Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet. Børn og Uddannelse, august 2014

Transkript

1 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet Børn og Uddannelse, august 2014

2 Indhold Forord 3 Resume 4 Indledning 5 Inklusionsstrategi 6 Ledelsesansvar 7 Definition 8 Organisation 9 Kompetenceudvikling 10 Struktur og fysiske rammer 2 12

3 Forord I Kommuneplanen for Sønderborg Kommune fremgår det, at Børn og Uddannelse arbejder med inklusion på hele børne- og ungeområdet. Børn og Uddannelse ønsker, at inklusion ikke alene bliver et teoretisk begreb, men handlinger, der praktiseres i hverdagen blandt ledere, medarbejdere, børn, unge og forældre. Derfor blev der iværksat et udviklingsarbejde med udgangspunkt i det inkluderende perspektiv, hvor børn og unge med særlige behov får så gode livschancer som muligt, og hvor unge med særlige behov får så optimale muligheder som muligt for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Præmisserne er, at: faglighed og kvalitet vurderes højt det sociale samspil barn, ung og voksne imellem er præget af glæde, engagement og lyst til at lære special- og handicapområdet er strukturelt, såvel som økonomisk bæredygtigt kommunens mulighed for at omstille til øget inklusion og samtidig gennemførelse af god pædagogik og undervisning for børn og unge med særlige behov er til stede. Der har været etableret arbejdsgrupper, der har bidraget med praksisviden i dette arbejde. Arbejdsgrupper med repræsentation fra skole, dagtilbud, PPR-funktionen samt forvaltningen Social og Sundhed. Arbejdsgrupperne har været sammensat af ledere og medarbejdere, heri tillidsrepræsentanter. Arbejdsgrupperne har arbejdet i sammenhængende temadage i januar, februar, marts og april Arbejdsgrupperne har arbejdet med emnerne: pædagogiske rammer, herunder personaleressourcer og kompetencer ledelsesmæssige rammer struktur og fysiske rammer, og tværsektorielt samarbejde og samarbejdsrum. Mellem temadagene har en styregruppe bestående af forvaltning, ledere og repræsentanter fra FOA, BUPL, DLF og AC. På forvaltningsniveau er økonomi og visitationsprocedurer gennemgået. Derudover har forvaltningen holdt dialogmøder med repræsentanter fra samtlige specialgrupper i dagtilbud og specialklasserækker i skolerne. Det har været en proces med fokus på Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier, dialog, anerkendelse, samarbejde og engagement. Det har været en proces, hvor ledere, medarbejdere og organisationsrepræsentanter i forvaltningerne Børn og Uddannelse samt Social og Sundhed har bidraget værdifuldt og med stort engagement. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 3

4 Resume Konklusioner af det samlede udviklingsarbejde er samlet i overskrifterne: Inklusionsstrategi Ledelsesansvar Definition Organisation Kompetenceudvikling Struktur og fysiske rammer Under disse overskrifter er der fremkommet konkrete anbefalinger, som omhandler: En fælles inklusionsstrategi En fælles definition af inklusion En gennemskuelig organisation med systematisk samarbejde bl.a. via specialkonsulent, udkørende inklusionsteam, kommunal videns - kompetenceportal Kompetenceudviklingsplan Sammenlægning af specialskole og specialbørnehave Sammenlægninger af specialgrupper og specialklasserækker Vurdering af forslag vedr. Ressourcecenter Dagtilbuds fremadrettede organisering Alssund-klassens fremadrettede organisatoriske tilknytning En læseindsats. 4 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

5 Indledning Udviklingsarbejdet har sit udgangspunkt i Salamancaerklæringen og Børnekonventionen. Det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994 og i FN-konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, som Danmark har ratificeret den 13. juli 2009 er, at elevers udvikling og læring i videst muligt omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nærmiljø. Det fremgår således af FN-konventionen, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer, der bl.a. tager sigte på, at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem. Af børnekonventionen fremgår det, at det handicappede barn har ret til at modtage den bedste form for hjælp, omsorg og oplæring for at sikre barnet størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv (artikel 23, Børnekonventionen). Dannelse af fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individer. Det betyder, at det er de professionelle aktører i det institutionelle miljø, der i udgangspunktet har hovedansvaret for at skabe de nødvendige sociale betingelser for børn og unges udvikling og forandring. Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, udtrykker det således: Personerne omkring barnet er forpligtiget til at skabe optimale rammer og muligheder, så børnene kan spejle sig i vores tro på deres udviklingsmuligheder. I arbejdsgrupperne har der været fokus på den oplevede praksis og den ønskede praksis. Nærværende sammendrag beskriver de konkrete anbefalinger, styregruppen er nået frem til. Anbefalingerne fremstilles under overskrifterne Inklusionsstrategi, Ledelsesansvar, Definition, Organisation, Kompetenceudvikling, Struktur og fysiske rammer. Perspektivet i arbejdet har været en forståelse af, at børn og unges identitetsdannelse skal ses i den sociale sammenhæng, den udspilles i og er en del af. Børn og unge står i relation til andre, når de lærer, hvilket betyder, at omgivelserne spiller en væsentlig rolle og dermed har indflydelse på, hvorledes børn og unge mestrer sociale processer. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 5

6 Inklusionsstrategi Inklusion er et bærende element i arbejdet med specialområdet. Inklusion tolkes forskelligt og italesættes forskelligt. Ordet inklusion er for nogle forbundet med negative oplevelser, og inklusion er for nogle et uomgængeligt menneskesyn, der betyder, at alle er en del af almenområdet. Andre mener, at inklusion er, når det giver mening og udbytte for den enkelte og samtidig for fællesskabet. Derfor har arbejdsgrupperne peget på, at der er brug for, at forvaltningen Børn og Uddannelse samler vilkårene for inklusion i et fælles dokument, så udgangspunktet for arbejdet med inklusion bliver tydeligere for ledere og medarbejdere. Det anbefales, at der udarbejdes en inklusionspolitik. Politikken sammenskrives ud fra det arbejde og de anbefalinger, arbejdsgrupperne har frembragt, med følgende indhold: Definition på inklusion Organisationsoversigt Rammer for inklusion i forhold til det ledelsesmæssige pædagogiske fysiske økonomiske. Visitationsprocedurer Caseflow - en grafisk opsætning af sagsgangene. Oversigt over aktuelle indsatser Forældresamarbejde og -involvering Samarbejdsrum - sektorielle såvel som tværsektorielle Strukturoversigt I forlængelse af denne politik udarbejdes lokale strategier og handleplaner for Dagtilbud Skoler Ungdomsskole Børn og Familie. 6 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

7 Ledelsesansvar Når der skal arbejdes med det inkluderende perspektiv, ligger der et særligt ansvar hos lederne. Ressourcecenter for inklusion og specialundervisning Viden i praksis, udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning 2013, skriver: Ledelse er afgørende for den gode undervisning, det gode læringsmiljø og for, at skolen og dagtilbud er udviklende. Ledelsen har bl.a. et ansvar for, at viden sættes i spil i udviklingen af skole og dagtilbud, såvel almen som special. Der ligger et særligt ansvar på lederne for at få inklusion til at lykkes. Derfor skal Inklusionsstrategien omhandle ledelsesansvaret, hvor lederne bl.a. skal skabe en kobling mellem den overordnede inklusionspolitik og praksis og skabe rammer for effektiv videndeling og samarbejde enheder imellem. Ledelsen skal involvere sig i de pædagogiske vilkår, undervisningen og udviklingen af skolens og dagtilbuddets læringskultur med henblik på at sikre børn og unge det optimale udbytte af deres potentiale. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 7

8 Definition Når de enkelte enheder skal udarbejde egne strategier og handleplaner, vurderer arbejdsgrupperne, at det er af afgørende betydning, at der er en fælles forståelse af begrebet inklusion derfor anbefales nærværende fælles definition. Anbefaling: Definition på inklusion i Børn og Uddannelse. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i og udbytte af samfundet. Inklusion ses som et potentiale i samspillet mellem den enkelte og fællesskabet altså det enkelte individs ret til udfoldelse på egne vilkår og pligt til at underordne sig kollektivet. Inkluderende processer omfatter samspil og modspil. Således vil livet i et inkluderende fællesskab omhandle såvel inkluderende som ekskluderede processer og dynamikken herimellem. I en inklusionsproces har man derfor fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. En velfungerende organisation (skole, børneinstitution, ungdomsuddannelse eller andet) er i stand til at håndtere øget (men ikke grænseløs) mangfoldighed i et højtydende og trygt praksismiljø. I en inkluderende organisation: er man metodisk kan man reflektere sammen er man muligheds- og handlingsorienteret er vidensniveauet højt tilpasser man sig løbende sin målgruppe er organiseringen dynamisk er man klar til forandring (når forandring kræves) holder man fast i traditioner (når traditioner kræves). Herved understøttes et anerkendende menneskesyn og en fælles ånd, som alle har ansvar for. (Definitionen er udarbejdet på baggrund af kildemateriale fra Rasmus Alenkær) 8 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

9 Organisation Der er brug for en gennemskuelig organisation. En gennemskuelig organisation hvor der er fokus på samarbejde mellem afdelingerne, hvor medarbejdere, såvel som borgere ved hvem man skal henvende sig til - hvor sagsgangene er tydelige for medarbejdere og borgere. Caseflow Det anbefales, at der udarbejdes et caseflow - en grafisk opsætning af sagsgangene. Opsætningen af sagsgangene skal indgå i inklusionspolitikken. Forvaltningen er ansvarlig for opfølgning og justeringer. Indsatsoversigt Der er mange etablerede indsatser i forvaltningen Børn og Uddannelse og i Børn- og Ungeteamet i Social og Sundhedsforvaltningen for at imødekomme aktuelle problemstillinger hos familier. Det er dog ikke altid tydeligt for medarbejdere og borgere, hvilke indsatser der findes, og hvilke indsatser der kan understøtte hvilke problemstillinger. Derfor er der udarbejdet en indsatsoversigt, hvor aktuelle indsatser fremgår. Indsatsoversigten lægges på hjemmesiden og på Insite, så det er muligt for medarbejdere og borgere at orientere sig om, hvad de forskellige indsatser indeholder. Indsatsoversigten redigeres og justeres i forvaltningen Børn og Uddannelse. Specialkonsulent Specialområdet er et omfattende område, og arbejdsgrupperne vurderer, at der er brug for en faglig tovholder på området. En person der skal kunne yde råd og vejledning og udvikle området. En person der kan inspirere med ny viden og følge op på kompetenceudvikling. En person der skal arbejde med det inkluderende perspektiv og have samarbejde med almenområdet. Det anbefales, at der etableres en specialkonsulent på området i Børn og Uddannelse. Stillingen finansieres inden for rammen i forvaltningen Børn og Uddannelse. Samarbejde Samarbejdet afdelingerne imellem er afgørende for gode sagsbehandlinger og forebyggende initiativer. Det anbefales, at der etableres kvartalsvise møder mellem dagtilbud, skole og PPR funktionen, som initieres af en evt. kommende specialkonsulent. Centralt inklusionsteam for skoleområdet Samspillet mellem medarbejdere og elever og eleverne imellem er afgørende for, at inklusion fungerer. Det kan være svært at få øje på, hvilke faktorer der er udslagsgivende for et dårligt samspil og hvilke faktorer, der er gode for samspillet. Her kan der være brug for, at udefrakommende får mulighed for at observere og vejlede, således at det er de faktorer, der får samspillet til at fungere, der fremhæves og bygges på. Derfor anbefales det, at der etableres et centralt, udkørende team, der hjælper med at observere og fokusere på de gode faktorer i samspillet i klasserne/skolen. (Der er gode erfaringer med et lignende team på dagtilbudsområdet.) Teamet finansieres af rammen i Børn og Uddannelse og er dermed ikke en udvidelse af budgettet. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 9

10 Kompetenceudvikling Arbejdsgrupperne drøftede bl.a. følgende Hvilket fokus er der brug for i forhold til de elever, som i højere grad skal forblive i den almene daginstitution / i den almene skole frem for specialtilbud? Hvordan tilgodeser vi elever med særlige behov, som kan drage nytte af at udvikle sociale mestrings-strategier i forbindelse med at indgå i den almindelige undervisning i folkeskolen / i den almindelige hverdag i daginstitutionen? Hvordan sikrer vi høj kvalitet i undervisningen af børn og unge med særlige behov både i tilknytning til den almindelige undervisning og i specialklasser og skoler? Og kom frem til at der er brug for kompetencer til at skabe, vedligeholde og lede det inkluderende fællesskab. Der er brug for kompetencer til at håndtere komplekse specialpædagogiske problemstillinger i dagtilbud, skoler og specialinstitutioner. Der er brug for viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration. Der er brug for vejledning, metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger. Der er brug for kompetencer til iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. Det anbefales, at der årligt udarbejdes en kompetenceplan. Nærværende kompetenceplan udmøntes i en konkret tids- og handleplan. Kompetenceplan i forhold til special- og inklusionsviden/-pædagogik. Kompetence behov Medarbejder i specialområdet Konflikthåndtering Medarbejder i almenområdet Specialpædagogisk viden Leder i almen skole/dagtilbud Specialpædagogisk viden Leder med specialskole/dagtilbud, klasse/gruppe Specialpædagogisk viden Familie i krise Neuropsykologi LP model LP model Positiv psykologi Positiv psykologi Inklusion som begreb Inklusion som begreb Inklusion som begreb Inklusion som begreb Relationskompetence som værktøj Program for nyansatte Inspirations temamøder to gange årligt Rekvirere supervision Motorisk udvikling Inden for varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Relationskompetence som værktøj. Inspirations temamøder to gange årligt Inspirations temamøder to gange årligt Inspirations temamøder to gange årligt Viden inden for varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser 10 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

11 Ledere og medarbejdere fra alle fagområder skal opnå viden og indsigt i specialpædagogik. Ledere og medarbejdere med specifikt arbejde i specialfeltet skal have kompetencer i specialpædagogik. Der oprettes en central personalekompetenceportal for medarbejdere med særlig specialpædagogisk viden, hvor enhederne kan hente viden og inspiration til brug i egen enhed. Medarbejdere og ledelse bliver bekendt med, at de er i en kulturforandringsproces, hvor alle har et fælles, forpligtende ansvar for at bidrage med, opsøge og modtage viden fra en overordnet koordineret personalekompetenceportal. Der etableres tættere samarbejde mellem enhederne med fokus på tidlig kvalificeret indsats herunder forpligtende netværk faggrupperne imellem. Supervision og sparring er vigtige elementer i en løbende kvalificering af arbejdet. Der etableres akademidage, ledelses- og medarbejdertemadage, hvor ledelse og medarbejdere får viden og udveksler viden om inklusion, hvor der sættes fokus på den observerede praksis og ikke blot den idealiserede praksis. Der sker videndeling mellem dagtilbud og skoler, men også mellem skolerne og mellem dagtilbuddene. Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 11

12 Struktur og fysiske rammer Udgangspunktet for også at se på struktur og fysiske rammer er at kvalitetssikre undervisning og læring i specialklasser, specialgrupper, specialskole og specialbørnehave. Den inkluderende daginstitution og skole er en institution, der fungerer og arbejder med udgangspunkt i daginstitutionens børnegrundlag, i skolens elevgrundlag og i samarbejde med omgivelserne. Det er i denne forbindelse afgørende med viden, der kan støtte en positiv forandring hen imod målsætningerne for den inkluderende daginstitution og skole. Støtte til elever med særlige behov kan hjælpe til en mere inkluderende skolegang. Der er i særlig grad behov for viden om hvilke støtteformer, der kan styrke skolegangen for elever med særlige behov som supplement og i tilknytning til den almindelige undervisning. Kvaliteten i undervisningen i segregerede undervisningstilbud skal styrkes. At få undervisning i segregerede undervisningstilbud skal ikke være ensbetydende med manglende livschancer. Der er i særlig grad behov for viden om, hvad der kendetegner en god undervisning i specialklasser og specialskoler samt viden om, hvordan elever i de segregerede undervisningstilbud også kan være en del af et fagligt og socialt fællesskab, hvor de oplever sig inkluderet, hvor de trives, og hvor de kvalificeres til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ovenstående har arbejdsgrupperne forholdt sig til, og de har ligeledes forholdt sig til, hvorledes Sønderborg Kommune bedst tilgodeser 0- til 18-årige børn og unge med varige fysiske og psykiske handicap, der har behov for at spejle sig i børn og unge med normal udvikling? Arbejdsgrupperne har vurderet, at det er vigtigt, at normalområdet og specialområdet er placeret fysisk i nærheden af hinanden, så der er mulighed for samarbejde og inklusion i forskellige fællesskaber i specialog normalområdet. Arbejdsgruppens erfaringer peger på, at større enheder er mindre sårbare og i større grad sikrer fokus på fagligheden. Struktur og fysiske rammer Specialskole - specialbørnehave Sønderborg Kommune har én specialskole Kløver- Skolen hvor der pt. er indskrevet 187 børn i alderen 6-15 år. Der er knyttet en SFO til skolen. For at mindske sårbarheden i specialinstitutionen Børnehuset Sønderskov anbefales det, at Børnehuset Sønderskov placeres fysisk i tilknytning til Kløver-Skolen. En fysisk placering ved Kløver-Skolen sikrer samtidig, at børnene kan være sammen med børn fra daginstitutionen Kløverhusene, der ligger geografisk umiddelbart ved Kløver-Skolen. En sådan ordning vil bedst muligt sikre fagligheden i personalegruppen. Der udarbejdes en konkret sagsfremstilling på denne sammenlægning, hvis en viderebearbejdelse af anbefalingen ønskes. Samtidig bør Kløver-Skolen indrettes til at rumme de multihandicappede skoleelever (nu på Fjordskolen). Hvis denne anbefaling følges, udarbejdes der ligeledes en konkret sagsfremstilling. Alssundklassen Alssundklassens tilknytning til Ungdomsskolen medfører, at der alene kan undervises elever fra 7. klasse og op. Der er brug for, at Alssundklassen kan undervise elever på lavere klassetrin, hvorfor det anbefales, at Alssundklassen organisatorisk tilknyttes Kløver-Skolen. Specialgrupper i børnehaverne Sønderborg Kommune har fem specialgrupper i børnehaverne med i alt 30 børn. Specialgruppernes fordeling: Specialgrupper i børnehaverne Antal børn Lilleskoven (Dagtilbud Als Nord) 6 Augusta (Dagtilbud Als Syd ) 6 Engelshøj (Dagtilbud Ahlmann Humlehøj) 6 Damgade (Dagtilbud Ahlmann Humlehøj) 4 Himmelblå (Dagtilbud Broager/ Gråsten) 8 For at mindske sårbarhed og skabe bredere faglighed inden for specialpædagogikken anbefales det, at der ved nybygning af daginstitutioner indtænkes fysiske rammer til miljøer for børn med særlige udfordringer. Ved evt. nyopførelse af daginstitution i Ulkebøl som erstatning for Spirrevippens to afdelinger (Mågevænget og Ulkebøl Børnehave), anbefales det, at der indtænkes plads til visiterede børn - børn med særlige udfordringer. Det foreslås, at specialgrupperne i Engelshøj, Damgade og Augusta henlægges til den evt. nye institution. Sønderborg Kommune har én specialbørnehave, hvor der pt. er indskrevet 13 børn i alderen 0-7 år. 12 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

13 Det anbefales at specialgrupperne fremover kan modtage børn fra nul til seks år. I dag modtager tre af de seks specialgrupper børn fra 2,9 år. (Lilleskoven, Augusta, Engelshøj) For at skabe bredere faglighed i læregruppen og for at give alle elever mulighed for at deltage i almenundervisningen i de fag, de magter, er det nødvendigt, at specialklasserne etableres på overbygningsskoler. Specialklasserækker Specialklasserne er i dag tilknyttet følgende skoler: Skole Antal elever Udfordring Havnbjerg Skole 22 socioemotionelle / ADHD problematikker Fryndesholm- Skolen 24 Generelle indlæringsvanskeligheder Hørup Skole 20 socioemotionelle / ADHD problematikker Ahlmann-Skolen 28 Generelle indlæringsvanskeligheder Nydamskolen 32 Generelle indlæringsvanskeligheder Broager Skole 35 socioemotionelle / ADHD problematikker Anbefaling til fremadrettet struktur for specialklasserækkerne: (med differentieret etableringsår) Skole Antal elever Etableres pr. Udfordring Hørup (modtager elever fra Havnbjerg) 42 August 2015 socioemotionelle / ADHD problematikker Broager 35 Socioemotionelle / ADHD problematikker Nydam 32 Generelle indlæringsvanskeligheder En overbygningsskole i Sønderborg By (modtager eleverne fra Ahlmann-Skolen og Fryndesholm-Skolen) 52 August 2016 Generelle indlæringsvanskeligheder Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 13

14 Autisme problematikker - et særlig miljø Elever med autisme-problematikker er ofte normalbegavet og har derfor udbytte af at være en del af almenskolen. Børn med autisme problematikker er i dag hovedsagelig tilknyttet Kløver-Skolen. Derfor anbefales det, at der etableres et miljø, som elever med autismeproblematikker kan profitere af. Dette miljø anbefales etableret på en overbygningsskole. Der tages endvidere kontakt til ungdomsuddannelserne for at etablere et tilbud på gymnasialt niveau. (IBC-SYD har udvist interesse for at deltage i arbejdet med et autisme-tilbud (på gymnasieniveau) ). Fordele og ulemper ved at købe/rekvirere en særlig bus, der henter og bringer børnene undersøges (Chauffør med specialpædagogiske kompetencer). Økonomi: Afhængig af beslutningerne vedr. ovenstående vil der blive behov for en revurdering af målgrupperne til Kløver-Skolen, Børnehuset Sønderskov, specialklasserne og specialgrupperne i dagtilbud. Hvorved det anbefales, at der udarbejdes en ny tildelingsmodel til Kløver-Skolen inkl. Huholt og Alssund-Klassen der udarbejdes en justeret tildeling til specialklasserne og dagtilbudsgrupperne, herunder tildeling til SFO er, der modtager børn fra specialklasser tildelingsmodellerne fremlægges på Børn og Uddannelses udvalgsmødet i februar Fysiske rammer Gode fysiske rammer er af afgørende betydning for, om inklusionen lykkes, da eleverne har brug for forskellige miljøer som mindre gruppe, særlig rolige steder m.v. Omgivelserne udendørs er ligeledes vigtige, der skal være mulighed for uformelle læringsmiljøer som fx skov, svømmehal, idræt, ridning mv. I takt med, at kompetencerne til at håndtere inklusion udvikles og de pædagogiske forudsætninger er tilstede, forventer vi, at flere børn og elever med primært socioemotionelle og ADHD problematikker inkluderes i de almene enheder, hvor gode fysiske rammer er til stede. Ressourcecenter Dagtilbud På dagtilbudsområdet er der etableret et ressourcecenter, som understøtter dagtilbudsområdet. Ressourcecenter Dagtilbud består af 34 medarbejdere incl. ledelse og administration og har en økonomi tilknyttet på brutto kr. (inkl. forældrebetaling). Det har været drøftet, hvorvidt ressourcerne anvendes bedst mulig som nu med central beliggenhed og central styring eller ved, at ressourcerne bliver lagt ud lokalt i de enkelte dagtilbudsområder. Styregruppen har ikke fremlagt en enig anbefaling, men har bedt repræsentanter for hvert af de to synspunkter om at beskrive deres synspunkt. Der er udarbejdet et forslag, hvor fordele ved at dele det nuværende Ressourcecenter Dagtilbud ud i de enkelte dagtilbudsområde fremhæves, og der er udarbejdet et forslag, hvor fordele ved Ressourcecenter Dagtilbud som selvstændig central enhed er fremhævet. Forslag 1 Lokalt ressourcecenter i de enkelte dagtilbudsområder: De 32 ressource-pædagoger organiseres i dagtilbud, fire-fem i hvert dagtilbud. Der etableres formaliseret kontinuerlig sparring til pædagogerne fra psykologerne og inklusionsteamet. Uddannelse sker i forhold til behovet i de enkelte dagtilbud. Fordele ved at lægge ressourcerne ud i de enkelte dagtilbud er: Med ledelsesretten kommer der mere fokus på kerneopgaven, det betyder: øget tilstedeværelse af pædagoger i hverdagen bedre mulighed for at skabe inkluderende fællesskaber i hele åbningstiden øget videndeling omkring det pædagogiske arbejde til gavn for barnet og fællesskabet øget mulighed for et godt kontinuerligt samarbejde med forældrene optimal ressourceudnyttelse ressource-pædagogens arbejdstid udnyttes bedst muligt til gavn for børnene (ingen lange afstande) ressourcepædagogens arbejdstid tilrettelægges bedst muligt i forhold til barnets behov for at være inkluderet i fællesskabet i institutionen mulighed for jævnlig kontakt med forældrene ressourcepædagogen deltager i personalemøder med henblik på bedst mulig helhedsblik på det pædagogiske arbejde når andet arbejde sker i institutionen, optimeres ressourcepædagogens mulighed for helhedsbillede af fællesskabet og dermed udgangspunktet for inklusionsarbejdet videndeling med de øvrige medarbejdere, der arbejder med og omkring børnene i hverdagen optimal ressourceudnyttelse arbejder i forhold til inkluderende fællesskaber udgangspunkt i kerneopgaven og børnenes behov for tryghed og kontinuitet møder vil foregå sammen med de kollegaer, man har praksisfællesskab med omkring kerneopgaven der er driftsforpligtelse i forhold til institutionen synergieffekten for praksisfællesskabet øges, når videndeling sker i institutionen. Ressourcepædagogerne bliver en del af det reflekterende praksisfællesskab i institutionerne. 14 Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet

15 Forslag 2 Ressourcecenter Dagtilbud som selvstændig central enhed Fordele ved et selvstændigt ressourcecenter Ressourcecentret med tilknyttede ressourcepædagoger og kulturformidlere (tidligere støttepædagoger og sprogpædagoger) er en selvstændig enhed. Ressourcecentret ledes af én leder og fungerer til stor tilfredshed for forældre til børn med særlige behov samt øvrige samarbejdspartnere. Der er et samlet overblik over alle børn med særlige behov, idet alle sager koordineres af Ressourcecenterets leder. Der er ingen klagesager. Organisationsformen giver en sikkerhed for, at det bevilgede budget bruges direkte til børn med særlige behov. Der er en hurtig sagsbehandling. Det betyder, at akut opståede opgaver i en daginstitution eller en ny børnesag fra en anden kommune hurtigt bliver varetaget af en ressourcepædagog. Uddannede ressourcepædagoger varetager alle specialopgaver i Sønderborg Kommunes daginstitutioner. Et fælles overblik over den store specialpædagogiske viden, der er i Ressourcecenteret, er samlet ét sted derfor kan alle sager varetages i ressourcecenteret. De faglige kompetencer udnyttes ved, at ressourcepædagogen flyttes til det konkrete barn, uanset daginstitution i Sønderborg Kommune. Ressourcepædagogen er uafhængig, men synlig i det daglige pædagogiske arbejde, så kompetencerne udnyttes fuldt ud til barnet med særlige behov. Opstår der en situation, hvor der mangler viden, sendes en ressourcepædagog på efteruddannelse. Efter endt uddannelse underviser denne de øvrige ressourcepædagoger i de tillærte kompetencer. Høj kvalitet af forældresamarbejdet. Alle har efteruddannelse i forældresamarbejde og kommunikation. Såvel leder som flere ressourcepædagoger har coach uddannelse. Da ressourcepædagogen ikke er en del af det faste institutionspersonale, bringes det specialpædagogiske i anvendelse i en almenpædagogisk sammenhæng. Institutionernes kultur og praksis bliver udvidet ved, at nye øjne ser på udfordringerne, og normalitetsbegrebet forandrer sig positivt. Den pædagogiske kvalitet og praksis forandres og højnes i institutionen, fordi der ikke er en konflikt i forhold til at leve op til en kollegial rolle. Derved er det nemmere at undgå vi plejer, rutiner og ritualer i forhold til inklusionsarbejdet med barnet med særlig behov. Ved - i et samarbejde med daginstitutionen at analysere, reflektere, justere og dokumentere skabes en inkluderende proces, der sætter det pædagogiske arbejde i system, via: en målrettet indsats, handleplaner og evaluering. En ressource fra en anden organisation/enhed kan lettere starte en proces via konfronterende spørgsmål, hvor barnets historie omskrives i positive vendinger og der laves målrettede handleplaner, der fremmer inklusionen Ressourcepædagogen kører fra sin bopæl direkte ud til børnene (støtteopgaverne) i de forskellige institutioner. Der er fleksibilitet i forhold til arbejdstid, dog foregår arbejdet oftest i daginstitutionens mest spidsbelastede tidspunkter, mellem kl. 8 og 14. Ressourcecentret tilbyder kurser i specialpædagogiske emner for daginstitutionens pædagogiske personale. Visitation: Det anbefales, at sammensætning af visitationsudvalg og procedurer fremgår af inklusionspolitikken. Visitationsprocedurerne er justeret i 2014, og der anbefales ikke yderligere tilpasninger. Dog er det vigtigt, at procedurerne er kendte og let tilgængelige for ledere og medarbejdere. Læseindsatsen nyt tiltag Der er i processen opstået et specifikt ønske om et intensivt tilbud til elever med svære læsevanskeligheder et intensivt forløb, hvor eleverne tænkes visiteret til et undervisningstilbud i en given periode på f.eks. fire til otte uger, hvor undervisningen foregår i et centralt etableret ressourcehus/center. Dette skal bidrage til, at eleverne via et intensivt læseløft så tidligt som muligt får bearbejdet læsevanskeligheder. Der henvises især til erfaringer, hvor elever med ordblindeproblematikker profiterer af en sådan intensiv indsats. Det anbefales, at der arbejdes videre med et sådant tilbud sammen med berørte interessenter, hvorefter der kommer en særskilt sagsfremstilling på udvalgsmødet i februar Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet 15

16 Sønderborg Kommune Børn og Uddannelse Jyllandsgade Sønderborg T Kommunikation