Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i. Etnologisk og antropologisk kulturanalyse

Transkript

1 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Etnologisk og antropologisk kulturanalyse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Ethnology The 2007 Curriculum Justeret 2008 Rettet 2015 Studienævnet ved Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for the Saxo Institute Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Tilvalgsstudiet på BA-niveau i Etnologisk og antropologisk kulturanalyse, 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for tilvalgsstudiet i Etnologisk og antropologisk kulturanalyse under Studienævnet, Saxo-Instituttet ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2007 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der indskrives på et tilvalg i Etnologisk og antropologisk kulturanalyse ved det Humanistiske Fakultet pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgsstudiet i Etnologisk og antropologisk kulturanalyse er normeret til 45 ECTS-point og kan sammensættes af tre af de i alt seks moduler (se også 2.2). De enkelte moduler i tilvalgsstudiet kan dog også bruges som enkeltstående tilvalg. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point hvoraf 135 ECTS-point er grundfag Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Fagelementerne Antropologisk og etnologisk teori, Antropologisk og etnologisk metode og Etnologiske analysestrategier indgår i grundfaget i Europæisk Etnologi og kan derfor ikke tages af dette fags studerende. Studerende, der er indskrevet på grundfag i Europæisk Etnologi kan enten: vælge et enkeltstående studielement (15 ECTS-point) fra denne studieordning, eller vælge tilvalgsmønsteret Almen Etnologi bestående af fagelementerne Aktuelt kulturanalytisk emne A, Aktuelt kulturanalytisk emne B og Etnologisk praktik (i alt 45 ECTS-point). Dette studiemønster udgør et globalt orienteret supplement til grundfaget. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes 2

3 indskrivning der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget, samt eventuel propædeutik førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået Første årsprøven inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil Formål og kompetenceprofil Tilvalgsstudiet i Etnologisk og antropologisk kulturanalyse har til formål at være et kulturvidenskabeligt supplement til de studerendes grundfagsstudium. Studiets fokus er teorier og begreber om kultur, viden, historie og identitet i en global og europæisk kontekst. Igennem tilvalget udvikles de studerendes kendskab til forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske tilgange til behandling af problemstillinger knyttet til kulturmøde, kulturelle processer, kulturel identitet, samfundsformer og historisk forandring Kompetencemål Tilvalgsstudiet i Etnologisk og antropologisk kulturanalyse giver den studerende kompetence i: at identificere, skelne mellem og anvende forskellige kulturvidenskabelige teorier og tilgange på en videnskabeligt reflekteret måde; at formulere, vurdere og analysere kulturvidenskabelige problemstillinger; at diskutere og anvende forskellige forskningsmetoder til beskrivelse, forståelse og analyse; af problemstillinger inden for det kulturelle felt. 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog Der kræves evne til at læse engelsksprogede tekster på akademisk niveau. 1.8 Normalsidebegrebet Ved indstilling til prøver med litteraturopgivelser gælder følgende hovedregel for beregning af normalsider: 750 siders bogtekst inkl. illustrationer regnes som 1000 normalsider. En normalside i forbindelse med aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 1.9 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 3

4 1.10 Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, hvis der foreligger usædvanlige forhold Prøver Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve Øvrige bemærkninger Studerende der frit sammensætter deres tilvalg skal selv drage omsorg for at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen, herunder tilvalg. 4

5 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Tilvalgsstudiet i Etnologisk og antropologisk kulturanalyse består af følgende seks fagelementer, som den tilvalgsstuderende kan sammensætte efter eget valg (for studerende indskrevet ved grundfagsstudiet i Europæisk etnologi se dog paragraf 1.4): Modul I: Antropologisk og etnologisk teori (fagelementkode HEEB10011E) Anthropological and Ethnological Theory Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling på baggrund af synopsis Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Modul II: Antropologisk og etnologisk metode (fagelementkode HEEB10021E) Anthropological and Ethnological Method Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Skriftlig rapport og mundtlig eksamination. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Modul III: Etnologiske analysestrategier (fagelementkode HEEB10031E) Analytical Strategies in Ethnology Antal ECTS-point: 15. Prøveformer: A. Aktiv undervisningsdeltagelse B. Fri skriftlig hjemmeopgave Censurform: Intern censur Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået Modul IV: Aktuelt kulturanalytisk emne A (fagelementkode HEEB10041E) Current Issues in Ethnology and Anthropology A Antal ECTS-point: 15. Prøveform: 2 essays Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Modul V: Aktuelt kulturanalytisk emne B (fagelementkode HEEB10051E) Current Issues in Ethnology and Anthropology B Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Essay efterfulgt af mundtlig eksamination Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Modul VI: Etnologisk praktik (fagelementkode HEEB10061E) Internship ethnological workexperience Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Praktikrapport i form af fri skriftlig hjemmeopgave Censurform: Intern censur Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået 5

6 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Med undtagelse af fagelementet Etnologisk praktik kan alle fagelementer tages i vilkårlig rækkefølge. For at kunne indgå aftale om Etnologisk praktik skal den studerende have bestået prøven i Etnologisk og antropologisk teori, Antropologisk og etnologisk metode eller fagelementer der indholdsmæssigt svarer hertil. 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I: Antropologisk og etnologisk teori Kompetencer: Den studerende opnår kompetence i: at skelne mellem forskellige videnskabsteoretiske tilgange til kulturforskningen; at fortolke og anvende nøglebegreber kritisk i en videnskabelig diskussion; at analysere og positionere argumenter kritisk i kulturforskningen. Antropologisk og etnologisk teori (fagelementkode HEEB10011E) 15 ECTS-point Anthropological and Ethnological Theory Indholdsbeskrivelse: Fagelementet giver en basal indføring i samfunds- og kulturteorier, der har haft afgørende betydning for dannelsen af den antropologiske og etnologiske videnskab i et historisk og aktuelt perspektiv. Der indgår heri en redegørelse for skiftende definitioner af kulturbegrebet og forandringer i opfattelsen af begrebet samfund; herunder ideer om måden samfund opstår, reproduceres og forandres på samt varierende former for fællesskab, socialitet og identitet. Med henblik på at anskueliggøre forholdet mellem teori og empiri inddrager fagelementet konkrete antropologiske og etnologiske analyser af samfund og kultur verden over. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette vil f.eks. ske via studenteroplæg, gruppearbejde m.m. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne redegøre for centrale debatter inden for antropologisk og etnologisk teori; kunne identificere og analysere antropologiske og etnologiske problemstillinger, herunder forbinde teoretiske begreber og modeller med konkrete eksempler fra en eller flere regioner i verden. Pensum: Til eksamen opgives et fælles pensum på 1000 normalsider udvalgt af eksaminator. Prøveform: Fri mundtlig prøve i form af en sagsfremstilling med diskussion på baggrund af skriftlig disposition (1-2 siders synopsis) forfattet af eksaminanden, som afleveres til eksaminator senest 2 uger før den mundtlige prøve. Analysen kan have et empirisk eller teoretisk udgangspunkt og sigter mod at belyse en teoretisk problemstilling og/eller et empirisk sagsforhold. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 6

7 Omfang: Prøven varer 30 min. inkl. votering. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Modul II: Antropologisk og etnologisk metode Kompetencer: Den studerende opnår kompetence i: at anvende antropologiske og etnologiske kvalitative metoder på et grundlæggende niveau; at planlægge og gennemføre et kortvarigt, selvstændigt feltarbejde på grundlag af en selvvalgt problemstilling; at forholde sig refleksivt til egen rolle som forsker i feltarbejdssammenhæng; at forholde sig til etiske problemstillinger af relevans for kvalitativ forskning. Antropologisk og etnologisk metode (fagelementkode HEEB10021E) 15 ECTS-point Anthropological and Ethnological Method Indholdsbeskrivelse: Fagelementet introducerer til etnografisk feltarbejde som kvalitativ metode i studiet af kulturelle fænomener. Teoretiske og praktiske aspekter af feltarbejde vægtes i lige høj grad. Feltarbejde som metode vil således blive anskuet som en organisk forbindelse mellem teknikker til dataindsamling, analysestrategier og teoretiske overvejelser. Fagelementet adresserer ligeledes etiske problemstillinger i forbindelse med udførelse af feltarbejde og efterfølgende dokumentation. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette vil f.eks. ske via studenteroplæg, gruppearbejde m.m. Der vil desuden indgå praktiske øvelser i kurset. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne beskrive feltarbejdet og de anvendte metoder; kunne reflektere over feltarbejdets forløb; kunne vurdere de anvendte metoder i forhold til den undersøgte kontekst og undersøgelsens problemformulering; kunne forholde sig til den metodiske litteratur, der gennemgås i undervisningen; kunne give en relevant kontekstualisering af den undersøgte felt; kunne diskutere forholdet mellem metode og de opnåede resultater og vurdere deres kvalitet; kunne foreslå analytiske perspektiver, som materialet åbner op for. Pensum: Til eksamen opgives et fælles pensum på 700 normalsider udvalgt af eksaminator, derudover skal den studerende selv opgive 100 normalsider selvvalgt pensum, der forelægges eksaminator til godkendelse. Prøveform: En skriftlig rapport (maksimalt 5 normalsider ekskl. bilag), der danner udgangspunkt for mundtlig eksamination i form af en sagsfremstilling med efterfølgende diskussion. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. 7

8 Omfang: Prøven varer 30 min. inkl. votering. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Modul III: Etnologiske analysestrategier Kompetencemål: Den studerende opnår kompetence i: at indkredse en etnologisk problemstilling og under vejledning at foretage mindre kulturanalyser af udvalgte fænomener; at forstå, hvordan empiri og teori spiller sammen i analysen; at identificere, analysere og kritisk reflektere over kulturvidenskabelige problemstilinger i udvalgte sammenhænge. Etnologiske analysestrategier (fagelementkode HEEB10031E) 15 ECTS-point Analytical Strategies in Ethnology Indholdsbeskrivelse: Fagelementet gør den studerende fortrolig med kulturanalysens forskellige genrer og arbejdsformer. Den studerende opnår indsigt såvel i de teoretiske som de æstetiskformmæssige dimensioner i forskellige typer af kulturanalyse. I forbindelse hermed lærer den studerende samtidig selv (med udgangspunkt i eget eller andres materiale) at udføre mindre kulturanalyser - dvs. at opstille en kulturanalytisk problemstilling og i praksis at afprøve dens metodiske og formmæssige implikationer. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår i hold med aktiv deltagelse af de studerende gennem en række øvelser og fælles diskussion af disse på holdet. Holdet arbejder ud fra et fælles overordnet tema. Fremlæggelser og essays, som ikke kan godkendes, kan undervejs i undervisningsforløbet omarbejdes og fremlægges/afleveres igen. Undervejs i kurset indsamler de studerende i grupper et materiale, som danner udgangspunkt for øvelserne. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne foretage analyser med anvendelse af fagets teori og metode; kunne forholde sig til valget af metode og analytisk fremgangsmåde; kunne redegøre for, hvordan analysen forholder sig til empiri og teori; kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til andres (og eget) arbejde på empirisk, metodisk og teoretisk niveau. Pensum: Til begge prøveformer opgiver den studerende et pensum på 800 normalsider, der forelægges eksaminator til godkendelse. Prøveform: A. Aktiv undervisningsdeltagelse defineret som 75 % fremmøde, tre essays (á 2-4 normalsider) samt 2 mundtlige gruppefremlæggelser af egne analyser á 15 min. efter aftale med læreren. B. Fri skriftlig hjemmeopgave. Censur: Uden censur 8

9 Bedømmelsesform: Bestået/ ikke-bestået Gruppeprøvebestemmelser: Prøveform A aflægges i grupper à max. 5 personer med individuel bedømmelse. Omfang: A. Den aktive undervisningsdeltagelse består af 75 % fremmøde, tre essays (2-4 normalsider) og deltagelse i 2 gruppefremlæggelser á 15 min. varighed. B. Rapport på maks 20 normalsider indeholdende analyser af egne feltstudier og refleksioner over den valgte metode og analyseforms betydning for produktet. Modul IV: Aktuelt kulturanalytisk emne A Kompetencemål: Den studerende opnår kompetence i: at analysere kulturvidenskabelige problemstillinger i en global kontekst; at undersøge globalisering som et kulturelt fænomen; at identificere forskellige positioner i globaliseringsdebatten. Aktuelt kulturanalytisk emne A (fagelementkode HEEB10041E) 15 ECTS-point Current Issues in Ethnology and Anthropology A Indholdbeskrivelse: Fagelementet giver den studerende indsigt i centrale debatter og forskningsområder inden for den aktuelle kulturvidenskab. Fagelementet er globalt orienteret og prioriterer derfor debatter og forskningsfelter, der fokuserer på forskellighed og sammenhænge på globalt plan. Fokus er på debatter og forskningsområder, der på én gang har en teoretisk og en empirisk dimension, og der lægges lige stor vægt på disse to dimensioner. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette vil f.eks. ske via studenteroplæg, gruppearbejde, holdøvelser mm. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne redegøre for en eller flere centrale debatter inden for den aktuelle, globalt orienterede kulturvidenskabelige forskning; kunne identificere, analysere og diskutere en kulturvidenskabelig problemstilling; kunne forbinde problemstillingens teoretiske og empiriske dimensioner med hinanden. Pensum: Til eksamen opgives et fælles pensum på 800 normalsider udvalgt af eksaminator. Eksaminanden har dog mulighed for at udskifte 200 normalsider af pensum med selvvalgte tekster, der forelægges eksaminator til godkendelse. Prøveform: Prøven består af 2 essays à 5 normalsider. Emnet vælges frit indenfor rammerne af pensum i samarbejde med underviseren. Hovedvægten kan lægges på enten det teoretiske eller det empiriske, Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 9

10 Omfang: De to essays á 5 normalsider afleveres i løbet af semestret, således at det første afleveres midtvejs i semestret og det andet ved semestrets afslutning. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Modul V: Aktuelt kulturanalytisk emne B Kompetencemål: Den studerende opnår kompetence i: at analysere kulturvidenskabelige problemstillinger i et historisk perspektiv; at undersøge historiebrug som et kulturelt fænomen; at identificere forskellige positioner i debatten om kontiniutet og forandring. Aktuelt kulturanalytisk emne B (fagelementkode HEEB10051E) 15 ECTS-point Current Issues in Ethnology and Anthropology B Indholdsbeskrivelse: Fagelementet giver den studerende indsigt i centrale debatter og forskningsområder inden for den aktuelle kulturvidenskab. Fagelementet er på én gang historisk og globalt orienteret og prioriterer derfor debatter og forskningsfelter, der fokuserer på historisk forandring og relationen mellem fortid og nutid i et globalt perspektiv. Fagelementet fokuserer på debatter og forskningsområder, der på én gang har en teoretisk og en empirisk dimension, og der lægges lige stor vægt på disse to dimensioner. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette vil f.eks. ske via studenteroplæg, gruppearbejde, holdøvelser mm. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne redegøre for en eller flere centrale debatter inden for den historisk orienterede, kulturvidenskabelige forskning; kunne identificere, analysere og diskutere en kulturvidenskabelig problemstilling; kunne forbinde problemstillingens teoretiske og empiriske dimensioner med hinanden. Pensum: Til eksamen eksamen opgiver underviser et fælles pensum på 800 normalsider. Eksaminanden har dog mulighed for at udskifte 200 normalsider af pensum med selvvalgte tekster, der forelægges eksaminator til godkendelse.. Prøveform: Prøven består af et essay på 5 normalsider, som danner udgangspunkt for en efterfølgende mundlig eksamination på 25 minutter inkl. votering. Prøven har form af en sagsfremstilling efterfulgt af dialog. Hovedvægten kan lægges på enten det teoretiske eller det empiriske. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Essayet og den mundtlige prøve vægtes ligeligt. Omfang: Essayet skal have et omfang på 5 normalsider. Den mundtlige eksamination varer 25 minutter inkl. votering. 10

11 Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Modul VI: Etnologisk praktik Kompetencemål: Den studende opnår kompetence i: at planlægge og udføre et konkret projekt efter en tidsplan at anvende kulturvidenskabelig teori på en arbejdsplads at arbejde tværfagligt at formulere og applicere kulturvidenskaben som en særlig vidensform Etnologisk praktik (fagelementkode HEEB10061E) 15 ECTS-point Internship ethnological workexperience Indholdsbeskrivelse: Fagelementet består i et 3 måneders praktikforløb (300 timer) i en institution eller organisation. Praktikforløbet har form af et projekt, hvor etnologiske begreber og arbejdsformer anvendeliggøres i forhold til udvalgte aspekter af institutionens eller virksomhedens virke. Med udgangspunkt i den konkrete praktikerfaring indebærer fagelementet også generel refleksion over praktisk anvendelse af etnologisk viden og etnologiske arbejdsformer. Undervisnings- og arbejdsformer: Der er ikke knyttet undervisning til fagelementet. Arbejdsformen består dels i udførelsen af selve praktikforløbet i overensstemmelse med de aftaler, der er truffet med praktikinstitutionen, dels i udarbejdelsen af praktikrapporten. Praktikopholdet kan forme sig som en etnologisk (felt)undersøgelse, et udstillingsforløb eller et forskningsreflekterende arbejde. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne gøre rede for og reflektere over anvendelsen af etnologisk viden og/eller etnologiske metoder til løsning af problemstillinger på en arbejdsplads. Pensum: Den studerende opgiver til eksamen et petitum med den til praktikopholdet og rapportskrivningen anvendte litteratur, der skal godkendes af en praktikvejleder på instituttet, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveform: Der udarbejdes en praktikrapport i form af en fri, skriftlig hjemmeopgave. Heri reflekteres over og diskuteres de opgaver, som er løst i løbet af praktikfasen. Endvidere fremlægges overvejelser over samspillet mellem de etnologiske perspektiver og praktikforløbets erfaringer. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Rapporten skal have et omfang på sider ekskl. bilag. Særlige bestemmelser: Hvis prøven tages som del af studiemønstret i Almen etnologi, skal praktikforløbets opgaver have en global (dvs. extra-europæisk) dimension.. 11

12 Godkendelse. Godkendt af Studienævnet for Etnologi og Arkæologi, København d. 26. januar Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 28. august Justeret og godkendt af Studienævnet ved SAXO-Instituttet d. 19. maj Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 27. maj Kirsten Refsing Dekan /Annette Christina Moe Studiechef Rettet udgave godkendt af dekanen ved Det Humanistiske Fakultet den 5. september Ulf Hedetoft Dekan /Annette Christina Moe Studiechef 12