Oplæg til Frederiksbergs strategiske energiplan. Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til Frederiksbergs strategiske energiplan. Hovedrapport"

Transkript

1 Oplæg til Frederiksbergs strategiske energiplan Hovedrapport September 2013

2 September 2013 Udarbejdet af: Sirid Sif Bundgaard Kirsten Dyhr-Mikkelsen Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K Web: Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 2

3 Forord Frederiksbergs kommunalbestyrelse vedtog i september 2012 en overordnet strategi for kommunens samlede udvikling. Et af de fire indsatsområder i Frederiksbergstrategien er Klimabyen for fremtiden. Formålet med arbejdet opsummeret i foreliggende rapport er at belyse, hvordan Frederiksberg kan understøtte Danmarks overgang til et fossilfrit energisystem (el, varme/køling og transport) i Rapporten redegør for sandsynlige fremtidsscenarier og kommunale handlemuligheder og fastlægger på baggrund af dette strategiske pejlemærker for forbrugsnedsættelse og mere vedvarende energi på mellemlangt sigt (2030) og langt sigt (2050). Hensigten er bl.a. at sikre sammenhæng mellem de handlinger, der igangsættes på kort sigt, og de langsigtede mål. En mere detaljeret fremstilling af den bagvedliggende analyse findes i en særskilt baggrundsrapport. Der er i forbindelse med arbejdet afholdt et internt temamøde i forvaltningen d. 23. januar 2013 med repræsentanter fra Frederiksberg Forsyning A/S, Vej & Park samt Bygge, Plan & Miljø for at diskutere, hvilke virkemidler Frederiksberg Kommune kan anvende til at påvirke udviklingen aktivt. Desuden er der givet en teknisk gennemgang for By- og Miljøudvalget d. 4. marts Energistyrelsen har i 2012 i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning i kortlægningsmetoder til brug for strategisk energiplanlægning i de danske kommuner fremlagt en metode til opgørelse af energi og CO 2 -regnskaber. Denne metode er anvendt i de foreliggende analyser. Forskellen mellem denne metode og CO 2 -beregneren, lanceret i december 2008, vedrører beregningen af emissioner fra el- og fjernvarmeforbrug og produktion. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 3

4 Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 4

5 Indhold 1 Strategisk energiplanlægning Det fremtidige danske energisystem Frederiksberg scenarier for 2030 og Scenarieresultater Handlepunkter El- og varmeforbrug El- og varmeforsyning Transport Nøglepunkter Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 5

6 Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 6

7 1 Strategisk energiplanlægning Visionen Strategisk energiplanlægning har til formål at sikre et langsigtet perspektiv i den gradvise omstilling til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem således, at potentialet for omstilling til vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive 1. Frederiksberg Kommune 2 har valgt aktivt at bidrage til Danmarks mål om uafhængighed af fossile brændsler i Blandt andet har kommunen sat sig som mål at reducere CO 2 -emissionen fra kommunen som geografisk enhed med 35% i 2020 i forhold til Strategisk energiplanlægning kan udgøre et vigtigt værktøj i dette arbejde og i realiseringen af Frederiksbergstrategien 2012 ikke blot i relation til temaet Klimabyen for fremtiden, men også temaerne Vidensbyen, Destination i hovedstaden og Livskvalitet i hverdagen. Fremadrettet ser Frederiksbergstrategien kommunen som Klimaby, der afprøver og demonstrerer nye innovative energi- og klimaløsninger, gennem et samarbejde med borgere, lokale foreninger, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og regionalt, som skaber bedre livskvalitet for borgerne og som er særligt egnede i tætte byområder såsom Frederiksberg. Kommunen ønsker at være hovedstadens grønne hjerte. Partnerskaber, samarbejder og dialog skal sikre mindre trængsel, mere byliv og mere bæredygtighed. Den strategiske energiplan skal: Pege på overordnede målsætninger og retningslinjer for energiforbrug og -forsyning 2050 (langt sigt). Angive retningen for planer og investeringer frem til 2030 (mellemlangt sigt) og identificere handlinger, der på kort sigt kan understøtte de langsigtede mål. Som led i strategiarbejdet er der foretaget en kortlægning af det nuværende energiforbrug og opstillet et antal scenarier for Frederiksbergs fremtidige 1 Oplæg til strategisk energiplanlægning, KL og Energistyrelsen, Der skelnes i rapporten mellem Frederiksberg som kommunal enhed og virksomheden/institutionen Frederiksberg Kommune. 3 CO 2-emissionen i 2005 var tons, og målet er således at nå ned på tons i 2020 (COWI, maj 2011). Bemærk, at metoden til opgørelse af CO 2-emissionen ikke er lig metoden fra Energistyrelsens vejledning anvendt i foreliggende studie. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 7

8 energiforbrug og -forsyning. Metoden anvendt til opstilling af energi- og CO 2 - balancer er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning for kommunal energiplanlægning 4. Status Det samlede energiforbrug per indbygger i Frederiksberg ligger i dag betydeligt under landsgennemsnittet 63 GJ/indbygger i 2011 sammenholdt med 118 GJ/indbygger, (se Figur 1). Dette hænger blandt andet sammen med en begrænset industri, høj befolkningstæthed og god adgang til offentlig transport. Fjernvarmedækningen til opvarmning er på 98,8%. Frederiksbergs samlede CO 2 -udledning lå i 2011 på ca. 3,6 tons/indbygger, mens den på landsplan udgjorde ca. 8,3 tons/indbygger GJ/indb Produktionserhverv Handel og service Husholdninger Transport Frederiksberg Danmark Figur 1: Endeligt energiforbrug per indbygger 2011 (GJ/indbygger) i hhv. Frederiksberg Kommune (blå søjler) og Danmark (røde søjler). Bemærk, at kategorien Handel og service for landsgennemsnittet (rød søjle) også omfatter statslige enheders energiforbrug. Det er vigtigt, at det strategiske energiplanarbejde knytter an til kommunens øvrige arbejde og forankres i kommunens visioner og lovpligtige ansvar. Frederiksbergstrategien 2012 udgør den samlede kommuneplan- og bæredygtighedsstrategi og danner således rammen for de øvrige planarbejder. Der knyttes derfor en rød tråd fra visionen i Frederiksbergstrategien 2012 til den strategiske energiplan. 4 For mere information, se Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning, Energistyrelsen, april Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 8

9 2 Det fremtidige danske energisystem Både den nuværende og den tidligere regering har som målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Mere effektiv energiudnyttelse og udbygning med vedvarende energi ses som de to nøgleelementer i en strategi for at udfase de fossile brændsler. Udbygningen med vedvarende energi særligt store mængder vindkraft vil stille nye krav til særligt energiproducenter og på sigt nok også energiforbrugerne, da der er behov for et væsentligt mere fleksibelt energisystem, end det vi kender i dag. Landspolitiske udspil I Vores Energi gav Regeringen i november 2011 sit bud på, hvordan Danmarks energiforsyning kan omlægges til 100% vedvarende energi i Rapporten fastlægger en række milepæle frem mod 2050, i form af bl.a. 100% vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035, udfasning af oliefyr og kul på danske kraftværker i 2030 samt 40% CO 2 -reduktion i 2020 i forhold til I marts 2012 indgik et bredt flertal i Folketinget en energiaftale, som peger fremad mod de langsigtede mål. Aftalen fastlægger bl.a. virkemidler, som skal sikre, at vindkraft dækker ca. 50% af elforbruget i 2020 (mod ca. 30% i dag) og at bruttoenergiforbruget reduceres med knap 8% i forhold til 2010, bl.a. ved at øge energiselskabernes energispareindsats. Desuden blev det besluttet at udarbejde en strategi for energirenovering af bygninger og gennemføre en række analyser af bl.a. fremtidens fjernvarme-, el- og gassystemer. De fleste analyser forventes at blive afrapporteret med udgangen af Transportsektoren i fremtiden Omstillingen af transportsektoren er formentligt den største udfordring ved en udfasning af fossile brændsler i det danske energi- og transportsystem. Ressourceforbruget og CO 2 -emissionen fra transporttjenester kan reduceres på fire overordnede måder: Reduktion i transportbehovet, f.eks. via den fysiske planlægning. Bedre effektivitet af køretøjer og energirigtig kørsel. Skift af transportmiddel (f.eks. til tog, cykel og gang) og facilitering af kombinationer af transportmidler. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 9

10 Skift af drivmiddel for det enkelte transportmiddel. Målsætningen på nationalt plan er, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken, og at cyklismen skal fremmes 5. En ny national cykelstrategi som forventes lanceret i efteråret 2013 skal desuden vise, hvilke lokale, regionale og nationale tiltag, kan bringes i spil for øge cyklismen. I hovedstadsområdet har Miljøministeriet lanceret Forslag til Fingerplan 2013, der bl.a. skal sikre stationsnære placeringsmuligheder for større kontorejendomme og institutioner, og understøtte udviklingen af Hovedstadsområdet som cykelby via planlægningen af et sammenhængende cykelstinet med cykelsuperstier. Den kollektive trafik i hovedstadsområdet vil bl.a. blive styrket med etablering af Metro Cityringen og en Letbane på Ring 3 6. Inden for transport fokuserede Klimakommissionen særligt på mulighederne for at skifte drivmiddel. Kommissionen identificerede to mulige hovedspor i omstillingen for transportsektoren, nemlig biobrændstoffer og eldrift, men pegede på, at knaphedsaspektet gør det problematisk at basere en national strategi fuldt ud eller overvejende på biobrændstoffer 7. Elbiler derimod kan forsynes fra et bredt spektrum af energikilder og i stigende grad fra vindkraft, herunder havvind som er en næsten ubegrænset ressource i Danmark. Derudover har elbiler en betydeligt bedre energiudnyttelse og mulighed for energilagring 8. Siden Klimakommissionen udgav sin rapport i 2010, har elbilerne ikke fået det gennembrud, man havde håbet på, hvilket hænger sammen med, at elbilerne stadig er dyrere i investering end konventionelle køretøjer, og desuden har en begrænset rækkevidde. I et ambitiøst fremtidsforløb for Frederiksberg må man dog regne med, at eldrevne køretøjer vil spille en nøglerolle på den lange bane. Det store gennemslag kan komme fra de såkaldte plug-in hybrider, der fungerer som elbiler ved korte afstande og i bykørsel, men medbringer en benzinmotor, som forlænger rækkevidden. Udbredelsen af plug-in hybrider vil være mindre følsom over for udviklingen i batteriernes ydeevne og pris. 5 Målsætningerne for den danske transportpolitik fremgår bl.a. Regeringsgrundlaget fra 2011 og af Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om En grøn transportpolitik fra Citat fra Dokumentationsrapport, Klimakommissionen, Lagringen kan ske i batterier eller som brint eller metanol (hvilket dog medfører større energitab). Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 10

11 I de senere år er der desuden kommet fokus på mulighederne i at anvende gasformige brændsler til transportformål i første omgang naturgas og på længere sigt grøn gas. Anvendelse af naturgas medfører i sig selv ikke en nævneværdig reduktion i CO 2 -udledningen sammenlignet med benzin og diesel, så rationalet er primært økonomisk, idet prisen på naturgas i dag ligger betydeligt under prisen på olie. Derudover vil en spredning på flere energikilder styrke energiforsyningssikkerheden. Fremtidens fjernvarmeforsyning Energiaftalen af marts 2012 har gjort det mere attraktivt at udskifte kul med biomasse på de centrale kraftværker, fordi den afgiftsmæssige gevinst ved at bruge biomasse nu kan fordeles frit mellem kraftværksselskabet og varmeselskabet. Omstillingen til biomasse vil give en markant CO 2 -reduktion. På længere sigt må man dog regne med, at der skal ske en mere strukturel omstilling af el- og fjernvarmeforsyningen. Dels fordi biomasse er en begrænset ressource, dels fordi fjernvarmesystemet kan spille en central rolle i integration af vindkraft. Forventningen fra bl.a. Klimakommissionens analyser er, at elpriserne i fremtiden vil fluktuere betydeligt mere end i dag. Der vil komme flere perioder med lave elpriser, men også flere perioder med høje priser. Dermed vil det blive mere attraktivt for fjernvarmeselskaberne at have flere strenge at spille på end i dag. Varmepumper og elpatroner eventuelt i kombination med varmelagre kan udnytte perioder med lave elpriser, mens det fortsat kan være interessant at have elproduktionskapacitet til rådighed, når priserne er høje. Spildvarme fra denne elproduktion vil fortsat med fordel kunne anvendes i fjernvarmesystemet. Gevinsterne ved et flerstrenget system skal naturligvis vurderes i forhold til meromkostningerne til investeringer og drift af flere anlæg. VPH3 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemfører i perioden oktober 2012 til marts 2014 projektet Varmeplan Hovedstaden 3 (VPH3). I projektet gennemføres analyser af udviklingen af hovedstadsområdets fjernvarmesystem frem mod VPH3 har netop fokus på at analysere og afstemme de større investeringer, der skal foretages i net og produktion de næste år, herunder bl.a. at vurdere biomassens rolle i fjernvarmeforsyningen på længere sigt og analysere samspillet mellem fjernvarmesystemet og et fremtidigt elsystem med stigende mængder vindkraft. Energibesparelser Klimakommissionens analyser peger på, at der allerede med kendte teknologier er betydelige effektiviseringsmuligheder i forbindelse med både opvarmning af bygninger og anvendelse af elapparater. Energieffektive løsninger er Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 11

12 ofte dyrere at anskaffe, men de reducerede udgifter til energi betyder, at de i mange tilfælde kan betale sig. Især hvis der er tale om investeringer, der alligevel skulle foretages, f.eks. i forbindelse med renoveringer af bygninger. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 12

13 3 Frederiksberg scenarier for 2030 og 2050 Fire fremtidsscenarier Frederiksbergs muligheder for aktivt at præge udviklingen fremadrettet er belyst vha. fire energiscenarier (Figur 2). Der er udarbejdet tre scenarier for 2030 og samt et perspektivscenarie for Perspektivscenariet tegner et billede af, hvor Frederiksberg bør være i 2050 for at indgå i fremtidens fossilfrie energisystem. Fokus for lokal indsats Reference 2030 Balance 2011 Bio-omstilling 2030 Perspektiv 2050 Fleksibilitet 2030 Figur 2: Fire fremtidsscenarier er analyseret. Ref 2030 Referencescenariet for 2030 (Ref 2030), forudsætter en business-as-usual tilgang baseret på Energistyrelsens energifremskrivning 2012 korrigeret for lokale udviklinger på forsyningssiden. En betydelig del af el- og fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet er allerede i dag omstillet fra fossile brændsler til biomasse, og denne omstilling forventes at fortsætte de kommende 5-10 år, fordi biomasse er en selskabsøkonomisk attraktiv energikilde under de nuværende rammevilkår. I referencescenariet indgår kun allerede vedtagne omstillinger fra kul til biomasse, og der forudsættes derfor fortsat kulanvendelse på to kraftvarmeanlæg (Avedøreværkets blok 1 og Amagerværkets blok 3) 9. Bio 2030 og Flex 2030 Derudover er der analyseret to alternative fremtidsscenarier for Frederiksbergs udvikling frem til 2030, nemlig et biomasse-omstillingsscenarie for Efter færdiggørelsen af beregningerne i denne rapport har HOFOR købt Amagerværket af Vattenfall. HOFOR planlægger at omstille værket til biomasse, hvorved referencescenariet vil lægge sig tættere på biomassescenariet. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 13

14 (Bio 2030), hvor der sker en udfasning af kul og naturgas på kraftvarmeværkerne til fordel for biomasse, og et fleksibilitetsscenarie for 2030 (Flex 2030), hvor der sker en mere radikal omstilling af forbrug, forsyning og transport som led i en gradvis transformation til et fleksibelt energisystem baseret på en flerstrenget forsyning af vedvarende energi. Omstillingen fra kul til biomasse i biomassescenariet kan ske at komme af sig selv, fordi de førnævnte ændringer i Energiaftalen gør det væsentligt mere attraktivt for varmeproducenter og varmeaftagere at udskifte kul med biomasse. I alle scenarier for 2030 indgår der en stigning i transportarbejdet bl.a. på grund af tilflytning til Frederiksberg. Åbningen af Metro Cityringen indebærer, at banetrafikken styrkes væsentligt, primært på bekostning af bustrafikken. I fleksibilitetsscenariet forudsættes en yderligere indsats for at styrke cyklisme og den kollektive trafik, hvilket fører til, at transportarbejdet med personbil reduceres med 20% i forhold til i dag. I reference- og biomassescenarierne regnes med en begrænset udbredelse af nye teknologier i transportsektoren, mens der i fleksibilitetsscenariet indgår et væsentligt bidrag fra både gas- og eldrevne køretøjer, særligt i den kollektive transport. Den gunstige udvikling for elkøretøjer i fleksibilitetsscenariet vil være betinget af en gunstig international udvikling i form af billigere køretøjer med længere rækkevidde, og formentlig også at der fortsat sker en afgiftsmæssig favorisering på nationalt niveau. I fleksibilitetsscenariet indgår desuden en øget lokal indsats for besparelser, særligt energirenoveringer af de eksisterende bygninger. På baggrund af nationale analyser fra bl.a. Statens Bygningsforskningsinstitut indgår en reduktion i energiforbruget til opvarmning på ca. 20% i 2030 i scenariet. Det skal dog bemærkes, at der i Frederiksberg er en stor andel af bevaringsværdige bygninger, hvilket må antages at påvirke det tekniske og økonomiske energirenoveringspotentiale. Dette er ikke nærmere belyst. Perspektiv 2050 Perspektivscenariet for 2050 indeholder samme typer af tiltag som i fleksibilitetsscenariet, men i større skala. Der forudsættes 35% reduktion i varmeforbruget i eksisterende bygninger, yderligere udbygning med varmepumper, geotermi og sol i fjernvarmeforsyningen samt en kraftig elektrificering af transportsektoren. Et overblik over hovedantagelserne i de fire analyserede scenarier findes i Figur 3. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 14

15 Scenarie Forbrug Forsyning af Reference 2030 Udvikling som landsgennemsnit, baseret på Energistyrelsens energifremskrivning el og fjernvarme Besluttede omstillinger fra kul og gas til biomasse indgår, men fortsat kulanvendelse på to kraftvarmeanlæg. Gradvis omstilling af elforsyningen mod VE. Flex 2030 Perspektiv 2050 Øget lokal indsats for besparelser, særligt bygningsrenoveringer (20% varmebesparelser i eksisterende bygninger). Markant lokal og national indsats for at reducere energiforbruget. Reduktion i varmeforbruget med 35% i eksisterende bygninger. Bio 2030 Som i referencen. De to resterende kraftvarmeanlæg i hovedstadsområdet omstilles også til biomasse. Gradvis omstilling af elforsyningen mod VE. Mere strukturel omstilling af fjernvarmeforsyningen med væsentlig produktion på bl.a. varmepumper, solvarme og geotermi og sæsonvarmelagre. Styrkelse af virkemidlerne i Flex 2030-scenariet. Transport Øget efterspørgsel på transport og gradvist mere effektive køretøjer. Begrænset introduktion af nye teknologier og drivmidler. Som i referencen. Trafikdæmpende foranstaltninger og mere gang, cyklisme og kollektiv transport, højere andel af køretøjer på nye drivmidler såsom el (20%) og gas (10%) i personbiler. Kraftig omstilling til elbaseret transportsystem (70% i personbiler) suppleret af grøn gas og flydende biobrændstoffer. Fremme af gang, cyklisme og kollektiv transport. Figur 3: Hovedantagelser i hvert af de fire fremtidsscenarier. 3.1 Scenarieresultater Det samlede bruttoenergiforbrug i Frederiksberg er i udgangspunktet (2011) opgjort til ca. 7 PJ. I reference- og biomassescenariet sker der et svagt fald frem mod 2030, mens reduktionen er mere markant i fleksibilitetsscenariet, hvor bruttoenergiforbruget reduceres til ca. 5,3 PJ svarende til en reduktion på ca. 24% i forhold til 2011 (se Figur 4). Reduktionen skyldes dels det højere niveau af energibesparelser inden for særligt opvarmning, men også at transportsektorens energiforbrug reduceres som følge af en stærkere rolle til cyklisme og kollektiv trafik samt en større andel elbiler, der også er mere energieffektive. I perspektivscenariet 2050 reduceres brændselsforbruget yderligere Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 15

16 pga. omstilling til eldrift i transportsektoren og den øgede anvendelse af vindkraft til elproduktion og brændselsfri teknologier til fjernvarmeproduktion (varmepumper, geotermi og solvarme). Der sker en kraftig reduktion i naturgasforbruget i alle scenarier. Dette skyldes, at Svanemølleværket og H.C. Ørsted Værket lukkes ned, mens Avedøreværkets blok 2 omstilles fuldstændig fra naturgas til træpiller. Figur 4: Bruttoenergiforbrug 2030 (PJ) for hvert af de fire scenarier, opgjort på energikilder. Figur 5 viser CO 2 -emissionen for de fire scenarier. Allerede i referencen falder emissionen fra ca tons i 2011 til tons i Faldet sker langt overvejende som følge af de planlagte omlægninger i el- og varmeforsyningen emissionen fra forsyningen reduceres således til en 1/3 del, idet den går fra tons til tons. Referencen tager højde for de nationale planer for udbygningen af havvindmølleparker, som betyder, at 28% af elforbruget i Danmark (og dermed også i Frederiksberg) produceres på havvindmøller. Omlægning af de netbundne energiformer (fjernvarme og el) betyder, at CO 2 - emissionerne forbundet med el- og fjernvarmeforsyning er reduceret til blot ca tons i fleksibilitetsscenariet i 2030, mens der ligefrem er en negativ emission i biomassescenariet. Det bemærkes, at den fossile del af affald giver et ikke ubetydeligt bidrag til CO 2 -emissionen i scenarierne, ca tons i reference- og biomassescenarierne og ca tons i fleksibilitetsscenariet, hvor der sættes ind i forhold til at reducere affaldsmængderne til forbrænding bl.a. ved udsortering af plastaffald. Den negative emission i biomassescenariet Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 16

17 skyldes, at der produceres mere el på kraftvarmeværker og vindmøller, end der forbruges i kommunen. Denne elproduktion fortrænger el på andre kraftværker i det sammenhængende elsystem, hvilket giver en CO 2 -gevinst. I referencescenariet eksporteres ligeledes el med en CO 2 -gevinst til følge. I både biomasse- og fleksibilitetsscenariet står transportsektoren derfor tilbage som den langt største bidragsyder til det energirelaterede CO 2 -udslip i Frederiksberg. Dog forventes transportens emissioner selv i referencescenariet at falde fra i dag til 2030 (2050) som følge af, at køretøjsparken gradvist udskiftes til mere brændstofeffektive modeller. Effektivitetsudviklingen opvejes delvist af, at trafikmængden samtidig forventes at stige. I fleksibilitetsscenariet sker der er en yderligere reduktion i transportsektorens emissioner pga. tiltagene i forhold til at reducere trafikarbejdet samt introduktionen af nye teknologier, herunder særligt eldrevne køretøjer. I perspektivscenariet for 2050 er det blot el- og varmeforsyningen, som bidrager med CO 2, i alt ca tons, som skyldes, at der fortsat regnes med et fossilt bidrag fra affald som brændsel. Figur 5: CO 2 -emission 2030 (ton) for hvert af de fire scenarier, opgjort på sektor. Kategorierne husholdninger, industri, handel&service samt transport viser emissionen fra individuelle energiforsyninger, mens kategorien el- og fjernvarmeproduktion viser emissionen fra den kollektive energiforsyning. CO 2 -marginal for el De viste CO 2 -opgørelser forudsætter, at den marginale el, som fortrænges i elsystemet, er baseret på kulkraft (800 g/kwh). I 2030, hvor energisystemet i højere grad er omstillet til vedvarende energi, kan den forudsætning diskuteres. Anvendes i stedet en emissionsfaktor på 400 g/kwh for den marginale el, øges CO 2 -emissionen i reference- og bioscenarierne med ca tons. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 17

18 Fleksibilitetsscenariet og perspektivscenariet er stort set i elmæssig balance og påvirkes derfor ikke af en ændring i CO 2 -marginalen for el. Frederiksbergs CO 2 -mål 2020 Frederiksbergs CO 2 -mål 2020 er at nå ned på tons bemærk dog, at dette tal er udledt under lidt andre forudsætninger for beregning af emissionsniveauet end metoden anvendt i den viste figur. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 18

19 4 Handlepunkter Indflydelsessfærer Frederiksberg Kommune udfylder flere forskellige roller i forbindelse med udviklingen i kommunens energiprofil. Graden af direkte indflydelse varierer afhængigt af, hvilken rolle der udfyldes (se Figur 6 nedenfor). Størst direkte indflydelse har Frederiksberg Kommune, hvor der tages beslutninger om kommunens virksomhed og feje for egen dør. I den anden ende af skalaen er oplysning til borgere og erhverv om energiforhold og deres ansvar og handlemuligheder. En meget væsentlig del af kommunens omlægning til en mere bæredygtig fremtid formes dog via Frederiksberg Kommunes roller som medejer/ejer af forsynings- og transportselskaber, myndighed, part i partnerskaber samt facilitator af dialog og samarbejder mellem forskellige aktører og interesser. Figur 6: Illustration af kommunens indflydelsessfærer. Elbesparelser 4.1 El- og varmeforbrug Elbesparelser i husholdninger og erhverv er især styret af udbuddet (eksistens og tilgængelighed) af energieffektive apparater, hvilket kommunen kun har begrænset indflydelse på. Niveauet for elapparaternes energieffektivitet præges i udstrakt grad af mål og standarder på EU-niveau og nationalt niveau. Dette vil med andre ord sige, at Frederiksberg Kommune kan rette sin opmærksomhed mod sit eget forbrug som virksomhed samt oplyse borgere og erhverv om behovet og mulighederne for effektivisering. Kommunen kan ligeledes samarbejde med f.eks. handelsstandsforeningen om at følge trop og sikre borgerne let adgang til energieffektivt udstyr og løsninger. Der kan bl.a. hentes inspiration fra de kampagner og projekter, som er gennemført i regi af andre kommuner såsom Sønderborgs Project Zero. At Frederiksberg Kommune som virksomhed fortsat fejer for egen dør og sikrer, at den kommuna- Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 19

20 le virksomhed opererer energieffektivt i indkøb og anvendelse, kan være af væsentlig betydning for troværdigheden som formidler. Frederiksberg Kommune kan også vælge at udnytte den landsdækkende spareforpligtelse pålagt energiforsyningsselskaber til at gennemføre energibesparelsesprojekter inden for kommunen. Enten som ejer af Frederiksberg Forsyning, som storforbruger eller som facilitator for en samlet gruppe af forbrugere. Varmebesparelser Den store udfordring ikke bare for Frederiksberg, men også andre kommuner er, hvordan man begrænser varmeforbruget, og især hvordan man forbedrer eksisterende bygningers energiprofil omkostningseffektivt. Frederiksberg Kommune har allerede iværksat forskellige initiativer såsom en ESCO ordning for kommunale bygninger og faglig støtte til boligforeninger 10. Analyserne i dette projekt indikerer, at det med dagens teknologi vil være privatøkonomisk rentabelt at gennemføre varmebesparelser på i alt 30%, hvis disse gennemføres som en del af den løbende bygningsrenovering. Det samfundsøkonomiske potentiale er formentligt lidt mindre. Beregningerne tager ikke højde for eventuelle komfortgevinster ved den forbedrede isolering. En stor del af bygningsmassen i Frederiksberg er bevaringsværdig, hvilket udgør en særlig udfordring for at gennemføre energirenoveringer. Disse bygningers energiforbrug er vigtigt for det samlede energiregnskab, og en særskilt udredning af det energimæssige besparelsespotentiale ved respektfuld renovering vil kunne give et mere præcist grundlag for en eventuel udarbejdelse af en samlet renoveringsstrategi. Kortlægning af bygningernes energitilstand er påkrævet ifølge EU lovgivningen om energimærkning. Kommunen kan foretage en aktiv opsøgning af bygninger med lav energieffektivitet, eventuelt i samarbejde med relevante boligforeninger. I det omfang kommunen skal godkende ansøgninger om renovering og verificere, at renoveringer er udført i henhold til lovgivningen, kan Frederiksberg Kommune vælge at prioritere tjek af energiforholdene og eventuelt kombinere dette med tilbud om faglig assistance. Den store andel af bevaringsværdige bygninger kunne drage nytte af et særligt program målrettet denne type af bygninger. Viften er bred, og Frederiksberg Kommune vil skulle udnytte mulighederne i alle de i Figur 6 nævnte indflydelsessfærer. En mulig- 10 ESCO er en forkortelse af Energy Service Company, hvor virksomheder udbyder energitjenester og finansierer energibesparelser. For eksempel på ESCO-ordning og energigennemgang af boligforeninger, se Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 20

21 hed kunne være, at udarbejde en egentlig strategi for energieffektivisering af det eksisterende byggeri, hvori der foretages en nærmere kortlægning af potentialer og kommunale handlemuligheder. 4.2 El- og varmeforsyning Inden for el- og varmeforsyning vil enkeltstående handlinger/beslutninger i form af f.eks. etablering af nye kraftvarmeværker have stor effekt på energiforbrug og CO 2 -emissioner. Frederiksberg Kommunes rolle inden for kollektiv varme vil være at deltage i de valg, der skal træffes som ejer af Frederiksberg Forsyning og medejer af CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S), som indkøber og leverer fjernvarme til Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. Demonstration af nye teknologier I forbindelse med oplægget til den strategiske energiplan er der lavet et groft overslag på omkostningerne ved at producere varme i de tre scenarier for Beregningerne viser at, den selskabsøkonomiske varmeproduktionsomkostning (kr./mwh) vil være omtrent den samme i alle tre scenarier. Dog skal man være opmærksom på, at usikkerheden på investeringssiden kan være større i fleksibilitetsscenariet end de to øvrige, bl.a. pga. den begrænsede erfaring med den praktiske implementering af stor-skala varmepumpeanlæg, geotermi og solvarme. Omvendt er der en større usikkerhed forbundet med prisen på biobrændsler i biomassescenariet. Det vil derfor være relevant, at Frederiksberg Kommune i de kommende år arbejder for, at varmeselskaberne demonstrerer de nye teknologier i hovedstadens kraftvarmesystem, med henblik på at kunne anvende dem i større skala på længere sigt, når man har opnået tilstrækkelige erfaringer med etablering og drift. Input til udformningen af den fremtidige strategi for fjernvarmeforsyningen kan bl.a. indhentes via de kommuneforum-møder, som afholdes i regi af VPH Transport En af kommunens vigtigste indgange til påvirkning af behovet for transport og fremme af bæredygtige transportløsninger er gennem integration af energimæssige aspekter med andre fagområder i kommunens varetægt. Dette spænder fra by- og trafikplanlægning til affald, sundhed, erhvervsskabelse, uddannelse m.m. Hertil kommer konkrete investeringer i infrastrukturprojekter såsom metro og cykelstier. Der ligger allerede en lang række konkrete tiltag, i kommunens Trafik- & Mobilitetsplan 2018 bl.a. om etablering af flere og bredere cykelstier, prioritering af den kollektive trafik og udbygning af infrastruktur til elbiler, som understøtter udviklingen i fleksibilitetsscenariet. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 21

22 Indkøbspolitik og ejerskabsstrategi for MOVIA I kraft af sit ejerskab kan kommunen desuden påvirke indkøb og anvendelse af energieffektive køretøjer og et skift til mere bæredygtige energiformer/- brændstoffer i transportsektoren. Dette gælder både virksomheden Frederiksberg Kommunes egen bilpark, transportører af affald samt i særlig grad kommunens medejerskab til og repræsentation i MOVIA og Metroselskabet. Demonstration af nye drivmidler Frederiksberg Kommune vil også aktivt kunne bidrage til at bane vejen for morgendagens transport via demonstration af nye løsninger. Det kan omhandle delebilsordninger for elbiler, ladestandere og fyldestationer til gasdrevne køretøjer, eller som bilparkejer, der indvilliger i at afprøve nye billøsninger og informatiksystemer. Initiativer til at fremme alternative drivmidler vil med fordel kunne koordineres med Københavns Kommune, som bl.a. har en målsætning om, at 20-30% af de lette køretøjer kører på el, biogas, bioethanol eller brint i Mulighederne for at indføre mere gennemgribende virkemidler på transportområdet i form af f.eks. kørselsafgifter for at fremme/præmiere bestemte transportteknologier og drivmidler er ikke analyseret nærmere inden for projektets ramme. Indførelsen af sådanne systemer vil skulle koordineres med omkringliggende kommuner og staten for at opnå en hensigtsmæssig effekt. Figur 7: Illustration af de primære roller, der bør aktiveres, inden for hhv. forbrug, forsyning og transport. KV Kommunen som virksomhed; E Ejer/medejer af -forsynings- og transportselskaber; M Myndighed; P/F Partnerskaber og facilitering; O Oplysning af borgere. 4.4 Nøglepunkter Kort opsummeret er nøglepunkterne, som Frederiksberg Kommune skal adressere på langt, mellemlangt og kort sigt, for at realisere sin grønne ambition, følgende: 11 Kilde: Københavns Kommunes Klimaplan fra Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 22

23 Forbrug Her er udfordringen for Frederiksberg Kommune især at sikre, at der gennemføres energirenoveringer i forbindelse med den almindelige bygningsrenovering. Renoveringer skal således løbende opfanges og adresseres. Det foreslås at udarbejde en energirenoveringsstrategi. Forsyning I tillæg til et skift fra fossile brændsler til biomasse vil det på længere sigt være relevant med en øget diversitet i forsyningen (varmepumper, geotermi, varmelagre etc.) for at reducere anvendelsen af biomasse (som er en begrænset ressource) og for at bidrage til integration af vindkraft. På kort sigt bør fokus være på at demonstrere potentialet i de nye teknologier. Kommunen kan gøre sin indflydelse gældende via Frederiksberg Forsyning og CTR. Transport Fremme af gang, cyklisme og kollektiv transport via udbygning af infrastruktur og forbedrede vilkår i trafikken. I tillæg til et reduceret energiforbrug kan der være væsentlige sundhedsmæssige tillægsgevinster ved at fremme gang og cyklisme. Kommunen kan desuden bidrage til at demonstrere nye teknologier og drivmidler, f.eks. i egen flåde og via sin indflydelse i MOVIA. Rolle Udnytte potentialet i kommunens meget forskellige roller herunder særligt de muligheder, kommunen har som ejer/medejer af forsyningsselskaber på både energi-, vand-, affalds- og transportområdet. Dette kan f.eks. ske ved at udvikle aktive ejerskabsstrategier. Samarbejde Koordinere indsatsen med omkringliggende kommuner, stat og region. Fra strategi til handlingsplan Strategisk energiplanlægning er en dynamisk proces, og det er vigtigt at opdatere den strategiske energiplan. Den langsigtede strategi skal detaljeres i en handlingsplan, der udstikker de konkrete tiltag og virkemidler, der skal tages i brug inden for de nærmeste år (f.eks ). Handlingsplanen omfatter fastsættelse af delmål og fordeling af delopgaver mellem aktører med tydelig angivelse af ansvarsområder og monitoreringsplan. Figur 8 viser en oversigt over muligt fokus for handling på kort (frem til 2020) og mellem/langt sigt (efter 2020). Optimal fremdrift Monitorering og evaluering er en integreret del af den strategiske energiplans gennemførelse, herunder også opsamling og offentliggørelse af resultater og erfaringer med henblik på informations- og vidensdeling internt i Frederiksberg, men også med f.eks. andre kommuner, som arbejder med strategisk energiplanlægning. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 23

24 Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 24

25 FORBRUG KORT Udarbejde strategi for renovering af eksisterende bygninger, herunder hvordan energimærkning bedst kombineres med andre aktiviteter så god effekt opnås. ESCO for kommunale bygninger og faglig støtte til boligforeninger. Opsøgende tilbud til bygninger med ringeste energieffektivitet. Udnyt energiselskabernes energispareforpligtelse til bedst mulig nytte for Frederiksberg. Samarbejde med handelsstand og byggeri for synlighed og adgang til energieffektive løsninger. Fortsat energirigtigt indkøb og brug i kommunale virksomheder. Målrettede oplysningskampagner. MELLEM/LANG Fortsat fokus på bygningers energiforbrug og udvikling, afprøvning og udbredelse af nye løsninger, f.eks. ESCO projekter (Energy Service Company), hvor virksomheder udbyder energitjenester og finansierer energibesparelser. FORSYNING KORT Aktiv deltagelse i projektet Varmeplan Hovedstadens tredje fase (VPH3). Understøtte skift fra kul og naturgas til biomasse. Demonstration af nye teknologier i fjernvarmeforsyningen som f.eks. store varmepumper og geotermi. Omlægge de sidste oliefyr til fjernvarme. MELLEM/LANG Udbredelse af et dynamisk energisystem baseret på en bred vifte af energiløsninger, herunder storskala etablering af varmepumper, geotermi og solvarme. Afprøvning af løsninger til et dynamisk energisystem herunder tariftyper. TRANSPORT KORT Udnytte metrobyggeri og klimatilpasningsprojekter til at gennemtænke transportfilosofi og samtænke transportformer. Fokus på fysiske rammer bl.a. for gang, cykler og offentlig transport, men også kørsel i handelssektor, samt optimering af informatikløsninger og koordinering af transporttilbud. Demonstration af nye transportteknologier og drivmidler. MELLEM/LANG Influere transit- og lokalkørsel f.eks. vha. økonomiske signaler såsom kørselsafgifter i samråd med nabokommuner, region og stat. Facilitere nye transportteknologier såsom el og gasdrevne køretøjer i stor skala, f.eks. ved at udbygge infrastruktur. Figur 8: Muligt fokus for handling inden for forbrug, forsyning og transport på kort (frem til 2020), mellem/lang sigt (efter 2020). Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 25

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Hvordan energiplanlægger vi? Resumé af

Hvordan energiplanlægger vi? Resumé af Året er 2050 Hvordan energiplanlægger vi? Resumé af scenarieanalyser Baggrund Klimaet ændrer sig, og afbrænding af fossile brændsler bidrager til øget CO 2 niveau i atmosfæren og global opvarmning. Som

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Forsinkelse koster dyrt

Forsinkelse koster dyrt Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET Nr. 283 juli 2013 Strategisk energiplan Forsinkelse koster dyrt Uden en landsdækkende, sammenhængende strategi går vi glip af gunstige muligheder.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Biomasse, kedler. Biomasse, KV. Biomasse, transport. Biogas/forgas., KV. Biogas/forgas, transport. Affald, varmekedler. Affald, KV.

Biomasse, kedler. Biomasse, KV. Biomasse, transport. Biogas/forgas., KV. Biogas/forgas, transport. Affald, varmekedler. Affald, KV. PJ/år PJ/år Ea Energianalyse 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Bruttoenergiforbrug fremtidsforløb Omgivelsesvarme Solvarme bølgekraft geotermi solceller Affald Biogas Biomasse Vind Naturgas Kul Olie 25 2 15 1 5 Biomasseanvendelse,

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere