Fastholdelse af psykisk syge og personer med stress på arbejdsmarkedet ved hjælp af sociale mentorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fastholdelse af psykisk syge og personer med stress på arbejdsmarkedet ved hjælp af sociale mentorer"

Transkript

1 Fastholdelse af psykisk syge og personer med stress på arbejdsmarkedet ved hjælp af sociale mentorer Fag: Human Resources, Merkonom, Niels Brock Kursist: Annette Rolsting Dato: November

2 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning s. 3 Problemformulering s. 4 Underspørgsmål s. 4 Problemafgrænsning s. 4 Metode s. 5 Det empiriske udgangspunkt s. 5 Teoretisk forankring s. 6 Delspørgsmål 1: Hvorledes bidrager rollen som social mentor til personaleudvikling i virksomheden? s. 7 Individuel kompetenceudvikling s. 7 Understøttelse af ledelsen og HR-afdelingen s. 8 Motivation og karriereplanlægning s. 9 Delspørgsmål 2: Hvilke behov understøtter den sociale mentor i forhold til at fastholde den sygdomsramte kollega på arbejdspladsen? s. 10 Imødekommelse af personlige behov s. 10 Delspørgsmål 3: Hvorledes kan arbejdet som social mentor bidrage til udarbejdelsen af en personalepolitik omkring fastholdelse af medarbejdere og socialt ansvar? s. 11 Konklusion s. 13 Litteraturliste s. 14 Bilagsoversigt og udvalgte bilag s. 15 2

3 Indledning Danmark har i de senere år oplevet en sand eksplosion i antallet af personer der i kortere eller længerevarende perioder forlader arbejdsmarkedet pga. stress og psykiske problemer. Således oplever 2/3 af de danske virksomheder, at en medarbejder er blevet sygemeldt med en psykisk lidelse. I de fleste tilfælde skyldes sygefraværet sociale og jobrelaterede forhold, men få virksomheder ved, hvordan de skal håndtere dette 1. For virksomhedernes vedkommende betyder det, at mange produktionstimer bliver spildt på grund af medarbejdernes sygefravær samt at de tilbageværende medarbejdere udsættes for et ekstra arbejdspres. For den sygdomsramte medfører det ofte nedsat livskvalitet og en frygt for at miste sit arbejde. Og set med kommunale briller fører sygefraværet til øgede udgifter til f.eks. sygedagpenge. Derfor vil det være en stor gevinst for det danske arbejdsmarked, og ikke mindst for den enkelte medarbejder, hvis der lokalt på de enkelte virksomheder indgås aftaler om initiativer, der har til formål at nedbringe sygefraværet. I den forbindelse viser flere undersøgelser, at netværket og de pårørende spiller en væsentlig rolle, når det gælder den psykisk syges eller den stressramtes mulighed og evne til at komme sig 2. For at imødekomme problemerne med øget sygefravær blev der, med støtte fra bl.a. Arbejdsmarkedsstyrelsen, iværksat en række initiativer i perioden , herunder uddannelsen af sociale mentorer. Med ordningen kom man nogle af de tiltag i forkøbet, som blev vedtaget med den nye reform af Sygedagpengeloven, der betyder, at der stilles krav om sygefraværssamtaler og fastholdelsespolitikker samt afsættes midler til en personlig assistent på arbejdspladsen. 1 Kilde 10, s. 5 2 Kilde 1 3

4 Problemformulering: På hvilken måde bidrager mentorordningen til at fastholde psykisk syge og personer med stress på arbejdsmarkedet? Underspørgsmål: 1) Hvorledes bidrager rollen som social mentor til personaleudvikling i virksomheden? 2) Hvilke behov understøtter den sociale mentor i forhold til at fastholde den sygdomsramte kollega på arbejdspladsen? 3) Hvorledes kan arbejdet som social mentor bidrage til udarbejdelsen af en personalepolitik omkring fastholdelse af medarbejdere og socialt ansvar? Problemafgrænsning I min opgave med at undersøge, hvorledes man i praksis kan arbejde med at fastholde psykisk syge og personer med stress på arbejdsmarkedet har jeg foretaget følgende problemafgrænsninger: Empirisk har jeg valgt udelukkende at fokusere på den sociale mentorordning 3 med virksomheden Bombardier som primær case. Således beskæftiger jeg mig ikke med det supplerende tilbud om coaching og netværksgrupper, der relaterer sig til emner som kompetenceudvikling, afklaring og terapi. På samme måde har jeg fravalgt at analysere den sociale mentorordning set ud fra en kommunal vinkel, f.eks. i forhold til de kommunale personale- og beskæftigelsespolitikker. 3 Den sociale mentorordning anvendes i denne opgave som fælles betegnelse for sociale mentorer, sociale tillidsmænd og personlige støttepersoner 4

5 Metode For at svare på problemformuleringen vil jeg beskrive empiri og redegøre for den teori, jeg analyserer min empiri med. Som udgangspunkt har jeg valgt at skrive min opgave ud fra et forstående sigte 4, da jeg ønsker at forstå virksomhedernes og medarbejdernes motiv for og gevinst ved at arbejde med kompetenceudvikling, arbejdsfastholdelse og forebyggelse af sygdom. Det empiriske udgangspunkt Jeg har valgt at udarbejde og indsamle kvalitativt inspireret empiri 5 med virksomheden Bombardier som primær case. For at besvare de tre delspørgsmål i problemformuleringen har jeg indsamlet en del empiri. Den primære empiri består af 1 interview med Jens Peter Møller, der var initiativtager til arbejdet med den sociale tillidsmandsfunktion i Danmark, og som har samarbejdet med Randers Kommune omkring uddannelsen af mentorer. Den sociale tillidsmandsfunktion på Bombardier var den første af sin art i Danmark, og udspring på initiativ af Jens Peter Møller, der i mange år har været tillidsmand på Bombardier. Efterhånden spredtes rygtet om projektet, og Randers Kommune koblede sig på. Efterfølgende er der uddannet en række nye sociale tillidsmænd, der fungere som mentorer, og ordningen omfatter pt. 19 virksomheder i Randers-området. Ordningen finansieres delvist af Bombardier, delvist af Randers Kommune. 4 Kilde 3, s Kilde 3, s. 50 5

6 Formålet med den sociale tillidsmandsfunktion er bl.a. 6.: Mentorfunktion i forhold til at styrke de sociale og erhvervsmæssige færdigheder med henblik på fastholdelse på arbejdsmarkedet og opbyggelse af netværk Forebyggelse af sygdom, som enten varer længe eller som gentagne gange kommer tilbage til den samme person At mindske belastningen for kollegaer til langtidssyge. For at opnå en større baggrundsviden om arbejdet med sociale mentorer har jeg også indsamlet sekundær empiri, herunder evalueringsrapporter, artikler og en guide for virksomheder. Som metode til at opnå information omkring Bombardier har jeg dels foretaget et informantinterview, dels fundet frem til en artikel omkring Bombardiers arbejde med mentorer og sociale tillidsmænd. Teoretisk forankring I min opgave har jeg valgt at begrænse analysen af min case og min sekundære empiri til de dele af personaleplanlægninsgmodellen 7 der omhandler: 1. Mål, strategier og politikker 5. Personaleplaner (udvikling/fastholdelse) 6. Individuel personaleplanlægning Derudover supplerer jeg med faglitteratur omkring Recovery 8, mentorbegrebet samt det at give og modtage hjælp. 6 Kilde 9 7 Kilde 2, s Recovery er et engelsk begreb inden for psykiatrien, der omhandler den proces, som den syge person selv igangsætter for at komme sig. 6

7 I min analyse der fører frem til besvarelse af det første delspørgsmål har jeg valgt at tage udgangspunkt i teori omkring forskellige former for kompetence og læring, Herzbergs motivationsteori samt Scheins teori om karriereankre. Tilsvarende har jeg ved besvarelse af det andet delspørgsmål valgt at tage udgangspunkt i Herzbergs motivationsteori, den psykologiske kontrakt samt Maslows behovspyramide. Ved besvarelse af spørgsmål 3 har jeg ikke som sådan taget udgangspunkt i nogen specifik teori, men bygger på lærebogens afsnit omkring personalepolitik. Delspørgsmål 1: Hvorledes bidrager rollen som social mentor til personaleudvikling i virksomheden? Individuel kompetenceudvikling Ideen med sociale mentorer, eller sociale tillidsmænd som Bombardier betegner dem, udsprang af et symptombaseret udviklingsbehov 9, fordi en række af tillidsmændene havde konstateret et personaleudviklingsbehov på dette område. Gennem sit daglige arbejde og mentoruddannelsen, der omfatter emner som psykisk sygdom, kommunikation, konflikthåndtering og motivation, udbygger den sociale mentor sine individuelle kompetencer, når det gælder de generelle og personlige kvalifikationer 10. Det gælder frem for alt kommunikationskvalifikationer, organisationskvalifikationer, samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed. På den måde udbygger mentoren sine handlingskompetencer inden for områderne læring, samarbejde & motivation, engagement og processer Kilde 2, s Kilde 2, s Kilde 2, s

8 For Bombardiers vedkommende spiller disse kompetencer en vigtig rolle i forhold til at forebygge sygefraværet blandt medarbejdere med psykiske og sociale problemer på en hensigtsmæssig måde. Således fremhæver Jens Peter Møller, at mentorerne er med til at spotte medarbejdere der hænger med næbbet, gribe folk før end de falder og skabe kontakt til medarbejderne, fordi de har tavshedspligt og ikke repræsenterer ledelsen eller HR-afdelingen 12. I den forbindelse er det vigtigt ikke at overbebyrde eller dræne mentorerne. Her hjælper mentoruddannelsen og godt samarbejde, ifølge Jens Peter Møller med til, at mentorerne lærer hvor de kan hente hjælp, hvorledes man sætter grænser over for menteen, hvordan de passer på sig selv og hvor langt de skal gå for at hjælpe stressede eller psykisk syge medarbejdere. Understøttelse af ledelsen og HR-afdelingen Som det står nævnt i lærebogen, så handler effektiv ledelse om ikke at behandle alle ens, men at behandle alle ud fra deres udviklingstrin 13. Og selvom mentoren ikke har nogen formel ledelsesrelation 14, så har denne en ledelsesmæssig funktion idet mentoren giver vejledning, støtte og praktisk hjælp under kriser eller på vej til nye udviklingsstadier 15. Denne rolle giver ifølge Edgar Schein, både status og indflydelse 16. Ligeledes påtager mentoren sig en del af HR-funktionens rådgivningsrolle gennem svære samtaler om bl.a. personlige problemer, problemer i jobbet og helbredsmæssige bekymringer 17. Her er fokus på relationen mellem mentor og mentee, hvorimod HR-afdelingen og lederne i højere grad har fokus på det kompetencemæssige 18. Desuden er mentoren med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og udvise socialt ansvar, som traditionelt er en ledelsesmæssig og HR-opgave 19. Dette kommer jeg nærmere ind på i analysen af delspørgsmål Kilde 6 og 9 13 Kilde 2, s Kilde 2, s Kilde 2, s Kilde 4, s Kilde 2, s. 367 og Kilde 5 s Kilde 2, s

9 Motivation og karriereplanlægning Én ting er de faglige elementer, som mentoren får med i bagagen. Noget andet er den betydning som mentorrollen har i forhold til at motivere mentoren som medarbejder og eventuelt kommende leder. I henhold til Herzbergs motivationsteori er der to værktøjer til fastholdelse og motivering af medarbejderne på arbejdspladsen, nemlig motivationsfaktorer og vedligeholdelsesfaktorer 20. Med uddannelsen til mentor og det daglige arbejde med at hjælpe og fastholde stressramte og psykisk syge på arbejdspladsen, motiveres medarbejderen/mentoren på områder der vedrører selve arbejdet, herunder de konkrete arbejdsopgaver, følelsen af at udrette noget samt ansvar og anerkendelse for det udførte arbejde, de såkaldte motivationsfaktorer 21, lige som det kan betragtes som en tillidserklæring fra virksomhedens side 22 På Bombardier har det helt konkret betydet, at de uddannede mentorer oplever arbejdet som en succesoplevelse, hvilket giver dem en oplevelse af indre glæde. Dette skyldes ikke mindst nye personalegoder som sommerfester mm., der bliver udløst af en sygdomsprocent på under 2½ % 23 På det karrieremæssige område bidrager mentorrollen til at imødekomme en række af de øverste behov i Maslows behovspyramide 24, herunder behovene for selvrealisering og selvagtelse. Derudover kan de nye kompetencer og opgaver indgå som en del af mentorens karriereplanlægning, fordi mentoruddannelsen/-rollen kan skabe rammerne for det som Edgard H. Schein betegner som karriereankre 25, i dette tilfælde ledelse og stabilitet. Dette er dog endnu ikke belyst, hverken hos Bormbardier eller i litteraturen. 20 Kilde 2, s Kilde 2, s Kilde 2, s Kilde 6 24 Kilde 2, s Kilde 2, s

10 Delspørgsmål 2: Hvilke behov understøtter den sociale mentor i forhold til at fastholde den sygdomsramte kollega på arbejdspladsen? Imødekommelse af personlige behov For mange er det at gå på arbejde med til at imødekomme personlige behov for selvagtelse og selvrealisering, dvs. de øverste behov i Maslows behovspyramide, som beskrevet i det foregående afsnit 26. Imidlertid gælder det for personer der er syge, sygemeldte eller lider af stress, at de frem for alt har behov for at få opfyldt de mere grundlæggende behov som tryghed, søvn, stabilitet, overskud og samvær med andre. Ifølge evalueringen af et forsøgsprojekt med sociale mentorer, så ønsker 26% af dem som er sygemeldt pga. psykisk sygdom hjælp til at blive fastholdt på arbejdsmarkedet 27. Noget af det, som de syge ønsker hjælp til er bl.a. håndtering af egen sygdom, hjælp på arbejdspladsen samt overblik over job- og uddannelsesmuligheder 28. Ligeledes viser en evaluering af Projekt støtteperson, at kollegaen har behov for støtte til planlægning af arbejdsdagen og strukturering af arbejdsopgaverne 29. Derfor har mentoren en vigtig opgave i forhold til ledelsen, når det drejer sig om at formidle behovet for særlige hensyn. Som mentor hjælper du den sygdomsramte, de øvrige kollegaer samt virksomheden med at skabe et godt arbejdsmiljø. Gennem rollen som relationskaber, samtalepartner og formidler tager mentoren sin mentee under sine vinger 30 og styrker den uformelle kollegiale relation på arbejdspladsen 31. Dermed bliver de deltagende mentees også bedre i 26 Kilde 2, s Kilde 7, s Kilde 7 s Kilde Kilde 5 s. 8 og 9 samt kilde 2, s Kilde 5, s. 8 10

11 stand til at honorere de forventninger, der indgår i det moderne bytteforhold i form af den psykologiske kontrakt 32 samt realisere personlige visioner 33. De medarbejdere der bliver hjulpet af mentorerne oplever, at der falder et åg af deres. De får mere klarsyn samt overskud til at blive. De når frem til selvindsigt, afklaring og selverkendelse, bl.a. gennem samtalegrupper og coaching i kommunalt regi. Dermed slipper de også ud af offerrollen. For virksomheden betyder det goodwill og øget loyalitet fra mentorer og medarbejdere Besvarelse af delspørgsmål 3: Hvorledes kan arbejdet som social mentor bidrage til udarbejdelsen af en personalepolitik omkring fastholdelse af medarbejdere og socialt ansvar? Som beskrevet i indledningen, så efterspørger virksomhederne viden om, hvordan man fastholder psykisk syge på arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. hvordan man spotter faresignaler og sygdomstegn, hvorledes man skaber en åbenhedskultur, håndterer svære samtaler samt forebygger længerevarende sygdom 34. I den forbindelse viser evalueringer af forskellige mentorordninger 35, at etableringen af en mentorordning både har en forebyggende virkning og har ført til en række konkrete resultater. Således har det været med til at sætte emner som stress, depression og psykiske lidelser på dagsordenen, gjort det nemmere at håndtere svære samtaler samt medvirket til, at arbejdet med rummelighed dels bliver mere struktureret, dels bliver gjort til et ansvar for andre end lederne og HR-afdelingen. Ligeledes har mentorordningerne ført til oprettelse af flere virksomhedspraktikker og fleksjob, opkvalificeret virksomhedens samarbejde med kommunen, nedbragt sygefraværet, ført til øget medarbejderloyalitet samt givet virksomhederne et bedre image. 32 Kilde 2, s Kilde 2, s Kilde 10, s Bl.a. kilde 8 s. 13 og kilde 10, s

12 Dermed har virksomhederne fået nemmere ved at beskæftige sig med den del af personalepolitikken, der omhandler henholdsvis psykisk arbejdsmiljø 36 og socialt ansvar 37. Hermed er der også kommet fokus på både den forebyggende del (psykisk arbejdsmiljø) og den opfølgende del (socialt ansvar) af personaleplejen. Konkret kan man sige, at hvor mentoruddannelsen udspringer af et symptombaseret udviklingsbehov, så kan udarbejdelsen af en personalepolitik på området betragtes ud fra et perspektiv omkring udviklingsbaserede behov, hvor der tænkes på at handle proaktivt og forebyggende 38. Dette gælder også for virksomheden Bombardier, der har ønsket at sætte handling bag ordene om social ansvarlighed og sikre at medarbejderne befinder sig godt 39. Dette fremgår også af virksomhedens værdigrundlag, hvor der står, at de sætter personer først 40. Ifølge Steen Hildebrandt er dette med til at begrunde vores handlinger og danner udgangspunkt for virksomhedens mål 41. I forhold til Bormbardiers personalepolitik, så er den også videreudviklet på baggrund af arbejdet med at uddanne sociale tillidsmænd og mentorer. Ifølge Jens Peter Møller har Bombardiers danske afdeling ændret sin personalepolitik 42 inden for det område der omhandler fastholdelse og udvikling 43, lige som der blev afsat midler til det internt og søgt om midler til det fra kommunen. Samtidig har de sociale tillidsmænd/mentorer opnået opbakning til en mere flydende arbejdstid og retten til at fastholde deres tavshedspligt, også over for ledelsen. Og for samtlige medarbejdere gælder det, at man har opnået en række personalegoder gennem en bonusordning 44, når sygdomsprocenten er under 2½. Dermed bliver alle medarbejdere motiveret til at gøre en særlig indsats, samtidig med at der bliver taget hånd om kollegaerne til de sygdomsramte. 36 Kilde 2, s. 313 og Kilde 2, s Kilde 2, s Kilde 6, kilde 9, kilde 12 og kilde Bilag 12 og Kilde 2, s Kilde 6 43 Kilde 2, s Sommerfest med mere??? 12

13 Derudover har mentorarbejdet været med til at give Bombardier et godt ry. Dermed fungerer denne indsats som rekrutteringskanal, fordi flere potentielle medarbejdere har henvendt sig, fordi de har hørt godt om virksomheden 45. Konklusion I forhold til det integrerede samspil mellem de 3 elementer: personen/medarbejderen, jobbet og organisationen 46, så ligger der både et stort potentiale og en række gevinster i en social mentorordning. Ikke alene bliver den sygdomsramte mødt med anerkendelse og omsorg; hele organisationen får glæde af det gennem et bedre arbejdsmiljø, større effektivitet og honorering af social ansvarlighed. Dette er noget som tæller langt mere end tidligere, bl.a. for jobsøgende, arbejdsmarkedsforskere og politikere, der virkelig har fået øjnene op for dette. I Bombardiers tilfælde skyldes de gode resultater ikke kun opbakning fra ledelsen og kommunen, men også, at arbejdet er blevet en integreret del af personalepolitikken. Her er det vigtigt at forstå, at det er nødvendigt at arbejde struktureret og strategisk, hvis det skal blive til andet end fine ord i årsberetningen og den årlige trivselsundersøgelse. For nogle resultater kommer ikke med det samme, lige som det kan tid at opnå opbakning fra hele organisationen. For Bombardiers vedkommende startede det som et projekt. Senere blev det udbygget og nu er det gjort permanent. 45 Kilde 9 46 Kilde 2, s

14 Litteraturoversigt Kilde 1: Pernille Jensen, En helt anden hjælp - recovery i bruger- og pårørendeperspektiv, Akademisk Forlag, 2006 Kilde 2: Henrik Stordal og Arne Steen Sørensen, Human Resources videregående uddannelser, Hans Reitzels Forlag, 2009 Kilde 3: Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, Samfundslitteratur, 2009 Kilde 4: Edgard H. Schein, Hjælp om at tilbyde og modtage hjælp, Gyldendal Business, 2010 Kilde 5: Coaching and Mentoring, MDT Training and Ventus Publishing, 2010 Bilagsoversigt og udvalgte Bilag Kilde 6: Mail fra den sociale tillidsmand Jens Peter Møller, Bombardier, 20. maj 2011 (NB: Mailen er ikke medtaget i denne offentlige udgave af opgaven) Kilde 7: Evaluering af forsøgsprojekt med sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse, Discus, 2010: EM/Files/Dokumenter/Nyt%20fra%20BM/2011/Rapport%20sociale%20mentorer.ashx 14

15 Kilde 8: Evaluering af den sociale tillidsmandsordning, Randers Kommune og Randers Jobcenter, 2009: Kilde 9: Bombardier målrettede projekter og den sociale tillidsrepræsentant skaber succeser - Artikel om Den sociale Tillidsmand på Bombardier, Vidensnetværket (en del af DSI), (artiklen følger nedenfor) Kilde 10: Guide til virksomheder Når en medarbejder får en psykisk lidelse, konsulentfirmaet DISCUS: AMS%20Guide%20om%20Psykiske_lidelser_0910.pdf Kilde 11: Tina Klejs Jensen, En støtteperson kan hjælpe psykisk syge i job, Psykiatrifonden (artiklen følger nedenfor) Kilde 12: Værdi- og ledelsesgrundlag for Bombardier (værdi- og ledelsesgrundlag følger nedenfor) Kilde 9 Bombardier målrettede projekter og den sociale tillidsrepræsentant skaber succeser Virksomheden Bombardier i Randers tager sit sociale ansvar alvorligt og gør ord til handling. En række tiltag på virksomheden styrker medarbejdernes gode arbejdsliv. Og den sociale ansvarlighed stopper ikke her. Bombardier giver også mennesker, der står 15

16 uden for arbejdsmarkedet pga. fx handicap eller sygdom, mulighed for at nærme sig et job gennem et forløb på virksomheden. Bombardier fik, som den første virksomhed i landet, en social tillidsrepræsentant. Derudover har virksomheden løbende projekter, der nøje tilpasses behovene i målgruppen. Bombardier er en verdensomspændende virksomhed inden for fly- og togindustrien. Virksomheden i Randers tager sig primært af istandsættelse og slutmontering af især hollandske og tyske toge. Medarbejderne er inddelt i selvstyrende grupper på værkstederne. Der er pt. ca. 300 ansatte, og tallet er stigende pga. nye store kommende projekter. Målgruppen også plads til personer længst fra arbejdsmarkedet Bombardier har p.t. 12 personer i praktik, afklaringsforløb eller lign. Erfaringerne viser, at ca. en tredjedel af dem typisk bliver ansat efter endt afklaringsforløb. Det kan fx være i fleksjob, job med løntilskud til førtidspensionister eller ordinært arbejde. Bombardier lægger vægt på, at tiltagene matcher de lediges behov. Gruppen af ledige har ændret sig med årene, og derfor er målgruppen blevet justeret, så den i dag særligt består af ledige med komplicerede og massive problemstillinger. Det er ledige, som jobcentret kategoriserer i matchgrupperne fire og fem (efter de tidligere matchkategorier). Ofte er der tale om unge mennesker med psykiske problemer, fx depressioner, eller etniske minoriteter med traumer. Der kan også være tale om fx hjerneskader eller læse- /stavevanskeligheder. En del af de unge har i forbindelse med et fængselsophold udviklet et misbrug. Bombardiers målgruppe er således meget bred. Visionen om at gøre ord til handling Bombardier en holdning om, at gode hensigter og intentioner om socialt ansvar ikke i sig selv gør en forskel. Der skal handling til. Det er baggrunden for, at Bombardier i en årrække har bidraget aktivt til inklusionen af mennesker med bl.a. handicap og sygdom. Formålet er at hjælpe dem videre i uddannelse eller arbejde. 16

17 Udover at bidrage til inklusionen af mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, gør Bombardier også en stor indsats for, at virksomhedens medarbejdere skal befinde sig godt, mens de er på arbejde. Et eksempel herpå er, at Bombardier har fokus på at minimere antallet af arbejdsulykker på virksomheden. God planlægning og projekter målrettet målgruppens behov Bombardiers projekter har gennem tiden ændret karakter, men et fællestræk for deres succes er bl.a., at nogle ildsjæle på virksomheden brænder for at gøre en forskel. Onkel Ib s garage Et tidligere projekt på virksomheden er jobprojektet Onkel Ib s garage, der begyndte som et etårigt projekt i Idéen opstod, da en lærlingeleder i virksomheden gik på efterløn men fortsat ønskede tilknytning til virksomheden. Der blev etableret et tæt samarbejde mellem Bombardier og Jobcenter Randers i forhold til særligt kriminelle unge. De unge blev tilknyttet Onkel Ib s garage, hvor de blev kaldt nevøer/niecer. De begyndte i et praktikforløb, og senere blev der indgået aftale om et optræningsforløb, et lærlingeforhold eller en ansættelse. Ved hjælp af massiv vejledning og støtte af de tilknyttede medarbejdere, der blev kaldt onkler/tanter, blev de unge sluset ind på Bombardier eller en samarbejdsvirksomhed. Virksomhed i virksomheden Et andet tidligere projekt er Virksomhed i virksomheden. Målgruppen var primært unge med massive problemer, bl.a. misbrug. Projektet bestod i, at Bombardier tog højst to personer i et intensivt arbejdsmarkedsrettet forløb ad gangen. Der blev lavet handlingsplan hver dag. Efter endt deltagelse blev de typisk ansat i Bombardier eller på en anden virksomhed. Tilbage på sporet De gode erfaringer fra de tidligere projekter bliver i dag videreført i det nuværende projekt Tilbage på sporet. Bombardier har et tæt samarbejde med Jobcenter Randers i projektet og samarbejder derudover med en række andre virksomheder, som en del af 17

18 forløbet evt. kan foregå på. Målgruppen er primært personer, som jobcentret kategoriserer i matchgrupperne fire og fem (efter de tidligere matchkategorier). Det kan være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, langtidssygemeldte eller andre. Typisk har de fysiske eller psykiske problemer, en plettet straffeattest, et tidligere misbrug, læse- /stavevanskeligheder eller lign. En del er etniske minoriteter. Formålet er inklusion på arbejdsmarkedet, primært via tre måneders virksomhedspraktik med evt. forlængelse. Virksomheden har typisk tre personer i forløbet ad gangen. Indholdet består fx i: personlig afklaring fx at lære at indgå i sociale sammenhænge, at møde rettidigt samt helbredsmæssig forbedring eller afklaring faglig afklaring i forhold til branche-/fagområder (videre)uddannelsesmæssig afklaring (i samarbejde med forskellige skoler) Forløbet er altid nøje planlagt og ser typisk således ud: Jobcentret henviser en person til samtale på Bombardier. Der afholdes en grundig samtale med personen. I løbet af samtalen beslutter koordinatoren sig for, hvilket værksted personen med fordel kan tilknyttes. I beslutningen indgår en vurdering af, om personen vil passe ind i værkstedsteamet. Som afslutning på mødet vises personen rundt på bl.a. det konkrete værksted. Koordinatoren taler herefter med værkstedsteamet, herunder med teamlederen, samt med den evt. mentor. Der informeres om forløbets formål og om evt. skånehensyn. Koordinatoren ringer til personen og aftaler nærmere om starttidspunkt mv. De første arbejdsdage er altid detaljeret planlagte, så det bliver en succes fra starten. Det er fx aftalt, hvem der tager imod personen og indfører personen i opgaverne. Der tilknyttes en mentor i forløbet. Bombardier har ca mentorer, der er uddannet på virksomheden. Dertil kommer mentorer, som er eksternt uddannet. Personen inkluderes på lige fod med de øvrige medarbejdere, dvs. deltager fx i de samme møder, spiser i kantinen og har lignende arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. AOF tester personens skoleniveau og opkvalificerer det evt. ved hjælp af undervisning sideløbende i forløbet. Der laves klare aftaler. Fx om at personen kontaktes, hvis han/hun ikke møder eller 18

19 giver besked. Der aflægges besøg i hjemmet, hvis der ikke kan opnås telefonisk kontakt med personen. Formålet er at finde ud af, om personen har brug for støtte. Der foretages løbende opfølgning af, hvordan det går i forløbet. Efter et forløb ansættes mange i fleksjob, ordinært arbejde eller andet. Bombardier gør gerne brug af hele spektret af støtteordninger, fx mentor- og fleksjobordningerne, når der er behov for det. Ofte samarbejder koordinatoren/mentoren med en ressourcestærk pårørende i personens netværk, fx en kæreste, ægtefælle eller forælder, for at støtte personen optimalt. Den sociale tillidsrepræsentant Et andet tiltag på Bombardier er den sociale tillidsrepræsentant, som hjælper med stort og småt. Det kan være problemer i forbindelse med mobning, skilsmisse eller andet. Tillidsrepræsentanten kan fungere som bisidder ved aftaler hos fx lægen. Via hjemmebesøg kan sygemeldte medarbejdere støttes i at fastholde kontakten til arbejdspladsen, eller en medar-bejder kan i nogle tilfælde blive hentet på sin bopæl. Der kan også tilbydes en afklarende samtale evt. uden for arbejdstid, som fx kan resultere i henvendelse til landsforeningen Bedre Psykiatri for yderlig støtte. Tillidsrepræsentanten får ca. 150 henvendelser om måneden og finansieres af Bombardier men bruges også af flere af Bombardiers samarbejdsvirksomheder. Anbefalinger og erfaringer kast jer ud i det! Bombardiers budskab er, at det sociale engagement er det hele værd. Det koster lidt tid og ressourcer at få det igangsat, men det kan udføres på alle niveauer, og fordelene er store: En øget arbejdsglæde afspejler sig i et lavere sygefravær. Virksomheden får et godt ry. Det kan give flere ordrer samt styrke rekrutteringen af nye medarbejdere. Bombardier får mange henvendelser fra mennesker, der gerne vil have arbejde, fordi de har hørt godt om virksomheden. Projekter kan være en rekrutteringskanal. Virksomheden får set personen an, ligesom personen kender virksomheden og opgaverne på forhånd. 19

20 Bombardier ønsker at videregive følgende anbefalinger og erfaringer: Det er vigtigt, at koordinatoren/mentoren har lyst til at udføre socialt arbejde. Koordinatoren/mentoren skal have fleksible rammer for arbejdet, så det er muligt at skabe løsninger, der virker i de konkrete situationer. Forberedelse er vigtig. Lav klare aftaler fra starten af og sørg for at de øvrige medarbejdere er afklaret i forhold til forløbet. Giv dem relevante informationer og tag dem med på råd. Og lad dem få del i succesoplevelserne. Det giver dem lyst til at bidrage til den sociale indsats og skaber arbejdsglæde. Brug de eksisterende ordninger, fx personlig assistance og mentorordningen. Inkluder personen på lige fod med de øvrige medarbejdere. Det øger personens selvværd at være en del af arbejdspladsen. Forklar og vis gennem handlinger, at personen er uundværlig på arbejdspladsen, og at det er vigtigt, at han/hun møder på arbejde. Opbyg en tillidsfuld relation. Det øger mulighederne for, at personen overholder aftaler mv. Hastigheden af hjælpen og støtten er afgørende. Hav fokus på succeser, muligheder og udvikling. Det er mindre vigtigt, hvilket niveau personen begynder på, og mere vigtigt hvordan personen udvikler sig. Hold fokus på, at forløbet har til formål både at øge personens arbejdsmarkedstilknytning og livskvalitet. Hvis virksomheden ikke p.t. kan rumme flere personer i et forløb, så vent. Et forløb må ikke resultere i nederlag, der kunne have været undgået. De gode erfaringer videreføres Bombardier vil fortsat have projekter og videreføre de gode erfaringer fra tidligere projekter. På baggrund af de gode erfaringer med den sociale tillidsrepræsentant på Bombardier, er der nu i alt blevet uddannet tolv sociale tillidsrepræsentanter på andre arbejdspladser i Randers Kommune. ***************************************************** 20

21 Støttet af: Projektet Tilbage på sporet får økonomisk støtte af Randers Kommune Samarbejde med: Jobcenter Randers, AOF samt en række virksomheder i området Kontakt: Lærlinge-/uddannelseskoordinator og leder af Tilbage på sporet Jørgen Nissen Bombardier Denmark A/S Toldbodgade Randers Direkte tlf.: Mobiltlf.: Den sociale tillidsmand Jens Peter Møller Direkte tlf.: Mobiltlf.:

22 Kilde 11: Tema En støtteperson kan hjælpe psykisk syge i job Af projektkonsulent Tina Klejs Jensen, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Resultater fra "Projekt støtteperson", som De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har kørt siden 2003 viser, at personlig assistance i form af en støtteperson på arbejdspladsen kan gøre det lettere for mennesker med psykiske sygdomme at være på arbejdsmarkedet. Som lovgivningen er indrettet nu, kan man kun få personlig assistance i forbindelse med sit arbejde, hvis man har en fysisk funktionsnedsættelse. Muligheden for personlig assistance omfatter nemlig ikke gruppen af mennesker med psykiske sygdomme eller anden form for psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Denne forskelsbehandling er uheldig, og DSI vil derfor bruge de positive erfaringer fra projektet til at arbejde for en ændring af den personlige assistanceordning. "Projekt støtteperson" kører i øjeblikket i fire amter henholdsvis Nordjylland, Århus, Frederiksborg og Københavns amter. Projektets målgruppe er mennesker med forskellige former for kognitiv og/eller psykisk funktionsnedsættelse fx psykisk sygdom, udviklingshæmning, medfødt eller erhvervet hjerneskade, autisme og ADHD/DAMP. Ud af projektets 73 deltagere er der otte projektdeltagere med psykiske sygdomme. Det drejer sig om mennesker med fx skizofreni, posttraumatisk stress og kronisk depression. De arbejder i gennemsnit 20 timer om ugen og får i gennemsnit fem støttetimer om ugen. To ud af de otte projektdeltagere er ansat i ordinær beskæftigelse, tre i fleksjob og tre i job med løntilskud. 22

23 Hvad laver støttepersonen? En støtteperson er som oftest en kollega eller leder på arbejdspladsen, som projektet køber fri et antal timer om ugen. På den måde er der afsat tid til, at vedkommende kan støtte sin psykisk syge kollega. Projektet har vist, at den psykisk syge kollega ofte har behov for støtte til planlægning af arbejdsdagen og strukturering af arbejdsopgaverne. Ofte er der også behov for hjælp til de sociale kontakter på arbejdspladsen. Det er fx rart at have én at følges med i kantinen, hvis man er utryg ved at være sammen med mange mennesker, eller det kan være en stor hjælp at kunne henvende sig til sin støtteperson, hvis man mister overblikket eller overskuddet. En støttepersonordning kan kombineres med samtaler med en psykolog. Ud over at støtte den psykisk syge eller sårbare kollega kan psykologen coache støttepersonen, så han eller hun bliver bedre til at yde den rette hjælp til den psykisk syge kollega. Den gode støtteperson En god støtteperson har menneskelig indlevelsesevne, er tålmodig og har forståelse for den psykisk syge eller sårbare kollegas behov for støtte. Vedkommende skal kunne justere og tilpasse støtten løbende, så den hele tiden er relevant. Psykisk syge medarbejdere har ofte både gode og dårlige perioder, og det er afgørende, at støttepersonen kan gøre støtten fleksibel. Støttepersonen har også en vigtig opgave i forhold til ledelsen og andre kollegaer, idet han eller hun er med til at formidle behovet for de særlige hensyn, der skal tages til den pågældende kollega. Succeskriterier For at støttepersonordningen kan fungere optimalt på arbejdspladsen, skal en række forhold være til stede: Det rette jobmatch Den psykisk syge eller sårbare person har faglige og personlige kompetencer, som faktisk 23

24 efterspørges af virksomheden. Information og åbenhed. Der skal være åbenhed om, hvilken type person virksomheden ansætter. Kolleger skal informeres om, at der bliver ansat en medarbejder med særlige skånebehov. Og der skal informeres om, hvilken adfærd arbejds pladsen kan forvente af vedkommende, og hvem man kan kontakte, hvis der opstår problemer, som arbejdspladsen ikke kan løse. Tæt opfølgning En tæt og regelmæssig opfølgning på støttepersonordningen på de enkelte arbejdspladser er nødvendig. Opfølgningen bør varetages af en per- son, som har et godt fagligt kendskab til de problematikker, der knytter sig til psykisk sygdom eller sårbarhed. En helhedsorienteret indsats En person, der har behov for støtte på arbejdsplad- sen, har ofte også brug for støtte i fritiden. Derfor er det vigtigt, at de involve- rede myndigheder er opmærksomme på at et udækket støttebehov i fritiden ikke underminerer en velfungerende støtteordning på arbejdspladsen. Der er på nuværende tidspunkt kun ganske få projektdeltagere, som er faldet fra projektet, hvilket indikerer, at en støtteperson er en velegnet løsning for at fastholde og inte-grere denne gruppe på arbejdsmarkedet. I marts fremsatte beskæftigelsesministeren og socialministeren i fællesskab 14 initiativer, som skal forbedre beskæftigelsesmulighederne for mennesker med bl.a. psykiske sygdomme. Muligheden for en støtteperson på arbejdspladsen er et af de 14 initiativer, og der synes at være bred politisk opbakning til en ændring af den personlige assistanceordning. DSI håber og tror, at en lovændring kan blive en realitet fra 1. januar

25 Values and Leadership Attributes Bombardier s Core Values unite employees across cultures, languages and professions. They reflect the fundamental qualities that have made our company what it is today. Adhering to them ensures that every action an employee takes has a positive impact. Our Core Values are: Integrity Commitment to excellence Customer orientation Shareholder value We are all capable of inspiring and leading others. Our Leadership Attributes support our Core Values. They describe the leadership qualities we expect of employees at all levels of our organization. Our Leadership Attributes are: We put people first. We work together. We have a passion for winning. We have a drive for results. 25

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Vinsa Virksomhedsnet Viborg

Vinsa Virksomhedsnet Viborg Vinsa Virksomhedsnet Viborg Årsmøde den 28. november, 2012 Vinsas overordnede fokus og sammenhæng til CSR Forebyggelse Fastholdelse Indslusning Nedbringelse af sygefravær Psykisk arbejdsmiljø Stress Familiepolitikker

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2016-1 - Indhold INDLEDNING... 3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK... 3 FORMÅLET MED ORDNINGEN... 4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN... 4 PRINCIPPERNE

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Job & Handicap Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail:sjh@sfr.dk www. bmhandicap.dk Temaer: Om SJH Lovgrundlag,

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse:

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse: Partnerskabsaftale Mellem en virksomhed og Jobcenter Slagelse Virksomhedsnavn Adresse Tlf.nr. Hjemmeside CVR nr. P. nr. 1. kontaktperson i virksomhed 2. kontaktperson i virksomhed Aftalenr. - Jobcenter

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Opsamling fra OPI Workshop 1 den 07-10-2015

Opsamling fra OPI Workshop 1 den 07-10-2015 Den væsentligste barriere Praktiske udfordringer transport og daginstitution Kognitive udfordringer og mangelfulde sociale kompetencer Fremtidsforskeren Hvilke idéer ser I ift. at løse denne barriere?

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram December 2012 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob? Indhold INDLEDNING 3 1. HVEM ER DE LEDIGE? 4 2. HVAD ER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER OG BEHOV? 5 3. HVAD ER BARRIERERNE FOR FLEKSJOB? 6 4.

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Rapport for Miljø (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:

Rapport for Miljø (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 22-09-2014 Sammenlign afdeling: Teknik & Udskrevet d.22 09 2014 09:36 af lobk v.11.0.0.263 1/12 Sammenlign afdeling: Teknik & Antal besvarelser

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Udgiver: De Samvirkende Invalideorganisationer (fra 1.1.2008: Danske Handicaporganisationer) Redaktør: Charlotte Kirstine

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere