SÅDAN GØR VI. Midlerne overføres til skolerne. November/december Tema: Inklusion. Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. Midlerne overføres til skolerne. November/december 2011. Tema: Inklusion. Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1 Elevernes selvværd i fokus på Nibe Skole Side 3 Vigtigt at være opmærksom på de ekskluderende faktorer Side 5 Temadag om inklusion Side 6 November/december 2011 Tema: Inklusion Midlerne overføres til skolerne Når omlægningen fra specialtilbud til Det er værd at huske, at der stadig vil være 722 almentilbud er tilendebragt, vil 148 ud specialpladser tilbage, når vi er færdige med at af 870 specialtilbud i skolevæsenet omlægge specialtilbud til almentilbud. Der er altså være omlagt til almentilbud. Inklusions- ikke tale om, at vi nedlægger specialtilbuddene. team skal understøtte udslusningen af Der er heller ikke tale om en spareøvelse. Midlerne eleverne og medvirke til en succesfuld overføres til skolerne i den takt, vi omlægger spe- inklusion. cialpladserne, siger udviklingschef Carsten Friis, Skoleafdelingen. Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer januar 2012 Planlægningen af inklusionsindsatsen har ført til mange møder mellem chefpsykolog Sven Thomsen, PPR Aalborg (tv), udviklingschef Carsten Friis og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk. Fortsættes side 2

2 Tema: Inklusion Sven Thomsen: Der er elever, som kan blive mere livs- Carsten Friis: Midlerne overføres til skolerne i den takt, vi Hans Jørgen Nielsen-Kudsk: Reelt drejer det sig om, at duelige ved ikke at blive skærmet. omlægger specialpladserne. 35 elever skal flyttes til almentilbud. I dag får de 50 folkeskoler i kommunen tilsam- Tanken er, at disse fagfolk og praktikere skal men timer svarende til 13,9 mio. kr. til elever med indgå i lokale inklusionsteam sammen med eksem- særlige behov. Når omlægningen af de 148 pladser pelvis inklusionsvejleder, kompetencecenter og trumforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder eller fysiske handicap. Vi har fire velfungerende AKT-centre på Nr. er tilendebragt fra skoleåret 2014/2015, vil de blive trivselsperson, så klasseteamene kan få rådgiv- Uttrup Skole, Gl. Lindholm Skole, Seminarieskolen tildelt timer svarende til 41,4 mio. kr. Hertil kommer, ning og sparring i i forhold til konkrete elever. og Tornhøjskolen. Omlægningen medfører, at vi 149 specialpladser omlægges oplagt at bevare AKT-centret på Tornhøjskolen, da at skolerne får dækket funktionstillægget, hvis de ønsker at have en inklusionsvejleder. Skolerne får lukker to af dem til sommer. Syd for fjorden var det ligeledes mulighed for at trække på rådgivning fra I år er 12 pladser omlagt, idet 12 nyvisiterede ele- Seminarieskolen skal huse et af de to nye 10. forskellige inklusionsteam. ver, som tidligere ville være visiteret til specialtil- Klassecentre og får brug for ekstra plads. Nord for Vi mener oprigtigt, at der er en gruppe elever, bud, er visiteret til almenskolen. I køreplanen for fjorden er det besluttet at bevare AKT-centret på som kan blive mere livsduelige ved ikke at blive den fortsatte omlægning ligger, at 92 specialplad- Nr. Uttrup Skole, der ligger centralt i Nørresundby skærmet. Vi tror på, at de kommer til at fungere ser omlægges fra august 2012, og at yderligere 44 og har en lang tradition for at inkludere, siger Hans mere aktivt i samfundet, når de får mulighed for at omlægges fra august Jørgen Nielsen-Kudsk. være del af et betydende fællesskab i en almindelig Reelt svarer det til, at 35 elever skal flyttes fra Omlægningen medfører ligeledes, at AKT-klas- klasse. Men selvfølgelig er der en grænse. Eleven specialtilbud til almentilbud samtidig med, at antal- sen på Hou Skole overflyttes til Hals Skole til som- skal have et udbytte af undervisningen, og eleven let af pladser derudover reduceres med i alt 113, mer, og at kontaktklasserne på Langholt Skole må ikke føle sig marginaliseret, siger chefpsykolog fordi der nyvisiteres færre. Efter indfasningen på nedlægges. De tilbageværende elever indskrives i de to år er antallet af specialpladser således redu- kommunens øvrige K-klasser. Sven Thomsen, PPR Aalborg. Når vi er færdige med at omlægge pladser, vil der rundt regnet være en inklusionselev i hver 7. ceret med 148, forklarer områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, Skoleafdelingen. klasse på skolerne. Det er væsentligt at få afdra- En anden følge af inklusionsindsatsen er, at indskrivning i en K-klasse, en ADHD-klasse eller en AKT-klasse fremover skal gå fra at være permanent matiseret antallet af elever, der skal inkluderes. Det To AKT-centre lukkes til at have karakter af et treårigt kursusforløb. Det er også væsentligt, at lærere og forældre kan føle Alle 38 pladser i læseprojekterne på Vestbjerg sidste år anvendes til gradvis inkludering i almen- sig sikre på, at vi følger op på alle elever, som Skole, Gug Skole og Højvangskolen nedlægges, skolen, med mindre det vurderes at være bedst for inkluderes. da vurderingen er, at elever med læseproblemer i eleven at få forlænget opholdet i specialklassen. dag kan tilgodeses ved anvendelse af it til kom- Carsten Friis oplyser, at alle lærere og pædago- Inklusionsteam kan støtte penserende undervisning i almenskolen. Herud- ger i de berørte specialtilbud er garanteret fortsat Baseret på de gode erfaringer med det specialpæda- over er det især elever med AKT-problematikker, ansættelse. For at holde alle muligheder for opti- gogiske SPT-team for elever med autismespektrum- der tænkes inkluderet i almenklasserne. mal overførsel af deres kompetencer åbne, er der forstyrrelser vil PPR og Skoleafdelingen i de kom- Det er hensigten at omlægge 66 AKT-pladser og mende måneder sammensætte centrale inklusions- nedlægge Højvangskolens særlige AKT-praktik- team med fagfolk og erfarne praktikere fra special- klasse, hvor hovedparten af de 8 pladser bliver pædagogikken og almenpædagogikken inden for ledige til sommer. Desuden omlægges enkelte henholdsvis ADHD-, AKT-, kontakt- og læseområdet. specialpladser for elever med ADHD, autismespek- indført ansættelsesstop på skolerne. 2

3 Tema: Inklusion Inklusion handler om alle elever Elevernes selvværd og individuelle behov er omdrejningspunktet for inklusionsindsatsen på Nibe Skole. Vi har den holdning, at man ikke kan blive uddannet bredt til at arbejde med inklusion. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte situation og det individuelle behov. Vi har mange kompetente lærere på skolen og har ingen planer om at tilrettelægge fælles kurser. Vi vil hellere tilbyde målrettede kurser til team, der står med konkrete udfordringer og har behov for viden for at kunne støtte en elev, siger afdelingsleder Ann Christina Raunsbæk, Nibe Skole. Eksempelvis har vi en elev med et stort høretab. Hans høretab gør, at han kan have svært ved at følge med i alt, hvad der bliver sagt i kammerat gruppen. Han kom til os fra en anden skole, hvor hans adfærd gav mange konflikter. Vi har derfor valgt at bruge ressourcer på at give hele lærerteamet et kursus i høretab og de tekniske og pædagogiske udfordringer, der er forbundet med at undervise en elev, som ikke kan høre. Tradition for inklusion Nibe Skole er blandt de skoler, der tænker meget i inklusion. I disse år er skolen i gang med at oprus te på it-området, så undervisningen kan gøres mere visuel til gavn for såvel almindelige elever som elever med særlige behov. Målet er at få udbygget antallet af computere og få elektroniske tavler i alle klasselokaler. Skolen har en specialklasserække inden for AKT-området, og der er tradition for at udsluse specialklasseelever til normalklasserne i den udstrækning, det er muligt. Der er også tradition for, at lærerne i normalklasserne sparrer formelt og uformelt med lærere i AKT-klasserne om specialpædagogiske problemstillinger. Ser på den enkelte elev Som trivselsperson og AKT-lærer er Charlotte Korsholm central i inklusionsarbejdet. Hun er tilknyttet skolens kompetencecenter, som også beskæftiger en lærer med særlig viden om indlæringsvanskeligheder. Charlotte Korsholm mener ligesom Ann Christina Raunsbæk, at det er vigtigt at se på den enkelte elev og de tiltag, der kan igangsættes for at afhjælpe elevens vanskeligheder. Vi lægger vægt på, at inklusion handler om hele klassen. Det handler om, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen, så alle elever tilgodeses. Derfor er det også vigtigt, at lærerne kan få rådgivning af kompetencecentret og på ABC-møderne med PPR. Der skal være ressourcer til at tilrettelægge og følge op på individuelle tiltag i forhold til enkelte elever, siger Charlotte Korsholm. Charlotte Korsholm sparrer med lærerne, hvis der er behov for at få planlagt særlige undervisningstiltag. I forhold til AKT-elever kan det f.eks. være at arbejde med piktogrammer, som styrker overblikket, der kan udarbejdes individuelle undervisningsskemaer, og der kan tænkes i at indrette skærmede elevarbejdspladser i klasserne. Inklusion kan også handle om, at en elev ikke er i klassen i enkelte lektioner. Hvis der er aktiviteter, eleven ikke kan magte, er det bedre, at eleven sidder og arbejder hos mig eller en anden på kompetencecentret, siger Charlotte Korsholm, som arbejder meget forebyggende. Hun etablerer jævnligt samtalegrupper, hvis der er trivselsproblemer i en klasse, ligesom hun har haft samtalegrupper for f.eks. stille piger og elever i sorg. Trivselsperson og AKT-lærer Charlotte Korsholm arbejder ofte med hele klassen eller som her med pigerne fra en klasse, der har brug for støtte til at fungere bedre socialt. Individuelle samtaler Nibe Skole har gode erfaringer med at lægge støttetimer uden for klassen. Især i de større klasser har støtten ofte karakter af samtaler, hvor Charlotte Korsholm taler med eleverne om deres vanskeligheder og om effekten af forskellige tiltag. Fortsættes side 4 3

4 Tema: Inklusion Jeg arbejder med den narrative tilgang, hvor det fulgte støttetimer med. Vi blev enige om, at støtte- har mange støttetimer i klassen. Da jeg overtog ikke er eleven, der er problemet, men selve proble- timerne skulle ligge uden for klassen, da det bety- ham, havde han knap nok indlært bogstaverne. Nu met, der er problemet. Hvad gør du, når vreden duk- der meget for ham at indgå i klassen på lige vilkår formår han at deltage ved en mundtlig tekstgen- ker op? Kan det være en ide, at der er en stol på et med de andre elever, fortæller Helene Thorndahl, nemgang. Han har synsproblemer, men på det roligt sted, hvor du kan sidde og køle af? Er det godt der er klasselærer i 9.b. seneste har vi fået ham i gang ved computeren. at få lov til at løbe en tur? Hvis koncentrationen svig- Helene Thorndahl har lagt kræfter i at få de ter, kan det så hjælpe, hvis vi aftaler, at du arbejder andre elever i klassen til at modtage den nye elev Han bruger CD-ord og indtaler stile og andre opgaver på bånd, fortæller Hanne Pihl. 20 minutter og så holder en pause? Jeg følger op og godt, og efter en lidt forsigtig start sagde han ja til Han er en populær dreng, som blomstrer i spørger ind til, hvad der virker, og hvad vi ellers kan at deltage i værkstedsaktiviteter op til skolefesten. klassen. Det har hele tiden været vigtigt for ham gøre. På den måde får samtalerne karakter af en art Han deltog også i festen, selvom han først havde ikke at skulle i en specialklasse. Han har lektie- coaching, hvor eleven selv inddrages i løsningen af sagt, at han ikke ville. Det er tydeligt, at han udvik- hjælp, og hans forældre lægger et stort arbejde i at problemet. Jeg synes også, vores familieklasser er gode, ler sig socialt, at han er glad for at gå i klassen, og hjælpe ham med lektierne derhjemme, så jeg at lærernes indsats gør en forskel. synes ikke, det er så svært at undervise ham. Vi når vi taler inklusion. Vi har flere gange etableret Det fungerer rigtigt godt med de fire ugentlige drøfter hvert år, om min klasse er det bedste tilbud familieklasser som et tilbud til forældre, hvis børn er støttetimer, hvor en kollega hjælper ham fagligt og til ham, men så længe han trives og gør fremskridt, på vej ud i marginalisering. Når forældrene arbejder taler med ham om, hvordan det går. Det er en posi- skal han ikke flyttes. Lige nu er det jo helt fanta- sammen med deres børn i et forløb, hvor skole og tiv oplevelse for hele klassetemaet at følge hans stisk, at han er begyndt at få et skriftsprog, siger Hanne Pihl. hjem har fælles fokuspunkter, kan der ske virkelig udvikling, men det har selvfølgelig også betydning, store fremskridt, siger Charlotte Korsholm. at han er kommet ind i en velfungerende klasse med elever, som forstår at tage hensyn til ham. Planen er Selvværdet er det centrale Indsatsen har værdi nu, at han skal starte på en ungdomsuddannelse Når Ann Christina Raunsbæk skal definere en I begyndelsen af dette skoleår modtog skolen en efter sommerferien, siger Helene Thorndahl. dreng, der har ADHD. Han har gået i specialklasse grænse for inklusion, er disse drenge gode eksempler. De to elever er inkluderede, fordi de har det på en anden skole gennem hele skoleforløbet. Blomstrer i klassen Herefter gik han kortvarigt på en efterskole, men Hanne Pihl, klasselærer på 6. årgang, har en elev godt i deres klasser. Selvværdet er det helt centrale for os. Hvis vi da det ikke fungerede, ønskede forældrene, at han med behov for en helt anden type individuelt tilret- kan se, at en elev trives i klassen og har det godt kunne komme ind i en almindelig 9. klasse på Nibe telagt støtte. Drengen har store indlæringsvanske- med kammeraterne, vil vi strække os meget langt Skole. Målet er at give ham et år, hvor det primært ligheder, og siden Hanne Pihl overtog klassen for for at strikke en indsats sammen, der kan hjælpe handler om at afprøve og styrke hans sociale kom- tre år siden, har hun altid skullet tænke i to hold eleven til at blive i klassen. Men man skal ikke petencer i større sammenhænge. opgaver. Når man bliver stillet over for sådan en opga- Når jeg planlægger, hvad eleverne skal arbej- inkludere for enhver pris. Vi har også haft elever, der oplever sig så meget anderledes, at det fører til ve i en klasse med 23 elever, er det vigtigt, at opga- de med, har jeg en særlig kolonne, hvor jeg skriver, lavt selvværd, men som blomstrer op og nu trives ven er veldefineret. Jeg vidste, at mit fokus skulle hvad han skal lave. Det er et stort arbejde, men jeg rigtigt fint i en AKT-klasse. ligge på drengens sociale kompetencer, og at der sparrer med kompetencecentret og PPR, og han Helene Thorndahl: Det har været positivt for hele klasse- Hanne Pihl: Det er et stort arbejde at planlægge under- Ann Christina Raunsbæk: Hvis en elev trives i klassen, teamet at opleve, hvor godt det går med den nye elev i visningen for en elev med indlæringsvanskeligheder, vil vi strække os langt for, at eleven kan blive i klassen. klassen. men det er fantastisk at følge fremskridtene. 4

5 Tema: Inklusion Hvilke forhold hæmmer inklusion? I indsatsen for at inkludere er det vigtigt at være opmærksom på de ekskluderende faktorer, mener afdelingsleder Flemming Engel, PPR Aalborg. Det er en kendsgerning, at mennesker udvikler sig gennem sociale relationer, og at det har afgørende betydning for børns sundhed, velbefindende og udvikling, at de oplever at være fuldgyldige medlemmer af velfungerende sociale fælleskaber. Det er samtidig en kendsgerning, at stadig flere børn ekskluderes fra de almindelige fællesskaber og tilbydes at blive en del af særlige og relativt isolerede fællesskaber. Ovennævnte paradoks er et blandt flere, som afdelingsleder Flemming Engel, PPR Aalborg, fremdrager i et oplæg om inklusion i et pædagogisk og psykologisk perspektiv. Flemming Engel finder det væsentligt, at skolerne retter blikket mod de ekskluderende faktorer, når de taler om den inkluderende skole. For hvorfor er det blevet sådan, at den almene skole ikke kan inkludere så mange børn, som den kunne tidligere? Snævert normalitetsbegreb Der er sket noget med vores normalitetsopfattelse. Normaliteten og dens modsætning afvigelsen er afhængig af tid og kultur. Når der tales om afvigelse, siges der både noget om individet og om samfundet, herunder skolen. I vores tid er normalitetsbegrebet blevet mere snævert, siger Flemming Engel. Professor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet taler i bogen Det diag - nosticerede liv om patalogisering af hverdagsproblemer. Vi finder stadig flere børn, der afviger fra det normale og som efterfølgende skal udsættes for noget specielt. Men vi skal huske, at en diagnose kun er en delbeskrivelse og et øjebliksbillede af et barn. Vi må ikke anskue barnet ud fra en endimensionel opfattelse af, at det mangler noget, og at alle problemer er iboende i barnet. Barnets vanskeligheder kan også ligge i opvæksten eller i vores samspil med barnet, siger Flemming Engel. Salamancaerklæringen 1994 Inklusion er ikke et nyt begreb. I Salaman caerklæringen den internationale erklæring om børns ret til uddannelse konstateres det bl.a., at:.almindelige skoler, der har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse til alle. Desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (kap. 2) Vi taler om børn med AKT-vanskeligheder, men burde hellere tale om børn i AKT-vanskeligheder, for årsagen til vanskelighederne kan ofte findes i barnets miljø. Vi taler om børn med læringsvanskeligheder, men vi burde sige i læringsvanskeligheder, for måske kan barnet bedre tilegne sig læring, hvis vi tilrettelægger undervisningen anderledes. Den snævre normalitetsopfattelse er ikke kun til skade for de elever, der ekskluderes. Den er til skade for alle elever, fordi den mindsker mangfoldigheden på skolerne. Vi må gøre op med mangelsynet og have genskabt mangfoldigheden, for det er en stor social kompetence at kunne omgås mange forskellige mennesker. Stærekassesyndromet Flemming Engel påpeger, at der er flere forhold i skolernes organisation, der kan medvirke til eksklusion. For det første er der stærekassesyndromet nemlig det forhold, at så længe, der er specialforanstaltninger, vil der altid være nogle, der synes, at der er elever, der bør flyttes til disse klasser. For det andet er der budgetmodellerne, som indtil nu har bygget på, at et barn skal udpeges, for at skolen kan få ressourcer til at støtte barnet. Derfor finder han det positivt, at der fremover lægges flere ressourcer ud lokalt til at fremme inklusionen. For det tredje er der det forhold, at skolerne i forbindelse med præstations - målinger skal offentliggøre prøveresultater. Den uheldige konsekvens af dette krav er, at skoler helt urimeligt kan få et dårligt ry, hvis de er meget inkluderende og satser på, at alle elever skal gå til afgangsprøver. Dette paradoks må skolerne leve med og prøve at se bort fra. Der er flere forhold i undervisningen, som kan have en ekskluderende effekt. Den megen fokusering på abstrakt og teoretisk læring, projektarbejde og ansvar for egen læring er god for velfungerende elever, men ikke for elever, der har svært ved selv at organisere. Hyppige skift af aktiviteter, voksne, lokaler og kammerater kan også være en stor udfordring for nogle elever. Jeg mener ikke, at man skal fjerne bestemte arbejdsformer. Jeg mener, at lærere og pædagoger bør overveje, om de kan variere undervisningsformerne og arbejde mere med undervisningsdifferentiering, hvor stoffet bearbejdes på forskellig vis. Måske kan nogle elever arbejde mere struktureret, mens andre laver projektarbejde, siger Flemming Engel. Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skolevæsen Børn og unge har lige adgang til en skole, hvor de voksne i holdning og handling respekterer barnet og den unges ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være der, hvor det er, og at udvikle sig og lære dertil, hvor det kan. Fortsættes side 6 5

6 Tema: Inklusion Fællesskabet skal genopfindes Flemming Engel mener, der er behov for en ny strategi, som udvider det almindelige. En strategi, der erstatter den velkendte, hvor man først ekskluderer en elev og bagefter forsøger at almindeliggøre eleven gennem specialundervisning. Vi må genopfinde fællesskabet og stoppe den nuværende individualisering, så flere børn kan være en del af fællesskabet, og færre skal skærmes og stå udenfor. Der findes ingen endegyldige svar på, hvordan vi løser opgaven. Skolerne skal tænke i organisations- og kulturudvikling og finde lokale svar på lokale udfordringer. Rundt på skolerne er der masser af kompetente lærere og pædagoger, der kan sprede erfaringer til kollegerne og afdramatisere opgaven. Jeg oplever lærere, som siger, at de har fået et ADHD-barn i klassen. De er nervøse for, om de kan undervise barnet godt nok, selvom de underviste barnet kompetent, indtil det fik diagnosen. En diagnose påpeger nogle vanskeligheder, men det er omgivelsernes reaktion, der har betydning for, hvor stort et handicap vanskelighederne bliver for barnet. Vi skal overveje, hvordan og hvornår vi tænker afvigelse, for risikoen for stigmatisering er stor, siger Flemming Engel. Den usynlige klassekammerat Flemming Engel opfordrer skolerne til at være opmærksomme på den usynlige klassekammerat nemlig forældrene, som uden at være fysisk til stede i klassen kan have afgørende indflydelse på, hvad der sker i klasserummet. Forældrene til de almindelige elever kan være løftestangen for en vellykket inklusion, for inkluderende forældrene skaber inkluderende børn. Derfor finder han det vigtigt, at skolen inddrager forældrene i inklusionsdebatten og bibringer dem en forståelse af, at mangfoldigheden i skolen er til glæde for alle elever. For at være sikker på, at det bliver retfærdigt, får I alle samme opgave at klatre op i træet Vellykket temadag om inklusion I Vadum, Vestbjerg, Vester Hassing, Gandrup og Nr. Uttrup har skolerne planer om at udvide trivselsforummerne til også at omfatte repræsentanter fra byernes børnehaver. I Vodskov vil skolen invitere de fire daginstitutioner med i arbejdet med LP-modellen, og i Grindsted-Langholt-området er det intentionen at skabe et samlet trivselstilbud fra vuggestue/dagpleje til børnehave og skole. Ovenstående tiltag er blot nogle af de initiativer, der er opstået i kølvandet på en temadag om inklusion i Udvidet Lederteam Nord den 10. november. Lederteamet havde inviteret institutionsledere, PPR-medarbejdere, rådgivere fra familiegrupperne og områdets sundhedsplejersker med til arrangementet, hvor hovedformålet var at få skabt et fælles sprog og en fælles forståelse for inklusion og inklusionsindsatsen. De godt 100 deltagere blev bl.a. delt i grupper, hvor alle fagområder var repræsenteret. Grupperne arbejdede med en opdigtet case om en familie med problematikker, som involverede de forskellige faggrupper. Efterfølgende drøftede grupperne, hvordan samarbejdet kunne styrkes, så der opnås en rød tråd i inklusionsarbejdet. Flere påpegede, at håndbogen På tværs er et godt redskab, når der skal drøftes inklusion i den enkelte institution, fordi den er med til at understøtte den fælles tilgang og det fælles sprog. Kirsten Dall, skoleleder på Vadum Skole og medarrangør af temadagen, fremhæver, at parterne fik øget kendskabet til hinandens arbejdsområder, ligesom de fik aftalt flere fælles initiativer. På baggrund af tilbagemeldinger fra temadagen har Udvidet Lederteam Nord besluttet at sætte fokus på forældresamarbejdet ved næste års temadag. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Inklusionsteam giver ny energi. team, der rådgiver lærere og pædagoger om nye handlemuligheder i undervisningen

Inklusionsteam giver ny energi. team, der rådgiver lærere og pædagoger om nye handlemuligheder i undervisningen SÅDAN GØR VI April/maj 2013 Tema: Inklusion Inklusionsindsats på Seminarieskolen har båret frugt Side 3-4 Glad for skiftet fra en K-klasse til en almindelig 8. klasse på Klarup Skole Side 5-6 Inklusionsteam

Læs mere

Af: Skolechef Lone Vestergaard. Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skole - respekterer barnets og den unges ret til som individuelt

Af: Skolechef Lone Vestergaard. Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skole - respekterer barnets og den unges ret til som individuelt SÅDAN GØR VI August 2011 Fra det specialiserede mod det almene Side 2 PPR i en ny rolle Side 4 Vigtigt med en fælles forståelse Side 5 Inklusion en del af dagligdagen Side 7 Tema: Inklusion Et hjerte for

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave. Baggrund for inklusionsstrategien

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave. Baggrund for inklusionsstrategien Eltang Skole og Børnehave Dato 25. maj 2012 Sagsbehandler Per Nielsen Direkte telefon 79 79 78 95 E-mail pern@kolding Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Baggrund for inklusionsstrategien

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

En klasselærers oplæg om inklusion i praksis udløste klapsalver, da småskolenetværket. på pædagogisk eftermiddag med fokus på inklusion.

En klasselærers oplæg om inklusion i praksis udløste klapsalver, da småskolenetværket. på pædagogisk eftermiddag med fokus på inklusion. SÅDAN GØR VI Marts 2012 Tema: Inklusion Inspirerende workshopper Side 3 Man må forsøge sig frem Inklusionsteam under etablering Side 4 Den faglige og sociale selvtillid bliver styrket i Pitten Side 5 En

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Inklusion - inkluderende specialpædagogik Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner) Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

Aftaler om elevfravær

Aftaler om elevfravær Punkt 9. Aftaler om elevfravær 2015-004712 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, beskrivelse af Skolevæsenets arbejde med forebyggelse af højt elevfravær. Beslutning: Orienteringen

Læs mere

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR Ressourcer og ydelser Workshoppens indhold 1. Faktaboks 2. Et historisk rids 3. Aktuel praksis omkring Gensidige forventningsafstemninger 4. Konkrete eksempler

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal Postboks 1150 5100 Odense C

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal Postboks 1150 5100 Odense C Underviser du i normalklasser? Odense Lærerforening Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? - Et ja på dette spørgsmål defineres i undersøgelsen som, at du har

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere