Lev med demens LEV MED DEMENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lev med demens LEV MED DEMENS"

Transkript

1 Lev med demens LEV MED DEMENS 41

2 Udgivet af Alzheimerforeningen Fotograf: baandsalat.dk og Alzheimerforeningen

3 Lev med demens Indholdsfortegnelse Livet med demens 3 Hvad er demens 7 Til dig med en demenssygdom 11 Til dig som er pårørende 19 Vigtige emner 29 Hjælp og støtte 35 Bliv medlem af Alzheimerforeningen 37

4

5 Livet med demens Når man får en demensdiagnose, bliver man uvilkårligt slået ud af kurs. Demenssygdommens forløb og udvikling er forskellig fra person til person ikke to liv med demens er ens. Men livet med demens er en fælles sag for den, som har sygdommen, og de nærmeste. I den første fase vil det altid være svært at forstå, hvad demensdiagnosen indebærer. Det kan være svært helt at acceptere sygdommen og de forandringer, den nye situation bringer med sig. Selv om man undervejs har været forberedt på, at det måske kunne være en demenssygdom, kan den endelige diagnose alligevel komme som et chok. Demens er en udfordring Demenssygdomme griber dybt ind i familiens liv. Rollerne ændrer sig, og samværet skifter karakter. Når diagnosen er stillet, er udfordringen derfor at finde ud af, hvordan det nye samliv med demens skal leves. Den demente bliver, efterhånden som sygdommen skrider frem, dårligere og dårligere. Det betyder, at I hele tiden skal omstille jer og finde LEV MED DEMENS 3

6 nye løsninger på de udfordringer, sygdommen fører med sig. Det kræver overskud og tålmodighed, hvilket ofte er svært, når man står midt i alle problemerne. Demente og pårørende har derfor behov for hjælp i form af råd, vejledning og støtte. Her følger tre generelle råd, som kan gøre hverdagen med en demenssygdom lettere: Søg viden Vi ved ikke, hvorfor demenssygdomme opstår. Vi har heller ikke nogen kur, der kan helbrede sygdommene. Men vi ved meget om, hvordan demenssygdomme påvirker hverdagen for dem, der er berørt. Den viden er guld værd, når livet med demens skal indrettes. Jo mere viden, den sygdomsramte, de pårørende og plejepersonalet har om demenssygdommen, desto bedre muligheder er der for at mindske og lindre sygdommens negative konsekvenser. Vær åben Man kan ikke se, om en person har en demenssygdom. Venner, naboer og arbejdskolleger vil derfor sjældent vide, at familien er ramt af en sygdom med mindre man selv fortæller det. Ring til Demenslinien på Alzheimerforeningens telefonrådgivning giver dig støtte, råd og vejledning og kan fortælle dig om relevante støttemuligheder, herunder Alzheimerforeningens tilbud og aktiviteter. 4 LEV MED DEMENS

7 Åbenhed om sygdommen gør det lettere for familie og venner at tilbyde deres støtte. Åbenhed gør det også lettere at tage imod gode råd og den hjælp, omgivelserne giver. Tag del i fællesskabet Der er mange familier, der er ramt af en demenssygdom. Flere end personer lever med demens i hverdagen enten fordi de selv har en demenssygdom, eller fordi de er pårørende. At møde andre, der er i samme situation som én selv, kan være en stor hjælp til at klare hverdagen med demens. Demenscaféer Du kan få støtte og anerkendelse ved at være sammen med andre, der er i samme situation som dig. Kontakt Alzheimerforeningen eller den kommunale demenskoordinator og hør om demenscaféer og pårørendegrupper i dit lokalområde. LEV MED DEMENS 5

8 6 LEV MED DEMENS

9 Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Ordet demens kommer fra latin og betyder væk fra sindet. Selvom vi ikke ved, hvorfor demenssygdomme opstår, skyldes det altid sygelige forandringer i hjernen. Der er mere end 200 forskellige sygdomme, som medfører demens. I Danmark lever mennesker med en demenssygdom. Heraf har cirka Alzheimers sygdom. Der er nye tilfælde af demenssygdomme hvert år. Risikoen for at få en demenssygdom stiger med alderen. Men det er en myte, at en demenssygdom er en naturlig følge af alderdom. De fleste demenssygdomme er fremadskridende. Der findes ingen helbredende kur mod sygdommen. Den demensramte bliver langsomt dårligere og behovet for hjælp vil vokse. Længden af forløbet kan variere fra nogle få år til flere årtier, inden man dør af sygdommen. Mange demenssygdomme kan behandles, så symptomerne mindskes, og alle demenssygdomme kræver pleje og omsorg. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose. En vigtig forudsætning for god behandling og pleje er, at pårørende forstår, hvordan demenssygdommen påvirker den sygdomsramte. De pårørende må ofte hjælpe med praktiske opgaver og give den omsorg, personen med demens har brug for. LEV MED DEMENS 7

10 De hyppigste demenssygdomme Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom. Den viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Det bliver for eksempel sværere at huske navne selv på personer, man kender godt. Det bliver også vanskeligere at gøre helt dagligdags ting som at finde vej eller tælle småbeløb sammen. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, sker der også ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed. Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive irritable, passive og indesluttede, og humøret svinger ofte meget. Alzheimers sygdom kan endnu ikke helbredes, men medicin kan dæmpe symptomerne midlertidigt. Få mere at vide om demens Læs bogen Forstå demens, 2.udgave, 2011, Hans Reitzels Forlag og Alzheimerforeningen. Brug Besøg Alzheimerforeningens hjemmeside 8 LEV MED DEMENS

11 Vaskulær demens er forårsaget af sygdom i hjernens blodkar, for eksempel som følge af forkalkning. Symptomerne er forskellige fra person til person og afhænger af hvilke områder af hjernen, der er påvirkede. Ligesom ved Alzheimers sygdom kan der forekomme glemsomhed, koncentrationsbesvær, problemer med sproget eller problemer med at finde vej. Vaskulær demens kan ikke helbredes, men man kan gøre noget for at undgå, at sygdommen bliver forværret. Lægen kan ordinere blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende medicin, ligesom eventuel sukkersyge skal være velbehandlet. Lewy body demens er en langsomt fremadskridende hjernesygdom, der specielt rammer ældre mennesker. Ved Lewy body demens optræder demenssymptomerne før eller samtidig med eventuelle Parkinson-symptomer som for eksempel langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten. Personens evne til planlægning, overblik og orientering bliver påvirket. Lewy body demens betyder endvidere, at den sygdomsramte har tendens til at se syner. Lewy body demens kan ikke helbredes, men medicin kan midlertidigt dæmpe demenssymptomerne. Frontallapsdemens kaldes også frontotemporal demens og er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Sygdommene medfører ofte store forandringer i personligheden med adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer. Frontotemporal demens kan ikke helbredes, og der er ingen lægemidler, der bremser sygdomsforløbet. Men det er meget vigtigt, at patient og pårørende tidligt får den rette rådgivning og støtte. Forstyrrelser i adfærden og psykiatriske symptomer behandles først og fremmest ved en specialiseret socialpædagogisk indsats og ved at tilpasse den bolig og det miljø, personen lever i. LEV MED DEMENS 9

12 10 LEV MED DEMENS

13 Til dig med en demenssygdom Med en demensdiagnose står du over for store omvæltninger i dit liv. I starten kan det være en lettelse at vide, hvad du fejler. Behandling og medicin kan også betyde, at din hverdag bliver nemmere. Sygdommen forsvinder dog ikke og vil efterhånden betyde større og større forandringer for dig. Det kræver tid og kræfter at forstå og vænne sig til. Men det er vigtigt at huske på, at du fortsat kan leve et godt liv med både livsglæde og kvalitet. Dine følelser Der er mange svære følelser forbundet med at få en demensdiagnose. Fortvivlelse og afmagt er en naturlig reaktion på selve diagnosen. I sygdomsforløbet vil du måske opleve usikkerhed og frygt eller andre svære følelser. Men der vil også være positive følelser for eksempel når du er sammen med dem, du holder af. Demens i en tidlig alder I nogle kommuner findes der særlige tilbud for yngre og tidligt diagnosticerede. Spørg demenskoordinatoren, om der er aktiviteter for yngre demente i din kommune. LEV MED DEMENS 11

14 Undervejs kan det være svært at finde forståelse for sygdommen. Du føler dig til besvær eller bliver frustreret over at miste opgaver og ansvar, du ellers altid har haft. Du kan også blive ked af det eller vred på dem, der ikke forstår dig. Vær derfor ikke for hård ved dig selv. Bebrejd ikke dig selv, hvis du glemmer den samme ting igen og igen. Husk det er sygdommen, som er årsagen. Og glem ikke du er stadig dig selv på trods af sygdommen. Et aktiv liv Det er vigtigt, at du fortsætter med de aktiviteter, som stadig giver dig glæde. Især når diagnosen er stillet tidligt i sygdomsforløbet. Dér har du gode muligheder for at sætte dig ud over demenssygdommens begrænsninger. Demens rammer ofte hukommelsen, orienteringsevnen og andre mentale funktioner. Men har du en god fysik, kan du stadig dyrke motion især hvis der er nogen, der vil hjælpe dig med at huske det praktiske og finde vej. Mange oplever også, at demenssygdommen kan starte en ny fase med kreativitet. Sang, musik, malerkunst og lignende kan få stor betydning og blive udtryksformer, der supplerer eller erstatter det talte sprog. Aktive tilbud til mennesker med en demenssygdom Alzheimerforeningen tilbyder hvert år højskoleophold og andre aktiviteter for mennesker med en demenssygdom. Se tilbud på eller ring til Alzheimerforeningen på LEV MED DEMENS

15 Det er dog en kunst at finde balancen mellem, hvad man kan, og hvad man ikke kan, når man har en demenssygdom. Det er vigtigt, at du bliver ved med at udfordre dig selv. Samtidig er det lige så vigtigt, at du passer godt på dig selv. Udfordringerne skal passe til det, du kan, og det, du har mod på at gøre. Vær åben Det kan være svært at tale med andre om sygdommen især hvis de ikke kender til demenssygdomme. Men det kræver ofte mere energi at skjule sygdommen end at tale om den. Hvis du selv tør fortælle om din sygdom, giver du også andre mulighed for at turde spørge. Du får på den måde skabt en forståelse, der vil gøre det lettere for dig og dine nærmeste. Søg hjælp og støtte Selv om det kan være svært, så prøv at acceptere, at du på et tidspunkt får behov for hjælp. Øv dig i at sige ja tak til støtte fra andre. LEV MED DEMENS 13

16 Sund hverdag med demens Der er meget, du selv kan gøre for at mindske de negative konsekvenser af sygdomsforløbet. Start med at følge de generelle råd om sundhed spis varieret, få rigeligt med motion, lad være med at ryge og drik ikke for meget alkohol. Behandling Vær omhyggelig med at tage din medicin som ordineret af lægen. Benyt eventuelt en doseringsæske, så du husker pillerne. Gå jævnligt til lægen for helbredstjek, og hold øje med dit blodtryk. Kost Hvad der er godt for hjertet, er også godt for hjernen. Spis derfor varieret og groft med masser af frugt, grøntsager og fuldkorns-produkter. Spar på fedtet, spis mindre slik og gerne fisk flere gange om ugen. Se Hjerteforeningens 10 sunde kostråd på Motion Det er en god idé at holde sig i form og dagligt få pulsen op. Ved fysisk aktivitet udvikler du nye hjerneceller i hjernens hukommelsescenter. Motion har desuden positiv effekt på humøret. Hjernen Hold også hjernen i gang. Gæt for eksempel krydsord eller sudoku, spil skak, kort eller andre spil og find gerne på ting, der udfordrer hjernen. Er du i arbejde? Åbenhed om din sygdom er en forudsætning for, at du kan få skabt de rette omstændigheder for dig selv. Måske kan du få nedsat arbejdstid eller andre opgaver i en periode, inden du bliver nødt til at stoppe helt med at arbejde. Snak med din læge, en socialrådgiver eller fagforeningen, som kan hjælpe dig. 14 LEV MED DEMENS

17 Samvær Socialt samvær med andre har en positiv effekt på, hvordan mennesker med en demenssygdom lever med sygdommen. Brug derfor dine omgivelser. Forsøg at holde fast i din omgangskreds. Bevar de gode måder at være sammen med familie, venner og naboer på. Gør hverdagen lettere Faste rutiner, enkle systemer og hjælpemidler kan skabe overskuelighed, tryghed og ro i din hverdag. Samtidig kan det hjælpe dig til at fortsætte hverdagen, som du kender den. Men efterhånden som sygdommen skrider frem, får du også behov for at ændre dine daglige rutiner eller indføre helt nye. Hjælp til at huske Det kan være, at du på et tidspunkt får brug for hjælp til at huske at bruge dine hjælpemidler i hverdagen for eksempel til at kigge i kalenderen eller se på ugeplanen. Brug billeder Hvem er hvem? Hæng billeder med navne på familiemedlemmer, venner og andre op på opslagstavlen eller væggen. Hvor er hvad? Markér dørene i boligen og skabs- og skuffedøre med billede eller navn på rummet eller indholdet. Hvordan gør man? Vis med billeder, hvordan man trin for trin bruger for eksempel (op)vaskemaskinen. LEV MED DEMENS 15

18 Hvis du bor alene, kan det være en god støtte at have en fast aftale om daglig kontakt. Bed en person, du kender godt, ringe til dig eller besøge dig hver dag. Der findes enkle hjælpemidler, der kan hjælpe dig med at huske. Brug eventuelt en opslagstavle, hvor du kan have en dag- eller ugeplan med dine aftaler og aktiviteter hængende. Du kan også bruge kalenderen til at skrive, hvem der har været på besøg, så du kan fortælle det til andre. Vær aktiv på DIN måde Gå eller løb en tur. Spil bold eller et andet spil. Læs avis, gå i haven eller snak med en ven. Lyt til musik eller spil selv. Lav mad, gymnastik eller løs en kryds og tværs. Vask op, stryg eller strik. Sav, mal eller reparér. Sy, syng, dans eller digt. eller gør det, der gør dig glad. 16 LEV MED DEMENS

19 Andre hjælpemidler Der findes også andre hjælpemidler, som kan gøre din hverdag nemmere og tryggere: Alarm på komfuret, til strygejernet og andre relevante steder som en sikring mod brand. En elektrisk tandbørste, så det bliver nemmere at passe på dine tænder. En telefon, som er let at ringe op fra, med indkodede numre og stort display. Du kan også få telefoner, hvor du ringer til dine nærmeste ved at trykke på billeder af dem. Røgalarm. ID-kort, hvor der står dit navn, din kontaktperson, og at du har en demenssygdom. GPS eller kommunens ledsagerordning, som kan hjælpe dig, når du er ude på egen hånd. Betalingsservice, som kan holde styr på dine faste udgifter. Du kan finde flere hjælpemidler på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside: under menupunktet Hjælpemiddelbasen. ID-kort med din adresse På Alzheimerforeningens hjemmeside kan du bestille et lille lommekort, du kan have i en pung eller i lommen. På kortet kan man se dit navn og oplysning om, hvem man skal kontakte, hvis du får brug for hjælp for eksempel til at finde hjem. Se LEV MED DEMENS 17

20 18 LEV MED DEMENS

21 Til dig som er pårørende Er du ægtefælle eller på anden måde nærmeste pårørende til en dement, har du en vigtig rolle at spille. For personen får brug for dig på en anden måde end tidligere. At tage sig af et familiemedlem eller en ven med en demenssygdom giver både følelsesmæssige og praktiske udfordringer. Du vil efterhånden, som sygdommen skrider frem, blive nødt til at tage dig af flere og flere opgaver. Samtidig er det vigtigt, at du bevarer overskuddet, så du kan hjælpe og støtte den syge. Du skal også være i stand til at se og gribe de positive stunder. LEV MED DEMENS 19

22 De giver mulighed for, at I fortsat kan have det godt sammen. Det er ikke altid let. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dig selv og tager imod hjælp fra andre. Dine følelser Det er et chok at få at vide, at en person, du har et nært forhold til, har en demenssygdom. Som pårørende vil du opleve, at der sker store forandringer. Det vil føles, som om du gradvist mister ham eller hende. De drømme, I havde, er bristede, og fremtiden ser pludseligt helt anderledes ud. Det tager tid at forstå og acceptere. I den situation er det naturligt, at der kommer en reaktion. Alle, der har et nært forhold til en demenssyg person, vil på et eller andet tidspunkt i forløbet opleve svære følelser. Det kan være angst, vrede, skyld, sorg, jalousi eller dårlig samvittighed. Du kan derfor overveje at søge hjælp hos en psykolog. Tal med din læge om at få en henvisning. Du kan også opsøge en præst også selv om du ikke tidligere har haft noget med kirken at gøre. Tal med andre Det kan være svært at håndtere den nye situation også for nære venner. Mange ved ikke, hvordan det er at leve med en demenssygdom. De kan derfor være usikre på, hvordan de skal være over for jer. Fortæl dem derfor, hvad I har brug for, og hvilke hensyn, de skal tage, når I er sammen. Pårørendegrupper I en pårørendegruppe møder du andre i samme situation som dig. I kan derfor udveksle erfaringer om dét at have en nær pårørende med en demenssygdom. Kontakt Alzheimerforeningens demensrådgiver på telefon og hør mere om, hvordan du kommer med i en pårørendegruppe. 20 LEV MED DEMENS

23 Gode råd om at være sammen med et menneske, der har en demenssygdom Vær opmærksom og få hendes opmærksomhed. Få øjenkon- takt og lyt aktivt. Aflæs kropssprog og mimik. Hvad giver mening for den demente lige nu - i hendes virkelighed? Gør hvad du kan for at finde om bag ordene. Er hun tilbage i fortiden, så bliv eventuelt dér med hende og få jer en snak om dengang. Formulér dig enkelt. Tal tydeligt og langsomt. Læg mærke til din egen mimik og dit kropssprog. Vær fleksibel. Måske er det bedre at gøre noget andet end det, du havde planlagt? Få det bedste ud af det, der er i nuet. Humor kan være med til at forløse en svær situation. At få et godt grin sammen kan løse op og give energi. Tag en pause i ny og næ. Bevar roen. LEV MED DEMENS 21

24 Tag imod hjælp Du er nødt til at indstille dig på, at du på et eller andet tidspunkt får brug for hjælp, både fra fagfolk og fra andre. Overvej derfor løbende hvilken støtte, I har brug for, så du ikke står alene med opgaven. Lær dig selv at sige ja tak til hjælp også selv om du er vant til at have styr på din tilværelse og klare tingene selv. Dit eget liv Det er vigtigt at holde fast i, at du har dit eget liv især når du bor sammen med den demente. Prøv at skabe dig selv et frirum i hverdagen. Hold fast i dine interesser og de små og store aktiviteter, du var glad for, før familien blev ramt af sygdom. Det er også vigtigt at have tid til at være sammen med andre. Når belastningen bliver for stor Vi har alle en grænse for, hvor meget vi kan magte. Mange pårørende får derfor på et tidspunkt symptomer på, at belastningen i hverdagen er ved at blive for stor. Træthed, hovedpine, søvnforstyrrelser eller andre reaktioner, som kan skyldes stress og depression, er alvorlige tegn, som du skal søge hjælp til at tackle. Din læge, en psykolog eller demenskoordinatoren kan på hver deres måde hjælpe dig i den situation. Dine nærmeste vil ofte med god grund være bekymrede for, om belastningen bliver for stor for dig. Så lyt til dem, når de beder dig om at modtage hjælp. Overvej også, om en plejebolig er en mulighed, inden det bliver en sidste udvej, fordi du ikke har flere kræfter. 22 LEV MED DEMENS

25 Hverdagen med en demenssygdom Kommunikation, omsorg og respekt er nøgleord i samværet med mennesker med en demenssygdom. Men fordi sygdommen rammer hjernen, kan det være svært for den demente at give udtryk for sine behov, tanker og følelser. Det kan derfor være vanskeligt for dig som pårørende nøjagtig at vide, hvad der i det enkelte tilfælde er god omsorg. En venlig og kærligt tænkt handling kan let blive omfattet som udtryk for manglende respekt. Nye veje Udfordringen er at finde nye måder at gøre tingene på, hvor den syges behov og følelser stadig bliver anerkendt. For følelserne er der stadig, og ethvert menneske har behov for at blive set, anerkendt og respekteret. Men du må være åben for, at det er nødvendigt med en ny måde at være sammen på både i forhold til hvordan I taler sammen, hvordan I opfører jer over for hinanden, og hvad I laver sammen. Personen med en demenssygdom vil måske glemme, hvad hun lige har spurgt om og derfor spørge om det samme mange gange i træk. Eller blive ved med at tænde for fjernsynet, fordi han tror, at det er nu, der er Eksempler på ekstrem og udadreagerende adfærd Impulsstyret og stimulusbundet adfærd: Personen er styret af det, han har lyst til lige nu og er uden blik for konsekvenserne (ses specielt ved frontallapsdemens.) Vrangforestillinger/paranoia: Fejltolker indtryk. Hallucinationer: Personen ser ting eller personer, der ikke er dér (ses specielt ved Lewy body demens.) Adfærdsmæssige forstyrrelser: Vrede, rastløshed, omklamrende opførsel. LEV MED DEMENS 23

26 TV-Avis. Senere i sygdomsforløbet er der måske mange ting, den demente ikke længere kan for eksempel klæde sig på eller spise selv. Det kræver tålmodighed at leve med og forståelse for, at det er sygdommen, der er problemet. Til gengæld vil netop din indsats kunne gøre en stor og positiv forskel. Gør, som I plejer Der vil i en tidlig fase af sygdommen være mange ting, som stadig kan fungere mere eller mindre, som de plejer. I den periode er det vigtigt, at du viser respekt for den dementes selvstændighed og for det, hun eller han stadig kan og er. Hold derfor fast i de vante interesser og aktiviteter. Der vil blive krævet mere og mere af dig, efterhånden som demenssygdommen skrider frem. Den dementes adfærd ændrer sig, og ressourcerne til at klare hverdagen bliver færre. Men pas stadigvæk på ikke at overtage de funktioner eller opgaver, som han eller hun stadig kan varetage selv. Sygdommen er årsagen Det er vigtigt at vide og acceptere, at det er demenssygdommen, der er årsag til, at personen ikke længere husker så godt, er forvirret eller gør tingene langsomt. Hjernens behandling af information fungerer ikke, som den skal. Selv om den demenssyge gerne vil, kan hun eller han ikke længere gøre det samme som før. Aflastning og afløsning Kommunen har pligt til at tilbyde dig aflastning/afløsning, så du kan få et frirum, hvad enten det blot er nogle timer i hverdagen eller over nogle uger (Lov om social service 84). Kontakt kommunens visitator eller demenskoordinator. 24 LEV MED DEMENS

27 Konflikter Det er umuligt helt at undgå konflikter det kan for eksempel være svært ikke at blive irriteret, når man bliver spurgt om det samme mange gange i træk. Men selvom det er svært, så prøv at undgå, at der opstår konflikter. De belaster jer begge. Hvis du kan mærke, at en samtale trækker op til en konflikt, så led opmærksomheden hen på noget andet. Hvis I for eksempel taler om en person, som den demenssyge ikke kan huske er død, så tal i stedet om, hvor glad han eller hun var for pågældende og de oplevelser, de havde sammen. Prøv også at opfordre til noget helt andet, for eksempel at skrælle kartofler eller ringe til en anden ven. At aflede opmærksomheden er ofte den bedste løsning til at undgå en konflikt. Men det kan også være nødvendigt for dig at tage en pause. Forlad eventuelt rummet og vend tilbage lidt senere, men hold opmærksomheden væk fra det konfliktfyldte. Svære adfærdsændringer Demenssygdomme giver forandringer i den dementes adfærd. Men det er individuelt, hvad forandringerne betyder, og hvornår i sygdomsforløbet, de kommer. Sygdommen kan vise sig både ved passiv adfærd og som voldsomt aggressiv opførsel. LEV MED DEMENS 25

28 Årsagen til den ændrede adfærd vil oftest være de skader, der sker i hjernen som følge af demenssygdommen. Men det er vigtigt at undersøge, om den ændrede adfærd kan skyldes andre ting, for eksempel at den syge har ondt. Demens på nettet Der er mange hjemmesider på internettet, hvor du kan hente viden om demens eller få kontakt med andre pårørende: www. servicestyrelsen.dk/aeldre/demens 26 LEV MED DEMENS

29 Bed om hjælp Det er vigtig at vide, at du kan få hjælp, hvis der opstår vanskelige situationer med ekstrem og voldsom adfærd. Du skal som pårørende ikke prøve at løse sådanne situationer selv. Ring i stedet til Alzheimerforeningens telefonrådgivning Demenslinien på eller kontakt den kommunale demenskoordinator. De kan hjælpe og give dig konkrete råd, der passer til netop jeres situation. Er det delir? Hvis en person kommer i en akut forvirringstilstand, kan det skyldes delir. Delir er tegn på, at hjernen er overbelastet for eksempel på grund af en infektion eller bivirkning af medicin. Ved korrekt behandling bliver personen sig selv igen. Bøger om demens Der er udgivet flere romaner og bøger, der handler om personer med en demenssygdom: Heksen og legebarnet venskab i den tredje alder, John Rasmussen, Zalamanca, En fortælling om at glemme, Stefan Merrill Block, Tiderne Skifter Forlag, Stadig Alice, Lisa Genova, Cicero, Om min mor, Tahar Ben Jelloun, Samleren, Skyggelys, Marianne Hesselholt, Ancethe, Demens: Den anden frekvens, Fanø Lighthouse Projects, Dronningeofret, Hanne-Vibeke Holst, Gyldendal, Ingenmandsland, Kirsten Thorup, Gyldendal, LEV MED DEMENS 27

30 28 LEV MED DEMENS

31 Vigtige emner Livet med en demenssygdom er en udfordring. Mange ting kræver beslutning og handling. I starten kan det føles nemmest at udskyde beslutningerne. Men lader man problemerne ligge, bliver de ofte meget vanskelige at løse senere. Det er derfor en god ide at tage fat om problemerne i god tid. Det vil også gøre det lettere senere i forløbet, hvis man tidligt har forsøgt at tale om de vanskelige emner og sætte ord på de svære følelser. Det giver god tryghed for den demente og de pårørende at få talt om emner som for eksempel økonomi, fuldmagt og afgivelse af kørekort tidligt i sygdomsløbet. Hvis man lever sammen, er det er også vigtigt at få talt om forventningerne til parforholdet. Selv om det kan være svært at tage hul på disse emner, er det til gavn både på kort og på lang sigt. Økonomi Det er vigtigt på et tidligt tidspunkt at gennemgå de økonomiske forhold for blandt andet at sikre en fast betaling af regningerne, så man ikke pludselig får problemer. Gennemgangen skal også se på andre økonomiske forhold, for eksempel pension, forsikring og skøder, for at sikre at de økonomiske forhold også fremover er ordnet på en forsvarlig måde. Hvis ikke man selv er i stand til at gennemgå økonomien, kan man få hjælp hos en advokat. En advokat vil også kunne vurdere, hvordan eventuel ægtefælle og børn er sikret. LEV MED DEMENS 29

32 Jura På et tidspunkt bør man overveje, hvem der skal have fuldmagt til at stå for økonomien og gennemføre de personlige beslutninger, når den demente ikke længere selv kan. Det kan være en ægtefælle, en datter, en god ven eller en advokat. Fuldmagten skal være skriftlig, og det relevante dokument kaldes enten for fremtids- eller generalfuldmagt. Det anbefales, at man får en advokat til at udarbejde fuldmagten. Overvej desuden, om der er behov for en ægtepagt og eventuelt et testamente. Det er trygt at have den slags på plads. Værgemål Når demenssygdommen er så langt fremskreden, at den demente ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv, kan man søge om, at en anden person bliver udpeget som værge. Spørg derfor kommunens demenskoordinator om hjælp til at søge værgemål, når behovet opstår. Læs mere om værgemål på Kørekort En demensdiagnose er ikke automatisk grund til at stoppe med at køre bil. Men på et tidspunkt i demenssygdommens forløb forsvinder evnen til at køre bil. Inden det sker, skal man stoppe med kørslen. For mange er det en svær beslutning. At have et kørekort er ofte en del af identiteten, og flere familier er helt afhængige af bilen i hverdagen. Manglende sygdomserkendelse kan betyde, at den demente selv tror, at han sagtens kan køre bil, også selv om han på det tidspunkt reelt er til stor fare for både sig selv og andre. Det kan derfor være meget svært at overbevise den demente om det modsatte. For at undgå frustration og uvenskab bør familien eller venner på et tidligt tidspunkt tale med den demenssyge om det faktum, at evnen til at køre bil vil forsvinde. Der kan også være grund til tidligt at forberede sig på livet uden en bil. 30 LEV MED DEMENS

33 Hvis problemet er for vanskeligt at tale om, kan man tale med sin læge, demenskoordinatoren eller en anden fagperson. De vil kunne hjælpe med at tage beslutning om at stoppe med at køre bil i tide. Plejebolig Der kommer et tidspunkt, hvor den demente ikke længere kan bo hjemme. Løsningen er en plejebolig, hvor der er personale, der kan tage sig af den daglige pleje og behandling. For mange er det en smertelig erkendelse og en svær beslutning at tage. Men det er en god ide at være forberedt i tide. Få hjælp hos den kommunale demenskoordinator til at besøge egnede plejeboliger. Plejetestamente Man kan formulere sine ønsker til pleje og omsorg i et såkaldt plejetestamente. Plejetestamentet kan indeholde oplysninger om daglige vaner og ønsker om mad, hygiejne, påklædning, fysiske og kulturelle aktiviteter. Kommunen er forpligtet til så vidt muligt at respektere ønskerne i plejetestamentet. Spørg demenskoordinatoren om, hvordan man laver et plejetestamente. Historier fra livet En livshistorie er en fortælling i ord og billeder om et menneskes liv. Ved at arbejde med ens livshistorie så tidligt som muligt, får man mulighed for selv at præge fortællingen om den, man er. Livshistorien kan være et redskab til både at hjælpe sig selv til at huske, og til at andre kan forstå, hvem man er. Livsfortællinger om et langt liv er også et værdifuldt redskab til at binde generationer sammen. LEV MED DEMENS 31

34 At tale om døden De fleste mennesker har svært ved at tale om døden. Mange tanker og følelser får derfor lov til at være usagte. Men hvis man ikke får talt om døden, kan den måske komme til at fylde negativt i forholdet mellem den demenssyge og de pårørende. Selvom det er svært, kan man forsøge at fortælle om de tanker og følelser, der er forbundet med demenssygdommen og døden. Måske er der specielle ønsker for den sidste tid eller for begravelsen. Det kan give ro at have talt om disse ting i god tid og føle, at den sag er på plads. Parforhold Kærlighed og samliv kan sagtens trives i et liv med demens. Behovet for nærhed og intimitet er en vigtig og naturlig del af livet for os alle. Det er også et grundlæggende behov at give og modtage omsorgsfuld berøring. Og når kommunikationen med ord bliver vanskelig, kan det være rart fysisk at kunne give udtryk for varme følelser for eksempel ved at give knus og kram. Demenssygdommen kan for nogle medføre, at den demente er ufølsom over for andres behov. Hvis han eller hun ændrer adfærd til det problematiske, er det vigtigt at vide, at den ændrede adfærd skyldes demenssygdommen. Beskriv din livshistorie Du kan lave en bog eller mappe om dit liv med foto og beskrivelser af personer, arbejde, familie, oplevelser, interesser og andet, der er eller har været vigtigt for dig igennem dit liv. Du kan få inspiration til at lave en digital livshistorie på 32 LEV MED DEMENS

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER

DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER 1 INDHOLD Indledning... 4 Hvad er demens?... 4 Mulige symptomer på demenssygdom... 5 At være pårørende... 6 Opmærksomhedspunkter

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Plejetestamente Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Et plejetestamente er en tilkendegivelse fra dig til dine pårørende og til plejepersonalet om, hvordan du gerne

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Min pårørende er dement

Min pårørende er dement Min pårørende er dement Information til pårørende på plejehjemmet Irlandsvej. Til alle pårørende...3 Demensressourcegruppen....3 Hvad er Demens?...3 Symptomer....4 Alzheimers sygdom....4 Vaskulær demens...7

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune. På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter.

Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune. På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter. Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter. Ved at lave et plejetestamente har du muligheden for at give udtryk for dine ønsker

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com DEMENSPOLITIK Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold 1. Indledning... 4 2. Målgruppen... 5 3. Vision... 6 4. Etik...7 5. Indsatsområder...8 5.1. Tidlig

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Dagligdagen med Alzheimers Sygdom Det tidlige stadium: Kan have besvær med koncentration, hukommelse og tidsfornemmelse Kan have svært ved at tage beslutninger

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere