SÅDAN GØR VI. Midlerne overføres til skolerne. November/december Tema: Inklusion. Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. Midlerne overføres til skolerne. November/december 2011. Tema: Inklusion. Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1 Elevernes selvværd i fokus på Nibe Skole Side 3 Vigtigt at være opmærksom på de ekskluderende faktorer Side 5 Temadag om inklusion Side 6 November/december 2011 Tema: Inklusion Midlerne overføres til skolerne Når omlægningen fra specialtilbud til Det er værd at huske, at der stadig vil være 722 almentilbud er tilendebragt, vil 148 ud specialpladser tilbage, når vi er færdige med at af 870 specialtilbud i skolevæsenet omlægge specialtilbud til almentilbud. Der er altså være omlagt til almentilbud. Inklusions- ikke tale om, at vi nedlægger specialtilbuddene. team skal understøtte udslusningen af Der er heller ikke tale om en spareøvelse. Midlerne eleverne og medvirke til en succesfuld overføres til skolerne i den takt, vi omlægger spe- inklusion. cialpladserne, siger udviklingschef Carsten Friis, Skoleafdelingen. Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer januar 2012 Planlægningen af inklusionsindsatsen har ført til mange møder mellem chefpsykolog Sven Thomsen, PPR Aalborg (tv), udviklingschef Carsten Friis og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk. Fortsættes side 2

2 Tema: Inklusion Sven Thomsen: Der er elever, som kan blive mere livs- Carsten Friis: Midlerne overføres til skolerne i den takt, vi Hans Jørgen Nielsen-Kudsk: Reelt drejer det sig om, at duelige ved ikke at blive skærmet. omlægger specialpladserne. 35 elever skal flyttes til almentilbud. I dag får de 50 folkeskoler i kommunen tilsam- Tanken er, at disse fagfolk og praktikere skal men timer svarende til 13,9 mio. kr. til elever med indgå i lokale inklusionsteam sammen med eksem- særlige behov. Når omlægningen af de 148 pladser pelvis inklusionsvejleder, kompetencecenter og trumforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder eller fysiske handicap. Vi har fire velfungerende AKT-centre på Nr. er tilendebragt fra skoleåret 2014/2015, vil de blive trivselsperson, så klasseteamene kan få rådgiv- Uttrup Skole, Gl. Lindholm Skole, Seminarieskolen tildelt timer svarende til 41,4 mio. kr. Hertil kommer, ning og sparring i i forhold til konkrete elever. og Tornhøjskolen. Omlægningen medfører, at vi 149 specialpladser omlægges oplagt at bevare AKT-centret på Tornhøjskolen, da at skolerne får dækket funktionstillægget, hvis de ønsker at have en inklusionsvejleder. Skolerne får lukker to af dem til sommer. Syd for fjorden var det ligeledes mulighed for at trække på rådgivning fra I år er 12 pladser omlagt, idet 12 nyvisiterede ele- Seminarieskolen skal huse et af de to nye 10. forskellige inklusionsteam. ver, som tidligere ville være visiteret til specialtil- Klassecentre og får brug for ekstra plads. Nord for Vi mener oprigtigt, at der er en gruppe elever, bud, er visiteret til almenskolen. I køreplanen for fjorden er det besluttet at bevare AKT-centret på som kan blive mere livsduelige ved ikke at blive den fortsatte omlægning ligger, at 92 specialplad- Nr. Uttrup Skole, der ligger centralt i Nørresundby skærmet. Vi tror på, at de kommer til at fungere ser omlægges fra august 2012, og at yderligere 44 og har en lang tradition for at inkludere, siger Hans mere aktivt i samfundet, når de får mulighed for at omlægges fra august Jørgen Nielsen-Kudsk. være del af et betydende fællesskab i en almindelig Reelt svarer det til, at 35 elever skal flyttes fra Omlægningen medfører ligeledes, at AKT-klas- klasse. Men selvfølgelig er der en grænse. Eleven specialtilbud til almentilbud samtidig med, at antal- sen på Hou Skole overflyttes til Hals Skole til som- skal have et udbytte af undervisningen, og eleven let af pladser derudover reduceres med i alt 113, mer, og at kontaktklasserne på Langholt Skole må ikke føle sig marginaliseret, siger chefpsykolog fordi der nyvisiteres færre. Efter indfasningen på nedlægges. De tilbageværende elever indskrives i de to år er antallet af specialpladser således redu- kommunens øvrige K-klasser. Sven Thomsen, PPR Aalborg. Når vi er færdige med at omlægge pladser, vil der rundt regnet være en inklusionselev i hver 7. ceret med 148, forklarer områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, Skoleafdelingen. klasse på skolerne. Det er væsentligt at få afdra- En anden følge af inklusionsindsatsen er, at indskrivning i en K-klasse, en ADHD-klasse eller en AKT-klasse fremover skal gå fra at være permanent matiseret antallet af elever, der skal inkluderes. Det To AKT-centre lukkes til at have karakter af et treårigt kursusforløb. Det er også væsentligt, at lærere og forældre kan føle Alle 38 pladser i læseprojekterne på Vestbjerg sidste år anvendes til gradvis inkludering i almen- sig sikre på, at vi følger op på alle elever, som Skole, Gug Skole og Højvangskolen nedlægges, skolen, med mindre det vurderes at være bedst for inkluderes. da vurderingen er, at elever med læseproblemer i eleven at få forlænget opholdet i specialklassen. dag kan tilgodeses ved anvendelse af it til kom- Carsten Friis oplyser, at alle lærere og pædago- Inklusionsteam kan støtte penserende undervisning i almenskolen. Herud- ger i de berørte specialtilbud er garanteret fortsat Baseret på de gode erfaringer med det specialpæda- over er det især elever med AKT-problematikker, ansættelse. For at holde alle muligheder for opti- gogiske SPT-team for elever med autismespektrum- der tænkes inkluderet i almenklasserne. mal overførsel af deres kompetencer åbne, er der forstyrrelser vil PPR og Skoleafdelingen i de kom- Det er hensigten at omlægge 66 AKT-pladser og mende måneder sammensætte centrale inklusions- nedlægge Højvangskolens særlige AKT-praktik- team med fagfolk og erfarne praktikere fra special- klasse, hvor hovedparten af de 8 pladser bliver pædagogikken og almenpædagogikken inden for ledige til sommer. Desuden omlægges enkelte henholdsvis ADHD-, AKT-, kontakt- og læseområdet. specialpladser for elever med ADHD, autismespek- indført ansættelsesstop på skolerne. 2

3 Tema: Inklusion Inklusion handler om alle elever Elevernes selvværd og individuelle behov er omdrejningspunktet for inklusionsindsatsen på Nibe Skole. Vi har den holdning, at man ikke kan blive uddannet bredt til at arbejde med inklusion. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte situation og det individuelle behov. Vi har mange kompetente lærere på skolen og har ingen planer om at tilrettelægge fælles kurser. Vi vil hellere tilbyde målrettede kurser til team, der står med konkrete udfordringer og har behov for viden for at kunne støtte en elev, siger afdelingsleder Ann Christina Raunsbæk, Nibe Skole. Eksempelvis har vi en elev med et stort høretab. Hans høretab gør, at han kan have svært ved at følge med i alt, hvad der bliver sagt i kammerat gruppen. Han kom til os fra en anden skole, hvor hans adfærd gav mange konflikter. Vi har derfor valgt at bruge ressourcer på at give hele lærerteamet et kursus i høretab og de tekniske og pædagogiske udfordringer, der er forbundet med at undervise en elev, som ikke kan høre. Tradition for inklusion Nibe Skole er blandt de skoler, der tænker meget i inklusion. I disse år er skolen i gang med at oprus te på it-området, så undervisningen kan gøres mere visuel til gavn for såvel almindelige elever som elever med særlige behov. Målet er at få udbygget antallet af computere og få elektroniske tavler i alle klasselokaler. Skolen har en specialklasserække inden for AKT-området, og der er tradition for at udsluse specialklasseelever til normalklasserne i den udstrækning, det er muligt. Der er også tradition for, at lærerne i normalklasserne sparrer formelt og uformelt med lærere i AKT-klasserne om specialpædagogiske problemstillinger. Ser på den enkelte elev Som trivselsperson og AKT-lærer er Charlotte Korsholm central i inklusionsarbejdet. Hun er tilknyttet skolens kompetencecenter, som også beskæftiger en lærer med særlig viden om indlæringsvanskeligheder. Charlotte Korsholm mener ligesom Ann Christina Raunsbæk, at det er vigtigt at se på den enkelte elev og de tiltag, der kan igangsættes for at afhjælpe elevens vanskeligheder. Vi lægger vægt på, at inklusion handler om hele klassen. Det handler om, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen, så alle elever tilgodeses. Derfor er det også vigtigt, at lærerne kan få rådgivning af kompetencecentret og på ABC-møderne med PPR. Der skal være ressourcer til at tilrettelægge og følge op på individuelle tiltag i forhold til enkelte elever, siger Charlotte Korsholm. Charlotte Korsholm sparrer med lærerne, hvis der er behov for at få planlagt særlige undervisningstiltag. I forhold til AKT-elever kan det f.eks. være at arbejde med piktogrammer, som styrker overblikket, der kan udarbejdes individuelle undervisningsskemaer, og der kan tænkes i at indrette skærmede elevarbejdspladser i klasserne. Inklusion kan også handle om, at en elev ikke er i klassen i enkelte lektioner. Hvis der er aktiviteter, eleven ikke kan magte, er det bedre, at eleven sidder og arbejder hos mig eller en anden på kompetencecentret, siger Charlotte Korsholm, som arbejder meget forebyggende. Hun etablerer jævnligt samtalegrupper, hvis der er trivselsproblemer i en klasse, ligesom hun har haft samtalegrupper for f.eks. stille piger og elever i sorg. Trivselsperson og AKT-lærer Charlotte Korsholm arbejder ofte med hele klassen eller som her med pigerne fra en klasse, der har brug for støtte til at fungere bedre socialt. Individuelle samtaler Nibe Skole har gode erfaringer med at lægge støttetimer uden for klassen. Især i de større klasser har støtten ofte karakter af samtaler, hvor Charlotte Korsholm taler med eleverne om deres vanskeligheder og om effekten af forskellige tiltag. Fortsættes side 4 3

4 Tema: Inklusion Jeg arbejder med den narrative tilgang, hvor det fulgte støttetimer med. Vi blev enige om, at støtte- har mange støttetimer i klassen. Da jeg overtog ikke er eleven, der er problemet, men selve proble- timerne skulle ligge uden for klassen, da det bety- ham, havde han knap nok indlært bogstaverne. Nu met, der er problemet. Hvad gør du, når vreden duk- der meget for ham at indgå i klassen på lige vilkår formår han at deltage ved en mundtlig tekstgen- ker op? Kan det være en ide, at der er en stol på et med de andre elever, fortæller Helene Thorndahl, nemgang. Han har synsproblemer, men på det roligt sted, hvor du kan sidde og køle af? Er det godt der er klasselærer i 9.b. seneste har vi fået ham i gang ved computeren. at få lov til at løbe en tur? Hvis koncentrationen svig- Helene Thorndahl har lagt kræfter i at få de ter, kan det så hjælpe, hvis vi aftaler, at du arbejder andre elever i klassen til at modtage den nye elev Han bruger CD-ord og indtaler stile og andre opgaver på bånd, fortæller Hanne Pihl. 20 minutter og så holder en pause? Jeg følger op og godt, og efter en lidt forsigtig start sagde han ja til Han er en populær dreng, som blomstrer i spørger ind til, hvad der virker, og hvad vi ellers kan at deltage i værkstedsaktiviteter op til skolefesten. klassen. Det har hele tiden været vigtigt for ham gøre. På den måde får samtalerne karakter af en art Han deltog også i festen, selvom han først havde ikke at skulle i en specialklasse. Han har lektie- coaching, hvor eleven selv inddrages i løsningen af sagt, at han ikke ville. Det er tydeligt, at han udvik- hjælp, og hans forældre lægger et stort arbejde i at problemet. Jeg synes også, vores familieklasser er gode, ler sig socialt, at han er glad for at gå i klassen, og hjælpe ham med lektierne derhjemme, så jeg at lærernes indsats gør en forskel. synes ikke, det er så svært at undervise ham. Vi når vi taler inklusion. Vi har flere gange etableret Det fungerer rigtigt godt med de fire ugentlige drøfter hvert år, om min klasse er det bedste tilbud familieklasser som et tilbud til forældre, hvis børn er støttetimer, hvor en kollega hjælper ham fagligt og til ham, men så længe han trives og gør fremskridt, på vej ud i marginalisering. Når forældrene arbejder taler med ham om, hvordan det går. Det er en posi- skal han ikke flyttes. Lige nu er det jo helt fanta- sammen med deres børn i et forløb, hvor skole og tiv oplevelse for hele klassetemaet at følge hans stisk, at han er begyndt at få et skriftsprog, siger Hanne Pihl. hjem har fælles fokuspunkter, kan der ske virkelig udvikling, men det har selvfølgelig også betydning, store fremskridt, siger Charlotte Korsholm. at han er kommet ind i en velfungerende klasse med elever, som forstår at tage hensyn til ham. Planen er Selvværdet er det centrale Indsatsen har værdi nu, at han skal starte på en ungdomsuddannelse Når Ann Christina Raunsbæk skal definere en I begyndelsen af dette skoleår modtog skolen en efter sommerferien, siger Helene Thorndahl. dreng, der har ADHD. Han har gået i specialklasse grænse for inklusion, er disse drenge gode eksempler. De to elever er inkluderede, fordi de har det på en anden skole gennem hele skoleforløbet. Blomstrer i klassen Herefter gik han kortvarigt på en efterskole, men Hanne Pihl, klasselærer på 6. årgang, har en elev godt i deres klasser. Selvværdet er det helt centrale for os. Hvis vi da det ikke fungerede, ønskede forældrene, at han med behov for en helt anden type individuelt tilret- kan se, at en elev trives i klassen og har det godt kunne komme ind i en almindelig 9. klasse på Nibe telagt støtte. Drengen har store indlæringsvanske- med kammeraterne, vil vi strække os meget langt Skole. Målet er at give ham et år, hvor det primært ligheder, og siden Hanne Pihl overtog klassen for for at strikke en indsats sammen, der kan hjælpe handler om at afprøve og styrke hans sociale kom- tre år siden, har hun altid skullet tænke i to hold eleven til at blive i klassen. Men man skal ikke petencer i større sammenhænge. opgaver. Når man bliver stillet over for sådan en opga- Når jeg planlægger, hvad eleverne skal arbej- inkludere for enhver pris. Vi har også haft elever, der oplever sig så meget anderledes, at det fører til ve i en klasse med 23 elever, er det vigtigt, at opga- de med, har jeg en særlig kolonne, hvor jeg skriver, lavt selvværd, men som blomstrer op og nu trives ven er veldefineret. Jeg vidste, at mit fokus skulle hvad han skal lave. Det er et stort arbejde, men jeg rigtigt fint i en AKT-klasse. ligge på drengens sociale kompetencer, og at der sparrer med kompetencecentret og PPR, og han Helene Thorndahl: Det har været positivt for hele klasse- Hanne Pihl: Det er et stort arbejde at planlægge under- Ann Christina Raunsbæk: Hvis en elev trives i klassen, teamet at opleve, hvor godt det går med den nye elev i visningen for en elev med indlæringsvanskeligheder, vil vi strække os langt for, at eleven kan blive i klassen. klassen. men det er fantastisk at følge fremskridtene. 4

5 Tema: Inklusion Hvilke forhold hæmmer inklusion? I indsatsen for at inkludere er det vigtigt at være opmærksom på de ekskluderende faktorer, mener afdelingsleder Flemming Engel, PPR Aalborg. Det er en kendsgerning, at mennesker udvikler sig gennem sociale relationer, og at det har afgørende betydning for børns sundhed, velbefindende og udvikling, at de oplever at være fuldgyldige medlemmer af velfungerende sociale fælleskaber. Det er samtidig en kendsgerning, at stadig flere børn ekskluderes fra de almindelige fællesskaber og tilbydes at blive en del af særlige og relativt isolerede fællesskaber. Ovennævnte paradoks er et blandt flere, som afdelingsleder Flemming Engel, PPR Aalborg, fremdrager i et oplæg om inklusion i et pædagogisk og psykologisk perspektiv. Flemming Engel finder det væsentligt, at skolerne retter blikket mod de ekskluderende faktorer, når de taler om den inkluderende skole. For hvorfor er det blevet sådan, at den almene skole ikke kan inkludere så mange børn, som den kunne tidligere? Snævert normalitetsbegreb Der er sket noget med vores normalitetsopfattelse. Normaliteten og dens modsætning afvigelsen er afhængig af tid og kultur. Når der tales om afvigelse, siges der både noget om individet og om samfundet, herunder skolen. I vores tid er normalitetsbegrebet blevet mere snævert, siger Flemming Engel. Professor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet taler i bogen Det diag - nosticerede liv om patalogisering af hverdagsproblemer. Vi finder stadig flere børn, der afviger fra det normale og som efterfølgende skal udsættes for noget specielt. Men vi skal huske, at en diagnose kun er en delbeskrivelse og et øjebliksbillede af et barn. Vi må ikke anskue barnet ud fra en endimensionel opfattelse af, at det mangler noget, og at alle problemer er iboende i barnet. Barnets vanskeligheder kan også ligge i opvæksten eller i vores samspil med barnet, siger Flemming Engel. Salamancaerklæringen 1994 Inklusion er ikke et nyt begreb. I Salaman caerklæringen den internationale erklæring om børns ret til uddannelse konstateres det bl.a., at:.almindelige skoler, der har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse til alle. Desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (kap. 2) Vi taler om børn med AKT-vanskeligheder, men burde hellere tale om børn i AKT-vanskeligheder, for årsagen til vanskelighederne kan ofte findes i barnets miljø. Vi taler om børn med læringsvanskeligheder, men vi burde sige i læringsvanskeligheder, for måske kan barnet bedre tilegne sig læring, hvis vi tilrettelægger undervisningen anderledes. Den snævre normalitetsopfattelse er ikke kun til skade for de elever, der ekskluderes. Den er til skade for alle elever, fordi den mindsker mangfoldigheden på skolerne. Vi må gøre op med mangelsynet og have genskabt mangfoldigheden, for det er en stor social kompetence at kunne omgås mange forskellige mennesker. Stærekassesyndromet Flemming Engel påpeger, at der er flere forhold i skolernes organisation, der kan medvirke til eksklusion. For det første er der stærekassesyndromet nemlig det forhold, at så længe, der er specialforanstaltninger, vil der altid være nogle, der synes, at der er elever, der bør flyttes til disse klasser. For det andet er der budgetmodellerne, som indtil nu har bygget på, at et barn skal udpeges, for at skolen kan få ressourcer til at støtte barnet. Derfor finder han det positivt, at der fremover lægges flere ressourcer ud lokalt til at fremme inklusionen. For det tredje er der det forhold, at skolerne i forbindelse med præstations - målinger skal offentliggøre prøveresultater. Den uheldige konsekvens af dette krav er, at skoler helt urimeligt kan få et dårligt ry, hvis de er meget inkluderende og satser på, at alle elever skal gå til afgangsprøver. Dette paradoks må skolerne leve med og prøve at se bort fra. Der er flere forhold i undervisningen, som kan have en ekskluderende effekt. Den megen fokusering på abstrakt og teoretisk læring, projektarbejde og ansvar for egen læring er god for velfungerende elever, men ikke for elever, der har svært ved selv at organisere. Hyppige skift af aktiviteter, voksne, lokaler og kammerater kan også være en stor udfordring for nogle elever. Jeg mener ikke, at man skal fjerne bestemte arbejdsformer. Jeg mener, at lærere og pædagoger bør overveje, om de kan variere undervisningsformerne og arbejde mere med undervisningsdifferentiering, hvor stoffet bearbejdes på forskellig vis. Måske kan nogle elever arbejde mere struktureret, mens andre laver projektarbejde, siger Flemming Engel. Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skolevæsen Børn og unge har lige adgang til en skole, hvor de voksne i holdning og handling respekterer barnet og den unges ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være der, hvor det er, og at udvikle sig og lære dertil, hvor det kan. Fortsættes side 6 5

6 Tema: Inklusion Fællesskabet skal genopfindes Flemming Engel mener, der er behov for en ny strategi, som udvider det almindelige. En strategi, der erstatter den velkendte, hvor man først ekskluderer en elev og bagefter forsøger at almindeliggøre eleven gennem specialundervisning. Vi må genopfinde fællesskabet og stoppe den nuværende individualisering, så flere børn kan være en del af fællesskabet, og færre skal skærmes og stå udenfor. Der findes ingen endegyldige svar på, hvordan vi løser opgaven. Skolerne skal tænke i organisations- og kulturudvikling og finde lokale svar på lokale udfordringer. Rundt på skolerne er der masser af kompetente lærere og pædagoger, der kan sprede erfaringer til kollegerne og afdramatisere opgaven. Jeg oplever lærere, som siger, at de har fået et ADHD-barn i klassen. De er nervøse for, om de kan undervise barnet godt nok, selvom de underviste barnet kompetent, indtil det fik diagnosen. En diagnose påpeger nogle vanskeligheder, men det er omgivelsernes reaktion, der har betydning for, hvor stort et handicap vanskelighederne bliver for barnet. Vi skal overveje, hvordan og hvornår vi tænker afvigelse, for risikoen for stigmatisering er stor, siger Flemming Engel. Den usynlige klassekammerat Flemming Engel opfordrer skolerne til at være opmærksomme på den usynlige klassekammerat nemlig forældrene, som uden at være fysisk til stede i klassen kan have afgørende indflydelse på, hvad der sker i klasserummet. Forældrene til de almindelige elever kan være løftestangen for en vellykket inklusion, for inkluderende forældrene skaber inkluderende børn. Derfor finder han det vigtigt, at skolen inddrager forældrene i inklusionsdebatten og bibringer dem en forståelse af, at mangfoldigheden i skolen er til glæde for alle elever. For at være sikker på, at det bliver retfærdigt, får I alle samme opgave at klatre op i træet Vellykket temadag om inklusion I Vadum, Vestbjerg, Vester Hassing, Gandrup og Nr. Uttrup har skolerne planer om at udvide trivselsforummerne til også at omfatte repræsentanter fra byernes børnehaver. I Vodskov vil skolen invitere de fire daginstitutioner med i arbejdet med LP-modellen, og i Grindsted-Langholt-området er det intentionen at skabe et samlet trivselstilbud fra vuggestue/dagpleje til børnehave og skole. Ovenstående tiltag er blot nogle af de initiativer, der er opstået i kølvandet på en temadag om inklusion i Udvidet Lederteam Nord den 10. november. Lederteamet havde inviteret institutionsledere, PPR-medarbejdere, rådgivere fra familiegrupperne og områdets sundhedsplejersker med til arrangementet, hvor hovedformålet var at få skabt et fælles sprog og en fælles forståelse for inklusion og inklusionsindsatsen. De godt 100 deltagere blev bl.a. delt i grupper, hvor alle fagområder var repræsenteret. Grupperne arbejdede med en opdigtet case om en familie med problematikker, som involverede de forskellige faggrupper. Efterfølgende drøftede grupperne, hvordan samarbejdet kunne styrkes, så der opnås en rød tråd i inklusionsarbejdet. Flere påpegede, at håndbogen På tværs er et godt redskab, når der skal drøftes inklusion i den enkelte institution, fordi den er med til at understøtte den fælles tilgang og det fælles sprog. Kirsten Dall, skoleleder på Vadum Skole og medarrangør af temadagen, fremhæver, at parterne fik øget kendskabet til hinandens arbejdsområder, ligesom de fik aftalt flere fælles initiativer. På baggrund af tilbagemeldinger fra temadagen har Udvidet Lederteam Nord besluttet at sætte fokus på forældresamarbejdet ved næste års temadag. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne. September 2010. Temadag for LP-skolerne Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne. September 2010. Temadag for LP-skolerne Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2010 T E M A : M O T I V A T I O N O G R E L A T I O N E R Temadag for LP-skolerne Side 1-2 Den vigtige forventning til egen mestring Side 3-4 Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Oversigt over projekternes indhold

Oversigt over projekternes indhold Oversigt over projekternes indhold I nedenstående oversigt er det for hver skole opgjort, hvilke hovedprincipper projektet/projekterne knytter an til. Derudover er det for hvert projekt kort beskrevet,

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Arbejde med selvværdet Side 1-2 Trivselsprojekt for ensomme elever på Filstedvejens Skole Side 3-4 It opprioriteres i alle fag Side 4

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER januar 2011 AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER RUGVÆNGETS SKOLE 2750 Ballerup januar 2011 VÆRDIER FOR SKOLE-HJEMSAMARBEJDET I høreafdelingen pa vægter vi værdier som tillid,

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009

SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 SÅDAN N Y H E D S M A G A S I N F O R A A L B O R G K O M M U N A L E S K O L E V Æ S E N GØR VI 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 Indsatsen for de tosprogede Der er mange faglige og kulturelle udfordringer

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Kvalitetssikring Centrale temaer Lokale initiativer

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere