RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO"

Transkript

1 É RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO

2 SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest Indre by Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby Frederiksberg Sydvest Amager SH I forbindelse med det meget voldsomme skybrud der ramte København 2. juli 2011 blev store dele af København ramt af omfattende oversvømmelser. Oversvømmelserne medførte store problemer for infrastrukturen i det meste af indre København og Frederiksberg. Der stod visse steder op til en halv meter vand i gaderne og mange boliger og butikker fik alvorlige vandskader. Grundet de alvorlige konsekvenser som skybruddet d. 2. juli 2011 og andre, mindre kraftige skybrud har haft for store dele af byen har Københavns og Frederiksberg kommuner igangsat dette projekt, der har til formål at belyse skybrudsinitiativer, der kan medvirke til at reducere skaderne i forbindelse med skybrudshændelser fremover. Skybrudsløsningerne omfatter skybrudsoplandene Ladegårdsåen og Vesterbro. De foreslåede løsninger til skybrudssikring opfylder serviceniveauet vedrørende oversvømmelser under skybrudshændelser i København og på Frederiksberg, dvs. at der maksimalt kan accepteres 10 cm vand på terræn ved en 100 års hændelse. Endvidere er det tilstræbt, i henhold til de overordnede intentioner i København og Frederiksberg kommuners Skybrudsplan 2012, at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv og kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Kommunernes skybrudsoplande er prioriteret på baggrund af en vurdering af oversvømmelsesrisikoen i de enkelte oplande. Ladegårdsåen og Vesterbro hører sammen med Indre By til de højest prioriterede oplande. Oplandet Frederiksberg er inddraget i konkretiseringen af skybrudsplanen for oplandene Vesterbro og Ladegårdsåen. Dette skyldes, at tilbageholdelse af vand i dette relativt højtliggende opland er af stor betydning for løsningerne i de lavere liggende oplande.

3 SKYBRUDSOPLANDENE LADEGÅRDS Å, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO BAGGRUND OG UDFORDRINGER Skybrudsoplandet Ladegårds Å udgøres af den nordlige og østlige del af Frederiksberg samt de sydlige dele af Bispebjerg og Nørrebro, der ligger ned til Åboulevarden. Skybrudsoplandet Vesterbro består af hele Vesterbro og den sydøstlige del af Frederiksberg. Til de to skybrudsoplande hører desuden striben øst for De Indre Søer mellem henholdsvis Nørre/Vester Søgade og Nørre/Vester Farimagsgade. De to oplande var blandt de hårdest ramte under skybruddet 2. juli 2011 og der er fl ere steder i oplandene konstatereret oversvømmelser også ved andre skybrudshændelser i de seneste år, fx august Da oplandene samtidig hører til de tættest bebyggede og beboede områder i København medfører det en stor årlig risiko i forhold til oversvømmelser som følge af skybrud, som beskrevet indledningsvis. Oplandene er derfor givet højeste prioritet i skybrudsplanerne. Den fortsatte byudvikling har i høj udstrækning forandret den naturlige afvanding. Kloakeringen af København og Frederiksberg har reduceret behovet for terrænbaseret afvanding og nye infrastrukturanlæg som Metroen og banegravene udgør sammen med De Indre Søer dæmninger i byen. Med den fortsatte fortætning af byen, øget ekstrem nedbør samt ønske om højere serviceniveau for borgerne er der igen behov for at tænke i terrænbaserede løsninger, der samtidig bidrager til byudviklingen i sammenhæng med den øvrige byplanlægning. Der lægges stor vægt på etablering af blå-grønne løsninger, der kan tilføre byen værdi såvel rekreativt og naturmæssigt som økonomisk. Oplandene er tæt forbundet med det skybrudsopland, der i Københavns Kommunes Skybrudsplan kaldes Frederiksberg og som dækker den centrale del af Frederiksberg. Dette opland behandles ligeledes. Ved de indledende analyser af oplandene er der foretaget områdekarakteristikker, kortlægning af eksisterende planer samt terrænanalyser og beregninger af afstrømning under regn. På baggrund af dette er det fundet hensigtsmæssigt at underinddele oplandene i deloplandene: Bispeengbuen, Assistens Kirkegård, Vodroffsvej og Frederiksberg Allé samt Sønder Boulevard. Områderne er karakteriseret ved de gennemgående forbindelsesveje til Indre By: Nørrebrogade, Åboulevard, Gammel Kongevej, Vesterbrogade og Istedgade. Disse veje udgør samtidigt Åboulevard undtaget - hovedhandelsstrøgene i området. Mellem og parallelt med - disse hovedhandelsstrøg og trafi kveje fi ndes en række veje med mere lokal trafi k og handel, der ligeledes medvirker til at binde bydelene sammen. Dette er blandt andet Rantzausgade, Rolighedsvej-Rosenørns Allé, Frederiksberg Allé og Sønder Boulevard. Generelt hælder terrænet i begge oplande fra vest mod øst, hvor det tidligere naturligt er afvandet via voldanlægget (De Indre Søer) og Vodroffså-Rosenåen til Kalvebod Strand og senere havnen. Afvandingen er endvidere foregået via Ladegårdsåen, der i dag er rørlagt under Åboulevard med udløb til Peblinge Sø. Deloplande opdelt efter skybrudsstruktur og områdekarakteristika

4 DEN OVERORDNEDE UDFORDRING I OMRÅDET Der er særligt behov for at etablere skybrudssikring af større områder, der ligger relativt lavt i forhold til det omgivende terræn. Dette gælder området omkring Bispeengbuen, dele af Indre Nørrebro i deloplandet Assistens Kirkegård, Vodroffsvejområdet og store dele af det centrale Vesterbro i deloplandet Sønder Boulevard. Disse områder er alle karakteriseret ved at være lavpunkter, hvis naturlige afvandingsmuligheder er blevet begrænset af byudviklingen. BISPEENGBUEN Området ved Bispeengbuen er naturligt lavtliggende som en del af Ladegårdså. På den tidligere eng, Bispeengen, løber Ladegårdså og Grøndals Å sammen hvorfra Ladegårdså løber videre til Peblinge Sø. Ved skybrud samles store mængder vand i området, særligt på Nordre Fasanvej, hvor denne føres under Bispeengbuen. Vandet strømmer dels til overfl adisk fra Borups Allé og Hillerødgade, dels sker der overbelastning af kloaksystemet med tilbagestuvning fra systemet i Københavns Kommune. ASSISTENS KIRKEGÅRD På Indre Nørrebro er der i dette skybrudsopland særligt to områder, der belastes ved skybrud: Området nord for Assistens Kirkegård og området ved Korsgade og Blågårdsgade. Ved Korsgade og Blågårdsgade udgør Peblinge Doseringen en dæmning mod søen, der gør at vandet ved skybrud ikke kan løbe overfl adisk ud til søerne når kloakkerne er overbelastede. Vandet fra området mellem Nørrebrogade og Åboulevard, samles i stedet især i Blågårdsgade og Korsgade. Området omkring Ørstedsparken kan skybrudssikres ved afvanding til søen i Ørstedsparken. Dette koordineres med skybrudssikringen af Indre By. FREDERIKSBERG ALLÉ OG VODROFFSVEJ I Vodroffsvej-området er de hårdest ramte dybdepunkter Danasvej, Worsaaesvej og selve Vodroffsvej. Dybdepunkterne i området ligger desuden under niveauet for Ladegårdså, der løber under Åboulevard og der kan således ikke afvandes hertil. Terrænet fra det centrale Frederiksberg mod Vodroffsvejområdet, således at regnvand under skybrud vil afstrømme overfl adisk hertil. Fra området er der ikke nogen naturlig afstrømningsmulighed, da store dele af området ligger under De Indre Søers vandspejl og særligt Gammel Kongevej udgør en dæmning i forhold til den tidligere naturlige afstrømningsvej mod syd til området hvor Gasværksvej og Sønder Boulevard ligger i dag. SØNDER BOULEVARD Sønder Boulevard udgør omtrentligt den tidligere strandlinje. Herfra er København udvidet mod sydøst ved opfyldning. Under skybrud forstærkes oversvømmelserne fra de overbelastede kloakker af at vandet løber på overfl aden til de lavest liggende veje, hvorfra der ikke er naturlige afstrømningsmuligheder. Fx ledes vand fra Vesterbrogade og Frederiksberg Allé via Kingosgade til dybdepunktet på Enghavevej mens Istedgade og Sønder Boulevard leder vandet mod dybdepunktet ved Gasværksvej. Ingerslevsgade udgør en kunstig højderyg gennem området, der gør at der ikke er noget naturligt afl øb mod havnen. Beregnede oversvømmelser før etablering af skybrudssikring, med de hårdest ramte dybdepunkter markeret.

5 LØSNINGSPRINCIP Der er til konkretiseringen af skybrudsplanerne for oplandene Ladegårdså og Vesterbro samt Frederiksberg foreslået 2 forskellige masterplaner med 3 overordnede variationsforslag. Det overordnede princip for skybrudshåndteringen i de prioriterede oplande er at så meget regnvand som muligt tilbageholdes i de øverst beliggende områder mens der skabes robuste skybrudsveje fra de lavest liggende områder til recipienter. Der lægges vægt på, at skybrudsvejene ikke kun anvendes under ekstreme regnhændelser, men også til at afkoble hverdagsregn fra kloaksystemerne således at kloaksystemerne sættes i stand til at håndtere den øgede nedbør i det fremtidige klima. Begge forslag er opbygget over en fingerstruktur, hvor der etableres skybrudsveje og -boulevarder i skybrudsfingre, der er placeret i områderne mellem de overordnede trafik- og handelsveje. Disse skybrudsveje skal sikre, at regnvandet under skybrud ledes væk på en effektiv og robust måde. Placeringen af skybrudsfingrene er stort set identisk i de to masterplaner. De primære forskelle mellem masterplanerne er beskrevet herunder. MASTERPLAN 1 MASTERPLAN 1 I Masterplan 1 ledes regnvandet fra hovedparten af deloplandene Bispengbuen og Vodroffsvej til Sankt Jørgens Sø under skybrud. Da vandspejlet i søen i dag (+5,8 m) ligger over gadeniveauet (+3,4 m) for en stor del af området foreslås det, at vandspejlet i den sydlige del af Sankt Jørgens Sø sænkes (til ca. kote 2,8 m) og der etableres vand- og landskabsarkitektur i international klasse i området. Fx kan der etableres en park ned til søen, hvorved der skabes større adgang til vandet. Hvis vandspejlet i Sankt Jørgens Sø sænkes som foreslået opnås ca m 3 buffervolumen, hvor der i hele Vodroffsvejområdet vil være behov for ca m 3. I kombination med lokal tilbageholdelse i og omkring skybrudsvejene vil det stort set være tilstrækkeligt til en 100 års hændelse mens de overskydende mængder vil gå i overløb til skybrudsledningen, der skal afvande Vesterbro. Fra deloplandet Assistens Kirkegård ledes skybrudsvandet til Peblinge Sø, hvilket kan lade sig gøre med det nuværende vandspejl. For at opretholde en god vandkvalitet skal vandet renses inden udledning. I Masterplan 1 vil hverdagsregn fra deloplandet Assistens Kirkegård afledes ved gravitation til fx Peblinge Sø. Fra deloplandene Bispeengbuen og Vodroffsvej vil hverdagsregn tilsvarende kunne ledes til Sankt Jørgens Sø, hvor en stor del af vandet vil kunne anvendes rekreativt. MASTERPLAN 2 I Masterplan 2 ledes der ikke skybrudsvand til De Indre Søer. I stedet etableres en stor skybrudstunnel med diameter på 4-5 m langs søsnittet, der leder vandet til havnen. Denne skybrudstunnel vil eventuelt kunne anvendes i sammenhæng med eller som erstatning for de forsinkelsesbassiner til regn- og spildevand, der planlægges etableret i Sydhavnen for at reducere antallet af spildevandsoverløb til havnen. I Masterplan 2 vil al hverdagsregn, der afkobles det almindelige afløbssystem og ledes til skybrudsvejene skulle pumpes fra skybrudstunnellen til havnen. FORDELE Byen forgrønnes og skybrudssikres, med størst mulig andel af blå-grønne løsninger. Åbne løsninger med stor fl eksibilitet og robusthed. Mulighed for at skabe et nyt stort rekreativt og landskabsarkitektonisk element af international klasse ved Sankt Jørgens Sø. ULEMPER Risiko for forringet vandkvalitet i De Indre Søer ved skybrud. Skybrudsveje og grønne veje medfører øget drift og lokalt forringet tilgængelighed. Afsænkning af vandspejlet i Sankt Jørgens Sø medfører at søen ændrer karakter, hvilket strider mod fredning og naturbeskyttelse.

6 MASTERPLAN VARIATIONSFORSLAG Til de to masterplaner er udarbejdet 3 variationsforslag: 1. ÅBOULEVARD Trafi kken i Åboulevard lægges i tunnel mens skybrudsvandet kan afl edes og forsinkes i det blå-grønne byrum, der skabes i det tidligere vejprofi l. Desuden kan det ene tunnelrør eventuelt anvendes som forsinkelsesbassin ved ekstreme regnhændelser. Varianten ses primært som et trafi kprojekt og er derfor ikke belyst nærmere i denne plan. 2. SANKT JØRGENS SØ Vandspejlet i begge dele af Sankt Jørgens Sø sænkes. Herved kan det samme forsinkelsesvolumen opnås ved en mindre sænkning af vandspejlet eller der kan skabes et større volumen på op til m 3. Varianten er relevant ved Masterplan 1. FORDELE ULEMPER Byen forgrønnes og skybrudssikres. Stor udgift til etablering af tunnelledning, der ikke bidrager til blå-grønne løsninger. Ingen risiko for negativ påvirkning af De Indre Søer. Skybrudstunnel kan anvendes som forsinkelses-bassin i stedet for nye bassiner i Sydhavnen. Al hverdagsregn skal pumpes hvis synergi til forsinkelsesbassiner skal udnyttes. Skybrudsveje og grønne veje medfører øget drift og lokalt forringet tilgængelighed. 3. VODROFFSVEJ Der skabes en egentlig kanalgade i Vodroffsvej efter Amsterdam-forbillede, hvori vandet afl edes gennem hele Vodroffsvej og Gasværksvej. Dette giver mulighed for at afl ede vandet på overfl aden fra størstedelen af områderne hele vejen til Vesterbro uden at De Indre Søer påvirkes. Varianten er relevant ved Masterplan 2.

7 BESKRIVELSE Masterplanerne er opbygget ud fra et princip med 4 overordnede elementer: SANKT JØRGENS SØ Centrall forsinekslesområde ved skybrud Skybrudsveje og boulevarder, der afl e- der skybrudsvand mod recipienter ved V-profi lerede veje, kanaltværsnit, render eller hule kantsten og fortove. Mange skybrudsveje suppleres med separate regnvandsledninger til håndtering af hverdagsregn. Forsinkelsesboulevarder og grønne veje, der forsinker vandet inden det ledes til skybrudsvejene. Forsinkelsen kan ske i vejbede, permeable belægninger, på terræn ved vejbump eller i render med overløbskanter. ISTEDGADE Skybrudsvej Centrale forsinkelseselementer, hvor skybrudsvandet kan forsinkes på pladser og i parker, således at de nedstrøms skybrudsveje kan reduceres i størrelse og ikke reducerer tilgængelighed og parkeringsforhold mv. Skybrudsledninger, der transporterer skybrudsvand på traditionel vis. Skybrudsvejene vil i videst mulig omfang blive indrettet så de ikke blot transporterer vand under skybrud men også kan opsamle hverdagsregn. Der vil blive lagt vægt på at afkoble tagarealer og vejarealer med årsdøgntrafi k mindre end 5000 biler. Hverdagsregnen vil blive renset inden udledning til recipient. Rensningen vil primært foregå i fi ltermuldanlæg, kalkfi ltre og ved sedimentation. SØNDER BOULEVARD Grøn vej og regnforsinkelse

8 SANKT JØRGENS SØ BESKRIVELSE Skt. Jørgens Sø kan gøres til et markant grønt lavområde i bydelen som den historisk set også var før søen blev til vand reservoir. Man vil kunne sænke vandspejlet i den ene del af søen eller alternativt en mindre sænkelse i begge søer hvorved sammen forsinkelsesvolumen opnås. Derved kan man fjerne behovet for en stor rørforbindelse som beskrevet i Masterplan 2. En lavere vandstand vil åbne mulighed for at etablere nye rekreative parkområder rundt om søen som kan forbedre adgangen og kontakten til vandet. Man vil derved kunne lave et nyt aktiverende byrum for Københavns og Frederiksbergs borgere med vandet som tema. Imidlertid kan en sænkning af vandstanden have konsekvenser for søens biodiversitet og muligheden for at opfylde den nuværende målsætning i vandplanerne. Evt. konsekvenser kræver en nøjere afklaring.

9 ISTEDGADE Ved tørvejr vil regnbede funger som grønne strøg gennem byen. Fordampning fra bevoksningen vil samtisig kunne give en afkølende effekt i perioder med høje temeperatuerer. TØRVEJR Fig. xxb Ved hverdagsregn fyldes vandrender med vand og skaber et dynamisk element i byen. HVERDAGSREGN Fig. xxc I skybrudsituationer kan regnen opstuves i hele vejbredden på Istedgade, hvor den fungerer som skybrudgade. Vejprofi l og kanter dimentioneres så der ikke sker oversvømmlese af gadens butikker og kældre. SKYBRUD

10 SØNDER BOULEVARD Plan over Sønder Boulevard Ved tørvejer kan boulevarden anvendes til et grønt rekreativt parkstrøg. TØRVEJR Ved hverdagsregn siver overfl adevandet ned til drænlag hvorefter hvor overstydende regn ledes væk. HVERDAGSREGN Ved skybrud kan de store mængder regn ledes på overfl aden. Konceptskitser der illustrerer hvordan der kan arbejdes med terrænet. SKYBRUD

11 ØKONOMI Der er ved opgørelsen af anlægsøkonomien for anlæggene til den overordnede skybrudhåndtering taget udgangspunkt i en omprofi lering af veje, pladser og parker således at det opstillede servicemål om maksimalt 10 cm vand på terræn ved en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 100 år kan overholdes i skybrudsoplandene. Desuden er der indregnet beplantning og aptering. Økonomien er opgjort i prisniveau 2013 inklusive projektering, ledningsomlægninger, byggeplads og uforudseelige udgifter under hensyntagen til det nuværende detaljeringsniveau. I det detaljerede overslag er projekterne delt i terrænbaserede løsninger og traditionelle ledningsløsninger. I anlægsoverslagene er det forudsat at forsyningerne afholder 75 % af udgifterne til de terrænbaserede løsninger og 100 % af de ledningsbaserede løsninger. Økonomien er opdelt efter de deloplande, hvori skybrudsløsningerne etableres og ikke de områder hvis skybrudsproblematik afhjælpes. Eksempelvis vil en del af afhjælpningen af problematikken omkring Bispeengbuen løses ved projekter placeret i deloplandene Assistens Kirkegård og Vodroffsvej. MASTERPLAN 1 DELOPLAND: KOMMUNER FORSYNINGER BISPEENGBUEN 50 MIO DKK 175 MIO DKK ASSISTENS KIRKEGÅRD 100 MIO DKK 400 MIO DKK VODROFFSVEJ OG 100 MIO DKK 450 MIO DKK FREDERIKSBERG ALLÉ VESTERBRO 175 MIO DKK 725 MIO DKK I ALT 425 MIO DKK MIO DKK Der vil kunne etableres en basis-udgave af Masterplan 1, hvor kun de helt overordnede skybrudsveje etableres: 1. Skybrudsledning fra Bispeengbuen til Sankt Jørgen Sø 2. Skybrudsledning fra Sankt Jørgens Sø til havnen 3. Sankt Jørgens Sø 4. Danas Vej og Niels Ebbesens Vej 5. Sønder Boulevard 6. Matthæusgade og Skydebanehaven 7. Hans Tavsens Plads, Korsgade og regnvandsrensning til Peblinge Sø MASTERPLAN 2 DELOPLAND: KOMMUNER FORSYNINGER BISPEENGBUEN 50 MIO DKK 175 MIO DKK ASSISTENS KIRKEGÅRD 100 MIO DKK 400 MIO DKK VODROFFSVEJ OG 75 MIO DKK 850 MIO DKK FREDERIKSBERG ALLÉ VESTERBRO 175 MIO DKK MIO DKK I ALT 425 MIO DKK MIO DKK Der vil kunne etableres en basis-udgave af Masterplan 2, hvor kun de helt overordnede skybrudsveje etableres: 1. Skybrudsledning fra Bispeengbuen til havnen 2. Danas Vej og Niels Ebbesens Vej 3. Sønder Boulevard 4. Matthæusgade og Skydebanehaven 5. Hans Tavsens Plads, Korsgade og regnvandsrensning til Peblinge Sø Denne hovedstruktur vil kunne udføres for ca Mio DKK. GRØNNE VEJE OG LOKAL FORSINKELSE PÅ VEJE Muligheden for synergi med LAR i form af grønne veje og lignende er meget ens for de to masterplaner. Der er i alt udpeget ca. 75 km vej med et indlysende potentiale for at afkoble regnvand og forsinke det i grønne gader med mulighed for tilløb til skybrudsvejene. Disse kan overslagsmæssigt udføres for i alt 750 Mio DKK, hvortil skal lægges private investeringer i gårdrum og eventuelle tilbagebetalinger af tilslutningsbidrag til kloak. Såfremt der vælges en basis-model af en af ovenfornævnte masterplaner vil der på længere sigt skulle etableres væsentligt fl ere grønne veje, centrale forsinkelsesmuligheder og/eller traditionel udbygning af kloaksystemerne. Denne hovedstruktur vil kunne udføres for ca. 950 Mio DKK.

12 DRIFTSØKONOMI Ved opgørelsen af driftsøkonomien er der taget udgangspunkt i at parkdriften og drift af pladser øges i forbindelse med at de redesignes og arealbenyttelsen eventuelt ændres for delområder. Der anvendes enhedspriser fra Københavns Kommune vedrørende drift af lommeparker. Den gennemsnitlige øgede årlige driftsudgift er på denne baggrund beregnet til 40 DKK/m 2. Det er forudsat, at V-profi lering af veje og veje med ensidigt tværfald kan drives for omtrent samme enhedspriser som tagprofi lerede veje, hvorfor der ikke regnes med øgede driftsudgifter. Der kan forekomme ekstraudgifter ved slidlagsudlægning og vintervedligehold, der til en vis grad opvejes af færre vejbrønde. Drift af kanalgader, grønne bånd mv. er prissat på baggrund af erfaringstal fra blandt andet Ørestad Syd, hvor den årlige driftsudgift for grønne bånd og små kanaler udgør ca. 200 DKK/lbm. Det forudsættes, at forsyningsselskaberne betaler ca. 25 % af dette svarende til driften af et traditionelt ledningssystem. Den årlige driftsudgift til ledningsanlægget er vurderet på baggrund af erfaringstal for driftsaktiviteter fra HOFOR for ledninger, pumpestationer og bassiner. Der er forudsat en tømmepumpestation og et skyllesystem for skybrudstunnel-ledningen men ikke en egentlig overløbspumpestation. Sidstnævnte kan blive nødvendig ved en generel vandspejlsstigninger i havet på mere end 0,5 m. Nedenfor er forøgelsen af driftsudgifterne pr. år for kommuner og forsyninger ved etablering af skybrudsløsningerne angivet. Driftsudgifterne til de grønne veje er ikke indregnet. MASTERPLAN 1 KOMMUNER FORSYNINGER NYE GRØNNE AREALER PÅ VEJE 10 MIO. DKK 10 MIO. DKK NYE GRØNNE AREALER MV. PÅ PLADSER 2 MIO. DKK ÆNDRET AREALANVENDELSE AF 10 MIO. DKK 4 MIO. DKK REKREATIVE AREALER RENDER, KANALGADER MV. 2 MIO. DKK 1 MIO. DKK LEDNINGER OG PUMPESTATIONER 2 MIO. DKK I ALT 24 MIO. DKK 17 MIO. DKK MASTERPLAN 2 KOMMUNER FORSYNINGER NYE GRØNNE AREALER PÅ VEJE 10 MIO. DKK 10 MIO. DKK NYE GRØNNE AREALER MV. PÅ PLADSER ÆNDRET AREALANVENDELSE AF REKREATIVE AREALER 2 MIO. DKK 4 MIO. DKK 4 MIO. DKK RENDER, KANALGADER MV. 2 MIO. DKK 1 MIO. DKK LEDNINGER OG PUMPESTATIONER 5 MIO. DKK I ALT 18 MIO. DKK 20 MIO. DKK Nutidsværdien af driftsudgifterne med en levetid på 50 år vil udgøre ca Mio. DKK henholdsvis Mio. DKK for Masterplan 1 og Masterplan 2. Der er betydelige usikkerheder på dette dels i forhold til hvilken type parker og anlæg der etableres dels hvilken diskonteringsrente der anvendes til beregningerne. Implementeringen af skybrudsløsningerne vil derudover medføre besparelser og samfundsøkonomiske gevinster. Københavns Kommune har udført analyser, der belyser den positive indfl ydelse af bl.a. grønne arealer på ejendomspriser og folkesundhed mv. Alternativet til implementeringen af skybrudsvejene vil for forsyningernes vedkommende være at etablere supplerende traditionelle ledningssystemer og pumpestationer, der også skal drives. Herudover vil en stor årlig vandmængde som følge af afkoblingen blive behandlet og udledt lokalt og ikke ledt til Renseanlæg Lynetten, hvor man dels skal betale for rensningen dels skal betale afgift for udledningen til Øresund.

13 BIDRAG TIL KOMMUNENS POLITIKKER VURDERING For begge masterplaners vedkommende er der, foruden det primære fokus på at efterleve de i skybrudsplanerne fastsatte servicemål, i et bredere perspektiv søgt synergi med kommunernes politikker og øvrige planlægning. Dette ses på byplan-niveau, hvor det er tilstræbt, at begge masterplaner for konkretisering af skybrudsplanerne følger og understøtter den eksisterende byplan og struktur idet skybrudsvejene vil medvirke til at løfte kvaliteten og bylivet i en række vigtige lokale strøg i byen. I forhold til en øget begrønning og bio-diversitet i byen vil masterplanerne medføre en betydelig omdannelse fra befæstede til blå og grønne arealer, der i vid udstrækning er placeret som korridorer, der binder eksisterende rekreative områder sammen. Masterplanerne giver mulighed for at styrke cyklismen idet fl ere af skybrudsvejene og forsinkelsesboulevarderne placeres på veje, hvor der er behov for eller planer om forbedring af forholdene for cyklister. Dette gælder eksempelvis Rantzausgade, Bülowsvej, Vodroffsvej, Gasværksvej og Istedgade. Skybrudsvejene kan med fordel anlægges i sammenhæng med cykelsti-projekter eller endda medvirke til omdannelse af udvalgte veje til egentlige cykelgader. Det er ligeledes tilsigtet, at en stor del af løsningerne med grønne arealer og rekreativ anvendelse af regnvand foregår i områder, hvor der kan skabes synergi til områdeløft som eksempelvis i Nordre Fasanvejsområdet med grønne veje, pladsomdannelse ved Blågårds Plads, grønne skybrudsveje i Vodroffsvejområdet og pladsomdannelse ved Litauens Plads. Der er ved masterplanerne desuden lagt vægt på, at der etableres nogle signaturprojekter i København og Frederiksberg med landskabsarkitektur i international klasse, der yderligere styrker byens brand internationalt. Dette kunne eksempelvis være et projekt omkring Sankt Jørgens Sø, der samtidig ligger på grænsen mellem de to kommuner og som derved også tydeliggør det tværgående samarbejde, der er afgørende for at løse udfordringen med klimaændringerne. Også de foreslåede omdannelser på Sønder Boulevard og Frederiksberg Allé kan fremhæves som mulige eksempler på signaturprojekter. Sønder Boulevard med øget understøttelse af aktiviteter og Frederiksberg Allé med mere klassisk landskabsarkitektur. På baggrund af konkretiseringsarbejdet har forvaltningen foretaget en vurdering af de to masterplanforslag ud fra nogle vurderingskriterier, der er fælles for alle skybrudsoplandene. Vurderingen er kvalitativ og baseret på de medvirkende tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige eksperters viden om masterplanerne og de forhold de skal implementeres og drives under. MASTERPLAN 1 MASTERPLAN 2 HØJ SYNERGI MED BYSTRATEGI HØJ SYNLIGHED HØJ MULTIFUNKTIONALI- TET HØJ SYNERGI MED ANDEN PLANLÆGNING LET AT GENNEMFØRE HØJ ROBUSTHED FOR ÆNDREDE KLIMAFORUD- SÆTNINGER MERVÆRDI FOR BYENS LIV LAV MILJØPÅVIRKNING LAVT OMKOSTNINGSNI- VEAU BEGRUNDELSE Masterplanen er robust overfor ændringer, enkelt at implementere i etaper og har størst mulig andel af blå-grønne løsninger. Planen er den der rummer den største forandring for byen og det største rekreative potentiale. Planen er den mindst omkostningskrævende. Der er omfattende myndighedsmæssige barrierer i form af fredningskendelser. Masterplanen er enkelt at dimensionere og planlægge. Planen rummer muligheder for multifunktionalitet i form af dobbelt anvendelse af skybrudsledning til almindeligt spildevandsbassin. Planen vurderes relativ enkelt at vurdere myndighedsmæssig. Omkostningerne til etablering af planen vil være betydligt højere end masterplan 1, idet der dog er mulighed for besparelser på etablering af traditionelt bassin. Begge masterplaner rummer en udstrakt grad af synergi med bystrategier og anden planlægning. Begge masterplaner lever op til skybrudsplanens servicemål..

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN. København Vest og Frederiksberg Vest

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN. København Vest og Frederiksberg Vest RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN København Vest og Frederiksberg Vest 1 Bispebjerg, Ryparken Dyssegård Nørrebro Østerbro SKYBRUDSOPLANDENE I KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG I forbindelse med det meget

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANERNE, LADE- GÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO OPLANDE

KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANERNE, LADE- GÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO OPLANDE Til Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Frederiksberg Forsyning HOFOR Dokumenttype Rapport Dato 17. maj, 2013 KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANERNE, LADE- GÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO OPLANDE

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN AM1D AM21 AM43 BIR5.5+6.3+6.4 IB3 IB7 KV4 KV38 KV78 NO16 NO21 OS1 OS9 OS10 VEL20 VEL42 Amagerbanen Remiseparken Amagerbrogade Fuglekvarteret Vest

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Afløbskontoret. Afløbskontoret Afl. 105/2004. Inventeret aflevering

Afløbskontoret. Afløbskontoret Afl. 105/2004. Inventeret aflevering Afløbskontoret Inventeret aflevering Bevaringskriterier: Hovedtegninger, oversigtskort, tegninger før 1900, detailtegninger til markante objekter. Da Afløbskontoret har fået skannet alle tegninger, er

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Notat Emne: Til: Kopi til: Lystrup, Aarhus Kommune - Klimatilpasning Forsyningssekretariatet Aarhus Kommune Den 15. april 2014 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Aarhus

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø , d. 10. marts 2012 Til Egedal Forsyning A/S Att. Kasper Heinicke TV-inspektion af kloakkerne i Forsyningen oplyser i mail af 27/2-2012, at der foretages undersøgelse af kloaknettet i og beder i den anledning

Læs mere

OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD, FORUNDERSØGELSER

OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD, FORUNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD, FORUNDERSØGELSER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk STATUSNOTAT JUNI 2015 1 Introduktion

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Skybrudsplanen. Signaturprojekter i Vanløse. Harrestrup Å. Grøndals Å. August 2014. Krogebjergparken. Grøndalsparken. Damhusengen.

Skybrudsplanen. Signaturprojekter i Vanløse. Harrestrup Å. Grøndals Å. August 2014. Krogebjergparken. Grøndalsparken. Damhusengen. Skybrudsplanen Harrestrup Å Krogebjergparken Nord Krogebjerg, Damhuseng og Damhussø Grøndals Å Løber rørlagt gennem hele Grøndalsparken verløb fra Vestvolden og oppumpning fra Harrestrup Å 10 Krogebjergparken

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

ÅBNING AF LADEGÅRDS Å

ÅBNING AF LADEGÅRDS Å Til Københavns og Frederiksberg Kommune Dokumenttype Trafik- og konstruktionsanalyse Dato Marts 2013 ÅBNING AF LADEGÅRDS Å TUNNEL UNDER ÅBOULEVARDEN ÅBNING AF LADEGÅRDS Å TUNNEL UNDER ÅBOULEVARDEN Revision

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8

Læs mere

Fornyelse af kloakker i midtbyen omkring Torvet

Fornyelse af kloakker i midtbyen omkring Torvet Fornyelse af kloakker i midtbyen omkring Torvet Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 19 Marts 2015 - Forslag Forslaget er i offentlig høring i perioden fra d. 31. marts 2015 26. maj 2015. Forslaget kan ses

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark

Læs mere

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Iagttagelser af problemer med Oversvømmelser i foreningens område. Ved bestyrelsesmedlem: Torben Strange Jensen Grundejerforeningens område: Drosselvænget Den Spanske Plads

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L.

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Program Velkommen ved Lolland Forsyning Orientering om projektet Tidsplan Hvad betyder det

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY

REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY Fæstningskanalen blev anlagt som en del af Københavns Befæstning i slutningen af

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER VISION, BAGGRUND OG PROJEKTER

KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER VISION, BAGGRUND OG PROJEKTER KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER VISION, BAGGRUND OG PROJEKTER 2 3 Dette er et visionskatalog for arbedet med klimatilpasning og skybrudssikring i Klimakvarter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Klimakvarter

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN

KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN KØBENHAVN VEST OG FREDERIKSBERG VEST NOVEMBER 2013 Dato 12-11-2013 Udarbejdet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning Med bistand fra

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere