december Baggrund Med strukturreformen overtog kommunerne ansvaret for de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til misbrugere og andre socialt udsatte. Puljen var derfor en god anledning til at afdække området i kommunen, opsamle viden om hvordan livet leves som social udsat i Herlev og afprøve metoder, som kan give gruppen et sundhedsmæssigt løft. Dertil lå puljens formål i god forlængelse af Herlev Kommunes Sundhedsstrategi, der har fokus på lighed i sundhed, som et af de fire overordnede værditemaer. 3. Målgruppe: Projektets målgruppe, som ikke er helt præcist afgrænset, er defineret ved borgere med nedsat funktionsevne i forhold til det omgivende samfund, og nedsat evne til at varetage egen sundhed. Størsteparten af målgruppen vil således naturligt være stofmisbrugere og svært alkoholiserede, alle med eller uden psykisk sygdom. Målgruppen er kendetegnende ved, at de foruden et svært misbrug, har en elendig fysisk helbredstilstand. Deres sundhedstilstand er grundlæggende ringe pga. mangel på sufficient ernæring, stort tobaksforbrug, ringe tandsundhed, mangel på fysisk aktivitet, manglende socialt netværk, manglende egenomsorgsevne, og naturligvis et større alkohol- og/eller stofmisbrug. Foruden at have flere somatiske lidelser som følge af livsstil og levevilkår, kan flere ligeledes have en psykisk lidelse. Gruppen har typisk haft mange, og også negative, kontakter med det offentlige social- og sundhedssystem. De eksisterende sociale- og sundhedsmæssige tilbud kommer ofte til kort i forhold til de allermest socialt udsatte, hvilket bl.a. skyldes, at tilbuddene ikke er tilpasset deres særlige behov og vilkår. 5

6 4. Projektets formål, mål og succeskriterier Formål Projektets overordnede formål er, at projektets målgruppe opnår en række grundforudsætninger til at bryde vante mønstre. Dels ved at etablere indsatser, der har til formål at højne sundhedstilstanden og egenomsorgsevnen, dels ved at bygge bro til det etablerede system, og dels ved at skabe sundhedsmæssige og sociale opbyggende tilbud og rammer. Desuden har Sundhedsafdelingen, herunder Kagshuset, et ønske om at afdække hvor stor en andel af Herlev Kommunes befolkning, der kan betragtes som værende socialt mest udsat, hvor mange svært alkoholiserede der findes i Herlev og hvordan deres situation, ønsker og behov ser ud. Projektets formål forventes opnået ved følgende overordnet mål og delmål: Målsætningen for projektet er, at 75 % af målgruppen får lavet en sundhedsprofil, kommer i kontakt med det etablerede system, og oplever en højere grad af egenomsorg og en forbedret sundhedstilstand. Desuden skal 3 % af projektdeltagerne have forsøgt sig med, på egen hånd, at møde det etablerede social og sundhedssystem. I alt 15 % skal have brudt mindst et af de vante selvdestruktive mønstre. Desuden forventer vi, at der blandt målgruppen kan findes 3-4 mønsterbrydere, der efter endt projekt, kan fungere som nøglepersoner for andre misbrugere. Delmål: 1. Udvikling af metoder til at opspore og fastholde målgruppen i de eksisterende sociale og sundhedsmæssige tilbud, som han/hun ikke tidligere har haft ressourcer til at kunne udnytte. 2. Tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter, der har til formål at den enkelte genetablerer en grundlæggende sundhedstilstand, og højere grad af egenomsorg, der kan gøre det muligt at bryde vante selvdestruktive mønstre. 3. Skabe rammer, der gør det muligt at leve et værdigt liv uden misbrug og med en række personlige og sociale kompetencer. 4. At uddanne nøglepersoner blandt projektets mønsterbrydere, som kan være brobyggere mellem Herlevs misbrugere og det etablerede social- og sundhedssystem efter endt projektperiode. 5. Formålet med midtvejsevalueringen Formålet med midtvejsevalueringen er, at bidrage med ny viden om de socialt mest udsatte grupper i Herlev Kommune, og om hvordan de anvendte metoder i projektet virker, dels overfor gruppen, og dels i de eksisterende sociale- og sundhedsmæssige tilbud. Det er desuden formålet at vurdere i hvor høj grad projektet er på vej til målopfyldelse, og om der skal justeres i nogle indsatser. Således skal midtvejsevalueringen give en pejling, for den vej det fremadrettede arbejde skal styres, i den resterende projekttid. 6

7 Det er et stort ønske fra Sundhedsafdelingens side, at nogle af de nyttige elementer forankres i kommunens drift efter projektafslutning. Det er derfor hensigten, at midtvejsresultaterne og de deraf udledte fremadrettede anbefalinger præsenteres for projektets samarbejdspartnere og kommunens beslutningstagere. 6. Materiale og metode for midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen baserer sig på flere datakilder. Dels kvantitative data, som er trukket fra Sundhedssamtalerne og registreringsark af modtagne ydelser fra projektet vedr. netværksskabende og brugerorienterede aktiviteter, samt madudleveringstedernes registreringer. Dels kvalitative data, som fra dagbøger (fra til ) udfyldt af projektmedarbejderne, refleksionsark (fra ), fokusgruppeinterview med projektets brugere og daglig dialog mellem midtvejsevaluator (=projektleder) og projektmedarbejdere. Desuden er der indhentet data fra projektets kommissorium, dagsordner og referater fra styregruppemøder, projektgruppemøder, og følgegruppemøder, samtaler med projektmedarbejdere og tidsplaner. Der er i den forgangne projektperiode opsporet 92 borgere, der falder ind under projektets målgruppe. Ud af disse 92, defineres 22 borgere som værende i kernemålgruppen. Kernemålgruppen er karakteriseret ved, at de gennem projektperioden har haft kontinuerlig kontakt med gadesygeplejerskerne, ligesom de har fået tilbud om sundhedssamtaler, samt relevante omkostningstunge indsatser fra projektet. Midtvejsrapporten medtager data fra 1. august januar Projektets organisering Projektet startede som beskrevet d.1. august 28, hvor der blev ansat 2 sygeplejersker med relevant erfaringsmæssig baggrund og med stor motivation til det foreliggende arbejde. Projektet blev forankret i kommunens tværgående Sundhedskoordinering, udgående fra Sundhedsafdelingen med Sundhedschefen som projektejer, mens projektlederrollen blev delt mellem lederen af misbrugscentret Kagshuset og udviklingskonsulenten i Sundhedsafdelingen. Da der skete en udskiftning af misbrugscentrets ledelse allerede 1. oktober 28, overtog udviklingskonsulenten pr. 1. december 28 den fulde projektledelse. Den daglige drift varetages af projektgruppen, som består af projektleder og de 2 projektansatte sygeplejersker, som har fået titlen gadesygeplejersker. For at sikre, at projektet følger planen og justeres undervejs, holder projektgruppen møde hver 14. dag. Til projektet blev der fra start tilknyttet en faglig følgegruppe, som fik til formål at følge projektet og være en slags faglige kvalitetsdommere for projektet. Konkret har følgegruppen til opgave at bidrage med faglige inputs til projektgruppen og sikre et glidende samarbejde med projektets interessenter. I følgegruppen er der repræsentanter fra hjemmeplejen, visitationen, socialafdelingen, kommunallægerne, misbrugscentret Kagshuset, den kommunale tandpleje og projektets supervisor. Endelig blev misbrugscentrets tidligere leder tilknyttet projektet som supervisor for projektgruppen. 7

8 8. Metodebeskrivelser og resultater i forhold til mål og succeskriterier. I dette afsnit præsenteres anvendte metoder og midtvejsresultaterne for hvert af de fire delmål og de dertil knyttede aktiviteter. 8.1 Delmål 1: Udvikling af metoder til at opspore og fastholde målgruppen i de eksisterende sociale og sundhedsmæssige tilbud, som han/hun ikke tidligere har haft ressourcer til at kunne udnytte. Aktiviteter i relation til delmål 1: Opsøgende arbejde på gadeplansniveau. Ansættelse af gadeplanspersonale, eksempelvis sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Være opsøgende i forhold til målgrupperne, både på gadeplan og i egen bolig, og i forhold til det etablerede system, og tage udgangspunkt i de muligheder og begrænsninger, der findes begge steder. I forhold til det etablerede system gælder det særligt somatiske og psykiatriske skadestuer, praktiserende læger, hjemmesygeplejen, distrikts- og socialpsykiatrien, samt kommunens sagsbehandlersystem. Hjælpe den enkelte borger med at benytte det etablerede sundhedsvæsen. Følge den enkelte til behandling og undersøgelse, og fungere som oversætter i forhold til sundhedssystemet. Afholdelse af workshops for projektets interne som eksterne samarbejdspartnere. Formidling af projektets resultater, holdningsbearbejdning, og erfaringsudveksling. Metodebeskrivelse og resultater i relation til delmål 1: Til det opsøgende gadeplansarbejde blev der d. 1. august 28 ansat 2 sygeplejersker, Susanne og Christine, med relevant erfaring i hhv. psykiatri, hjemmepleje og misbrugsbehandling Markedsføring af projektet Der blev fra projektstart lagt meget vægt på at markedsføre projektet, både på befolkningsniveau og blandt potentielle samarbejdspartnere. Således blev der ved projektstart udarbejdet 2 pjecer. Én til målgruppen og én til samarbejdspartnerne. Desuden blev der indgået en aftale med byens lokalavis om, at den ville følge projektet, og der har på nuværende tidspunkt været trykt 2 artikler i avisen. Desuden har der været en artikel i kommunens husstandsomdelte blad Herlev Magasinet, som udgives 2x årligt, og der har været et indslag i lokal-tv et Kontakt mellem projekt og målgruppe I løbet af projektets første halve år blev det klart, at byen, på trods af dens størrelse, var meget opdelt. Gadesygeplejerskerne følte, at have afdækket området rundt om bymidten ganske godt, men havde en klar fornemmelse af, at der fandtes en del i målgruppen, i det nordlige Herlev, som var svære at få fat i. Her sad misbrugerne mere i deres små huler og drak, enten alene eller sammen med andre. De var ikke lige så nemme at finde i gadebilledet, som de var i midtbyen. Citat fra dagbøgerne d.22. august 28. Derefter kørte ud i Lille Birkholm området, hvor vi osede omkring. Mødte to mænd J og J, der allerede kl.11.3, var godt berusede. De stod og nød en enkelt udenfor bodegaen, 8

9 og havde en kasse i en indkøbsvogn, som skulle drikkes hjemme hos en af dem. Vi præsenterede os, og havde en hyggelig og meget informativ snak med dem begge omkring miljøet og de mennesker der bor der. Det er tydeligt, at der er en gruppe i Lille Birkholm, der sidder hos hinanden og drikker hele dagen. De forespurgte, om vi ville åbne et lille værested, hvor man kunne få en kop kaffe, en sludder m.m. Vi var straks fyr og flamme, i forhold til at åbne en lille sundhedsklinik / værested, hvor vores målgruppe kunne komme til os / vidste hvornår de kunne træffe os. Fra 1. april 29 blev det muligt at indgå en aftale med et af områdets boligselskaber, så et centralt beboerhus Hjortehuset kunne benyttes som en sundhedsklinik, hvor man bare kunne droppe ind fra gaden. Stedet har siden holdt åbent 2 gange om ugen i tidsrummet kl Formålet var tilgængelighed i det Nordlige Herlev, samt at kunne tilbyde aktiviteter for områdets udsatte. Der blev reklameret intensivt ved at sætte plakater op i områdets opgange og ved at sprede budskabet fra mund til mund. Omtalte J og J fra ovenstående citat viste sig sidenhen, at blive flittige brugere af tilbuddet i Hjortehuset ligesom de har været ambassadører herfor. Alt i alt har stedet haft et gennemsnitligt besøgstal på 8-1 fra målgruppen og der kommer fortsat nye til. Foruden at fungere som sundhedsklinik, hvor de 2 gadesygeplejersker kan træffes og hvor man kan få en sig sundhedssnak, har huset udviklet sig til at være et sted, hvor der også serveres mad, dyrkes motion, og hvor de sociale relationer plejes. Hovedparten af de 92 Herlevborgere som gadesygeplejerskerne i den forløbne projektperiode har haft kontakt til, vurderes at have et svært alkoholmisbrug, og flere vurderes tillige at have et hash- og /eller pillemisbrug. Endelig beskrives flere som psykisk ejendommelige. De 92 borgerne fordeler sig på 8 % mænd og 2 % kvinder. Den præcise alder kendes ikke på alle, men efter at have aldersvurderet hver kontakt, viser gennemsnitsalderen sig at være ca.48 år, med en spredning fra omkring år. Gadesygeplejerskerne forventer, at der findes flere fra målgruppen i kommunen, som endnu ikke har været i kontakt med projektet. Der findes information om kontaktmetode på 81 ud af de 92 kontakter (~88 %), som gadesygeplejerskerne har haft kontakt med i projektperioden. Metoder og fordeling herpå kan ses af nedenstående skema: Kontakt skabt gennem Metode Resultat i antal ( %) N=81 Gadeplansniveau Synlighed i gadebilledet. Uopfordret initiativ til uforpligtigende snak på gaden. Uddeling af pjecer til borgere, der umiddelbart synes at være i målgruppe Uddeling af visitkort Tilgængelighed på mobiltelefon. Tilgængelighed på fast tidspunkt samme sted x2 ugentligt (fra 1. april 29). 35 (43 %) Værestederne Synlighed i de 2 væresteder gennem hyppige besøg. 26 (32 %) 9

10 Kontakt skabt gennem Metode Resultat i antal ( %) N=81 Henvisning Efter henvisning fra Kontakt skabes via mobiltelefon eller ved fremmøde på bopæl. 9 (11 %) samarbejdspartnere har gadesygeplejerskerne taget kontakt til Hvis der ikke opnås kontakt 1. gang forsøges flere gange og der smides pjece ind ad brevsprække. borgerne mhp Der inviteres til en uforpligtigende snak målgruppeudredning og Vedholdenhed er et nøgleord. problemidentificering. Ringe i vandet Anbefalet af andre brugere. Gadesygeplejerskerne har opfordret allerede etablerede kontakter til at sælge projektet til deres venner. 11 (14 %) I alt 81 (1 %) Et eksempel på den uopfordrede spontane kontakt er beskrevet i dagbøgerne allerede fra d.13. august 28; Citat:.. Efterfølgende gik vi gennem gågaden, hvor vi kunne se, at der sad et par stykker og hyggede sig over nogle øl. Dette var dagen, hvor vi slog vores gennembrud i projekt Sundhed på gadeplan Vi tog spontan kontakt, spurgte om vi måtte slå os ned på bænken. De var i begyndelsen en smule mistroiske, undrede sig højlydt over hvad sådan et par søde piger lavede her. Vi præsenterede os, og fortalte kort om, hvad vores opgave var og hvad vi evt. kunne tilbyde de svageste borgere i Herlev Kommune på sigt. De var begge utrolig imødekommende og nysgerrige på os og vores funktion Og fortsætter: W. byder os begge velkomne til byen, han har kendskab til en tilsvarende funktion i København, og synes at det er fantastisk, at der nu kommer en tilsvarende mulighed for hjælp / støtte på gaden og / eller i eget hjem, i Herlev Kommune. Han har ikke umiddelbart brug for vores hjælp, men vil fortælle alle han kender, og som gider lytte efter, om Christine og mig. Omtalte NN viste sig efterfølgende, at blive en god ambassadør for projektet og gennem ham er der spredt mange ringe i vandet. Allerede dagen efter; Citat:.Igen var bænken i gågaden besat bl.a. af vores nye ven W samt KF, som vi tidligere havde mødt i BAF. Sidstnævnte var meget benovet over, at vi kunne huske hans navn. W fik hurtigt præsenteret os for de 4-5 andre der stod omkring bænken, og inden længe var vi begge faldet i livlig hyggesnak med dem alle. Man oplever hurtigt, at når man får trykket på de rigtige knapper / interesserer sig for dem og deres historier, er de alle utrolig snaksaglige, åbne og imødekommende Selv om W fra start afviste selv, at have brug for projektets tilbud, har han, som tilliden med tiden er blevet opbygget, vist sig at have flere problematikker, som gadesygeplejerskerne har kunnet hjælpe ham med og han har i projektperioden også modtaget flere af projektets sundhedstilbud. Karakteristisk for kontakterne har nemlig været, at de har krævet meget indledende tid til uformel snak, før der er blevet skabt så meget tillid, at de har åbnet sig så meget, at de personlige problematikker er kommet frem. 1

11 I den indledende uformelle kontakt, har sygeplejerskerne brugt tid på at tale om sundhed på et mere generelt niveau for således at så nogle frø hos den enkelte. Samtalemetoden har taget afsæt i den motiverende tilgang, og for at være klædt på til dette har gadesygeplejerskerne, i projektets første måneder deltaget i kurset Den motiverende samtale. Et eksempel på uformel sundhedsfremmende samtale stammer fra dagbøgerne d. 11.sept. 28; Citat: Jeg havde en længere snak med S. og KF omkring hvad rigelige mængder alkohol betyder for kroppen, vigtigheden af at få mad at spise samt B-vitaminer eller mangel på samme. Havde ligeledes en rigtig god snak med KF omkring hans liv og levevis. Han har klart valgt et leve resten af sit liv med stofmisbrug, men vi talte meget om at det skal foregå så værdigt så muligt, hvilket bl.a. indbefatter en bolig, da han ikke kan blive ved med at klare et liv, hvor han flakker omkring, det er en kæmpe stressfaktor. Samtidig vil det formentlig være med til at begrænse hans i perioder voldsomme sidemisbrug Et eksempel på hvor lang tid det kan tage, at opbygge en god kontakt er historien om den 4 årige kvinde S., som gadesygeplejerskerne mødte 1. gang i efteråret 28, hvor hun tydeligvis ikke var klar til at etablere kontakt til projektet og dets tilbud. Sygeplejerskerne møder hende igen i september 29, hvor hun synligt virker mere motiveret. 28. november 28; Citat: mens vi stod og hyggesnakkede dukkede en dame op, der hedder S. Hun er voldsomt fuld og højttalende, havde styr på hvem jeg er, kunne huske, at vi tidligere havde talt med hende foran Hjorten Bodega, hvor hun stod i en flok. Hun kunne klart godt have brug for, at vi etablerer tættere kontakt, ser voldsom usund ud, mangler en del tænder mm.. Gør en del ud af, at hun ikke drikker hver dag, og vælter efterfølgende ind på Hjorten Bodega 9. september 29; Citat: Ved Engløbet møder vi R, KF og S, der står og drikker bajere. S har vi kun mødt et par enkelte gange tidligere, flere gange er hun blevet opfordret til, fra andre brugere, at tage kontakt til os, men har ikke kunnet magte det, da hun har været temmelig langt nede pga depression Vi får en rigtig god snak omkring hendes meget uoverskuelige situation. Hun har været psykisk langt ned gennem lang tid, har tidligere været hos sin nye læge, men har ikke orket at følge op. Har ingen bolig, bor til leje hos en ven, har alkoholproblemer og er i en sundhedsmæssig dårlig tilstand, mangler bl.a. de fleste tænder. Er for nylig startet i projekthuset med armen på ryggen, ellers bliver kontanthjælpen holdt tilbage. Har psykisk svært ved at rumme, at være blandt andre mennesker S får vores pjece og jeg opfordrer hende til at tage kontakt, når hun føler sig klar 21. september 29: Møde med S s veninde J; Citat:..J spørger ind til om jeg har hørt fra S, som har fortalt om vores møde foran købmanden. Hun ender med at give mig S s telefonnummer, så jeg kan forsøge at få fat i hende 22. september 29; Citat: kontakter S, som er meget glad for, at jeg har ringet hende op og vil rigtig gerne mødes med mig. Vi laver en aftale til følgende dag. 11

12 I løbet af ganske få måneder får gadesygeplejerskerne hjulpet S med at genetablere kontakten til egen læge, som udreder hende for depression og igangsætter antidepressiv behandling, får sat kravet om fremmøde i aktiveringstilbuddet på stand by, indtil der er mere styr på situationen, får hjulpet til med at anskaffe en bolig, igangsætter vederlagsfri tandbehandling via projektet, og har flere motiverende samtaler med hende om hendes sundhed. I løbet af de få måneder formår S at nedsætte sit alkoholforbrug, får overskud til at tænke på egen sundhed og omsætte det til handlinger, bl.a. ved at lave mere sund mad, og hun genetablerer kontakt til sin søn, som hun ikke har set i de 1 år, hvor han har været i familiepleje. Karakteristisk for de sundhedsfremmende og reetablerende tiltag, har været at opbygge tillid, så frø, motivere og handle, når borgeren har været klar. Det har handlet meget om tid, tilgængelighed og om at kunne slå til her og nu, når behovet har vist sig. I alt har 36 borgere modtaget hjælp til reetablering af kontakt til det etablerede system. Nogle borgere har kun fået hjælp en enkelt gang. Andre har fået hjælp flere gange. En enkelt borger fik hjælp 82 gange. I gennemsnit fik de 36 borgerne hjælp 15 gange hver, men spredningen var stor. Særligt har der været behov for hjælp til kontakten til socialafdeling og den praktiserende læge. Men også kontakter til bl.a. tandlæge, misbrugscenter, hjemmepleje og psykiatrisk- og somatisk hospital har fyldt meget. For at fastholde kontakten til målgruppen og deres kontakt til det eksisterende sundheds- og socialvæsen har gadesygeplejerskerne brugt deres mobiltelefon meget. De har ringet borgerne op eller sms et og husket dem på deres aftaler. De har hjulpet dem med at forberede sig til aftalerne, de har fulgt dem til aftalerne og assisteret / suppleret dem i mødet. Det har krævet vedholdenhed og ofte også overtalelse. Gadesygeplejerskerne pointerer, at de altid har respekteret projektbrugernes endelige beslutning, også selvom det stred mod egen fornuft. Det har været vigtigt for dem at insistere til en vis grænse, men samtidig signalere, at de har respekt for borgerens endelige beslutning. Udfra det eksisterende materiale har det ikke været muligt at se, om projektet har medført en større handlekompetence hos målgruppen, i forhold til selv at fastholde genetablerede kontakter, initieret af gadesygeplejerskerne. Det er dog gadesygeplejerskerne klare oplevelse at denne gruppe af borgere har brug for vedvarende støtte i forhold til fastholdelse af kontakter. De vil i perioder selv kunne klare sig, men vil have hyppige tilbagefald, hvor der er behov for støtte- og omsorg. Resultater fra dagbøger og samtaler med projektets samarbejdspartnere vidner om en samstemmende tilfredshed med ordningen og en oplevelse af, at den har tilført brugerne øget sundhed og bedre sociale forhold. Ligeledes vidner data fra sundhedssamtaler, fokusgruppeinterviews og dagbøger om et stort ønske hos brugerne om ændringer i egen livssituation og tilbud om forebyggende og sundheds- og socialt fremmende tilbud. Se mere herom under delmål 2. Projektets målgruppe har vist sig meget imødekommende overfor gadesygeplejerskerne. De har udtrykt en utrolig taknemmelighed for, at der gøres en indsats for netop deres gruppe og flere har en oplevelse af revolutionerende effekt af deres tilstedeværelse. Et markant eksempel er fra fokusgruppeinterviewet, som blev afholdt i februar 29, hvor E fortæller; Citat: 12

13 Jeg havde taget billetten hvis ikke Susanne og Christine havde været der. Jeg er dybt imponeret. Der er temmelig mange, der har fået det godt af, at de har været her Kontakt mellem projekt og det etablerede sundheds- og socialsystem I forhold til kontakten med det etablerede system blev perioden efter projektstart brugt på at tage rundt og præsentere sig selv og projektets indhold, og lægge op til et samarbejde vedr. borgere, som kunne falde under projektets målgruppe. Der blev som nævnt også udarbejdet pjecer til samarbejdspartnere, som blev distribueret, der blev skrevet om projektet på kommunens intraog ekstranet, og der kom information på Herlev Hospitalets intranet. Møder hvert kvartal i projektets følgegruppe har også medvirket til, at projektet er kommet på dagsordnen i følgegruppe-medlemmernes respektive afdelinger. Endelig har gadesygeplejerskerne, pga. deres sager med projektets brugere, kontinuerlig kontakt med hovedparten af samarbejdsparterne. Projektleder har i forbindelse med kontakt til flere af projektets samarbejdspartere, fået positive tilbagemeldinger om gadesygeplejerskernes indsats og de melder samstemmigt tilbage om deres oplevelser med borgere, som de oplever, at have fået væsentlig bedre kontakt til, og dermed har kunnet yde en bedre behandling, ligesom de oplever at flere af borgerne har gennemgået større positive forandringer i forhold til sundhed og kompetencer. I løbet af projektperioden er der således etableret et solidt samarbejde med socialafdeling, jobcenter, misbrugscenter, visitation, hjemmepleje, praktiserende læger, den kommunale tandpleje, politiet, og psykiatrisk skadestue, som også gadesygeplejerskerne vurderer som rigtig godt Workshops Der har i perioden været afholdt 2 workshops med deltagelse af såvel interne som eksterne samarbejdspartnere med det overordnede formål at forsøge at skabe rammer for et sammenhængende forløb for målgruppen, når de opsøger hjælp fra det etablerede sundheds- og socialsystem, da alle erfaringer tyder på, at de ofte ikke får den optimale hjælp, måske nok helt akut her og nu, men ikke med et opfølgende, fastholdende og helhedsorienteret perspektiv. Den første workshop blev afholdt d.5. maj 29, hvor formålet var at sætte målgruppens vilkår på dagsordnen, at få projektets relevante interessenter til at tale samme, samt at indlede en proces, der på sigt kunne lukke de huller i systemet som målgruppen ofte falder i. Fagfolk fra Horsens med erfaring i sådanne processer kom med et fagligt oplæg og faciliterede dagen. Temadagens produkt blev et idékatalog over indsatser, der kunne tænkes at optimere vilkårene i systemerne for de socialt mest udsatte. Den anden opfølgende workshop blev afholdt d. 21. januar 21, hvor særligt beslutningstagere var inviteret. Formålet med denne temadag var, med udgangspunkt i det tidligere udarbejdede idékatalog, at igangsætte en proces, der omsatte idéerne til konkrete handlinger, som f.eks. nye arbejdsgange eller funktioner i vores sundheds og socialsystem, der kan optimere mulighederne i den daglige drift, for opsporing, fastholdelse og mere helheds- og sundhedsfremmende tænkning i mødet med de socialt mest udsatte. Dagen indeholdt oplæg fra gadelæge og leder af Sundhedsteamet i København Henrik Thiesen, mens en ekstern proceskonsulent faciliterede selve workshoppen. Begge dage var en succes forstået på den måde, at alle var aktive og interesserede, og var fælles om det ønske, at kunne gøre det bedre for de socialt mest udsatte grupper. 13

14 En af kommunens praktiserende læger meldte efter sidste workshop tilbage; Citat: Jeg håber meget, at Herlev kommune kan finde en måde til at videreføre projektets ide efter 21. Tålmodighed, opsøgende arbejde og dedikeret sundhedspersonale er vejen frem! Projektet vil under den resterende projekttid følge op og hvis det er ønsket, også facilitere nogle af forankringsprocesserne. Resultaterne fra temadagene er vedlagt som bilag til midtvejsrapporten. Konklusion på delmål 1 Det er i indeværende projektperiode lykkedes, at udvikle metoder til at opspore målgruppen. Særligt fire metoder har været væsentlige. Det drejer sig om direkte kontakt på gaden, om at være synlige på kommunens væresteder, om at sprede ringe i vandet og om at følge op på henvisninger fra samarbejdspartnere. Det kræver også at tilbuddet markedsføres, så det bliver kendt i byen. Gadesygeplejerskerne har mødt målgruppen, uden at være kravstillende, men har været bevidste om at sætte sundhed på dagsordnen og derigennem få sået de første frø til forandring. De har motiveret, men respekteret hvis borgeren ikke var klar. Til gengæld har de stået til rådighed, når borgeren så var klar. Midtvejsresultaterne indikerer, at projektet har haft en positiv effekt på egenomsorg og handlekompetence, dels selvoplevet effekt, men også fra samarbejdspartnerne. Der mangler dog en mere systematisk dokumentation herfor. Midtvejsresultaterne indikerer dog også, at det kan være svært at udvikle metoder, så gruppen af de socialt mest udsatte fastholdes i systemet. Alt tyder på, at gruppen har brug for den langvarige støtte, som projektet indtil nu har kunnet yde. I såvel indledende møde mellem borger og det etablerede system, som i fastholdende møder, har der i en forgangne projekttid været behov for gadesygeplejerskernes vedholdenhed og opmuntring. Om det fortsatte arbejde kan øge handlekompetencen yderligere i forhold til fastholdelse i de eksisterende sociale og sundhedsmæssige tilbud, må afklares i den endelige evaluering. Endvidere står det endnu ikke klart, om det eksisterende sociale og sundhedsmæssige system kan ændre så meget på arbejdsgange, rutiner osv., at det fremover kan sikre gruppen fastholdelse. Det vil der blive arbejdet på i den resterende projekttid. 8.2 Delmål 2 Tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter, der har til formål at den enkelte genetablerer en grundlæggende sundhedstilstand, og højere grad af egenomsorg, der kan gøre det muligt at bryde vante selvdestruktive mønstre. Aktiviteter i relation til delmål 2 Gennemførelse af sundhedscheck (sundhedssamtaler, individuel vejledning i livsstil, kost og motion), måling af blodsukker og blodtryk, hygiejnevejledning osv., på projektets brugere. Opfølgning efter sundhedscheck. Hjælpe kronisk syge i målgrupperne til at håndtere deres sygdom. Udførelse af konkrete og mindre behandlinger (sårskift, øjendrypning, og lign.) Gøre tandlægebehandling vederlagsfrit for at genskabe en optimal tandsundhed. 14

15 Gøre hepatitisvaccinationer vederlagsfri. Igangsætte grundlæggende sundhedsfremmende initiativer, som f. eks at etablere madordninger, der sikrer den enkelte et godt måltid mad. Igangsættelse af skræddersyede motionsaktiviteter. Vi vil bl.a., i projektets indledende fase, tage kontakt til foreningslivet mhp, at skabe særlige tilbud til målgruppen. Tilbud om rygestopkurser. Evt samarbejde med kommunens frivillighedscenter Kontaktstedet eller ældrecentrene om at etablere madlavnings/spiseordninger Følge op på og understøtte de livsstilsændringer, som den enkelte bruger måtte ønske i kraft af denne særlige målrettede indsats. Metodebeskrivelse og resultater af delmål 2: Kontakten til de 92 borgere, som gadesygeplejerskerne gennem projektperioden har været i kontakt med, har været varierende. Nogle har gadeplanssygeplejerskerne kun set én gang, mens andre er fulgt intensivt i kortere eller længere perioder. Kernemålgruppen på de 22 har, for de flestes vedkommende, haft vedvarende kontakt til gadesygeplejerskerne gennem hele projektperioden. Aktiviteterne i relation til delmål 2 har således primært været rettet mod disse 22 projektdeltagere i kernemålgruppen Gennemførelse af sundhedscheck Til gennemførelse af sundhedscheck blev der i forbindelse med projektstart udviklet et samtaleskema, der for det første havde til formål at skabe kontakt og grundlag for en tillidsbaseret relation. Det skulle desuden bidrage til at få sat sundhed på dagsorden og få sået det første frø til forandring. Samtaleskemaets sidste side består i et målsætnings- og handleplansark, som er ment som et dynamisk redskab i kontakten mellem gadeplanssygeplejerske og bruger. Desuden er samtaleskemaet en lejlighed til at få samlet data til evalueringen. Der blev udviklet dels et baselineskema og dels et opfølgende skema med få ændringer. En del af samtalerne har kunnet afholdes meget struktureret, mens andre har måttet afholdes i etaper pga. manglende koncentrationsevne og endelig har nogle helt måtte opgives. Samtalearkene er udfyldt af gadesygeplejerskerne under selve interviewet. Der er i perioden udført 18 baselinesamtaler (~ 82 % af kernemålgruppe). I perioden har der desuden været afholdt 4 opfølgende samtaler. (~ 22 % opfølgning ). Resultaterne fra samtalerne gengives i tabel

16 Tabel 1 Fordeling på baggrundsvariable Socio-demografiske variable Køn Mand Kvinde Alder år år år år Nationalitet og sprog Dansk Anden etnisk baggrund Uddannelse 9. klasse eller mindre Mere end 9. og 1. klasse Ungdomsudd. eller mere Beskæftigelse? Førtidspensionist Kontanthjælpsmodtager Folkepension Ledighedsydelse Lønnet job Sygedagpenge Har du din egen bolig? Ja Ja, men bruger den ikke Boligens tilstand: Pæn, Rodet og beskidt sandet helt til Socialt udsat pga: Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Psykiske vanskeligheder udover sindslidelse Fordeling i antal og. i procent (%) 15 (83 %) 3 (17 %) 5 (28 %) 1 (56 %) 3 (17 %) N= (1 %) 12 (67 %) 3 (17 %) 3 (17 %) N= (61 %) 3 (17 %) 1 (6 %) 1 (6 %) 1 (6 %) 1 (6 %) 15 (83 %) 2 (11 %) 1 (6 %) N=16 3 (19 %) 5 (31 %) 8 (5 %) 16 (89 %) 2 (11 %) 1(6 %) 6 (33 %) 4 (22 %) Tabel 2 Fordeling på opvækstvariable Variable vedr. opvækst Forhold i hjemmet Boede du hjemme hos dine forældre? Ja Var de der for dig, når du havde brug for det? Ja nej Var du meget overladt til dig selv? Ja Var dine forældre ramt af misbrug/ psykisk sygdom? Ja Skolegang Var du ofte rastløs, overaktiv eller havde svært ved at holde dig i ro gennem længere tid? Ja Var du nem, at distrahere og mistede let koncentrationen? Ja Fik du gjort dine ting færdige? Ja Tænkte du dig om, før du handlede? Ja Fordeling i antal og. i procent (%) 16 (89 %) 2 (11 %) 14 (78 %) 4 (22 %) N=16 3 (19 %) 13 (81 % ) 12 (67 %) 6 (33 %) N=16 9 (56 %) 7 (44 %) 13 (72 %) 5 (28 %) N=16 7 (44 %) 9 (56 %) N=16 9 (56 %) 7 (44 %) Fra sundhedssamtalerne og tabel 1 og 2 fremgår det, at alle i kernemålgruppen er danskere og at de fordeler sig kønsmæssigt på samme måde som den store gruppe på de 92 opsporede borgere. To tredjedel er opvokset med forældres misbrug eller psykisk sygdom og flere af disse angiver også, at barndommen var præget af vold. Ofte var det faderen, som slog moderen. Alligevel angiver de fleste, at de ikke var overladt til sig selv, og at deres forældre var der for dem, når de havde brug for det. Hele 67 % har mindre end 9 års skolegang, som har været præget af utilpassethed, mobning, faglige vanskeligheder, og mange skoleskift. De fleste har ikke færdiggjort folkeskolen. Hovedparten er i voksenlivet på overførselsindkomster, oftest i form af førtidspension. En enkelt er i lønnet job. Det drejer sig om en arbejdsprøvning som gårdmand. I sundhedssamtalerne fortalte flere, at de får administreret deres penge af socialafdelingen. 16

17 Tabel 3 Fordeling på socialt netværk Netværks variable Ægteskabelig stilling Gift Separeret / skilt Enke (mand) Ugift Registreret parforhold Børn Ja Fordeling i antal og. i procent (%) 7 (39 %) 1 (6 %) 1 (56 %) 1 (56 %) 8 (44 %) Tabel 4 Fordeling på kriminalitet Kriminalitet Har du nogensinde begået noget kriminelt?, aldrig Ja, én gang Ja, ofte Har du nogensinde siddet i fængsel?, aldrig Ja, én gang Ja, ofte Fordeling i antal og. i procent (%) 7 (39 %) 4 (22 %) 7 (39 %) 8 (44 %) 6 (33 %) 4 (22 %) Hvis børn er under 18 år, hvor bor de da? Bor hjemme I pleje Bor hos anden forældre N= 6 3 (5 %) 3 (5 %) Hvor lang tid har du siddet i fængsel? -1 år 1-5 år Mere end 5 år N=1 6 (6 %) 1 (1 %) 3 (3 %) Antal nære venner 1-2 >2 Hvordan er kontakten til vennerne Vi er gode til at støtte hinanden følelsesmæssigt Vi er gode til at hjælpe hinanden med praktiske ting Vi hygger os sammen uden store konflikter, men støtter ikke hinanden Vi er ofte i konflikt med hinanden Har du venner uden misbrug?, alle mine venner har også et misbrug Ja, enkelte venner er uden misbrug Ja, alle mine venner er uden misbrug Jeg har ingen venner N=17 7 (41 %) 6 (35 %) 4 (24 %) N= 18 5 (28 %) 5 (28 %) 6 (33 %) 2 (11 %) N=16 8 (5 %) 5 (31 %) 3 (19 %) Godt halvdelen fra kernemålgruppen har børn. De fleste er voksne, men er de under 18 år, bor de ikke hjemme. Tabel 3 viser at projektdeltagerne angiver ikke at have mange venner. Hele 41 % angiver, at de slet ikke har nogen nære venner. Halvdelen af gruppen har kun venner med misbrug. Flere angiver at have mistet kontakt med familiemedlemmer og at nogle kun ses i ædru perioder. Gruppen blev også spurgt ind til deres erfaring med kriminalitet. Tabel 4 viser, at 61 % har begået kriminalitet og at 55 % har siddet i fængsel. I alt 3 % af indsættelserne var på mere end sammenlagt 5 år. 17

18 Tabel 5 Fordeling på sygelighed, kroniske sygdomme, og handicap Sygelighed, kroniske sygdomme, og handicap Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Føler du dig frisk nok til at gennemføre det du har lyst til? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Har du symptomer fra*: Fordøjelsessystemet Bevægeapparatet Centralnervesystemet Luftvejene og/eller hjerte Hud Infektioner Andet Har du nogen form for smerter? Ja Psykiske sygdomme* Depression Manier Skizofreni Angst Tvangstanker / handlinger (OCD) ADHD?? Psykoser Andet Tager du nogen form for medicin? Ja, regelmæssigt Fordeling i antal og. i procent (%) 2 (11 %) 3 (17 %) 7 (39 %) 6 (33 %) 5 (28 %) 5 (28 %) 8 (44 %) N= (72 %) 11 (61 %) 6 (33 %) 9 (5 %) 3 (17 %) 4 (22 %) 8 (44 %) 5 (28 %) 13 (72 %) N= 18 5 (28 %) 1 (6 %) 6 (33 %) 2 (11 %) 7 (39 %) 5 (28 %) N=17 4 (24 %) 13 (76 %) Tabel 6 Fordeling på livskvalitet og generel trivsel Livskvalitet og generel trivsel Føler du, at dit liv giver mening? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Lever du det liv, som du gerne vil leve? Ja Føler du, at du har noget at stå op til? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Har du nogen du kan bede om (praktisk) hjælp, hvis du skulle få brug for det? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Har du nogen du kan bede om (psykisk støtte) hjælp, hvis du skulle få brug for det? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Forventer du at få hjælp hvis du beder om det? Ja Ved ikke Har du nogensinde tænkt på selvmord?, aldrig Ja, én gang Ja, mere end én gang Ja, jeg har også forsøgt Fordeling i antal og. i procent (%) 5 (28 %) 9 (5 %) 4 (22 %) N=17 3 (18 %) 14 (82 %) 6 (33 %) 6 (33 %) 6 (33 %) N=17 1 (59 %) 3 (18 %) 4 (24 %) 7 (39 %) 7 (39 %) 4 (22 %) 14 (78 %) 3 (17 %) 1 (6 %) N=16 4 (25 %) 2 (13 %) 8 (5 %) 7 (44 %) Af tabel 5 fremgår det, at ganske få vurderer deres helbred som godt eller bedre. I alt 72 % vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Selvvurderet helbred har siden begrebet første gang blev undersøgt i 1982, vist sig som en udmærket indikator for objektivt helbred. Det stemmer meget godt overens med angivelserne af fysiske symptomer og psykiske sygdomme. Hele 72 % havde symptomer i forbindelse med fordøjelsessystemet. Af tabel 6 fremgår det, at 82 % ikke lever det liv, som de ønsker at leve, men at 66 % alligevel føler at de har noget at stå op til, halvdelen af disse dog kun en gang i mellem. 18

19 Tabel 7 Fordeling på sundhedsvaner Sundhedsvaner Tror du, at du kan gøre noget selv for at dit helbred bliver bevaret eller bedre? Ja, jeg tror at min egen indsats er særdeles vigtig Ja, jeg tror, at min indsats er vigtig Ja, jeg tror at min indsats er af nogen betydning, jeg tror ikke på egen indsats Kost: Hvor ofte får du mad? Dagligt Ikke hver dag Rygning: Har du råd til at købe mad? Ja, jeg køber den mad jeg har brug for det kniber med at få råd, jeg har sjældent råd Hvis du ikke spiser regelmæssigt, er det så fordi: Problemer med at tygge Har ikke lyst Er ikke sulten Har ikke råd Har ikke mulighed for at lave mad Er du tilfreds med din vægt? Ja, jeg synes, at jeg er for tynd, jeg synes at jeg er for tyk Ryger du? Ja, dagligt Ja, men der er dage, hvor jeg ikke ryger Hvor meget ryger du ca. om dagen? Mere end 3 Har du forsøgt at holde op? Ja, enkelt gang Ja, flere gange Fordeling i antal og. i procent (%) N=17 8 (47 %) 9 (53 %) 12 (67 %) 6 (33 %) N=17 12 (71 %) 4 (24 %) 1 (6 %) 5 (28 %) 9 (5 %) 6 (33 %) 2 (11 %) 4 (22 %) 2 (11 %) 1 (56 %) 6 (33 %) N= (94 %) 1 (6 %) N=17 4 (24 %) 7 (41 %) 6 (35 %) N=17 6 (35 %) 1 (6 %) 1 (59 %) Tabel 8 Fordeling på sundhedsvaner fortsat Sundhedsvaner fortsat Motion Dyrker du nogen form for motion / bevægelse? Ja (går eller cykler) Søvn / døgnrytme Føler du dig træt og uoplagt? Ja, dagligt Ja, ind imellem, sjældent, aldrig Har du svært ved at falde i søvn om aftenen? Ja, dagligt Ja, ind imellem, sjældent, aldrig Er din søvn afbrudt? Ja, hver nat Ja, ind imellem, sjældent, aldrig Vågner du op og føler dig frisk og udhvilet? Ja, dagligt Ja, ind imellem, sjældent, aldrig Stress Oplever du pres og stress i hverdagen? Ja, ofte Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Føler du dig stresset i din hverdag? Ja, ofte Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Fysisk vold: Har du nogensinde været udsat for fysisk vold eller overgreb Ja, hyppigt Ja, flere gange, sjældent, aldrig Fordeling i antal og. i procent (%) 11 (61 %) 7 (39 %) 8 (44 %) 6 (33 %) 4 (22 %) 7 (39 %) 4 (22 %) 6 (33 %) 1 (6 %) 12 (66 %) 3 (17 %) 2 (11 %) 1 (6 %) 3 (17 %) 5 (28 %) 6 (33 %) 4 (22 %) 6 (33 %) 6 (33 %) 6 (33 %) N=17 6 (35 %) 4 (24 %) 7 (41 %) 3 (17 %) 8 (44 %) 2 (11 %) 5 (28 %) Hvis ja, hvornår skete det? I barndommen I voksenlivet Både i barndom og voksenliv Seksualitet. Oplever du problemer i forhold til dit sexliv? Ja N=13 7 (54 %) 6 (46 %) N=17 13 (76 %) 4 (24 %) 19

20 Tabel 7 Fordeling på sundhedsvaner Alkohol Hvor ofte drikker du alkohol (øl, vin, spiritus ) Dagligt: 3-4 gange om ugen: 1-2 gange om ugen Sjældnere Pause / på antabus: Hvor mange genstande drikker du om ugen? (pause) Under Over 2 N=17 12 (71 %) 1 (6 %) 4 (24 %) 4 (22 %) 1 (6 %) 2 (11 %) 4 (22 %) 2 (11 %) 1 (6 %) 4 (22 %) Tabel 8 Fordeling på sundhedsvaner fortsat Tandsundhed: Tandstatus Fuldt tandsæt Mere end 2 tænder Mindre end 2 tænder Hvornår har du sidst været hos tandlægen? Indenfor det sidste år Indenfor de sidste 2 år Mere end 5 år siden Mere end 1 år siden Hvor hyppigt kommer du hos tandlægen? 2 gange om året 1 gang om året Hvert andet år Sjældnere 4 (22 %) 7 (39 %) 7 (39 %) N=16 4 (25 %) 2 (13 %) 3 (19 %) 7 (44 %) N=17 4 (24 %) 13 (76 %) Har du forsøgt at nedsætte forbruget? Ja, enkelt gang Ja, flere gange, aldrig Har du forsøgt at stoppe helt? Ja, enkelt gang Ja, flere gange, aldrig N=16 14 (88 %) 2 (12 %) N=15 1 (7 %) 11 (73 %) 3 (2 %) Stoffer Tager du nogen form for stoffer? Ja, dagligt Ja, men der er dage, hvor jeg ikke tager noget Har du forsøgt at nedsætte forbruget? Ja, enkelt gang Ja, flere gange, aldrig Har du forsøgt at stoppe helt? Ja, enkelt gang Ja, flere gange, aldrig 12 (67 %) 2 (11 %) 4(22 %) N=12 9( 75 %) 3 (25 %) N=7 1 (14 %) 4 (57 %) 3 (43 %) Data fra tabel 7 og 8 vidner om en meget belastende livsstil. En tredjedel får ikke mad hver dag og af sundhedssamtalerne fremgår det, at de fleste af dem, der får mad dagligt, ofte lever af meget ensidig kost som fastfood eller ostemadder. Stort set alle i målgruppen ryger, -og de ryger meget, således har mange også subjektive symptomer på KOL, jf tabel 11 (se s.21). Mange har et afbrudt eller skævt søvnmønster og mange føler sig stressede, enten ofte, eller kun af og til. Kun 5 ud af 18 har ikke været udsat for vold. 2 ud af de 3 kvinder, der indgår i undersøgelsen har oplevet at blive voldtaget. I alt 76 % angiver ikke at have problemer i forhold til sit sexliv. Flere beretter dog, at sexlivet mest står på stand by. Alle i målgruppen drikker alkohol, dog holder 4 pause enten med eller uden antabus. I alt 39 % drikker over 1 genstande om ugen. Over halvdelen af disse er oppe over 2 genstande om ugen. Mange tager også stoffer. For de flestes vedkommende drejer det sig om hash. Ganske få er på stærkere narkotika. Fra sundhedssamtalerne beretter flere, at deres misbrug startede i 1-13 års alderen. En kvinde beretter, at hun første gang som 11- årig fik nogle af sin mors nervepiller. 2

1. Indledning Resultater fra monitorering (NIRAS)... 2

1. Indledning Resultater fra monitorering (NIRAS)... 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Resultater fra monitorering (NIRAS)... 2 2.1 Startmåling... 2 2.2 Udvikling over tid... 2.2.1 Ernæring... 2.2.2 Motion/Kondition... 2.2.3 Fysisk tilstand (sygdomme,

Læs mere

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt? Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Ydelsestype Forebyggelse og sundhedsfremme (12) Ydelsens lovgrundlag ydelsen Kriterier for at få Serviceloven 79 a tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at støtte borgerens evne til at klare sig selv bedst

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER Sundere socialpsykiatri Fra klient til agent Vejle Kommune Et Sundt Sind i et Sundt Legeme Horsens Kommune Sammen om Sundhed Ballerup Kommune Sundhedsfremme

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Projekt SamSund Vi står sammen om din sundhed Oplæg for Handicaprådet

Projekt SamSund Vi står sammen om din sundhed Oplæg for Handicaprådet Projekt SamSund Vi står sammen om din sundhed Oplæg for Handicaprådet Torsdag 4. marts. kl. 14.00-14.30 Rådhuset, Aars Projekt SamSund Præsentation af projektet Målgrupper Tidsplan Samarbejdsmodeller Kompetenceudvikling

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af: EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013.

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013. Opfølgningsredegørelse i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2013 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Ansøgning til puljen til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte. 1. Kontaktoplysninger Ansøger: Viborg Kommune Prinsens Allé Viborg

Ansøgning til puljen til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte. 1. Kontaktoplysninger Ansøger: Viborg Kommune Prinsens Allé Viborg Ansøgning til puljen til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte 1. Kontaktoplysninger Ansøger: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Projektleder og kontaktperson: Klaus Fogh Strategisk leder

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Side 1 Ansøgningsskema til puljen til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg Projektets/indsatsernes titel Skriv titel på projektet/indsatserne.

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016 Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt Kompetencecentret, Ballerup Kommune - Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektnavn: Projekt Mit liv, dit liv Vores fælles KRAM, projektperiode: Maj 2011 Maj 2013 Projektejer: Kenneth Heigren,

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hvad er ulighed i sundhed

Hvad er ulighed i sundhed Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar

Læs mere

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009

Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009 Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009 1. Indledning Dette er projektets statusrapport, som projekterne under det Fælles Ansvar II udfylder halvårligt. Statusrapporten vedrører projektets

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere