1. Godkendelse af dagsorden /23065 Høring om Sundhedsaftalen /31305 Ledelsesinformation sundhedsøkonomi juli

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/23065 Høring om Sundhedsaftalen 2015-2018...1. 3. 13/31305 Ledelsesinformation sundhedsøkonomi juli 2014..."

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 1. oktober kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /23065 Høring om Sundhedsaftalen /31305 Ledelsesinformation sundhedsøkonomi juli / status mål SSU /9604 Godkendelse af skema B- Plejecenteret Kildebakken Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Dagsordenen godkendt /23065 Høring om Sundhedsaftalen Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at høringsmaterialet med henblik på afgivelse af høringssvar drøftes. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 1 af 9

2 Beslutningstema: Drøftelse af udkast til Sundhedsaftalen med henblik på afgivelse af høringssvar. Sagsfremstilling: Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark har udarbejdet udkast til Sundhedsaftalen , som er sendt i høring med høringsfrist den 6. oktober Sundhedsaftalen er tredje generation af sundhedsaftaler og har som overordnet formål at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen af patientforløb på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. Social- og Sundhedsudvalget har gennem en møderække arbejdet med Sundhedsaftalen : Introduktion til udvalgets arbejde, herunder sundhedsaftalen (den 8. januar 2014) Forberedelse til dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Dagsordenen for mødet var orientering om og drøftelse af fælles fremtidsbillede og udkast til den politiske del af Sundhedsaftalen (den 7. maj 2014) Politisk dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget (den 4. juni 2014) Drøftelse og godkendelse af referat fra politisk dialogmøde (den 3. september 2014) Efter høringsperioden forelægges den tilrettede sundhedsaftale til godkendelse i Regionsrådet og de 22 syddanske Byråd ultimo Lovgrundlag: Sundhedslovens 205. Økonomi: Kommunerne er medfinansierende på sundhedsområdet i form af den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet, hvor kommunen betaler for borgernes faktiske træk på sundhedsydelser på sygehusene og i praksissektoren. Da sundhedsaftalen regulerer samarbejdet på sundhedsområdet mellem region, kommuner og almen praksis vil aftalen eksplicit have indflydelse på de kommunale medfinansieringsudgifter, men også på de øvrige kommunale sundhedsudgifter. Intentionen om styrkelse af det nære sundhedsvæsen, herunder sundhedsfremme og forebyggelse har betydning for den kommunale opgaveløsning, særligt for den kommunale sygepleje, genoptræning, rehabilitering, pleje- og omsorg, IT og velfærdsteknologi. Kommunerne har i de seneste 3 års økonomiaftaler fået midler til et permanet løft af sundhedsområdet på samlet knap 1. mia. kr. Senest er der med Økonomiaftalen for 2015 givet et permanet løft til kommunerne på i alt 350 mio. kr. til understøttelse af indsatsområderne i sundhedsaftalerne, herunder bl.a. rehabilitering og træningstilbud, styrket sygepleje samt aflastnings- og rehabiliteringspladser. Der vil i økonomiaftalen for 2016 blive fulgt op på udmøntningen af midlerne, samt hvilken effekt udmøntningen har haft i forhold til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 2 af 9

3 Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Høring af Sundhedsaftalen Resume af sundhedsaftalen pdf Høring af Sundhedsaftalen Høringsversion af sundhedsaftalen pdf Høring af Sundhedsaftalen Høringsliste - Sundhedsaftale for Region Syddanmark.pdf Høring af Sundhedsaftalen Høringsbrev - Sundhedsaftale for Region Syddanmark.pdf Høring af Sundhedsaftalen Assens Kommunes høringssvar vedr. Sundhedsaftalen pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Social- og Sundhedsudvalget drøftede høringsmaterialet og godkendte høringssvaret med indføjelse af enkelte bemærkninger /31305 Ledelsesinformation sundhedsøkonomi juli 2014 Indstilling: Direktøren for velfærd indstiller, at ledelsesinformationen tages til efterretning. Beslutningstema: Ledelsesinformation juli 2014 vedrørende den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet. Sagsfremstilling: Kommunerne finansierer en andel af udgifterne til det regionale sundhedsvæsen på baggrund af borgernes faktiske forbrug af sundhedsydelser. Sundhedsøkonomi omfatter denne aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Medfinansieringen beregnes som procentsatser af sundhedsydelsernes omkostninger, dog med et loft over den maksimale medfinansiering. Der udarbejdes løbende ledelsesinformation på området til monitorering af udviklingen. Lovgrundlag: Sundheds- og Forebyggelsesministeriets cirkulære nr. 102 af 6/ om aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Økonomi: Assens Kommune afregner hver måned den aktivitetsbaserede medfinansiering til regionen på baggrund af borgernes faktiske forbrug af sundhedsydelser. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 3 af 9

4 Bilag: Ledelsesinfo sundhedsøkonomi juli 2014 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Social- og Sundhedsudvalget tager ledelsesinformationen til efterretning / status mål SSU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller at 2. status mål 2014 inden for Social- og Sundhedsudvalget tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af 2. status mål 2014 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Sagsfremstilling: I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2014 udarbejdes 2. status medio september 2014 på de 11 politisk godkendte mål for Assens Kommune. Hovedkonklusionen fra 1. status i foråret var, at mange af de planlagte indsatser var godt i gang, mens der i forhold til vurdering og måling af effekt var fokus på at få udarbejdet et udgangspunkt baseline for den fremadrettede måling. Det overordnede billede af 2. status på målene er, at stort set alle planlagte indsatser er i gang. Der arbejdes målrettet med indsatserne og en del af resultaterne har i løbet af sommeren og efteråret været eller vil blive forelagt de enkelte fagudvalg. I forhold til effekt-vurderingen er man på flere områder godt på vej. De udvalgte indikatorer og redskaber følges og kan sammenholdes med baseline. På andre områder vil effektvurderingen først kunne ske senere på året, idet måleredskaberne først lige er blevet etableret. Der er dog også fortsat områder, hvor måleredskaberne endnu ikke er helt på plads. Samlet viser 2. status 2014 således at arbejdet med de udvalgte indsatser er rigtig godt i gang, og at arbejdet med at følge og dokumentere effekten af indsatserne frem mod opfyldelse af Vision 2018 er i fremdrift i forhold til 1. status i foråret. Det forventes, at den endelige status i januar 2015 vil give et endnu bedre billede af, i hvor høj grad de iværksatte indsatser skaber effekt i forhold til de opstillede effektmål i takt med, at måleredskaberne begynder at kunne give nogle pejlinger. Idet en del af målene i 2014 fortsætter ind i 2015 vil det således kunne give et godt afsæt til det fremadrettede målarbejde. Inden for Social- og Sundhedsudvalget er der formuleret 2 mål: Rehabilitering i socialpsykiatrien Brug af sygeplejeklinikkerne Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 4 af 9

5 Målbeskrivelser tilføjet 1. og 2. status 2014 er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: SSU - Rehabilitering i socialpsykiatrien SSU - Brug af sygeplejeklinikkerne Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Social- og Sundhedsudvalget tager 2. status mål 2014 til efterretning /9604 Godkendelse af skema B- Plejecenteret Kildebakken Indstilling: Direktøren for Velfærd anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget til byrådets endelige godkendelse, indstiller: At skema B for støttede og ustøttede arbejder med et anlægsbudget på henholdsvis kr og kr for Boligselskabet Vissenbjerg, afd. 3751, Kildebakken godkendes. At anlægsbevillingen frigives. Beslutningstema: Der har været afholdt licitation for ombygningsarbejderne på Plejecenteret Kildebakken, og der er fundet entreprenør til opgaven, hvorfor skema B for renoverings- og ombygningsprojektet nu forelægges til politisk godkendelse. Sagsfremstilling: Byrådet har på møde den 18. december 2013 (dagsordenspunkt 1160) behandlet og godkendt skema A for ovenstående projekt der henvises til behandlingsarket, som er vedlagt som bilag. Domea fremsender nu på vegne af Boligselskabet Vissenbjerg ansøgning om godkendelse af skema B for ombygning/renovering af Plejecenteret Kildebakken. Domea oplyser, at der nu har været afholdt licitation på ombygningen. Man har valgt det projekt, som indeholdt flest af ønsker og krav fra udbudsmaterialet. Projektet er udarbejdet af entreprenørfirmaet Hans Jørgensen og Søn (Odense) sammen med arkitektfirmaet Creo (Odense) og ingeniørfirmaet Wessberg. Det skal bemærkes, at ombygningen har været udbudt som en omvendt licitation, hvorfor totalbeløbene (anlægsbudgetterne) fra skema A kun har ændret sig for de støttede arbejders vedkommende, hvor der er foretaget en indeksering på 5,3 % (indeks 2014) i forhold til det oprindelige budget, som var udarbejdet på baggrund af indeks De støttede arbejder er således øget med kr i forhold til skema A uden, Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 5 af 9

6 at der er sket en reel forøgelse af anlægsbudgettet, da der alene er tale om en fremskrivning af beløbene. Herudover vil der være udgifter til ombygning/renovering af servicearealer på kr , som vil kunne indeholdes inden for den nuværende kommunale udgift til husleje for servicearealerne, idet disse reduceres væsentligt i forbindelse med ombygningen. Der sker ikke ændringer i forhold til kapitaltilførslen, hvor den kommunale andel fortsat vil være kr Den forventede huslejestigning på kr. 10 pr. m2 pr. år forbliver ligeledes uændret. Genhusning med henblik på byggeriet gennemførelse er iværksat, idet hele rehabiliteringsdelen har været genhuset siden starten af september måned på Plejecenteret Kildevangen, hvor den skal have til huse de kommende 1½ år. Beboerne i plejeboligerne flyttes etapevis rundt i den eksisterende bygning på Kildebakken, og genhuses ikke eksternt. Udgifterne til genhusningen indeholdes i byggeregnskabet. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med udbudsmaterialet udarbejdelse har været tilknyttet ekstern konsulent med henblik på at ind tænke løsninger som understøtter kommunens arbejde efter EDEN-principperne. Anlægsbevillingen skal udover afholdelse af udgiften til kapitaltilførsel sikre de ønskede/nødvendige velfærdsteknologiske løsninger i byggeriet. Lovgrundlag: Almenboligloven og driftsbekendtgørelsen. Økonomi: Renoverings- og ombygningsarbejderne af boligdelen udføres både med støttet finansiering fra Landsbyggefonden og som ustøttede arbejder: Anlægsbudget for støttede arbejder: ( ) kr Anlægsbudget for ustøttede arbejder: ( ) kr Der skal ikke ydes kommunal grundkapital i forbindelse med ombygning. Der skal ydes et kapitalindskud på kr (kapitaltilførsel) som et rente- og afdragsfrit lån til afdelingen. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Skema B til godkendelse - Plejecenteret Kildebakken Godkendelse af skema A samt kapitaltilførsel Boligselskabet Vissenbjerg afd 3751 Kildebakken Godkendelse af skema A samt kapitaltilførsel Boligselskabet Vissenbjerg afd 3751 Kildebakken.doc Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 6 af 9

7 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådets endelige godkendelse: At skema B for støttede og ustøttede arbejder med et anlægsbudget på henholdsvis kr og kr for Boligselskabet Vissenbjerg, afd. 3751, Kildebakken godkendes. At anlægsbevillingen frigives. 6. Orientering Sagsfremstilling: 1. Foreløbig invitation fra Fælleskommunalt socialsekretariat til politisk temamøde torsdag den 27. november Temamødet er fra kl , og afholdes i Middelfart. Temamødet har i år overskriften Velfærd i en ny virkelighed- på det specialiserede socialområde, hvor der særligt sættes fokus på børneområdet. Temadagen er målrettet socialudvalgene og børn/ungeudvalgene i kommunerne og regionen. 2. Orientering om temadag vedrørende projekt god sagsbehandling den 6. oktober Udskrift af Assens Kommunes hjemmeside om temadagen vedlægges som bilag. 3. Budget Den videre proces. 4. Referat fra møde i Kommunalt lægeligt udvalg, afholdt den 2. september Bilag: Pkt. 2 - Udskrift af Assens Kommunes hjemmeside om temamødet den 6. oktober 2014.pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober Politisk temamøde den 27. november er aflyst 2. Taget til efterretning 3. Der vil foreligge et overblik over udmøntningsproces 4. Taget til efterretning 5. Orientering om aflysning af deklaration (pensionistboliger) 6. Orientering om ansættelse af ny leder på Lindebjerg 7. Næste møde er et heldagsmøde, som begynder med udvalgsmøde kl. 10 og efterfølgende rundtur til fire udvalgte adresser. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 7 af 9

8 7. Eventuelt Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Intet. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 8 af 9

9 Underskriftsside Betina Signe Stick Henning Jensen Bodil Boesgaard Rie Nielsen Henrik Hansen Lars Søgaard Malene Rye Andersen Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 9 af 9

10 Bilag: 2.1. Høring af Sundhedsaftalen Resume af sundhedsaftalen pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

11 Resumé af udkast til sundhedsaftalen

12 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Det vil vi måles på: Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Det vil vi måles på: Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (Sam:Bo), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. 2

13 Sundhedsaftalens tre principper Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. 2. Udgangspunkt Visionens principper og særlig vigtige fokuspunkter udfoldes nærmere i afsnittet Udgangspunkt. Den rehabiliterende tilgang Sundhedsaftalen tager blandt andet udgangspunkt i visionen om sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren og princippet om rehabilitering. Målet er både at sikre en god og hurtig tilbagevenden til hverdagen, når skaden er sket, og at undgå lidelser, som forhindrer deltagelse i hverdagslivets aktiviteter. Borger-, patient- og pårørendeinddragelse I løbet af aftaleperioden vil vi afprøve modeller for og metoder til borger-, patient- og pårørendeinddragelse og systematisk opsamle viden. Vi vil på den baggrund arbejde os frem mod en fælles forståelse og herefter vil vi formulere en tværsektoriel strategi for borger-, patient- og pårørendeinddragelse. Fastholdelse i job og uddannelse Mennesker, som er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skal møde en målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende indsats, som ofte går på tværs af de kommunale forvaltninger, de somatiske og psykiatriske behandlingstilbud og egen læge. Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Kommuner, regioner og praksissektoren arbejder sammen ud fra LEON-princippet. Det betyder, at opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau, sådan at samfundet får mest mulig sundhed for de ressourcer, der bruges i sundhedsvæsenet. Tættere samarbejde med almen praksis Der er med sundhedsaftalen etableret øget inddragelse af almen praksis, og der udarbejdes i regi af Praksisplanudvalget en praksisplan, der matcher de forskellige indsatsområder i sundhedsaftalen. Dermed skabes klarhed over de opgaver, der varetages i almen praksis og den nødvendige prioritering. 3. Mål Visionen er omsat i målsætninger og succeskriterier i sundhedsaftalens kapitel 3. 3

14 4. Udvikling Udviklingsaftalen omhandler en række felter, hvor kommuner og region er enige om at arbejde sammen med fælles formål, men hvor der er forskellige opfattelser af midler, tempo og graden af forpligtelse i samarbejdet. Der indgås følgende udviklingsaftaler: Forebyggelse og tidlig opsporing Med denne udviklingsaftale sættes fokus på den tidlige og forebyggende indsats, inden borgere bliver patienter. Konkrete projekter: - Forsknings- og samarbejdsprojektet Tidlig Opsporing og Forebyggelse. Målet er at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. - Projekt Integrated Care, som har til formål at udvikle samarbejdet mellem sektorerne, særligt med henblik på en tidlig og integreret indsats for de mest udsatte borgere. Fastholdelse i job og uddannelse Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på, at mennesker i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet oplever en sammenhængende og effektiv indsats. Konkrete projekter: - Når nye samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer udarbejdes, prioriteres de grupper, som er i særlig risiko for at ende uden for uddannelse og arbejdsmarked. - Fælles retningsgivende mål og handleplaner for borgere, som er i kontakt med social- og behandlingspsykiatri og arbejdsmarkeds- eller uddannelsesområdet. Den rehabiliterende tilgang Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på behovet for at skabe et fælles sprog for og fælles metoder til at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Konkret projekt: - Udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller. Mental sundhed Der er brug for et fælles vidensgrundlag om årsagerne til dårligt mentalt helbred, herunder i hvilken grad det mentale helbred påvirkes af individuelle problemstillinger, sociale faktorer og samfundsmæssige forhold. Konkrete projekter: - Der gennemføres en kortlægning af viden om omfanget af og årsager til dårlig mental sundhed, herunder hvorfor særligt unge i Syddanmark angiver dårlig selvoplevet mental sundhed. - Hvis kortlægningen giver anledning hertil, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af borgere, der angiver at have dårligt mentalt helbred i

15 Telemedicin Nye telemedicinske indsatser skal sikre, at borgeren og patienten også kan tilgå data og dele information. Relevante sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem, skal også være omfattet af digital kommunikation. Konkrete projekter: - Shared Care Platform, et værktøj som understøtter integrerede samarbejder på tværs af sektorer og organisationer - samt i borgerens hjem, og som bidrager til styrket patient og borgerinddragelse. - Fælles fiberbaseret infrastruktur og platform for telemedicinske løsninger, som kan bruges af både borgere og det offentlige. Borgerorienterede kvalitets- og effektmål I takt med at samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis bliver tættere, stiger behovet for at udvikle fælles borgerorienterede mål for effekt og kvalitet. Konkret projekt: - Udvikling af tværsektorielle borgerorienterede mål for kvalitet og effekt. 5. Ramme I kapitlet beskrives de juridiske rammer for sundhedsaftalen og udvalg, som er involveret i arbejdet med sundhedsaftalen. Desuden redegøres der for, hvordan konkrete tvivlstilfælde i forhold til fortolkningen af aftalen håndteres. I sådanne tilfælde skal de nødvendige ydelser leveres til patienten/borgeren, og fortolkningsspørgsmål vedrørende sundhedsaftalen, herunder spørgsmål om ansvar mv., afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. Kapitlet indeholder følgende tværgående temaer: 6. Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Formålet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende, sikker og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Indsatser Udvikling og test af tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål Forskningsprojekt til udvikling og/eller afprøvning og evaluering af redskab til effektmåling af patientuddannelse. Udvikling af spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb Aftale om tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens 119-rådgivning 5

16 Økonomi, aktivitet og planlægning Kommunerne og Region Syddanmark, herunder regionens praksissektor, forpligter sig til at levere aktivitetsdata samt andre nødvendige oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser, der understøtter en hensigtsmæssig koordinering. Når opgaver flyttes mellem sektorerne, sker det aftalt og planlagt, så parterne har tid til de nødvendige omstillinger. Udvikling af spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb Indsatser Udarbejdelses af ramme for udveksling af data, herunder udvikling af et mere ligeligt datagrundlag for økonomi og aktivitet. Afdækning af hvilke områder, der kan overdrages til kommunerne og under hvilke forudsætninger. Udarbejdelse af model og aftale for opgaveoverdragelse, herunder delegation Velfærdsteknologi og telemedicin Samarbejdet om velfærdsteknologi og telemedicin skal understøtte borgerens uafhængighed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom det skal fremme kommunikation og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Indsatser Udarbejdelse af tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde. Udbredelsesprojekter på it-området Udviklingsområder på it-området 7. Obligatoriske indsatsområder Dette kapitel beskriver de indsatser, aftaler, værktøjer og metoder, som er generelle og gældende, uanset hvilke typer af forløb, der er tale om. Forebyggelse Det overordnede formål er at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Indsatser Evaluering og beslutning om evt. udbredelse af projektet Tidlig opsporing og forebyggelse Aftale omkring samarbejdet om ernæring Aftale om infektionshygiejnisk forebyggelse Aftale om samarbejde, videndeling og komptenceudvikling omkring faldforebyggelse Aftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation. Aftale om opsporing og behandling af borgere med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler. 6

17 Aftale om regionens rådgivning på forebyggelsesområdet Behandling og pleje Formålet er at sikre sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. SAM:BO skal videreudvikles, så den kan dække både børn og unge- og voksenområdet indenfor såvel somatik som psykiatri. Indsatser Tilpasning af SAM:BO, så den kan dække både somatik og psykiatri Videreudvikling af it-understøttelsen hvad angår elektronisk kommunikation og telemedicin på det somatiske og psykiatriske område, herunder SAM:BO Samarbejdsaftale om Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange hvornår og for hvilke patienter Initiativ om risikolægemidler Indgåelse af aftale om dosisdispensering Udarbejdelse af snitfladekatalog for genoptræning, patientuddannelsestilbud og andre former for rehabiliteringstilbud Genoptræning og rehabilitering Formålet er at sikre, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk og/eller psykisk sygdom, med behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj kvalitet. Indsatser Afdækning af særlige udfordringer for psykiatriske patienter og deres adgang til og kvaliteten af gentrænings- og rehabiliteringsindsatser. Aftale om udvikling af samarbejdet om patientuddannelser på tværs af sektorer Udredning om årsager til ventetider på genoptræning mhp. reduktion af uhensigtsmæssig ventetid. Aftale om arbejdsdeling vedr. kliniske retningslinjer om ikke-kirurgiske indgreb som første intervention. Iværksættelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der skaber ny viden om effekten af træning frem for operation. 8. Aftaler om specifikke målgrupper Samarbejdet om specifikke målgrupper er som hovedregel beskrevet nærmere i selvstændige aftaler, som indgår som bilag til sundhedsaftalen. Gravide og nyfødte Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis skal medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet gennem graviditet, fødsel og barsel. Det skal ske 7

18 ud fra en helhedsorienteret tilgang og med familien i centrum. Indsatser IT-understøttelse af samarbejdet på svangreområdet Aftale om gravide med særlige behov. Etablering af samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling om spædbarnsdød. Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. Børn og unge Formålet er at understøtte samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis for at sikre et koordineret og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorerne til gavn for børn og unge samt deres familier. Indsats Udarbejdelse af samarbejdsaftalen for Børn og Unge Børn, unge og voksne med senhjerneskade Borgeren/patienten er i centrum og pårørende involveres ud fra deres individuelle behov for vejledning mv. Det er målet, at kvaliteten løftes inden for de givne økonomiske rammer gennem mere ensartede og strømlinede forløb og bedre/mindre personafhængig koordinering. Personer med kronisk sygdom Formålet er at sikre, at personer med kronisk sygdom aktivt inddrages i deres eget sygdomsforløb, således at de bedste betingelser for et selvstændigt og meningsfuldt liv udvikles. I aftaleperioden skal der udvikles en ny samarbejdsaftale om personer med kronisk sygdom. Indsats Udarbejdelse af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Vi har en fælles opgave med at reducere den betydelige overdødelighed ift. den øvrige befolkning, som borgere med en psykisk lidelse har, bl.a. som følge af somatiske lidelser. Den fælles målsætning er, at psykiatriske patienter med en eller flere somatiske lidelser sikres en forebyggende og behandlende indsats på niveau med den øvrige befolkning. 8

19 Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Formålet er at styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre bedre kvalitet, koordination og sammenhæng i forløb for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse. Indsats Aftale om dobbeltdiagnosticerede. Borgere med demens Formålet er at sikre, at demensudredning og behandling i Region Syddanmark foregår efter de seneste anbefalinger for området. Den ældre patient Formålet er at styrke indsatsen for den ældre patient, bl.a. med henblik på at reducere antallet af forebyggelige (gen-)indlæggelser og sikre gode sammenhængende og koordinerede patientforløb. Kræftrehabilitering og palliation Målet er, at den enkelte borger/patient og dennes pårørende oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og tilbud. Herudover skal planen sikre sammenhæng med den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet. 9. Implementering I kapitlet beskrives organiseringen af samarbejdet omkring sundhedsaftalen og planen for implementering og opfølgning på sundhedsaftalens initiativer. Organiseringen tilrettelægges omkring det overordnede politiske niveau, det fælles tværsektorielle strategiske niveau samt det lokale tværsektorielle ledelsesniveau. 9

20 Bilag: 2.2. Høring af Sundhedsaftalen Høringsversion af sundhedsaftalen pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

21 Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Høringsversion (version 6) Den 14. august

22 Sundhedsaftalen Høringsversion (version 6). Den 14. august 2014 Læsevejledning til sundhedsaftalen Vision Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng Udgangspunkt Den rehabiliterende tilgang Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Tættere samarbejde med almen praksis Mål Udvikling Formål Strategiske udviklingsindsatser Ramme Sundhedsaftalen og den politiske organisering Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Økonomi, aktivitet og planlægning Velfærdsteknologi og telemedicin Obligatoriske indsatsområder Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Aftaler om specifikke målgrupper Gravide og nyfødte Børn og unge Børn, unge og voksne med senhjerneskade Personer med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse

23 8.7 Borgere med demens Den ældre patient Kræftrehabilitering og palliation Implementering Organisering af samarbejdet omkring sundhedsaftalen Implementeringsplan Den løbende opfølgning

24 Læsevejledning til sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Aftalen skal dække et bredt og komplekst felt. Fra det helt overordnede og fremadrettede: hvad vil aftaleparterne forpligte sig til at arbejde hen imod over en fireårs periode? Til det helt konkrete her og nu: hvem gør hvad hvornår i situationen, hvor en patient skal udskrives fra sygehuset til sit eget hjem? Med et så stort og måske også vanskeligt tilgængeligt emneområde kan en kort introduktion til, hvordan sundhedsaftalen er bygget op og dermed også hvordan den kan læses være relevant. Nærværende sundhedsaftale begynder med det mest overordnede og ender med det mest konkrete. Aftalen rummer tre dele: - Den politiske del - Den administrative del - Bilagsdelen Den politiske del af sundhedsaftalen er kapitlerne 1-4. Hér formuleres en vision for, hvor det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet skal være ved aftaleperiodens udløb. Det sker gennem fastlæggelsen af tre hovedmål og tre principper for, hvordan parterne vil arbejde sammen om at nå målene. I forlængelse heraf opstiller visionen konkrete målsætninger, som skal bruges til at følge op på, om hovedmålene nås. Ud over visions- og målformuleringen rummer sundhedsaftalens politiske del også nogle mere beskrivende kapitler, der bl.a. redegør for den politiske organisering af sundhedssamarbejdet, og hvordan aftalens politiske mål omsættes i succeskriterier. Endelig indgår der i sundhedsaftalens politiske del også en udviklingsaftale, der omhandler en række initiativer i det tværsektorielle sundhedssamarbejde, hvor aftaleparterne nok er enige om målene, men ønsker at arbejde frem mod dem med forskellige midler og/eller i forskellig takt. Den administrative del af sundhedsaftalen er kapitlerne 5-9. Her fastlægges rammen for arbejdet med at realisere den politisk formulerede vision. Med andre ord: hvilke midler skal tages i brug for at nå målene? Som et trin på vejen mod at kunne besvare dette spørgsmål, har der flere steder været behov for at uddybe målene fra den politiske del med nogle underliggende, administrative mål. Sundhedsaftalens administrative del omhandler tre forskellige former for redskaber: - indsatser, værktøjer og metoder, der som udgangspunkt er relevante i forhold til alle slags borgerkontakt med sundhedsvæsenet de kan eksempelvis vedrøre kvalitet, økonomi og it; - indsatser, værktøjer og metoder, som er relevante i forhold til bestemte dele af patienters forløb gennem sundhedsvæsenet: forebyggelse, behandling og pleje eller genoptræning og rehabilitering; - indsatser, værktøjer og metoder, som relevante i forhold til specifikke målgrupper, eksempelvis ældre patienter, mennesker med en sindslidelse og samtidigt misbrug eller børn og unge. 4

25 Bilagsdelen rummer en række dokumenter som kan være vejledende og handlingsanvisende for den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet i dennes møde med borgeren. Der kan være tale om specifikke samarbejdsaftaler, patientforløbsprogrammer, snitfladekataloger, casekataloger m.v. Bilagene er en del af sundhedsaftalen og har samme forpligtende karakter, som sundhedsaftalen. Bilagsdelen er således med til at understrege sundhedsaftalens karakter af at være et opslagsværk, hvis enkelte dele næppe er lige relevante for alle potentielle læsere. Ambitionen for arbejdet med sundhedsaftalen har derfor heller ikke været at udforme en aftale, der nødvendigvis skal læses i sin helhed for at kunne forstås. Ønsket har snarere været at udforme aftalen, så det er nemt for læseren at finde de dele, der er relevante for den pågældendes formål. 5

26 1. Vision Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder os frem imod og følger systematisk op på. Vores samarbejde hviler på et værdifællesskab, hvor åbenhed, dialog og tillid er de bærende værdier. Åbenhed betyder, at vi er parate til at give borgerne, borgernes netværk og hinanden indsigt i, hvordan vi hver især bidrager til at løse opgaverne på sundhedsområdet ligesom vi gerne udvikler og afprøver nye måder at arbejde sammen på, som går på tværs af grænserne mellem forskellige sektorer. Dialog betyder, at vi kommunikerer med borgerne og hinanden, både om det overordnede hvordan vi hver især planlægger og tilrettelægger vores indsats og om det konkrete det enkelte borgerforløb. Tillid betyder, at vi har tiltro til borgerens ønske om at være en konstruktiv og aktiv medspiller med ressourcer, ønsker og holdninger og til kollegers faglighed og ansvarlighed. Ud fra de fælles værdier er vi i Syddanmark kommet langt med samarbejdet mellem sundhedsvæsenets sektorer. Vi har nået mange gode resultater i fællesskab. Udfordringer i de kommende år Med visionen for Sundhedsaftalen sætter vi retningen for, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, fordi vi i disse år skal håndtere flere store udfordringer sammen: Vi får stadig flere ældre medborgere og stadig flere borgere med kronisk sygdom Den sundhedsfaglige udvikling gør, at vi kan tilbyde stadig mere behandling til flere Borgerne ønsker så vidt muligt at blive i deres almindelige dagligdag før, under og efter deres egen eller pårørendes behandling Det økonomiske råderum er stærkt begrænset også for sundhedsvæsenet Vi får stadig flere psykisk sårbare. Sundhedsaftalens tre hovedmål Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige indsatser. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Sundhed med sammenhæng 6

27 Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling, rehabilitering og træning, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset den enkelte borger/patient på rette tid og sted. Vi skal tænke helhedsorienteret også i forhold til sammenhængen mellem sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet, de sociale tilbud, uddannelsessystemet m.v. Under hvert hovedmål opstiller vi nogle overordnede mål, som vi omsætter til konkrete succeskriterier, der udtrykker, hvad det er, vi vil måles på. Hvor skal vi være senest ved udgangen af 2018? Disse succeskriterier vil blive uddybet og udbygget i sundhedsaftalens øvrige afsnit. Sundhedsaftalens tre principper Men sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge målene. Den skal afklare, hvordan vi vil arbejde sammen om at nå dem. Hér vil vi tage udgangspunkt i tre principper ud fra nøgleordene prioritering, rehabilitering og velfærdsteknologi: Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. Vi vil gå målrettet efter at adressere de største tværgående udfordringer først ud fra en erkendelse af, at de knappe ressourcer ikke giver mulighed for at gøre alt på én gang. Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Vi vil støtte borgerens ønske om at vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter. Målet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. For borgere i den erhvervsaktive alder er det et centralt mål at opnå eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarked og uddannelse. Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. Velfærdsteknologien, herunder telemedicin, skal gøre borgeren mere uafhængig, give mere frihed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom den skal fremme kommunikationen på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Disse tre principper skal være det bærende grundlag for alle vores indsatser i arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål. 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Borgerens behov og forudsætninger skal være udgangspunktet for den måde, sundhedsvæsenet arbejder på. Der må aldrig herske tvivl om, at borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb. Vi skal se den enkelte borger som et helt menneske med unikke forudsætninger, ressourcer og behov og vi skal målrette vores tilbud, så de netop tager udgangspunkt i borgerens forudsætninger, bygger på dennes ressourcer og imødekommer dennes behov. 7

28 Borgeren er en samarbejdspartner med ressourcer, som skal indgå sammen med vores faglige viden og erfaring, for at det samlede resultat af borgerens forløb bliver det bedst mulige. Både borgeren og vi har noget at bidrage med og kan have berettigede forventninger til hinanden. De forventninger er det afgørende vigtigt at afstemme. Det skal stå klart, hvad der er sygehusets, den praktiserende læges og kommunens ansvar og hvad der er borgerens ansvar. Her er dialog og videndeling nøgleord. Når forudsætningerne er til stede, skal borgeren kunne deltage aktivt i sit forløb, trække på sine pårørende og være medbestemmende i forhold til, hvad der skal ske videre frem. Det sker lettest, hvis vores indsatser er skånsomme, målrettede og tilpasset det hverdagsliv, borgeren ønsker. Kort sagt: borgeren skal opleve at have et sammenhængende og meningsfuldt hverdagsliv. Her giver velfærdsteknologien og ikke mindst telemedicinen os nye muligheder for at engagere og motivere borgeren i sit eget forløb. Telemedicin betyder, at informations- og kommunikationsteknologi bliver brugt sådan, at forebyggelse, udredning, behandling og kontrol kan foregå tæt på borgeren. Telemedicin er ikke alene et spørgsmål om teknik. Det handler nok så meget om, at sygehus, kommune og almen praksis skal arbejde sammen på en ny måde også med borgeren. Hidtil er arbejdet med telemedicin i høj grad foregået på projektbasis. Vores mål er, at telemedicin skal være en del af den daglige drift, når det er effektivt, og når det kan føre til, at borgerne oplever større selvstændighed. Vi skal sammen lægge en strategi for, hvordan vi kommer så langt. Borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb igennem sundhedsvæsenet. Derfor er borgernes vurderinger også en vigtig del af grundlaget, når vi skal træffe beslutninger om, hvordan vores indsatser skal tilrettelægges på det mere overordnede plan. F.eks. når vi skal tage stilling til, om vi gør det godt nok om kvaliteten i den forebyggelse, behandling og rehabilitering, vi tilbyder, er, som den skal være. God faglig standard er selvfølgelig en helt uomgængelig forudsætning for, at kvaliteten er i orden. Er borgeren blevet behandlet i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer etc.? Men i sidste ende er de indsatser, vi tilbyder, til for borgerens skyld. Derfor giver det også god mening at spørge borgerne om, hvordan de har oplevet deres forløb, når vi vil sikre og udvikle kvaliteten af fælles indsatser. En anden måde, hvorpå vi kan inddrage borgerne i vores overordnede beslutninger om sundhedsvæsenet, er gennem patient- og pårørendeorganisationerne. Vi er i aktiv dialog med Patientinddragelsesudvalget om, hvordan det bedst kan bidrage med erfaringer, viden og synspunkter, som kan være en vigtig del af grundlaget for vores beslutninger i sundhedsvæsenet. Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. 8

29 1.2 Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Fri og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel viser statistikkerne, at sundheden er ulige fordelt på forskellige befolkningsgrupper. Hvis vi vil det forhold til livs og sikre alle borgere andel i de helbredsmæssige gevinster, som sundhedsvæsenet er med til at skabe, gør vi det ikke med standardløsninger. Vi vil sundhed for alle. Det betyder ikke, at alle skal have alt, men at vi differentierer vores tilbud, så vi også kan imødekomme særligt udsatte gruppers behov. Vi anvender en helhedsorienteret tilgang i forebyggelse og behandling af sygdom og tager særligt hensyn til de, der har mest behov for støtte. Det betyder at vi på tværs af somatik og psykiatri tilbyder en tilrettelagt indsats til de borgere, som har særlig vanskeligt ved at tage vare på deres eget helbred. Indsatserne skal bygge oven på de ressourcer, borgeren selv besidder. Og den skal rette sig mod at styrke de personlige ressourcer og egenomsorgen, samtidig med at andre helbredsproblemer søges løst. Vi prioriterer en tidlig opsporende og forebyggende indsats, så sygdom opdages, inden den når at udvikle sig eller forværres. Helt særlige problemstillinger knytter der sig til den fysiske helbredstilstand for mennesker med en sindslidelse. Ser vi på middellevetiden blandt patienter, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, viser den sig at være år kortere end andre borgeres. Psykiske og fysiske lidelser spiller sammen og påvirker hinanden. Derfor er der brug for, at vi ikke anskuer dem isoleret, men tværtimod ser på helheden i de tilbud, vi stiller til rådighed for mennesker med en sindslidelse. Vi skal indrette sundhedsvæsenet sådan, at det giver mennesker med sindslidelse de samme muligheder for at opnå et godt helbred, som andre borgere. Det gør vi blandt andet ved tidlig opsporing af psykisk sygdom og ved, at psykiatriske og somatiske sundhedstilbud bliver integreret i hinanden. Samtidig skal vi tænke helhedsorienteret i forhold til at give unge med mentale problemer mulighed for at få en uddannelse og sikre at mennesker med en sindslidelse får den rette hjælp til at komme videre i deres liv. Vi skal bidrage til, at disse borgere ikke bliver placeret eller fastholdt i en social udsat position. Her er tidlig opsporing afgørende. Igennem de senere år har middellevetiden været stigende i Danmark, når vi ser på befolkningen som helhed. Imidlertid er denne udvikling især slået igennem blandt borgere med lang uddannelse og høj indkomst. I dag lever den dårligst stillede fjerdedel af danske mænd i gennemsnit 10 år kortere end den bedst stillede fjerdedel. For 25 år siden var forskellen 5½ år. Denne viden skal inddrages, når der fremadrettet tilrettelægges fælles indsatser. Undersøgelser tyder på, at procent af den sociale ulighed i dødelighed kan forklares med rygning og alkohol. Det forhold vil vi tage højde for, når vi tilrettelægger både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Vi vil prioritere, at de befolkningsgrupper, som kan have særlig brug herfor, får tilbud, som kan medvirke til at reducere deres tobaks- og alkoholforbrug, men også prioritere den tidlige forebyggende indsats, så bl.a. færre begynder at ryge. 9

30 Det vil vi måles på: Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. 1.3 Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Siden den første sundhedsaftale blev indgået i 2006, er vi i Syddanmark nået langt, når det handler om at arbejde sammen på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Mange spørgsmål, der dengang var problematiske, er blevet afklaret. Det er samarbejdsaftalen om borger- og patientforløb (SAM:BO) et af de gode eksempler på. SAM:BO lægger rammen for, hvordan indlæggelse på og udskrivning fra sygehuset foregår, og bidrager dermed til, at borgeres forløb ind i og ud af sygehuset kan ske godt og gnidningsfrit. Syddanmark er i den sammenhæng en foregangsregion. Sundhedsaftalen skal føre os endnu længere i den retning, rykke os tættere sammen og gøre samarbejdet mere forpligtende. Borgerens forløb gennem sundhedsvæsenet er tit meget komplekst. På et givet tidspunkt sker der ikke bare én ting ét bestemt sted i systemet. Mange ting sker samtidigt forskellige steder. Den kompleksitet skal vi blive bedre til at håndtere ligesom borgerne skal kunne være trygge ved, at kvaliteten i alle sundhedsvæsenets led er i orden. Borgeren skal også have adgang til og mulighed for at dele information om eget forløb, og vi skal indtænke de sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem. Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, der hænger sammen. Hvor alle parter leverer det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted ud fra en sundhedsfaglig vurdering af borgerens behov. Hvor der er et klart fokus på indsatser af en god faglig standard. Det mål når vi kun, hvis alle de medarbejdere, som bidrager til borgernes forløb, anvender deres kompetencer bedst muligt i samarbejde med borgeren og hinanden på tværs af sektorer og fagområder. Sådan udnytter vi de knappe ressourcer i sundhedsvæsenet rigtigt og får mest mulig sundhed for pengene. Vi skal kunne imødekomme borgernes behov på det laveste effektive omkostningsniveau f.eks. skal vi undgå forebyggelige sygehusindlæggelser. Vi vil fortsat sørge for, at sygehuspatienter, der er færdige med deres behandling, kan blive udskrevet. Det kræver først og fremmest en klar arbejdsdeling mellem almen praksis, sygehuse og kommuner. Men det kræver også, at alle parter ser ud over deres egne ansvarsområder og har øje for, at de sammen med andre indgår som led i en kæde, som skal hænge sammen, hvis borgernes forløb gennem sundhedsvæse- 10

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sundhedsaftalen 2015 2018. Sundhedskoordinationsudvalget. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sundhedsaftalen 2015 2018. Sundhedskoordinationsudvalget. Region Syddanmark og de 22 kommuner Sundhedsaftalen 2015 2018 Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Høringsversion (version 6) Den 14. august 2014 1 Sundhedsaftalen 2015 2018 Høringsversion (version 6). Den 14.

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden /31149 Orientering om gruppen af borgere der benytter arealet ved Assens Skibsværft...1

1. Godkendelse af dagsorden /31149 Orientering om gruppen af borgere der benytter arealet ved Assens Skibsværft...1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 7. januar 2015 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/31149 Orientering om gruppen

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/31149 Orientering om gruppen af borgere der benytter arealet ved Assens Skibsværft...1

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/31149 Orientering om gruppen af borgere der benytter arealet ved Assens Skibsværft...1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 7. januar 2015 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/31149 Orientering om gruppen

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Læsevejledning til sundhedsaftalen 2015-2018 2

Læsevejledning til sundhedsaftalen 2015-2018 2 Indhold Læsevejledning til sundhedsaftalen 2015-2018 2 DEN POLITISKE DEL 1. Vision............................................................... 5 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 2. april 2014 kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Bodil Boesgaard Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/31305 Introduktion

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Sundhedsaftalen politisk del. Sundhedskoordinationsudvalget. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sundhedsaftalen politisk del. Sundhedskoordinationsudvalget. Region Syddanmark og de 22 kommuner Sundhedsaftalen 2015 2018 - politisk del Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Version 3. Den 20. juni 2014 1 1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18...3 1.1 Sundhed gennem et

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Svendborg kommune og Sundhedskoordinationsudvalget

Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Svendborg kommune og Sundhedskoordinationsudvalget Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 13/1347 Dato: 18. juli 2014 Udarbejdet af: Arne Vesth Pedersen E-mail: Arne.Vesth.Pedersen@rsyd.dk Telefon: 29201104 Mødereferat

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6 Sundhedsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 16:45 MØDEDELTAGERE Jesper Wittenburg (A) Anne-Lise Kuhre (A) Jens Ross Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten

Læs mere

Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan

Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan Den 16. juni 2015, vers. 1.0, v. Dorthe Brænder Lilliendal og UIrik Skyum Christensen Baggrund 2015-18 er den formelle ramme om

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Sundhedsaftalen 2015 2018

Sundhedsaftalen 2015 2018 Sundhedsaftalen 2015 2018 Version 1. Den 28. februar 2014 1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18...2 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren...3 1.2 Sundhed for alle...5 1.3 Sundhed

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Sundhedskoordinationsudvalget Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan Projektbeskrivelse 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan Den 19. august 2015, vers. 2.0, v. Dorthe Brænder Lilliendal og UIrik Skyum Christensen Baggrund 2015-18 er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.1 Work-live-stay southern denmark: Bosætningskoordinator initiativet...2 Bilag 1: Overblik over aktører og indsatser...2 Bilag 2: work-live-stay...4

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/8541 Social- og Sundhedsudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september - DRIFT...1

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/8541 Social- og Sundhedsudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september - DRIFT...1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 5. november 2014 - kl. 10:00 Sted Mødelokale 2 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/8541 Social- og Sundhedsudvalget

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Sammenfatning Sammenfatning af Sundhedskoordinationsudvalgets visionskonference: Ny sundhedsaftale ny vision, den 2.

Sammenfatning Sammenfatning af Sundhedskoordinationsudvalgets visionskonference: Ny sundhedsaftale ny vision, den 2. Sammenfatning Sammenfatning af Sundhedskoordinationsudvalgets visionskonference: Ny sundhedsaftale ny vision, den 2. september 2013 1 Indledning Sundhedskoordinationsudvalget i Syddanmark afholdt den 2.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Temagruppen for børn og unge, somatik

Temagruppen for børn og unge, somatik Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 3. marts 2014 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan 2015-2020 Budget- og Planlægningsafdelingen Ref.: RBR Administrationen har gennemgået høringsversion af Psykiatriplan

Læs mere