Another Brick in the Wall

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Another Brick in the Wall"

Transkript

1 Et blad om børns adfærd og trivsel Another Brick in the Wall

2 Redaktørens spalte Måske kender du til det. Computeren vil bare ikke mere. Du tænder den igen, skærmen giver et mærkeligt lys ellers sker der ikke noget. Efter femte gang må man nok anse at den er færdig. Det er søndag aften, AKTbladet skal være færdig til tirsdag. Så er det man må ringe til en god ven, som mumler noget med en back up. En hvaffen en spørger jeg og ved med det samme at det bare er et rigtigt dårligt spørgsmål. Vi er jo nogle stykker der ikke kører med back up. Jeg havde lige været i Nordjylland for at interview en skoleinspektør. Lydfilen lå på maskinen. Jeg må nok sande, at jeg skal til Nordjylland igen. Det var bare en masse ord for at forklare, at AKTbladet #97 kommer en uge for sent. Undskyld. Jeg var i haven i går for at lede efter foråret. Der ligger stadig bunker at sne, men under hækken så jeg det. Det myldrede med vintergækker og erantis, der var et mylder af dem. Det var så dejligt at se, nu går det den rigtige vej. På skolen er 9. klasse ved at være færdige. De har lige valgt ungdomsuddannelse, også AKT eleverne. Så må det bære. Kursusansøgningerne er også sendt, sidste år fik jeg ikke nogen af dem jeg søgte, det bliver ligeså i år. Så er der kun at ønske at fagfordelingen går glat, samt fordelingen af AKT timer til næste år. Alt for nu. Gå så ud og find det forår! Mange hilsener Kai Denne måneds ord med på vejen: AKTbladet # marts 2010 Et blad om børns adfærd og trivsel.. Redaktionen: Kai Pedersen ansvarshavende redaktør Telefon: Postadresse: AKTbladet Banevej Sorø Lay out: Redaktionen Udgiver: Klassetrivsel.dk Erhvervsvej Them AKTbladet Udkommer 11 gange om året. Næste nummer udkommer d. 13 april 2010 ISSN Den største skade gør den som vender ryggen til. Reidar Hjermann, Børneombudsmand, Norge AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 2

3 De uønskede elever 1 Bortvisning: Er det rimeligt, at skoleledere kan smide elever ud af skolen mod forældrenes vilje? Ifølge loven ja, men forældre og elever forlanger en klagemulighed i retssikkerhedens navn. Flere skolefolk er dybt uenige. Af Morten Vestergaard/JP I en 8. klasse på Skovshoved Skole nord for København er der fire tomme stole i klasseværelset. Fire drenge fra klassen er nemlig blevet bortvist og bedt om at finde et andet sted at gå i skole. Sagen begyndte en eftermiddag efter skole i december, da de fire 14- årige drenge mødtes for at spille kort. En pige fra den ene drengs klasse kom på besøg, og på et tidspunkt i løbet af efter middagen kildede flere af drengene pigen. Ifølge politiet trak de hendes trøje op, så hendes bh var synlig, og de trak hendes bukser ned, mens en af drengene filmede det med sin mobiltelefon. Bagefter sendte han filmen rundt til flere andre venner fra klassen. Da pigen fortalte sine forældre, hvad der var sket, meldte forældrene drengene til politiet for blufærdighedskrænkelse. Drengene blev afhørt af politiet, men de blev ikke sigtet, da de er under den kriminelle lavalder, som er 15 år. I stedet blev de umiddelbart før jul bortvist fra skolen af skoleleder Steen Frederiksen. Sagen fra Skovshoved er ikke enestående. Den seneste tid har der været flere sager i medierne om elever, der er blevet smidt ud af deres skole i en periode eller for bestandigt. Og forældreorganisationen Skole & Samfund mener, sagerne viser, at der er Disciplinbekendtgørelsen Hvis hensynet til undervisningen af resten af klassen eller holdet gør det nødvendigt, kan en elev overføres til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen. Over for en elev, der ikke overholder skolens ordensregler m.v., kan følgende foranstaltninger tages i brug: 1: Eftersidning i op til 1 time. 2: Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge. 3: Overflytning til en parallelklasse ved samme undervisningssted under samme skole. 4: Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved et andet undervisningssted under samme skole. 5: Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen. 6: Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin. behov for at styrke elever og forældres retsstilling. I kraft af en lovændring sidste år kan skoleledere i dag nemlig bortvise elever uden forældrenes samtykke. Loven blev ændret efter en sag fra Helsingør, hvor flere elever fra en 5. klasse havde hængt deres lærer ud som pædofil på netværket Arto. Skolelederen bortviste en af drengene, men forældrenes advokat fik senere det lokale byråd til at tage sagen op. Byrådet omstødte skolelederens beslutning, og drengen vendte tilbage til sin klasse. Kritik af bortvisning Det kan ikke ske i dag, og forældreorganisationen Skole & Samfund efterlyser derfor en klageinstans, så forældre kan klage over skolelederens afgørelse. De mener ikke, at loven sikrer forældre og elevers retssikkerhed. Den tanke bakkes op af Troels Boldt Rømer, formand for elevorganisationen, Danske Skoleelever, og elev i 9. klasse:»det duer ikke, at skolelederen har diktatorisk magt, især ikke, da der ikke er krav om, at de har en pædagogisk uddannelse. Når elever f.eks. opretter en hadeside om en lærer på Facebook, skal det selvfølgelig have konsekvenser, men det skal AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 3

4 De uønskede elever 2 Bortvisninger Januar 2010: Tre drenge på Jellebakkeskolen ved Århus bortvises midlertidigt, fordi de har oprettet en hadegruppe på Facebook om en lærer på skolen. December 2009: Fire 14-årige drenge fra Skovshoved Skole bortvises, efter de har befamlet en pige fra klassen, optaget det med mobiltelefon og sendt filmen til flere klassekammerater. Juni 2009: Tre elever fra 7. og 8. klasse på Hobro Søndre Skole bortvises i en uge, efter de havde banket en elev fra 8. klasse. April 2009: En elev i 3. klasse på Nygård Skole i Hedensted bortvises en dag for at have kaldt skolens leder for "en fucking luder". Oktober 2008: En 15-årig dreng bortvises fra Ryttergrøftens Skole i Fredericia, efter han havde truet sin lærer med en kniv og slået skolens leder i hovedet. Eleven fik også 40 dages betinget fængsel. September 2009: En elev på Sakskøbing Skoler bliver bortvist en uge for gentagende gange at bryde skolens rygeforbud. August 2008: En elev fra 7. klasse på Højvangsskolen i Stavtrup ved Århus bortvises, fordi han overfaldt en dreng fra 9. klasse. April 2008: En elev på Ejstrupholm Skole bortvises, efter han har truet flere andre elever med en køkkenkniv. April 2007: Fire drenge og en pige bortvises fra Vejlby Skole, efter de i fællesskab i et spisefrikvarter har omringet, slået og sparket en 14-årig elev på skolen, mens han ventede på skolebussen. Fire af eleverne fik en betinget dom for overfaldet, men en 16-årig dreng fik tre måneders fængsel. Januar 2006: En 9. klasses elev på Bryndum Skole ved Esbjerg bortvises og overflyttes øjeblikkeligt til en anden skole, efter han havde truet og slået sin lærer midt i en time. være i dialog med forældrene og ikke i form af en bortvisning, «mener Troels Boldt Rømer. I Skovshoved sidder Bettina Thyrring med en følelse af afmagt. Hun er mor til en af de drenge, der blev bortvist for at have krænket og filmet en pige fra klassen. Bettina Thyrring nægtede i første omgang at acceptere bortvisningen af hendes søn, og hun er i dag fortørnet over, at skolelederen skrev om episoden på deres forældreintra til hele skolen.»skovshoved er som Korsbæk. Min søn er blevet stemplet, og halvdelen af byen tror nu, at min søn nærmest har voldtaget en pige, og det var altså ikke det, der skete,«siger Bettina Thyrring. Hun føler ikke, at det var nødvendigt, at hendes søn blev smidt ud af skolen.»hvorfor klarede skolen ikke sagen ved at ringe til os forældre, så vi sammen kunne få gang i en dialog? Drengene ved nu, at de har gjort noget forkert, og de er blevet rigeligt skældt ud,«siger Bettina Thyrring. Mere disciplin i folkeskolen Men hvorfor trækker skolelederne overhovedet det røde kort over for eleverne? Er eleverne blevet mere uvorne? Er det medierne, der har fået øje på, at elever smides ud af skolen? Der findes ingen centrale opgørelser over, hvor ofte elever bortvises, men ifølge Klaus Majgaard, formand for børnecheferne i landets kommuner, er skolerne ved at genopfinde disciplinen.»skolerne er udfordret af mere uro. Samtidig har disciplin været et tabu, og nu forsøger man at føre en ny disciplin ud i livet, med en sanktion, der er forenelig med en moderne, demokratisk skole. Bortvisninger er et kraftigt signal til forældre om, at der er noget helt galt. Men det er samtidig den sidste løsning, og ofte sker det i afmagt,«siger Klaus Majgaard. Han mener ikke, at man kan sammenligne en over- AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 4

5 De uønskede elever 3 flytning af en elev til en anden skole med en fængselsstraf.»skolen skal kunne opsige samarbejdet med en elev, så klassen kan komme til at fungere igen. På samme måde kan forældrene jo flytte deres barn ud af skolen. Det er ikke i barnets interesse at blive på skolen, hvis skolelederen vurderer, at samarbejdet er så dårligt, at bortvisning er den sidste mulighed,«mener han, mens Jørn Sørensen (R), der er formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, stiller spørgsmålet:»hvad bliver det næste? Skal man også kunne anke en skideballe?«bortvisning medførte god debat Jellebakkeskolen i Risskov ved Århus er en af de skoler, hvor man har indført en såkaldt nultolerance-politik. Det betyder, at skoleleder Torben Antonsen fem-seks gange om året bortviser en eller flere elever i en periode. En enkelt gang er en elev blevet smidt ud for bestandig, og så sent som i januar blev tre drenge bortvist, efter de havde oprettet en hadegruppe mod deres lærer på Facebook. Hellebæksagen En 11-årig elev på Hellebækskolen i Helsingør blev i 2007 bortvist fra skolen, efter han på netværket Arto havde kaldt en af skolens lærere for pædofil. Familiens advokat fik efterfølgende Helsingør Byråd til at tage sagen op. Byrådet omgjorde skolelederens beslutning om bortvisning, og eleven kunne efterfølgende vende tilbage til skolen. Sagen var en del af baggrunden for, at loven i 2009 blev ændret, så skoleledere i dag kan bortvise elever uden forældrenes samtykke. bygger på tillid, og det er jo ikke mordsager, som vi taler om. Vi har jo ikke et lovkatalog på skolen, hvor der står, at et spark til sidemanden udløser to dages bortvisning. Når vi bruger bortvisninger, beror det altid på et skøn og på konteksten. Det er børn, som vi har med at gøre, og skulle man så afhøre vidner til deres konflikter, når der klages over en bortvisning?«spørger Torben Antonsen.»Vi bortviser en elev, indtil vi har holdt møde med eleven og forældrene om, hvad der skal ske, før eleven kan komme tilbage. I langt de fleste tilfælde bliver vi enige. I forlængelse af sagen om Facebook-hadegruppen har bortvisningen faktisk udløst en god debat om internettet her på skolen, og drengene er i dag tilbage på skolen,«forklarer Torben Antonsen. Han har svært ved at se, hvordan en klageinstans for forældre kan fungere i praksis.»vi må holde fast i proportionerne. Systemet»En bortvisning er ikke et juridisk spørgsmål. Det er et pædagogisk spørgsmål, som beror på en faglig vurdering.«anders Balle, formanden for landets skoleledere Disciplinen er udfordret Formanden for landets skoleledere, Anders Balle, henviser til, at skoleledere ifølge loven er myndighedspersoner på skolerne.»jeg ser ikke noget problem i, at vi som skoleledere træffer beslutningen om, at en elev skal bortvises. En bortvisning er ikke et juridisk spørgsmål. Det er et pædagogisk spørgsmål, som beror på en faglig vurdering. Man skal jo ikke kun tage hensyn til en enkelt elev, men til de andre elever i klassen og den lærer, der er blevet krænket,«siger Anders Balle, som understreger, at forældre altid kan AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 5

6 De uønskede elever 4 klage over en skoleleder til kommunen, hvis de ikke har tillid til hans ledelse. Anders Balle er dog enig i, at disciplinen i skolen er udfordret.»vi ser, at en elev har kniv med i skole, som det skete på Samsøgade Skole i Århus, og vi ser, at elever hænger hinanden og lærere ud på internettet. Det har vi ikke set før, og det bliver vi nødt til at håndtere. Men generelt har vi fornuftige sanktioner,«siger skoleledernes formand. En hård straf I Skovshoved har Bettina Thyrrings søn udsigt til at begynde i en ny skole efter vinterferien efter flere uger med undervisning i hjemmet. Men først efter, at Bettina Thyrring har været rundt i området for at spørge forskellige skoleledere om deres holdning til bortvisninger og om, hvordan de løser konflikter på deres skole.»det er en hård straf, min søn har fået. Han er 14 år, han går stadig til præst med sine gamle klassekammerater, de går stadig til sport sammen, og de mødes ned på det lokale pizzeria,«siger Bettina Thyrring.»Nu vil jeg bare gerne have min søns navn renset. Han står jo ikke ligefrem øverst på festlisten her i Skovshoved.«Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skolelederen på Skovshoved Skole, Steen Frederiksen, om sagen. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 6

7 Kurser, konferencer og seminarer 1 Arrangement: Glaspigen Mandag d. 21. juni kl afholder PsykInfo i Region Syddanmark arrangement om bogen Glaspigen af Karin Dyhr. Karin Dyhr udgav i 2004 sammen med Marianne Holmen den meget anmelderroste dokumentarroman Glaspigen, som bygger på Karin Dyhrs erfaringer med incest gennem 18 år, der medførte alvorlige psykiske lidelser. I romanen er hovedperson Ida 29 år, da bomben eksploderer og hun indlægges på psykiatrisk afdeling. Herefter følger mange år med psykisk sygdom, mere en 70 indlæggelser, selvskadende adfærd og en langsom og smertefuld bearbejdelse af den årelange incest hun har været udsat for i sin barndom. Idas møde med psykiatrien præges af manglende interesse, men også med lyspunkter gennem behandlere, som møder hende med forståelse og tid til at lytte. Med udgangspunkt i romanen fortæller Karin Dyhr sin personlige historie om livet som psykiatrisk patient, om borderline og psykoser samt om skyld, skam, incest og vejen til livet. Karin Dyhr er uddannet musikterapeut og lever i dag et godt liv med sin mand. Sted: Aktivitetshuset Bispebroen 3, Haderslev. Alle er velkommen, arrangementet er gratis. Tilmelding til PsykInfo senest 17.juni på tlf Messe: Udsatte børn og unge. KL, Servicestyrelsen og Indenrigs- og Socialministeriet inviterer til messe, hvor sagsbehandlere, ledere og andre centrale medarbejdere inden for området kan dele viden og erfaringer. Messen er en opfølgning på de 5 ledernetværk, som de 3 parter faciliterede fra Messen er bygget op om to hovedspor. Der vil være stande, som skal fungere som en markedsplads, og tre oplæg om højaktuelle emner, der kan give dig inspiration i dit arbejde hjemme i egen kommune. Hør om Indenrigs- og Socialministeriets intentioner med Barnets Reform og indsatsen overfor unge kriminelle. Hør forsker Lajla Knudsen fra SFI fortælle om de nyeste forskningsresultater i og udenfor Danmark indenfor forebyggelses- og anbringelsesområdet. Hvor meget ved vi nu om de udsatte børn og unge, og om, hvordan vi kan hjælpe dem bedst muligt? Forebyggelse og inklusion i dagtilbud og skoler er det store tema på børneområdet. Efter frokost sætter vi derfor fokus på inklusion og fællesskaber. Kom og hør psykolog ph.d. Jørn Nielsen fra Vejle, der vil sætte ord på, hvorfor inklusion er så vigtigt for børn og unge. Hvad mener vi, når vi siger inklusion? Og hvordan bliver vi inkluderende i vores holdninger, kultur og sprog indenfor de enkelte sektorområder og på tværs i forhold til vores fælles børn? Vi slutter dagen af med et spændende oplæg om innovation. Finn Kollerup fra Alt4kreativ giver inspiration og energi til både den personlige kreativitet og til den organisatoriske innovation. Kan man være alt for kreativ? Hvordan kan vi blive bedre til at tænke ud af boksen og blive vanebrydere? Tid: 30. september 2010 kl Sted: Odense Kongrescenter. Pris: kr 800. Tilmelding: Servicestyrelsen. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 7

8 Bøger m.m. 1 NY BOG:Børn kan i praksis Af Ben Furman Børn kan i praksis viser, hvordan børn er ikke bare villige til, men også forbløffende kvalificerede til at løse deres egne problemer, hvis bare man nærmer sig dem med respekt og samarbejdsvilje. Gennem en række konkrete historier fra virkeligheden beskriver Ben Furman, hvordan hans metode Jeg kan kan bruges på talrige måder i meget forskellige situationer. Blandt de store og små problemer, metoden med held er blevet anvendt på, kan nævnes bl.a. frygt, depression, sengevæderi og hyperaggressiv adfærd. I bogen opridses kort Jeg kan-metoden og dens baggrund og historie. Bogens anden del gennemgår grundigere metodens 15 trin. Den tredje, centrale del indeholder beretninger om problemløsning sammen med børn i alderen 3-14 år, gengivet af terapeuter og andre fagfolk fra mange lande. Endelig gives eksempler på, hvordan metoden er blevet anvendt kollektivt i børnegrupper. Børn kan i praksis henvender sig til alle, der arbejder med børn eller nærer omsorg for børn. Ben Furman er psykiater og psykoterapeut og internationalt kendt som ophavsmand til Jeg kanmetoden, der blev introduceret på dansk i bogen Børn kan i Ben Furman er en hyppig gæst og meget benyttet foredragsholder i Danmark. Titel: Børn kan - i praksis Forfatter: Ben Furman Isbn: Udgivelsesår: 2010 Sider: 226 Pris: 249 Forlag: Hans Reitzel NY BOG: Godt for børn anerkendende relationeri praxis Af Niels Elkjær Krog og Lotte Secher Godt for børn anerkendende relationeri praxis rummer ny inspiration til de dagtilbud, der bygger på begreber som anerkendelse, omsorg og ligeværdighed. I bogen formidles teoretisk viden om anerkendende relationer, og der gives forslag til, hvordan teori kan omsættes til virkelighed. Forfatterne fremlægger på baggrund af en lang række meget genkendelige, selvoplevede situationer fra dagligdagen en særlig arbejdsmåde, der kan støtte de ansatte i deres refleksioner over arbejdet med anerkendende relationer. Arbejdsmåden kan desuden danne udgangspunkt for dialog med forældre og andre samarbejdspartnere. Herudover behandler bogen betydningen af den struktur, som ansatte og forældre skaber for livet i institutionen, samt de samfundsmæssige og politiske forholds indflydelse på mulighederne for at skabe anerkendende relationer og derigennem styrke børns udviklingsmuligheder. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 8

9 Bøger m.m. 2 Niels Elkjær Krog har arbejdet inden for børneog ungdomspsykiatrien og er efteruddannet på Kemplerinstituttet og DISPUK. Siden 2000 selvstændig konsulent. Lotte Secher har mange års erfaring som pædagog, souschef og leder på daginstitutionsområdet. Efteruddannet som bl.a. familierådgiver, familieterapeut og superviser på Kemplerinstituttet. Titel: Godt for børn - Anerkendende relationer i praxis Forfatter: Niels Elkjær Krog m.fl. Isbn: Udgivelsesår: 2010 Sider: 246 Pris: Kr 298 Forlag: Hans Reitzel NY BOG: Relationskompetance Af Jørgen Riber Samarbejdets medie er samtalen, og i Relationskompetence giver Jørgen Riber anvisninger på, hvordan man kan fremme den professionelle samtale, så de involverede udvikler sympati for hinandens sag. Bogens grundholdning er, at det må være et krav til professionelle, der dagligt interagerer med andre mennesker, at de ved noget om, hvad der hhv. fremmer og hæmmer en samtale. Relationskompetence henvender sig til professionelle, der i deres daglige arbejde indgår i samarbejdsrelationer med andre mennesker, bl.a. lærere, pædagoger, specialpædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker m.fl. Jørgen Riber er læreruddannet og efteruddannet på DISPUK. Han arbejder i dag som selvstændig supervisor og terapeut. Han har tidligere udgivet Forstået og forstyrret på Hans Reitzels Forlag. Titel: Relationskompetence Forfatter: Jørgen Riber Isbn: Udgivelsesår: 2010 Sider: 158 Pris: Kr 198 Forlag: Hans Reitzel Samarbejde er en nødvendighed, når lærere og forældre, elever og lærere og professionelle og klienter i almindelighed mødes for sammen at finde løsninger på problemerne. Desværre ender det gensidige ønske om samarbejde ofte i det modsatte: Man går uforløste hver til sit med en følelse af ikke at være blevet forstået. I værste fald risikerer man i stedet at komme til at modarbejde hinanden. NY BOG: Hvis din hest er død så stå af. Coaching for lærere og pædagoger Af Karina Lange Mange lærere, pædagoger og ledelsesteams bruger alt for mange ressourcer på at håndtere hverdagens konflikter og dilemmaer. Denne håndbog viser, hvordan mange af de opgaver, der vokser, kan løses ved hjælp af enkle coachingteknikker. På grundlag af solid erfaring inden for institutions- og skoleverdenen præsenterer Karina Lange en række inspirerende øvelser, der kan lette ar- AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 9

10 Bøger m.m. 3 bejdslivet og i sidste ende føre til mere arbejdsglæde for den enkelte. Hun gennemgår i let og humoristisk tone coachingstrategier i forhold til lærerens og pædagogens egen rolle, samarbejdet med forældre, kolleger og ledelse, planlægning, feedback og arbejdsglæde. Til bogen findes på nettet gratis øvelser til download: Roller - Individuel øvelse Roller - Teamøvelse Ændring af negative overbevisninger - individuel øvelse Positive overbevisninger - Individuel øvelse Fra negative til positive historier - Individuel øvelse Fra negative til positive historier - Teamøvelse Fra negative til positive historie - Øvelse for hele institutionen eller skolen De 3 hurtige til målafklaring og planlægning - Teamøvelse Den grundige - Teamøvelse Den dybdegående - Teamøvelse De 3 hurtige til forventningsafklaring - Team- og forældremødeøvelse De 3 hurtige til forældresamtale- og forældremødeplanlægning - Teamøvelse Særlige indsatsområder - Fællesøvelse til lærere, elever/børn og forældre Feedback - Individuel og teamøvelse Feedbackøvelse til samtale om et barn/en elev Hvad provokerer dig - konkret? - Individuel øvelse Hvad provokerer dig - generelt? - Individuel øvelse Alle gør deres bedste: Din reaktion - Individuel øvelse Alle gør deres bedste: Se forskellen - Individuel øvelse Fokus på arbejdsglæde - Individuel øvelse Fokus på arbejdsglæde - Teamøvelse Tre gode oplevelser i dag - Individuel øvelse Fem gode oplevelser i denne uge - Teamøvelse Om forfatteren Karina Lange er selvstændig coach og afholder workshops om blandt andet samarbejde og feedback på skoler, i institutioner og i private virksomheder. Hun har stor erfaring med coaching af Karina Lange AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 10

11 Bøger m.m. 4 ledelses-teams på skoler og institutioner. Hun har desuden selv været lærer 10 år i folkeskolen. Titel: Forfatter: Karina Lange Pris: Kr 249 Antal sider: 160 ISBN: Udgivelsesår: 2010 Forlag: Akademisk Forlag NY BOG: Vi var Rosengårds problemelever - hur gick det sen? Af Annelis Jönsson skolen forstås ud fra et elevperspektiv, men også hvordan skolegangen påvirker os selv mange år efter vi har forladt den. Bogen henvender sig til lærere, specialpædagoger og psykologer, men kan sagtens læses af alle voksne der møder børn i deres arbejde. Titel: Vi var Rosengårds problemelever hur gick det sen? Forfatter: Annelis Jönsson ISBN: Udgivelsesår: 2010 Sidantal: 134 Pris: 178 SKR Forlag: Studentlitteratur Det meste som siges og skrives om børn som har svært ved at tilpasse sig skolens normer og krav bygger udelukkende på informationer fra voksne eksperter. I denne bog får en gruppe af forhenværende elever som voksede op i Malmø forstaden Rosengård lov til at give deres billede af skoletiden. Eleverne der nu er kommet op i trediveårsalderen er blevet kontaktet med spørgsmålet: Hvordan gik det så? I elevernes fortælling om skolen får læseren lov til at deltage i mange følelsesmæssige beskrivelser og billeder på mange forskellige skolesituationer, men også omtale af forskellige lærere som gjorde indtryk og berørte eleverne både i positiv som negativ retning. Eleverne beskriver også ud fra deres egne erfaringer hvordan en lærer bør agere når der opstår problemer og konflikter i skolen. Et tema som omtales er mobning. I fortællingen fremstilles ikke bare hvordan AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 11

12 CAS-testen Bredere syn på intelligens i ny test til børn og unge CAS-testen er en ny type intelligenstest, som er på vej til Danmark. Testen kan anvendes på såvel højtbegavede som mentalt retarderede, og den fremhæver ikke blot problemområder, men også børn og unges stærke sider. En høj grad af kulturuafhængighed i testen gør den desuden velegnet til fremmedsproglige børn. Norske psykologer anvender med succes CAS-testen til pædagogisk psykologisk vurdering. CAS-testen, som snart kommer til Danmark, bygger på et bredere intelligensbegreb end traditionelle intelligenstest. Testen favner flere aspekter af børn og unges intelligens og formår på kvalificeret vis at stille skarpt på meget forskellige børn eksempelvis etniske minoriteter, børn og unge med indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsproblemer, svagt begavede, særligt begavede osv. har man gode erfaringer med testen som psykologisk-pædagogisk vurderingsredskab. Erfarne psykologer i den norske Pædagogisk-Psykologisk Tjeneste (svarende til den danske PPR) bedømmer testens praktiske anvendelighed og forudsigelsesevne meget positivt. I dag anvendes CAStesten i cirka hver tredje norske kommune. Om CAS-testen Cognitive Assessment System (CAS) er en evneeller intelligenstest, som er udviklet med udgangspunkt i Das & Naglieris udvidede intelligensbegreb i PASS-teorien. Testen måler kognitiv og neuropsykologisk funktionsevne på fire skalaer, nemlig i forhold til: planlægning og opmærksomhed samt simultane og successive processer. Et CAS Certificeringskursus starter d og koster Kr Kursusudbyder: Munkholm Kursus & Projektcenter, Vongevej 5, 7300 Jelling, Tlf Hjemmeside: Både svage og stærke sider Det er Munkholm Kursus- og Projektcenter, som lancerer den danske version af CAS-testen i april måned. CAS-testen bygger på en mere dynamisk forståelse af intelligens end de test, vi hidtil har anvendt her i landet, og vi glæder os til at præsentere den nye test for de danske psykologer. En af CAS-testens mange styrker er, at den udpeger både de svage og stærke sider hos barnet, siger Lotte Behrend, der leder Munkholm Kursuscenter. Fra april udbyder Munkholm certificeringskurser, som er målrettet psykologer, der er ansat i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Positivt modtaget i Norge I Norge har CAS-testen været anvendt til måling af børn og unges kognitive evner siden 2007, og her AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 12

13 Det stod i avisen 1 Alle skolerne i Greve Kommune har en mobbepolitik. Ifølge forvaltningen er den officielle politik enten allerede lagt ud på skolernes hjemmeside, eller den er på vej. Kun tre af kommunens 11 folkeskoler har dog indtil videre publiceret deres mobbepolitik på hjemmesiden DR.dk Elever sidder med høreværn i timerne Lolland-Falsters Folketidende Kampagner mod mobning slår fejl Børns Vilkår har netop opgjort antallet af henvendelser fra Børn kan kontakte Børns Vilkår via Børnetelefonen, Børnechatten og Børnebrevkassen: Antal henvendelser i 2009: Antal henvendelser i 2008: Andel, der henvender sig, fordi de bliver mobbet i 2009: 9,3% eller Andel, der henvender sig, fordi de bliver mobbet i 2008: 9% eller Dagbladet Skolepige mobbet på Facebook Mobning er ikke bare noget, der foregår i skolegården. Skoleleder på Benløse Skole Peter Lund vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men vil dog godt sige, at han ikke personligt har haft fat i den eller de elever, der oprettede gruppen, men i stedet har underrettet personer, der kan tage affære. Det skyldes, at disciplinbekendtgørelsen, som udstikker rammerne for straf på de danske folkeskoler, indtil nu ikke konkret har beskrevet, hvordan skoleledere skal forholde sig til elev-chikane, der sker uden for skoletiden Dagbladet Svært at finde mobbepolitikken På Fryndesholm Skole i Fynshav i Sønderborg Kommune bliver eleverne nu tilbudt høreværn i timerne. Vi har nogle store klasser, og det kan være svært at få den ro, som nogle virkelig har behov for, siger skoleleder Alice Frost Nielsen. Skolen har allerede tænkt sig at købe flere høreværn Århus Stiftstidende Voldelige drenge bortvist fra skole Med omgående virkning er seks teenagedrenge udelukket fra al undervisning på Kroghsgades Skole i Århus. De er sammen med fire kammerater fra området elever på Kroghsgades Skole i Århus Centrum DR.dk Elever strømmer til socialrådgiver En skole i Korsør er gået forrest i Vestsjællandregionen for at løse elevernes sociale problemer på en helt ny måde. Det startede som en forsøgsprojekt, men i dag har skolen ansat en socialrådgiver på fuld tid. Også på de enkelte klasser løser socialrådgiveren problemer med for eksempel mobning. Socialrådgiveren koster skolen kroner om året Dagens Medicin Børnepsykiatere advarer:»pas på overmedicinering mod adhd«medicin til behandling af adhd er blevet et hit, siden det blev introduceret på det danske mar- AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 13

14 Det stod i avisen Lolland-Falsters Folketidende Facebook-hadeside mod lærer ked i Samtidig er der kommet større fokus på diagnosen, mener Per Hove Thomsen. Endelig har udviklingen af skolesystemet været med til at fremprovokere flere tilfælde af adhd, forklarer han.»vi har en folkeskole med fokus på egen læring og temaorienteret undervisning, og den form rammer lige ned i de vanskeligheder, som børn med adhd har. Per Hove Thomsen (f. 1959) er professor i børneog ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og desuden overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov. Han har i flere år beskæftiget sig indgående med såvel ADHD som andre børne- og ungdomspsykiatriske forstyrrelser timer Angst skal forebygges allerede i folkeskolen I en larmende folkeskoleklasse forsvinder de stille elever let i mængden. Mellem 5 og 10 procent af alle børn får en angstlidelse på et tidspunkt, og derfor skal der mere fokus på sygdommen i folkeskolen, mener flere eksperter. Udenlandske undersøgelser viser blandt andet, at de, der har angst, ofte får de dårlige karakterer og dermed de dårlige job i fremtiden. «Mange af de danskere, der lider af angst, er ifølge Angstforeningen under 20 år, når de får sygdommen første gang, og derfor er folkeskolen et oplagt sted at begynde forebyggelsen, mener Marie Särs Andersen, daglig leder i Angstforeningen:» Angst opstår ofte tidligt, og derfor er det vigtigt, at man tør snakke om det. En mulighed kunne derfor være, at angst bliver en del af undervisningen, så børnene lærer om det. «Marie Särs Andersen foreslår også, at lærerne får undervisning i, hvad angst er. Elever i 8. klasse på Byskolen i Nakskov har oprettet en såkaldt hadegruppe på Facebook mod en af skolens lærere. Skolen blev opmærksom på hadegruppen først i sidste uge, hvorefter skoleleder Bjarne Mierzwa kaldte de elever, der havde taget initiativ til Facebooksiden, til samtale på kontoret sammen med deres forældre: -Siden er beordret slettet, og jeg har talt med de pågældende om, at det er uacceptabelt, at kollegaer hænges offentlig ud, oplyser Bjarne Mierzwa og tilføjer: -Hvis man som forældre eller elev er utilfreds, må man gå til klassen eller skolens ledelse. De to drenge fra 8. klasse, der har oprettet siden, blev efterfølgende bortvist fra skolen i henholdsvis fem og tre dage. Forældrene til de elever, der har meldt sig ind i hadegruppen -og som skolen har kunnet identificere -har skolelederen skrevet til Århus Stiftstidende Fravær i skolen skal bringes ned Skolevæsenet i Favrskov mener, at antallet af ulovlige fraværsdage for skoleelever kan bringes ned. Særligt tre folkeskoler påkalder sig opmærksomhed, fordi omfanget af ulovligt fravær er markant højere end på de øvrige skoler. Antal fraværsdage henholdvis det samlede og det ulovlige var i snit pr. elev på Favrskovs folkeskoler i skoleåret 2008/ 09 sådan: Vellev Skole 7,3 / 0,04, Korsholm Skole 8,4 / 0,08, Voldum Skole 8,7 / 0,13, Lilleåskolen 7,2 / 0,13, Tungelundskolen 9,1 / 0,18, Præstemarkskolen 9 / 0,22, Haldum-Hinnerup 8,7 / 0,22, Skovvangskolen 8,6 / 0,26, Rønbækskolen 7,8 / 0,26, Ulstrup Skole 9,1 / 0,32, Bavnehøjskolen 7,4 / 0,34, Østervangskolen 11,2 / 0,50, Søndervangskolen 10 / 1,14, Hadsten Skole 9,2 / 1.27 Hadbjerg Skole 12,3 / 1,27. Gennemsnit 9,1 / 0,49. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 14

15 Nyt fra: 1 SFI MÆLKEBØTTEBØRN I GRØNLAND Nogle børn i Grønland er udsat for omsorgssvigt, andre har et helt almindeligt godt liv. En del af de børn, der har været udsat for omsorgssvigt, bliver ved med at have det svært, andre ender med alligevel at få et godt liv. Et nyt samarbejde mellem Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk og SFI skal give større forståelse af, hvorfor nogle socialt udsatte børn bliver mønsterbrydere og andre ikke. Mælkebøtten i Nuuk, Grønland er et værested for børn. Det er samtidigt midlertidig bopæl for børn, der har været udsat for sociale problemer i hjemmet. De bor her, mens kommunen i samarbejde med Mælkebøtten vurderer, om de skal anbringes i en plejefamilie, et behandlingshjem, et børnehjem eller tilbage i familien med forebyggende foranstaltninger. Målet er at forbedre børnenes liv og deres muligheder for at klare sig godt. Forskningsprojektet Mælkebøttebarn fra socialt udsat til mønsterbryder vil afklare, hvordan det går med de børn, der har boet i huset under en social udredning. Det vil ske ved at følge børn, der flytter fra Mælkebøtten i 2010, 2011 og 2012, i alt ca. 60 børn. Børnenes livsvilkår og psykosociale trivsel bliver vurderet, mens de bor i Mælkebøtten og derefter 1 år, 3 år og 5-7 år efter de er flyttet. Forløbet strækker sig over i alt 9 år. Projektet vil følge både positive og negative ændringer for børnene. Om børnenes ophold i Mælkebøtten kan have en sammenhæng med det senere forløb, om der kan peges på forskelle mellem fx de børn, der kommer hjem i forhold til dem, der bliver anbragt og om der eventuelt tidligt kan peges på børn, der med meget stor sandsynlighed vil få det særligt svært. Målet er at få et billede af muligheder, fordele og ulemper ved at igangsætte foranstaltninger på et tidligt tidspunkt? Grønland er i dag optaget af, hvilken effekt der er af det sociale arbejde. Undersøgelsen skal være med til at give de første svar, som er baseret på grønlandske erfaringer. Målet er at give institutioner og fagfolk i Grønland konkrete evidensbaserede redskaber i arbejdet med socialt udsatte børn og unge. Det er første gang, der skal laves en undersøgelse af den art i Grønland, og der vil derfor være mange i Grønland, der har del i undersøgelsen. Undersøgelsen laves efter Mælkebøttens ønske. Bikubenfonden,Trygfonden og Departementet for Sociale Anliggender i Grønlands Selvstyre har bevilliget penge til de første 3 år. For yderligere oplysninger kontakt: Seniorforsker Else Christensen, , Kirsten Ørgaard, leder af Mælkebøtten, , AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 15

16 Nyt fra: 2 Servicestyrelsen Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne - mere viden og bedre redskaber Identifikation af socialt udsatte børn er en udfordring for såvel forsknings- som praksisfeltet, idet det ikke er entydigt, hvornår et barn kan betragtes som udsat. Det er vigtigt, at de fagfolk, som møder børn i hverdagen, har den nødvendige viden og brugbare redskaber til at identificere såvel de børn, der er udsatte, som børn med begyndende vanskeligheder. Forskningsprojekt Servicestyrelsen har igangsat et forskningsprojekt, der skal forene eksisterende viden fra forskningsfeltet med frontpersonalets praktiske viden. Fokus i projektet er at udnytte den viden, som både forsknings- og praksisfeltet har, for i fællesskab at udvikle en brugbar metode og redskaber. Servicestyrelsen igangsætter forskningsprojektet i samarbejde med en forskningsorganisation og 6 kommuner. Målgruppen for udviklingsarbejdet er de 0-10-årige. I samarbejde med deltagende kommuner skal forskningsorganisationen udvikle en metode, der er baseret på den nyeste viden om opsporing af udsatte børn med den praksisviden, som relevante fagpersoner besidder. Metoden skal afprøves i kommunerne gennem en to-årig periode. Afprøvningen skal løbende evalueres og justeres gennem afprøvningsfasen. Formål Det overordnende formål med projektet er, at der skal sættes tidligere ind overfor udsatte børn, således at deres problemer ikke når at vokse sig store. Personalet i fx dagtilbud samt lærere i skolens yngste klasser skal derfor blive bedre til at identificere børn allerede fra det tidspunkt, hvor de har begyndende vanskeligheder - dvs. inden barnets problemer er så åbenlyse, at der ikke er tvivl om, at barnet har brug for hjælp. Metodearbejdet skal resultere i en anvendelig og overførbar opsporingsmetode, der først og fremmest henvender sig til frontpersonalet. Resultaterne skal formidles til landets kommuner og frontpersonale med henblik på at opkvalificere den faglige viden om udsatte børn eller børn, der er i risiko for at blive det. Kommuner Følgende kommuner deltager i projektet: Assens Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Norddjurs Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Projektperiode Projektperioden løber fra oktober 2009 til juli Kontakt Fuldmægtig Sissel Garval, Tlf.: Fuldmægtig Ditte Enemark Sølbeck, Tlf.: AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 16

17 Handlemuligheder for personale i forbindelse med AKT-sager. Hvem inddrages? Fra Sdr. Bjert Centralskole i Kolding. Grad og omfang af mistrivsel/ konflikt/mobning Få dages tristhed/ændret adfærd Enkeltstående konflikt Få dages drilleri Få tilfælde af forstyrrende adfærd 1 Øvrige elever Konfliktløsere/ hjælpere Tilbagevendende konflikt/ trist-konfliktløsehed flere dages drilleri/ændret re/ adfærd hjælpere Flere tilfælde af forstyrrende adfærd 2 Mistanke om vedvarende konflikt Mistanke om manglende trivsel Mistanke om mobning Opmærksom/ støttende 3 Forældre Orienteres evt. ved lejlighed Klasselærer/ faglærer/ pædagog Øget Opmærksomhed Aktivt handlende Også faglærere Orienteres/ Aktivt spørgende/ løsende Inddrages evt. Inddrages hurtigst muligt Konstatering af fastgroet konflikt/ Inddrages Løbende Støttende/ Inddrages Længere periodes manglende ved mobning kontakt trivsel/ Konstateret mobning Hyppig/varig forstyrrende adfærd 4 Som ovenstående med skoleflytning/ Bortvisning som potentiel mulighed/ sanktion 5 Inddrages Løbende kontakt Aktivt spørgende/ løsende Aktiv / hyppig opfølgning og kontakt Team AKT Ledelse Eksterne Orienteres evt. ved lejlighed (teammøde) Orienteres/ Periodisk OBShenvisning Er opmærksomme Orienteres/ Orienteres øget opmærksomhed Superviserer Feed-back Rådgiver Tæt inddragelse Hyppig feedback Inddrages aktivt/ medansvarlig for proces Inddrages aktivt Akut OBShenvisning PPR Rådgivning/ Supervision Orienteres løben- Indstilling PPR de af Undersøgelse AKT/ klasselærer Inddrages Orienteres løbende/ løbende/ Sparring for Feed-back AKT og ledelse Inddrages/ Inddrages i PPR Overtager undersøgelse af alter- ansvaret nativer Akut opstået krise/sorg i forbin-orienteredelse og Med dødsfald eller voldsomme Samtales oplevelser med 6 Inddrages Reagerer Tæt samarbejde I henhold til straks Sorg/ kriseplan Orienteres straks Tavshedspligt Orienteres ved lejlighed Orienteres straks Inddrages PPR evt. Krisesamtale Begrundet mistanke om/ konstatering af omsorgssvigt, misbrug, overgreb 7 Orienteres om Indhold af indberetning Anmelder i samarbejde med ledelse Orienteres Orienteres ved lejlighed evt. ved Tavshedspligt tvivl Tavshedspligt. Inddrages/ Overtager ansvaret Socialforvaltn: Modtager indberetning og handler Aktiv/proces-ansvarlig Inddrages aktivt Orienteres Ikke inddraget AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 17

18 Introduktion af Klassetrivsel.dk Klassetrivsel.dk tilbyder alle kommunale AKTnetværk at afholde et gratis introduktionskursus til hjemmesiden. Efterfølgende har kommunerne mulighed for at starte en kommunal prøveperiode på 2 måneder, hvor alle kommunens skoler og PPR kan benytte alle hjemmesidens værktøjer frit og ubegrænset. Indholdet i introduktionskurset på 1½ timer er: 1. Baggrunden for udvikling af værktøjerne på hjemmesiden 2. Opbygningen af hjemmesiden 3. Eksempler på anvendelse 4. Eksempler på rapporterne man som bruger kan generere 5. Gennemgang af hjemmeside 6. Fremtiden hvilke nye værktøjer er på vej? Hvordan kommer kommunen og skolerne i gang? Hvis man skulle have interesse i at få et introduceret Klassetrivsel.dk i kommunens AKTnetværk kan vi kontaktes på tlf eller på Klassetrivsel.dk, Erhvervsvej 10, 8653 Them. Telefon AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 18

19 Sådn gør vi det hos os 1 Til inspiration bringer vi denne gang et AKT papir fra Hundigeskolen. Hundigeskolen er en ud af 13 kommunale folkeskoler i Greve Kommune, 20 km syd for København. Skolen er beliggende i den nordlige del af kommunen - tæt ved Hundige Station og Hundige Storcen- Hvad betyder AKT? : Adfærd = Beskriver elevens handlinger, gøren og laden. Kontakt = Beskriver eleven i den sociale relation Trivsel = Fortæller om kvaliteten af elevens adfærd, kontakt og relationer. En AKT lærerens funktion: AKT sætter fokus på elever, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre elever og voksende, og som derved påvirker deres egen og andres trivsel. En AKT- vejleder er skolens ressourceperson på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. En AKT- vejleder iværksætter initiativer indenfor trivselsområdet på skolen, vejleder og superviserer omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegaer med at undervisningsdifferencer i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. Formålet med AKT undervisning: Formålet med skolens AKT undervisning er, at forestå aktiviteter for enkelte, grupper af elever eller hele klasser, hvor AKT er en del af problemstillingen. Dette arbejde sker i samarbejde med elever, forældre, lærere, ledelse og relevante fagpersoner. Aktiviteterne tilrettelægges med baggrund i følgende bærende principper. Mindsteindgreb, aktiviteterne gives så tæt på eleverne nærmiljø som muligt og så det mindst indgribende tiltag altid søges etableret først. Der tages afsæt i eleverne ressourcer og der fokuseres på elevernes relationer. Anerkendelse og inklusion der fremmer læring og giver eleverne de bedste rammer for udvikling. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 19

20 Sådn gør vi det hos os 2 Ansøgnings skema til Dato: Ansøgers initialer: Klasse: Lærere omkring klassen: Kort beskrivelse af klassens/ elevens vanskeligheder: Kompetencer: - hvilke kompetencer har klassen/ eleven. Mål: - hvad er særlig vigtigt lige nu - opstil 1 3 konkrete mål for den næste periode. Metode: - hvilke AKT- tiltag/metoder forstille du dig der skal gøre brug af. Evaluering: - Forslag til dato for evaluering / opfølgning af den foretaget AKT - indsats AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 20

21 Sådn gør vi det hos os 3 Kære kollegaer Vi vil så gerne være lige så seje som læseklinikken, derfor få i lidt nyt fra AKT. Vi er i år to AKT lærer på skolen, Kai og Line. Vi vil som tidligere nævnt, bruge de 3 første uger af året (uge 34-36), på at observere i klasserne. Formålet med observationerne vil være, at få et overblik over hvilket AKT-behov der er i de forskellige klasser. Efter de 3 uger vil de være muligt at søge om AKT-støtte, vi har vedlagt et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet vil efterfølgende være at finde på kontoret. Vi har også vedlagt formål med AKT, mulige tiltag indenfor AKT. Der vil hver torsdag mellem kl , være mulighed for at holde møde/ få vejledning med en AKT-lærer efter aftale. Glæder os til at komme i gang og godt samarbejde Med venlig hilsen Kaj og Line AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 21

22 Sådn gør vi det hos os 4 Samværsregler/ samarbejdsregler Konflikthåndtering Sparring omkring mobning Evaluering Rådgivning/ kollegialvejledning Deltagelse i klassemøder Enkelte elever Gruppe/enkelt undervisning med AKT-sigte Observation i klassen Deltagelse i forældremøder Indretning af lokale/ elevplacering Opfølgning af tidligere kontakt Video ala Mater Meo Der er selvfølgelig muligt at gøre brug af flere tiltag indenfor samme AKT periode, hvis dette vurderes nødvendigt. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 22

23 Sådn gør vi det hos os 5 Pejlemærker for observation i 7. til 9. klasse uge Lærerens tilgang til klassen/ eleverne. Særlige grupperinger i klassen gode såvel som dårlige. Koncentrationsbesvær (besvær ved deltagelse i det faglige) Forstyrrende elementer for undervisningen og hvorfor? Fokus på de stille elever. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 23

24 Kalenderen Nordjylland * Temadag. Samarbejdet mellem forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. Aalborg. Omtalt i AKTbladet #90. * Kursus. Positiv psykologi. Aalborg. Omtalt i AKTbladet #94. Midt og Sønderjylland * Kursus. Tavsheds- og underretningspligt med særligt fokus på de nye regler fra 1. juli Kolding. Omtalt i AKTblad#95. * Temadag. Samarbejdet mellem forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. Viby J. Omtalt i AKTbladet #90. * Arrangement. Glaspigen. Haderslev. Omtalt i AKTbladet #97. * , , , Uddannelse. AKT-vejleder uddannelsen. Fredericia. Omtalt i AKTbladet #96. Fyn * Temadag. Samarbejdet mellem forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. Odense. Omtalt i AKTbladet #90. * Konference. Evidenskonference Nyborg. Omtalt i AKTbladet #95. * Messe. Udsatte børn og unge. Odense. Omtalt i AKTbladet #97. forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. Næstved. Omtalt i AKTbladet #90. * Temadag. Samarbejdet mellem forskellige instanser og etablering af konstruktive netværk i arbejdet med udsatte børn. København. Omtalt i AKTbladet #90. * Konference. AKT-konference Sorø. Omtalt i AKTbladet#95. * Kursus. Tag signalerne alvorligt underretning om børn og unge. København. Omtalt i AKTbladet #90. * Eftermiddagsmøde. Unge med spiseforstyrrelser. København. Omtalt i AKTbladet #96. * Konference. Fokus på børn og unges psykiske sundhed og trivsel. København. Omtalt i AKTblad#95. Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os om kurser, konferencer, seminarer og andre aktiviteter i din del af landet. Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link. Skriv til: Sjælland * Kursus. Tavsheds- og underretningspligt med særligt fokus på de nye regler fra 1. juli København. Omtalt i AKTblad#95. * Temadag. Samarbejdet mellem AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 24

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3.

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3. Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling Tom Richie Tirsdag den 31. marts 2009 Kl. 09.00 Morgenkaffe. Kl. 09.30 Kl. 10.00

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

3 2011 NYT FRA BØRNS VILKÅR

3 2011 NYT FRA BØRNS VILKÅR 3 2011 NYT FRA BØRNS VILKÅR Skilsmissebørns vilkår er for dårlige FACEBOOK FORBUDT FOR BØRN MISHANDLEDE BØRN ER ET FÆLLES ANSVAR Men vi er også nødt til at stille krav til vores politikere... NY VIDEN

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere