Nationalregnskabet (tabellerne )
|
|
- Ada Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 491 Nationalregnskabet (tabellerne ) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester tilvejebragt gennem erhvervenes produktion eller via importen, dels afanvendelsen af disse varer og tjenester til rå- og hjælpestoffer, eksport, konsum og investering Ved beregning af endelige nationalregnskabstal søges alle tilgængelige statistiske oplysninger inddraget, men det er dog nødvendigt for at opnå dette helhedsbillede at lade skøn indgå i beregningerne Nationalregnskabet omfatter - i modsætning til betalingsbalencen - kun Danmark, idet Færøerne og Grønland i denne sammenhæng er behandlet som udland Erhvervsgrupperingen (tabel ) er baseret på ISIC 1968 og er således sammenlignelig med den erhvervsklassifikaion, der i øvrigt anvendes af Danmarks Statistik I grupperingen er der, i overensstemmelse med de internationale anbefalinger, indført en sondring mellem markedsmæssig og ikke-markedsmæssig aktivitet Markedsmssig aktivitet udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning på markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste herved Produktionsværdien i disse enheder kan derfor opgøres som den markedsbestemte værdi af de fremstillede produkter, Konventionelt anses al fremstilling af varer for at være markedsmæssig Ikke-markedsmæssig aktivitet er karakteriseret ved, at den udføres af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik på»eget" forbrug For de fremstillede produkter i disse enheder finder der således ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsværdien i nationalregnskabet opgøres for disse konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten Produktionsværdi i basispriser opgøres som værdien ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, der påhviler producenten Rå- og hjælpestoffer beregnes som værdien i markedspriser (= køberpriser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i de enkelte erhverv, herunder medregnes erhvervenes udgifter til kontorartikler, advokater og andre indirekte produktionsomkostninger samt udgifter til reparation og vedligeholdelse Bruttonationaiproduktet i markedspriser (tabel 403, 409) opgjort fra produktionssiden fremkommer ved fra produktionsværdien i basispriser plus varetilknyttede indirekte skatter, netto, at trække det totale forbrug af rå- og hjælpestoffer i køberpriser Dette begreb kan også opgøres fra indkomstsiden som lønninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst plus indirekte skatter, netto Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer (cif) og tjenester Bruttofaktorindkomsten (tabel 404, 409) (= bruttonationalproduktet i faktorpiser) opgøres for det enkelte erhverv som produktionsværdien i basispriser minus forbruget af rå- og hjælpestoffer i køberpriser minus ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, og er således også lig med lønninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorèstindkomst For samfundet som helhed kan bruttofaktorindkomsten tillige opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus indirekte skatter, netto Bruttonationalindkomsten i markedepriser (tabel 409) Dette begreb kan dannes på to måder; Ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage renter og udbytter samt lønninger (netto) til udlandet Begrebet kan også dannes som summen af de enkelte elementer i aflønningen af danske selskaber, det offentliges og enkeltpersoners deltagelse i produktionen her og i udlandet samt renteindtægter fra udlandet, netto, plus indirekte skatter, netto Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser (tabel 409) fås ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække løbende overførsler mv (netto) til EF's institutioner og øs'rige udland Forbrug af realkapital (tabel 408) skal angive værdien i genanskaffelsespriser af den fysiske og tekniske forringelse af kapitalapparatet Tallet er beregnet med udgangspunkt i forudsætninger om levetiden for forskellige dele af kapitalapparatet, men har ikke nødvendigvis sammenhæng med de skattemæssige afskrivningsbeløb, der fremgår af virksomhedernes regnskaber og som normalt er baseret på de historiske anskaffelsespriser Trækkes forbrug af realkapital fra nationalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tilsvarende nettobegreber (fx bruttonationalprodukt/nettonationalprodukt) Nettofaktorindkomsten (tabel 402) fremkommer ved fra bruttofaktorindkomsten at fradrage forbrug af realkapital Markedspriser (= køberpriser) Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalstørrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser) Til angivelse af værdiniveauet for et erhvervs samlede udgifter til køb af rå- og hjælpestoffer eller for de totale udgifter til en kategori af endelig anvendelse vil man normalt anvende det mere præcise begreb: køberpriser (En»markedspris» er nemlig afhængig af, hvor på en vares vej fra producent til køber den måles) Basispriser er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto For import er basisprisen defineret som cif-værdien plus told Også værditilvækst kan defineres i basispriser (sd) Faktorpriser Dette værdibegreb anvendes kun i forbindelse med bruttofaktorindkomsten (sd) 1975-priser Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det pågældende års prisniveau, men af hensyn til sammenlignelighed over tiden, hvor påvirkning af prisændringer ønskes elimineret, omregnes en del af tallene til et fælles prisniveau For tiden anvendes 1975-prisniveau Omregningen foretages pincipielt kun for de begreber, hvor værdien kan opfattes som sammensat af en pris ganget med en tilhørende mængde Indkomster, renter mv kan ikke opfattes på denne måde, og der beregnes derfor ikke tal for bruttonationalindkoinst, opsparing mv i 1975-priser Indirekte skatter (tabel 409) opdeles i varetilknyttede og ikkevaretilknyttede indirekte skatter De første er karakteriseret ved at de varierer med produktionen eller salget af de varer eller tjenester, som de hviler på (fx punktskatter, told og moms), medens de sidste kun kan henføres til et erhverv som helhed (fx ejendomsskatter og vægtafgifter på erhvervenes motorkøretøjer)
2 492 Subsidier (tabel 409) opdeles i varetilknyttede og ikke-varetilknyttede subsidier efter samme kriterier som anført for de indirekte skatter (sd) Merværdiafgift (moms) udgør en del af de varetilknyttede indirekte skatter i det omfang de ikke kan fradrages som indgående moms Det danske nationalregnskab følger således det såkaldte nettomomsprincip, hvor der helt bortses fra fradragsberettiget indgående moms Det bemærkes, at den særlige momsrefusion i forbindelse med boligbyggeri er behandlet som et varetilknyttet subsidie Import og eksport af varer og tjenester (tabel 403, 409) Ved opgørelsen af vare- og tjenestebalancen over for udlandet til brug for nationalregnskabets konto for varer og tjenester og konto for transaktioner med udlandet er Færøerne og Grønland behandlet som udland, mens disse områder er behandlet som indland i den egentlige betalingsbalancestatistik, som dækker hele valutaområdet Endvidere er enkelte poster i nationalregnskabet betragtet som løbende overførsler, mens de i betalingsbalancestatistikken er opført under øvrige varer og tjenester Disse forskelle betyder, at saldoen på vare- og tjenestebalancen bliver forskellig i de to opgørelser En anden forskel, som gør sig gældende på de to opgørelser, får derimod kun betydning for de samlede beløb for henholdsvis importen og eksporten, men ikke for saldoen, idet de påvirker importen og eksporten ens Denne forskel vedrører vareimporten, som til brug for nationalregnskabsstatistikken er opgjort cif, medens den i betalingsbalancestatistikken er opgjort fob Dette medfører, at også indtægterne og udgifterne vedrørende skibsfarten bliver forskellige i de to opgørelser Renter og udbytter til og fra udlandet (tabel 409) omfatter renter af alle lån optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere olign På tilsvarende måde fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtægt for danske långivere, moderselskaber osv Ydelser vedrørende patenter og andre rettigheder medtages i nationalregnskabet under renter og udbytter, mens disse i betalingsbalancestatistikken er behandlet som import/eksport af tjenester Lønninger og arbejdsgiverbidrag til/fra udlandet (tabel 409) omfatter lønninger til grænsearbejdere og andre (fx danske sæsonarbejdere i Grønland), der ikke bor i det land, hvor lønnen indtjeres, i et helt år Løbende overførsler til og fra EF (tabel 409) består på den ene side af indirekte skatter samt andre løbende overførsler til EF og på den anden side af subsidier og andre løbende overførsler fra EF Andre løbende overførsler til/fra udlandet (tabel 409) omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og den offentlige sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehø rende i Danmark Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import af tjenester, henført til denne gruppe Kap italoverførsler til og fra udlandet (tabel 409) omfatter ensidige transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark Der vil således især være tale om investeringstilskud til Grønland og Færøerne (hele u- landshjælpen er kodet som løbende overførsler) eller fra EF samt arv, gaver og erstatninger Indenlandsk endelig anvendelse (tabel 403) Bruttonationalproduktet i markedspriser med tillæg af værdjen af importen af varer og tjenester og med fradrag for værdien af eksporten af varer og tjenester Beløbet svarer til værdjen af de varer og tjenester, som kan anvendes til konsum eller investering (herunder lagerinvesteringer) Husholdrungers konsum (tabel 407) består af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester såvel i Danmark som i udlandet Fratrækkes danskeres køb i udlandet (turistudgifter mv) og tillægges udlændinges køb i Danmark (turistindtægter mv) ras husholdningernes konsum på dansk område Prwat konsum talt (tabel 403,407, 409) udgøres af summen af husholdningernes konsum i alt og gruppen»foreninger, organisationer mv», der omfatter den endelige anvendelse af den ikke-markedsmæssige produktion i private konsumorienterede, ikke-udbyttegivende institutioner Kollektivt konsuin (tabel 403, 409) består af ydelser (undervisning, hospitalshjælp, retsbeskyttelse, forsvar mv), som det offentlige stiller til befolkningens rådighed Udgifterne, der er forbundet med disse ydelser, består hovedsagelig af lønninger og arbejdsgiverbidrag samt udgifter til køb af varer, fx skolebøger, medicin og militær udrustning Udgifterne til opførelse af bygninger og anlæg, fx skoler og hospitaler, samt til køb af Inventar indgår ikke i det kollektive konsum, men i investeringerne En undtagelse udgør bygge- og anlægsarbejder med militært formål, der ikke regnes som investering, men medtages under det kollektive konsum, ligesom inventaret til kasernerne, køb af våben og militær udrustning i det hele taget placeres her Bruttoinvesteringerne (tabel 402, 403, 408, 409) består dels af de faste bruttoinvesteringer, dels af lagerforøgelserne De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter forbundet med opførelse af nye bygninger (herunder boliger) og anlæg samt køb af transportmidler, maskiner og inventar Hertil kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger Ved opgørelsen af erhvervs- og sektorfordelte bruttoinvesteringer tages der hensyn til nettokøbet af eksisterende kapitalgoder Lagerforøgelser omfatter rå- og færdigvarelagre i fremstillingsvirksomhed, engros- og detailhandelslagre samt lagerforøgelser af en række varer, der foreligger særlige oplysninger om, først og fremmest landbrugets lagre og øvrige besætningsforskydninger samt EF-interventionslagre i Danmark Bruttoopsparingen (tabel 409) svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af privat og kollektivt konsum Bruttoopsparingen bliver derved også lig med bruttoinvesteringerne plus kapitaloverførsler, netto, og fordringserhvervelse, netto Lønninger og arbjdsgiverbzdrag (tabel 405, 409) omfatter lønninger af enhver art, det vil sige også akkord- og overtidsbetaling, tantièmer, lønmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt værdien af naturalydelser Der medregnes alle lønninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet Hvis lønninger fra udlandet tillægges og lønninger til udlandet fratrækkes, fås de lønninger, der er modtaget af lønmodtagere bosat i Danmark (Danske residenter) Bruttorestindkomst (tabel 409) beregnes som bruttofaktorindkomsten minus lønninger og arbejdsgiverbidrag Såfremt forbrug af realkapital fratrækkes fås nettorestindkomsten, der medgår til aflønning af selvstændiges arbejde i egen virksomhed og til forrentning af fremmedkapital mv
3 493 Nationalregnskabet Antal beskæftigede (tabel 406) opgøres i antal personer uanset længden af den daglige arbejdstid Grundlaget er oplysninger fra folketællinger, beskæftigelsesundersøgelser og registerbaseret beskæftigelsesstatistik samt de erhvervsspecifikke beskæftigelsesstatistikker Det bemærkes, at direktører, bestyrere ol i nationalregnskabet henregnes til funktionærer Lønmodtagergruppen er således definitorisk afgrænset i overensstemmelse med»lønninger og arbejdsgiverbidrago (sd) Imputeredejinansielle tjenester (tabel 404) er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter I henhold til internationale rekommendationer fratrækkes dette beløb under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formål at kunne medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behøve at foretage en skønsmæssig fordeling af beløbet på rå- og hjælpestoffer i erhvervene Tabel 402 Nettofaktorindkomst, konsum og bruttoinvestering Net domestic product at factor cost, consumption and gross fixed capital formation Samlet konsum' ANM Excl Med hensyn til beregningsgrundlaget henvises til nedenfor anførte kilde, som også indeholder en række yderligere oplysninger for årene Incl, lager- og besætningsforskydninger 2 Tallene før 1921 omfatter ikke Sønderjylland; i 1921 synes nettofaktorindkomsten i Sønderjylland at have udgjort 2 à 3 pct af den samlede nettofaktorindkomst KILDE: Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks Nationalprodukt , København 1958, samt materiale i Danmarks Statistik TRANSLATION - HEADING, Columns I-2: net domestic product (at factor cost); 3: average annual increase of net domestic product at 1929 prices; 4-5: total consumption'; 6: consumption at 1929 prices per capita'; 7: average annual increase of consumption at 1929 prices per capitai; 8-9: gross fixed capital formation; 1, 4 and 8: current prices; 2, Sand 9: 1929 prices - GENERAL NOTE: excl NOTES: incl, changes in stocks 2 from 1921 onwards the figures include North Slesvig; hereby the level of the net domestic product figures is raised by 2-3 per cent Tabel 403 Bruttonationalproduktet og dets anvendelse Gross domestic product by type of expenditure KILDE: Statistiske Efterretninger, samt materiale i Danmarks Statistik TRANSLATION - HEADING, Columns l-7: current prices; 8-14: 1975 prices; 1: GDP at market prices; 2: imports of goods and services; 3: total supply; 4: private consumption expenditure; 5: government consumption expenditure; 6: gross capital formation; 7: exports of goods and services mill kr Konsum i 1929-priser pr Årlig stigning i konsum i 1929-priser Årets priser 1929-priser indbygger' pr indbyggert Faste bruttoinvesteringer Årets priser 1929-priser mill kr pct mill kr kr pct mill kr gnstl , , , , , , , , , , , , , , Årets priser 1975-priser Nettofaktorindkomst Arlig stigning i netto faktor- Årets priser 1929-priser indkomst i 1929-priser brutto- Import Eksport brutto- Import Eksport nationalprodukt varer af I alt brutton- varer produkt varer af national af Privat Kollektivt i mar- og 1+2= 4 I alt Prtvat Kollek- bruttoain- varer konsum veste- og i mar- 8+9= 11 tivt og konsum veste- konsum og kedsprisestesteprisester + 14 ster tjene konsum nng tjene- keds- tjene ring tjene * * *
4 494 Tabel 404 Bruttofaktorindkomsten, opdelt på erhverv (s ) Gross domestic product at factor cost, by industrial origin G * * I Årets priser mill ki- I Landbrug og gartneri mv Skovbrug I Fiskeri og dambrug Landbrug mv i alt Råstofudvinding Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilung Træbearbejdning og træmøbeifremstilung Papirfremstilling og grafisk virksomhed Fremstilling af kemiske produkter mv Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Jern- og metalværker og støberier Fremstilling afjern- og metalprodukter Guld- og sølvfremstilling, legetøj mv Fremstillingsvirksomhed i alt El-, gas-, varme, og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl autoreparation Markedsmæssige tjenester i alt Husass, private velfærdsinstitutioner mv Offentlige tjenester Ikkemarkedsmæssige tjenester i alt Imputerede finansielle tjenester i4 979 ±5903 ±6 627 ±7167 -i i ±9 868 ±9 816 ± ± l-28 Brullofa/aorindkomstialt KILDE: Statistiske Efterretninger, TRANSLATION - FRONT COLUMN, I: current prices; II; 1975 prices; 1; agriculture, horticulture, etc; 2: forestry and logging; 3: fishing; l-3; agriculture, forestry and fishing; 4: mining and quarrying; 5: manufacture of food, beverages, tobacco; 6: textile, clothing, leather industry; 7; manufacture of wood products, incl, furniture; 8: manufacture of paper, printing, publishing; 9: chemical and petroleum industries; 10: non-metallic mineral products; li: basic metal industries; 12: manufacture of fabricated metal products; 13: other manufacturing industries; 14: electricity, gas and water; 15; construction; 16: wholesale and retail trade; 17; restaurants and hotels; 18; transport and storage; 19; communication; 20; financing and insurance; 21: dwellings; 22: business services; 23; market services of education, health; 24; recreational and cultural services; 25; household services, incl, auto repair; 16-25: market services, total; 26: other producers, excl, government; 27: producers of government services; 26-27: non-market services, total; 28; imputed bank service charges; l-28; gross domestic product, total
5 Tabel 404 Bruttofaktorindkomsten opdelt på erhverv (s ) Gross domestic product at factor cost, by industrial origin 495 Nationalregnskabet II 1975-priser mill kr i Landbrugoggartnerimv 2 Skovbrug 3 Fiskeri og dambrug l-3 Landbrugmvialt Råstofudvinding Nærings- og nydelsesmiddeifremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilung Træbearbejdning- og træmøbelfremstilling Pâpirfremstilling og grafisk virksomhed Fremstilling af kemiske produkter mv Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Il Jern- og metalværker og støberier Fremstilling afjern- og metalprodukter Guld- og sølvfremstilling, legetøj mv Fremstillingsvirksomhed i alt El-, gas-, varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl autoreparation Markedsmæssige tjenester i alt Husass, private velfærdsorganisationer mv , Offentlige tjenester Ikkemarkedsmæssige tjenester i alt Imputerede finansielle tjenester 6 662±6 703 ±6 627 ±6 617 ±6 668 ±7 022 ±7 043 ±6 432 ±6 533 ±6 969 l-28 Bruttofaktorindkomsi ialt
6 Tabel 405 Løn og arbejdsgiverbidrag i de enkelte erhverv Compensation of employees, by industry * 1981* 1982* 1 Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Landbrug mv i alt mill kr 4 Råstofudvinding Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilling Træbearbejdning og træmøbelfremstilung Papirfremstilling og grafisk virksomhed , Fremstilling af kemiske produkter mv Fremstilling afjern-, ler- og glasprodukter Il Jern- og metalværker og støberier Fremstilling afjern- og metalprodukter Guld- og sølvfremstilling, legetøj mv Fremstillingsvirksomhed ialt El-, gas-, varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl autoreparation Markedsmæssige tjenester i alt Husass, private velfærdsinstitutioner mv Offentlige tjenester Ikke-markedsmæssige tjenester i alt Alle erhvervsgrupperialt KILDE: Statistiske Efterretninger, samt materiale i Danmarks Statistik TRANSLATION - FRONT COLUMN, i through 27: see table 404
7 Tabel 406 Antal lønmodtagere i de enkelte erhverv Wage and salary earners, by industry 497 Nationalregnskabet G antal personer i Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Landbrug mv i alt Råstofudvinding Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilling Træbearbejdning og træmøbelfremstilling Papirfremstilling og grafisk af kemiske produktermv Fremstilling af jern-, ler- og virksomhed Fremstilling Jern- og metalværker og støberier glasprodukter Fremstilling afjern- og metalprodukter Guld- og sølvfremstilling, legetøj mv Fremstillingsvirksomhed i alt El-, gas-, varme- og vandforsyning Bygge-og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation 20 Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl, autoreparation Markedsmæssige tjenester i alt Husass, private velfærdsinstitutionermv Offentlige tjenester Ikke-markedsmæssige tienesterialt l-27 Antal lønmodtagere ialt Antal beskæftigede i alt KILDE: Statistiske Efterretninger TRANSLATION - FRONT COLUMN, 1 through 27: see table 404; 1-27: wage and salary earners, total; persons in employment (incl, self-employed), total
8 Tabel 407 Det private konsum Private consumption expenditure I Årets priser Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædningogfodtøj a Boligbenyttelse b Brændsel, el, gas, varme Boligudstyr, husholdningstj mv Medicin, lægeudgifter mv Transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester l-9 Husholdningernes konsum på dansk område Turistindtægter mv Turistudgifter mv I * 982 (1-9)-i Hushoidningernes konsum i ali mill kr 12 Foreninger, organisationer mv (1-9)-i l2Privatkonsumiall II 1975-priser I Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj a Boligbenyttelse h Brændsel, el, gas, varme Boligudstyr, husholdningstj mv Medicin, lægeudgifter mv Transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andrevarerogtjenester Husholdningernes konsum på dansk område Turistindtægter mv Turistudgifter mv (1-9)±10+ll Husholdningernes konsum jail Foreninger, organisationer mv (1-9)-i-10+l1+l2Privatkonsumiall KILDE: Statistiske Efterretninger TRANSLATION - FRONT COLUMN, I: current prices; II: 1975 prices; 1: food; 2: beverages and tobacco; 3: clothing and footwear; 4a: gross rent; 4b: fuel and power; 5: household equipment and operation; 6: medical care and health expenses; 7: transport and communication; 8: recreation, entertainment, etc; 9: miscellaneous goods and services; l-9: consumption in the domestic market; 10: purchases in the domestic market by non-resident households; 11: purchases abroad by resident households; (l-9)±lo+li: consumption by resident households; 12: consumption by private non-profit institutions; (1-9)IO+Il+12: privat consumption expenditure, total
9 499 Nationalregnskahet Tabel 408 Bruttoinvesteringer Gross capital formation * I Årets priser 1 Boligbyggeri Byggeri, ekskl, boligbyggeri Anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Stambesætninger ±139 ± ± ±205 ±201 7 (1-6) Faste bruttoinvesteringer i alt Lagerforøgelser ± ± ±1 509 ±1 082 ±100 9 (7+8) Bruttoinvesteringer i alt Forbrug afrealkapital (910) Nettoinvesteringer priser mill kr 1 Boligbyggeri Byggeri, ekskl boligbyggeri Anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Stambesætninger ± ±148 ±196 ±128 ±111 7 (1-6) Faste britttoinvesteringer i alt Lagerforøgelser ± ± ± (7+8) Bruttoinvesteringer i alt Forbrug afrealkapital (910) Nettoinvesteringer KILDE: Statistiske Efterretninger TRANSLATION - FRONT COLUMN, I: current pnces; II: 1975 prices; 1: residential buildings; 2: non-residential buildings; 3: civil engineering works; 4: transport equipment; 5: machinery and equipment; 6: agricultural breeding stock, etc; 7: gross fixed capital formation, total; 8: stocks; 9: gross capital formation, total; 10: consumption of fixed capital; 11: net capital formation
10 500 Tabel 409 Ind komstbegreber og ind komstanvendelse Generation and disposition of income I 97G )82 i Lønninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (1-2) Bruttofaklorindkomst Indirekte skatter SSubsidier (3+4±5) Bruttonationaiprodukt imarkedspriser Lønninger og arbejdsgiverbidrag fra udlandet Lønninger og arbejdsgiverbidrag til udlandet Renterogudbytterfraudlandet Renter og udbytter til udlandet (6+7±8+910) Bruitonationalindkomstimarkedspriser Løbende overftsrsler mv fra EF' Andre løbende overftsrsler mv fra udlandet ± ±175 ± Løbende overftsrsler mv til EF Andre løbende overftsrsler mv til udlandet (1 l-13±(l4-l5)) Disponibel bruttona0onalindkomstimarkedsprtser Heraf2 i: 17 Private sektor Offentlige sektor Privat konsum Kollektivtkonsum (16(19-20))Bruttoopspartng HeraÇ' i: (18±20) Offentlige sektor (17±19) Private sektor ± ± Private bruttoinvesteringer Offentlige bruttoinvesteringer (2l(24-25)) Overskud på betalingsbalancens løbende poster 2930 ±6030 ±3268 ±12316 ± ± ±12784 ± Ensidige kapitaloverførsler fra udlandet Ensidige kapitaloverførsler til udlandet ( ) Foidringserhveroelse, netto ±3238 ±6383 ±3642 ±12646 ±11474 ±8984 ±16958 ±14250 ±13464 ±21534 KILDE: Statistiske Efterretninger Inkl, alle udbetalinger fra FEOGA' Af opgørelsestekniske årsager stemmer summen af den private sektor og den offentlige sektor ikke med totalen Se evt, nærmere heroin i Statistiske Efterretninger 1982, nr A 28 TRANSLATION - FRONT COLUMN, 1: compensation of employees; 2: gross operating surplus of the econoiny;3: gross domestic product at factor prices; 4: indirect taxes; 5: subsidies; 6: gross domestic product at market prices; 7: compensation of employees from the rest of the world; 8: compensation of nonresident employees; 9: property and entrepreneurial income from the rest of the world; 10: property and entrepreneurial income paid to the rest of the world; 11: gross national income; 12: unrequited current transfers from the EEC'); 13: other unrequited current transfers from the rest of the world; 14: unrequited current transfers to the EEC; 15: other unrequited current transfers to the rest of the world; 16: gross national disposable income (of which'); 17: private sektor; 18: general government sektor; 19: private final consumption expenditure; 20: general government final comsumption expenditure; 21: gross national saving (of which'); 22: private sector; 23: general government sector; 24: private gross capital formation; 25: general government gross capital formation; 26: balance of current transactions with the rest of the world; 27:capital transfers from the rest of the world; 28: capital transfers to the rest of the world; 29: net lending of the nation mill kr
Nationa Iregnska bet (labellerne )
495 Nationa Iregnska bet (labellerne 413-419) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester
Læs mereNationalregnskabet (Tabellerne 322-329)
409 Nationalregnskabet Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester, tilvejebragt gennem
Læs mereNationalregnskabet (tabellerne )
460 Nationalregnskabet (tabellerne 384-391) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester
Læs mereNationalregnskabet (Tabellerne )
364 Nationalregnskabstallene bygger på en række forskellige statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og, tilvejebragt gennem enes produktion og
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Nationalregnskab og betalingsbalance FLERE TAL Nationalregnskab og betalingsbalance Bruttonationalprodukt Privat forbrug og offentligt forbrug Investeringer Import og eksport Løn og beskæftigelse input-output
Læs mere345 Nationalprodukt og nationalindkoms t. Samtlige erhverv. Øvrige. Landbrug. erhverv. Mill. k r.
948 95 952 956 Tabel 299. Nettofaktorindkomsten 870-952. Net domestic product at factor cost 870-952. Nettofaktorindkomsten' i løbende priser. Øvrige Samtlige 6 3 345 Nationalprodukt og nationalindkoms
Læs mere4. Hovedkonti for den samlede økonomi
78 Hovedkonti for den samlede økonomi 4. Hovedkonti for den samlede økonomi Tabel 4.1 Konto 0: Varer og tjenester 1989 1990 1991 1992 1993 1994 årets priser i mio. kr 1 Produktion... 1 332 335 1 390 114
Læs mereNatlonalregnskabet (Tabellerne )
434 Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester, tilvejebragt gennem erhvervenes produktion
Læs mereNational regnskabet (Tabellerne )
Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbilede dels af tilgangen af varer, tilvejebragt gennem erhvervenes produktion eller via importen,
Læs mereIndkomst, forbrug og priser
FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det
Læs mereIndustri FLERE TAL. Industri
FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:
Læs mereIndustri FLERE TAL. Industri
FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereNationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning
Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden
Læs mereIndkomst, forbrug og priser
FLERE TAL Indkomst, forbrug priser Forbruger nettoprisindeks Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Ejendomssalgsstatistik Tvangsauktioner Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser: Indkomst, forbrug priser
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereIndkomst, forbrug og priser
Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks
Læs mereNationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning
Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,
Læs mereNationalregnskabet. Tema 6
Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer
Læs mereNationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning
Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu
Læs mereNationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning
Nationalregnskab Input-output tabel for 2013 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2003 6 5 4 3 2 Procent Magre og fede år Dansk økonomi fortsatte
Læs mereNationalregnskab Novemberversion Tabeller
Nationalregnskab 2014 Novemberversion Tabeller Nationalregnskab 2014 Novemberversion Tabeller National Accounts 2014 November version Tables Nationalregnskab 2014 Novemberversion/Tabeller Udgivet af Danmarks
Læs mereNationalregnskab. Indledning
Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005
Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur
Læs mereNationalregnskab Novemberversion Tabeller
Nationalregnskab 2015 Novemberversion Tabeller Nationalregnskab 2015 Novemberversion Tabeller National Accounts 2015 November version Tables Nationalregnskab 2015 Novemberversion/Tabeller Udgivet af Danmarks
Læs mere9. Kvartalsvise nationalregnskaber
Kvartalsvise nationalregnskaber 189 9. Kvartalsvise nationalregnskaber 9.1 Baggrund og principper Samlet billede af konjunkturudviklingen Samme principper som for årlige nationalregnskaber Hovedformålet
Læs merePenge og kapitalmarked
Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser
Læs merePenge og kapitalmarked
Penge kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån udlån,
Læs mereNationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6
Læs mereNationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4
Læs mereNationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4
Læs mere5. Institutionelle sektorer
Institutionelle sektorer 9 5. Institutionelle sektorer 5. Institutionelle enheder Nationalregnskabets enheder Definition I nationalregnskabet arbejdes med to grundlæggende enheder: Institutionelle enheder
Læs mereNationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9
Læs mereNationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,8 2,9 3,4 1,7 1,2 2,0 2,1 1,2 Privat forbrug 1,3 2,3 2,7 1,7 1,5 2,1 2,0 1,5 Husholdningernes
Læs mereNationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. maj 2017 Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. 2017 2017 BNP 0,3 1,1 1,4 2,3 3,1 1,3 3,1 3,1 Privat forbrug 1,9 2,7 1,0 2,1
Læs mereNationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi 28. februar 2018 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,9 4,9 1,5 0,9 1,2 2,1 2,1 1,2 Privat forbrug 2,3 2,4 1,8 1,1 0,8 1,5 1,5 0,4
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006
Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2019:6 2. juli 2019 Nationalregnskab 2018. Juni-version Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,5 pct. i 2018. Den økonomiske fremgang
Læs merePenge og kapitalmarked
Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.05.2002 KOM(2002) 234 endelig 2002/0109 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) 2223/96
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i 2010. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang
Læs mereNationalregnskab Juniversion
Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab
Læs mereErhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166
- A.11 164 Industry Nr. (No.) Side (Page) (tekst) Industry (text) 165 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166 størrelse
Læs mereNationalregnskab. Indledning
Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1989 til 1999 Nationalregnskab og betalingsbalance Magre og fede år Dansk økonomi har igennem de sidste ti år bevæget sig fra en periode med stagnation
Læs mereDansk økonomi i fremgang flere job i 2014
Nationalregnskab i februar 2015 Den 27. februar 2015 Dansk økonomi i fremgang 20.000 flere job i BNP steg med 0,4 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskab Martsversion
Nationalregnskab 2018. Martsversion Marts 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Martsversion Danmarks Statistik Marts 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereLøn, forbrug og priser - A.13
Løn, forbrug og priser - A.13 178 Løn, forbrug og priser Wages, consumption and prices Nr. (No.) Side (Page) Løn, forbrug og priser (tekst) Wages, consumption and prices (text) 179 Løn Wages A 13.1 Fortjeneste
Læs mereNationalregnskab 4. kvartal 2012
Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereFremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015
Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereIndholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016.
Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZB_fyy 69 69 Dk erhverv Erhverv DZC_fyy 69 43 Dk erhverv
Læs mereLØN- OG PRISSTATISTIK
LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mereA 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170
Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry
Læs merePengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen
Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:4 22. marts Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:4 22. marts 2019 Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 Resumé: I 2018 var der et overskud på 11,3 mia. kr. på de offentlige finanser.
Læs merePenge og kapitalmarked
Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og
Læs mereNationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk
Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013 Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,9 pct. i 2013 efter korrektion for
Læs mere1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Agriculture, fishing and quarrying. 2 Industri Manufacturing
204 Classification of industries Bilag 1 Erhvervsgrupperinger Grupperinger Dansk branchekode 9 27 53 130 1993 (DB93) 1 andbrug, fiskeri og råstofudvinding Agriculture, fishing and quarrying 0109 andbrug,
Læs mereNA TIONALREGNSKAB 1994: 1
NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark
Læs mereArbejdsmarked og løn FLERE TAL. Arbejdsmarked og løn
FLERE TAL Beskæftigelse Arbejdsløshed Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Lønudvikling Lønstruktur Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdskraftundersøgelsen Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser: Arbejdsmarked
Læs mereOffentlige finanser FLERE TAL
FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens
Læs mereBetalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen
Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands
Læs mereVELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5
VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.
Læs mereBENT THAGE TIM FOLKE IMPORT -, BESKÆFTIGELSES- OG ENERGIMULTIPLIKATORER 1979 DANMARKS STATISTIK 6: KONTOR NATIONALREGNSKABSNOTAT NR.
BENT THAGE TIM FOLKE IMPORT -, BESKÆFTIGELSES- OG ENERGIMULTIPLIKATORER 1979 1982 DANMARKS STATISTIK 6: KONTOR NATIONALREGNSKABSNOTAT NR. 6 ' 2 MAJ 1983 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET F O R O R D "Nationalregnskabsnotater"
Læs mereForeløbigt nationalregnskab
og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende
Læs mereNationalregnskab Juni-version
Nationalregnskab 216. Juni-version Juli 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Juni-version Danmarks Statistik Juli 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/14 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskab og betalingbalance
Nationalregnskab og betalingbalance Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks nationalregnskab og betalingsbalance. Nationalregnskab Der gives oplysninger om hovedstørrelserne såsom bruttonationalproduktet
Læs mereDansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer
Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik
Læs mereARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002
ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner
Læs mere(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)
1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.2.2001 KOM(2001) 100 endelig 2001/0056 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om vedrørende ikke-finansielle kvartalsregnskaber
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mere7. Privat konsum og investeringer. 7.1 Privat Konsum
Privat konsum og investeringer 161 7. Privat konsum og investeringer 7.1 Privat Konsum 7.1.1 Afgrænsning og definitioner Privat konsum er husholdningssektorens forbrug Det private konsum omfatter husholdningernes
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs merePENGE- OG KAPITALMARKED
PENGE- OG KAPITALMARKED 2002:29 29. august 2002 Sektor- og branchefordeling af børsnoterede aktier mv. ultimo 2. kvt. 2002 Aktieformuerne er faldet med 95 mia. kr. i 2. kvartal 2002 i forhold til 1. kvartal
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereNationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab
Nationalregnskab 1 Dansk økonomi 2000 til 2011 Økonomisk vækst i 2011 Bruttonationalproduktet steg med 1,0 pct. i 2011. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske
Læs mereØkonomisk Statistik. Erhvervsstatistik
Annex 1 Personstatistik Kirsten Wismer Befolkning Anita Lange Uddannelse Karin Blix Arbejdsmarked Carsten Zangenberg Velfærd Carsten Torpe Personregistre Finn Spieker Interview og Markedsservice Isak Isaksen
Læs mereErhvervsstruktur og erhvervspolitik
Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereByggeri og boligforhold
FLERE TAL Byggeri og boligforhold Konjunkturbarometer for bygge og anlæg Beskæftigede i bygge og anlæg Byggeomkostningsindeks Omkostningsindeks for anlæg Byggevirksomhed Boligbyggeri Boligtælling 1 Bygningsopgørelse
Læs mereRETNINGSLINJER (2014/647/EU)
6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mere