1. Godkendelse af dagsorden /23065 Høring om Sundhedsaftalen /31305 Ledelsesinformation sundhedsøkonomi juli

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/23065 Høring om Sundhedsaftalen 2015-2018...1. 3. 13/31305 Ledelsesinformation sundhedsøkonomi juli 2014..."

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 1. oktober kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /23065 Høring om Sundhedsaftalen /31305 Ledelsesinformation sundhedsøkonomi juli / status mål SSU /9604 Godkendelse af skema B- Plejecenteret Kildebakken Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Dagsordenen godkendt /23065 Høring om Sundhedsaftalen Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at høringsmaterialet med henblik på afgivelse af høringssvar drøftes. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 1 af 9

2 Beslutningstema: Drøftelse af udkast til Sundhedsaftalen med henblik på afgivelse af høringssvar. Sagsfremstilling: Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark har udarbejdet udkast til Sundhedsaftalen , som er sendt i høring med høringsfrist den 6. oktober Sundhedsaftalen er tredje generation af sundhedsaftaler og har som overordnet formål at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen af patientforløb på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. Social- og Sundhedsudvalget har gennem en møderække arbejdet med Sundhedsaftalen : Introduktion til udvalgets arbejde, herunder sundhedsaftalen (den 8. januar 2014) Forberedelse til dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Dagsordenen for mødet var orientering om og drøftelse af fælles fremtidsbillede og udkast til den politiske del af Sundhedsaftalen (den 7. maj 2014) Politisk dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget (den 4. juni 2014) Drøftelse og godkendelse af referat fra politisk dialogmøde (den 3. september 2014) Efter høringsperioden forelægges den tilrettede sundhedsaftale til godkendelse i Regionsrådet og de 22 syddanske Byråd ultimo Lovgrundlag: Sundhedslovens 205. Økonomi: Kommunerne er medfinansierende på sundhedsområdet i form af den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet, hvor kommunen betaler for borgernes faktiske træk på sundhedsydelser på sygehusene og i praksissektoren. Da sundhedsaftalen regulerer samarbejdet på sundhedsområdet mellem region, kommuner og almen praksis vil aftalen eksplicit have indflydelse på de kommunale medfinansieringsudgifter, men også på de øvrige kommunale sundhedsudgifter. Intentionen om styrkelse af det nære sundhedsvæsen, herunder sundhedsfremme og forebyggelse har betydning for den kommunale opgaveløsning, særligt for den kommunale sygepleje, genoptræning, rehabilitering, pleje- og omsorg, IT og velfærdsteknologi. Kommunerne har i de seneste 3 års økonomiaftaler fået midler til et permanet løft af sundhedsområdet på samlet knap 1. mia. kr. Senest er der med Økonomiaftalen for 2015 givet et permanet løft til kommunerne på i alt 350 mio. kr. til understøttelse af indsatsområderne i sundhedsaftalerne, herunder bl.a. rehabilitering og træningstilbud, styrket sygepleje samt aflastnings- og rehabiliteringspladser. Der vil i økonomiaftalen for 2016 blive fulgt op på udmøntningen af midlerne, samt hvilken effekt udmøntningen har haft i forhold til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 2 af 9

3 Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Høring af Sundhedsaftalen Resume af sundhedsaftalen pdf Høring af Sundhedsaftalen Høringsversion af sundhedsaftalen pdf Høring af Sundhedsaftalen Høringsliste - Sundhedsaftale for Region Syddanmark.pdf Høring af Sundhedsaftalen Høringsbrev - Sundhedsaftale for Region Syddanmark.pdf Høring af Sundhedsaftalen Assens Kommunes høringssvar vedr. Sundhedsaftalen pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Social- og Sundhedsudvalget drøftede høringsmaterialet og godkendte høringssvaret med indføjelse af enkelte bemærkninger /31305 Ledelsesinformation sundhedsøkonomi juli 2014 Indstilling: Direktøren for velfærd indstiller, at ledelsesinformationen tages til efterretning. Beslutningstema: Ledelsesinformation juli 2014 vedrørende den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet. Sagsfremstilling: Kommunerne finansierer en andel af udgifterne til det regionale sundhedsvæsen på baggrund af borgernes faktiske forbrug af sundhedsydelser. Sundhedsøkonomi omfatter denne aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Medfinansieringen beregnes som procentsatser af sundhedsydelsernes omkostninger, dog med et loft over den maksimale medfinansiering. Der udarbejdes løbende ledelsesinformation på området til monitorering af udviklingen. Lovgrundlag: Sundheds- og Forebyggelsesministeriets cirkulære nr. 102 af 6/ om aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Økonomi: Assens Kommune afregner hver måned den aktivitetsbaserede medfinansiering til regionen på baggrund af borgernes faktiske forbrug af sundhedsydelser. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 3 af 9

4 Bilag: Ledelsesinfo sundhedsøkonomi juli 2014 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Social- og Sundhedsudvalget tager ledelsesinformationen til efterretning / status mål SSU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller at 2. status mål 2014 inden for Social- og Sundhedsudvalget tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af 2. status mål 2014 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Sagsfremstilling: I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2014 udarbejdes 2. status medio september 2014 på de 11 politisk godkendte mål for Assens Kommune. Hovedkonklusionen fra 1. status i foråret var, at mange af de planlagte indsatser var godt i gang, mens der i forhold til vurdering og måling af effekt var fokus på at få udarbejdet et udgangspunkt baseline for den fremadrettede måling. Det overordnede billede af 2. status på målene er, at stort set alle planlagte indsatser er i gang. Der arbejdes målrettet med indsatserne og en del af resultaterne har i løbet af sommeren og efteråret været eller vil blive forelagt de enkelte fagudvalg. I forhold til effekt-vurderingen er man på flere områder godt på vej. De udvalgte indikatorer og redskaber følges og kan sammenholdes med baseline. På andre områder vil effektvurderingen først kunne ske senere på året, idet måleredskaberne først lige er blevet etableret. Der er dog også fortsat områder, hvor måleredskaberne endnu ikke er helt på plads. Samlet viser 2. status 2014 således at arbejdet med de udvalgte indsatser er rigtig godt i gang, og at arbejdet med at følge og dokumentere effekten af indsatserne frem mod opfyldelse af Vision 2018 er i fremdrift i forhold til 1. status i foråret. Det forventes, at den endelige status i januar 2015 vil give et endnu bedre billede af, i hvor høj grad de iværksatte indsatser skaber effekt i forhold til de opstillede effektmål i takt med, at måleredskaberne begynder at kunne give nogle pejlinger. Idet en del af målene i 2014 fortsætter ind i 2015 vil det således kunne give et godt afsæt til det fremadrettede målarbejde. Inden for Social- og Sundhedsudvalget er der formuleret 2 mål: Rehabilitering i socialpsykiatrien Brug af sygeplejeklinikkerne Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 4 af 9

5 Målbeskrivelser tilføjet 1. og 2. status 2014 er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: SSU - Rehabilitering i socialpsykiatrien SSU - Brug af sygeplejeklinikkerne Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Social- og Sundhedsudvalget tager 2. status mål 2014 til efterretning /9604 Godkendelse af skema B- Plejecenteret Kildebakken Indstilling: Direktøren for Velfærd anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget til byrådets endelige godkendelse, indstiller: At skema B for støttede og ustøttede arbejder med et anlægsbudget på henholdsvis kr og kr for Boligselskabet Vissenbjerg, afd. 3751, Kildebakken godkendes. At anlægsbevillingen frigives. Beslutningstema: Der har været afholdt licitation for ombygningsarbejderne på Plejecenteret Kildebakken, og der er fundet entreprenør til opgaven, hvorfor skema B for renoverings- og ombygningsprojektet nu forelægges til politisk godkendelse. Sagsfremstilling: Byrådet har på møde den 18. december 2013 (dagsordenspunkt 1160) behandlet og godkendt skema A for ovenstående projekt der henvises til behandlingsarket, som er vedlagt som bilag. Domea fremsender nu på vegne af Boligselskabet Vissenbjerg ansøgning om godkendelse af skema B for ombygning/renovering af Plejecenteret Kildebakken. Domea oplyser, at der nu har været afholdt licitation på ombygningen. Man har valgt det projekt, som indeholdt flest af ønsker og krav fra udbudsmaterialet. Projektet er udarbejdet af entreprenørfirmaet Hans Jørgensen og Søn (Odense) sammen med arkitektfirmaet Creo (Odense) og ingeniørfirmaet Wessberg. Det skal bemærkes, at ombygningen har været udbudt som en omvendt licitation, hvorfor totalbeløbene (anlægsbudgetterne) fra skema A kun har ændret sig for de støttede arbejders vedkommende, hvor der er foretaget en indeksering på 5,3 % (indeks 2014) i forhold til det oprindelige budget, som var udarbejdet på baggrund af indeks De støttede arbejder er således øget med kr i forhold til skema A uden, Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 5 af 9

6 at der er sket en reel forøgelse af anlægsbudgettet, da der alene er tale om en fremskrivning af beløbene. Herudover vil der være udgifter til ombygning/renovering af servicearealer på kr , som vil kunne indeholdes inden for den nuværende kommunale udgift til husleje for servicearealerne, idet disse reduceres væsentligt i forbindelse med ombygningen. Der sker ikke ændringer i forhold til kapitaltilførslen, hvor den kommunale andel fortsat vil være kr Den forventede huslejestigning på kr. 10 pr. m2 pr. år forbliver ligeledes uændret. Genhusning med henblik på byggeriet gennemførelse er iværksat, idet hele rehabiliteringsdelen har været genhuset siden starten af september måned på Plejecenteret Kildevangen, hvor den skal have til huse de kommende 1½ år. Beboerne i plejeboligerne flyttes etapevis rundt i den eksisterende bygning på Kildebakken, og genhuses ikke eksternt. Udgifterne til genhusningen indeholdes i byggeregnskabet. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med udbudsmaterialet udarbejdelse har været tilknyttet ekstern konsulent med henblik på at ind tænke løsninger som understøtter kommunens arbejde efter EDEN-principperne. Anlægsbevillingen skal udover afholdelse af udgiften til kapitaltilførsel sikre de ønskede/nødvendige velfærdsteknologiske løsninger i byggeriet. Lovgrundlag: Almenboligloven og driftsbekendtgørelsen. Økonomi: Renoverings- og ombygningsarbejderne af boligdelen udføres både med støttet finansiering fra Landsbyggefonden og som ustøttede arbejder: Anlægsbudget for støttede arbejder: ( ) kr Anlægsbudget for ustøttede arbejder: ( ) kr Der skal ikke ydes kommunal grundkapital i forbindelse med ombygning. Der skal ydes et kapitalindskud på kr (kapitaltilførsel) som et rente- og afdragsfrit lån til afdelingen. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Skema B til godkendelse - Plejecenteret Kildebakken Godkendelse af skema A samt kapitaltilførsel Boligselskabet Vissenbjerg afd 3751 Kildebakken Godkendelse af skema A samt kapitaltilførsel Boligselskabet Vissenbjerg afd 3751 Kildebakken.doc Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 6 af 9

7 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådets endelige godkendelse: At skema B for støttede og ustøttede arbejder med et anlægsbudget på henholdsvis kr og kr for Boligselskabet Vissenbjerg, afd. 3751, Kildebakken godkendes. At anlægsbevillingen frigives. 6. Orientering Sagsfremstilling: 1. Foreløbig invitation fra Fælleskommunalt socialsekretariat til politisk temamøde torsdag den 27. november Temamødet er fra kl , og afholdes i Middelfart. Temamødet har i år overskriften Velfærd i en ny virkelighed- på det specialiserede socialområde, hvor der særligt sættes fokus på børneområdet. Temadagen er målrettet socialudvalgene og børn/ungeudvalgene i kommunerne og regionen. 2. Orientering om temadag vedrørende projekt god sagsbehandling den 6. oktober Udskrift af Assens Kommunes hjemmeside om temadagen vedlægges som bilag. 3. Budget Den videre proces. 4. Referat fra møde i Kommunalt lægeligt udvalg, afholdt den 2. september Bilag: Pkt. 2 - Udskrift af Assens Kommunes hjemmeside om temamødet den 6. oktober 2014.pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober Politisk temamøde den 27. november er aflyst 2. Taget til efterretning 3. Der vil foreligge et overblik over udmøntningsproces 4. Taget til efterretning 5. Orientering om aflysning af deklaration (pensionistboliger) 6. Orientering om ansættelse af ny leder på Lindebjerg 7. Næste møde er et heldagsmøde, som begynder med udvalgsmøde kl. 10 og efterfølgende rundtur til fire udvalgte adresser. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 7 af 9

8 7. Eventuelt Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 1. oktober 2014 Intet. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 8 af 9

9 Underskriftsside Betina Signe Stick Henning Jensen Bodil Boesgaard Rie Nielsen Henrik Hansen Lars Søgaard Malene Rye Andersen Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 01. oktober Kl. 16:00 Assens Kommune, 9 af 9

10 Bilag: 2.1. Høring af Sundhedsaftalen Resume af sundhedsaftalen pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

11 Resumé af udkast til sundhedsaftalen

12 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Det vil vi måles på: Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Det vil vi måles på: Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (Sam:Bo), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. 2

13 Sundhedsaftalens tre principper Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. 2. Udgangspunkt Visionens principper og særlig vigtige fokuspunkter udfoldes nærmere i afsnittet Udgangspunkt. Den rehabiliterende tilgang Sundhedsaftalen tager blandt andet udgangspunkt i visionen om sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren og princippet om rehabilitering. Målet er både at sikre en god og hurtig tilbagevenden til hverdagen, når skaden er sket, og at undgå lidelser, som forhindrer deltagelse i hverdagslivets aktiviteter. Borger-, patient- og pårørendeinddragelse I løbet af aftaleperioden vil vi afprøve modeller for og metoder til borger-, patient- og pårørendeinddragelse og systematisk opsamle viden. Vi vil på den baggrund arbejde os frem mod en fælles forståelse og herefter vil vi formulere en tværsektoriel strategi for borger-, patient- og pårørendeinddragelse. Fastholdelse i job og uddannelse Mennesker, som er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skal møde en målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende indsats, som ofte går på tværs af de kommunale forvaltninger, de somatiske og psykiatriske behandlingstilbud og egen læge. Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Kommuner, regioner og praksissektoren arbejder sammen ud fra LEON-princippet. Det betyder, at opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau, sådan at samfundet får mest mulig sundhed for de ressourcer, der bruges i sundhedsvæsenet. Tættere samarbejde med almen praksis Der er med sundhedsaftalen etableret øget inddragelse af almen praksis, og der udarbejdes i regi af Praksisplanudvalget en praksisplan, der matcher de forskellige indsatsområder i sundhedsaftalen. Dermed skabes klarhed over de opgaver, der varetages i almen praksis og den nødvendige prioritering. 3. Mål Visionen er omsat i målsætninger og succeskriterier i sundhedsaftalens kapitel 3. 3

14 4. Udvikling Udviklingsaftalen omhandler en række felter, hvor kommuner og region er enige om at arbejde sammen med fælles formål, men hvor der er forskellige opfattelser af midler, tempo og graden af forpligtelse i samarbejdet. Der indgås følgende udviklingsaftaler: Forebyggelse og tidlig opsporing Med denne udviklingsaftale sættes fokus på den tidlige og forebyggende indsats, inden borgere bliver patienter. Konkrete projekter: - Forsknings- og samarbejdsprojektet Tidlig Opsporing og Forebyggelse. Målet er at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. - Projekt Integrated Care, som har til formål at udvikle samarbejdet mellem sektorerne, særligt med henblik på en tidlig og integreret indsats for de mest udsatte borgere. Fastholdelse i job og uddannelse Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på, at mennesker i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet oplever en sammenhængende og effektiv indsats. Konkrete projekter: - Når nye samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer udarbejdes, prioriteres de grupper, som er i særlig risiko for at ende uden for uddannelse og arbejdsmarked. - Fælles retningsgivende mål og handleplaner for borgere, som er i kontakt med social- og behandlingspsykiatri og arbejdsmarkeds- eller uddannelsesområdet. Den rehabiliterende tilgang Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på behovet for at skabe et fælles sprog for og fælles metoder til at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Konkret projekt: - Udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller. Mental sundhed Der er brug for et fælles vidensgrundlag om årsagerne til dårligt mentalt helbred, herunder i hvilken grad det mentale helbred påvirkes af individuelle problemstillinger, sociale faktorer og samfundsmæssige forhold. Konkrete projekter: - Der gennemføres en kortlægning af viden om omfanget af og årsager til dårlig mental sundhed, herunder hvorfor særligt unge i Syddanmark angiver dårlig selvoplevet mental sundhed. - Hvis kortlægningen giver anledning hertil, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af borgere, der angiver at have dårligt mentalt helbred i

15 Telemedicin Nye telemedicinske indsatser skal sikre, at borgeren og patienten også kan tilgå data og dele information. Relevante sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem, skal også være omfattet af digital kommunikation. Konkrete projekter: - Shared Care Platform, et værktøj som understøtter integrerede samarbejder på tværs af sektorer og organisationer - samt i borgerens hjem, og som bidrager til styrket patient og borgerinddragelse. - Fælles fiberbaseret infrastruktur og platform for telemedicinske løsninger, som kan bruges af både borgere og det offentlige. Borgerorienterede kvalitets- og effektmål I takt med at samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis bliver tættere, stiger behovet for at udvikle fælles borgerorienterede mål for effekt og kvalitet. Konkret projekt: - Udvikling af tværsektorielle borgerorienterede mål for kvalitet og effekt. 5. Ramme I kapitlet beskrives de juridiske rammer for sundhedsaftalen og udvalg, som er involveret i arbejdet med sundhedsaftalen. Desuden redegøres der for, hvordan konkrete tvivlstilfælde i forhold til fortolkningen af aftalen håndteres. I sådanne tilfælde skal de nødvendige ydelser leveres til patienten/borgeren, og fortolkningsspørgsmål vedrørende sundhedsaftalen, herunder spørgsmål om ansvar mv., afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. Kapitlet indeholder følgende tværgående temaer: 6. Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Formålet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende, sikker og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Indsatser Udvikling og test af tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål Forskningsprojekt til udvikling og/eller afprøvning og evaluering af redskab til effektmåling af patientuddannelse. Udvikling af spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb Aftale om tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens 119-rådgivning 5

16 Økonomi, aktivitet og planlægning Kommunerne og Region Syddanmark, herunder regionens praksissektor, forpligter sig til at levere aktivitetsdata samt andre nødvendige oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser, der understøtter en hensigtsmæssig koordinering. Når opgaver flyttes mellem sektorerne, sker det aftalt og planlagt, så parterne har tid til de nødvendige omstillinger. Udvikling af spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb Indsatser Udarbejdelses af ramme for udveksling af data, herunder udvikling af et mere ligeligt datagrundlag for økonomi og aktivitet. Afdækning af hvilke områder, der kan overdrages til kommunerne og under hvilke forudsætninger. Udarbejdelse af model og aftale for opgaveoverdragelse, herunder delegation Velfærdsteknologi og telemedicin Samarbejdet om velfærdsteknologi og telemedicin skal understøtte borgerens uafhængighed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom det skal fremme kommunikation og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Indsatser Udarbejdelse af tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde. Udbredelsesprojekter på it-området Udviklingsområder på it-området 7. Obligatoriske indsatsområder Dette kapitel beskriver de indsatser, aftaler, værktøjer og metoder, som er generelle og gældende, uanset hvilke typer af forløb, der er tale om. Forebyggelse Det overordnede formål er at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Indsatser Evaluering og beslutning om evt. udbredelse af projektet Tidlig opsporing og forebyggelse Aftale omkring samarbejdet om ernæring Aftale om infektionshygiejnisk forebyggelse Aftale om samarbejde, videndeling og komptenceudvikling omkring faldforebyggelse Aftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation. Aftale om opsporing og behandling af borgere med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler. 6

17 Aftale om regionens rådgivning på forebyggelsesområdet Behandling og pleje Formålet er at sikre sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. SAM:BO skal videreudvikles, så den kan dække både børn og unge- og voksenområdet indenfor såvel somatik som psykiatri. Indsatser Tilpasning af SAM:BO, så den kan dække både somatik og psykiatri Videreudvikling af it-understøttelsen hvad angår elektronisk kommunikation og telemedicin på det somatiske og psykiatriske område, herunder SAM:BO Samarbejdsaftale om Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange hvornår og for hvilke patienter Initiativ om risikolægemidler Indgåelse af aftale om dosisdispensering Udarbejdelse af snitfladekatalog for genoptræning, patientuddannelsestilbud og andre former for rehabiliteringstilbud Genoptræning og rehabilitering Formålet er at sikre, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk og/eller psykisk sygdom, med behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj kvalitet. Indsatser Afdækning af særlige udfordringer for psykiatriske patienter og deres adgang til og kvaliteten af gentrænings- og rehabiliteringsindsatser. Aftale om udvikling af samarbejdet om patientuddannelser på tværs af sektorer Udredning om årsager til ventetider på genoptræning mhp. reduktion af uhensigtsmæssig ventetid. Aftale om arbejdsdeling vedr. kliniske retningslinjer om ikke-kirurgiske indgreb som første intervention. Iværksættelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der skaber ny viden om effekten af træning frem for operation. 8. Aftaler om specifikke målgrupper Samarbejdet om specifikke målgrupper er som hovedregel beskrevet nærmere i selvstændige aftaler, som indgår som bilag til sundhedsaftalen. Gravide og nyfødte Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis skal medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet gennem graviditet, fødsel og barsel. Det skal ske 7

18 ud fra en helhedsorienteret tilgang og med familien i centrum. Indsatser IT-understøttelse af samarbejdet på svangreområdet Aftale om gravide med særlige behov. Etablering af samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling om spædbarnsdød. Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. Børn og unge Formålet er at understøtte samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis for at sikre et koordineret og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorerne til gavn for børn og unge samt deres familier. Indsats Udarbejdelse af samarbejdsaftalen for Børn og Unge Børn, unge og voksne med senhjerneskade Borgeren/patienten er i centrum og pårørende involveres ud fra deres individuelle behov for vejledning mv. Det er målet, at kvaliteten løftes inden for de givne økonomiske rammer gennem mere ensartede og strømlinede forløb og bedre/mindre personafhængig koordinering. Personer med kronisk sygdom Formålet er at sikre, at personer med kronisk sygdom aktivt inddrages i deres eget sygdomsforløb, således at de bedste betingelser for et selvstændigt og meningsfuldt liv udvikles. I aftaleperioden skal der udvikles en ny samarbejdsaftale om personer med kronisk sygdom. Indsats Udarbejdelse af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Vi har en fælles opgave med at reducere den betydelige overdødelighed ift. den øvrige befolkning, som borgere med en psykisk lidelse har, bl.a. som følge af somatiske lidelser. Den fælles målsætning er, at psykiatriske patienter med en eller flere somatiske lidelser sikres en forebyggende og behandlende indsats på niveau med den øvrige befolkning. 8

19 Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Formålet er at styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre bedre kvalitet, koordination og sammenhæng i forløb for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse. Indsats Aftale om dobbeltdiagnosticerede. Borgere med demens Formålet er at sikre, at demensudredning og behandling i Region Syddanmark foregår efter de seneste anbefalinger for området. Den ældre patient Formålet er at styrke indsatsen for den ældre patient, bl.a. med henblik på at reducere antallet af forebyggelige (gen-)indlæggelser og sikre gode sammenhængende og koordinerede patientforløb. Kræftrehabilitering og palliation Målet er, at den enkelte borger/patient og dennes pårørende oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og tilbud. Herudover skal planen sikre sammenhæng med den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet. 9. Implementering I kapitlet beskrives organiseringen af samarbejdet omkring sundhedsaftalen og planen for implementering og opfølgning på sundhedsaftalens initiativer. Organiseringen tilrettelægges omkring det overordnede politiske niveau, det fælles tværsektorielle strategiske niveau samt det lokale tværsektorielle ledelsesniveau. 9

20 Bilag: 2.2. Høring af Sundhedsaftalen Høringsversion af sundhedsaftalen pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

21 Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Høringsversion (version 6) Den 14. august

22 Sundhedsaftalen Høringsversion (version 6). Den 14. august 2014 Læsevejledning til sundhedsaftalen Vision Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng Udgangspunkt Den rehabiliterende tilgang Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Tættere samarbejde med almen praksis Mål Udvikling Formål Strategiske udviklingsindsatser Ramme Sundhedsaftalen og den politiske organisering Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Økonomi, aktivitet og planlægning Velfærdsteknologi og telemedicin Obligatoriske indsatsområder Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Aftaler om specifikke målgrupper Gravide og nyfødte Børn og unge Børn, unge og voksne med senhjerneskade Personer med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse

23 8.7 Borgere med demens Den ældre patient Kræftrehabilitering og palliation Implementering Organisering af samarbejdet omkring sundhedsaftalen Implementeringsplan Den løbende opfølgning

24 Læsevejledning til sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Aftalen skal dække et bredt og komplekst felt. Fra det helt overordnede og fremadrettede: hvad vil aftaleparterne forpligte sig til at arbejde hen imod over en fireårs periode? Til det helt konkrete her og nu: hvem gør hvad hvornår i situationen, hvor en patient skal udskrives fra sygehuset til sit eget hjem? Med et så stort og måske også vanskeligt tilgængeligt emneområde kan en kort introduktion til, hvordan sundhedsaftalen er bygget op og dermed også hvordan den kan læses være relevant. Nærværende sundhedsaftale begynder med det mest overordnede og ender med det mest konkrete. Aftalen rummer tre dele: - Den politiske del - Den administrative del - Bilagsdelen Den politiske del af sundhedsaftalen er kapitlerne 1-4. Hér formuleres en vision for, hvor det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet skal være ved aftaleperiodens udløb. Det sker gennem fastlæggelsen af tre hovedmål og tre principper for, hvordan parterne vil arbejde sammen om at nå målene. I forlængelse heraf opstiller visionen konkrete målsætninger, som skal bruges til at følge op på, om hovedmålene nås. Ud over visions- og målformuleringen rummer sundhedsaftalens politiske del også nogle mere beskrivende kapitler, der bl.a. redegør for den politiske organisering af sundhedssamarbejdet, og hvordan aftalens politiske mål omsættes i succeskriterier. Endelig indgår der i sundhedsaftalens politiske del også en udviklingsaftale, der omhandler en række initiativer i det tværsektorielle sundhedssamarbejde, hvor aftaleparterne nok er enige om målene, men ønsker at arbejde frem mod dem med forskellige midler og/eller i forskellig takt. Den administrative del af sundhedsaftalen er kapitlerne 5-9. Her fastlægges rammen for arbejdet med at realisere den politisk formulerede vision. Med andre ord: hvilke midler skal tages i brug for at nå målene? Som et trin på vejen mod at kunne besvare dette spørgsmål, har der flere steder været behov for at uddybe målene fra den politiske del med nogle underliggende, administrative mål. Sundhedsaftalens administrative del omhandler tre forskellige former for redskaber: - indsatser, værktøjer og metoder, der som udgangspunkt er relevante i forhold til alle slags borgerkontakt med sundhedsvæsenet de kan eksempelvis vedrøre kvalitet, økonomi og it; - indsatser, værktøjer og metoder, som er relevante i forhold til bestemte dele af patienters forløb gennem sundhedsvæsenet: forebyggelse, behandling og pleje eller genoptræning og rehabilitering; - indsatser, værktøjer og metoder, som relevante i forhold til specifikke målgrupper, eksempelvis ældre patienter, mennesker med en sindslidelse og samtidigt misbrug eller børn og unge. 4

25 Bilagsdelen rummer en række dokumenter som kan være vejledende og handlingsanvisende for den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet i dennes møde med borgeren. Der kan være tale om specifikke samarbejdsaftaler, patientforløbsprogrammer, snitfladekataloger, casekataloger m.v. Bilagene er en del af sundhedsaftalen og har samme forpligtende karakter, som sundhedsaftalen. Bilagsdelen er således med til at understrege sundhedsaftalens karakter af at være et opslagsværk, hvis enkelte dele næppe er lige relevante for alle potentielle læsere. Ambitionen for arbejdet med sundhedsaftalen har derfor heller ikke været at udforme en aftale, der nødvendigvis skal læses i sin helhed for at kunne forstås. Ønsket har snarere været at udforme aftalen, så det er nemt for læseren at finde de dele, der er relevante for den pågældendes formål. 5

26 1. Vision Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder os frem imod og følger systematisk op på. Vores samarbejde hviler på et værdifællesskab, hvor åbenhed, dialog og tillid er de bærende værdier. Åbenhed betyder, at vi er parate til at give borgerne, borgernes netværk og hinanden indsigt i, hvordan vi hver især bidrager til at løse opgaverne på sundhedsområdet ligesom vi gerne udvikler og afprøver nye måder at arbejde sammen på, som går på tværs af grænserne mellem forskellige sektorer. Dialog betyder, at vi kommunikerer med borgerne og hinanden, både om det overordnede hvordan vi hver især planlægger og tilrettelægger vores indsats og om det konkrete det enkelte borgerforløb. Tillid betyder, at vi har tiltro til borgerens ønske om at være en konstruktiv og aktiv medspiller med ressourcer, ønsker og holdninger og til kollegers faglighed og ansvarlighed. Ud fra de fælles værdier er vi i Syddanmark kommet langt med samarbejdet mellem sundhedsvæsenets sektorer. Vi har nået mange gode resultater i fællesskab. Udfordringer i de kommende år Med visionen for Sundhedsaftalen sætter vi retningen for, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, fordi vi i disse år skal håndtere flere store udfordringer sammen: Vi får stadig flere ældre medborgere og stadig flere borgere med kronisk sygdom Den sundhedsfaglige udvikling gør, at vi kan tilbyde stadig mere behandling til flere Borgerne ønsker så vidt muligt at blive i deres almindelige dagligdag før, under og efter deres egen eller pårørendes behandling Det økonomiske råderum er stærkt begrænset også for sundhedsvæsenet Vi får stadig flere psykisk sårbare. Sundhedsaftalens tre hovedmål Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige indsatser. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Sundhed med sammenhæng 6

27 Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling, rehabilitering og træning, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset den enkelte borger/patient på rette tid og sted. Vi skal tænke helhedsorienteret også i forhold til sammenhængen mellem sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet, de sociale tilbud, uddannelsessystemet m.v. Under hvert hovedmål opstiller vi nogle overordnede mål, som vi omsætter til konkrete succeskriterier, der udtrykker, hvad det er, vi vil måles på. Hvor skal vi være senest ved udgangen af 2018? Disse succeskriterier vil blive uddybet og udbygget i sundhedsaftalens øvrige afsnit. Sundhedsaftalens tre principper Men sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge målene. Den skal afklare, hvordan vi vil arbejde sammen om at nå dem. Hér vil vi tage udgangspunkt i tre principper ud fra nøgleordene prioritering, rehabilitering og velfærdsteknologi: Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. Vi vil gå målrettet efter at adressere de største tværgående udfordringer først ud fra en erkendelse af, at de knappe ressourcer ikke giver mulighed for at gøre alt på én gang. Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Vi vil støtte borgerens ønske om at vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter. Målet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. For borgere i den erhvervsaktive alder er det et centralt mål at opnå eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarked og uddannelse. Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. Velfærdsteknologien, herunder telemedicin, skal gøre borgeren mere uafhængig, give mere frihed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom den skal fremme kommunikationen på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Disse tre principper skal være det bærende grundlag for alle vores indsatser i arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål. 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Borgerens behov og forudsætninger skal være udgangspunktet for den måde, sundhedsvæsenet arbejder på. Der må aldrig herske tvivl om, at borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb. Vi skal se den enkelte borger som et helt menneske med unikke forudsætninger, ressourcer og behov og vi skal målrette vores tilbud, så de netop tager udgangspunkt i borgerens forudsætninger, bygger på dennes ressourcer og imødekommer dennes behov. 7

28 Borgeren er en samarbejdspartner med ressourcer, som skal indgå sammen med vores faglige viden og erfaring, for at det samlede resultat af borgerens forløb bliver det bedst mulige. Både borgeren og vi har noget at bidrage med og kan have berettigede forventninger til hinanden. De forventninger er det afgørende vigtigt at afstemme. Det skal stå klart, hvad der er sygehusets, den praktiserende læges og kommunens ansvar og hvad der er borgerens ansvar. Her er dialog og videndeling nøgleord. Når forudsætningerne er til stede, skal borgeren kunne deltage aktivt i sit forløb, trække på sine pårørende og være medbestemmende i forhold til, hvad der skal ske videre frem. Det sker lettest, hvis vores indsatser er skånsomme, målrettede og tilpasset det hverdagsliv, borgeren ønsker. Kort sagt: borgeren skal opleve at have et sammenhængende og meningsfuldt hverdagsliv. Her giver velfærdsteknologien og ikke mindst telemedicinen os nye muligheder for at engagere og motivere borgeren i sit eget forløb. Telemedicin betyder, at informations- og kommunikationsteknologi bliver brugt sådan, at forebyggelse, udredning, behandling og kontrol kan foregå tæt på borgeren. Telemedicin er ikke alene et spørgsmål om teknik. Det handler nok så meget om, at sygehus, kommune og almen praksis skal arbejde sammen på en ny måde også med borgeren. Hidtil er arbejdet med telemedicin i høj grad foregået på projektbasis. Vores mål er, at telemedicin skal være en del af den daglige drift, når det er effektivt, og når det kan føre til, at borgerne oplever større selvstændighed. Vi skal sammen lægge en strategi for, hvordan vi kommer så langt. Borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb igennem sundhedsvæsenet. Derfor er borgernes vurderinger også en vigtig del af grundlaget, når vi skal træffe beslutninger om, hvordan vores indsatser skal tilrettelægges på det mere overordnede plan. F.eks. når vi skal tage stilling til, om vi gør det godt nok om kvaliteten i den forebyggelse, behandling og rehabilitering, vi tilbyder, er, som den skal være. God faglig standard er selvfølgelig en helt uomgængelig forudsætning for, at kvaliteten er i orden. Er borgeren blevet behandlet i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer etc.? Men i sidste ende er de indsatser, vi tilbyder, til for borgerens skyld. Derfor giver det også god mening at spørge borgerne om, hvordan de har oplevet deres forløb, når vi vil sikre og udvikle kvaliteten af fælles indsatser. En anden måde, hvorpå vi kan inddrage borgerne i vores overordnede beslutninger om sundhedsvæsenet, er gennem patient- og pårørendeorganisationerne. Vi er i aktiv dialog med Patientinddragelsesudvalget om, hvordan det bedst kan bidrage med erfaringer, viden og synspunkter, som kan være en vigtig del af grundlaget for vores beslutninger i sundhedsvæsenet. Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. 8

29 1.2 Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Fri og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel viser statistikkerne, at sundheden er ulige fordelt på forskellige befolkningsgrupper. Hvis vi vil det forhold til livs og sikre alle borgere andel i de helbredsmæssige gevinster, som sundhedsvæsenet er med til at skabe, gør vi det ikke med standardløsninger. Vi vil sundhed for alle. Det betyder ikke, at alle skal have alt, men at vi differentierer vores tilbud, så vi også kan imødekomme særligt udsatte gruppers behov. Vi anvender en helhedsorienteret tilgang i forebyggelse og behandling af sygdom og tager særligt hensyn til de, der har mest behov for støtte. Det betyder at vi på tværs af somatik og psykiatri tilbyder en tilrettelagt indsats til de borgere, som har særlig vanskeligt ved at tage vare på deres eget helbred. Indsatserne skal bygge oven på de ressourcer, borgeren selv besidder. Og den skal rette sig mod at styrke de personlige ressourcer og egenomsorgen, samtidig med at andre helbredsproblemer søges løst. Vi prioriterer en tidlig opsporende og forebyggende indsats, så sygdom opdages, inden den når at udvikle sig eller forværres. Helt særlige problemstillinger knytter der sig til den fysiske helbredstilstand for mennesker med en sindslidelse. Ser vi på middellevetiden blandt patienter, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, viser den sig at være år kortere end andre borgeres. Psykiske og fysiske lidelser spiller sammen og påvirker hinanden. Derfor er der brug for, at vi ikke anskuer dem isoleret, men tværtimod ser på helheden i de tilbud, vi stiller til rådighed for mennesker med en sindslidelse. Vi skal indrette sundhedsvæsenet sådan, at det giver mennesker med sindslidelse de samme muligheder for at opnå et godt helbred, som andre borgere. Det gør vi blandt andet ved tidlig opsporing af psykisk sygdom og ved, at psykiatriske og somatiske sundhedstilbud bliver integreret i hinanden. Samtidig skal vi tænke helhedsorienteret i forhold til at give unge med mentale problemer mulighed for at få en uddannelse og sikre at mennesker med en sindslidelse får den rette hjælp til at komme videre i deres liv. Vi skal bidrage til, at disse borgere ikke bliver placeret eller fastholdt i en social udsat position. Her er tidlig opsporing afgørende. Igennem de senere år har middellevetiden været stigende i Danmark, når vi ser på befolkningen som helhed. Imidlertid er denne udvikling især slået igennem blandt borgere med lang uddannelse og høj indkomst. I dag lever den dårligst stillede fjerdedel af danske mænd i gennemsnit 10 år kortere end den bedst stillede fjerdedel. For 25 år siden var forskellen 5½ år. Denne viden skal inddrages, når der fremadrettet tilrettelægges fælles indsatser. Undersøgelser tyder på, at procent af den sociale ulighed i dødelighed kan forklares med rygning og alkohol. Det forhold vil vi tage højde for, når vi tilrettelægger både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Vi vil prioritere, at de befolkningsgrupper, som kan have særlig brug herfor, får tilbud, som kan medvirke til at reducere deres tobaks- og alkoholforbrug, men også prioritere den tidlige forebyggende indsats, så bl.a. færre begynder at ryge. 9

30 Det vil vi måles på: Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. 1.3 Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Siden den første sundhedsaftale blev indgået i 2006, er vi i Syddanmark nået langt, når det handler om at arbejde sammen på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Mange spørgsmål, der dengang var problematiske, er blevet afklaret. Det er samarbejdsaftalen om borger- og patientforløb (SAM:BO) et af de gode eksempler på. SAM:BO lægger rammen for, hvordan indlæggelse på og udskrivning fra sygehuset foregår, og bidrager dermed til, at borgeres forløb ind i og ud af sygehuset kan ske godt og gnidningsfrit. Syddanmark er i den sammenhæng en foregangsregion. Sundhedsaftalen skal føre os endnu længere i den retning, rykke os tættere sammen og gøre samarbejdet mere forpligtende. Borgerens forløb gennem sundhedsvæsenet er tit meget komplekst. På et givet tidspunkt sker der ikke bare én ting ét bestemt sted i systemet. Mange ting sker samtidigt forskellige steder. Den kompleksitet skal vi blive bedre til at håndtere ligesom borgerne skal kunne være trygge ved, at kvaliteten i alle sundhedsvæsenets led er i orden. Borgeren skal også have adgang til og mulighed for at dele information om eget forløb, og vi skal indtænke de sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem. Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, der hænger sammen. Hvor alle parter leverer det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted ud fra en sundhedsfaglig vurdering af borgerens behov. Hvor der er et klart fokus på indsatser af en god faglig standard. Det mål når vi kun, hvis alle de medarbejdere, som bidrager til borgernes forløb, anvender deres kompetencer bedst muligt i samarbejde med borgeren og hinanden på tværs af sektorer og fagområder. Sådan udnytter vi de knappe ressourcer i sundhedsvæsenet rigtigt og får mest mulig sundhed for pengene. Vi skal kunne imødekomme borgernes behov på det laveste effektive omkostningsniveau f.eks. skal vi undgå forebyggelige sygehusindlæggelser. Vi vil fortsat sørge for, at sygehuspatienter, der er færdige med deres behandling, kan blive udskrevet. Det kræver først og fremmest en klar arbejdsdeling mellem almen praksis, sygehuse og kommuner. Men det kræver også, at alle parter ser ud over deres egne ansvarsområder og har øje for, at de sammen med andre indgår som led i en kæde, som skal hænge sammen, hvis borgernes forløb gennem sundhedsvæse- 10

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Tidspunkt: Torsdag den 15. januar - fredag den 16. januar 2015 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Deltagere: Medlemmer af Sundhedsstrategisk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager DAGSORDEN Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 05-09-2014 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården Side 1 af 10 INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsordenen

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Mere sundhed i det nære

Mere sundhed i det nære Mere sundhed i det nære v r s ision un er, dh må ed saf l og tale n 2 018 - på borgerens præmisser 5 1 20 e k s iti r fo l o P die r væ Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner 1. februar 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU)

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU) MÅLSÆTNING FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF Tidlig opsporing i jobcentrene Ungecentret: 1) Samarbejde med Psykiatrisk Center Stolpegård om projekt Tidlig Opsporing

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Kenneth Kristensens kontor Torsdag 27.09.2012 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Interesseforum på Louiselund 3 Implementering af

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet Bilag a) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet November 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 Afrapportering fra arbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Den Administrative Sundhedsaftale 2015-2018

Den Administrative Sundhedsaftale 2015-2018 Den Administrative Sundhedsaftale 2015-2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Organisering... 5 2.1. Politisk organisering... 5 2.2. Administrativ organisering... 6 3. Tværgående temaer... 7 3.1.

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 26.02.2007 kl. 13.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning Baggrund for strateginotatet side 3

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Tid: Onsdag den 06. februar 2013 kl. 09.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale: 1 C Dagsorden: 1. Velkomst Palle Kristensen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere