Herlev. Midtvejsevaluering af Sundhed på gadeplan, marts Af Lisbeth Naver, Udviklingskonsulent, Sundhedsafdelingen. Kommune. Sundhedsafdelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herlev. Midtvejsevaluering af Sundhed på gadeplan, marts 2010. Af Lisbeth Naver, Udviklingskonsulent, Sundhedsafdelingen. Kommune. Sundhedsafdelingen"

Transkript

1 Herlev Kommune Sundhedsafdelingen Telefon Telefax Midtvejsevaluering af Sundhed på gadeplan, marts 21 Af Lisbeth Naver, Udviklingskonsulent, Sundhedsafdelingen. 1

2 Indhold: Resume..s.3 1. Indledning..s.5 2. Baggrund s.5 3. Målgruppe..s.5 4. Projektets formål, mål og succeskriterier...s.6 5. Formålet med midtvejsevalueringen..s.6 6. Materiale og metode for midtvejsevalueringen..s.7 7. Projektets organisering..s.7 8. Metodebeskrivelser og resultater i forhold til mål og succeskriterier s Delmål 1 s Delmål 2 s Delmål 3 s Delmål 4 s Resultater af andre sundheds- og socialfremmende indsatser...s Diskussion af materiale og metoder...s Diskussion af resultaterne..s Konklusion i forhold til formål, mål og succeskriterier s Perspektivering og anbefalinger til fortsat arbejde i projektet s Perspektivering og anbefalinger til kommunen. s.31 Bilag 1: Opsamling fra temadag d. 21. januar 21.s.33 2

3 Resumé Baggrund: Med strukturreformen overtog kommunerne ansvaret for de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til misbrugere og andre socialt udsatte. Herlev Kommune har fået støtte fra Sundhedsstyrelsen til dette 2½ års sundhedsfremmende projekt rettet mod kommunens socialt mest udsatte grupper. Projektet bidrager til at afdække området i kommunen, opsamle viden om hvordan livet leves som social udsat i Herlev og afprøver metoder, som kan give gruppen et sundhedsmæssigt løft. Målgruppe: Projektets målgruppe er defineret ved borgere med nedsat funktionsevne i forhold til det omgivende samfund, og nedsat evne til at varetage egen sundhed. Størsteparten af målgruppen vil således naturligt være stofmisbrugere og svært alkoholiserede, alle med eller uden psykisk sygdom. Formål: Projektets overordnede formål er, at projektets målgruppe opnår en række grundforudsætninger til at bryde vante mønstre. Dels ved at etablere indsatser, der har til formål at højne sundhedstilstanden og egenomsorgsevnen, dels ved at bygge bro til det etablerede system, og dels ved at skabe sundhedsmæssige og sociale opbyggende tilbud og rammer. Mål og succeskriterier: Målsætningen for projektet er, at 75 % af målgruppen får lavet en sundhedsprofil, kommer i kontakt med det etablerede system, og oplever en højere grad af egenomsorg og en forbedret sundhedstilstand. Desuden skal 3 % af projektdeltagerne have forsøgt sig med, på egen hånd, at møde det etablerede social og sundhedssystem. I alt 15 % skal have brudt mindst et af de vante selvdestruktive mønstre. Desuden forventes, at der blandt målgruppen kan findes 3-4 mønsterbrydere, som efter endt projekt kan fungere som nøglepersoner for andre misbrugere. Materiale og metoder: Der er indsamlet kvantitative data via sundhedsprofiler og registreringsark samt kvalitative data gennem dagbøger, interviews mm. Der er opsporet i alt 92 borgere, hvoraf 22 anses som værende i kernemålgruppen. Data er indsamlet i perioden 1/ /1 21. Resultater: Deltagerne er opsporet gennem direkte kontakt på gaden, fra kommunens to væresteder, via henvisning, eller ved spredning af ringe i vandet. Kernemålgruppen fordeler sig på 83 % mænd og 17 % kvinder. Gennemsnitsalderen er 48 år 89 % af deltagerne har et større alkoholmisbrug. De mest drikkende, drikker op til 24 genstande om ugen. For mange startede misbruget i 1-12 års alderen. De fleste har haft en belastet opvækst og skolegang, med misbrugende forældre i et voldsramt hjem, og skolegangen har været præget af mange skoleskift, drillerier og faglige vanskeligheder. Alle er på overførselsindkomst, og mange har haft en kriminel karriere. Hele gruppen er storrygere, mange spiser ensidig kost, hvis de overhovedet får noget at spise og dyrker ikke motion. Således angiver mange også at have fysiske symptomer, særligt hyppigt fra fordøjelsessystemet, ligesom mange vurderer at have et dårligt helbred. I alt 78 % manglede deres fulde tandsæt. Mange angiver, at have svært ved at begå sig i det etablerede sundheds- og socialvæsen og har brændt mange broer til deres familie og sociale netværk. Fælles for dem alle er dog, at de ønsker sig forandring i tilværelsen. 3

4 I projektperioden har flere end 1 deltaget i madordninger, 1 har fået ernæringsdrikke som kosttilskud, 1 har modtaget gratis tandbehandling, mindst 1 har også deltaget i motionsordninger og 4 er startet på rygestopkursus. I alt 36 borgere (flere udenfor kernemålgruppen har også fået hjælp) har modtaget hjælp til reetablering af kontakt til det etablerede system, og flere har fået overskud til at kontakte brudte familierelationer. Der er afholdt 2 temadage, som har haft til formål at lukke huller i systemet. Der skal, i den resterende projekttid, arbejdes på forankring af temadagenes handleplaner. Både brugere og samarbejdspartnere har udtrykt stort udbytte af projekt Sundhed på gadeplan, hvilket understøttes af rapportens indikationer. Konklusion: Projektet har indtil nu, medvirket til, at en stor del af Herlev Kommune er afdækket mht. gruppen af de socialt mest udsatte. Resultaterne har bekræftet, at der findes en gruppe mennesker på mindst 92 borgere, der kan defineres som socialt mest udsat, og at de, foruden deres alkohol-, stof-misbrug eller psykiske sygdom, har en elendig sundhedstilstand. Fælles for dem alle er dog, at de ønsker sig forandring i livet. Resultaterne indikerer også, at gruppen har behov for en særlig indsats, som det etablerede system kan have svært ved at rumme. Endelig viste midtvejsrapporten, at projektet følger projektbeskrivelsens tidsplan. Anbefalinger til projekt: Midtvejsrapporten har givet en god indikation på projektets betydning og effekt på målgruppen, men der bør i den resterende projekttid fokuseres mere på dokumentation af effekterne. Dels gennem opfølgende sundhedssamtaler, og dels gennem interviews med målgruppen og projektets interessenter. Desuden bør der fokuseres på forankring af de virksomme indsatser. Anbefalinger til Kommunen: Projektets resultater indikerer, at der er et behov for en særlig indsats overfor gruppen af de socialt mest udsatte borgere. Det gælder i forhold til kommunens rutiner vedrørende og det gælder de særlige tilbud, som rettes mod gruppen. Det anbefales derfor, at der arbejdes målrettet med de handleplaner, der blev udvalgt på projektets temadag d.21. januar 21, så gruppen sikres en mere opsporende, helhedsorienteret og sammenhængende indsats, når de har kontakt med det offentlige social- og sundhedssystem. Det anbefales ligeledes at gruppen af de socialt mest udsatte i Herlev Kommune, i langt højere grad end det forekommer på nuværende tidspunkt, tilbydes kommunale støtte kontakt personordning og gerne med et sundhedsfremmende fokus. 4

5 1. Indledning: Som led i aftalen om satspuljen på sundhedsområdet inviterede Sundhedsstyrelsen i september 27 landets kommuner, samt kommunale og kommunalt støttede væresteder, til at ansøge om midler til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte alkohol- stofmisbrugere samt hjemløse. I alt 8 af landets kommuner fik støtte fra puljen til at iværksætte projekter, heriblandt Herlev Kommune. Der blev bevilget støtte på det fulde ansøgte beløb på kr og projektet kunne blive en realitet d.1. maj 28. Pga. den store sygeplejerskestrejke i sommeren 28 blev projektstarten imidlertid udskudt til 1. august 28. Projektet fik navnet Sundhed på gadeplan og forløber i perioden 1. august december Baggrund Med strukturreformen overtog kommunerne ansvaret for de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til misbrugere og andre socialt udsatte. Puljen var derfor en god anledning til at afdække området i kommunen, opsamle viden om hvordan livet leves som social udsat i Herlev og afprøve metoder, som kan give gruppen et sundhedsmæssigt løft. Dertil lå puljens formål i god forlængelse af Herlev Kommunes Sundhedsstrategi, der har fokus på lighed i sundhed, som et af de fire overordnede værditemaer. 3. Målgruppe: Projektets målgruppe, som ikke er helt præcist afgrænset, er defineret ved borgere med nedsat funktionsevne i forhold til det omgivende samfund, og nedsat evne til at varetage egen sundhed. Størsteparten af målgruppen vil således naturligt være stofmisbrugere og svært alkoholiserede, alle med eller uden psykisk sygdom. Målgruppen er kendetegnende ved, at de foruden et svært misbrug, har en elendig fysisk helbredstilstand. Deres sundhedstilstand er grundlæggende ringe pga. mangel på sufficient ernæring, stort tobaksforbrug, ringe tandsundhed, mangel på fysisk aktivitet, manglende socialt netværk, manglende egenomsorgsevne, og naturligvis et større alkohol- og/eller stofmisbrug. Foruden at have flere somatiske lidelser som følge af livsstil og levevilkår, kan flere ligeledes have en psykisk lidelse. Gruppen har typisk haft mange, og også negative, kontakter med det offentlige social- og sundhedssystem. De eksisterende sociale- og sundhedsmæssige tilbud kommer ofte til kort i forhold til de allermest socialt udsatte, hvilket bl.a. skyldes, at tilbuddene ikke er tilpasset deres særlige behov og vilkår. 5

6 4. Projektets formål, mål og succeskriterier Formål Projektets overordnede formål er, at projektets målgruppe opnår en række grundforudsætninger til at bryde vante mønstre. Dels ved at etablere indsatser, der har til formål at højne sundhedstilstanden og egenomsorgsevnen, dels ved at bygge bro til det etablerede system, og dels ved at skabe sundhedsmæssige og sociale opbyggende tilbud og rammer. Desuden har Sundhedsafdelingen, herunder Kagshuset, et ønske om at afdække hvor stor en andel af Herlev Kommunes befolkning, der kan betragtes som værende socialt mest udsat, hvor mange svært alkoholiserede der findes i Herlev og hvordan deres situation, ønsker og behov ser ud. Projektets formål forventes opnået ved følgende overordnet mål og delmål: Målsætningen for projektet er, at 75 % af målgruppen får lavet en sundhedsprofil, kommer i kontakt med det etablerede system, og oplever en højere grad af egenomsorg og en forbedret sundhedstilstand. Desuden skal 3 % af projektdeltagerne have forsøgt sig med, på egen hånd, at møde det etablerede social og sundhedssystem. I alt 15 % skal have brudt mindst et af de vante selvdestruktive mønstre. Desuden forventer vi, at der blandt målgruppen kan findes 3-4 mønsterbrydere, der efter endt projekt, kan fungere som nøglepersoner for andre misbrugere. Delmål: 1. Udvikling af metoder til at opspore og fastholde målgruppen i de eksisterende sociale og sundhedsmæssige tilbud, som han/hun ikke tidligere har haft ressourcer til at kunne udnytte. 2. Tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter, der har til formål at den enkelte genetablerer en grundlæggende sundhedstilstand, og højere grad af egenomsorg, der kan gøre det muligt at bryde vante selvdestruktive mønstre. 3. Skabe rammer, der gør det muligt at leve et værdigt liv uden misbrug og med en række personlige og sociale kompetencer. 4. At uddanne nøglepersoner blandt projektets mønsterbrydere, som kan være brobyggere mellem Herlevs misbrugere og det etablerede social- og sundhedssystem efter endt projektperiode. 5. Formålet med midtvejsevalueringen Formålet med midtvejsevalueringen er, at bidrage med ny viden om de socialt mest udsatte grupper i Herlev Kommune, og om hvordan de anvendte metoder i projektet virker, dels overfor gruppen, og dels i de eksisterende sociale- og sundhedsmæssige tilbud. Det er desuden formålet at vurdere i hvor høj grad projektet er på vej til målopfyldelse, og om der skal justeres i nogle indsatser. Således skal midtvejsevalueringen give en pejling, for den vej det fremadrettede arbejde skal styres, i den resterende projekttid. 6

7 Det er et stort ønske fra Sundhedsafdelingens side, at nogle af de nyttige elementer forankres i kommunens drift efter projektafslutning. Det er derfor hensigten, at midtvejsresultaterne og de deraf udledte fremadrettede anbefalinger præsenteres for projektets samarbejdspartnere og kommunens beslutningstagere. 6. Materiale og metode for midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen baserer sig på flere datakilder. Dels kvantitative data, som er trukket fra Sundhedssamtalerne og registreringsark af modtagne ydelser fra projektet vedr. netværksskabende og brugerorienterede aktiviteter, samt madudleveringstedernes registreringer. Dels kvalitative data, som fra dagbøger (fra til ) udfyldt af projektmedarbejderne, refleksionsark (fra ), fokusgruppeinterview med projektets brugere og daglig dialog mellem midtvejsevaluator (=projektleder) og projektmedarbejdere. Desuden er der indhentet data fra projektets kommissorium, dagsordner og referater fra styregruppemøder, projektgruppemøder, og følgegruppemøder, samtaler med projektmedarbejdere og tidsplaner. Der er i den forgangne projektperiode opsporet 92 borgere, der falder ind under projektets målgruppe. Ud af disse 92, defineres 22 borgere som værende i kernemålgruppen. Kernemålgruppen er karakteriseret ved, at de gennem projektperioden har haft kontinuerlig kontakt med gadesygeplejerskerne, ligesom de har fået tilbud om sundhedssamtaler, samt relevante omkostningstunge indsatser fra projektet. Midtvejsrapporten medtager data fra 1. august januar Projektets organisering Projektet startede som beskrevet d.1. august 28, hvor der blev ansat 2 sygeplejersker med relevant erfaringsmæssig baggrund og med stor motivation til det foreliggende arbejde. Projektet blev forankret i kommunens tværgående Sundhedskoordinering, udgående fra Sundhedsafdelingen med Sundhedschefen som projektejer, mens projektlederrollen blev delt mellem lederen af misbrugscentret Kagshuset og udviklingskonsulenten i Sundhedsafdelingen. Da der skete en udskiftning af misbrugscentrets ledelse allerede 1. oktober 28, overtog udviklingskonsulenten pr. 1. december 28 den fulde projektledelse. Den daglige drift varetages af projektgruppen, som består af projektleder og de 2 projektansatte sygeplejersker, som har fået titlen gadesygeplejersker. For at sikre, at projektet følger planen og justeres undervejs, holder projektgruppen møde hver 14. dag. Til projektet blev der fra start tilknyttet en faglig følgegruppe, som fik til formål at følge projektet og være en slags faglige kvalitetsdommere for projektet. Konkret har følgegruppen til opgave at bidrage med faglige inputs til projektgruppen og sikre et glidende samarbejde med projektets interessenter. I følgegruppen er der repræsentanter fra hjemmeplejen, visitationen, socialafdelingen, kommunallægerne, misbrugscentret Kagshuset, den kommunale tandpleje og projektets supervisor. Endelig blev misbrugscentrets tidligere leder tilknyttet projektet som supervisor for projektgruppen. 7

8 8. Metodebeskrivelser og resultater i forhold til mål og succeskriterier. I dette afsnit præsenteres anvendte metoder og midtvejsresultaterne for hvert af de fire delmål og de dertil knyttede aktiviteter. 8.1 Delmål 1: Udvikling af metoder til at opspore og fastholde målgruppen i de eksisterende sociale og sundhedsmæssige tilbud, som han/hun ikke tidligere har haft ressourcer til at kunne udnytte. Aktiviteter i relation til delmål 1: Opsøgende arbejde på gadeplansniveau. Ansættelse af gadeplanspersonale, eksempelvis sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Være opsøgende i forhold til målgrupperne, både på gadeplan og i egen bolig, og i forhold til det etablerede system, og tage udgangspunkt i de muligheder og begrænsninger, der findes begge steder. I forhold til det etablerede system gælder det særligt somatiske og psykiatriske skadestuer, praktiserende læger, hjemmesygeplejen, distrikts- og socialpsykiatrien, samt kommunens sagsbehandlersystem. Hjælpe den enkelte borger med at benytte det etablerede sundhedsvæsen. Følge den enkelte til behandling og undersøgelse, og fungere som oversætter i forhold til sundhedssystemet. Afholdelse af workshops for projektets interne som eksterne samarbejdspartnere. Formidling af projektets resultater, holdningsbearbejdning, og erfaringsudveksling. Metodebeskrivelse og resultater i relation til delmål 1: Til det opsøgende gadeplansarbejde blev der d. 1. august 28 ansat 2 sygeplejersker, Susanne og Christine, med relevant erfaring i hhv. psykiatri, hjemmepleje og misbrugsbehandling Markedsføring af projektet Der blev fra projektstart lagt meget vægt på at markedsføre projektet, både på befolkningsniveau og blandt potentielle samarbejdspartnere. Således blev der ved projektstart udarbejdet 2 pjecer. Én til målgruppen og én til samarbejdspartnerne. Desuden blev der indgået en aftale med byens lokalavis om, at den ville følge projektet, og der har på nuværende tidspunkt været trykt 2 artikler i avisen. Desuden har der været en artikel i kommunens husstandsomdelte blad Herlev Magasinet, som udgives 2x årligt, og der har været et indslag i lokal-tv et Kontakt mellem projekt og målgruppe I løbet af projektets første halve år blev det klart, at byen, på trods af dens størrelse, var meget opdelt. Gadesygeplejerskerne følte, at have afdækket området rundt om bymidten ganske godt, men havde en klar fornemmelse af, at der fandtes en del i målgruppen, i det nordlige Herlev, som var svære at få fat i. Her sad misbrugerne mere i deres små huler og drak, enten alene eller sammen med andre. De var ikke lige så nemme at finde i gadebilledet, som de var i midtbyen. Citat fra dagbøgerne d.22. august 28. Derefter kørte ud i Lille Birkholm området, hvor vi osede omkring. Mødte to mænd J og J, der allerede kl.11.3, var godt berusede. De stod og nød en enkelt udenfor bodegaen, 8

9 og havde en kasse i en indkøbsvogn, som skulle drikkes hjemme hos en af dem. Vi præsenterede os, og havde en hyggelig og meget informativ snak med dem begge omkring miljøet og de mennesker der bor der. Det er tydeligt, at der er en gruppe i Lille Birkholm, der sidder hos hinanden og drikker hele dagen. De forespurgte, om vi ville åbne et lille værested, hvor man kunne få en kop kaffe, en sludder m.m. Vi var straks fyr og flamme, i forhold til at åbne en lille sundhedsklinik / værested, hvor vores målgruppe kunne komme til os / vidste hvornår de kunne træffe os. Fra 1. april 29 blev det muligt at indgå en aftale med et af områdets boligselskaber, så et centralt beboerhus Hjortehuset kunne benyttes som en sundhedsklinik, hvor man bare kunne droppe ind fra gaden. Stedet har siden holdt åbent 2 gange om ugen i tidsrummet kl Formålet var tilgængelighed i det Nordlige Herlev, samt at kunne tilbyde aktiviteter for områdets udsatte. Der blev reklameret intensivt ved at sætte plakater op i områdets opgange og ved at sprede budskabet fra mund til mund. Omtalte J og J fra ovenstående citat viste sig sidenhen, at blive flittige brugere af tilbuddet i Hjortehuset ligesom de har været ambassadører herfor. Alt i alt har stedet haft et gennemsnitligt besøgstal på 8-1 fra målgruppen og der kommer fortsat nye til. Foruden at fungere som sundhedsklinik, hvor de 2 gadesygeplejersker kan træffes og hvor man kan få en sig sundhedssnak, har huset udviklet sig til at være et sted, hvor der også serveres mad, dyrkes motion, og hvor de sociale relationer plejes. Hovedparten af de 92 Herlevborgere som gadesygeplejerskerne i den forløbne projektperiode har haft kontakt til, vurderes at have et svært alkoholmisbrug, og flere vurderes tillige at have et hash- og /eller pillemisbrug. Endelig beskrives flere som psykisk ejendommelige. De 92 borgerne fordeler sig på 8 % mænd og 2 % kvinder. Den præcise alder kendes ikke på alle, men efter at have aldersvurderet hver kontakt, viser gennemsnitsalderen sig at være ca.48 år, med en spredning fra omkring år. Gadesygeplejerskerne forventer, at der findes flere fra målgruppen i kommunen, som endnu ikke har været i kontakt med projektet. Der findes information om kontaktmetode på 81 ud af de 92 kontakter (~88 %), som gadesygeplejerskerne har haft kontakt med i projektperioden. Metoder og fordeling herpå kan ses af nedenstående skema: Kontakt skabt gennem Metode Resultat i antal ( %) N=81 Gadeplansniveau Synlighed i gadebilledet. Uopfordret initiativ til uforpligtigende snak på gaden. Uddeling af pjecer til borgere, der umiddelbart synes at være i målgruppe Uddeling af visitkort Tilgængelighed på mobiltelefon. Tilgængelighed på fast tidspunkt samme sted x2 ugentligt (fra 1. april 29). 35 (43 %) Værestederne Synlighed i de 2 væresteder gennem hyppige besøg. 26 (32 %) 9

10 Kontakt skabt gennem Metode Resultat i antal ( %) N=81 Henvisning Efter henvisning fra Kontakt skabes via mobiltelefon eller ved fremmøde på bopæl. 9 (11 %) samarbejdspartnere har gadesygeplejerskerne taget kontakt til Hvis der ikke opnås kontakt 1. gang forsøges flere gange og der smides pjece ind ad brevsprække. borgerne mhp Der inviteres til en uforpligtigende snak målgruppeudredning og Vedholdenhed er et nøgleord. problemidentificering. Ringe i vandet Anbefalet af andre brugere. Gadesygeplejerskerne har opfordret allerede etablerede kontakter til at sælge projektet til deres venner. 11 (14 %) I alt 81 (1 %) Et eksempel på den uopfordrede spontane kontakt er beskrevet i dagbøgerne allerede fra d.13. august 28; Citat:.. Efterfølgende gik vi gennem gågaden, hvor vi kunne se, at der sad et par stykker og hyggede sig over nogle øl. Dette var dagen, hvor vi slog vores gennembrud i projekt Sundhed på gadeplan Vi tog spontan kontakt, spurgte om vi måtte slå os ned på bænken. De var i begyndelsen en smule mistroiske, undrede sig højlydt over hvad sådan et par søde piger lavede her. Vi præsenterede os, og fortalte kort om, hvad vores opgave var og hvad vi evt. kunne tilbyde de svageste borgere i Herlev Kommune på sigt. De var begge utrolig imødekommende og nysgerrige på os og vores funktion Og fortsætter: W. byder os begge velkomne til byen, han har kendskab til en tilsvarende funktion i København, og synes at det er fantastisk, at der nu kommer en tilsvarende mulighed for hjælp / støtte på gaden og / eller i eget hjem, i Herlev Kommune. Han har ikke umiddelbart brug for vores hjælp, men vil fortælle alle han kender, og som gider lytte efter, om Christine og mig. Omtalte NN viste sig efterfølgende, at blive en god ambassadør for projektet og gennem ham er der spredt mange ringe i vandet. Allerede dagen efter; Citat:.Igen var bænken i gågaden besat bl.a. af vores nye ven W samt KF, som vi tidligere havde mødt i BAF. Sidstnævnte var meget benovet over, at vi kunne huske hans navn. W fik hurtigt præsenteret os for de 4-5 andre der stod omkring bænken, og inden længe var vi begge faldet i livlig hyggesnak med dem alle. Man oplever hurtigt, at når man får trykket på de rigtige knapper / interesserer sig for dem og deres historier, er de alle utrolig snaksaglige, åbne og imødekommende Selv om W fra start afviste selv, at have brug for projektets tilbud, har han, som tilliden med tiden er blevet opbygget, vist sig at have flere problematikker, som gadesygeplejerskerne har kunnet hjælpe ham med og han har i projektperioden også modtaget flere af projektets sundhedstilbud. Karakteristisk for kontakterne har nemlig været, at de har krævet meget indledende tid til uformel snak, før der er blevet skabt så meget tillid, at de har åbnet sig så meget, at de personlige problematikker er kommet frem. 1

11 I den indledende uformelle kontakt, har sygeplejerskerne brugt tid på at tale om sundhed på et mere generelt niveau for således at så nogle frø hos den enkelte. Samtalemetoden har taget afsæt i den motiverende tilgang, og for at være klædt på til dette har gadesygeplejerskerne, i projektets første måneder deltaget i kurset Den motiverende samtale. Et eksempel på uformel sundhedsfremmende samtale stammer fra dagbøgerne d. 11.sept. 28; Citat: Jeg havde en længere snak med S. og KF omkring hvad rigelige mængder alkohol betyder for kroppen, vigtigheden af at få mad at spise samt B-vitaminer eller mangel på samme. Havde ligeledes en rigtig god snak med KF omkring hans liv og levevis. Han har klart valgt et leve resten af sit liv med stofmisbrug, men vi talte meget om at det skal foregå så værdigt så muligt, hvilket bl.a. indbefatter en bolig, da han ikke kan blive ved med at klare et liv, hvor han flakker omkring, det er en kæmpe stressfaktor. Samtidig vil det formentlig være med til at begrænse hans i perioder voldsomme sidemisbrug Et eksempel på hvor lang tid det kan tage, at opbygge en god kontakt er historien om den 4 årige kvinde S., som gadesygeplejerskerne mødte 1. gang i efteråret 28, hvor hun tydeligvis ikke var klar til at etablere kontakt til projektet og dets tilbud. Sygeplejerskerne møder hende igen i september 29, hvor hun synligt virker mere motiveret. 28. november 28; Citat: mens vi stod og hyggesnakkede dukkede en dame op, der hedder S. Hun er voldsomt fuld og højttalende, havde styr på hvem jeg er, kunne huske, at vi tidligere havde talt med hende foran Hjorten Bodega, hvor hun stod i en flok. Hun kunne klart godt have brug for, at vi etablerer tættere kontakt, ser voldsom usund ud, mangler en del tænder mm.. Gør en del ud af, at hun ikke drikker hver dag, og vælter efterfølgende ind på Hjorten Bodega 9. september 29; Citat: Ved Engløbet møder vi R, KF og S, der står og drikker bajere. S har vi kun mødt et par enkelte gange tidligere, flere gange er hun blevet opfordret til, fra andre brugere, at tage kontakt til os, men har ikke kunnet magte det, da hun har været temmelig langt nede pga depression Vi får en rigtig god snak omkring hendes meget uoverskuelige situation. Hun har været psykisk langt ned gennem lang tid, har tidligere været hos sin nye læge, men har ikke orket at følge op. Har ingen bolig, bor til leje hos en ven, har alkoholproblemer og er i en sundhedsmæssig dårlig tilstand, mangler bl.a. de fleste tænder. Er for nylig startet i projekthuset med armen på ryggen, ellers bliver kontanthjælpen holdt tilbage. Har psykisk svært ved at rumme, at være blandt andre mennesker S får vores pjece og jeg opfordrer hende til at tage kontakt, når hun føler sig klar 21. september 29: Møde med S s veninde J; Citat:..J spørger ind til om jeg har hørt fra S, som har fortalt om vores møde foran købmanden. Hun ender med at give mig S s telefonnummer, så jeg kan forsøge at få fat i hende 22. september 29; Citat: kontakter S, som er meget glad for, at jeg har ringet hende op og vil rigtig gerne mødes med mig. Vi laver en aftale til følgende dag. 11

12 I løbet af ganske få måneder får gadesygeplejerskerne hjulpet S med at genetablere kontakten til egen læge, som udreder hende for depression og igangsætter antidepressiv behandling, får sat kravet om fremmøde i aktiveringstilbuddet på stand by, indtil der er mere styr på situationen, får hjulpet til med at anskaffe en bolig, igangsætter vederlagsfri tandbehandling via projektet, og har flere motiverende samtaler med hende om hendes sundhed. I løbet af de få måneder formår S at nedsætte sit alkoholforbrug, får overskud til at tænke på egen sundhed og omsætte det til handlinger, bl.a. ved at lave mere sund mad, og hun genetablerer kontakt til sin søn, som hun ikke har set i de 1 år, hvor han har været i familiepleje. Karakteristisk for de sundhedsfremmende og reetablerende tiltag, har været at opbygge tillid, så frø, motivere og handle, når borgeren har været klar. Det har handlet meget om tid, tilgængelighed og om at kunne slå til her og nu, når behovet har vist sig. I alt har 36 borgere modtaget hjælp til reetablering af kontakt til det etablerede system. Nogle borgere har kun fået hjælp en enkelt gang. Andre har fået hjælp flere gange. En enkelt borger fik hjælp 82 gange. I gennemsnit fik de 36 borgerne hjælp 15 gange hver, men spredningen var stor. Særligt har der været behov for hjælp til kontakten til socialafdeling og den praktiserende læge. Men også kontakter til bl.a. tandlæge, misbrugscenter, hjemmepleje og psykiatrisk- og somatisk hospital har fyldt meget. For at fastholde kontakten til målgruppen og deres kontakt til det eksisterende sundheds- og socialvæsen har gadesygeplejerskerne brugt deres mobiltelefon meget. De har ringet borgerne op eller sms et og husket dem på deres aftaler. De har hjulpet dem med at forberede sig til aftalerne, de har fulgt dem til aftalerne og assisteret / suppleret dem i mødet. Det har krævet vedholdenhed og ofte også overtalelse. Gadesygeplejerskerne pointerer, at de altid har respekteret projektbrugernes endelige beslutning, også selvom det stred mod egen fornuft. Det har været vigtigt for dem at insistere til en vis grænse, men samtidig signalere, at de har respekt for borgerens endelige beslutning. Udfra det eksisterende materiale har det ikke været muligt at se, om projektet har medført en større handlekompetence hos målgruppen, i forhold til selv at fastholde genetablerede kontakter, initieret af gadesygeplejerskerne. Det er dog gadesygeplejerskerne klare oplevelse at denne gruppe af borgere har brug for vedvarende støtte i forhold til fastholdelse af kontakter. De vil i perioder selv kunne klare sig, men vil have hyppige tilbagefald, hvor der er behov for støtte- og omsorg. Resultater fra dagbøger og samtaler med projektets samarbejdspartnere vidner om en samstemmende tilfredshed med ordningen og en oplevelse af, at den har tilført brugerne øget sundhed og bedre sociale forhold. Ligeledes vidner data fra sundhedssamtaler, fokusgruppeinterviews og dagbøger om et stort ønske hos brugerne om ændringer i egen livssituation og tilbud om forebyggende og sundheds- og socialt fremmende tilbud. Se mere herom under delmål 2. Projektets målgruppe har vist sig meget imødekommende overfor gadesygeplejerskerne. De har udtrykt en utrolig taknemmelighed for, at der gøres en indsats for netop deres gruppe og flere har en oplevelse af revolutionerende effekt af deres tilstedeværelse. Et markant eksempel er fra fokusgruppeinterviewet, som blev afholdt i februar 29, hvor E fortæller; Citat: 12

13 Jeg havde taget billetten hvis ikke Susanne og Christine havde været der. Jeg er dybt imponeret. Der er temmelig mange, der har fået det godt af, at de har været her Kontakt mellem projekt og det etablerede sundheds- og socialsystem I forhold til kontakten med det etablerede system blev perioden efter projektstart brugt på at tage rundt og præsentere sig selv og projektets indhold, og lægge op til et samarbejde vedr. borgere, som kunne falde under projektets målgruppe. Der blev som nævnt også udarbejdet pjecer til samarbejdspartnere, som blev distribueret, der blev skrevet om projektet på kommunens intraog ekstranet, og der kom information på Herlev Hospitalets intranet. Møder hvert kvartal i projektets følgegruppe har også medvirket til, at projektet er kommet på dagsordnen i følgegruppe-medlemmernes respektive afdelinger. Endelig har gadesygeplejerskerne, pga. deres sager med projektets brugere, kontinuerlig kontakt med hovedparten af samarbejdsparterne. Projektleder har i forbindelse med kontakt til flere af projektets samarbejdspartere, fået positive tilbagemeldinger om gadesygeplejerskernes indsats og de melder samstemmigt tilbage om deres oplevelser med borgere, som de oplever, at have fået væsentlig bedre kontakt til, og dermed har kunnet yde en bedre behandling, ligesom de oplever at flere af borgerne har gennemgået større positive forandringer i forhold til sundhed og kompetencer. I løbet af projektperioden er der således etableret et solidt samarbejde med socialafdeling, jobcenter, misbrugscenter, visitation, hjemmepleje, praktiserende læger, den kommunale tandpleje, politiet, og psykiatrisk skadestue, som også gadesygeplejerskerne vurderer som rigtig godt Workshops Der har i perioden været afholdt 2 workshops med deltagelse af såvel interne som eksterne samarbejdspartnere med det overordnede formål at forsøge at skabe rammer for et sammenhængende forløb for målgruppen, når de opsøger hjælp fra det etablerede sundheds- og socialsystem, da alle erfaringer tyder på, at de ofte ikke får den optimale hjælp, måske nok helt akut her og nu, men ikke med et opfølgende, fastholdende og helhedsorienteret perspektiv. Den første workshop blev afholdt d.5. maj 29, hvor formålet var at sætte målgruppens vilkår på dagsordnen, at få projektets relevante interessenter til at tale samme, samt at indlede en proces, der på sigt kunne lukke de huller i systemet som målgruppen ofte falder i. Fagfolk fra Horsens med erfaring i sådanne processer kom med et fagligt oplæg og faciliterede dagen. Temadagens produkt blev et idékatalog over indsatser, der kunne tænkes at optimere vilkårene i systemerne for de socialt mest udsatte. Den anden opfølgende workshop blev afholdt d. 21. januar 21, hvor særligt beslutningstagere var inviteret. Formålet med denne temadag var, med udgangspunkt i det tidligere udarbejdede idékatalog, at igangsætte en proces, der omsatte idéerne til konkrete handlinger, som f.eks. nye arbejdsgange eller funktioner i vores sundheds og socialsystem, der kan optimere mulighederne i den daglige drift, for opsporing, fastholdelse og mere helheds- og sundhedsfremmende tænkning i mødet med de socialt mest udsatte. Dagen indeholdt oplæg fra gadelæge og leder af Sundhedsteamet i København Henrik Thiesen, mens en ekstern proceskonsulent faciliterede selve workshoppen. Begge dage var en succes forstået på den måde, at alle var aktive og interesserede, og var fælles om det ønske, at kunne gøre det bedre for de socialt mest udsatte grupper. 13

14 En af kommunens praktiserende læger meldte efter sidste workshop tilbage; Citat: Jeg håber meget, at Herlev kommune kan finde en måde til at videreføre projektets ide efter 21. Tålmodighed, opsøgende arbejde og dedikeret sundhedspersonale er vejen frem! Projektet vil under den resterende projekttid følge op og hvis det er ønsket, også facilitere nogle af forankringsprocesserne. Resultaterne fra temadagene er vedlagt som bilag til midtvejsrapporten. Konklusion på delmål 1 Det er i indeværende projektperiode lykkedes, at udvikle metoder til at opspore målgruppen. Særligt fire metoder har været væsentlige. Det drejer sig om direkte kontakt på gaden, om at være synlige på kommunens væresteder, om at sprede ringe i vandet og om at følge op på henvisninger fra samarbejdspartnere. Det kræver også at tilbuddet markedsføres, så det bliver kendt i byen. Gadesygeplejerskerne har mødt målgruppen, uden at være kravstillende, men har været bevidste om at sætte sundhed på dagsordnen og derigennem få sået de første frø til forandring. De har motiveret, men respekteret hvis borgeren ikke var klar. Til gengæld har de stået til rådighed, når borgeren så var klar. Midtvejsresultaterne indikerer, at projektet har haft en positiv effekt på egenomsorg og handlekompetence, dels selvoplevet effekt, men også fra samarbejdspartnerne. Der mangler dog en mere systematisk dokumentation herfor. Midtvejsresultaterne indikerer dog også, at det kan være svært at udvikle metoder, så gruppen af de socialt mest udsatte fastholdes i systemet. Alt tyder på, at gruppen har brug for den langvarige støtte, som projektet indtil nu har kunnet yde. I såvel indledende møde mellem borger og det etablerede system, som i fastholdende møder, har der i en forgangne projekttid været behov for gadesygeplejerskernes vedholdenhed og opmuntring. Om det fortsatte arbejde kan øge handlekompetencen yderligere i forhold til fastholdelse i de eksisterende sociale og sundhedsmæssige tilbud, må afklares i den endelige evaluering. Endvidere står det endnu ikke klart, om det eksisterende sociale og sundhedsmæssige system kan ændre så meget på arbejdsgange, rutiner osv., at det fremover kan sikre gruppen fastholdelse. Det vil der blive arbejdet på i den resterende projekttid. 8.2 Delmål 2 Tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter, der har til formål at den enkelte genetablerer en grundlæggende sundhedstilstand, og højere grad af egenomsorg, der kan gøre det muligt at bryde vante selvdestruktive mønstre. Aktiviteter i relation til delmål 2 Gennemførelse af sundhedscheck (sundhedssamtaler, individuel vejledning i livsstil, kost og motion), måling af blodsukker og blodtryk, hygiejnevejledning osv., på projektets brugere. Opfølgning efter sundhedscheck. Hjælpe kronisk syge i målgrupperne til at håndtere deres sygdom. Udførelse af konkrete og mindre behandlinger (sårskift, øjendrypning, og lign.) Gøre tandlægebehandling vederlagsfrit for at genskabe en optimal tandsundhed. 14

15 Gøre hepatitisvaccinationer vederlagsfri. Igangsætte grundlæggende sundhedsfremmende initiativer, som f. eks at etablere madordninger, der sikrer den enkelte et godt måltid mad. Igangsættelse af skræddersyede motionsaktiviteter. Vi vil bl.a., i projektets indledende fase, tage kontakt til foreningslivet mhp, at skabe særlige tilbud til målgruppen. Tilbud om rygestopkurser. Evt samarbejde med kommunens frivillighedscenter Kontaktstedet eller ældrecentrene om at etablere madlavnings/spiseordninger Følge op på og understøtte de livsstilsændringer, som den enkelte bruger måtte ønske i kraft af denne særlige målrettede indsats. Metodebeskrivelse og resultater af delmål 2: Kontakten til de 92 borgere, som gadesygeplejerskerne gennem projektperioden har været i kontakt med, har været varierende. Nogle har gadeplanssygeplejerskerne kun set én gang, mens andre er fulgt intensivt i kortere eller længere perioder. Kernemålgruppen på de 22 har, for de flestes vedkommende, haft vedvarende kontakt til gadesygeplejerskerne gennem hele projektperioden. Aktiviteterne i relation til delmål 2 har således primært været rettet mod disse 22 projektdeltagere i kernemålgruppen Gennemførelse af sundhedscheck Til gennemførelse af sundhedscheck blev der i forbindelse med projektstart udviklet et samtaleskema, der for det første havde til formål at skabe kontakt og grundlag for en tillidsbaseret relation. Det skulle desuden bidrage til at få sat sundhed på dagsorden og få sået det første frø til forandring. Samtaleskemaets sidste side består i et målsætnings- og handleplansark, som er ment som et dynamisk redskab i kontakten mellem gadeplanssygeplejerske og bruger. Desuden er samtaleskemaet en lejlighed til at få samlet data til evalueringen. Der blev udviklet dels et baselineskema og dels et opfølgende skema med få ændringer. En del af samtalerne har kunnet afholdes meget struktureret, mens andre har måttet afholdes i etaper pga. manglende koncentrationsevne og endelig har nogle helt måtte opgives. Samtalearkene er udfyldt af gadesygeplejerskerne under selve interviewet. Der er i perioden udført 18 baselinesamtaler (~ 82 % af kernemålgruppe). I perioden har der desuden været afholdt 4 opfølgende samtaler. (~ 22 % opfølgning ). Resultaterne fra samtalerne gengives i tabel

16 Tabel 1 Fordeling på baggrundsvariable Socio-demografiske variable Køn Mand Kvinde Alder år år år år Nationalitet og sprog Dansk Anden etnisk baggrund Uddannelse 9. klasse eller mindre Mere end 9. og 1. klasse Ungdomsudd. eller mere Beskæftigelse? Førtidspensionist Kontanthjælpsmodtager Folkepension Ledighedsydelse Lønnet job Sygedagpenge Har du din egen bolig? Ja Ja, men bruger den ikke Boligens tilstand: Pæn, Rodet og beskidt sandet helt til Socialt udsat pga: Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Psykiske vanskeligheder udover sindslidelse Fordeling i antal og. i procent (%) 15 (83 %) 3 (17 %) 5 (28 %) 1 (56 %) 3 (17 %) N= (1 %) 12 (67 %) 3 (17 %) 3 (17 %) N= (61 %) 3 (17 %) 1 (6 %) 1 (6 %) 1 (6 %) 1 (6 %) 15 (83 %) 2 (11 %) 1 (6 %) N=16 3 (19 %) 5 (31 %) 8 (5 %) 16 (89 %) 2 (11 %) 1(6 %) 6 (33 %) 4 (22 %) Tabel 2 Fordeling på opvækstvariable Variable vedr. opvækst Forhold i hjemmet Boede du hjemme hos dine forældre? Ja Var de der for dig, når du havde brug for det? Ja nej Var du meget overladt til dig selv? Ja Var dine forældre ramt af misbrug/ psykisk sygdom? Ja Skolegang Var du ofte rastløs, overaktiv eller havde svært ved at holde dig i ro gennem længere tid? Ja Var du nem, at distrahere og mistede let koncentrationen? Ja Fik du gjort dine ting færdige? Ja Tænkte du dig om, før du handlede? Ja Fordeling i antal og. i procent (%) 16 (89 %) 2 (11 %) 14 (78 %) 4 (22 %) N=16 3 (19 %) 13 (81 % ) 12 (67 %) 6 (33 %) N=16 9 (56 %) 7 (44 %) 13 (72 %) 5 (28 %) N=16 7 (44 %) 9 (56 %) N=16 9 (56 %) 7 (44 %) Fra sundhedssamtalerne og tabel 1 og 2 fremgår det, at alle i kernemålgruppen er danskere og at de fordeler sig kønsmæssigt på samme måde som den store gruppe på de 92 opsporede borgere. To tredjedel er opvokset med forældres misbrug eller psykisk sygdom og flere af disse angiver også, at barndommen var præget af vold. Ofte var det faderen, som slog moderen. Alligevel angiver de fleste, at de ikke var overladt til sig selv, og at deres forældre var der for dem, når de havde brug for det. Hele 67 % har mindre end 9 års skolegang, som har været præget af utilpassethed, mobning, faglige vanskeligheder, og mange skoleskift. De fleste har ikke færdiggjort folkeskolen. Hovedparten er i voksenlivet på overførselsindkomster, oftest i form af førtidspension. En enkelt er i lønnet job. Det drejer sig om en arbejdsprøvning som gårdmand. I sundhedssamtalerne fortalte flere, at de får administreret deres penge af socialafdelingen. 16

17 Tabel 3 Fordeling på socialt netværk Netværks variable Ægteskabelig stilling Gift Separeret / skilt Enke (mand) Ugift Registreret parforhold Børn Ja Fordeling i antal og. i procent (%) 7 (39 %) 1 (6 %) 1 (56 %) 1 (56 %) 8 (44 %) Tabel 4 Fordeling på kriminalitet Kriminalitet Har du nogensinde begået noget kriminelt?, aldrig Ja, én gang Ja, ofte Har du nogensinde siddet i fængsel?, aldrig Ja, én gang Ja, ofte Fordeling i antal og. i procent (%) 7 (39 %) 4 (22 %) 7 (39 %) 8 (44 %) 6 (33 %) 4 (22 %) Hvis børn er under 18 år, hvor bor de da? Bor hjemme I pleje Bor hos anden forældre N= 6 3 (5 %) 3 (5 %) Hvor lang tid har du siddet i fængsel? -1 år 1-5 år Mere end 5 år N=1 6 (6 %) 1 (1 %) 3 (3 %) Antal nære venner 1-2 >2 Hvordan er kontakten til vennerne Vi er gode til at støtte hinanden følelsesmæssigt Vi er gode til at hjælpe hinanden med praktiske ting Vi hygger os sammen uden store konflikter, men støtter ikke hinanden Vi er ofte i konflikt med hinanden Har du venner uden misbrug?, alle mine venner har også et misbrug Ja, enkelte venner er uden misbrug Ja, alle mine venner er uden misbrug Jeg har ingen venner N=17 7 (41 %) 6 (35 %) 4 (24 %) N= 18 5 (28 %) 5 (28 %) 6 (33 %) 2 (11 %) N=16 8 (5 %) 5 (31 %) 3 (19 %) Godt halvdelen fra kernemålgruppen har børn. De fleste er voksne, men er de under 18 år, bor de ikke hjemme. Tabel 3 viser at projektdeltagerne angiver ikke at have mange venner. Hele 41 % angiver, at de slet ikke har nogen nære venner. Halvdelen af gruppen har kun venner med misbrug. Flere angiver at have mistet kontakt med familiemedlemmer og at nogle kun ses i ædru perioder. Gruppen blev også spurgt ind til deres erfaring med kriminalitet. Tabel 4 viser, at 61 % har begået kriminalitet og at 55 % har siddet i fængsel. I alt 3 % af indsættelserne var på mere end sammenlagt 5 år. 17

18 Tabel 5 Fordeling på sygelighed, kroniske sygdomme, og handicap Sygelighed, kroniske sygdomme, og handicap Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Føler du dig frisk nok til at gennemføre det du har lyst til? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Har du symptomer fra*: Fordøjelsessystemet Bevægeapparatet Centralnervesystemet Luftvejene og/eller hjerte Hud Infektioner Andet Har du nogen form for smerter? Ja Psykiske sygdomme* Depression Manier Skizofreni Angst Tvangstanker / handlinger (OCD) ADHD?? Psykoser Andet Tager du nogen form for medicin? Ja, regelmæssigt Fordeling i antal og. i procent (%) 2 (11 %) 3 (17 %) 7 (39 %) 6 (33 %) 5 (28 %) 5 (28 %) 8 (44 %) N= (72 %) 11 (61 %) 6 (33 %) 9 (5 %) 3 (17 %) 4 (22 %) 8 (44 %) 5 (28 %) 13 (72 %) N= 18 5 (28 %) 1 (6 %) 6 (33 %) 2 (11 %) 7 (39 %) 5 (28 %) N=17 4 (24 %) 13 (76 %) Tabel 6 Fordeling på livskvalitet og generel trivsel Livskvalitet og generel trivsel Føler du, at dit liv giver mening? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Lever du det liv, som du gerne vil leve? Ja Føler du, at du har noget at stå op til? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Har du nogen du kan bede om (praktisk) hjælp, hvis du skulle få brug for det? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Har du nogen du kan bede om (psykisk støtte) hjælp, hvis du skulle få brug for det? Ja, for det meste Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Forventer du at få hjælp hvis du beder om det? Ja Ved ikke Har du nogensinde tænkt på selvmord?, aldrig Ja, én gang Ja, mere end én gang Ja, jeg har også forsøgt Fordeling i antal og. i procent (%) 5 (28 %) 9 (5 %) 4 (22 %) N=17 3 (18 %) 14 (82 %) 6 (33 %) 6 (33 %) 6 (33 %) N=17 1 (59 %) 3 (18 %) 4 (24 %) 7 (39 %) 7 (39 %) 4 (22 %) 14 (78 %) 3 (17 %) 1 (6 %) N=16 4 (25 %) 2 (13 %) 8 (5 %) 7 (44 %) Af tabel 5 fremgår det, at ganske få vurderer deres helbred som godt eller bedre. I alt 72 % vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Selvvurderet helbred har siden begrebet første gang blev undersøgt i 1982, vist sig som en udmærket indikator for objektivt helbred. Det stemmer meget godt overens med angivelserne af fysiske symptomer og psykiske sygdomme. Hele 72 % havde symptomer i forbindelse med fordøjelsessystemet. Af tabel 6 fremgår det, at 82 % ikke lever det liv, som de ønsker at leve, men at 66 % alligevel føler at de har noget at stå op til, halvdelen af disse dog kun en gang i mellem. 18

19 Tabel 7 Fordeling på sundhedsvaner Sundhedsvaner Tror du, at du kan gøre noget selv for at dit helbred bliver bevaret eller bedre? Ja, jeg tror at min egen indsats er særdeles vigtig Ja, jeg tror, at min indsats er vigtig Ja, jeg tror at min indsats er af nogen betydning, jeg tror ikke på egen indsats Kost: Hvor ofte får du mad? Dagligt Ikke hver dag Rygning: Har du råd til at købe mad? Ja, jeg køber den mad jeg har brug for det kniber med at få råd, jeg har sjældent råd Hvis du ikke spiser regelmæssigt, er det så fordi: Problemer med at tygge Har ikke lyst Er ikke sulten Har ikke råd Har ikke mulighed for at lave mad Er du tilfreds med din vægt? Ja, jeg synes, at jeg er for tynd, jeg synes at jeg er for tyk Ryger du? Ja, dagligt Ja, men der er dage, hvor jeg ikke ryger Hvor meget ryger du ca. om dagen? Mere end 3 Har du forsøgt at holde op? Ja, enkelt gang Ja, flere gange Fordeling i antal og. i procent (%) N=17 8 (47 %) 9 (53 %) 12 (67 %) 6 (33 %) N=17 12 (71 %) 4 (24 %) 1 (6 %) 5 (28 %) 9 (5 %) 6 (33 %) 2 (11 %) 4 (22 %) 2 (11 %) 1 (56 %) 6 (33 %) N= (94 %) 1 (6 %) N=17 4 (24 %) 7 (41 %) 6 (35 %) N=17 6 (35 %) 1 (6 %) 1 (59 %) Tabel 8 Fordeling på sundhedsvaner fortsat Sundhedsvaner fortsat Motion Dyrker du nogen form for motion / bevægelse? Ja (går eller cykler) Søvn / døgnrytme Føler du dig træt og uoplagt? Ja, dagligt Ja, ind imellem, sjældent, aldrig Har du svært ved at falde i søvn om aftenen? Ja, dagligt Ja, ind imellem, sjældent, aldrig Er din søvn afbrudt? Ja, hver nat Ja, ind imellem, sjældent, aldrig Vågner du op og føler dig frisk og udhvilet? Ja, dagligt Ja, ind imellem, sjældent, aldrig Stress Oplever du pres og stress i hverdagen? Ja, ofte Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Føler du dig stresset i din hverdag? Ja, ofte Ja, af og til (næsten aldrig) Ved ikke Fysisk vold: Har du nogensinde været udsat for fysisk vold eller overgreb Ja, hyppigt Ja, flere gange, sjældent, aldrig Fordeling i antal og. i procent (%) 11 (61 %) 7 (39 %) 8 (44 %) 6 (33 %) 4 (22 %) 7 (39 %) 4 (22 %) 6 (33 %) 1 (6 %) 12 (66 %) 3 (17 %) 2 (11 %) 1 (6 %) 3 (17 %) 5 (28 %) 6 (33 %) 4 (22 %) 6 (33 %) 6 (33 %) 6 (33 %) N=17 6 (35 %) 4 (24 %) 7 (41 %) 3 (17 %) 8 (44 %) 2 (11 %) 5 (28 %) Hvis ja, hvornår skete det? I barndommen I voksenlivet Både i barndom og voksenliv Seksualitet. Oplever du problemer i forhold til dit sexliv? Ja N=13 7 (54 %) 6 (46 %) N=17 13 (76 %) 4 (24 %) 19

20 Tabel 7 Fordeling på sundhedsvaner Alkohol Hvor ofte drikker du alkohol (øl, vin, spiritus ) Dagligt: 3-4 gange om ugen: 1-2 gange om ugen Sjældnere Pause / på antabus: Hvor mange genstande drikker du om ugen? (pause) Under Over 2 N=17 12 (71 %) 1 (6 %) 4 (24 %) 4 (22 %) 1 (6 %) 2 (11 %) 4 (22 %) 2 (11 %) 1 (6 %) 4 (22 %) Tabel 8 Fordeling på sundhedsvaner fortsat Tandsundhed: Tandstatus Fuldt tandsæt Mere end 2 tænder Mindre end 2 tænder Hvornår har du sidst været hos tandlægen? Indenfor det sidste år Indenfor de sidste 2 år Mere end 5 år siden Mere end 1 år siden Hvor hyppigt kommer du hos tandlægen? 2 gange om året 1 gang om året Hvert andet år Sjældnere 4 (22 %) 7 (39 %) 7 (39 %) N=16 4 (25 %) 2 (13 %) 3 (19 %) 7 (44 %) N=17 4 (24 %) 13 (76 %) Har du forsøgt at nedsætte forbruget? Ja, enkelt gang Ja, flere gange, aldrig Har du forsøgt at stoppe helt? Ja, enkelt gang Ja, flere gange, aldrig N=16 14 (88 %) 2 (12 %) N=15 1 (7 %) 11 (73 %) 3 (2 %) Stoffer Tager du nogen form for stoffer? Ja, dagligt Ja, men der er dage, hvor jeg ikke tager noget Har du forsøgt at nedsætte forbruget? Ja, enkelt gang Ja, flere gange, aldrig Har du forsøgt at stoppe helt? Ja, enkelt gang Ja, flere gange, aldrig 12 (67 %) 2 (11 %) 4(22 %) N=12 9( 75 %) 3 (25 %) N=7 1 (14 %) 4 (57 %) 3 (43 %) Data fra tabel 7 og 8 vidner om en meget belastende livsstil. En tredjedel får ikke mad hver dag og af sundhedssamtalerne fremgår det, at de fleste af dem, der får mad dagligt, ofte lever af meget ensidig kost som fastfood eller ostemadder. Stort set alle i målgruppen ryger, -og de ryger meget, således har mange også subjektive symptomer på KOL, jf tabel 11 (se s.21). Mange har et afbrudt eller skævt søvnmønster og mange føler sig stressede, enten ofte, eller kun af og til. Kun 5 ud af 18 har ikke været udsat for vold. 2 ud af de 3 kvinder, der indgår i undersøgelsen har oplevet at blive voldtaget. I alt 76 % angiver ikke at have problemer i forhold til sit sexliv. Flere beretter dog, at sexlivet mest står på stand by. Alle i målgruppen drikker alkohol, dog holder 4 pause enten med eller uden antabus. I alt 39 % drikker over 1 genstande om ugen. Over halvdelen af disse er oppe over 2 genstande om ugen. Mange tager også stoffer. For de flestes vedkommende drejer det sig om hash. Ganske få er på stærkere narkotika. Fra sundhedssamtalerne beretter flere, at deres misbrug startede i 1-13 års alderen. En kvinde beretter, at hun første gang som 11- årig fik nogle af sin mors nervepiller. 2

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

1. Indledning...1. 3. Gennemgang af resultater...6

1. Indledning...1. 3. Gennemgang af resultater...6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1 Projektets mål...1 1.2 Evalueringens formål og fokus...1 1.3 Evalueringens datagrundlag...1 1.4 Læsevejledning...2 2. Konklusioner og anbefalinger...3 2.1 Evalueringens

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt Kompetencecentret, Ballerup Kommune - Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektnavn: Projekt Mit liv, dit liv Vores fælles KRAM, projektperiode: Maj 2011 Maj 2013 Projektejer: Kenneth Heigren,

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet.

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet. BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. januar 2015 Tlf. dir.: 2069 1278 E-mail: eve@balk.dk Kontakt: Erik Vestergaard Sagsnr.: 27.00.00-P20-1-15 Projektaftale 1. Projektaftale for: En helhedsorienteret hjemløseindsats.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

A - Stamdata faktuelle oplysninger

A - Stamdata faktuelle oplysninger A - Stamdata faktuelle oplysninger A1. Oprettelsesdato [Skriv her ] A2. Borgerens cpr.nr., navn og adresse, evt. telefonnr. A3. Nærmeste pårørendes navn og adresse og telefonnr., cpr.nr. hvis ægtefælle

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015

Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015 Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015 Program Velkomst Kl. 17 - Oplæg Borgerbudget hvad er det og hvorfor? v. Leon Sebbelin, borgmester Sundhed

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere