Kapitel 1 Energi. Figur 1: En sæk cement skal løftes op på ladet af en lastbil. Sækken skal løftes 1,5 meter. A = h

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1 Energi. Figur 1: En sæk cement skal løftes op på ladet af en lastbil. Sækken skal løftes 1,5 meter. A = m @ g @ h"

Transkript

1 Kapitel 1 Energi Solceller-kapitel 01.w pd Indledning Er man helt fortrolig med begreberne energi, effekt, strøm, spænding og arbejde, kan kapitel 1 overspr inges. Begreberne repeteres her, fordi de er helt centrale i beskrivelsen af solcellers virkem åde og y delse. Hvad er energi? Når der skal udføres et arbejde, kræves der energi. Vi l m an for ek sempel løfte en sæk cement fra jorden op på ladet på en lastbil, skal der m ekanisk energi til. Ø nsker man at se fjer nsy n en aften, så k ræ ves der elek trisk energi. Når træ brænder i en brændeovn, frigøres kemisk energi. Energi måles i enheden joule (J). Større energim ængder m åles i k ilojoule (kj) eller megajoule (MJ). Tabellen viser forholdet mellem disse størrelser: Energienheden Svarer til 1 joule (J) 1 J = 1 new ton-meter 1 kilojoule (kj) J 1 megajoule (MJ) J Tabel I: Energienhederne joule, kilojoule og m egajoule med om regningsfaktoer. Mekanisk energi Hvis man skal løfte en genstand m ed massen m et lodr et sty kk e h her på jordens overflade, hvor genstanden påvirkes at tyngdekraft, kan man godt beregne arbejdets størrelse i joule som følger. A rbejdet betegnes A, og jordens tyngdeacceleration g = 9,82 newton/kg. Her er formlen: Figur 1: En sæk cement skal løftes op på ladet af en lastbil. Sækken skal løftes 1,5 meter. A = h Eksempel 1 En sæk cement på 50 k g skal løftes 1,5 m eter op på ladet på en lastbil. H vor meget arbejde i joule kr æver dette? Vi k an beregne arbejdet og derm ed en ergien, der er påk ræ vet således: A = 50 9,82 n ew to n 1,5 meter A = 736,5 new m eter = 736,5 joule Bermærk, at enhederne bliver new ton (enheden for k raft) gange m eter (enheden for afstand). U døver man en k raft gennem en given afstand, har man udført et arbejde, og enheden svarer som nævnt til joule. O pgav e 1 25 sæ k cem ent, hver på 50 k g, sk al fly ttes fra fortovet op på taget af en by gning, der ligger 30 meter højere. Hvor mange joules arbejde skal der y des, for at få løftet alle sæk ken e? O pgav e 2 Figur 2: Et fly besidder beliggen hedsenergi. Energi og solc eller -1- Kapitel 1 - Energi

2 EnM D80 fly vemaskine skal hæ ves fra jordens overfl ade t il en h øjde på 10 k m. Fly ets m asse m = kg. Beregn arbejdet, der skal udføres, for at løfte flyet til denne højde. Vi taler her kun om energien, der kræves, for at ændre flyets beliggenhed i forhold til jordens overflade. Det er af denne grund, at stør relsen h også betegnes flyets beliggenhedsenergi (eller potentiel energi). Man betegner beliggenhedsenergien E POT, således at vi har formlen: E POT = h En anden form for mekanisk energi er bevægelsesenergi (også kaldet kinetisk energi). Man kan vise, at denne energi E KIN. er proportional med genstandens masse m (målt i k ilogram) og med kvadratet på genstandens fart v (målt i m eter i sek un det fork ortet m/s): E KIN = ½ v 2 Eksempel 2 Betragt M D80 jetfly et i figur 2. N år flyet står helt stille på startbanen er bevæ gelsesenergien jo lig med nul, da farten er nul. U nder startløbet komm er fly et op på ca. 150 k nob, inden det letter. Da 1 knob = 0,5144 m/s er fartet, når flyet letter 77,16 m/s. Sætter vi igen flyets masse ti l k g, fås: E KIN = ( 77,16) 2 = 565,7 MJ O pgav e 3 MD80'eren er nu kommet op i 10 kilometers højde og flyver med 500 knob. Hvor mange meter i sek undet svarer dette til? H vilk en kinetisk energi har flyet nu? Vi har tidl igere b eregnet fly ets beli ggen hedsenergi i 10 kilometers højde (opgave 2). Fra opgave 3 har vi nu den kinetiske energi. Flyets samlede mekaniske energi, den totale energi E TOT, er sum men af beliggenh edsenergien og bevæ gelsesenergien: E TOT = E POT + E KIN Elektrisk energi Vi er omgivet af apparater, der anvender elektrisk energi. Denne ener giform måles også i jou le. Energien er afhængig af den elektriske strøm I, der løber gennem apparatet, og den elektriske spænding U, der påføres. Elektrisk spænding er et mål for, hvor megen energi strømm en besidder per ladningsenhed Q. Ladning måles i coulomb (forkortet C) og svarer til et bestemt (stort) antal elektroner. Der var m ange vigtige begreber i ovenstående par agr af. L ad os lave en oversigt over disse stør rel ser, så vi kan bruge dem i vores diskussion af elektrisk energi. Størrelse For kortes Enhed strømstyrke I ampere (A) spænding U volt (V) ladning Q coulomb (C ) energi E EL joule (J) Tabel II: Elektriske størrelser og enheder. Når ladning strømmer gennem en ledning eller elektrisk apparat, passerer der en vis mæ ngde ladning, hvert sekund. M an har vedtaget, at: 1 am pere = 1 coulomb/sekund Som nævnt svarer spændingen, der påføres et apparat, til energien, som hvert coulomb er i besiddelse af. For ek sempel vil en spæ ndingsforskel på 220 volt over et apparat sige, at det kræver 220 joule at sende 1 coulomb ladning gennem apparatet. Man kan også sige, at apparater kræver 220 joule, hver gang 1 coulomb passerer. Denne ener gi bliver omdannet til mekanisk energi, varmeenergi, lys, lyd eller anden form for energi. Energi og solc eller -2- Kapitel 1 - Energi

3 Lad os antage, at der sendes 1,5 coulomb hvert sekund (1,5 ampere) gennem apparatet, idet spændingsforskellen er 220 volt. Hvor mange joule kræves der, hvert sekund? Hvis vi m ultiplicerer strøm styrk en I = 1,5 A med spændingsforskellen U = 220 V, får vi: Læg mærke til, at enhederne coulomb går ud mod hinanden i tæller og nævner. Tilbage bliver resultatet: Det koster altså her 330 joule hvert seku nd at få en strøm på 1,5 am pere fly ttet gen nem en spændingsforskel på 220 volt. Fordi enheden jo ule /sekun d forek ommer ofte, når man arbejder med elek tricitet, har den fået sit eget navn: w att. Altså: Denne størrelse, kaldet effekt, er meget vigtig. Her er n ogle ek sempler, idet vi k ikker på et ty pisk apparat, nem lig et fjernsy n. Figur 3: Et fjernsyn kan typisk kræv e en strøm - styrke på 1,5 ampere ved en driftsspænding på 220 volt. Dette svarer til 330 joule i sekundet. Eksempel 3 Et fjernsyn kræver 1,5 A ved 220 V. Dette svarer til en effekt P = 330 watt. Eksempel 4 Det omtalte fjernsyn kører i 4 timer. Hvor man ge joule elektrisk energi kr æves der? Vi erindrer om, at 1 time = 60 minutter = 3600 sek un der. Da T V et bru ger 330 w att, al tså 330 joule hvert sek und, er der tale om en total elektrisk energi på E EL = sekun der = 4,752 MJ Hvis du har betalt en el-regning, har du sikkert bemærket, at man betaler ikke for joule (eller megajoule) men for k ilowatt-tim er (kw h). Én k ilowatt-tim e svarer til, at en effekt på 1000 w att leveres i én time (3600 sekunder). Derfor: Altså: 1 kwh = s = J 1 kw h = 3,6 MJ. O pgav e 4 Hvis man skal betale 2 kr. per k ilowatt-tim e, hvor meget koster det at have TV et fra eksempel 4 kørende i 4 timer? O pgav e 5 Du har et sommerhus, der opvarmes med elradiator er. Du overvejer, om radiatoren skal stå tændt i en periode på 10 døgn, mens du er bortrejst. Radiatoren vil stå tændt hele tiden, og den forbruger 500 watt. Hvor mange joule forbruges på de 10 døgn? H vor man ge kw h svarer dette til? Hvor meget koster det, at have radiatoren tændt, hvis det koster 2 kr. per k ilowatt-tim e? O pgav e 6 En bilakkumulator har en polspænding på 14 volt, der falder til ca. 12 volt, når startmotoren k ører. Når du starter en bil, træk kes der 60 ampere fra batteriet. Hvor mange watt kræver bilens startmotor? Hvor mange joule Energi og solc eller -3- Kapitel 1 - Energi

4 skal leveres fra batter iet, hvis startmotoren kører i 2 minutter? Hvor mange kilow atttimer svarer dette til? Varmeenergi Også varm eenergi måles i joule. Vi betr agter nu ét aspekt af emnet ved at se på brændværdien af nogle brændstoffer. Hvor mange kilowatt-timer svarer dette til? Hvilken værdi i kroner har den nyttiggjorte varm eenergi, hvis man regner med, at den erstatter el-varm e, der k oster 2 k r. per kilow att-tim e? Et kilogram tørt træ, når det brænder, frigører varm eenergi. Ikke overraskende måles varmeenergi også i joule. Tabellen viser nogle typiske værdier for, hvor megen varmeenergi forskellige bræ ndstoffer rum mer for hvert kilogram. Mat eriale bøg og eg, tørt Bræn dværdi (kj/kg) 15 M J/k g benzin naturgas koks 44 M J/k g 50 M J/k g 29 M J/k g Tabel III: Brændv ærdier for udvalgte stoffer. Eksempel 5 Du sætter en favn fuld tørt bøgetræ (5 k g) i en brændeovn. H vor mange joule varmeenergi frigøres, hvis der sker en optimal forbrænding af træet? I lighed med andre former for energi, går ikke 100% af energien nødvendigvis til det, man har tæ nkt sig. For ek sempel går en del af varmeenergien, når træ brænder, til opvarmnin g af røgen, der forsvinder op ad skorstenen. Derfor taler man om begrebet nyttevirkningen N. O pgav e 7 En god brændeov n k an ny ttiggøre ca. 75% af varmeenergien i brændsel. Hvor mange joule energi nyttiggøres i en god brændeovn, hvis man anvender træmængden fra eksempel 7? Figur 4: En bræ ndeovn anvendes som supplerende varmekilde i mange danske hjem og somm erhuse. O pgav e 8 Et naturgasfyr kan have en nyttevirkning på over 90%. En r um meter naturgas har en masse på ca. 1 kilogram og koster ca. 10 kroner. Find prisen per nytiggjort kilowatttime varmeenergi fra naturgas. Antag, at N = 92%. O pgav e 9 Når m an tan ker benzin på sin bil, pumper man ca. 30 kg benzin i minuttet over i bilen. Hvor m ange MJ energi svarer dette til, at man overfører, hvert sekund? H vor mange megawatt svarer dette til? H vor man ge MJ energi ru mm er en benzintan k, der in deholder 50 kg benzin? O pgav e 10 Antag, at jetmotorer er i stand til at ny ttiggøre 50% af energien i bræ ndstoffet, og at jetbrændstof rummer 40 MJ/kg. H vor mange kilo bræ ndstof skal der anvendes, alene for at Energi og solc eller -4- Kapitel 1 - Energi

5 bringe et fly på kg op i meters højde - altså alene for at tilvejebringe flyets beliggenhedsenergi? 2) Elektrisk energi og varmeenergi O pgav e 11 Selv en god bilmotor k an kun nyttiggøre ca. 25% af energien, der er til rådighed som varm eenergi i ben zin. H ovedparten af varm e- energien, der frigøres, går til spilde som varme i udstødnin gsgasserne. Desuden k ræves der mekanisk arbejde for at presse forbrændingsprodukter ud af stemplerne inden næste benzinforbrænding kan finde sted. a) Hvis en bil yder konstant watt under kørslen, hvor mange joule nyttig mek anisk energi skal y des på én time? b) Er ny ttevirk nin gen k un 25% skal der leveres varmeenergi fra benzinen på watt. H vor man ge kilogram benzin svar er dette til på én tim e? PROJEKTER OG ØVELSER 1) Mekanisk energi Til øvelsen kræves et skråplan og en genstand, der k an glide ned ad skr åplanet med et minim um af gnidn ingsmodstand. Sk råplanet kan eventuelt placeres på et laboratoriebord, der kan svare til nulniveauet. a) Hvis genstanden befinder sig ca. 50 cm over nulniveauet, beregn dens beliggenhedsenergi. b) Glider genstanden uden væsentlig gnidning ned ad planet, hvad bør bevægelsesenergien være lig med, når legemet når nulniveauet? c) Find genstandens hastighed ved nu lniveauet (uden gni dning). Har man Science Workshop eller tilsvarende udsty r, k an m an m åle genstandens hastighed under bevægelsen. Det er også muligt at bregn e genstandens hastighed ved at lave en videooptagelse af bevægelsen. Figur 5: I mang e fysik/naturfagssamlinger findes et apparat, der m uliggø r opv arm nin g af en m ængde v and ved at tilføre elektrisk energi. I mange fysik/naturfagssamlinger findes et apparat, der muliggør opvarm nin g af en mængde vand ved at tilføre elektrisk energi. Den elektriske effekt P i joule per sekund er givet ved: P = U I. Hvis effekten i watt multipliceres med tiden t i sekunder, får man, hvor mange joule elektrisk energi E EL er blevet leveret: Har m an placeret en vandm ængde med masse m i beholderen, og stiger temperaturen fra starttemperaturen T 1 til sluttemperaturen T 2, mens strømmen løber, kan man beregne varmeenergien, som vandet har optaget ved hjælp af formlen: Størrelsen 4186 J/(kg grad ) kaldes vandets specifikke varm ekapacitet. Energi og solc eller -5- Kapitel 1 - Energi

6 Hvor megen elektrisk energi er leveret i dit forsøg? Hvor megen varm eenergi optages af vandet? H vilk e ny ttevirk ningen har man opnået? H vilk e fejlkilder gør, at ny ttevirkningen forbliver under 100%? 3) Varmeenergi Det er en udfordring at få mest m ulig varm e- energi ud af en given mængde brændsel. Eleverne kan i gr upper få udleveret materialer (metaldåser, aluminiumsstumper, stanniol, glasuld eller anden isolering) samt en given mængde brændsel (et antal gram sprit for eksempel), og opgaven går så ud på at opnå størst mulig temperaturstigning på f.eks. 500 gram vand. Dette kræver, at eleverne kan anvende og har adgang til sim ple væ rk tøj. D e skal så ved hjæ lp af de givne materialer k onstruere et opvar mn ingsapparat, der kan præstere den største tem peraturstigning på vandet ved hjæ lp af den givne bræ ndselsmængde. Opgaven fremmer elevernes samarbejskompetencer, og et k onk urrencemom ent kan medvirke til, at der sættes virkelig gang i fantasien. U d over et term ometer (eller Science Workshop datafangst) bør eleverne også have muligh ed for at tage tid p å opvar mningsprocessen. Gruppen bør lave en rappor t, der meddeler deres resultater: 1) temperaturstigningen 2) tidsforbrug for opvarm ningen 3) den tilførte en ergi i joule 4) den forbrugte energi i joule 5) nyttev irkningen 6) m iddeleffekt under opvarm ningen Desuden bør gruppen være i stand til at forklare, hvorfor deres opstilling var god (eller dårlig) til at løse opgaven og komme med forslag til forbedringer. 4) Energiomsætning I mange fysiksamlinger findes der udstyr, der mu liggør m åling af omsætningen mellem mekanisk energi og varmeenergi. Dette udsty r bør så anvendes, således at eleverne opnår en prak tisk forståelse for enheden joule. En k ondicykel er sommetider udsty ret med en lille com puter, der løben de viser den præsterede effekt i watt og den samlede energiy delse i joule. Andre gode forsøg med energiomsætning beny tter sig af en lille m otor påmonteret en trisse, således at den k an anvendes som en dy nam o. Et lod forbu ndet til tr issen ved hjælp af en snor kan så få lov til at falde gennem en vis afstand og dermed levere en vis mek anisk energi til systemet. Dy namoen kan forbindes til en passende belastning (f.eks. en lavvoltspære), og man kan måle strømstyrk e og spænding over tid (f.eks. ved hjælp af Science Workshop eller andet datafangstudsty r). Igen er der man ge mu ligheder for datanaly se, idet m an k an finde: 1) den leverede mekaniske energi 2) den leverede spænding og strømstyrke 3) den lev erede effekt 4) den leverede elektriske energi 5) nyttev irkningen for om sætningen KONKLUSION Efter den foregående repetition af energibegrebet samt vigtige tilknyttede begreber, bør man være godt rustet til at gå videre til arbejdet med solceller i kapi tel 2. D et er også vigti gt at husk e bet y dningen af de el ek trisk e størrelser: strømstyrk e, ladning og spænding samt formlen for elektrisk effekt. Energi og solc eller -6- Kapitel 1 - Energi

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

1. Hvor lang tid tager det at blive trukket op til højden 20 m?

1. Hvor lang tid tager det at blive trukket op til højden 20 m? Efterbehandlingsark 1 Nedenfor er vist to grafer for bevægelsen i. Den første graf viser, hvor mange gange du vejer mere eller mindre end din normale vægt. Den anden graf viser højden. Spørgsmål til grafen

Læs mere

Udnyttelse af energi fra motionscykel

Udnyttelse af energi fra motionscykel Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Elementær termodynamik og kalorimetri

Elementær termodynamik og kalorimetri Elementær termodynamik og kalorimetri 1/14 Elementær termodynamik og kalorimetri Indhold 1. Indre og ydre energi...2 2. Varmeteoriens (termodynamikkens) 1. hovedsætning...2 3. Stempelarbejde...4 4. Isoterm

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 Skråplan Dan Elkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachi Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 8. januar 2008 Figurer Sider ialt: 5 Indhold 1 Forål 3 2 Teori 3 3 Fregangsåde 4 4 Resultatbehandling

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015 Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2015 26. maj 2015 Opgave 1: Sous vide a) Når man regner med, at varmelegemet er en simpel modstand, gælder Ohms 1. lov U RI også, når det er vekselstrøm,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Kapitel 2 Solceller. Solen

Kapitel 2 Solceller. Solen Kapitel 2 Solceller Solceller-kapitel 02.w pd Solen Strålingen, der udgår fra et varmt legeme, er afhængig af overfladetemperaturen, og solens overflade (figur 1) er omkring 5800 K, hvor K er enheden for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 8 sider Skriftlig prøve, den 24. maj 2005 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr.: 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. "Vægtning": Besvarelsen vægtes

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2. Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på

Læs mere

Svingninger og bølger

Svingninger og bølger Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer Sådan sparer du penge med dit nye sparometer Indstil dit sparometer BEMÆRK: Husk at trykke på START/STOP et par sekunder for at nulstille datahukommelsen inden man starter en måling. Sådan indstiller du

Læs mere

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com Fysik rapport Kaffebrygning Indledning Kilde: www.office.com Siden kolonitidens begyndelse har kaffebrygning været en udbredt kunst, såvel som en populær drik blandt en stor gruppe mennesker. Da kaffebønnerne

Læs mere

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Rumrejser med 1 g acceleration Ján Beňačka 1 Introduktion Inden for en overskuelig fremtid vil civilisationer som vores være nødt til at fremskaffe

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge? Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx101-FYS/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

1. Bevægelse... 3 2. Det frie fald... 6 3. Kræfter... 8 4. Newtons love... 9 5. Gnidningskræfter... 12 6. Arbejde... 13 7. Mekanisk energi...

1. Bevægelse... 3 2. Det frie fald... 6 3. Kræfter... 8 4. Newtons love... 9 5. Gnidningskræfter... 12 6. Arbejde... 13 7. Mekanisk energi... Indholdsfortegnelse 1. Bevægelse... 3. Det frie fald... 6 3. Kræfter... 8 4. Newtons love... 9 5. Gnidningskræfter... 1 6. Arbejde... 13 7. Mekanisk energi... 19 Opgaver... 5 1. Bevægelse En vigtig del

Læs mere

Preben Holm - Copyright 2002

Preben Holm - Copyright 2002 9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Kapitel 3 Solceller og samfund

Kapitel 3 Solceller og samfund Kapitel 3 Solceller og samfund Solceller-kapitel 03.w pd Figur 1 viser et mindre, privat anlæg, hvor denne t y pe vur der ing k an anven des. A: Sam lede solcelleareal: ( 7,6 m 2 ) B: Solcellem od ul fakto

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 institutionens/skolens

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU112-MAT/D Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Bæredygtig udvikling Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af:

Læs mere

Fysik-projekter til HF Matematik C

Fysik-projekter til HF Matematik C Fysik-projekter til HF Matematik C Med brug af formelregner TI-82 Allan.Tarp@MATHeCADEMY.net 2010 Indholdsfortegnelse 1. Projekt bilkørsel... 1 2. Projekt billardkugler... 2 3. Projekt frit fald... 3 4.

Læs mere

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG. 28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns

Læs mere

Udlån af elmålere. en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING

Udlån af elmålere. en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING Udlån af elmålere en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING Udlån af elmålere fra dit lokale bibliotek SEAS-NVE Strømmen samarbejder med mange af bibliotekerne på Sjælland samt

Læs mere

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 Variable 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 2 a x = 5 b x = 1 c x = 1 d y = 1 e z = 0 f Ingen løsning. 3

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

BRÆNDE VARME I EN KOLD TID

BRÆNDE VARME I EN KOLD TID BRÆNDE VARME I EN KOLD TID Lufttørret blandet løv i tårn Brændet leveres stablet i tårne på engangspaller. Pallerne opbevares på et udendørs lager indtil levering, brændet kan derfor være overfladevådt.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere