Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet. Børn og Uddannelse, august 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet. Børn og Uddannelse, august 2014"

Transkript

1 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet Børn og Uddannelse, august 2014

2 Indhold Forord 3 Resume 4 Indledning 5 Inklusionsstrategi 6 Ledelsesansvar 7 Definition 8 Organisation 9 Kompetenceudvikling 10 Struktur og fysiske rammer 2 12

3 Forord I Kommuneplanen for Sønderborg Kommune fremgår det, at Børn og Uddannelse arbejder med inklusion på hele børne- og ungeområdet. Børn og Uddannelse ønsker, at inklusion ikke alene bliver et teoretisk begreb, men handlinger, der praktiseres i hverdagen blandt ledere, medarbejdere, børn, unge og forældre. Derfor blev der iværksat et udviklingsarbejde med udgangspunkt i det inkluderende perspektiv, hvor børn og unge med særlige behov får så gode livschancer som muligt, og hvor unge med særlige behov får så optimale muligheder som muligt for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Præmisserne er, at: faglighed og kvalitet vurderes højt det sociale samspil barn, ung og voksne imellem er præget af glæde, engagement og lyst til at lære special- og handicapområdet er strukturelt, såvel som økonomisk bæredygtigt kommunens mulighed for at omstille til øget inklusion og samtidig gennemførelse af god pædagogik og undervisning for børn og unge med særlige behov er til stede. Der har været etableret arbejdsgrupper, der har bidraget med praksisviden i dette arbejde. Arbejdsgrupper med repræsentation fra skole, dagtilbud, PPR-funktionen samt forvaltningen Social og Sundhed. Arbejdsgrupperne har været sammensat af ledere og medarbejdere, heri tillidsrepræsentanter. Arbejdsgrupperne har arbejdet i sammenhængende temadage i januar, februar, marts og april Arbejdsgrupperne har arbejdet med emnerne: pædagogiske rammer, herunder personaleressourcer og kompetencer ledelsesmæssige rammer struktur og fysiske rammer, og tværsektorielt samarbejde og samarbejdsrum. Mellem temadagene har en styregruppe bestående af forvaltning, ledere og repræsentanter fra FOA, BUPL, DLF og AC. På forvaltningsniveau er økonomi og visitationsprocedurer gennemgået. Derudover har forvaltningen holdt dialogmøder med repræsentanter fra samtlige specialgrupper i dagtilbud og specialklasserækker i skolerne. Det har været en proces med fokus på Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier, dialog, anerkendelse, samarbejde og engagement. Det har været en proces, hvor ledere, medarbejdere og organisationsrepræsentanter i forvaltningerne Børn og Uddannelse samt Social og Sundhed har bidraget værdifuldt og med stort engagement. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 3

4 Resume Konklusioner af det samlede udviklingsarbejde er samlet i overskrifterne: Inklusionsstrategi Ledelsesansvar Definition Organisation Kompetenceudvikling Struktur og fysiske rammer Under disse overskrifter er der fremkommet konkrete anbefalinger, som omhandler: En fælles inklusionsstrategi En fælles definition af inklusion En gennemskuelig organisation med systematisk samarbejde bl.a. via specialkonsulent, udkørende inklusionsteam, kommunal videns - kompetenceportal Kompetenceudviklingsplan Sammenlægning af specialskole og specialbørnehave Sammenlægninger af specialgrupper og specialklasserækker Vurdering af forslag vedr. Ressourcecenter Dagtilbuds fremadrettede organisering Alssund-klassens fremadrettede organisatoriske tilknytning En læseindsats. 4 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

5 Indledning Udviklingsarbejdet har sit udgangspunkt i Salamancaerklæringen og Børnekonventionen. Det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994 og i FN-konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, som Danmark har ratificeret den 13. juli 2009 er, at elevers udvikling og læring i videst muligt omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nærmiljø. Det fremgår således af FN-konventionen, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer, der bl.a. tager sigte på, at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem. Af børnekonventionen fremgår det, at det handicappede barn har ret til at modtage den bedste form for hjælp, omsorg og oplæring for at sikre barnet størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv (artikel 23, Børnekonventionen). Dannelse af fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individer. Det betyder, at det er de professionelle aktører i det institutionelle miljø, der i udgangspunktet har hovedansvaret for at skabe de nødvendige sociale betingelser for børn og unges udvikling og forandring. Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, udtrykker det således: Personerne omkring barnet er forpligtiget til at skabe optimale rammer og muligheder, så børnene kan spejle sig i vores tro på deres udviklingsmuligheder. I arbejdsgrupperne har der været fokus på den oplevede praksis og den ønskede praksis. Nærværende sammendrag beskriver de konkrete anbefalinger, styregruppen er nået frem til. Anbefalingerne fremstilles under overskrifterne Inklusionsstrategi, Ledelsesansvar, Definition, Organisation, Kompetenceudvikling, Struktur og fysiske rammer. Perspektivet i arbejdet har været en forståelse af, at børn og unges identitetsdannelse skal ses i den sociale sammenhæng, den udspilles i og er en del af. Børn og unge står i relation til andre, når de lærer, hvilket betyder, at omgivelserne spiller en væsentlig rolle og dermed har indflydelse på, hvorledes børn og unge mestrer sociale processer. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 5

6 Inklusionsstrategi Inklusion er et bærende element i arbejdet med specialområdet. Inklusion tolkes forskelligt og italesættes forskelligt. Ordet inklusion er for nogle forbundet med negative oplevelser, og inklusion er for nogle et uomgængeligt menneskesyn, der betyder, at alle er en del af almenområdet. Andre mener, at inklusion er, når det giver mening og udbytte for den enkelte og samtidig for fællesskabet. Derfor har arbejdsgrupperne peget på, at der er brug for, at forvaltningen Børn og Uddannelse samler vilkårene for inklusion i et fælles dokument, så udgangspunktet for arbejdet med inklusion bliver tydeligere for ledere og medarbejdere. Det anbefales, at der udarbejdes en inklusionspolitik. Politikken sammenskrives ud fra det arbejde og de anbefalinger, arbejdsgrupperne har frembragt, med følgende indhold: Definition på inklusion Organisationsoversigt Rammer for inklusion i forhold til det ledelsesmæssige pædagogiske fysiske økonomiske. Visitationsprocedurer Caseflow - en grafisk opsætning af sagsgangene. Oversigt over aktuelle indsatser Forældresamarbejde og -involvering Samarbejdsrum - sektorielle såvel som tværsektorielle Strukturoversigt I forlængelse af denne politik udarbejdes lokale strategier og handleplaner for Dagtilbud Skoler Ungdomsskole Børn og Familie. 6 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

7 Ledelsesansvar Når der skal arbejdes med det inkluderende perspektiv, ligger der et særligt ansvar hos lederne. Ressourcecenter for inklusion og specialundervisning Viden i praksis, udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning 2013, skriver: Ledelse er afgørende for den gode undervisning, det gode læringsmiljø og for, at skolen og dagtilbud er udviklende. Ledelsen har bl.a. et ansvar for, at viden sættes i spil i udviklingen af skole og dagtilbud, såvel almen som special. Der ligger et særligt ansvar på lederne for at få inklusion til at lykkes. Derfor skal Inklusionsstrategien omhandle ledelsesansvaret, hvor lederne bl.a. skal skabe en kobling mellem den overordnede inklusionspolitik og praksis og skabe rammer for effektiv videndeling og samarbejde enheder imellem. Ledelsen skal involvere sig i de pædagogiske vilkår, undervisningen og udviklingen af skolens og dagtilbuddets læringskultur med henblik på at sikre børn og unge det optimale udbytte af deres potentiale. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 7

8 Definition Når de enkelte enheder skal udarbejde egne strategier og handleplaner, vurderer arbejdsgrupperne, at det er af afgørende betydning, at der er en fælles forståelse af begrebet inklusion derfor anbefales nærværende fælles definition. Anbefaling: Definition på inklusion i Børn og Uddannelse. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i og udbytte af samfundet. Inklusion ses som et potentiale i samspillet mellem den enkelte og fællesskabet altså det enkelte individs ret til udfoldelse på egne vilkår og pligt til at underordne sig kollektivet. Inkluderende processer omfatter samspil og modspil. Således vil livet i et inkluderende fællesskab omhandle såvel inkluderende som ekskluderede processer og dynamikken herimellem. I en inklusionsproces har man derfor fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. En velfungerende organisation (skole, børneinstitution, ungdomsuddannelse eller andet) er i stand til at håndtere øget (men ikke grænseløs) mangfoldighed i et højtydende og trygt praksismiljø. I en inkluderende organisation: er man metodisk kan man reflektere sammen er man muligheds- og handlingsorienteret er vidensniveauet højt tilpasser man sig løbende sin målgruppe er organiseringen dynamisk er man klar til forandring (når forandring kræves) holder man fast i traditioner (når traditioner kræves). Herved understøttes et anerkendende menneskesyn og en fælles ånd, som alle har ansvar for. (Definitionen er udarbejdet på baggrund af kildemateriale fra Rasmus Alenkær) 8 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

9 Organisation Der er brug for en gennemskuelig organisation. En gennemskuelig organisation hvor der er fokus på samarbejde mellem afdelingerne, hvor medarbejdere, såvel som borgere ved hvem man skal henvende sig til - hvor sagsgangene er tydelige for medarbejdere og borgere. Caseflow Det anbefales, at der udarbejdes et caseflow - en grafisk opsætning af sagsgangene. Opsætningen af sagsgangene skal indgå i inklusionspolitikken. Forvaltningen er ansvarlig for opfølgning og justeringer. Indsatsoversigt Der er mange etablerede indsatser i forvaltningen Børn og Uddannelse og i Børn- og Ungeteamet i Social og Sundhedsforvaltningen for at imødekomme aktuelle problemstillinger hos familier. Det er dog ikke altid tydeligt for medarbejdere og borgere, hvilke indsatser der findes, og hvilke indsatser der kan understøtte hvilke problemstillinger. Derfor er der udarbejdet en indsatsoversigt, hvor aktuelle indsatser fremgår. Indsatsoversigten lægges på hjemmesiden og på Insite, så det er muligt for medarbejdere og borgere at orientere sig om, hvad de forskellige indsatser indeholder. Indsatsoversigten redigeres og justeres i forvaltningen Børn og Uddannelse. Specialkonsulent Specialområdet er et omfattende område, og arbejdsgrupperne vurderer, at der er brug for en faglig tovholder på området. En person der skal kunne yde råd og vejledning og udvikle området. En person der kan inspirere med ny viden og følge op på kompetenceudvikling. En person der skal arbejde med det inkluderende perspektiv og have samarbejde med almenområdet. Det anbefales, at der etableres en specialkonsulent på området i Børn og Uddannelse. Stillingen finansieres inden for rammen i forvaltningen Børn og Uddannelse. Samarbejde Samarbejdet afdelingerne imellem er afgørende for gode sagsbehandlinger og forebyggende initiativer. Det anbefales, at der etableres kvartalsvise møder mellem dagtilbud, skole og PPR funktionen, som initieres af en evt. kommende specialkonsulent. Centralt inklusionsteam for skoleområdet Samspillet mellem medarbejdere og elever og eleverne imellem er afgørende for, at inklusion fungerer. Det kan være svært at få øje på, hvilke faktorer der er udslagsgivende for et dårligt samspil og hvilke faktorer, der er gode for samspillet. Her kan der være brug for, at udefrakommende får mulighed for at observere og vejlede, således at det er de faktorer, der får samspillet til at fungere, der fremhæves og bygges på. Derfor anbefales det, at der etableres et centralt, udkørende team, der hjælper med at observere og fokusere på de gode faktorer i samspillet i klasserne/skolen. (Der er gode erfaringer med et lignende team på dagtilbudsområdet.) Teamet finansieres af rammen i Børn og Uddannelse og er dermed ikke en udvidelse af budgettet. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 9

10 Kompetenceudvikling Arbejdsgrupperne drøftede bl.a. følgende Hvilket fokus er der brug for i forhold til de elever, som i højere grad skal forblive i den almene daginstitution / i den almene skole frem for specialtilbud? Hvordan tilgodeser vi elever med særlige behov, som kan drage nytte af at udvikle sociale mestrings-strategier i forbindelse med at indgå i den almindelige undervisning i folkeskolen / i den almindelige hverdag i daginstitutionen? Hvordan sikrer vi høj kvalitet i undervisningen af børn og unge med særlige behov både i tilknytning til den almindelige undervisning og i specialklasser og skoler? Og kom frem til at der er brug for kompetencer til at skabe, vedligeholde og lede det inkluderende fællesskab. Der er brug for kompetencer til at håndtere komplekse specialpædagogiske problemstillinger i dagtilbud, skoler og specialinstitutioner. Der er brug for viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration. Der er brug for vejledning, metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger. Der er brug for kompetencer til iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. Det anbefales, at der årligt udarbejdes en kompetenceplan. Nærværende kompetenceplan udmøntes i en konkret tids- og handleplan. Kompetenceplan i forhold til special- og inklusionsviden/-pædagogik. Kompetence behov Medarbejder i specialområdet Konflikthåndtering Medarbejder i almenområdet Specialpædagogisk viden Leder i almen skole/dagtilbud Specialpædagogisk viden Leder med specialskole/dagtilbud, klasse/gruppe Specialpædagogisk viden Familie i krise Neuropsykologi LP model LP model Positiv psykologi Positiv psykologi Inklusion som begreb Inklusion som begreb Inklusion som begreb Inklusion som begreb Relationskompetence som værktøj Program for nyansatte Inspirations temamøder to gange årligt Rekvirere supervision Motorisk udvikling Inden for varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Relationskompetence som værktøj. Inspirations temamøder to gange årligt Inspirations temamøder to gange årligt Inspirations temamøder to gange årligt Viden inden for varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser 10 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

11 Ledere og medarbejdere fra alle fagområder skal opnå viden og indsigt i specialpædagogik. Ledere og medarbejdere med specifikt arbejde i specialfeltet skal have kompetencer i specialpædagogik. Der oprettes en central personalekompetenceportal for medarbejdere med særlig specialpædagogisk viden, hvor enhederne kan hente viden og inspiration til brug i egen enhed. Medarbejdere og ledelse bliver bekendt med, at de er i en kulturforandringsproces, hvor alle har et fælles, forpligtende ansvar for at bidrage med, opsøge og modtage viden fra en overordnet koordineret personalekompetenceportal. Der etableres tættere samarbejde mellem enhederne med fokus på tidlig kvalificeret indsats herunder forpligtende netværk faggrupperne imellem. Supervision og sparring er vigtige elementer i en løbende kvalificering af arbejdet. Der etableres akademidage, ledelses- og medarbejdertemadage, hvor ledelse og medarbejdere får viden og udveksler viden om inklusion, hvor der sættes fokus på den observerede praksis og ikke blot den idealiserede praksis. Der sker videndeling mellem dagtilbud og skoler, men også mellem skolerne og mellem dagtilbuddene. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 11

12 Struktur og fysiske rammer Udgangspunktet for også at se på struktur og fysiske rammer er at kvalitetssikre undervisning og læring i specialklasser, specialgrupper, specialskole og specialbørnehave. Den inkluderende daginstitution og skole er en institution, der fungerer og arbejder med udgangspunkt i daginstitutionens børnegrundlag, i skolens elevgrundlag og i samarbejde med omgivelserne. Det er i denne forbindelse afgørende med viden, der kan støtte en positiv forandring hen imod målsætningerne for den inkluderende daginstitution og skole. Støtte til elever med særlige behov kan hjælpe til en mere inkluderende skolegang. Der er i særlig grad behov for viden om hvilke støtteformer, der kan styrke skolegangen for elever med særlige behov som supplement og i tilknytning til den almindelige undervisning. Kvaliteten i undervisningen i segregerede undervisningstilbud skal styrkes. At få undervisning i segregerede undervisningstilbud skal ikke være ensbetydende med manglende livschancer. Der er i særlig grad behov for viden om, hvad der kendetegner en god undervisning i specialklasser og specialskoler samt viden om, hvordan elever i de segregerede undervisningstilbud også kan være en del af et fagligt og socialt fællesskab, hvor de oplever sig inkluderet, hvor de trives, og hvor de kvalificeres til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ovenstående har arbejdsgrupperne forholdt sig til, og de har ligeledes forholdt sig til, hvorledes Sønderborg Kommune bedst tilgodeser 0- til 18-årige børn og unge med varige fysiske og psykiske handicap, der har behov for at spejle sig i børn og unge med normal udvikling? Arbejdsgrupperne har vurderet, at det er vigtigt, at normalområdet og specialområdet er placeret fysisk i nærheden af hinanden, så der er mulighed for samarbejde og inklusion i forskellige fællesskaber i specialog normalområdet. Arbejdsgruppens erfaringer peger på, at større enheder er mindre sårbare og i større grad sikrer fokus på fagligheden. Struktur og fysiske rammer Specialskole - specialbørnehave Sønderborg Kommune har én specialskole Kløver- Skolen hvor der pt. er indskrevet 187 børn i alderen 6-15 år. Der er knyttet en SFO til skolen. For at mindske sårbarheden i specialinstitutionen Børnehuset Sønderskov anbefales det, at Børnehuset Sønderskov placeres fysisk i tilknytning til Kløver-Skolen. En fysisk placering ved Kløver-Skolen sikrer samtidig, at børnene kan være sammen med børn fra daginstitutionen Kløverhusene, der ligger geografisk umiddelbart ved Kløver-Skolen. En sådan ordning vil bedst muligt sikre fagligheden i personalegruppen. Der udarbejdes en konkret sagsfremstilling på denne sammenlægning, hvis en viderebearbejdelse af anbefalingen ønskes. Samtidig bør Kløver-Skolen indrettes til at rumme de multihandicappede skoleelever (nu på Fjordskolen). Hvis denne anbefaling følges, udarbejdes der ligeledes en konkret sagsfremstilling. Alssundklassen Alssundklassens tilknytning til Ungdomsskolen medfører, at der alene kan undervises elever fra 7. klasse og op. Der er brug for, at Alssundklassen kan undervise elever på lavere klassetrin, hvorfor det anbefales, at Alssundklassen organisatorisk tilknyttes Kløver-Skolen. Specialgrupper i børnehaverne Sønderborg Kommune har fem specialgrupper i børnehaverne med i alt 30 børn. Specialgruppernes fordeling: Specialgrupper i børnehaverne Antal børn Lilleskoven (Dagtilbud Als Nord) 6 Augusta (Dagtilbud Als Syd ) 6 Engelshøj (Dagtilbud Ahlmann Humlehøj) 6 Damgade (Dagtilbud Ahlmann Humlehøj) 4 Himmelblå (Dagtilbud Broager/ Gråsten) 8 For at mindske sårbarhed og skabe bredere faglighed inden for specialpædagogikken anbefales det, at der ved nybygning af daginstitutioner indtænkes fysiske rammer til miljøer for børn med særlige udfordringer. Ved evt. nyopførelse af daginstitution i Ulkebøl som erstatning for Spirrevippens to afdelinger (Mågevænget og Ulkebøl Børnehave), anbefales det, at der indtænkes plads til visiterede børn - børn med særlige udfordringer. Det foreslås, at specialgrupperne i Engelshøj, Damgade og Augusta henlægges til den evt. nye institution. Sønderborg Kommune har én specialbørnehave, hvor der pt. er indskrevet 13 børn i alderen 0-7 år. 12 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

13 Det anbefales at specialgrupperne fremover kan modtage børn fra nul til seks år. I dag modtager tre af de seks specialgrupper børn fra 2,9 år. (Lilleskoven, Augusta, Engelshøj) For at skabe bredere faglighed i læregruppen og for at give alle elever mulighed for at deltage i almenundervisningen i de fag, de magter, er det nødvendigt, at specialklasserne etableres på overbygningsskoler. Specialklasserækker Specialklasserne er i dag tilknyttet følgende skoler: Skole Antal elever Udfordring Havnbjerg Skole 22 socioemotionelle / ADHD problematikker Fryndesholm- Skolen 24 Generelle indlæringsvanskeligheder Hørup Skole 20 socioemotionelle / ADHD problematikker Ahlmann-Skolen 28 Generelle indlæringsvanskeligheder Nydamskolen 32 Generelle indlæringsvanskeligheder Broager Skole 35 socioemotionelle / ADHD problematikker Anbefaling til fremadrettet struktur for specialklasserækkerne: (med differentieret etableringsår) Skole Antal elever Etableres pr. Udfordring Hørup (modtager elever fra Havnbjerg) 42 August 2015 socioemotionelle / ADHD problematikker Broager 35 Socioemotionelle / ADHD problematikker Nydam 32 Generelle indlæringsvanskeligheder En overbygningsskole i Sønderborg By (modtager eleverne fra Ahlmann-Skolen og Fryndesholm-Skolen) 52 August 2016 Generelle indlæringsvanskeligheder Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 13

14 Autisme problematikker - et særlig miljø Elever med autisme-problematikker er ofte normalbegavet og har derfor udbytte af at være en del af almenskolen. Børn med autisme problematikker er i dag hovedsagelig tilknyttet Kløver-Skolen. Derfor anbefales det, at der etableres et miljø, som elever med autismeproblematikker kan profitere af. Dette miljø anbefales etableret på en overbygningsskole. Der tages endvidere kontakt til ungdomsuddannelserne for at etablere et tilbud på gymnasialt niveau. (IBC-SYD har udvist interesse for at deltage i arbejdet med et autisme-tilbud (på gymnasieniveau) ). Fordele og ulemper ved at købe/rekvirere en særlig bus, der henter og bringer børnene undersøges (Chauffør med specialpædagogiske kompetencer). Økonomi: Afhængig af beslutningerne vedr. ovenstående vil der blive behov for en revurdering af målgrupperne til Kløver-Skolen, Børnehuset Sønderskov, specialklasserne og specialgrupperne i dagtilbud. Hvorved det anbefales, at der udarbejdes en ny tildelingsmodel til Kløver-Skolen inkl. Huholt og Alssund-Klassen der udarbejdes en justeret tildeling til specialklasserne og dagtilbudsgrupperne, herunder tildeling til SFO er, der modtager børn fra specialklasser tildelingsmodellerne fremlægges på Børn og Uddannelses udvalgsmødet i februar Fysiske rammer Gode fysiske rammer er af afgørende betydning for, om inklusionen lykkes, da eleverne har brug for forskellige miljøer som mindre gruppe, særlig rolige steder m.v. Omgivelserne udendørs er ligeledes vigtige, der skal være mulighed for uformelle læringsmiljøer som fx skov, svømmehal, idræt, ridning mv. I takt med, at kompetencerne til at håndtere inklusion udvikles og de pædagogiske forudsætninger er tilstede, forventer vi, at flere børn og elever med primært socioemotionelle og ADHD problematikker inkluderes i de almene enheder, hvor gode fysiske rammer er til stede. Ressourcecenter Dagtilbud På dagtilbudsområdet er der etableret et ressourcecenter, som understøtter dagtilbudsområdet. Ressourcecenter Dagtilbud består af 34 medarbejdere incl. ledelse og administration og har en økonomi tilknyttet på brutto kr. (inkl. forældrebetaling). Det har været drøftet, hvorvidt ressourcerne anvendes bedst mulig som nu med central beliggenhed og central styring eller ved, at ressourcerne bliver lagt ud lokalt i de enkelte dagtilbudsområder. Styregruppen har ikke fremlagt en enig anbefaling, men har bedt repræsentanter for hvert af de to synspunkter om at beskrive deres synspunkt. Der er udarbejdet et forslag, hvor fordele ved at dele det nuværende Ressourcecenter Dagtilbud ud i de enkelte dagtilbudsområde fremhæves, og der er udarbejdet et forslag, hvor fordele ved Ressourcecenter Dagtilbud som selvstændig central enhed er fremhævet. Forslag 1 Lokalt ressourcecenter i de enkelte dagtilbudsområder: De 32 ressource-pædagoger organiseres i dagtilbud, fire-fem i hvert dagtilbud. Der etableres formaliseret kontinuerlig sparring til pædagogerne fra psykologerne og inklusionsteamet. Uddannelse sker i forhold til behovet i de enkelte dagtilbud. Fordele ved at lægge ressourcerne ud i de enkelte dagtilbud er: Med ledelsesretten kommer der mere fokus på kerneopgaven, det betyder: øget tilstedeværelse af pædagoger i hverdagen bedre mulighed for at skabe inkluderende fællesskaber i hele åbningstiden øget videndeling omkring det pædagogiske arbejde til gavn for barnet og fællesskabet øget mulighed for et godt kontinuerligt samarbejde med forældrene optimal ressourceudnyttelse ressource-pædagogens arbejdstid udnyttes bedst muligt til gavn for børnene (ingen lange afstande) ressourcepædagogens arbejdstid tilrettelægges bedst muligt i forhold til barnets behov for at være inkluderet i fællesskabet i institutionen mulighed for jævnlig kontakt med forældrene ressourcepædagogen deltager i personalemøder med henblik på bedst mulig helhedsblik på det pædagogiske arbejde når andet arbejde sker i institutionen, optimeres ressourcepædagogens mulighed for helhedsbillede af fællesskabet og dermed udgangspunktet for inklusionsarbejdet videndeling med de øvrige medarbejdere, der arbejder med og omkring børnene i hverdagen optimal ressourceudnyttelse arbejder i forhold til inkluderende fællesskaber udgangspunkt i kerneopgaven og børnenes behov for tryghed og kontinuitet møder vil foregå sammen med de kollegaer, man har praksisfællesskab med omkring kerneopgaven der er driftsforpligtelse i forhold til institutionen synergieffekten for praksisfællesskabet øges, når videndeling sker i institutionen. Ressourcepædagogerne bliver en del af det reflekterende praksisfællesskab i institutionerne. 14 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

15 Forslag 2 Ressourcecenter Dagtilbud som selvstændig central enhed Fordele ved et selvstændigt ressourcecenter Ressourcecentret med tilknyttede ressourcepædagoger og kulturformidlere (tidligere støttepædagoger og sprogpædagoger) er en selvstændig enhed. Ressourcecentret ledes af én leder og fungerer til stor tilfredshed for forældre til børn med særlige behov samt øvrige samarbejdspartnere. Der er et samlet overblik over alle børn med særlige behov, idet alle sager koordineres af Ressourcecenterets leder. Der er ingen klagesager. Organisationsformen giver en sikkerhed for, at det bevilgede budget bruges direkte til børn med særlige behov. Der er en hurtig sagsbehandling. Det betyder, at akut opståede opgaver i en daginstitution eller en ny børnesag fra en anden kommune hurtigt bliver varetaget af en ressourcepædagog. Uddannede ressourcepædagoger varetager alle specialopgaver i Sønderborg Kommunes daginstitutioner. Et fælles overblik over den store specialpædagogiske viden, der er i Ressourcecenteret, er samlet ét sted derfor kan alle sager varetages i ressourcecenteret. De faglige kompetencer udnyttes ved, at ressourcepædagogen flyttes til det konkrete barn, uanset daginstitution i Sønderborg Kommune. Ressourcepædagogen er uafhængig, men synlig i det daglige pædagogiske arbejde, så kompetencerne udnyttes fuldt ud til barnet med særlige behov. Opstår der en situation, hvor der mangler viden, sendes en ressourcepædagog på efteruddannelse. Efter endt uddannelse underviser denne de øvrige ressourcepædagoger i de tillærte kompetencer. Høj kvalitet af forældresamarbejdet. Alle har efteruddannelse i forældresamarbejde og kommunikation. Såvel leder som flere ressourcepædagoger har coach uddannelse. Da ressourcepædagogen ikke er en del af det faste institutionspersonale, bringes det specialpædagogiske i anvendelse i en almenpædagogisk sammenhæng. Institutionernes kultur og praksis bliver udvidet ved, at nye øjne ser på udfordringerne, og normalitetsbegrebet forandrer sig positivt. Den pædagogiske kvalitet og praksis forandres og højnes i institutionen, fordi der ikke er en konflikt i forhold til at leve op til en kollegial rolle. Derved er det nemmere at undgå vi plejer, rutiner og ritualer i forhold til inklusionsarbejdet med barnet med særlig behov. Ved - i et samarbejde med daginstitutionen at analysere, reflektere, justere og dokumentere skabes en inkluderende proces, der sætter det pædagogiske arbejde i system, via: en målrettet indsats, handleplaner og evaluering. En ressource fra en anden organisation/enhed kan lettere starte en proces via konfronterende spørgsmål, hvor barnets historie omskrives i positive vendinger og der laves målrettede handleplaner, der fremmer inklusionen Ressourcepædagogen kører fra sin bopæl direkte ud til børnene (støtteopgaverne) i de forskellige institutioner. Der er fleksibilitet i forhold til arbejdstid, dog foregår arbejdet oftest i daginstitutionens mest spidsbelastede tidspunkter, mellem kl. 8 og 14. Ressourcecentret tilbyder kurser i specialpædagogiske emner for daginstitutionens pædagogiske personale. Visitation: Det anbefales, at sammensætning af visitationsudvalg og procedurer fremgår af inklusionspolitikken. Visitationsprocedurerne er justeret i 2014, og der anbefales ikke yderligere tilpasninger. Dog er det vigtigt, at procedurerne er kendte og let tilgængelige for ledere og medarbejdere. Læseindsatsen nyt tiltag Der er i processen opstået et specifikt ønske om et intensivt tilbud til elever med svære læsevanskeligheder et intensivt forløb, hvor eleverne tænkes visiteret til et undervisningstilbud i en given periode på f.eks. fire til otte uger, hvor undervisningen foregår i et centralt etableret ressourcehus/center. Dette skal bidrage til, at eleverne via et intensivt læseløft så tidligt som muligt får bearbejdet læsevanskeligheder. Der henvises især til erfaringer, hvor elever med ordblindeproblematikker profiterer af en sådan intensiv indsats. Det anbefales, at der arbejdes videre med et sådant tilbud sammen med berørte interessenter, hvorefter der kommer en særskilt sagsfremstilling på udvalgsmødet i februar Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 15

16 Sønderborg Kommune Børn og Uddannelse Jyllandsgade Sønderborg T Kommunikation

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Beskrivelse af specialgrupperne.

Beskrivelse af specialgrupperne. Beskrivelse af specialgrupperne. Dagtilbudsloven Kommunen har efter Dagtilbudsloven 4 den generelle forpligtelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

NOTAT. Medudvalget og områdeforældrebestyrelsen ønsker at udtale følgende:

NOTAT. Medudvalget og områdeforældrebestyrelsen ønsker at udtale følgende: Høringssvar fra Områdeforældrebestyrelsen og Medudvalget ved, vedr. rapport om analyse af særlige tilbud indenfor dagtilbudsområdet DATO 8. oktober 2012 SAGSNR. Områdeforældrebestyrelsen og Medudvalget

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

In INKLUSIONSPOLITIK

In INKLUSIONSPOLITIK In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere