Cirkulære spørgsmål virkning på den sociale læring hos elever med psykisk udviklingshæmning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cirkulære spørgsmål virkning på den sociale læring hos elever med psykisk udviklingshæmning?"

Transkript

1 Vinni Aarkrog, lærer, Lundagerskolen, en specialskole for børn med moderat til svære indlæringsvanskeligheder, Horsens kommune. Cirkulære spørgsmål virkning på den sociale læring hos elever med psykisk udviklingshæmning? Artiklen er en forkortet udgave af mit masterprojekt, som omhandler en undersøgelse og vurdering af, hvorvidt cirkulære spørgsmål kan bibringe elever med psykisk udviklingshæmning og i sociale vanskeligheder en øget forståelse af egne handlinger og reaktioner i samspil med andre, samt se sig selv som en del af et fællesskab med betydning for dette fællesskab, således at eleverne qua en anden epistemologi kan få mulighed for at ændre deres handlemuligheder. Abstract In this master project I investigate the impact of circular questioning on students with mental disabilities and social difficulties because I want to study if the students can acquire a greater insight into their own trading skills. Professional participants have acted as informants and asked circular questions to their students. During the midterm review, it appeared that it was not only valuable to the students with mental and social disabilities, but also the students with cognitive dysfunctional, had the benefit of the method. This led to expand the investigation to include all students with mental disabilities at my school. After analysis of the survey, I could infer that more students developed an enhanced state of reflection and independent thinking qua the method of asking, and that their options were increased. However the method is not applicable towards students with autism because of their missing theory of mind and their difficulties to understand the language. It was surprising that so many students had the benefit of the method. It requires a relational anchoring of the professionals that use the method, and several informants expressed a desire to introduce the question form for colleagues. This can be achieved by counseling, teamwork, pedagogical discussions, coaching, seminars and supervision. De nye specialskoleelever Der skrives i dag meget om de problemstillinger, der opstår i folkeskolen, når elever med diagnoser som ADHD og autisme inkluderes i klasserne. Fælles for problemstillingerne er, at eleverne er udadrettede i deres adfærd og fylder meget i undervisningen. Der bliver flere og flere børn med diagnoser og behovet for specialundervisning i folkeskolen er steget med 50 % i løbet af de seneste 10 år (Egelund, 09). Fra 1986 til 1996 er behovet for at få stillet en børnepsykiatrisk diagnose steget med 150 %, og i dag står 3000 børn på venteliste dertil. Flere af disse børn henvises til specialskoler på et tidspunkt i deres skoleforløb, idet de bliver tiltagende sværere at rumme i den normale folkeskole og forældrene stiller krav om mere specialiserede tilbud (Langager & Tetler, 2009). 1

2 Tilsyneladende har mange af disse elever en ting til fælles, nemlig at de ikke har kendskab til og forståelse for socialt samvær. De har ikke lært, hvordan man leger, løser konflikter og hjælper hinanden. Børn lærer at lege og løse konflikter af hinanden, og de lærer at hjælpes ad, og den sociale læring, som børn får af andre børn, er meget vigtig (Fisker, 2010). Herved lærer børnene sociale spilleregler og social forståelse, men nogle elever har svært ved at lære disse regler (ibid). Som følge heraf har de svært ved at fungere i klasserne, og derfor er det af stor vigtighed at udvikle viden om, hvordan elever i sociale vanskeligheder kan tilegne sig læring om sociale samspilsregler, så de har større mulighed for at udvikle deres samspil med de øvrige elever i klasserne. Det kan af ovenstående konstateres, at der også er kommet flere elever i sociale vanskeligheder på specialskolerne. Da elever i sociale vanskeligheder fylder meget i klasserne har jeg, sammen med deltagende kolleger, afprøvet en cirkulær spørgeform overfor disse elever, og vi har observeret en positiv virkning. Det tyder på, at også elever på en specialskole kan få lettere ved at forstå sig selv i en social kontekst, når de bliver stillet cirkulære spørgsmål, og det tyder på, at eleverne herved kan påbegynde en refleksionsproces. Denne artikel er derfor en omskrivning af mit masterprojekt, som omhandlede en undersøgelse af brugen af cirkulære spørgsmål anvendt på elever med psykisk udviklingshæmning i sociale vanskeligheder samt en analyse af virkningen af dette på denne elevgruppe og på pædagogiske fagfolk. Da det er forskellige paradigmer, der danner baggrund for de professionelles pædagogiske indgangsvinkler, indleder jeg med en beskrivelse af de mest markante specialpædagogiske brydninger. Specialpædagogiske brydninger som baggrund for forståelse af eleverne I mange år har det psykomedicinske paradigme været fremherskende, og der har ikke været tradition for at tillægge elever på en specialskole en selvstændig tankegang. Blikket har været rettet mod neurologiske og psykologiske mangler med diagnosticering og kategorisering til følge, og eleverne er ikke blevet set som en del af en sammenhæng i samspil med omgivelserne. Der har været en tendens til at lægge vægt på det, der ligner og overse de individuelle forskelle, samt at tillægge diagnoserne betydning i skoleregi (Kjær Nielsen, 2006). Eleverne er ofte blevet beskrevet ud fra et mangelsyn, hvor det ikke har været vægtet at lære eleverne at gøre noget aktivt selv for at afhjælpe manglerne. I den psykomedicinske rammesætning ligger en ydre styring af eleverne med en stram struktur, som begrundes i elevernes indre psykiske kaos, hvorfor det anses for formålstjenligt at hjælpe dem til en større indre ro, forårsaget af den ydre styring (Schwartz, 2000). Den ydre styring kan udmønte sig i en kontrol af det enkelte barns adfærd og kontrollen har været, og bliver stadig, ført ud i yderste konsekvens, hvilket af og til kan opleves i dagspressen. 2

3 Grundet mangelsynet medlærer eleverne, at de er behæftede med fejl, og deres selvbillede risikerer at blive præget af en tvivl om egen formåen og en rettethed mod de professionelle som dem, der ved bedst. Det giver de professionelle en magt, en slags definitionsret, hvormed de kan opretholde kontrollen og styringen, idet elevernes perspektiver og erfaringer ikke inddrages. Sideløbende med det psykomedicinske paradigme har der i de senere år figureret to andre paradigmer indenfor det specialpædagogiske område, nemlig det sociologiske og det organisatoriske (Kjær Nielsen, 2006), som begge er kendetegnet af det anerkendende og relationelle perspektiv. Det organisatoriske paradigme koncentrerer sig om selve organiseringen af undervisningen og dens betydning for elevernes trivsel, hvor det sociologiske også medtager betydningen af det omgivende samfund, forældrenes status og trivsel (Skidmore, 1996). Begge paradigmer ser eleven i sin kontekst, som værende en del af en sammenhæng tilknyttet et fællesskab. Eleven betragtes som et subjekt, der aktivt kan påvirke sin egen situation. Et barns vanskeligheder ses ikke som en funktionsfejl hos barnet, men vanskelighederne forstås i en kontekstualisering mellem barnet og dets omgivelser. Det er ikke nødvendigvis barnets vanskeligheder i sig selv, der giver problemer, men måden, de tackles på kan forøge vanskelighederne. Begge disse paradigmer går under betegnelsen det relationsorienterede paradigme (Kjær Nielsen, 2006). En pædagogisk praksis med baggrund i det relationsorienterede paradigme anser børn for at udvikle social kompetence ved at blive indlemmet i sociale virksomheder og ikke gennem ydre styring. Den sociale kompetence udvikles, når voksne inddrager børn i sociale arrangementer gennem intersubjektive relationer, og af dette følger en forståelse af barnet som et intentionelt individ med følelser og handlinger, der tillægges mening. Børns handlinger er deres funktionelle svar på de udviklingsbetingelser, de tilbydes, og derfor skal handlingerne ses som børnenes måde at opnå kontrol over deres livsbetingelser på (Schwartz, 2000). Da diagnosticering i dag stadig er central, vil det psykomedicinske paradigme antagelig bestå en tid endnu, men der kan spores en tendens til at vægte det relationsorienterede paradigme med den relationelle og anerkendende indfaldsvinkel (Kjær Nielsen 2006). Disse paradigmer præger mere eller mindre alle professionelle indenfor det specialpædagogiske område, og jeg er selv forankret i det relationsorienterede. I næste afsnit følger en nærmere beskrivelse af cirkulære spørgsmål, som lægger sig op ad det relationsorienterede paradigme. Tomm står som eksponent for disse spørgsmål, og han har forsket i og udviklet brugen af dem. Cirkulære spørgsmål Tomm mener, at der opnås en anden virkning på deltagere i en samtale ved at stille spørgsmål frem for at producere udsagn, da der i et spørgsmål ligger en social forventning om et svar (Tomm, 1992). Spørgsmål bringer individers egne oplevelser og meninger i fokus og deres opfattelser af reaktioner, bekymringer og planer bliver inddraget, når den professionelle udstråler en positiv 3

4 forventning om de udspurgtes egne svar. Forventningen om et svar øges, hvis de professionelle tillige udstråler, at de lytter og giver tid. En pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i spørgsmål, bygger på det relationsorienterede paradigme. Ved at stille spørgsmål frem for at formulere udsagn bliver samtalen mere individcentreret (Tomm (1992). Spørgsmål påvirker folk i terapi mere end udsagn (ibid), hvilket jeg tolker som, at elever i skolesammenhænge bliver mere aktive og engagerede i samtalen. Udsagn har tendens til at lukke en dialog og konkludere, hvorimod spørgsmål kan åbne dialogen, ændre perspektiv og afføde nye spørgsmål (Lund-Jacobsen og Wermer, 2001). Ved udspørgen forøges indblikket i elevernes univers med nye informationer, hvorved de professionelle bliver bedre i stand til at forstå eleverne og hjælpe dem videre i livet (Riber, 2005). Ved cirkulære spørgsmål spørges ind til relationer og sammenhænge, som eleverne kan iagttage blandt deres kammerater. Individet skal kende til det, der spørges om, og det skal indeholde nye perspektiver, da det er væsentligt at udvide den enkeltes virkelighedsopfattelse. Cirkulære spørgsmål er udforskende, og det er nødvendigt at bruge nysgerrighed. Neutralitet kan iflg. Cecchin (1987) udvikle sig til nysgerrighed overfor nye og andre vinkler på et problem, og det åbner op for, at den professionelle kan blive delagtiggjort i de erfaringer og oplevelser, der ligger bag elevernes handlemåder. Nysgerrighed fungerer som kontekst for de cirkulære spørgsmål, og neutralitet og nysgerrighed spiller sammen på en cirkulær måde, som udvikler distinktionen i deltagernes svar, hvorved deres virkelighedsopfattelse nuanceres. De cirkulære spørgsmål kan medvirke til, at eleverne kan se forskelle, der gør en forskel. De kan give grobund hos eleven for en anderledes og cirkulær tænkemåde med flere svarmuligheder og ikke nødvendigvis et eksakt svar. Hensigten med cirkulære spørgsmål er at gøre individet klogere på sit liv og udvikle forståelsen af et problem, hvorved handlemulighederne forøges, og elevens konstruktion af sin virkelighed ændres. Når der stilles cirkulære spørgsmål, må den voksne forlade sin vidende position og hverken påtage sig rollen som opdrager eller underviser. Herved bliver alle deltagerne i samtalen subjekter, idet samtalen bliver ligeværdig. Et subjekt udvikles i en gensidig afhængighed af konteksten, og denne gensidighed er central i et subjektiveringsforhold. Ved denne interaktion vil deltagerne føle sig betydningsfulde og taget alvorlig, og de vil kunne indgå i samspil, hvor der kan fremkomme synspunkter og vinkler, som ellers havde sværere ved at blive udtrykt. De professionelle må i relationen til eleverne ikke blive moralsk fordømmende, da forholdet ellers ikke er jævnbyrdigt (Riber, 2005). Tomm opererer også med refleksive spørgsmål, som i praksis kan være vanskelige at skelne fra cirkulære. De beskrives nærmere i det følgende. 4

5 Refleksive spørgsmål Refleksive spørgsmål er baseret på cirkulære antagelser med den hensigt at være ændringsfremmende, dog qua barnets egen tankevirksomhed og stillingtagen. Refleksivitet er nøglen til ændringer, og derfor er tanken med refleksiv udspørgen at udløse selvstændig tankevirksomhed. Individet skal bringes i en observatørposition til sig selv, og spørgsmålene skal vække til eftertanke og give mulighed for at blive klogere på sig selv (Tomm iflg. Wermer og Lund- Jacobsen, 2001). Begrundelsen for at anvende refleksive spørgsmål ligger i, at det enkelte individs forestillinger om verden er bestemmende for, hvordan det ser, oplever og handler (Bateson iflg. Ølgaard, 2004). Lund-Jacobsen & Wermer (2001) påviser, at den chilenske neurobiolog Maturana i sin forskning understreger det umulige i det, han kalder instruktiv interaktion, hvormed han mener, at et individ ikke kan instrueres i ændringer, men kun selv beslutte sig for dem. Ved at stille refleksive spørgsmål påviser Tomms forskning, at et individ kan udvikle selvstændig tankegang og refleksion, og ændrede handlingsmønstre kan herved internaliseres. Begge spørgsmålstyper er anvendt i undersøgelsen, og i næste afsnit følger et kort rids over det teoretiske perspektiv, der danner kontekst for analysen. Teoretisk baggrund for analysen af undersøgelsen Det teoretiske perspektiv er Milanogruppens forståelse af den systemiske teori. Her tænkes i helheder, relationer og sammenhænge, og denne epistemologi bygger på et socialkonstruktionistisk fundament med den grundholdning, at det enkelte individ konstruerer sin virkelighed i samspil med omgivelserne. Alle indgår i gensidige påvirkninger og har de samme basale behov for kærlighed, nærvær, anerkendelse og respekt uanset handicap og vanskeligheder. Cirkularitet er central og henviser til en måde at anskue et system på, hvorved et fænomen forstås ud fra den sammenhæng, det indgår i, intet anskues uden sin kontekst. Cirkularitet indebærer, at hændelser opfattes som hinandens forklaringer, der gensidigt påvirker hinanden. Der er ingen begyndelse og afslutning, og en persons handlinger påvirkes af omgivelserne, ligesom omgivelserne påvirker handlingerne (Cecchin, 1987). Mennesker indgår i samspil med hinanden, er en del af et fællesskab og kommunikerer i relationer (Eide & Eide, 2007) 1. Ideen om relationer bygger på filosoffen Martin Bubers dialogiske tænkning 2, og professionelle må i denne forbindelse evne at opfatte også anderledes udtryk som meningsfulde ytringer, idet udtryk fra mennesker med funktionsnedsættelse kan være forskellig fra almindelig kendt kommunikation (Kirkebæk og Sollied, 2000) 3. En hændelse eller en ytring må 1 Eide og Eide er et ægtepar, der har beskæftiget sig meget med kommunikation og relationer, og de har skrevet flere bøger om dette emne. 2 Bubers dialogiske tænkning bygger på mødet mellem to unikke individer. Den anden betragtes som en fremmed, der skal kendes 3 Birgit Kirkebæk har været en pioner indenfor den specialpædagogiske verden og har forsket i tidlig kommunikation og spæde signaler. Hun har skrevet mange artikler og medvirket i flere antologier om kommunikation og relationer. 5

6 altså ses i en kontekstuel sammenhæng, og forklaringen af et problem må søges i den sammenhæng, det optræder i. Herved fremelskes systemets indre logik og en løsning mellem fænomen og kontekst kan forefindes qua cirkulariteten. Maturana skriver, iflg. Lund-Jacobsen & Wermer (2001) 4, at alt, der observeres, observeres af nogen. Hermed antydes, at mennesket erkender ud fra sin egen verdensanskuelse og ikke kan opfatte verden objektivt. Dette indebærer synsvinklen om, at der er mange virkeligheder, og Maturana taler om multivers i modsætning til univers. Maturanas forskning indikerer, at mennesket interagerer med omverdenen på en måde, der giver mening ud fra individets egen tolkning af interaktionen. Hermed er alle, set i lyset af denne teori, selvrefererende eller autopoisiske, idet den enkelte opfatter og erkender ud fra sin egen virkelighed. Ideen om multivers kunne implicere, at børn i sociale vanskeligheder ikke har så veludviklet og nuanceret en opfattelse af forskellige perspektiver på verden, hvorfor de har svært ved at interagere hensigtsmæssigt (Riber, 2005). Kommunikation er en forudsætning for at indgå i relation med et andet menneske, og relationer bestemmer den måde, kommunikationen foregår på. Relationel kommunikationsteori bygger på antagelsen om, at kommunikation tjener til at etablere, opretholde og forandre relationer, hvorved virkeligheden forandres. Det enkelte individ indgår i mange forskellige interpersonelle relationer, da der er mange parter i et kommunikativt system, som alle øver indflydelse på individet (Eide og Eide, 2007). Disse interpersonelle relationer udvikler individets identitet. Et individ kan ikke være noget uden at indgå i et forhold til en anden, og mennesker virkeliggøres i samtale og samspil med andre mennesker. Det enkelte individ ses i en sammenhæng og skal forstås ud fra konteksten (Ricæur iflg. Riber, 2005). Denne forståelse går igen i Maturanas syn på mennesket, når det interagerer med omverdenen, enhver gør til enhver tid sit bedste ud fra egne forudsætninger. Denne brug af den systemiske teori, som Milanogruppen har udviklet og anvendt, har lagt perspektivet på analysen af min undersøgelse, men inden jeg fremfører konklusionen, skitserer jeg rammesætningen af undersøgelsen. Undersøgelsen Lærere og pædagoger har stillet cirkulære spørgsmål til elever med udviklingshæmning i sociale vanskeligheder, og jeg har efterfølgende foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse af fagfolkene for at afdække virkningen af de cirkulære spørgsmål på eleverne. Jeg analyserede de professionelles vurdering af, om eleverne kan få en skærpet forståelse af sig selv i en social kontekst, når de bliver mødt relationelt og får stillet spørgsmål af cirkulær karakter. De Nordmanden Sissel Sollied har også forsket i tidlig kommunikation og har skrevet artikler om emnet sammen med Kirkegård. 4 Ane Wermer er cand.psyk., og har været ansat i Dispuk, som er et selvstændigt systemisk konsulentfirma, sammen med Dorte Lund-Jacobsen. De har i fællesskab skrevet flere artikler med baggrund i systemisk tænkning. 6

7 professionelle kunne spørge yderligere ind til svarene ved at bruge nysgerrighed, hvorved det kunne iagttages, om elevens evne til refleksion og selvstændig tænkning bedredes og måske kunne føre til en skærpet forståelse af sig selv. Elevernes egne forståelser af deres reaktionsmønstre i givne situationer er også analyseret, og sluttelig har jeg tolket og vurderet på de professionelles erfaringer og subjektivitet. Konklusion på analysen af undersøgelsen At stille cirkulære og refleksive spørgsmål til elever med psykisk udviklingshæmning er nyt, og det kan ses som en videreudvikling af den relationelle tilgang. Analysen af undersøgelsen peger på, at cirkulære spørgsmål kan give elever med psykisk udviklingshæmning og i sociale vanskeligheder mulighed for at reflektere. Da en refleksionsproces øger en selvstændig tankegang vil cirkulære spørgsmål være med til at øge autonomien hos elevgruppen. Tomm påpeger, at refleksionsprocessen er nøglen til ændringer, og derfor kan spørgsmålene sandsynligvis med tiden give mulighed for mere nuancerede handlemuligheder. De professionelle gav i interviewene flere gange udtryk for overraskelse over elevernes svar, og de ytrede, at deres egen forståelse af eleverne og deres handlinger øgedes, idet spørgsmålene åbnede for elevernes egne perspektiver. Det var overraskende for både mine informanter og jeg selv, at ved at stille spørgsmål på en bestemt måde kan elever med psykisk udviklingshæmning bringes i en refleksionsproces. Det var forventeligt, at de bedst fungerende elever måske kunne reflektere og udvise selvstændighed ved at blive stillet cirkulære spørgsmål, men det var overraskende, at også kognitivt dårligere fungerende elever i flere tilfælde kunne reflektere vha. spørgemetoden. Det er ikke entydigt, om spørgsmålene kan bedre den sociale læring. Undersøgelsen indikerer det, men det har ikke entydigt kunnet aflæses af min analyse, og det fordrer en mere omfattende undersøgelse at afklare det endeligt. Det tyder på, at der skal stilles cirkulære spørgsmål over en længere tidshorisont for at ændre elevernes vaner og dermed deres handlemønstre. Det kan udledes, at en refleksionsproces igangsættes og selvstændigheden styrkes, men det synes mindre væsentligt, om spørgsmålene er cirkulære eller refleksive, og det kan i den situerede samtale være vanskeligt at skelne imellem disse to spørgsmålstyper. Deltagerne i undersøgelsen har givet udtryk for, at deres opmærksomhed på at stille spørgsmål og at være nysgerrige i en cirkulær udspørgen er øget, og at de qua spørgsmålene og elevernes svar har fået en større forståelse af eleverne og deres handlinger. Det indikerer, at nogle professionelle fremover vil handle anderledes og have mere positive forventninger til også de kognitivt dårligere fungerende elever, idet de har fået en ændret opfattelse af dem. Det er en forudsætning for udvikling af viden under forskningsprocessen, at deltagerne i forvejen er i besiddelse af viden på området. Deres forforståelse sættes i nye rammer under processen ud fra de 7

8 erfaringer, de drager ved anvendelsen. Det er væsentligt at bemærke, at deltagerne har været forankrede i det relationsorienterede paradigme, og at undersøgelsens resultat kunne have været anderledes, hvis de havde praktiseret efter eks. det psykomedicinske. Det kan dog være vanskeligt at forene cirkulære spørgsmål og det psykomedicinske paradigme. Min egen praksis er efter analysen af undersøgelsen blevet væsentligt ændret, idet jeg er blevet mere lyttende til eleverne og stiller langt flere spørgsmål end tidligere. Jeg er blevet mere bevidst om den refleksionsproces, jeg kan sætte i gang med spørgsmålene. Litteraturliste Cecchin, G. et al (1987). Gensyn med hypotesedannelse, cirkularitet og neutralitet: En invitation til nysgerrighed. Family Process (nr. 26) Egelund, M. et al (1997). En forskel der gør en forskel, København: Reitzels forlag Eide, H. & Eide, T. (2007). Kommunikation i relationer samhandling, konfliktløsning, etikk. Gyldendal Akademisk lokaliseret på nettet d lokaliseret på nettet d lokaliseret på nettet d lokaliseret på nettet d Kirkebæk, B. & Sollied, S. (2000). Når metoder bliver for metodiske. Vikoms nyhedsbrev (nr. 14) Lund-Jacobsen, D. & Wermer, A. (2001). Invitation til nysgerrighed: En systemisk tilgang i supervision. Fokus på familien. (Vol. 4) Nielsen, B. K. (2006). På sporet af den rummelige skole et dannelsesperspektiv på samspillet mellem almen- og specialpædagogikken. Viborg: PUC Riber, J. (2005). Forstået og forstyrret, Reitzels forlag Schwartz, I. (2000). Indre kaos hos børn kræver ydre styring eller gør det? Social kritik sep (nr. 70) Skidmore, D. (1996). Towards an integrated theoretical framework for research into special educational needs. European Journal of Special Needs Education, Vol. 11, (No.1), pp Tetler, S. & Langager, S.(2009). Specialpædagogik i skolen. Gyldendals lærerbibliotek 8

9 Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum (nr. 4) Tomm, K. (1985). Et perspektiv på Milano-centerets systemiske tilnærming. Del II. Beskrivelse av opplegget av terapimøtene, intervjustil og intervensjoner. Fokus på familien (Vol. 13) Ølgaard, B. (2004). Kommunikation og økomentale systemer, Akademisk forlag, 3. reviderede udgave 9

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Systemisk proces med Firkløverskolen

Systemisk proces med Firkløverskolen Systemisk proces med Firkløverskolen I 2005 blev et samarbejde mellem konsulentfirmaet MacMann Berg og specialskolen Firkløverskolen påbegyndt. Samarbejdet førte til et procesforløb på halvandet år, hvor

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Refleksion i Pædagogikken

Refleksion i Pædagogikken Refleksion i Pædagogikken en pædagogisk refleksionsmetode Introduktion I mødet med jer, pædagoger, primært i daginstitutioner har jeg som supervisor og coach gennem mange år oplevet en brændende interesse

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere