Vold i nære relationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold i nære relationer"

Transkript

1 råd og handlemuligheder for dig der arbejder med småbørn Vold i nære relationer IIAN

2 Vold er det mit problem?... 6 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Børn i voldsramte familier TAL MED BARNETS MOR FYSISKE OG PSYKISKE TEGN PÅ SKADE ELLER MISTRIVSEL SÅRBARE GRAVIDE BESØG I HJEMMET KENDETEGN OMKRING FØRSKOLEBARNET REAKTIONSMØNSTRET HOS BØRN FØLGEVIRKNINGER MØDET MED VOLDEN UNDERRETNINGSPLIGT DEN SVÆRE SAMTALE FORÆLDRENE BARNET BARNETS BEHOV LEG OG SNAKKE-LÆSNING Samarbejde TAL OM DIN MISTANKE SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER BARRIERER FOR SAMARBEJDE Hvad siger konventionerne? Krisecentre

3 Målgruppe og sammenhæng Vold i familien er et alvorligt samfundsproblem. Naalakkersuisut har derfor besluttet at iværksætte en målrettet indsats mod volden, der bl.a. vil omfatte kampagneinitiativer og information til borgere og fagpersoner. Denne håndbog er henvendt til fagpersoner, som arbejder med små børn. Det kan være pædagoger og medhjælpere i dagtilbud, børnehaver og vuggestuer samt det sundhedspersonale, der arbejder med udsatte gravide og er i kontakt med familien efter fødslen. Håndbogen er tænkt som en inspiration til at arbejde professionelt og tværfagligt med kvinder og børn i voldsramte familier. Den lægger op til refleksion og dialog med kollegaer om, hvordan I bedst tackler indsatsen omkring voldsramte familier i jeres lokale fagmiljø. Det er som oftest kvinder, der bliver udsat for vold i familien. Derfor sætter håndbogen primært fokus på vold mod kvinder. Imidlertid bliver mænd og børn også ramt af volden. På en ny vidensportal for fagpersoner kan du finde information om alle former for vold i familien, og hvordan du som fagperson i samarbejde med kollegaer og andre faggrupper spiller en central rolle i indsatsen for at stoppe volden. I samme serie er der udarbejdet håndbøger til læger og andet sundhedspersonale, kommunale fagpersoner samt skoler og fritidstilbud. Stop volden Bryd tavsheden er en kampagne iværksat af Naalakkersuisut i Kampagnen er rettet mod fagpersoner og har fokus på at styrke fagpersoners viden om vold og fremme det tværfaglige samarbejde. Ved siden af håndbøgerne er der oprettet en vidensportal på internettet, som bl.a. omfatter råd og vejledning, lovgivning, statistik, dilemmaspil m.m. Der er desuden igangsat informations- og kampagneaktiviteter målrettet unge i alderen ca år, som bl.a. omfatter hjemmesiden Tak til Ligestillingsministeriet for lån af materiale

4 - 4 -

5 - 5 -

6 Vold er det mit problem? Et privat anliggende bliver vold i familien ofte kaldt. Utilstrækkelige muligheder for at beskytte ofrene og et mangelfuldt tværfagligt samarbejde har medvirket til at fastholde vold i familien som det tabu, det hele tiden har været. Men efterhånden, som vi lærer mere om omfanget af overgrebene, begynder vi at indse, at volden i familien er et samfundsmæssigt problem, vi må stå sammen om at forebygge og bremse

7 OMFANGET AF VOLD? 60 % af befolkningen over 17 år har oplevet vold eller alvorlige trusler. Mænd udsættes mest for vold fra fremmede, mens kvinder mest bliver udsat for partnervold. (Befolkningsundersøgelsen ) 16 % af mødre til børn i alderen 0-14 år har været udsat for fysisk partnervold. I Østgrønland er det næsten hver fjerde mor, som bliver udsat for vold i hjemmet. (Børn i Grønland 2009) I undersøgelsen Unges Trivsel 2011 fortæller 38 %, i alt 100 unge i alderen år, at de på et tidspunkt i deres liv har været vidner til vold mod deres mor. Af de 100 unge har 18 % inden for det seneste år oplevet deres mor få bank én gang og 20 % har oplevet deres mor få bank mange gange. 7 % af de unge har været vidner til vold mod deres far, mens 10 % har oplevet vold mod deres søskende. Den enkelte kvinde oplever altid volden som et privat problem, indtil hun får fortalt andre om det og oplever at blive lyttet til og taget alvorligt. At håndtere vold i familien stiller store krav til den enkelte fagperson og til samarbejdet mellem de faggrupper, der møder problemet fra hver deres faglige vinkel. Du kan læse mere på: opdager eller ikke erkender volden. En række barrierer forhindrer børn i at få den hjælp, de har behov for. Børn i voldsramte familier skal have hjælp til at opnå en tryg barndom i stedet en barndom præget af frygt. Barriererne ligger bl.a. i en stiltiende accept af volden, i lovgivningen, hos myndigheder og personligt hos fagpersoner. BØRNEPERSPEKTIVET Selvom det i årevis blandt professionelle har været underforstået, at den, der ser et problem, har ansvaret for at gøre noget ved det, er der stadig mange børn, der lever i voldelige familier. Disse familier vil søge at skjule forholdene i hjemmet, og undertiden er de så gode til det, at de mange fagfolk, der omgiver børnene i hverdagen, enten ikke - 7 -

8 HVAD ER VOLD? Fysisk vold f.eks. at slå, skubbe, sparke, bide, true med våben, kvæle, brændemærke, forhindre i søvn, låse inde eller forsøge at myrde kvinden Psykisk vold f.eks. at kritisere konstant, sige hun er grim eller ubrugelig, nægte at tale til hende, være jaloux og kontrollerende, forhindre hende i at arbejde, studere, se familie og venner, ydmyge hende foran børnene eller andre eller forfølge hende Seksuel vold f.eks. at tvinge kvinden til sex, sadomasochisme eller urinere på hende for at nedværdige hende Økonomisk vold f.eks. at nægte hende adgang til en fælles bankkonto, lade hende tigge om hver krone eller true hende til at underskrive et lån Materiel vold f.eks. at ødelægge hendes ejendele med vilje eller for at skræmme hende - 8 -

9 - 9 -

10 Børn i voldsramte familier I barnets første leveår møder det ofte forskellige fagpersoner i kortere perioder, der har forskellige roller i forhold til barnet og familien. Fagpersoners mistanke om vold i hjemmet opstår som regel under en hverdagsrutine i sundhedsvæsenet, under hjemmebesøg eller i pasningstilbuddet. Her må du som fagperson stoppe op og tage dig tid til at tale roligt med kvinden, selvom du har andre planer

11 Du kan vælge at overhøre kvindens tydelige eller utydelige kald på hjælp, eller du kan tage udfordringen op. Med din viden eller mistanke står du med kvindens fremtid i dine hænder. Du har mulighed for at hjælpe hende og barnet, og måske er du den eneste, der har denne mulighed. TAL MED BARNETS MOR Barnet er årsag til kontakten, men dialogen foregår som oftest med forældrene, især moren. Hun vil i barnets første leveår være i kontakt med sundhedspersonale og sommetider de sociale myndigheder. Hvis du får mistanke om vold, skal du spørge ind til morens trivsel, der hænger tæt sammen med barnets trivsel. Samtalen med moren er den hurtigste vej til at finde ud af, om der er et voldsproblem. FYSISKE OG PSYKISKE TEGN PÅ SKADE ELLER MISTRIVSEL Blå mærker eller brud på knogler er relativt lette at omtale i samtalen med kvinden. Du har interesse i at spørge til moren, fordi barnets trivsel hænger sammen med hendes trivsel ikke bare under graviditeten, men også efter fødslen. Vær opmærksom på at en voldsramt kvinde ofte vil bortforklare skaderne og komme med undskyldninger, der dækker over forholdene i hjemmet. Hun vil sandsynligvis også forsøge at skjule tegn på fysisk vold med tøj eller makeup. Iagttag kvindens kropssprog. Slår hun øjnene ned, når du spørger til hendes person? Virker hun nervøs? Holder hun øje med manden reaktioner på spørgsmål og svar, i tilfælde hvor han er til stede? SÅRBARE GRAVIDE Volden begynder ofte under den første graviditet. Det provokerer manden, at kvinden er så optaget af det kommende barn. Han bliver måske tilsidesat og får ikke den opmærksomhed, han er vant til. Kvinden skjuler forholdene i hjemmet. Hun gør sig usynlig i forhold til sine omgivelser og har ikke den sædvanlige kontakt med familie og venner. Voldsramte familier kan inddeles i to hovedgrupper: Ressourcesvage familier er ofte kendt i det offentlige system for problemer, der fx kan handle om misbrug eller om, at de ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Ofte vil volden forekomme, når manden er påvirket af rusmidler eller alkohol. Der kan også være tale om kriminelle, der bruger vold mod andre mennesker. Ressourcestærke familier er sjældent kendt i det offentlige system. Facaden er pæn, de lever ret isoleret og har begrænset kontakt med familie, venner og naboer. De virker ofte velfungerende udadtil. Men børnene har måske en uforklarlig aggressiv adfærd i bestemte situationer. De kan også være usynlige børn, der er meget dygtige og flittige i skolen

12 - 12 -

13 BESØG I HJEMMET Et hjemmebesøg er altid aftalt med familien. De har derfor tid til at skjule tegn eventuelle på vold. En voldsramt kvinde vil typisk dække over manden, men hvis hun føler sig fortrolig med dig, kan hun vælge at fortælle om volden. Som regel vil der gå lang tid, før hun åbner for den del af sit privatliv du skal sikkert også selv samle mod til at åbne den svære samtale. Hvis faren er hjemme, skal du overveje, om det er sikkert at tale om volden. Kun få mænd bliver aggressive overfor andre end deres koner/kærester. Hvis en kvinde erkender, at hun bliver udsat for vold, skal du følge op på sagen. Det kan f.eks. være gennem flere besøg i hjemmet eller ved at henvise til andre fagpersoner, et krisecenter, et familiecenter eller lign. KENDETEGN OMKRING FØRSKOLEBARNET Du kan se på et barn, om det har det svært, men ikke grunden. Adfærden hos et barn i en voldsramt familie vil ligne andre former for sorg. Ofte vil der desuden være andre problemer end vold i familien. Barnets signaler kan være: Udadreagerende adfærd Motorisk uro, aggression eller manglende koncentration. Barnet er måske lidt klæbende eller ukritisk med, hvem det har kontakt med, understimuleret eller fysisk forsømt. Usynlig adfærd Flittige, stille børn, måske indadvendte, ængstelige eller med tendens til at isolere sig. En adfærd voksne ofte værdsætter. MODERENS SIKKERHED Undersøg risikoen for at volden eskalerer, hvis hun begynder at handle. Hav tillid til, at hun bedst kan bedømme, hvornår situationen bliver farlig. Hvis hun bortforklarer volden, skal du lade hende vide, at du kender farerne og er bekymret for hendes sikkerhed. Brug aldrig informationer der kan spores tilbage til hende i andre sammenhænge. Hvis hun ønsker at udtale sig offentligt om at være voldsoffer, kan I sammen tale om de eventuelle konsekvenser. Optimer sikkerheden omkring det sted, hvor I taler sammen (ingen åbne døre.)

14 Små børn reagerer forskelligt på voldsepisoder. Dels fordi børnene er forskellige, dels fordi deres livsvilkår er forskellige. Du bør lægge mærke til om: voldsepisoden er meget voldsom, om den er enkeltstående, eller om hele barnets opvækst har været præget af vold? moren er i stand til at varetage sin forældrerolle, og hvilken rolle barnet har i familien: storesøster, lillebror voldsudøveren er faren, morens kæreste eller én barnet oplever som sin far. Hvis man møder forældrene eller parret sammen, vil manden som regel være den dominerende part. Kvinden holder øje med hans reaktioner. Hvis barnet er stort nok, vil momentet i en svær livssituation. Små børn kan ikke vide, hvad normen er i almindeligt fungerende familier. Deres virkelighed er det, de ser, hører og mærker i deres egen familie. Derfor har de brug for at blive set og taget alvorligt på en måde, der ikke er dømmende i forhold til deres familie. For at skabe mening, forståelse og sammenhæng i kaos vil et barn bruge sin fantasi. Voksne må lytte til barnets fortolkning af virkeligheden og korrigere eventuelle tanker om, at volden er barnets skyld, eller at volden opstår pga. noget, barnet siger eller gør. Volden er aldrig barnets ansvar. Små børn er helt afhængige af voksne fysisk, psykologisk og socialt. I familier Voksne må lytte til barnets fortolkning af virkeligheden og korrigere eventuelle tanker om, at volden er barnets skyld, eller at volden opstår pga. noget, barnet siger eller gør. det være på vagt over for uoverensstemmelser i kontakten mellem forældrene. REAKTIONSMØNSTRET HOS BØRN Børn i førskolealderen har ikke overblik over deres livssituation. De har få erfaringer og et lille sammenligningsgrundlag. Derfor har de brug for voksnes hjælp til at se ud over med vold får børn et forvirret billede af voksnes omgang med hinanden, ligesom deres behov for omsorg, nærvær og stabilitet bliver overset eller tilsidesat. De vil derfor have et særligt behov for omsorg, opmærksomhed og forudsigelighed fra voksne, de møder i andre sammenhænge

15 Behovet for særlig støtte afhænger af: Hvilke ressourcer det enkelte barn har og hvilke mestringsmetoder det har tilegnet sig Barnets personlighed Barnets netværk ud over forældrene er der gode rollemodeller i barnets netværk, hvordan reagerer omgivelserne, og hvilken støtte og hjælp får barnet? FØLGEVIRKNINGER De følgevirkninger, barnet vil opleve efter volden, afhænger i høj grad af de voksnes reaktioner. Hvis et barn er vidne til vold mod sin mor, kan frygten, forvirringen osv. have alvorlige følgevirkninger også selvom barnet ikke direkte bliver udsat for vold. Nogle børn klarer sig igennem med omsorg og støtte fra ansvarlige voksne, mens andre OFRENES OVERLEVELSESSTRATEGIER Kvinden Fortrængning. De første gange bortforklarer kvinden volden som en fejl, et ulykkestilfælde. Senere føler hun skyld over ikke at have reageret i tide. Tilpasning. Efterhånden mister hun evnen til at skelne en almindelig manderolle fra en voldelig manderolle. Hun mister sin dømmekraft. Isolation. Uden sociale kontakter kommer manden til at dominere kvinden følelsesmæssigt. Hun bliver afhængig af ham. Tab af selvtillid. Selvtilliden bliver undermineret af mandens vekslende vold og varme. Processen påvirker gradvist kvindens personlighed og fremmer et negativt selvbillede. Tabet af selvværd tapper hende for styrke, så hun ikke har overskud til at forandre sin situation. Derfor må hun have støtte til at åbne op og indse, hvad der sker med hende, så hun kan finde styrke til at forandre sin livssituation. Børnene Børn i voldsramte familier bruger meget energi på at aflæse de voksnes signaler. De holder øje og regner ud, hvornår noget vil ske. De bliver eksperter i at aflæse voksnes sindsstemninger og handle på dem. Da han (mors kæreste) slog min mor, kastede jeg min rulleskøjte på ham (dreng, 4 år). Jeg skyndte mig at smide mine tusser på gulvet (for at aflede) (dreng, 3 år). Mig og min søster skyndte os ind på værelset så stod vi der. Hun græd, men jeg rystede kun (pige, 4 år)

16 har brug for professionel hjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser. Børn dækker over forholdene i hjemmet, og nogle børn påtager sig skylden for volden. Det er desuden almindeligt, at børn overtager morens voksenrolle, fordi hun ikke har overskud til at udfylde den selv. udsatte. Hvis du som f.eks. jordmoder møder en gravid kvinde, som betror sig til dig om et voldeligt parforhold, skal du gå videre med det. Derefter kan næste led i systemet f.eks. sundhedsplejersken forberede sig på at håndtere problemet og hjælpe kvinden, så volden ikke bliver optrappet til fare for både kvinden og barnet. Forskningen viser, at især drenge vil gentage farens voldelige mønster, når de bliver voksne, fordi de lærer af faren, hvad det vil sige at være mand. Omvendt lærer piger af deres mor, hvad det vil sige at være kvinde og er i højere risiko for at blive voldsramte. En negativ social arv. Hertil kommer flere typer langtidsvirkninger for børnene: Overvægt, kriminalitet og selvmordsadfærd er bare nogle af de mulige følger. Det skal ikke forstås sådan, at der altid er denne sammenhæng, men en barndom med vold er mulige forklaringer på de nævnte problemer. MØDET MED VOLDEN Når du som fagperson omkring helt små børn møder volden, vil det som regel være som en mistanke. Derfor er dine første handlemuligheder indskrænket til det allersværeste: Samtalen. Og derfor ligger din indsats meget tæt op ad den vigtigste del af håndteringen: Forebyggelsen. Sårbare gravide En sårbar gravid bliver til en sårbar mor i en voldsramt familie, hvor børnene også er Sårbare mødre Sundhedspersonale kommer typisk på besøg i hjemmet og træder ind i familiens private sfære. Dermed er der både fysisk og psykologisk adgang til familien. Muligheden for at tale med moren om et voldeligt forhold vil i særlig grad være til stede i denne periode, hvor samtalen kan foregå i fortrolige rammer. Lad altid kvinden afgøre, om du også skal tale med manden om volden. Hun ved bedst, om det kan udløse repressalier over for hende. Som sundhedspersonale kan du også føle dig utryg på egne vegne ved at italesætte volden overfor manden. Vid at han som regel kun slår sin partner og kun, når de er alene. Sårbare børn Senere møder familien for det meste fagpersonerne i offentlige institutioner. I institutionen eller dagplejen får du som fagperson et særligt indblik i familiens liv. I en voldsramt familie kan du være den person, barnet er tryggest ved. Det giver dig en enestående chance for at hjælpe barnet med at bære byrden

17 - 17 -

18 Her er værktøjet indfølingsevne. Pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejemødre kan i samarbejde med sundhedspersonalet opnå et godt overblik over problemets omfang og håndtere det sammen. UNDERRETNINGSPLIGT I arbejdet med små børn er der fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Forældre skal have støtte til at give deres barn de bedste betingelser for en god og sund udvikling. Læs mere om mødet med volden på: Det gælder i sundhedspersonalets arbejde før fødslen og i sundhedspersonalets eller socialarbejderens arbejde med at bryde den LEGE OG BØGER DER HJÆLPER Nogle lege egner sig særligt godt til små børn, der har haft svære oplevelser med vold i familien og måske har været med mor på krisecenter. Gemmeleg. De små børn gemmer sig det samme sted mange gange. Det er vigtigt at blive fundet. Når man leger denne leg med småbørn, der har oplevet svigt og afbræk i kontakten, skal den voksne også gemme sig samme sted hver gang i lang tid. Gynge. Det er beroligende at gynge, og hvis den voksne står foran gyngen og skubber barnet blidt frem og tilbage, er det også en god anledning til at eksperimentere med (øjen)kontakt og adskillelse, fordi barnet oplever skiftevis at være tæt på og længere væk. Hånd- og fingerdukker. Man kan lege med begreberne at blive bange, at råbe højt, at blive væk og at komme tilbage. FORSLAG TIL SNAKKE- BØGER Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren (Gyldendal) Historien om Sissel Stær af Svein Füsteberg Rysjedal (Postbox 130, Sandsti, 5862 Bergen) om anbringelse i familiepleje. EVENTYR Anaana ataatalu annersaagaangata af Amalia Lynge Pedersen Soorlu ilumoortoq Ægte fantasihistorier af Conni Gregersen, Nausunguaq Lyberth, Amalia Lynge Pedersen

19 negative sociale arv i denne sammenhæng at farens destruktive adfærd ikke bliver videreført af børnene. Som fagperson og offentligt ansat har du skærpet underretningspligt og pligt til at samarbejde med de relevante myndigheder og parter. Når du underretter En bekymring for, at et barn lever i en voldsramt familie, skal videregives. Det kan ske i form af en underretning til kommunens socialforvaltning. Skriv i underretningen hvad der vækker bekymring, f.eks.: Du har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis du bliver bekendt med, at et barn lider overlast (Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge). Det kan f.eks. være belastningen ved at være vidne til vold mod moren. Kommunen skal reagere på en underretning, men ikke nødvendigvis oplyse dig om, hvordan den agter at handle på underretningen. Hvis du nævner din bekymring for barnets mor, skal det være tydeligt, at du vil hjælpe. Mange voldsramte kvinder har lavt selvværd, og måske har de også fået at vide, at de er dårlige mødre. Angsten for at få fjernet børnene fylder meget. Måske er du vant til, at man helst taler med begge forældre, når der er problemer med børnene. Det bør du undlade, hvis du har mistanke om vold i familien, af hensyn til morens og børnenes sikkerhed. Hvis du har mistanke om strafbare forhold, f.eks. mishandling eller seksuelt misbrug af børnene, må du ikke orientere nogen af forældrene før din underretning. Barnets adfærd eller noget barnet har fortalt dig Generelle iagttagelser af familien, f.eks. ydre tegn på vold, misrøgt eller synligt alkoholmisbrug Underretningen skal være så konkret som muligt, gerne med eksempler på det, der bliver set, gjort og oplevet i hverdagen. Tag udgangspunkt i at sikre barnet støtte i sin trivsel og udvikling. Kom ikke med løsninger eller forslag til, hvad du mener, kommunen bør gøre. Beskriv blot hvad du ser. Læs mere om underretningspligten på: DEN SVÆRE SAMTALE Når nogen viser os tillid, skal vi imødekomme den åbent vise os værdige til den. Ellers opstår der mistillid. Når du viser en oprigtig interesse for en voldsramt kvinde, som betror sig til dig, vil hun åbne sig. Mød hende ærligt og oprigtigt og engager dig i relationen. På den måde skaber du mulighed for fortrolighed og for at hjælpe hende til at indse sin situation

20 - 20 -

21 Som fagperson vil du få en lille chance for at skabe en relation. Initiativet til relationen ligger oftest hos dig, og balancen mellem åbenhed og afvisning vil være hårfin. For sundhedspersonale er dette kendt område, fordi faggruppen har erfaring med at skabe tillidsforhold. Der opstår ofte dilemmaer i forbindelse med sager om vold i familien. På kan du finde et dilemmaspil, som fagpersoner kan bruge som afsæt til at igangsætte en dialog og reflektere alene eller sammen over spørgsmål om samarbejde, faglige dilemmaer osv. i sager om vold i familien. FORÆLDRENE Har du mistanke om vold mod et barn, må du på et tidspunkt tale med forældrene om det, oftest moren. Men hvordan får du startet den svære samtale med en voldsramt kvinde? Fortæl hvad du ser, og hvorfor det bekymrer dig. Det kan være tegn på vold, f.eks. mærker efter slag. Så kan du sige: Jeg har lagt mærke til, at du af og til ser ud som om, du har slået dig. Det bekymrer mig. Vil du tale med mig om det? Eller: Dit barn siger, viser tegn på, så jeg tænker at. Kvinden kan godt opleve, at hun bliver lyttet til, uden du reelt bruger en masse tid. Hvis du er nærværende i øjeblikket, lader hende fortælle uden at afbryde og uden at optræde fordømmende, vil du som regel kunne afdække noget af problemet. Det nytter at tage initiativ og spørge ind, selvom det måske i første omgang ser ud som om, kvinden bliver fornærmet. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Det kan være en lettelse for moren, at du spørger ind til hende, så hun får mulighed for at åbne op om det, der er svært. Men hast ikke efter svar. Det kræver nænsomhed at nærme sig et andet menneskes private sfære. Hvis du taler med begge forældre, skal du respektere kvindens forsøg på at undgå tale om volden. Samtaler med moren om vold bør du tage med hende alene. Hendes og børnenes sikkerhed er din første prioritet. Læs mere om den svære samtale på: BARNET Når du skal nå ind til et barn, der har haft svære oplevelser, skal du være indstillet på at tale om og kunne rumme følelser. Ingen følelser er forbudte. Dine signaler skal fortælle barnet, at det ikke er forkert eller kunstigt at vise følelser. Hvis du afviser et barn, der kommer til dig med små sorger, bliver det sværere at nå barnet, når der opstår mere alvorlige problemer og svære følelser som angst, sorg og vrede. Mød barnet dér, hvor det er. Alene dét, at du tilkendegiver, du kan se barnet lider, vil gøre det nemmere for ham eller hende at åbne sig. Din opgave er her at vise indføling

22 BARNETS BEHOV Dit behov for at opnå viden må ikke overskygge barnets behov for at åbne sig. Du kan godt være en hjælp for barnet uden at kende alle fakta. Underkend ikke barnet når du trøster. Sig ikke: Far/mor er voksen og kan passe på sig selv. Barnet ved af egen erfaring, at det ikke er rigtigt. Det bliver nemmere for dig at være nærværende i forhold til barnet, hvis du giver udtryk for din bekymring til andre, f.eks. en god kollega eller en leder. Du kan på den måde ophæve din egen modstand, for når bekymringen er formuleret, vil det virke forkert ikke at handle. Det er ikke altid en hjælp at tale om det. Du skal blot vise barnet, at du er parat til at snakke. Pres skaber afstand ikke fortrolighed. LEG OG SNAKKE-LÆSNING Nogle lege og bøger egner sig særlig godt til små børn i svære livssituationer. Mange lege for småbørn rummer elementer, du kan bruge til at skabe en tryg ramme for samvær med børn, der har brug for særlig omsorg i en periode af deres liv. Børnehavebørn er som regel gode til at lege rollelege, og institutionen har som regel de nødvendige materialer til at hjælpe barnet i gang. Hvis barnet har oplevet noget akut, kan en voksen stille sig til rådighed i legen for at dele barnets oplevelser og fantasier. Leg er som eventyr også et af barnets sprog. Børn bruger legen til at bearbejde oplevelser og forsøge at skabe orden i kaos. Din opgave er at være sammen med barnet og dele de tanker, oplevelser og følelser, som barnet vil delagtiggøre dig i. Når det gælder traumatiserede børn, bør institutionens indsats ikke stå alene, men den skal også være der. Dit behov for at opnå viden må ikke overskygge barnets behov for at åbne sig. Bøger, film og eventyr Alle bøger om følelser, konflikter eller familier er et godt udgangspunkt for en samtale om det svære liv og det gode. Det er de voksnes pligt at bevare håbet på barnets vegne. Du kan også fortælle barnet selvopfundne eventyr, der berører barnets virkelighed. Der er helte i alle eventyr, og du kan hjælpe barnet til at bevare en heltestatus i sit eget liv ved at anerkende og ved at finde gode rollemodeller i bøger, film og eventyr. Læs mere om den svære samtale på:

23 - 23 -

24 Samarbejde For at kunne yde hurtig og effektiv hjælp til en voldsramt familie, er det nødvendigt at etablere et samarbejde med kolleger og andre faggrupper. Det skaber parathed, når situationen opstår, og begrænser følelsen af afmagt

25 Samarbejdet kan foregå på forskellige måder, der alle i et vist omfang kan planlægges: Rutiner for at udveksle viden ved overgange i børnenes liv. Fagpersonerne omkring barnet bliver udskiftet i overgangene mellem graviditet, fødsel, barselsorlov, dagpleje/vuggestue, børnehave og skole. Du kan læse mere om videregivelse af oplysninger på: Sparring i konkrete sager. Hver fagperson kan gøre sig bevidst om, hvilke andre fagpersoner der vil være relevante at kontakte, afhængigt af den form volden/ mistanken har, og inddrage personlige bekendtskaber som faste samarbejdspartnere. Erfaringsudveksling i et fast mønster. Det kan være i lokale grupper og/eller et centralt forum, hvor f.eks. fagpersoner fra social-, sundheds-, skole- og daginstitutionsområdet samt politiet og relevante lokale instanser (f.eks. krisecentre) møder hinanden og udveksler viden. De to første samarbejdsformer kan umiddelbart blive sat i værk uden et større ressourceforbrug, men med et stort udbytte i forhold til indsatsen. Den sidste er mere omfattende, men vil til gengæld skabe mere helhed i indsatsen og fungere som kilde til værdifuld inspiration for deltagerne. TAL OM DIN MISTANKE Det er vigtigt at holde fast i de til tider næsten usynlige tegn, der indikerer, at noget er galt, og give plads til at reflektere over mistanken. For fagpersoner, der arbejder alene, kræver det en ekstra indsats at drøfte en mistanke med en kollega, men det gør ikke samtalen mindre vigtigt. Sparring med kollegaer er en god vej til at opnå en bedre fornemmelse af problemets omfang. Når tegnene er åbenbare og man som professionel ikke er i tvivl om, at noget er galt, er det den fagperson, der ser problemet, der er ansvarlig for at handle ved enten selv at agere eller ved at videregive oplysninger til en leder eller relevant samarbejdspartner. Du skal sikre dig, at der er nogen, der handler. SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER Både internt og det eksternt samarbejde bliver styrket af: Personligt kendskab og kontakt mellem faglige samarbejdspartnere Viden om hinandens perspektiver, muligheder og begrænsninger Tydelighed på roller og kompetencer Erfaringen viser, at de respektive fagpersoner oplever samarbejdet mere positivt, jo mere der samarbejdes. I en tid med stor travlhed i alle organisationer er det nødvendigt at formalisere samarbejdet fra starten. Herefter kan man opnå det personlige kendskab og afklare hvem, der gør hvad

26 Ofte fører det formelle samarbejde til en uformel samarbejdsånd, der letter samarbejdet i hverdagen. BARRIERER FOR SAMARBEJDE Alle offentlige instanser oplever mangel på ressourcer, og der kan være en tilbøjelighed til udelukkende at fokusere på sine egne sager, i sit eget system og sin egen sektor Det vil altid være en fordel, at du på forhånd har undersøgt, hvem du kan kontakte, og hvilke tilbud din kommune kan yde til en voldsramt familie. frem for at bruge andre fagpersoner og instansers viden og muligheder. Det får den konsekvens, at de tværgående ydelser og tiltag, der skulle skabe helhed og sammenhæng for borgeren, ikke får den opmærksomhed, som er nødvendig for at få et samarbejde til at fungere og bære frugt. Samtidig går den enkelte fagperson glip af de muligheder, der ligger i at få konkret faglig rådgivning fra andre fagpersoner med viden om andre områder. Læs mere om samarbejdet omkring vold på

27 - 27 -

28 Hvad siger konventionerne? 1993: WIEN DEKLARATIONEN På FN s Verdenskonference om Menneskerettigheder blev det slået fast, at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. Det blev konkluderet at det var meget vigtigt at arbejde hen imod afskaffelse af vold mod kvinder, offentligt såvel som i familien. 1995: BEIJING-ERKLÆRINGEN Udtrykket Vold mod kvinder betyder enhver kønsbaseret voldshandling der påfører, eller sandsynligvis vil påføre, kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse der finder sted i det offentlige liv eller private liv. Denne definition stammer fra FN s verdenskonference for kvinder, Beijing Her blev skabt en international platform, hvor emnet kunne behandles og diskuteres og hvor man kunne arbejde på at finde forskellige metoder til at bekæmpe volden. Konferencen anbefalede medlemslandene at iværksætte nationale handlingsplaner for at afskaffe vold mod kvinder. 1989: BØRNEKONVENTIONEN Artikel 19 i konventionen fastsætter, at deltagerlandene skal beskytte barnet mod mishandling: 1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. 2. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinjer, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt retsforfølgelse

29 Krisecentre QIMARNGUIIT PEQATIGIIFFIISA KATTUFFIAT/ KRISECENTERSAMMENSLUTNINGEN Mannarsip Aqqutaa 7 Postboks Sisimiut Telefon: Direkte: Mail: KRISECENTER NUUK Sipisaq kujalleq Nuuk Telefon: / KRISECENTER PAAMIUT Blok X, 105 Telefon: Mail: SAAFFIGINNITTARFIK SIKKERSOQ Blok I, 304 Postboks 297 Telefon: Mail: SAAFFIGINNITTARFIK ORNITAQ Blok D Narssaq Telefon: / SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER NANERUAQ E. Kristiansen Aqq. 9A/ Ilulissat Telefon: / Mail: SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER QARAJAQ Killerpaat Aasiaat Telefon: / Mail: SAAFFIGINNITTARFIK OQQIFFIK/ KALAALLIT NUNAANNI QIMARNGUIIT SAAFFIGINNITTARFIILLU KATTUFFIAT Mannarsip Aqq. 7 Postboks Sisimiut Telefon: Mail:

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder med skolebørn Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Hvordan du hjælper... 10 KENDETEGN VED BARNET... 11 BARNETS

Læs mere

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder i sundhedssektoren Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 Kendetegn... 8 KVINDENS SIGNALER... 9 KVINDENS STRATEGIER FOR AT OVERLEVE...

Læs mere

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder i kommunen Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 MØDET MED DEN KOMMUNALE FORVALTNING... 7 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Vold i hjemmet...

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere