Diagnosesamfundet samtidens tendenser og socialpædagogiske perspektiver

Transkript

1 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Diagnosesamfundet samtidens tendenser og socialpædagogiske perspektiver LOS faglige årsmøde, 21. november ADHD/ADD, ASF, CD, FSS, GUA/GUU, GAD, OCD, ODD, TS -og DMDD? 2. Diagnosernes himmelflugt det nye neuroparadigme 3. Hvad man ikke forstår må man lære 1. Konkurrencestatens nye specialtropper?

2 Søren Langager. DPU, Aarhus Universitet Neuroscience - på vej mod et paradigmeskifte? Nu om dage er hjernen blevet centrum for vores nysgerrighed, og borgerne går i dialog med hjerneforskerne om hjerneforskningens landvindinger. Siden Hjernens Årti ( The Decadeof the Brain -USA s satsning på hjerneforskning i 1990 erne), Hjerneåret og de årligt tilbagevendende Hjerneugerhar hjernens mysterier stået højt på dagsordenen. (professor Albert Gjedde (2005). At vide eller ikke vide om hjerner. Teknologirådet)

3 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Socialpædagogikkens nye børn og unge I dag er to tredjedele af de anbragte børn og unge diagnosticerede og medicinerede. For 7 år siden var ingen af de anbragte diagnosticerede. Det er den udvikling, som Skole-og behandlingshjemmet Orøstrandhar været en del af... En betydelig udvikling af socialpædagogikkens anvendelse af diagnoser, og dermed medicin, er blevet hverdag. (Tore Kargo (2011). Den medicinerede døgninstitution en ny virkelighed)

4 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet men en ikke helt ny problematik Børnene forvandles undertiden til vegeterende, stereotype og socialt sky robotter (Pedersen 1984:78)

5 Søren Langager, DPU/AU Visitationsfokus specialpædagogik som eksempel For at få hjælp til at arbejde med de vanskeligheder, den dreng er i, er vi jo nødt til at beskrive et monster. (pædagog) Tror jeg på, at der kommer en diagnose ud af det her? Og hvis jeg tror på, at der kommer en diagnose ud af det her,, så kan jeg nemmere forestille mig, hvor kan det her barn kan falde godt til, (forvaltningschef ifm. visitationsmøder) (Maja Røn Larsen: Inklusion og diagnostiske udredninger. DpT 4/12)

6 Søren Langager, DPU Diagnosernes himmelflugt Inden for ADHD området er registreret mere end en tidobling af antal personer i behandling med medicin (Ritalino.l.) mod ADHD på ti år og omfatter nu mere end personer (Lægemiddelstyrelsen 2012). Ialt skønnes omkring borgere i Danmark at have ADHD Inden for autismespektrumforstyrrelser(asd) er antallet af personer med denne problematik steget fra omkring i 1997 til i dag en stigning på knap 70 % på 15 år (Socialstyrelsen 2012). På voksenområdet er der på 8 år sket en stigning i antallet af nye borgere i kontakt med den regionale psykiatri på mere end 40 % i perioden (DSI 2011:7), mens det samlede antal sengedage er faldet med 20 % Omkring personer er på antidepressiv medicin (SSRI/ Lykkepiller ), heraf omkring børn og unge mellem 13 og 24 år (en stigning på 150 % på 10 år).

7 Søren Langager, DPU Diagnosernes himmelflugt børn og unge Blandt 0-5 årigeer antallet af børn i behandling mod ADHD steget med mere end 600 % gennem de seneste ti år (Lægemiddelstyrelsen 2011) Blandt årigepiger er antal elever i behandling mod ADHD steget med 2000 % gennem de seneste ti år -blandt årigepiger er stigningen knap 7000 % (Statens Serum Institut 2012)

8 Søren Langager, DPU ADHD som henvisningsdiagnose børn og unge - Hele landet: 24 % af alle nyhenvisninger - Region Sjælland: 35 % af alle nyhenvisninger - Region Nordjylland: 19 % af alle nyhenvisninger (børn og unge, BupBase 2010) * Forbruget af ADHD-medicin er dobbelt så stort i Region Midtjylland sammenlignet med Region Syddanmark (målt pr indbyggere) (Lægemiddelstyrelsen 2012)

9 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Servicestyrelsen: ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig har voksne med ADHD en statistisk større risiko for at blive hjemløse og for at havne i misbrug eller i fængsel pga. vold eller anden form for kriminalitet. (Servicestyrelsen 2010).

10 Søren Langager, DPU/Aarhus Universitet National handlingsplan ADHD (Socialstyrelsen 2013) Her foreslås så tidlige forebyggelsesinitiativer, at kommunernes indsats ikke blot skal gives til personer med en ADHD-diagnose, men også til mennesker, der har lignende vanskeligheder, men som endnu ikke har fået en diagnose. (Rasmussen 2013)

11 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Gråzonebørn eller Bogstavbørn? ADHD som det grundlæggendeproblem, som skaber andre lidelser, dvs. giver tillægsdiagnoser eller ADHD optræder side om side med andre lidelser, hvor det er selvstændige lidelser, som ofte optræder samtidigt.. (Sindø 2009)

12

13 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Medikaliseringens dilemma Børn og unge med ADHD har i omkring 80 % af tilfældene associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe social kompetence m.m. Disse associerede vanskeligheder bedres ikke eller kun i ringere grad af centralstimulantia. (Trillingsgaard m.fl. 2009:5).

14

15 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Det ændrede diagnostiske blik (N. Rose) 20. årh.: Psykologiens blik * øret (stemmen) - psykoanalyse * dybt : fortolkning - menneskevidenskab 21. årh.: Psykiatriens blik * øjet (billedet) - neurobiologi * fladt : scanning/simulation - hjernevidenskab

16 Søren Langager, DPU Det ændrede diagnostiske fokus - fra enten-eller til mere eller mindre (spektrumkarakteristikken) - opløsning af skellet normalitet og sygdom (normal/anormal) - fra helbredelse til velvære/wellness (ikke fra dårligt til godt, men fra én tilstand til en bedre)

17 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet DMDD - næste generation af bogstavbørn? Disruptive Mood Dysregulation Disorder (DMDD) - Ny diagnose til børn, som tre eller flere gange om ugen har temperamentsudbrud, der er groft ude af proportioner i intensitet eller varighed i forhold til situationen. Forslaget startede faktisk ud som Temperament Dysreguleringsforstyrrelse med Dysfori", men blev ændret, så diagnosen ikke direkte omfatter ondsindede raserianfald (dysfori). Men den vil stadig fokusere på det, og kritikere siger, at diagnosen er så bred og løs, at det er latterligt -og farligt (David Dobbs: The New Temper tantrum Disorder. Slate.com, hurtig oversættelse)

18 Søren Langager, DPU Kommunernes Landsforening: 12 principper for økonomisk styring af de specialiserede sociale tilbud på voksenområdet Princip nr. 8: Vurdér hvordan diagnoser skal håndteres En bestemt diagnose giver ikke automatisk ret til et bestemt tilbud det er væsentligt, at kommunen indgår i kritisk dialog i forhold til hver enkelt diagnosticeret, og selv foretager en vurdering af, hvorvidt den enkelte har behov for et tilbud og i givet fald hvilket tilbud. (KL 12 principper, 2010, side 12)

19 Søren Langager, DPU/Aarhus Universitet Særlige undervisningsmæssige behov (notat, UVM 2013) I forbindelse med ønsket om omstilling til øget inklusion og den nye lovgivning i 2012, som ændrede specialundervisningsbegrebet, er der opstået behov for også at ændre de eksisterende kategorier for henvisning til specialundervisning. Ønsket er at bevæge sig væk fra den klassiske diagnosticering og mod et mere bredt fokus på de særlige undervisningsmæssige behov.

20 Søren Langager, DPU/AU Børn med ADHD sociale vanskeligheder -Børn med ADHD har 6,6 gange størresandsynlighed for konflikter med deres skolekammerater -Børn med ADHD har 6 gange størresandsynlighed for konflikter med deres lærere -Børn med ADHD har 50 gange mindrechance for at have en ven (Bengtsson, Hansen og Bøgeskov 2011)

21 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Hvad man ikke forstår må man lære Pædagogiske opmærksomhedspunkter ift. ASD blandt andet: Overskuelige og strukturerede rammer, tydelige regler, forberedelse af forandringer, støtte omkring gruppearbejde, særlig opmærksomhed ved ustrukturerede situationer. (National Autismeplan, 2006). Pædagogiske opmærksomhedspunkter ift. ADHD blandt andet: Overgange fra én situation til en anden kræver forudsigelighed og kontrol, manglede evne til at lære af sine fejl (skældud kan ikke betale sig), meget svært ved at se egen andel i en konflikt, belønningssystemer virker (adfærdsregulering). (DCUM 2011)

22 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Konkurrencestatens skjulte arbejdskraftsreserver? De unikke karakteristika ved autisme gør, at vores konsulenter faktisk nyder opgaver, som de fleste ansatte finder kedelige, gentagelsesprægede eller vanskelige på grund af den fornødne koncentrations- og detaljeringsgrad. (Specialisterne 2013). Hvor mange andre uden ADHD ville give op efter få forsøg, har mennesker med ADHD en udpræget vedholdenhed, som gør, at de ikke så let giver op, men bliver ved, indtil de lykkes med det, de har sat sig for. (Charlotte Hjort, ADHD-coach) Vi lever i et samfund, hvor man i stigende grad er begyndt at se alle elementer i et menneske som ressource. Intet må gå til spilde, og derfor skal man nu også begynde at se positivt på en psykisk lidelse, som jo i sit udgangspunkt er negativt og hæmmende. (Christina Blæsbjerg antropolog)