Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen - Talteori, Kirsten Rosenkilde. Opgave 1. Hvor mange af følgende fem tal er delelige med 9?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen - Talteori, Kirsten Rosenkilde. Opgave 1. Hvor mange af følgende fem tal er delelige med 9?"

Transkript

1 Tip til 1. runde af Talteori Talteori handler om de hele tal, og særligt om hvornår et helt tal er deleligt med et andet. Derfor spiller primtallene en helt central rolle i talteori, hvilket vi skal se på om lidt. Her præsenteres idéer til hvordan man løser talteoriopgaver. Det er ikke en særlig teoretisk indføring, men der er i stedet fokus på at illustrere nogle centrale principper og idéer til hvordan man benytter fx delelighedsregler og primfaktoropløsning. For at blive god til 1. runde af er det allervigtigste at løse mange opgaver, og derfor er der også en masse opgaver hvor mange har været stillet som opgaver til 1. runde. Til 1. runde af er de første ti opgaver multiple choice-opgaver med fem svarmuligheder, mens de sidste ti opgaver skal besvares med et positivt helt tal. Derfor er opgaverne her en blanding af multiple choice-opgaver og opgaver hvor facit er et positivt helt tal. Der er løsningsskitser til alle opgaver bagerst. Divisor Tallet 3 går op i 99 da 99 = Mere generelt gælder at hvis d og n er hele tal, så går d op i n hvis der findes et helt tal q så n = q d. Vi siger også at d er divisor i n, eller at n er delelig med d. Primtal Et positivt heltal større end 1 kaldes et primtal hvis de eneste positive divisorer i tallet er 1 og tallet selv. De første ti primtal er derfor 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17, 19, 23, 29. Delelighedsregler Der findes mange regler om delelighed. Børn lærer hurtigt at 2 går op i et tal når sidste ciffer er lige, og at 5 går op i et tal når sidste ciffer er 0 eller 5, men der findes flere regler som ikke er helt så kendte og intuitive. 3-reglen Tallet 3 går op i et tal netop hvis det går op i tværsummen. Tværsummen af et tal er summen af dets cifre. Fx går 3 op i da 3 går op i tværsummen = reglen Tallet 9 går op i et tal netop hvis det går op i tværsummen. Fx går 9 op i da det går op i tværsummen reglen Tallet 11 går op i et tal hvis det går op i den alternerende tværsum. Den alternerende tværsum af et tal får man ved at lægge hvert andet ciffer til og trække hvert andet ciffer fra. Fx går 11 op i da den alternerende tværsum er = 22 Produkt af primtal Et produkt p q af to forskellige primtal p og q går op i et tal hvis både p og q går op. Hvis vi fx skal undersøge om et tal er deleligt med 6 = 2 3, så skal vi blot tjekke om det både er deleligt med 2 og med 3. Produkt Hvis der om de hele tal n, m, a og b gælder at n går op i a og m går op i b, så går n m op i a b. Fx går 27 = 3 9 op i da 3 går op i 6, og 9 går op i Opgave 1. Hvor mange af følgende fem tal er delelige med 9? , , , , Opgave 2. Hvilket af følgende tal er ikke deleligt med 3? A) B) C) D) E)

2 Opgave 3. Hvilken af følgende opgaver er uløselig? Dan et 5-cifret tal bestående af alle cifrene 1, 2, 3, 4 og 5 så A) 4 går op i tallet B) 5 går op i tallet C) 6 går op i tallet D) 11 går op i tallet E) 125 går op i tallet Opgave 4. Hvis m er et lige tal, og n er delelig med 6, hvilket af følgende tal er så med sikkerhed deleligt med 4? A) m + n B) mn m C) m 2 + n D) m (m + n) E) (m + 1)n Primfaktoropløsning Når vi primfaktoropløser et tal, skriver vi det som et produkt af primtal. Fx er primfaktoropløsningen af 60 lig med , mens primfaktoropløsningen af 6 er lig med 2 3 og primfaktoropløsningen af 13 blot er 13. Alle positive heltal større end 1 har en primfaktoropløsning, og den er entydig pånær rækkefølgen af faktorerne. Primfaktoropløsningen af et tal fortæller noget om hvilke tal der går op i tallet. Fx kan man umiddelbart se at 7 går op i , mens 13 og 17 ikke går op. Man kan også se at 25 = 5 2 og 70 = går op. Hvis man fx skal bestemme samtlige divisorer i 30, så kan man se på primfaktoropløsningen og hurtigt nå frem til at samtlige divisorer er 1, 2, 3, 5, 2 3, 2 5, 3 5 og Tilsvarende er samtlige divisorer i 16 = 2 4 tallene 1, 2, 2 2, 2 3, 2 4. Primtallene fungerer som en slags byggesten alle positive heltal er bygget op af, og derfor er de helt centrale når man arbejder med hele tal. Kvadrattal Et kvadrattal er et tal på formen n 2, hvor n er et heltal. Kvadrattalene er derfor 0, 1, 4, 9, 16, 25, 36, 49,.... Man kan fx nemt se at tallet med primfaktoropløsning er et kvadrattal da alle eksponenterne er lige, og vi derfor kan omskrive til et kvadrat ( ) 2. Opgave 5. Hvilket af følgende tal går ikke op i ? A) 6 B) 14 C) 39 D) 121 E) 64 Opgave 6. Fire forskellige positive heltal giver 1001 når man ganger dem sammen. Hvad er deres sum? Opgave 7. Hvor mange kvadrattal går op i ? Opgave 8. Lad p være et primtal. Hvor mange forskellige positive heltal går op i p 10? Opgave 9. Hvilket af følgende tal er ikke et kvadrattal? A) B) C) D) E) Sidste ciffer Nu ser vi på hvordan man kan bestemme sidste ciffer uden at bestemme hele tallet. Sidste ciffer i summen af to tal Hvis man skal bestemme sidste ciffer i en sum af to heltal, kan man blot se på det sidste ciffer i hvert af de to tal, lægge dem sammen og finde sidste ciffer i denne sum. Fx er sidste ciffer i lig med 1 da = 11. Sidste ciffer i produktet af to tal Hvis man tilsvarende skal finde sidste ciffer i produktet at to tal, kan man igen blot tage sidste ciffer i hver af de to faktorer og finde sidste ciffer i deres produkt. Fx er sidste ciffer i lig med 4, da 8 8 = 64. Eksempel Vi ønsker at bestemme sidste ciffer i Da sidste ciffer i et tal kun afhænger af det sidste ciffer i hver af faktorerne, svarer det til at finde sidste ciffer i Dette er stadig et kæmpe tal som er helt umuligt at udregne, så vi har brug for at reducere problemet yderligere. 2

3 Hvis vi ser på 7 2 = 49, så slutter det på 9. Det kan vi bruge, når vi skal finde sidste ciffer i 7 3 = 7 7 2, for det må jo være det samme som sidste ciffer i 7 9 = 63, altså 3. Tilsvarende må sidste ciffer i 7 4 = være det samme som sidste ciffer i 7 3 = 21, altså 1. Sidste ciffer i 7 5 = er lig med sidste ciffer i 7 1 = 7. Sidste ciffer i 7 6 er sidste ciffer i 7 7 = 49, osv. Da sidste ciffer i 7 n hele tiden kun afhænger sidste ciffer i 7 n 1 ganget med 7, kan vi se at der kommer et fast mønster i sidste ciffer i potenserne: Potens Sidste ciffer Sidste ciffer i potenserne gentager sig altså med en periode på 4. Derfor er det nu ikke svært at bestemme sidste ciffer i Da 2007 = , kan vi se at må have samme sidste ciffer som 7 3, dvs. 3. Opgave 10. Hvad er sidste ciffer i ? Opgave 11. Hvad er sidste ciffer i ? Opgave 12. Hvilket af følgende tal ender ikke på 5? A) B) C) D) E) Opgave 13. Tallet er et tal som ender på mange nuller. Hvad er det sidste ciffer som ikke er et nul? Opgave 14. En person har udregnet n 16 for alle værdier af n fra 1 til 100 og omhyggelig noteret sidste ciffer af hvert af resultaterne på et stykke papir. Hvor mange forskellige cifre optræder der på dette stykke papir? Mere om delelighed En helt grundlæggende delelighedsregel: Sum og differens Hvis et heltal d går op i to heltal n og m, da går d også op i deres sum n + m og i deres differens n m. Hvis fx a = 3b + 12c, da må 3 gå op i a fordi 3 går op i 3b, og 3 går op i 12c, og dermed også i summen 3b + 12c. Eksempel Hvis der om to positive heltal a og b gælder at a + 5b = b 3, da kan vi slutte at b må gå op i a fordi b går op i 5b og i b 3, og dermed også i deres differens a = b 3 5b. Eksempel Vi ønsker at bestemme alle positive heltal a så a + 3 går op i 4a Derfor omskriver vi 4a + 16: 4a + 16 = 4(a + 3) + 4. Hvis a + 3 skal gå op i tallet 4a + 16, må det derfor også gå op i 4 = 4a (a + 3). Det eneste positive heltal a for hvilket a + 3 går op i 4, er a = 1. Opgave 15. Det positive heltal n har egenskaben at 4n + 1 går op i 12n Hvad er tværsummen af n? A) 6 B) 7 C) 11 D) Der er flere muligheder E) Der findes ingen n med denne egenskab Opgave 16. Hvilket af følgende tal er ikke deleligt med 18? A) 540 B) C) D) E) Opgave 17. Hvor mange positive heltal n findes der så 2n +1 går op i 8n + 69? Opgave 18. Om de hele tal n og m ved man at n + m = n 2. Dermed kan man med sikkerhed slutte at A) n går op i m B) m går op i n C) n og m er ulige D) n og m er lige E) n = m 3

4 Løsningsskitser Opgave 1 Svar: 4. Ved at benytte tværsumsreglen for delelighed med 9 ses umiddelbart at og er delelige med 9, mens ikke er. Tallet har tværsum 21, og det er derfor deleligt med 3. Tallet 15 er også deleligt med 3. Altså er deres produkt deleligt med 9 = 3 2. Tallet er deleligt med 9, da den ene af faktorerne er delelig med 9. Opgave 2 Svar: B. Tallet 3 går ikke op i = da det ikke går op i tværsummen. Det er let at se at det går op i de fire andre muligheder ved at bruge tværsumsreglen. Opgave 3 Svar: D. A) Da 4 går op i 100, kan man se om 4 går op i et tal udelukkende ved at se på de to sidste cifre. Tallet 4 går fx op i 13524, da det går op i 24. B) Da 5 går op i et tal hvis det slutter på 0 eller 5, går 5 fx op i C) Da 6 går op i et tal netop hvis både 2 og 3 går op, går 6 fx op i D) Den alternerende tværsum af et tal med cifrene 1, 2, 3, 4 og 5 kan aldrig blive delelig med 11 da den altid vil ligge mellem 9 og 9 fordi = 9, og den ikke kan blive 0 da der er tre ulige tal. Dermed går 11 ikke op i nogen af tallene bestående af cifrene 1, 2, 3, 4 og 5. E) Da 125 går op i 1000, kan man se på de sidste tre cifre i et tal om 125 går op. Tallet 125 går fx derfor op i da det går op i 125. Opgave 4 Svar: E. Hvis n er delelig med 6, må n være lige. Derfor er både n og m lige tal, og deres sum er derfor også lige. Da 2 går op i m og 2 går op i n +m, må 4 = 2 2 gå op i m (n +m ). Ingen af de andre muligheder er altid delelig med 4: A) n + m er ikke altid delelig med 4, fx ikke for n = 2 og m = 12. B) nm m, C) m 2 + n og D) n(m + 1) er ikke altid delelig med 4, fx ikke for n = 2 og m = 6. Opgave 5 Svar D. Man kan se af primfaktoropløsningen at tallet 121 = 11 2 ikke går op. Det er nemt at se ud fra primfaktoropløsningen at 6 = 2 3, 14 = 2 7, 39 = 3 13 og 64 = 2 6 alle går op i Opgave 6 Svar: 32. Primfaktoropløsningen af 1001 er Hvis produktet af fire forskellige positive heltal skal give 1001, må disse derfor være 1, 7, 11 og 13. Deres sum er 32 Opgave 7 Svar: 6. De eneste kavdrattal som går op i , er på formen 2 a 3 b 5 c, hvor a er lig med 0, 2 eller 4, b er 0 eller 2, og c er 0. Kvadrattallene som går op i , er derfor netop 1, 2 2, 2 4, 3 2, og Opgave 8 Svar: 11. Divisorerne i p 10 er netop 1,p,p 2,p 3,...,p 10. Opgave 9 Svar: A. Tallet har tværsum 21, og det er derfor deleligt med 3, men ikke med 9 = 3 2. Det kan altså ikke være et kvadrattal, for hvis 3 går op i et kvadrattal, da må 3 2 også gå op i kvadrattallet. Talene i B), C), D) og E) er kvadrattal. Opgave 10 Svar: 1. Da sidste ciffer i et produkt kun afhænger af sidste ciffer i hver af faktorerne, er sidste ciffer i lig med sidste ciffer i 1 3 = 1, dvs. 1. Opgave 11 Svar: 9. Da 9 2 = 81 har 1 som sidste ciffer, må 9 3 = have samme sidste ciffer som 9 1 = 9. Tilsvarende må 9 4 = have samme sidste ciffer som 9 9 = 81, dvs. 1, og sådan fortætter det. Dette viser at 9 n ender på 1 hvis n er lige, og 9 n ender på 9 hvis n er ulige. Derfor er sidste ciffer i lig med 9. Opgave 12 Svar: E. A) Sidste ciffer i tallet er sidste ciffer i = 25, dvs. sidste ciffer er 5. 4

5 B) Sidste ciffer i er sidste ciffer i 5 5. Når man ganger 5 med 5, ender det igen på 5, og derfor er sidste ciffer 5. C) Sidste ciffer i 19 2 er sidste ciffer i 9 2 = 81, dvs. 1. Sidste ciffer i 16 2 er sidste ciffer i 6 3 = 36, dvs. 6. Dermed er sidste ciffer i differensen lig med 5. D) Sidste ciffer i tallet med 5, men ikke med 10. = = er 5 da det er deleligt E) Sidste ciffer i er det samme som sidste ciffer i 5 25, og som før ved vi at en potens af 5 har 5 som sidste ciffer. Tilsvarende er sidste ciffer i 25 5 også 5. Altså er sidste ciffer i differensen lig med sidste ciffer i 5 5 = 0, dvs. 0. Opgave 13 Svar: 6. Tallet = = = , ender på 3000 nuller. Cifferet lige før de 3000 nuller må være sidste ciffer i Hvis man ser på potenserne 2, 2 2, 2 3, 2 4, 2 5, 2 6, 2 7, 2 8, af 2 har de sidste ciffer 2, 4, 8, 6, 2, 4, 8, 6, 2,..., og dette system må fortsætte da sidste ciffer i et produkt kun afhænger af sidste ciffer i faktorerne. Da 1000 er delelig med 4, må have 6 som sidste ciffer. Opgave 14 Svar: 4. Sidste ciffer i et produkt afhænger kun af sidste ciffer i hver af faktorerne. Hvis vi skal finde de mulige slutcifre i n 16 for n = 1, 2, , behøver vi derfor kun tjekke for n = 0, 1, 2,..., 9. Vi udnytter at n 16 = (((n 2 ) 2 ) 2 ) 2. For at bestemme de mulige slutcifre i n 2 finder vi slutcifrene i 0 2, 1 1,..., 9 2 og når frem til mulighederne 0, 1, 4, 5, 6, 9. De mulige slutcifre i n 4 = (n 2 ) 2 kan vi nu finde ved at se på slutcifrene i tallene 0 2, 1 2, 4 2, 5 2, 6 2, 9 2, og de er 0, 1, 5, 6. De mulige slutcifre i n 8 = (n 4 ) 2 kan vi nu finde ved at se på slutcifrene i 0 2, 1 2, 5 2, 6 2, og de er 0, 1, 5, 6. Når vi gentager dette en gang til for at finde de mulige slutcifre i n 16 = (n 8 ) 2, får vi endnu engang 0, 1, 5, 6. Opgave 15 Svar: E. Hvis 4n + 1 går op i 12n + 10 = 3(4n + 1) + 7, så går 4n + 1 også op i 7. Der findes ikke noget positivt heltal n så 4n + 1 går op i 7: For n = 1 er 4n + 1 = 5. For n 2 er 4n + 1 9, og det kan derfor ikke gå op i 7. Derfor er svaret E). Opgave 16 Svar: B. Et tal er deleligt med 18 netop hvis det er deleligt med både 9 og med 2, da 9 og 2 ikke har nogen fælles divisorer. Man kan tjekke om 9 går op i et tal ved at se om det går op i tværsummen. A) 540: Både 9 og 2 går op, og dermed går 18 også op. B) : 9 går op i 1818, men ikke i 7216, og dermed går det ikke op i summen af de to tal. Altså går 18 heller ikke op. C) : Da 18 går op i 36, går det også op i et multiplum af 36. D) Da 9 går op i 2007 og 2 går op i 2008, går 18 op i produktet af de to tal, og dermed også i produktet af alle de tre tal. E) : Da 9 går op i 9, og 2 går op i 888, går 18 op i produktet På samme måde ser vi at 18 går op i Når 18 går op i begge de to tal, går det også op i differensen. Opgave 17 Svar: 3. Tallet 2n + 1 går op i 8n + 69 = 4(2n + 1) + 65, netop når det går op i 65. Divisorerne i 65 = 5 13 er 1, 5, 13 og 65. Tallet 2n + 1 er større end 1, dvs. det skal være lig med 5, 13 eller 65. Tallet n er derfor 2, 6 eller 32. Opgave 18 Svar: A). Når n + m = n 2, må n gå op i m = n 2 n, da n går op i både n 2 og n og dermed også i deres differens. Da n = 3 og m = 6 opfylder at n + m = n 2, kan vi ikke slutte hverken B) m går op i n, C) n og m er ulige, D) n og m er lige, eller E) n = m. 5

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Opgave 1 Regning med rest

Opgave 1 Regning med rest Den digitale signatur - anvendt talteori og kryptologi Opgave 1 Regning med rest Den positive rest, man får, når et helt tal a divideres med et naturligt tal n, betegnes rest(a,n ) Hvis r = rest(a,n) kan

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007

FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007 FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007 Indholdsfortegnelse Side De fire regningsarter... 3 Flerleddede størrelser... 5 Talbehandling... 8 Forholdsregning... 10 Procentregning...

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Workshop 3. Koder og skjulte udregninger. Poul Græsbøll & Trine Nyvang

Workshop 3. Koder og skjulte udregninger. Poul Græsbøll & Trine Nyvang Workshop 3 Koder og skjulte udregninger Poul Græsbøll & Trine Nyvang PROGRAM - en kort præsentation af indholdet i årets bog - en teoretisk og historisk indføring i koders brug - en præsentation af et

Læs mere

Grundlæggende regneteknik

Grundlæggende regneteknik Grundlæggende regneteknik Anne Ryelund, Mads Friis og Anders Friis 13. november 2014 Indhold Forord Indledning iii iv 1 Regning med brøker 1 1.1 Faktorisering i primtal.............................. 3

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra 2+ preben bernitt brikkerne. Tal og algebra 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2008 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet RSA Kryptosystemet Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Kryptering med RSA Her følger først en kort opridsning af RSA kryptosystemet, som vi senere skal bruge til at lave digitale signaturer.

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau af Kenneth Hansen 1. Basis Jorden elektron Hvor mange elektroner svarer Jordens masse til? 1. Basis 1.0 Indledning 1.1 Tal 1. Brøker 1. Reduktioner 11

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden?

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? 1. december Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? Svar: 14 Forklaring: Der kan godt stå 14, f.eks. sådan: Men kunne der stå flere hvis man stillede dem endnu snedigere

Læs mere

RSA-kryptosystemet. RSA-kryptosystemet Erik Vestergaard

RSA-kryptosystemet. RSA-kryptosystemet Erik Vestergaard RSA-kryptosystemet RSA-kryptosystemet Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 007. Billeder: Forside: istock.com/demo10 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning

Læs mere

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet 3. april 2009 1 Kryptering med offentlige nøgler Indtil midt i 1970 erne troede næsten alle, der beskæftigede sig

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

ITS MP 013. Talsystemer V009. Elevens navn. IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44

ITS MP 013. Talsystemer V009. Elevens navn. IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44 ITS MP 013 V009 Elevens navn IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44 ITS MP 013 Udarbejdet af Søren Haahr, juni 2010 Copyright Enhver mangfoldiggørelse af tekst eller illustrationer

Læs mere

Løsningsforslag til Tal, algebra og funktioner 1.-6. klasse

Løsningsforslag til Tal, algebra og funktioner 1.-6. klasse 1 Løsningsforslag til Tal, algebra og funktioner 1.-6. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

potenstal og rodtal trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

potenstal og rodtal trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal, trin 2 ISBN: 978-87-92488-06-0 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Grundlæggende matematik

Grundlæggende matematik Grundlæggende matematik Noterne vil indeholde gennemgang af grundlæggende regneregler og regneoperationer afledt af disse. Dette er (vil mange påstå) det vigtigste at mestre for at kunne begå sig i (samt

Læs mere

Den lille hjælper. Krogårdskolen. Hvordan løses matematik? Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9.

Den lille hjælper. Krogårdskolen. Hvordan løses matematik? Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9. Den lille hjælper Krogårdskolen Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9. klasse Hvordan løses matematik? Positionssystem... 4 Positive tal... 4 Negative tal... 4 Hele tal...

Læs mere

Først falder den med 20% af 100 = 20 kr, dernæst stiger den med 30% af 80 = 24 kr.

Først falder den med 20% af 100 = 20 kr, dernæst stiger den med 30% af 80 = 24 kr. FORKLARINGER TIL LOGIK & TAL KORT 121 2 ud af 3 deltagere må være børn, da der er dobbelt så mange børn som voksne. Derfor er der i alt 48 børn med på skovturen. 2 ud af 3 børn må være piger, da der er

Læs mere

>> Analyse af et rektangels dimensioner

>> Analyse af et rektangels dimensioner >> Analyse af et rektangels dimensioner Kommensurabilitet Tag et stykke kvadreret papir og klip ud langs stregerne et rektangel så nogenlunde stort og tilfældigt. Nu vil vi finde forholdet mellem længde

Læs mere

T ALKUNNEN. Tilnærmede tal og computertal

T ALKUNNEN. Tilnærmede tal og computertal T ALKUNNEN 6 Allan C Allan C.. Malmberg Tilnærmede tal og computertal INFA Matematik - 2000 1 INFA - IT i skolens matematik Projektledelse: Allan C. Malmberg Inge B. Larsen INFA-Klubben: Leif Glud Holm

Læs mere

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014 Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Sproglig bevidsthed i matematik undervisningen Sum er noget bierne gør, når de flyver i haven Negativ

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

JENS CARSTENSEN JESPER FRANDSEN JENS STUDSGAARD MAT A1

JENS CARSTENSEN JESPER FRANDSEN JENS STUDSGAARD MAT A1 JENS CARSTENSEN JESPER FRANDSEN JENS STUDSGAARD MAT A1 stx MAT A1 stx 005-007 Jens Carstensen, Jesper Frandsen, Jens Studsgaard og Systime A/S Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse

Læs mere

1 Bits og Bytes Computere er fortræffelige til at opbevare data og behandle data Af data vil vi i dette afsnit primært beskæftige os med billeder, tekst og lyd, og se på, hvordan sådanne data lagres i

Læs mere

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik ε > 0. δ > 0. x. x a < δ f (x) L < ε February 8, 2012 Prædikater Vi skal lære om prædikatslogik lad os starte med prædikater. Et prædikat er et orakel der svarer ja eller nej. Eller mere præcist: Prædikater

Læs mere

Meditation over Midterbinomialkoefficienten

Meditation over Midterbinomialkoefficienten 18 Juleeventyr Meditation over Midterbinomialkoefficienten En rusrejse fra en fjern juletid Frederik Ravn Klausen, Peter Michael Reichstein Rasmussen Ved juletid for ikke så længe siden faldt tre russer

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Kombinatorik og Sandsynlighedsregning

Kombinatorik og Sandsynlighedsregning Kombinatorik Teori del 1 Kombinatorik er en metode til at tælle muligheder på. Man kan f.eks. inden for valg til en bestyrelse eller et fodboldhold, kodning af en lås, valg af pinkode eller telefonnummer,

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Martin Geisler Mersenne primtal. Marin Mersenne

Martin Geisler Mersenne primtal. Marin Mersenne Martin Geisler Mersenne primtal Marin Mersenne 3. årsopgave Aalborghus Gymnasium 22. 29. januar 2001 Forord Denne opgave skal handle om Mersenne primtal, men kommer også ind på meget andet. Da de forskellige

Læs mere

Lineær Programmering i GeoGebra Side 1 af 8

Lineær Programmering i GeoGebra Side 1 af 8 Lineær Programmering i GeoGebra Side 1 af 8 Grundlæggende find selv flere funktioner, fx i GG s indbyggede hjælpefunktion. Vær opmærksom på at grænsefladen i GeoGebra ændrer sig med tiden, da værktøjet

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

fx-82solar fx-85b RCA 500423-001V01 http://world.casio.com/edu/

fx-82solar fx-85b RCA 500423-001V01 http://world.casio.com/edu/ De fx-82solar fx-85b RCA 500423-001V01 http://world.casio.com/edu/ fx-82solar fx-85b CASIO ELECTRONICS CO., LTD. Unit 6, 1000 North Circular Road, London NW2 7JD, U.K. Indholdsfortegnelse Korrekt behandling

Læs mere

Lektion 1 Grundliggende regning

Lektion 1 Grundliggende regning Lektion 1 Grundliggende regning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division - brug af regnemaskine... Talsystemets opbygning - afrunding af tal... Store tal og negative tal...

Læs mere

matematikhistorie og dynamisk geometri

matematikhistorie og dynamisk geometri Pythagoras matematikhistorie og dynamisk geometri med TI-Nspire Indholdsfortegnelse Øvelse 1: Hvem var Pythagoras?... 2 Pythagoras læresætning... 2 Geometrisk konstruktion af Pythagoræisk tripel... 3 Øvelse

Læs mere

Rapport dannet den: 5. oktober 2010 1 Spil kontrol

Rapport dannet den: 5. oktober 2010 1 Spil kontrol 1 Spil kontrol kan vindes af 1 Jackpot - Identifikation - Gevinst - TotalGevinst - DatoTid - KommissionRake Spil - Identifikation - KøbDatoTid - Salgskanal - ForventetSlutDatoTid - FaktiskSlutDatoTid -

Læs mere

Det binære talsystem og lidt om, hvordan computeren virker

Det binære talsystem og lidt om, hvordan computeren virker Det binære talsystem og lidt om, hvordan computeren virker Det binære talsystem...2 Lidt om, hvorledes computeren anvender det binære talsystem...5 Lyst til at lege med de binære tal?...7 Addition:...7

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Lille Georgs julekalender 08. 1. december

Lille Georgs julekalender 08. 1. december 1. december Et digitalur viser 20:08. Hvor lang tid går der før de samme fire cifre vises igen (gerne i en anden rækkefølge)? 2. december Hvilket matematisk tegn kan anbringes mellem 2 og 3, således at

Læs mere

2. Ved et roulettespil kan man vinde 0,10,100, 500 og 1000 kr. Sandsynligheden for gevinsterne ses af følgende skema:

2. Ved et roulettespil kan man vinde 0,10,100, 500 og 1000 kr. Sandsynligheden for gevinsterne ses af følgende skema: Der er hjælp til opgaver med # og facit på side 6 1. Et eksperiment kan beskrives med følgende skema: u 1 2 3 4 5 P(u) 0,3 0,2 0,1 0,2 x Bestem x og sandsynligheden for at udfaldet er et lige tal.. 2.

Læs mere

TAL OG BOGSTAVREGNING

TAL OG BOGSTAVREGNING TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,

Læs mere

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13 Fagårsplan 2010/2011 Matematik 6.A. B side 1 af 8 Brian Sørensen (BS) Kongeskær SkoleNord 32 33 Cirklen 34 35 eleverne tager manglende prøver eleverne og læreren sætter mål for årets arbejde i matematik

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009 Komplekse tal Jan Scholtyßek 29.04.2009 1 Grundlag Underlige begreber er det, der opstår i matematikken. Blandt andet komplekse tal. Hvad for fanden er det? Lyder...komplekst. Men bare roligt. Så komplekst

Læs mere

Repræsentation af tal

Repræsentation af tal Repræsentation af tal DM526 Rolf Fagerberg, 2009 Bitmønstre 01101011 0001100101011011... Bitmønstre skal fortolkes for at have en betydning: Tal (heltal, kommatal) Bogstaver Computerinstruktion (program)

Læs mere

OM BEVISER. Poul Printz

OM BEVISER. Poul Printz OM BEVISER Poul Printz Enhver, der har stiftet bekendtskab med matematik selv å et relativt beskedent niveau, er klar over, at matematiske beviser udgør et meget væsentligt element af matematikken. De

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik 1y 07/08

Oversigt over undervisningen i matematik 1y 07/08 Oversigt over undervisningen i matematik 1y 07/08 side1 Der undervises efter: MatC Nielsen & Fogh: Vejen til Matematik C ( Forlaget HAX) EKS Knud Nissen : TI-82 stat introduktion og eksempler Ovenstående

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

Introduktion til Kryptologi. Mikkel Kamstrup Erlandsen

Introduktion til Kryptologi. Mikkel Kamstrup Erlandsen Introduktion til Kryptologi Mikkel Kamstrup Erlandsen Indhold 1 Introduktion 2 1.1 Om Kryptologi.......................... 2 1.2 Grundlæggende koncepter.................... 2 1.3 Bogstaver som tal........................

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M. Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen

Læs mere

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke addition bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke - decimaltal bunker osv. Det kan desuden vise decimaler og dermed give eleven visuel støtte

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del () f () m l () 6 Karsten Juul Indhold Tretrinsreglen 59 Formler for differentialkvotienter64 Regneregler for differentialkvotienter67 Differentialkvotient af sammensat funktion7

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 (denne beskrivelse dækker efterår 2011 og forår 2012) Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Lærereksemplar. kun til lærerbrug REMA 7. Bestil venligst på www.forlagetdelta.dk. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Lærereksemplar. kun til lærerbrug REMA 7. Bestil venligst på www.forlagetdelta.dk. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Bestil venligst på www.forlagetdelta.dk Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Indhold 1. Indhold 2. Emne: Vore boliger 3. fortsat 4. Areal 5. Ligninger, divisorer 6. Start på brøker 7.

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

Mini-formelsamling. Matematik 1

Mini-formelsamling. Matematik 1 Indholdsfortegnelse 1 Diverse nyttige regneregler... 1 1.1 Regneregler for brøker... 1 1.2 Potensregneregler... 1 1.3 Kvadratsætninger... 2 1.4 (Nogle) Rod-regneregler... 2 1.5 Den naturlige logaritme...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 12/13 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik C Hasse Rasmussen

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere Indholdsfortegnelse Forord... 3 Diskettens indhold... 4 Grafer i koordinatsystemet... 5 Brug af guiden diagram... 5 Indret regnearket fornuftigt... 9 Regneark hentet på Internettet... 15 Læsevenlige tal

Læs mere

Matematik. på AVU. Eksempler til niveau G, F, E og D. Niels Jørgen Andreasen

Matematik. på AVU. Eksempler til niveau G, F, E og D. Niels Jørgen Andreasen Matematik på AVU Eksempler til niveau G, F, E og D Niels Jørgen Andreasen Om brug af denne eksempelsamling Matematik-niveauerne på Almen Voksenuddannelse hedder nu Basis, G og FED. Indtil sommeren 009

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Matematik. på Åbent VUC. Trin 2 Eksempler

Matematik. på Åbent VUC. Trin 2 Eksempler Matematik på Åbent VUC Trin Indledning til kursister på Trin II Indledning til kursister på Trin II Dette undervisningsmateriale består af 10 moduler med opgaver beregnet til brug på Trin I og 7 moduler

Læs mere

Introduktion til uligheder

Introduktion til uligheder Itroduktio til uligheder, marts 0, Kirste Rosekilde Itroduktio til uligheder Dette er e itroduktio til ogle basale uligheder om det aritmetiske geemsit, det geometriske geemsit, det harmoiske geemsit og

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 12/13 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik C Ann Risvang

Læs mere

SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL. Henrik S. Hansen, version 1.5

SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL. Henrik S. Hansen, version 1.5 SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL Henrik S. Hansen, version 1.5 Indhold Tallenes udvikling... 2 De naturlige tal... 2 De hele tal... 2 De rationale tal... 3 De reelle tal... 3 De komplekse tal... 4 Indledning...

Læs mere

1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle

1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle 1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle ringe (UFD) 1. Introducér ideal, hovedideal 2. I kommutativt integritetsområde R introduceres primelement, irreducibelt element, association 3. Begrebet

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Excel-6: HVIS-funktionen

Excel-6: HVIS-funktionen Excel-6: HVIS-funktionen Regnearket Excel indeholder et væld af "funktioner" som kan bruges til forskellige ting indenfor f.eks. finans, statistik, logiske beregninger, beregninger med datoer og meget

Læs mere

Bilag 1f. Beskedsvar/Voicemail

Bilag 1f. Beskedsvar/Voicemail Bilag 1f. Beskedsvar/Voicemail Side 2 Indhold 1. Priser/ Produktnummer... 3 2. Faktablad... 3 3. Produktbeskrivelse... 3 3.1. Beskrivelse af produktet... 3 3.1.1. A-abonnentens brugergrænseflade... 3 3.1.2.

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Affine - et krypteringssystem

Affine - et krypteringssystem Affine - et krypteringssystem Matematik, når det er bedst Det Affine Krypteringssystem (Affine Cipher) Det Affine Krypteringssystem er en symmetrisk monoalfabetisk substitutionskode, der er baseret på

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere