Another Brick in the Wall

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Another Brick in the Wall"

Transkript

1 Et blad om børns adfærd og trivsel Another Brick in the Wall

2 Redaktørens spalte Måske kender du til det. Computeren vil bare ikke mere. Du tænder den igen, skærmen giver et mærkeligt lys ellers sker der ikke noget. Efter femte gang må man nok anse at den er færdig. Det er søndag aften, AKTbladet skal være færdig til tirsdag. Så er det man må ringe til en god ven, som mumler noget med en back up. En hvaffen en spørger jeg og ved med det samme at det bare er et rigtigt dårligt spørgsmål. Vi er jo nogle stykker der ikke kører med back up. Jeg havde lige været i Nordjylland for at interview en skoleinspektør. Lydfilen lå på maskinen. Jeg må nok sande, at jeg skal til Nordjylland igen. Det var bare en masse ord for at forklare, at AKTbladet #97 kommer en uge for sent. Undskyld. Jeg var i haven i går for at lede efter foråret. Der ligger stadig bunker at sne, men under hækken så jeg det. Det myldrede med vintergækker og erantis, der var et mylder af dem. Det var så dejligt at se, nu går det den rigtige vej. På skolen er 9. klasse ved at være færdige. De har lige valgt ungdomsuddannelse, også AKT eleverne. Så må det bære. Kursusansøgningerne er også sendt, sidste år fik jeg ikke nogen af dem jeg søgte, det bliver ligeså i år. Så er der kun at ønske at fagfordelingen går glat, samt fordelingen af AKT timer til næste år. Alt for nu. Gå så ud og find det forår! Mange hilsener Kai Denne måneds ord med på vejen: AKTbladet # marts 2010 Et blad om børns adfærd og trivsel.. Redaktionen: Kai Pedersen ansvarshavende redaktør Telefon: Postadresse: AKTbladet Banevej Sorø Lay out: Redaktionen Udgiver: Klassetrivsel.dk Erhvervsvej Them AKTbladet Udkommer 11 gange om året. Næste nummer udkommer d. 13 april 2010 ISSN Den største skade gør den som vender ryggen til. Reidar Hjermann, Børneombudsmand, Norge AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 2

3 De uønskede elever 1 Bortvisning: Er det rimeligt, at skoleledere kan smide elever ud af skolen mod forældrenes vilje? Ifølge loven ja, men forældre og elever forlanger en klagemulighed i retssikkerhedens navn. Flere skolefolk er dybt uenige. Af Morten Vestergaard/JP I en 8. klasse på Skovshoved Skole nord for København er der fire tomme stole i klasseværelset. Fire drenge fra klassen er nemlig blevet bortvist og bedt om at finde et andet sted at gå i skole. Sagen begyndte en eftermiddag efter skole i december, da de fire 14- årige drenge mødtes for at spille kort. En pige fra den ene drengs klasse kom på besøg, og på et tidspunkt i løbet af efter middagen kildede flere af drengene pigen. Ifølge politiet trak de hendes trøje op, så hendes bh var synlig, og de trak hendes bukser ned, mens en af drengene filmede det med sin mobiltelefon. Bagefter sendte han filmen rundt til flere andre venner fra klassen. Da pigen fortalte sine forældre, hvad der var sket, meldte forældrene drengene til politiet for blufærdighedskrænkelse. Drengene blev afhørt af politiet, men de blev ikke sigtet, da de er under den kriminelle lavalder, som er 15 år. I stedet blev de umiddelbart før jul bortvist fra skolen af skoleleder Steen Frederiksen. Sagen fra Skovshoved er ikke enestående. Den seneste tid har der været flere sager i medierne om elever, der er blevet smidt ud af deres skole i en periode eller for bestandigt. Og forældreorganisationen Skole & Samfund mener, sagerne viser, at der er Disciplinbekendtgørelsen Hvis hensynet til undervisningen af resten af klassen eller holdet gør det nødvendigt, kan en elev overføres til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen. Over for en elev, der ikke overholder skolens ordensregler m.v., kan følgende foranstaltninger tages i brug: 1: Eftersidning i op til 1 time. 2: Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge. 3: Overflytning til en parallelklasse ved samme undervisningssted under samme skole. 4: Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved et andet undervisningssted under samme skole. 5: Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen. 6: Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin. behov for at styrke elever og forældres retsstilling. I kraft af en lovændring sidste år kan skoleledere i dag nemlig bortvise elever uden forældrenes samtykke. Loven blev ændret efter en sag fra Helsingør, hvor flere elever fra en 5. klasse havde hængt deres lærer ud som pædofil på netværket Arto. Skolelederen bortviste en af drengene, men forældrenes advokat fik senere det lokale byråd til at tage sagen op. Byrådet omstødte skolelederens beslutning, og drengen vendte tilbage til sin klasse. Kritik af bortvisning Det kan ikke ske i dag, og forældreorganisationen Skole & Samfund efterlyser derfor en klageinstans, så forældre kan klage over skolelederens afgørelse. De mener ikke, at loven sikrer forældre og elevers retssikkerhed. Den tanke bakkes op af Troels Boldt Rømer, formand for elevorganisationen, Danske Skoleelever, og elev i 9. klasse:»det duer ikke, at skolelederen har diktatorisk magt, især ikke, da der ikke er krav om, at de har en pædagogisk uddannelse. Når elever f.eks. opretter en hadeside om en lærer på Facebook, skal det selvfølgelig have konsekvenser, men det skal AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 3

4 De uønskede elever 2 Bortvisninger Januar 2010: Tre drenge på Jellebakkeskolen ved Århus bortvises midlertidigt, fordi de har oprettet en hadegruppe på Facebook om en lærer på skolen. December 2009: Fire 14-årige drenge fra Skovshoved Skole bortvises, efter de har befamlet en pige fra klassen, optaget det med mobiltelefon og sendt filmen til flere klassekammerater. Juni 2009: Tre elever fra 7. og 8. klasse på Hobro Søndre Skole bortvises i en uge, efter de havde banket en elev fra 8. klasse. April 2009: En elev i 3. klasse på Nygård Skole i Hedensted bortvises en dag for at have kaldt skolens leder for "en fucking luder". Oktober 2008: En 15-årig dreng bortvises fra Ryttergrøftens Skole i Fredericia, efter han havde truet sin lærer med en kniv og slået skolens leder i hovedet. Eleven fik også 40 dages betinget fængsel. September 2009: En elev på Sakskøbing Skoler bliver bortvist en uge for gentagende gange at bryde skolens rygeforbud. August 2008: En elev fra 7. klasse på Højvangsskolen i Stavtrup ved Århus bortvises, fordi han overfaldt en dreng fra 9. klasse. April 2008: En elev på Ejstrupholm Skole bortvises, efter han har truet flere andre elever med en køkkenkniv. April 2007: Fire drenge og en pige bortvises fra Vejlby Skole, efter de i fællesskab i et spisefrikvarter har omringet, slået og sparket en 14-årig elev på skolen, mens han ventede på skolebussen. Fire af eleverne fik en betinget dom for overfaldet, men en 16-årig dreng fik tre måneders fængsel. Januar 2006: En 9. klasses elev på Bryndum Skole ved Esbjerg bortvises og overflyttes øjeblikkeligt til en anden skole, efter han havde truet og slået sin lærer midt i en time. være i dialog med forældrene og ikke i form af en bortvisning, «mener Troels Boldt Rømer. I Skovshoved sidder Bettina Thyrring med en følelse af afmagt. Hun er mor til en af de drenge, der blev bortvist for at have krænket og filmet en pige fra klassen. Bettina Thyrring nægtede i første omgang at acceptere bortvisningen af hendes søn, og hun er i dag fortørnet over, at skolelederen skrev om episoden på deres forældreintra til hele skolen.»skovshoved er som Korsbæk. Min søn er blevet stemplet, og halvdelen af byen tror nu, at min søn nærmest har voldtaget en pige, og det var altså ikke det, der skete,«siger Bettina Thyrring. Hun føler ikke, at det var nødvendigt, at hendes søn blev smidt ud af skolen.»hvorfor klarede skolen ikke sagen ved at ringe til os forældre, så vi sammen kunne få gang i en dialog? Drengene ved nu, at de har gjort noget forkert, og de er blevet rigeligt skældt ud,«siger Bettina Thyrring. Mere disciplin i folkeskolen Men hvorfor trækker skolelederne overhovedet det røde kort over for eleverne? Er eleverne blevet mere uvorne? Er det medierne, der har fået øje på, at elever smides ud af skolen? Der findes ingen centrale opgørelser over, hvor ofte elever bortvises, men ifølge Klaus Majgaard, formand for børnecheferne i landets kommuner, er skolerne ved at genopfinde disciplinen.»skolerne er udfordret af mere uro. Samtidig har disciplin været et tabu, og nu forsøger man at føre en ny disciplin ud i livet, med en sanktion, der er forenelig med en moderne, demokratisk skole. Bortvisninger er et kraftigt signal til forældre om, at der er noget helt galt. Men det er samtidig den sidste løsning, og ofte sker det i afmagt,«siger Klaus Majgaard. Han mener ikke, at man kan sammenligne en over- AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 4

5 De uønskede elever 3 flytning af en elev til en anden skole med en fængselsstraf.»skolen skal kunne opsige samarbejdet med en elev, så klassen kan komme til at fungere igen. På samme måde kan forældrene jo flytte deres barn ud af skolen. Det er ikke i barnets interesse at blive på skolen, hvis skolelederen vurderer, at samarbejdet er så dårligt, at bortvisning er den sidste mulighed,«mener han, mens Jørn Sørensen (R), der er formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, stiller spørgsmålet:»hvad bliver det næste? Skal man også kunne anke en skideballe?«bortvisning medførte god debat Jellebakkeskolen i Risskov ved Århus er en af de skoler, hvor man har indført en såkaldt nultolerance-politik. Det betyder, at skoleleder Torben Antonsen fem-seks gange om året bortviser en eller flere elever i en periode. En enkelt gang er en elev blevet smidt ud for bestandig, og så sent som i januar blev tre drenge bortvist, efter de havde oprettet en hadegruppe mod deres lærer på Facebook. Hellebæksagen En 11-årig elev på Hellebækskolen i Helsingør blev i 2007 bortvist fra skolen, efter han på netværket Arto havde kaldt en af skolens lærere for pædofil. Familiens advokat fik efterfølgende Helsingør Byråd til at tage sagen op. Byrådet omgjorde skolelederens beslutning om bortvisning, og eleven kunne efterfølgende vende tilbage til skolen. Sagen var en del af baggrunden for, at loven i 2009 blev ændret, så skoleledere i dag kan bortvise elever uden forældrenes samtykke. bygger på tillid, og det er jo ikke mordsager, som vi taler om. Vi har jo ikke et lovkatalog på skolen, hvor der står, at et spark til sidemanden udløser to dages bortvisning. Når vi bruger bortvisninger, beror det altid på et skøn og på konteksten. Det er børn, som vi har med at gøre, og skulle man så afhøre vidner til deres konflikter, når der klages over en bortvisning?«spørger Torben Antonsen.»Vi bortviser en elev, indtil vi har holdt møde med eleven og forældrene om, hvad der skal ske, før eleven kan komme tilbage. I langt de fleste tilfælde bliver vi enige. I forlængelse af sagen om Facebook-hadegruppen har bortvisningen faktisk udløst en god debat om internettet her på skolen, og drengene er i dag tilbage på skolen,«forklarer Torben Antonsen. Han har svært ved at se, hvordan en klageinstans for forældre kan fungere i praksis.»vi må holde fast i proportionerne. Systemet»En bortvisning er ikke et juridisk spørgsmål. Det er et pædagogisk spørgsmål, som beror på en faglig vurdering.«anders Balle, formanden for landets skoleledere Disciplinen er udfordret Formanden for landets skoleledere, Anders Balle, henviser til, at skoleledere ifølge loven er myndighedspersoner på skolerne.»jeg ser ikke noget problem i, at vi som skoleledere træffer beslutningen om, at en elev skal bortvises. En bortvisning er ikke et juridisk spørgsmål. Det er et pædagogisk spørgsmål, som beror på en faglig vurdering. Man skal jo ikke kun tage hensyn til en enkelt elev, men til de andre elever i klassen og den lærer, der er blevet krænket,«siger Anders Balle, som understreger, at forældre altid kan AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 5

6 De uønskede elever 4 klage over en skoleleder til kommunen, hvis de ikke har tillid til hans ledelse. Anders Balle er dog enig i, at disciplinen i skolen er udfordret.»vi ser, at en elev har kniv med i skole, som det skete på Samsøgade Skole i Århus, og vi ser, at elever hænger hinanden og lærere ud på internettet. Det har vi ikke set før, og det bliver vi nødt til at håndtere. Men generelt har vi fornuftige sanktioner,«siger skoleledernes formand. En hård straf I Skovshoved har Bettina Thyrrings søn udsigt til at begynde i en ny skole efter vinterferien efter flere uger med undervisning i hjemmet. Men først efter, at Bettina Thyrring har været rundt i området for at spørge forskellige skoleledere om deres holdning til bortvisninger og om, hvordan de løser konflikter på deres skole.»det er en hård straf, min søn har fået. Han er 14 år, han går stadig til præst med sine gamle klassekammerater, de går stadig til sport sammen, og de mødes ned på det lokale pizzeria,«siger Bettina Thyrring.»Nu vil jeg bare gerne have min søns navn renset. Han står jo ikke ligefrem øverst på festlisten her i Skovshoved.«Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skolelederen på Skovshoved Skole, Steen Frederiksen, om sagen. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 6

7 Kurser, konferencer og seminarer 1 Arrangement: Glaspigen Mandag d. 21. juni kl afholder PsykInfo i Region Syddanmark arrangement om bogen Glaspigen af Karin Dyhr. Karin Dyhr udgav i 2004 sammen med Marianne Holmen den meget anmelderroste dokumentarroman Glaspigen, som bygger på Karin Dyhrs erfaringer med incest gennem 18 år, der medførte alvorlige psykiske lidelser. I romanen er hovedperson Ida 29 år, da bomben eksploderer og hun indlægges på psykiatrisk afdeling. Herefter følger mange år med psykisk sygdom, mere en 70 indlæggelser, selvskadende adfærd og en langsom og smertefuld bearbejdelse af den årelange incest hun har været udsat for i sin barndom. Idas møde med psykiatrien præges af manglende interesse, men også med lyspunkter gennem behandlere, som møder hende med forståelse og tid til at lytte. Med udgangspunkt i romanen fortæller Karin Dyhr sin personlige historie om livet som psykiatrisk patient, om borderline og psykoser samt om skyld, skam, incest og vejen til livet. Karin Dyhr er uddannet musikterapeut og lever i dag et godt liv med sin mand. Sted: Aktivitetshuset Bispebroen 3, Haderslev. Alle er velkommen, arrangementet er gratis. Tilmelding til PsykInfo senest 17.juni på tlf Messe: Udsatte børn og unge. KL, Servicestyrelsen og Indenrigs- og Socialministeriet inviterer til messe, hvor sagsbehandlere, ledere og andre centrale medarbejdere inden for området kan dele viden og erfaringer. Messen er en opfølgning på de 5 ledernetværk, som de 3 parter faciliterede fra Messen er bygget op om to hovedspor. Der vil være stande, som skal fungere som en markedsplads, og tre oplæg om højaktuelle emner, der kan give dig inspiration i dit arbejde hjemme i egen kommune. Hør om Indenrigs- og Socialministeriets intentioner med Barnets Reform og indsatsen overfor unge kriminelle. Hør forsker Lajla Knudsen fra SFI fortælle om de nyeste forskningsresultater i og udenfor Danmark indenfor forebyggelses- og anbringelsesområdet. Hvor meget ved vi nu om de udsatte børn og unge, og om, hvordan vi kan hjælpe dem bedst muligt? Forebyggelse og inklusion i dagtilbud og skoler er det store tema på børneområdet. Efter frokost sætter vi derfor fokus på inklusion og fællesskaber. Kom og hør psykolog ph.d. Jørn Nielsen fra Vejle, der vil sætte ord på, hvorfor inklusion er så vigtigt for børn og unge. Hvad mener vi, når vi siger inklusion? Og hvordan bliver vi inkluderende i vores holdninger, kultur og sprog indenfor de enkelte sektorområder og på tværs i forhold til vores fælles børn? Vi slutter dagen af med et spændende oplæg om innovation. Finn Kollerup fra Alt4kreativ giver inspiration og energi til både den personlige kreativitet og til den organisatoriske innovation. Kan man være alt for kreativ? Hvordan kan vi blive bedre til at tænke ud af boksen og blive vanebrydere? Tid: 30. september 2010 kl Sted: Odense Kongrescenter. Pris: kr 800. Tilmelding: Servicestyrelsen. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 7

8 Bøger m.m. 1 NY BOG:Børn kan i praksis Af Ben Furman Børn kan i praksis viser, hvordan børn er ikke bare villige til, men også forbløffende kvalificerede til at løse deres egne problemer, hvis bare man nærmer sig dem med respekt og samarbejdsvilje. Gennem en række konkrete historier fra virkeligheden beskriver Ben Furman, hvordan hans metode Jeg kan kan bruges på talrige måder i meget forskellige situationer. Blandt de store og små problemer, metoden med held er blevet anvendt på, kan nævnes bl.a. frygt, depression, sengevæderi og hyperaggressiv adfærd. I bogen opridses kort Jeg kan-metoden og dens baggrund og historie. Bogens anden del gennemgår grundigere metodens 15 trin. Den tredje, centrale del indeholder beretninger om problemløsning sammen med børn i alderen 3-14 år, gengivet af terapeuter og andre fagfolk fra mange lande. Endelig gives eksempler på, hvordan metoden er blevet anvendt kollektivt i børnegrupper. Børn kan i praksis henvender sig til alle, der arbejder med børn eller nærer omsorg for børn. Ben Furman er psykiater og psykoterapeut og internationalt kendt som ophavsmand til Jeg kanmetoden, der blev introduceret på dansk i bogen Børn kan i Ben Furman er en hyppig gæst og meget benyttet foredragsholder i Danmark. Titel: Børn kan - i praksis Forfatter: Ben Furman Isbn: Udgivelsesår: 2010 Sider: 226 Pris: 249 Forlag: Hans Reitzel NY BOG: Godt for børn anerkendende relationeri praxis Af Niels Elkjær Krog og Lotte Secher Godt for børn anerkendende relationeri praxis rummer ny inspiration til de dagtilbud, der bygger på begreber som anerkendelse, omsorg og ligeværdighed. I bogen formidles teoretisk viden om anerkendende relationer, og der gives forslag til, hvordan teori kan omsættes til virkelighed. Forfatterne fremlægger på baggrund af en lang række meget genkendelige, selvoplevede situationer fra dagligdagen en særlig arbejdsmåde, der kan støtte de ansatte i deres refleksioner over arbejdet med anerkendende relationer. Arbejdsmåden kan desuden danne udgangspunkt for dialog med forældre og andre samarbejdspartnere. Herudover behandler bogen betydningen af den struktur, som ansatte og forældre skaber for livet i institutionen, samt de samfundsmæssige og politiske forholds indflydelse på mulighederne for at skabe anerkendende relationer og derigennem styrke børns udviklingsmuligheder. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 8

9 Bøger m.m. 2 Niels Elkjær Krog har arbejdet inden for børneog ungdomspsykiatrien og er efteruddannet på Kemplerinstituttet og DISPUK. Siden 2000 selvstændig konsulent. Lotte Secher har mange års erfaring som pædagog, souschef og leder på daginstitutionsområdet. Efteruddannet som bl.a. familierådgiver, familieterapeut og superviser på Kemplerinstituttet. Titel: Godt for børn - Anerkendende relationer i praxis Forfatter: Niels Elkjær Krog m.fl. Isbn: Udgivelsesår: 2010 Sider: 246 Pris: Kr 298 Forlag: Hans Reitzel NY BOG: Relationskompetance Af Jørgen Riber Samarbejdets medie er samtalen, og i Relationskompetence giver Jørgen Riber anvisninger på, hvordan man kan fremme den professionelle samtale, så de involverede udvikler sympati for hinandens sag. Bogens grundholdning er, at det må være et krav til professionelle, der dagligt interagerer med andre mennesker, at de ved noget om, hvad der hhv. fremmer og hæmmer en samtale. Relationskompetence henvender sig til professionelle, der i deres daglige arbejde indgår i samarbejdsrelationer med andre mennesker, bl.a. lærere, pædagoger, specialpædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker m.fl. Jørgen Riber er læreruddannet og efteruddannet på DISPUK. Han arbejder i dag som selvstændig supervisor og terapeut. Han har tidligere udgivet Forstået og forstyrret på Hans Reitzels Forlag. Titel: Relationskompetence Forfatter: Jørgen Riber Isbn: Udgivelsesår: 2010 Sider: 158 Pris: Kr 198 Forlag: Hans Reitzel Samarbejde er en nødvendighed, når lærere og forældre, elever og lærere og professionelle og klienter i almindelighed mødes for sammen at finde løsninger på problemerne. Desværre ender det gensidige ønske om samarbejde ofte i det modsatte: Man går uforløste hver til sit med en følelse af ikke at være blevet forstået. I værste fald risikerer man i stedet at komme til at modarbejde hinanden. NY BOG: Hvis din hest er død så stå af. Coaching for lærere og pædagoger Af Karina Lange Mange lærere, pædagoger og ledelsesteams bruger alt for mange ressourcer på at håndtere hverdagens konflikter og dilemmaer. Denne håndbog viser, hvordan mange af de opgaver, der vokser, kan løses ved hjælp af enkle coachingteknikker. På grundlag af solid erfaring inden for institutions- og skoleverdenen præsenterer Karina Lange en række inspirerende øvelser, der kan lette ar- AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 9

10 Bøger m.m. 3 bejdslivet og i sidste ende føre til mere arbejdsglæde for den enkelte. Hun gennemgår i let og humoristisk tone coachingstrategier i forhold til lærerens og pædagogens egen rolle, samarbejdet med forældre, kolleger og ledelse, planlægning, feedback og arbejdsglæde. Til bogen findes på nettet gratis øvelser til download: Roller - Individuel øvelse Roller - Teamøvelse Ændring af negative overbevisninger - individuel øvelse Positive overbevisninger - Individuel øvelse Fra negative til positive historier - Individuel øvelse Fra negative til positive historier - Teamøvelse Fra negative til positive historie - Øvelse for hele institutionen eller skolen De 3 hurtige til målafklaring og planlægning - Teamøvelse Den grundige - Teamøvelse Den dybdegående - Teamøvelse De 3 hurtige til forventningsafklaring - Team- og forældremødeøvelse De 3 hurtige til forældresamtale- og forældremødeplanlægning - Teamøvelse Særlige indsatsområder - Fællesøvelse til lærere, elever/børn og forældre Feedback - Individuel og teamøvelse Feedbackøvelse til samtale om et barn/en elev Hvad provokerer dig - konkret? - Individuel øvelse Hvad provokerer dig - generelt? - Individuel øvelse Alle gør deres bedste: Din reaktion - Individuel øvelse Alle gør deres bedste: Se forskellen - Individuel øvelse Fokus på arbejdsglæde - Individuel øvelse Fokus på arbejdsglæde - Teamøvelse Tre gode oplevelser i dag - Individuel øvelse Fem gode oplevelser i denne uge - Teamøvelse Om forfatteren Karina Lange er selvstændig coach og afholder workshops om blandt andet samarbejde og feedback på skoler, i institutioner og i private virksomheder. Hun har stor erfaring med coaching af Karina Lange AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 10

11 Bøger m.m. 4 ledelses-teams på skoler og institutioner. Hun har desuden selv været lærer 10 år i folkeskolen. Titel: Forfatter: Karina Lange Pris: Kr 249 Antal sider: 160 ISBN: Udgivelsesår: 2010 Forlag: Akademisk Forlag NY BOG: Vi var Rosengårds problemelever - hur gick det sen? Af Annelis Jönsson skolen forstås ud fra et elevperspektiv, men også hvordan skolegangen påvirker os selv mange år efter vi har forladt den. Bogen henvender sig til lærere, specialpædagoger og psykologer, men kan sagtens læses af alle voksne der møder børn i deres arbejde. Titel: Vi var Rosengårds problemelever hur gick det sen? Forfatter: Annelis Jönsson ISBN: Udgivelsesår: 2010 Sidantal: 134 Pris: 178 SKR Forlag: Studentlitteratur Det meste som siges og skrives om børn som har svært ved at tilpasse sig skolens normer og krav bygger udelukkende på informationer fra voksne eksperter. I denne bog får en gruppe af forhenværende elever som voksede op i Malmø forstaden Rosengård lov til at give deres billede af skoletiden. Eleverne der nu er kommet op i trediveårsalderen er blevet kontaktet med spørgsmålet: Hvordan gik det så? I elevernes fortælling om skolen får læseren lov til at deltage i mange følelsesmæssige beskrivelser og billeder på mange forskellige skolesituationer, men også omtale af forskellige lærere som gjorde indtryk og berørte eleverne både i positiv som negativ retning. Eleverne beskriver også ud fra deres egne erfaringer hvordan en lærer bør agere når der opstår problemer og konflikter i skolen. Et tema som omtales er mobning. I fortællingen fremstilles ikke bare hvordan AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 11

12 CAS-testen Bredere syn på intelligens i ny test til børn og unge CAS-testen er en ny type intelligenstest, som er på vej til Danmark. Testen kan anvendes på såvel højtbegavede som mentalt retarderede, og den fremhæver ikke blot problemområder, men også børn og unges stærke sider. En høj grad af kulturuafhængighed i testen gør den desuden velegnet til fremmedsproglige børn. Norske psykologer anvender med succes CAS-testen til pædagogisk psykologisk vurdering. CAS-testen, som snart kommer til Danmark, bygger på et bredere intelligensbegreb end traditionelle intelligenstest. Testen favner flere aspekter af børn og unges intelligens og formår på kvalificeret vis at stille skarpt på meget forskellige børn eksempelvis etniske minoriteter, børn og unge med indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsproblemer, svagt begavede, særligt begavede osv. har man gode erfaringer med testen som psykologisk-pædagogisk vurderingsredskab. Erfarne psykologer i den norske Pædagogisk-Psykologisk Tjeneste (svarende til den danske PPR) bedømmer testens praktiske anvendelighed og forudsigelsesevne meget positivt. I dag anvendes CAStesten i cirka hver tredje norske kommune. Om CAS-testen Cognitive Assessment System (CAS) er en evneeller intelligenstest, som er udviklet med udgangspunkt i Das & Naglieris udvidede intelligensbegreb i PASS-teorien. Testen måler kognitiv og neuropsykologisk funktionsevne på fire skalaer, nemlig i forhold til: planlægning og opmærksomhed samt simultane og successive processer. Et CAS Certificeringskursus starter d og koster Kr Kursusudbyder: Munkholm Kursus & Projektcenter, Vongevej 5, 7300 Jelling, Tlf Hjemmeside: Både svage og stærke sider Det er Munkholm Kursus- og Projektcenter, som lancerer den danske version af CAS-testen i april måned. CAS-testen bygger på en mere dynamisk forståelse af intelligens end de test, vi hidtil har anvendt her i landet, og vi glæder os til at præsentere den nye test for de danske psykologer. En af CAS-testens mange styrker er, at den udpeger både de svage og stærke sider hos barnet, siger Lotte Behrend, der leder Munkholm Kursuscenter. Fra april udbyder Munkholm certificeringskurser, som er målrettet psykologer, der er ansat i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Positivt modtaget i Norge I Norge har CAS-testen været anvendt til måling af børn og unges kognitive evner siden 2007, og her AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 12

13 Det stod i avisen 1 Alle skolerne i Greve Kommune har en mobbepolitik. Ifølge forvaltningen er den officielle politik enten allerede lagt ud på skolernes hjemmeside, eller den er på vej. Kun tre af kommunens 11 folkeskoler har dog indtil videre publiceret deres mobbepolitik på hjemmesiden DR.dk Elever sidder med høreværn i timerne Lolland-Falsters Folketidende Kampagner mod mobning slår fejl Børns Vilkår har netop opgjort antallet af henvendelser fra Børn kan kontakte Børns Vilkår via Børnetelefonen, Børnechatten og Børnebrevkassen: Antal henvendelser i 2009: Antal henvendelser i 2008: Andel, der henvender sig, fordi de bliver mobbet i 2009: 9,3% eller Andel, der henvender sig, fordi de bliver mobbet i 2008: 9% eller Dagbladet Skolepige mobbet på Facebook Mobning er ikke bare noget, der foregår i skolegården. Skoleleder på Benløse Skole Peter Lund vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men vil dog godt sige, at han ikke personligt har haft fat i den eller de elever, der oprettede gruppen, men i stedet har underrettet personer, der kan tage affære. Det skyldes, at disciplinbekendtgørelsen, som udstikker rammerne for straf på de danske folkeskoler, indtil nu ikke konkret har beskrevet, hvordan skoleledere skal forholde sig til elev-chikane, der sker uden for skoletiden Dagbladet Svært at finde mobbepolitikken På Fryndesholm Skole i Fynshav i Sønderborg Kommune bliver eleverne nu tilbudt høreværn i timerne. Vi har nogle store klasser, og det kan være svært at få den ro, som nogle virkelig har behov for, siger skoleleder Alice Frost Nielsen. Skolen har allerede tænkt sig at købe flere høreværn Århus Stiftstidende Voldelige drenge bortvist fra skole Med omgående virkning er seks teenagedrenge udelukket fra al undervisning på Kroghsgades Skole i Århus. De er sammen med fire kammerater fra området elever på Kroghsgades Skole i Århus Centrum DR.dk Elever strømmer til socialrådgiver En skole i Korsør er gået forrest i Vestsjællandregionen for at løse elevernes sociale problemer på en helt ny måde. Det startede som en forsøgsprojekt, men i dag har skolen ansat en socialrådgiver på fuld tid. Også på de enkelte klasser løser socialrådgiveren problemer med for eksempel mobning. Socialrådgiveren koster skolen kroner om året Dagens Medicin Børnepsykiatere advarer:»pas på overmedicinering mod adhd«medicin til behandling af adhd er blevet et hit, siden det blev introduceret på det danske mar- AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 13

14 Det stod i avisen Lolland-Falsters Folketidende Facebook-hadeside mod lærer ked i Samtidig er der kommet større fokus på diagnosen, mener Per Hove Thomsen. Endelig har udviklingen af skolesystemet været med til at fremprovokere flere tilfælde af adhd, forklarer han.»vi har en folkeskole med fokus på egen læring og temaorienteret undervisning, og den form rammer lige ned i de vanskeligheder, som børn med adhd har. Per Hove Thomsen (f. 1959) er professor i børneog ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og desuden overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov. Han har i flere år beskæftiget sig indgående med såvel ADHD som andre børne- og ungdomspsykiatriske forstyrrelser timer Angst skal forebygges allerede i folkeskolen I en larmende folkeskoleklasse forsvinder de stille elever let i mængden. Mellem 5 og 10 procent af alle børn får en angstlidelse på et tidspunkt, og derfor skal der mere fokus på sygdommen i folkeskolen, mener flere eksperter. Udenlandske undersøgelser viser blandt andet, at de, der har angst, ofte får de dårlige karakterer og dermed de dårlige job i fremtiden. «Mange af de danskere, der lider af angst, er ifølge Angstforeningen under 20 år, når de får sygdommen første gang, og derfor er folkeskolen et oplagt sted at begynde forebyggelsen, mener Marie Särs Andersen, daglig leder i Angstforeningen:» Angst opstår ofte tidligt, og derfor er det vigtigt, at man tør snakke om det. En mulighed kunne derfor være, at angst bliver en del af undervisningen, så børnene lærer om det. «Marie Särs Andersen foreslår også, at lærerne får undervisning i, hvad angst er. Elever i 8. klasse på Byskolen i Nakskov har oprettet en såkaldt hadegruppe på Facebook mod en af skolens lærere. Skolen blev opmærksom på hadegruppen først i sidste uge, hvorefter skoleleder Bjarne Mierzwa kaldte de elever, der havde taget initiativ til Facebooksiden, til samtale på kontoret sammen med deres forældre: -Siden er beordret slettet, og jeg har talt med de pågældende om, at det er uacceptabelt, at kollegaer hænges offentlig ud, oplyser Bjarne Mierzwa og tilføjer: -Hvis man som forældre eller elev er utilfreds, må man gå til klassen eller skolens ledelse. De to drenge fra 8. klasse, der har oprettet siden, blev efterfølgende bortvist fra skolen i henholdsvis fem og tre dage. Forældrene til de elever, der har meldt sig ind i hadegruppen -og som skolen har kunnet identificere -har skolelederen skrevet til Århus Stiftstidende Fravær i skolen skal bringes ned Skolevæsenet i Favrskov mener, at antallet af ulovlige fraværsdage for skoleelever kan bringes ned. Særligt tre folkeskoler påkalder sig opmærksomhed, fordi omfanget af ulovligt fravær er markant højere end på de øvrige skoler. Antal fraværsdage henholdvis det samlede og det ulovlige var i snit pr. elev på Favrskovs folkeskoler i skoleåret 2008/ 09 sådan: Vellev Skole 7,3 / 0,04, Korsholm Skole 8,4 / 0,08, Voldum Skole 8,7 / 0,13, Lilleåskolen 7,2 / 0,13, Tungelundskolen 9,1 / 0,18, Præstemarkskolen 9 / 0,22, Haldum-Hinnerup 8,7 / 0,22, Skovvangskolen 8,6 / 0,26, Rønbækskolen 7,8 / 0,26, Ulstrup Skole 9,1 / 0,32, Bavnehøjskolen 7,4 / 0,34, Østervangskolen 11,2 / 0,50, Søndervangskolen 10 / 1,14, Hadsten Skole 9,2 / 1.27 Hadbjerg Skole 12,3 / 1,27. Gennemsnit 9,1 / 0,49. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 14

15 Nyt fra: 1 SFI MÆLKEBØTTEBØRN I GRØNLAND Nogle børn i Grønland er udsat for omsorgssvigt, andre har et helt almindeligt godt liv. En del af de børn, der har været udsat for omsorgssvigt, bliver ved med at have det svært, andre ender med alligevel at få et godt liv. Et nyt samarbejde mellem Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk og SFI skal give større forståelse af, hvorfor nogle socialt udsatte børn bliver mønsterbrydere og andre ikke. Mælkebøtten i Nuuk, Grønland er et værested for børn. Det er samtidigt midlertidig bopæl for børn, der har været udsat for sociale problemer i hjemmet. De bor her, mens kommunen i samarbejde med Mælkebøtten vurderer, om de skal anbringes i en plejefamilie, et behandlingshjem, et børnehjem eller tilbage i familien med forebyggende foranstaltninger. Målet er at forbedre børnenes liv og deres muligheder for at klare sig godt. Forskningsprojektet Mælkebøttebarn fra socialt udsat til mønsterbryder vil afklare, hvordan det går med de børn, der har boet i huset under en social udredning. Det vil ske ved at følge børn, der flytter fra Mælkebøtten i 2010, 2011 og 2012, i alt ca. 60 børn. Børnenes livsvilkår og psykosociale trivsel bliver vurderet, mens de bor i Mælkebøtten og derefter 1 år, 3 år og 5-7 år efter de er flyttet. Forløbet strækker sig over i alt 9 år. Projektet vil følge både positive og negative ændringer for børnene. Om børnenes ophold i Mælkebøtten kan have en sammenhæng med det senere forløb, om der kan peges på forskelle mellem fx de børn, der kommer hjem i forhold til dem, der bliver anbragt og om der eventuelt tidligt kan peges på børn, der med meget stor sandsynlighed vil få det særligt svært. Målet er at få et billede af muligheder, fordele og ulemper ved at igangsætte foranstaltninger på et tidligt tidspunkt? Grønland er i dag optaget af, hvilken effekt der er af det sociale arbejde. Undersøgelsen skal være med til at give de første svar, som er baseret på grønlandske erfaringer. Målet er at give institutioner og fagfolk i Grønland konkrete evidensbaserede redskaber i arbejdet med socialt udsatte børn og unge. Det er første gang, der skal laves en undersøgelse af den art i Grønland, og der vil derfor være mange i Grønland, der har del i undersøgelsen. Undersøgelsen laves efter Mælkebøttens ønske. Bikubenfonden,Trygfonden og Departementet for Sociale Anliggender i Grønlands Selvstyre har bevilliget penge til de første 3 år. For yderligere oplysninger kontakt: Seniorforsker Else Christensen, , Kirsten Ørgaard, leder af Mælkebøtten, , AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 15

16 Nyt fra: 2 Servicestyrelsen Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne - mere viden og bedre redskaber Identifikation af socialt udsatte børn er en udfordring for såvel forsknings- som praksisfeltet, idet det ikke er entydigt, hvornår et barn kan betragtes som udsat. Det er vigtigt, at de fagfolk, som møder børn i hverdagen, har den nødvendige viden og brugbare redskaber til at identificere såvel de børn, der er udsatte, som børn med begyndende vanskeligheder. Forskningsprojekt Servicestyrelsen har igangsat et forskningsprojekt, der skal forene eksisterende viden fra forskningsfeltet med frontpersonalets praktiske viden. Fokus i projektet er at udnytte den viden, som både forsknings- og praksisfeltet har, for i fællesskab at udvikle en brugbar metode og redskaber. Servicestyrelsen igangsætter forskningsprojektet i samarbejde med en forskningsorganisation og 6 kommuner. Målgruppen for udviklingsarbejdet er de 0-10-årige. I samarbejde med deltagende kommuner skal forskningsorganisationen udvikle en metode, der er baseret på den nyeste viden om opsporing af udsatte børn med den praksisviden, som relevante fagpersoner besidder. Metoden skal afprøves i kommunerne gennem en to-årig periode. Afprøvningen skal løbende evalueres og justeres gennem afprøvningsfasen. Formål Det overordnende formål med projektet er, at der skal sættes tidligere ind overfor udsatte børn, således at deres problemer ikke når at vokse sig store. Personalet i fx dagtilbud samt lærere i skolens yngste klasser skal derfor blive bedre til at identificere børn allerede fra det tidspunkt, hvor de har begyndende vanskeligheder - dvs. inden barnets problemer er så åbenlyse, at der ikke er tvivl om, at barnet har brug for hjælp. Metodearbejdet skal resultere i en anvendelig og overførbar opsporingsmetode, der først og fremmest henvender sig til frontpersonalet. Resultaterne skal formidles til landets kommuner og frontpersonale med henblik på at opkvalificere den faglige viden om udsatte børn eller børn, der er i risiko for at blive det. Kommuner Følgende kommuner deltager i projektet: Assens Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Norddjurs Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Projektperiode Projektperioden løber fra oktober 2009 til juli Kontakt Fuldmægtig Sissel Garval, Tlf.: Fuldmægtig Ditte Enemark Sølbeck, Tlf.: AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 16

17 Handlemuligheder for personale i forbindelse med AKT-sager. Hvem inddrages? Fra Sdr. Bjert Centralskole i Kolding. Grad og omfang af mistrivsel/ konflikt/mobning Få dages tristhed/ændret adfærd Enkeltstående konflikt Få dages drilleri Få tilfælde af forstyrrende adfærd 1 Øvrige elever Konfliktløsere/ hjælpere Tilbagevendende konflikt/ trist-konfliktløsehed flere dages drilleri/ændret re/ adfærd hjælpere Flere tilfælde af forstyrrende adfærd 2 Mistanke om vedvarende konflikt Mistanke om manglende trivsel Mistanke om mobning Opmærksom/ støttende 3 Forældre Orienteres evt. ved lejlighed Klasselærer/ faglærer/ pædagog Øget Opmærksomhed Aktivt handlende Også faglærere Orienteres/ Aktivt spørgende/ løsende Inddrages evt. Inddrages hurtigst muligt Konstatering af fastgroet konflikt/ Inddrages Løbende Støttende/ Inddrages Længere periodes manglende ved mobning kontakt trivsel/ Konstateret mobning Hyppig/varig forstyrrende adfærd 4 Som ovenstående med skoleflytning/ Bortvisning som potentiel mulighed/ sanktion 5 Inddrages Løbende kontakt Aktivt spørgende/ løsende Aktiv / hyppig opfølgning og kontakt Team AKT Ledelse Eksterne Orienteres evt. ved lejlighed (teammøde) Orienteres/ Periodisk OBShenvisning Er opmærksomme Orienteres/ Orienteres øget opmærksomhed Superviserer Feed-back Rådgiver Tæt inddragelse Hyppig feedback Inddrages aktivt/ medansvarlig for proces Inddrages aktivt Akut OBShenvisning PPR Rådgivning/ Supervision Orienteres løben- Indstilling PPR de af Undersøgelse AKT/ klasselærer Inddrages Orienteres løbende/ løbende/ Sparring for Feed-back AKT og ledelse Inddrages/ Inddrages i PPR Overtager undersøgelse af alter- ansvaret nativer Akut opstået krise/sorg i forbin-orienteredelse og Med dødsfald eller voldsomme Samtales oplevelser med 6 Inddrages Reagerer Tæt samarbejde I henhold til straks Sorg/ kriseplan Orienteres straks Tavshedspligt Orienteres ved lejlighed Orienteres straks Inddrages PPR evt. Krisesamtale Begrundet mistanke om/ konstatering af omsorgssvigt, misbrug, overgreb 7 Orienteres om Indhold af indberetning Anmelder i samarbejde med ledelse Orienteres Orienteres ved lejlighed evt. ved Tavshedspligt tvivl Tavshedspligt. Inddrages/ Overtager ansvaret Socialforvaltn: Modtager indberetning og handler Aktiv/proces-ansvarlig Inddrages aktivt Orienteres Ikke inddraget AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 17

18 Introduktion af Klassetrivsel.dk Klassetrivsel.dk tilbyder alle kommunale AKTnetværk at afholde et gratis introduktionskursus til hjemmesiden. Efterfølgende har kommunerne mulighed for at starte en kommunal prøveperiode på 2 måneder, hvor alle kommunens skoler og PPR kan benytte alle hjemmesidens værktøjer frit og ubegrænset. Indholdet i introduktionskurset på 1½ timer er: 1. Baggrunden for udvikling af værktøjerne på hjemmesiden 2. Opbygningen af hjemmesiden 3. Eksempler på anvendelse 4. Eksempler på rapporterne man som bruger kan generere 5. Gennemgang af hjemmeside 6. Fremtiden hvilke nye værktøjer er på vej? Hvordan kommer kommunen og skolerne i gang? Hvis man skulle have interesse i at få et introduceret Klassetrivsel.dk i kommunens AKTnetværk kan vi kontaktes på tlf eller på Klassetrivsel.dk, Erhvervsvej 10, 8653 Them. Telefon AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 18

19 Sådn gør vi det hos os 1 Til inspiration bringer vi denne gang et AKT papir fra Hundigeskolen. Hundigeskolen er en ud af 13 kommunale folkeskoler i Greve Kommune, 20 km syd for København. Skolen er beliggende i den nordlige del af kommunen - tæt ved Hundige Station og Hundige Storcen- Hvad betyder AKT? : Adfærd = Beskriver elevens handlinger, gøren og laden. Kontakt = Beskriver eleven i den sociale relation Trivsel = Fortæller om kvaliteten af elevens adfærd, kontakt og relationer. En AKT lærerens funktion: AKT sætter fokus på elever, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre elever og voksende, og som derved påvirker deres egen og andres trivsel. En AKT- vejleder er skolens ressourceperson på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. En AKT- vejleder iværksætter initiativer indenfor trivselsområdet på skolen, vejleder og superviserer omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegaer med at undervisningsdifferencer i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. Formålet med AKT undervisning: Formålet med skolens AKT undervisning er, at forestå aktiviteter for enkelte, grupper af elever eller hele klasser, hvor AKT er en del af problemstillingen. Dette arbejde sker i samarbejde med elever, forældre, lærere, ledelse og relevante fagpersoner. Aktiviteterne tilrettelægges med baggrund i følgende bærende principper. Mindsteindgreb, aktiviteterne gives så tæt på eleverne nærmiljø som muligt og så det mindst indgribende tiltag altid søges etableret først. Der tages afsæt i eleverne ressourcer og der fokuseres på elevernes relationer. Anerkendelse og inklusion der fremmer læring og giver eleverne de bedste rammer for udvikling. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 19

20 Sådn gør vi det hos os 2 Ansøgnings skema til Dato: Ansøgers initialer: Klasse: Lærere omkring klassen: Kort beskrivelse af klassens/ elevens vanskeligheder: Kompetencer: - hvilke kompetencer har klassen/ eleven. Mål: - hvad er særlig vigtigt lige nu - opstil 1 3 konkrete mål for den næste periode. Metode: - hvilke AKT- tiltag/metoder forstille du dig der skal gøre brug af. Evaluering: - Forslag til dato for evaluering / opfølgning af den foretaget AKT - indsats AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 20

21 Sådn gør vi det hos os 3 Kære kollegaer Vi vil så gerne være lige så seje som læseklinikken, derfor få i lidt nyt fra AKT. Vi er i år to AKT lærer på skolen, Kai og Line. Vi vil som tidligere nævnt, bruge de 3 første uger af året (uge 34-36), på at observere i klasserne. Formålet med observationerne vil være, at få et overblik over hvilket AKT-behov der er i de forskellige klasser. Efter de 3 uger vil de være muligt at søge om AKT-støtte, vi har vedlagt et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet vil efterfølgende være at finde på kontoret. Vi har også vedlagt formål med AKT, mulige tiltag indenfor AKT. Der vil hver torsdag mellem kl , være mulighed for at holde møde/ få vejledning med en AKT-lærer efter aftale. Glæder os til at komme i gang og godt samarbejde Med venlig hilsen Kaj og Line AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 21

22 Sådn gør vi det hos os 4 Samværsregler/ samarbejdsregler Konflikthåndtering Sparring omkring mobning Evaluering Rådgivning/ kollegialvejledning Deltagelse i klassemøder Enkelte elever Gruppe/enkelt undervisning med AKT-sigte Observation i klassen Deltagelse i forældremøder Indretning af lokale/ elevplacering Opfølgning af tidligere kontakt Video ala Mater Meo Der er selvfølgelig muligt at gøre brug af flere tiltag indenfor samme AKT periode, hvis dette vurderes nødvendigt. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 22

23 Sådn gør vi det hos os 5 Pejlemærker for observation i 7. til 9. klasse uge Lærerens tilgang til klassen/ eleverne. Særlige grupperinger i klassen gode såvel som dårlige. Koncentrationsbesvær (besvær ved deltagelse i det faglige) Forstyrrende elementer for undervisningen og hvorfor? Fokus på de stille elever. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 23

24 Kalenderen Nordjylland * Temadag. Samarbejdet mellem forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. Aalborg. Omtalt i AKTbladet #90. * Kursus. Positiv psykologi. Aalborg. Omtalt i AKTbladet #94. Midt og Sønderjylland * Kursus. Tavsheds- og underretningspligt med særligt fokus på de nye regler fra 1. juli Kolding. Omtalt i AKTblad#95. * Temadag. Samarbejdet mellem forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. Viby J. Omtalt i AKTbladet #90. * Arrangement. Glaspigen. Haderslev. Omtalt i AKTbladet #97. * , , , Uddannelse. AKT-vejleder uddannelsen. Fredericia. Omtalt i AKTbladet #96. Fyn * Temadag. Samarbejdet mellem forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. Odense. Omtalt i AKTbladet #90. * Konference. Evidenskonference Nyborg. Omtalt i AKTbladet #95. * Messe. Udsatte børn og unge. Odense. Omtalt i AKTbladet #97. forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. Næstved. Omtalt i AKTbladet #90. * Temadag. Samarbejdet mellem forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. København. Omtalt i AKTbladet #90. * Konference. AKT-konference Sorø. Omtalt i AKTbladet#95. * Kursus. Tag signalerne alvorligt underretning om børn og unge. København. Omtalt i AKTbladet #90. * Eftermiddagsmøde. Unge med spiseforstyrrelser. København. Omtalt i AKTbladet #96. * Konference. Fokus på børn og unges psykiske sundhed og trivsel. København. Omtalt i AKTblad#95. Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os om kurser, konferencer, seminarer og andre aktiviteter i din del af landet. Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link. Skriv til: Sjælland * Kursus. Tavsheds- og underretningspligt med særligt fokus på de nye regler fra 1. juli København. Omtalt i AKTblad#95. * Temadag. Samarbejdet mellem AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 24

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives.

Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives. Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives. Elevernes psykiske undervisningsmiljø Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø:

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Øvelse: Hændelser med magtanvendelse i skolen

Øvelse: Hændelser med magtanvendelse i skolen 1 Læs hele casen her: Min søn i 7. klasse har gennem nogen tid haft lidt problemer omkring skolegangen. Fagligt har han et niveau svarende ca. til gennemsnittet - så det er ikke her, problemet er. Der

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Børnepsykologisk Team

Børnepsykologisk Team Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere