Oplæg til Frederiksbergs strategiske energiplan. Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til Frederiksbergs strategiske energiplan. Hovedrapport"

Transkript

1 Oplæg til Frederiksbergs strategiske energiplan Hovedrapport September 2013

2 September 2013 Udarbejdet af: Sirid Sif Bundgaard Kirsten Dyhr-Mikkelsen Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K Web: Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 2

3 Forord Frederiksbergs kommunalbestyrelse vedtog i september 2012 en overordnet strategi for kommunens samlede udvikling. Et af de fire indsatsområder i Frederiksbergstrategien er Klimabyen for fremtiden. Formålet med arbejdet opsummeret i foreliggende rapport er at belyse, hvordan Frederiksberg kan understøtte Danmarks overgang til et fossilfrit energisystem (el, varme/køling og transport) i Rapporten redegør for sandsynlige fremtidsscenarier og kommunale handlemuligheder og fastlægger på baggrund af dette strategiske pejlemærker for forbrugsnedsættelse og mere vedvarende energi på mellemlangt sigt (2030) og langt sigt (2050). Hensigten er bl.a. at sikre sammenhæng mellem de handlinger, der igangsættes på kort sigt, og de langsigtede mål. En mere detaljeret fremstilling af den bagvedliggende analyse findes i en særskilt baggrundsrapport. Der er i forbindelse med arbejdet afholdt et internt temamøde i forvaltningen d. 23. januar 2013 med repræsentanter fra Frederiksberg Forsyning A/S, Vej & Park samt Bygge, Plan & Miljø for at diskutere, hvilke virkemidler Frederiksberg Kommune kan anvende til at påvirke udviklingen aktivt. Desuden er der givet en teknisk gennemgang for By- og Miljøudvalget d. 4. marts Energistyrelsen har i 2012 i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning i kortlægningsmetoder til brug for strategisk energiplanlægning i de danske kommuner fremlagt en metode til opgørelse af energi og CO 2 -regnskaber. Denne metode er anvendt i de foreliggende analyser. Forskellen mellem denne metode og CO 2 -beregneren, lanceret i december 2008, vedrører beregningen af emissioner fra el- og fjernvarmeforbrug og produktion. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 3

4 Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 4

5 Indhold 1 Strategisk energiplanlægning Det fremtidige danske energisystem Frederiksberg scenarier for 2030 og Scenarieresultater Handlepunkter El- og varmeforbrug El- og varmeforsyning Transport Nøglepunkter Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 5

6 Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 6

7 1 Strategisk energiplanlægning Visionen Strategisk energiplanlægning har til formål at sikre et langsigtet perspektiv i den gradvise omstilling til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem således, at potentialet for omstilling til vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive 1. Frederiksberg Kommune 2 har valgt aktivt at bidrage til Danmarks mål om uafhængighed af fossile brændsler i Blandt andet har kommunen sat sig som mål at reducere CO 2 -emissionen fra kommunen som geografisk enhed med 35% i 2020 i forhold til Strategisk energiplanlægning kan udgøre et vigtigt værktøj i dette arbejde og i realiseringen af Frederiksbergstrategien 2012 ikke blot i relation til temaet Klimabyen for fremtiden, men også temaerne Vidensbyen, Destination i hovedstaden og Livskvalitet i hverdagen. Fremadrettet ser Frederiksbergstrategien kommunen som Klimaby, der afprøver og demonstrerer nye innovative energi- og klimaløsninger, gennem et samarbejde med borgere, lokale foreninger, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og regionalt, som skaber bedre livskvalitet for borgerne og som er særligt egnede i tætte byområder såsom Frederiksberg. Kommunen ønsker at være hovedstadens grønne hjerte. Partnerskaber, samarbejder og dialog skal sikre mindre trængsel, mere byliv og mere bæredygtighed. Den strategiske energiplan skal: Pege på overordnede målsætninger og retningslinjer for energiforbrug og -forsyning 2050 (langt sigt). Angive retningen for planer og investeringer frem til 2030 (mellemlangt sigt) og identificere handlinger, der på kort sigt kan understøtte de langsigtede mål. Som led i strategiarbejdet er der foretaget en kortlægning af det nuværende energiforbrug og opstillet et antal scenarier for Frederiksbergs fremtidige 1 Oplæg til strategisk energiplanlægning, KL og Energistyrelsen, Der skelnes i rapporten mellem Frederiksberg som kommunal enhed og virksomheden/institutionen Frederiksberg Kommune. 3 CO 2-emissionen i 2005 var tons, og målet er således at nå ned på tons i 2020 (COWI, maj 2011). Bemærk, at metoden til opgørelse af CO 2-emissionen ikke er lig metoden fra Energistyrelsens vejledning anvendt i foreliggende studie. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 7

8 energiforbrug og -forsyning. Metoden anvendt til opstilling af energi- og CO 2 - balancer er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning for kommunal energiplanlægning 4. Status Det samlede energiforbrug per indbygger i Frederiksberg ligger i dag betydeligt under landsgennemsnittet 63 GJ/indbygger i 2011 sammenholdt med 118 GJ/indbygger, (se Figur 1). Dette hænger blandt andet sammen med en begrænset industri, høj befolkningstæthed og god adgang til offentlig transport. Fjernvarmedækningen til opvarmning er på 98,8%. Frederiksbergs samlede CO 2 -udledning lå i 2011 på ca. 3,6 tons/indbygger, mens den på landsplan udgjorde ca. 8,3 tons/indbygger GJ/indb Produktionserhverv Handel og service Husholdninger Transport Frederiksberg Danmark Figur 1: Endeligt energiforbrug per indbygger 2011 (GJ/indbygger) i hhv. Frederiksberg Kommune (blå søjler) og Danmark (røde søjler). Bemærk, at kategorien Handel og service for landsgennemsnittet (rød søjle) også omfatter statslige enheders energiforbrug. Det er vigtigt, at det strategiske energiplanarbejde knytter an til kommunens øvrige arbejde og forankres i kommunens visioner og lovpligtige ansvar. Frederiksbergstrategien 2012 udgør den samlede kommuneplan- og bæredygtighedsstrategi og danner således rammen for de øvrige planarbejder. Der knyttes derfor en rød tråd fra visionen i Frederiksbergstrategien 2012 til den strategiske energiplan. 4 For mere information, se Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning, Energistyrelsen, april Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 8

9 2 Det fremtidige danske energisystem Både den nuværende og den tidligere regering har som målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Mere effektiv energiudnyttelse og udbygning med vedvarende energi ses som de to nøgleelementer i en strategi for at udfase de fossile brændsler. Udbygningen med vedvarende energi særligt store mængder vindkraft vil stille nye krav til særligt energiproducenter og på sigt nok også energiforbrugerne, da der er behov for et væsentligt mere fleksibelt energisystem, end det vi kender i dag. Landspolitiske udspil I Vores Energi gav Regeringen i november 2011 sit bud på, hvordan Danmarks energiforsyning kan omlægges til 100% vedvarende energi i Rapporten fastlægger en række milepæle frem mod 2050, i form af bl.a. 100% vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035, udfasning af oliefyr og kul på danske kraftværker i 2030 samt 40% CO 2 -reduktion i 2020 i forhold til I marts 2012 indgik et bredt flertal i Folketinget en energiaftale, som peger fremad mod de langsigtede mål. Aftalen fastlægger bl.a. virkemidler, som skal sikre, at vindkraft dækker ca. 50% af elforbruget i 2020 (mod ca. 30% i dag) og at bruttoenergiforbruget reduceres med knap 8% i forhold til 2010, bl.a. ved at øge energiselskabernes energispareindsats. Desuden blev det besluttet at udarbejde en strategi for energirenovering af bygninger og gennemføre en række analyser af bl.a. fremtidens fjernvarme-, el- og gassystemer. De fleste analyser forventes at blive afrapporteret med udgangen af Transportsektoren i fremtiden Omstillingen af transportsektoren er formentligt den største udfordring ved en udfasning af fossile brændsler i det danske energi- og transportsystem. Ressourceforbruget og CO 2 -emissionen fra transporttjenester kan reduceres på fire overordnede måder: Reduktion i transportbehovet, f.eks. via den fysiske planlægning. Bedre effektivitet af køretøjer og energirigtig kørsel. Skift af transportmiddel (f.eks. til tog, cykel og gang) og facilitering af kombinationer af transportmidler. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 9

10 Skift af drivmiddel for det enkelte transportmiddel. Målsætningen på nationalt plan er, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken, og at cyklismen skal fremmes 5. En ny national cykelstrategi som forventes lanceret i efteråret 2013 skal desuden vise, hvilke lokale, regionale og nationale tiltag, kan bringes i spil for øge cyklismen. I hovedstadsområdet har Miljøministeriet lanceret Forslag til Fingerplan 2013, der bl.a. skal sikre stationsnære placeringsmuligheder for større kontorejendomme og institutioner, og understøtte udviklingen af Hovedstadsområdet som cykelby via planlægningen af et sammenhængende cykelstinet med cykelsuperstier. Den kollektive trafik i hovedstadsområdet vil bl.a. blive styrket med etablering af Metro Cityringen og en Letbane på Ring 3 6. Inden for transport fokuserede Klimakommissionen særligt på mulighederne for at skifte drivmiddel. Kommissionen identificerede to mulige hovedspor i omstillingen for transportsektoren, nemlig biobrændstoffer og eldrift, men pegede på, at knaphedsaspektet gør det problematisk at basere en national strategi fuldt ud eller overvejende på biobrændstoffer 7. Elbiler derimod kan forsynes fra et bredt spektrum af energikilder og i stigende grad fra vindkraft, herunder havvind som er en næsten ubegrænset ressource i Danmark. Derudover har elbiler en betydeligt bedre energiudnyttelse og mulighed for energilagring 8. Siden Klimakommissionen udgav sin rapport i 2010, har elbilerne ikke fået det gennembrud, man havde håbet på, hvilket hænger sammen med, at elbilerne stadig er dyrere i investering end konventionelle køretøjer, og desuden har en begrænset rækkevidde. I et ambitiøst fremtidsforløb for Frederiksberg må man dog regne med, at eldrevne køretøjer vil spille en nøglerolle på den lange bane. Det store gennemslag kan komme fra de såkaldte plug-in hybrider, der fungerer som elbiler ved korte afstande og i bykørsel, men medbringer en benzinmotor, som forlænger rækkevidden. Udbredelsen af plug-in hybrider vil være mindre følsom over for udviklingen i batteriernes ydeevne og pris. 5 Målsætningerne for den danske transportpolitik fremgår bl.a. Regeringsgrundlaget fra 2011 og af Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om En grøn transportpolitik fra Citat fra Dokumentationsrapport, Klimakommissionen, Lagringen kan ske i batterier eller som brint eller metanol (hvilket dog medfører større energitab). Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 10

11 I de senere år er der desuden kommet fokus på mulighederne i at anvende gasformige brændsler til transportformål i første omgang naturgas og på længere sigt grøn gas. Anvendelse af naturgas medfører i sig selv ikke en nævneværdig reduktion i CO 2 -udledningen sammenlignet med benzin og diesel, så rationalet er primært økonomisk, idet prisen på naturgas i dag ligger betydeligt under prisen på olie. Derudover vil en spredning på flere energikilder styrke energiforsyningssikkerheden. Fremtidens fjernvarmeforsyning Energiaftalen af marts 2012 har gjort det mere attraktivt at udskifte kul med biomasse på de centrale kraftværker, fordi den afgiftsmæssige gevinst ved at bruge biomasse nu kan fordeles frit mellem kraftværksselskabet og varmeselskabet. Omstillingen til biomasse vil give en markant CO 2 -reduktion. På længere sigt må man dog regne med, at der skal ske en mere strukturel omstilling af el- og fjernvarmeforsyningen. Dels fordi biomasse er en begrænset ressource, dels fordi fjernvarmesystemet kan spille en central rolle i integration af vindkraft. Forventningen fra bl.a. Klimakommissionens analyser er, at elpriserne i fremtiden vil fluktuere betydeligt mere end i dag. Der vil komme flere perioder med lave elpriser, men også flere perioder med høje priser. Dermed vil det blive mere attraktivt for fjernvarmeselskaberne at have flere strenge at spille på end i dag. Varmepumper og elpatroner eventuelt i kombination med varmelagre kan udnytte perioder med lave elpriser, mens det fortsat kan være interessant at have elproduktionskapacitet til rådighed, når priserne er høje. Spildvarme fra denne elproduktion vil fortsat med fordel kunne anvendes i fjernvarmesystemet. Gevinsterne ved et flerstrenget system skal naturligvis vurderes i forhold til meromkostningerne til investeringer og drift af flere anlæg. VPH3 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemfører i perioden oktober 2012 til marts 2014 projektet Varmeplan Hovedstaden 3 (VPH3). I projektet gennemføres analyser af udviklingen af hovedstadsområdets fjernvarmesystem frem mod VPH3 har netop fokus på at analysere og afstemme de større investeringer, der skal foretages i net og produktion de næste år, herunder bl.a. at vurdere biomassens rolle i fjernvarmeforsyningen på længere sigt og analysere samspillet mellem fjernvarmesystemet og et fremtidigt elsystem med stigende mængder vindkraft. Energibesparelser Klimakommissionens analyser peger på, at der allerede med kendte teknologier er betydelige effektiviseringsmuligheder i forbindelse med både opvarmning af bygninger og anvendelse af elapparater. Energieffektive løsninger er Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 11

12 ofte dyrere at anskaffe, men de reducerede udgifter til energi betyder, at de i mange tilfælde kan betale sig. Især hvis der er tale om investeringer, der alligevel skulle foretages, f.eks. i forbindelse med renoveringer af bygninger. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 12

13 3 Frederiksberg scenarier for 2030 og 2050 Fire fremtidsscenarier Frederiksbergs muligheder for aktivt at præge udviklingen fremadrettet er belyst vha. fire energiscenarier (Figur 2). Der er udarbejdet tre scenarier for 2030 og samt et perspektivscenarie for Perspektivscenariet tegner et billede af, hvor Frederiksberg bør være i 2050 for at indgå i fremtidens fossilfrie energisystem. Fokus for lokal indsats Reference 2030 Balance 2011 Bio-omstilling 2030 Perspektiv 2050 Fleksibilitet 2030 Figur 2: Fire fremtidsscenarier er analyseret. Ref 2030 Referencescenariet for 2030 (Ref 2030), forudsætter en business-as-usual tilgang baseret på Energistyrelsens energifremskrivning 2012 korrigeret for lokale udviklinger på forsyningssiden. En betydelig del af el- og fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet er allerede i dag omstillet fra fossile brændsler til biomasse, og denne omstilling forventes at fortsætte de kommende 5-10 år, fordi biomasse er en selskabsøkonomisk attraktiv energikilde under de nuværende rammevilkår. I referencescenariet indgår kun allerede vedtagne omstillinger fra kul til biomasse, og der forudsættes derfor fortsat kulanvendelse på to kraftvarmeanlæg (Avedøreværkets blok 1 og Amagerværkets blok 3) 9. Bio 2030 og Flex 2030 Derudover er der analyseret to alternative fremtidsscenarier for Frederiksbergs udvikling frem til 2030, nemlig et biomasse-omstillingsscenarie for Efter færdiggørelsen af beregningerne i denne rapport har HOFOR købt Amagerværket af Vattenfall. HOFOR planlægger at omstille værket til biomasse, hvorved referencescenariet vil lægge sig tættere på biomassescenariet. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 13

14 (Bio 2030), hvor der sker en udfasning af kul og naturgas på kraftvarmeværkerne til fordel for biomasse, og et fleksibilitetsscenarie for 2030 (Flex 2030), hvor der sker en mere radikal omstilling af forbrug, forsyning og transport som led i en gradvis transformation til et fleksibelt energisystem baseret på en flerstrenget forsyning af vedvarende energi. Omstillingen fra kul til biomasse i biomassescenariet kan ske at komme af sig selv, fordi de førnævnte ændringer i Energiaftalen gør det væsentligt mere attraktivt for varmeproducenter og varmeaftagere at udskifte kul med biomasse. I alle scenarier for 2030 indgår der en stigning i transportarbejdet bl.a. på grund af tilflytning til Frederiksberg. Åbningen af Metro Cityringen indebærer, at banetrafikken styrkes væsentligt, primært på bekostning af bustrafikken. I fleksibilitetsscenariet forudsættes en yderligere indsats for at styrke cyklisme og den kollektive trafik, hvilket fører til, at transportarbejdet med personbil reduceres med 20% i forhold til i dag. I reference- og biomassescenarierne regnes med en begrænset udbredelse af nye teknologier i transportsektoren, mens der i fleksibilitetsscenariet indgår et væsentligt bidrag fra både gas- og eldrevne køretøjer, særligt i den kollektive transport. Den gunstige udvikling for elkøretøjer i fleksibilitetsscenariet vil være betinget af en gunstig international udvikling i form af billigere køretøjer med længere rækkevidde, og formentlig også at der fortsat sker en afgiftsmæssig favorisering på nationalt niveau. I fleksibilitetsscenariet indgår desuden en øget lokal indsats for besparelser, særligt energirenoveringer af de eksisterende bygninger. På baggrund af nationale analyser fra bl.a. Statens Bygningsforskningsinstitut indgår en reduktion i energiforbruget til opvarmning på ca. 20% i 2030 i scenariet. Det skal dog bemærkes, at der i Frederiksberg er en stor andel af bevaringsværdige bygninger, hvilket må antages at påvirke det tekniske og økonomiske energirenoveringspotentiale. Dette er ikke nærmere belyst. Perspektiv 2050 Perspektivscenariet for 2050 indeholder samme typer af tiltag som i fleksibilitetsscenariet, men i større skala. Der forudsættes 35% reduktion i varmeforbruget i eksisterende bygninger, yderligere udbygning med varmepumper, geotermi og sol i fjernvarmeforsyningen samt en kraftig elektrificering af transportsektoren. Et overblik over hovedantagelserne i de fire analyserede scenarier findes i Figur 3. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 14

15 Scenarie Forbrug Forsyning af Reference 2030 Udvikling som landsgennemsnit, baseret på Energistyrelsens energifremskrivning el og fjernvarme Besluttede omstillinger fra kul og gas til biomasse indgår, men fortsat kulanvendelse på to kraftvarmeanlæg. Gradvis omstilling af elforsyningen mod VE. Flex 2030 Perspektiv 2050 Øget lokal indsats for besparelser, særligt bygningsrenoveringer (20% varmebesparelser i eksisterende bygninger). Markant lokal og national indsats for at reducere energiforbruget. Reduktion i varmeforbruget med 35% i eksisterende bygninger. Bio 2030 Som i referencen. De to resterende kraftvarmeanlæg i hovedstadsområdet omstilles også til biomasse. Gradvis omstilling af elforsyningen mod VE. Mere strukturel omstilling af fjernvarmeforsyningen med væsentlig produktion på bl.a. varmepumper, solvarme og geotermi og sæsonvarmelagre. Styrkelse af virkemidlerne i Flex 2030-scenariet. Transport Øget efterspørgsel på transport og gradvist mere effektive køretøjer. Begrænset introduktion af nye teknologier og drivmidler. Som i referencen. Trafikdæmpende foranstaltninger og mere gang, cyklisme og kollektiv transport, højere andel af køretøjer på nye drivmidler såsom el (20%) og gas (10%) i personbiler. Kraftig omstilling til elbaseret transportsystem (70% i personbiler) suppleret af grøn gas og flydende biobrændstoffer. Fremme af gang, cyklisme og kollektiv transport. Figur 3: Hovedantagelser i hvert af de fire fremtidsscenarier. 3.1 Scenarieresultater Det samlede bruttoenergiforbrug i Frederiksberg er i udgangspunktet (2011) opgjort til ca. 7 PJ. I reference- og biomassescenariet sker der et svagt fald frem mod 2030, mens reduktionen er mere markant i fleksibilitetsscenariet, hvor bruttoenergiforbruget reduceres til ca. 5,3 PJ svarende til en reduktion på ca. 24% i forhold til 2011 (se Figur 4). Reduktionen skyldes dels det højere niveau af energibesparelser inden for særligt opvarmning, men også at transportsektorens energiforbrug reduceres som følge af en stærkere rolle til cyklisme og kollektiv trafik samt en større andel elbiler, der også er mere energieffektive. I perspektivscenariet 2050 reduceres brændselsforbruget yderligere Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 15

16 pga. omstilling til eldrift i transportsektoren og den øgede anvendelse af vindkraft til elproduktion og brændselsfri teknologier til fjernvarmeproduktion (varmepumper, geotermi og solvarme). Der sker en kraftig reduktion i naturgasforbruget i alle scenarier. Dette skyldes, at Svanemølleværket og H.C. Ørsted Værket lukkes ned, mens Avedøreværkets blok 2 omstilles fuldstændig fra naturgas til træpiller. Figur 4: Bruttoenergiforbrug 2030 (PJ) for hvert af de fire scenarier, opgjort på energikilder. Figur 5 viser CO 2 -emissionen for de fire scenarier. Allerede i referencen falder emissionen fra ca tons i 2011 til tons i Faldet sker langt overvejende som følge af de planlagte omlægninger i el- og varmeforsyningen emissionen fra forsyningen reduceres således til en 1/3 del, idet den går fra tons til tons. Referencen tager højde for de nationale planer for udbygningen af havvindmølleparker, som betyder, at 28% af elforbruget i Danmark (og dermed også i Frederiksberg) produceres på havvindmøller. Omlægning af de netbundne energiformer (fjernvarme og el) betyder, at CO 2 - emissionerne forbundet med el- og fjernvarmeforsyning er reduceret til blot ca tons i fleksibilitetsscenariet i 2030, mens der ligefrem er en negativ emission i biomassescenariet. Det bemærkes, at den fossile del af affald giver et ikke ubetydeligt bidrag til CO 2 -emissionen i scenarierne, ca tons i reference- og biomassescenarierne og ca tons i fleksibilitetsscenariet, hvor der sættes ind i forhold til at reducere affaldsmængderne til forbrænding bl.a. ved udsortering af plastaffald. Den negative emission i biomassescenariet Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 16

17 skyldes, at der produceres mere el på kraftvarmeværker og vindmøller, end der forbruges i kommunen. Denne elproduktion fortrænger el på andre kraftværker i det sammenhængende elsystem, hvilket giver en CO 2 -gevinst. I referencescenariet eksporteres ligeledes el med en CO 2 -gevinst til følge. I både biomasse- og fleksibilitetsscenariet står transportsektoren derfor tilbage som den langt største bidragsyder til det energirelaterede CO 2 -udslip i Frederiksberg. Dog forventes transportens emissioner selv i referencescenariet at falde fra i dag til 2030 (2050) som følge af, at køretøjsparken gradvist udskiftes til mere brændstofeffektive modeller. Effektivitetsudviklingen opvejes delvist af, at trafikmængden samtidig forventes at stige. I fleksibilitetsscenariet sker der er en yderligere reduktion i transportsektorens emissioner pga. tiltagene i forhold til at reducere trafikarbejdet samt introduktionen af nye teknologier, herunder særligt eldrevne køretøjer. I perspektivscenariet for 2050 er det blot el- og varmeforsyningen, som bidrager med CO 2, i alt ca tons, som skyldes, at der fortsat regnes med et fossilt bidrag fra affald som brændsel. Figur 5: CO 2 -emission 2030 (ton) for hvert af de fire scenarier, opgjort på sektor. Kategorierne husholdninger, industri, handel&service samt transport viser emissionen fra individuelle energiforsyninger, mens kategorien el- og fjernvarmeproduktion viser emissionen fra den kollektive energiforsyning. CO 2 -marginal for el De viste CO 2 -opgørelser forudsætter, at den marginale el, som fortrænges i elsystemet, er baseret på kulkraft (800 g/kwh). I 2030, hvor energisystemet i højere grad er omstillet til vedvarende energi, kan den forudsætning diskuteres. Anvendes i stedet en emissionsfaktor på 400 g/kwh for den marginale el, øges CO 2 -emissionen i reference- og bioscenarierne med ca tons. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 17

18 Fleksibilitetsscenariet og perspektivscenariet er stort set i elmæssig balance og påvirkes derfor ikke af en ændring i CO 2 -marginalen for el. Frederiksbergs CO 2 -mål 2020 Frederiksbergs CO 2 -mål 2020 er at nå ned på tons bemærk dog, at dette tal er udledt under lidt andre forudsætninger for beregning af emissionsniveauet end metoden anvendt i den viste figur. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 18

19 4 Handlepunkter Indflydelsessfærer Frederiksberg Kommune udfylder flere forskellige roller i forbindelse med udviklingen i kommunens energiprofil. Graden af direkte indflydelse varierer afhængigt af, hvilken rolle der udfyldes (se Figur 6 nedenfor). Størst direkte indflydelse har Frederiksberg Kommune, hvor der tages beslutninger om kommunens virksomhed og feje for egen dør. I den anden ende af skalaen er oplysning til borgere og erhverv om energiforhold og deres ansvar og handlemuligheder. En meget væsentlig del af kommunens omlægning til en mere bæredygtig fremtid formes dog via Frederiksberg Kommunes roller som medejer/ejer af forsynings- og transportselskaber, myndighed, part i partnerskaber samt facilitator af dialog og samarbejder mellem forskellige aktører og interesser. Figur 6: Illustration af kommunens indflydelsessfærer. Elbesparelser 4.1 El- og varmeforbrug Elbesparelser i husholdninger og erhverv er især styret af udbuddet (eksistens og tilgængelighed) af energieffektive apparater, hvilket kommunen kun har begrænset indflydelse på. Niveauet for elapparaternes energieffektivitet præges i udstrakt grad af mål og standarder på EU-niveau og nationalt niveau. Dette vil med andre ord sige, at Frederiksberg Kommune kan rette sin opmærksomhed mod sit eget forbrug som virksomhed samt oplyse borgere og erhverv om behovet og mulighederne for effektivisering. Kommunen kan ligeledes samarbejde med f.eks. handelsstandsforeningen om at følge trop og sikre borgerne let adgang til energieffektivt udstyr og løsninger. Der kan bl.a. hentes inspiration fra de kampagner og projekter, som er gennemført i regi af andre kommuner såsom Sønderborgs Project Zero. At Frederiksberg Kommune som virksomhed fortsat fejer for egen dør og sikrer, at den kommuna- Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 19

20 le virksomhed opererer energieffektivt i indkøb og anvendelse, kan være af væsentlig betydning for troværdigheden som formidler. Frederiksberg Kommune kan også vælge at udnytte den landsdækkende spareforpligtelse pålagt energiforsyningsselskaber til at gennemføre energibesparelsesprojekter inden for kommunen. Enten som ejer af Frederiksberg Forsyning, som storforbruger eller som facilitator for en samlet gruppe af forbrugere. Varmebesparelser Den store udfordring ikke bare for Frederiksberg, men også andre kommuner er, hvordan man begrænser varmeforbruget, og især hvordan man forbedrer eksisterende bygningers energiprofil omkostningseffektivt. Frederiksberg Kommune har allerede iværksat forskellige initiativer såsom en ESCO ordning for kommunale bygninger og faglig støtte til boligforeninger 10. Analyserne i dette projekt indikerer, at det med dagens teknologi vil være privatøkonomisk rentabelt at gennemføre varmebesparelser på i alt 30%, hvis disse gennemføres som en del af den løbende bygningsrenovering. Det samfundsøkonomiske potentiale er formentligt lidt mindre. Beregningerne tager ikke højde for eventuelle komfortgevinster ved den forbedrede isolering. En stor del af bygningsmassen i Frederiksberg er bevaringsværdig, hvilket udgør en særlig udfordring for at gennemføre energirenoveringer. Disse bygningers energiforbrug er vigtigt for det samlede energiregnskab, og en særskilt udredning af det energimæssige besparelsespotentiale ved respektfuld renovering vil kunne give et mere præcist grundlag for en eventuel udarbejdelse af en samlet renoveringsstrategi. Kortlægning af bygningernes energitilstand er påkrævet ifølge EU lovgivningen om energimærkning. Kommunen kan foretage en aktiv opsøgning af bygninger med lav energieffektivitet, eventuelt i samarbejde med relevante boligforeninger. I det omfang kommunen skal godkende ansøgninger om renovering og verificere, at renoveringer er udført i henhold til lovgivningen, kan Frederiksberg Kommune vælge at prioritere tjek af energiforholdene og eventuelt kombinere dette med tilbud om faglig assistance. Den store andel af bevaringsværdige bygninger kunne drage nytte af et særligt program målrettet denne type af bygninger. Viften er bred, og Frederiksberg Kommune vil skulle udnytte mulighederne i alle de i Figur 6 nævnte indflydelsessfærer. En mulig- 10 ESCO er en forkortelse af Energy Service Company, hvor virksomheder udbyder energitjenester og finansierer energibesparelser. For eksempel på ESCO-ordning og energigennemgang af boligforeninger, se Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 20

21 hed kunne være, at udarbejde en egentlig strategi for energieffektivisering af det eksisterende byggeri, hvori der foretages en nærmere kortlægning af potentialer og kommunale handlemuligheder. 4.2 El- og varmeforsyning Inden for el- og varmeforsyning vil enkeltstående handlinger/beslutninger i form af f.eks. etablering af nye kraftvarmeværker have stor effekt på energiforbrug og CO 2 -emissioner. Frederiksberg Kommunes rolle inden for kollektiv varme vil være at deltage i de valg, der skal træffes som ejer af Frederiksberg Forsyning og medejer af CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S), som indkøber og leverer fjernvarme til Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. Demonstration af nye teknologier I forbindelse med oplægget til den strategiske energiplan er der lavet et groft overslag på omkostningerne ved at producere varme i de tre scenarier for Beregningerne viser at, den selskabsøkonomiske varmeproduktionsomkostning (kr./mwh) vil være omtrent den samme i alle tre scenarier. Dog skal man være opmærksom på, at usikkerheden på investeringssiden kan være større i fleksibilitetsscenariet end de to øvrige, bl.a. pga. den begrænsede erfaring med den praktiske implementering af stor-skala varmepumpeanlæg, geotermi og solvarme. Omvendt er der en større usikkerhed forbundet med prisen på biobrændsler i biomassescenariet. Det vil derfor være relevant, at Frederiksberg Kommune i de kommende år arbejder for, at varmeselskaberne demonstrerer de nye teknologier i hovedstadens kraftvarmesystem, med henblik på at kunne anvende dem i større skala på længere sigt, når man har opnået tilstrækkelige erfaringer med etablering og drift. Input til udformningen af den fremtidige strategi for fjernvarmeforsyningen kan bl.a. indhentes via de kommuneforum-møder, som afholdes i regi af VPH Transport En af kommunens vigtigste indgange til påvirkning af behovet for transport og fremme af bæredygtige transportløsninger er gennem integration af energimæssige aspekter med andre fagområder i kommunens varetægt. Dette spænder fra by- og trafikplanlægning til affald, sundhed, erhvervsskabelse, uddannelse m.m. Hertil kommer konkrete investeringer i infrastrukturprojekter såsom metro og cykelstier. Der ligger allerede en lang række konkrete tiltag, i kommunens Trafik- & Mobilitetsplan 2018 bl.a. om etablering af flere og bredere cykelstier, prioritering af den kollektive trafik og udbygning af infrastruktur til elbiler, som understøtter udviklingen i fleksibilitetsscenariet. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 21

22 Indkøbspolitik og ejerskabsstrategi for MOVIA I kraft af sit ejerskab kan kommunen desuden påvirke indkøb og anvendelse af energieffektive køretøjer og et skift til mere bæredygtige energiformer/- brændstoffer i transportsektoren. Dette gælder både virksomheden Frederiksberg Kommunes egen bilpark, transportører af affald samt i særlig grad kommunens medejerskab til og repræsentation i MOVIA og Metroselskabet. Demonstration af nye drivmidler Frederiksberg Kommune vil også aktivt kunne bidrage til at bane vejen for morgendagens transport via demonstration af nye løsninger. Det kan omhandle delebilsordninger for elbiler, ladestandere og fyldestationer til gasdrevne køretøjer, eller som bilparkejer, der indvilliger i at afprøve nye billøsninger og informatiksystemer. Initiativer til at fremme alternative drivmidler vil med fordel kunne koordineres med Københavns Kommune, som bl.a. har en målsætning om, at 20-30% af de lette køretøjer kører på el, biogas, bioethanol eller brint i Mulighederne for at indføre mere gennemgribende virkemidler på transportområdet i form af f.eks. kørselsafgifter for at fremme/præmiere bestemte transportteknologier og drivmidler er ikke analyseret nærmere inden for projektets ramme. Indførelsen af sådanne systemer vil skulle koordineres med omkringliggende kommuner og staten for at opnå en hensigtsmæssig effekt. Figur 7: Illustration af de primære roller, der bør aktiveres, inden for hhv. forbrug, forsyning og transport. KV Kommunen som virksomhed; E Ejer/medejer af -forsynings- og transportselskaber; M Myndighed; P/F Partnerskaber og facilitering; O Oplysning af borgere. 4.4 Nøglepunkter Kort opsummeret er nøglepunkterne, som Frederiksberg Kommune skal adressere på langt, mellemlangt og kort sigt, for at realisere sin grønne ambition, følgende: 11 Kilde: Københavns Kommunes Klimaplan fra Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 22

23 Forbrug Her er udfordringen for Frederiksberg Kommune især at sikre, at der gennemføres energirenoveringer i forbindelse med den almindelige bygningsrenovering. Renoveringer skal således løbende opfanges og adresseres. Det foreslås at udarbejde en energirenoveringsstrategi. Forsyning I tillæg til et skift fra fossile brændsler til biomasse vil det på længere sigt være relevant med en øget diversitet i forsyningen (varmepumper, geotermi, varmelagre etc.) for at reducere anvendelsen af biomasse (som er en begrænset ressource) og for at bidrage til integration af vindkraft. På kort sigt bør fokus være på at demonstrere potentialet i de nye teknologier. Kommunen kan gøre sin indflydelse gældende via Frederiksberg Forsyning og CTR. Transport Fremme af gang, cyklisme og kollektiv transport via udbygning af infrastruktur og forbedrede vilkår i trafikken. I tillæg til et reduceret energiforbrug kan der være væsentlige sundhedsmæssige tillægsgevinster ved at fremme gang og cyklisme. Kommunen kan desuden bidrage til at demonstrere nye teknologier og drivmidler, f.eks. i egen flåde og via sin indflydelse i MOVIA. Rolle Udnytte potentialet i kommunens meget forskellige roller herunder særligt de muligheder, kommunen har som ejer/medejer af forsyningsselskaber på både energi-, vand-, affalds- og transportområdet. Dette kan f.eks. ske ved at udvikle aktive ejerskabsstrategier. Samarbejde Koordinere indsatsen med omkringliggende kommuner, stat og region. Fra strategi til handlingsplan Strategisk energiplanlægning er en dynamisk proces, og det er vigtigt at opdatere den strategiske energiplan. Den langsigtede strategi skal detaljeres i en handlingsplan, der udstikker de konkrete tiltag og virkemidler, der skal tages i brug inden for de nærmeste år (f.eks ). Handlingsplanen omfatter fastsættelse af delmål og fordeling af delopgaver mellem aktører med tydelig angivelse af ansvarsområder og monitoreringsplan. Figur 8 viser en oversigt over muligt fokus for handling på kort (frem til 2020) og mellem/langt sigt (efter 2020). Optimal fremdrift Monitorering og evaluering er en integreret del af den strategiske energiplans gennemførelse, herunder også opsamling og offentliggørelse af resultater og erfaringer med henblik på informations- og vidensdeling internt i Frederiksberg, men også med f.eks. andre kommuner, som arbejder med strategisk energiplanlægning. Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 23

24 Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 24

25 FORBRUG KORT Udarbejde strategi for renovering af eksisterende bygninger, herunder hvordan energimærkning bedst kombineres med andre aktiviteter så god effekt opnås. ESCO for kommunale bygninger og faglig støtte til boligforeninger. Opsøgende tilbud til bygninger med ringeste energieffektivitet. Udnyt energiselskabernes energispareforpligtelse til bedst mulig nytte for Frederiksberg. Samarbejde med handelsstand og byggeri for synlighed og adgang til energieffektive løsninger. Fortsat energirigtigt indkøb og brug i kommunale virksomheder. Målrettede oplysningskampagner. MELLEM/LANG Fortsat fokus på bygningers energiforbrug og udvikling, afprøvning og udbredelse af nye løsninger, f.eks. ESCO projekter (Energy Service Company), hvor virksomheder udbyder energitjenester og finansierer energibesparelser. FORSYNING KORT Aktiv deltagelse i projektet Varmeplan Hovedstadens tredje fase (VPH3). Understøtte skift fra kul og naturgas til biomasse. Demonstration af nye teknologier i fjernvarmeforsyningen som f.eks. store varmepumper og geotermi. Omlægge de sidste oliefyr til fjernvarme. MELLEM/LANG Udbredelse af et dynamisk energisystem baseret på en bred vifte af energiløsninger, herunder storskala etablering af varmepumper, geotermi og solvarme. Afprøvning af løsninger til et dynamisk energisystem herunder tariftyper. TRANSPORT KORT Udnytte metrobyggeri og klimatilpasningsprojekter til at gennemtænke transportfilosofi og samtænke transportformer. Fokus på fysiske rammer bl.a. for gang, cykler og offentlig transport, men også kørsel i handelssektor, samt optimering af informatikløsninger og koordinering af transporttilbud. Demonstration af nye transportteknologier og drivmidler. MELLEM/LANG Influere transit- og lokalkørsel f.eks. vha. økonomiske signaler såsom kørselsafgifter i samråd med nabokommuner, region og stat. Facilitere nye transportteknologier såsom el og gasdrevne køretøjer i stor skala, f.eks. ved at udbygge infrastruktur. Figur 8: Muligt fokus for handling inden for forbrug, forsyning og transport på kort (frem til 2020), mellem/lang sigt (efter 2020). Frederiksberg SEP, 2013 Hovedrapport 25

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Strategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune

Strategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune Strategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Frederiksbergs principper for udviklingen af byens energisystem...

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang!

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang! Nyhedsbrev nr. 7 - februar 2013 Varmeplan 3 er i gang! Fremtidens fjernvarmeforsyning skal i stigende grad baseres på vedvarende energikilder og skal bidrage til udviklingen af et intelligent energisystem.

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009 VPH Varmeplan Hovedstaden Brugerrådsmøde 26. november 2009 Energi-, VE og CO 2 -målsætninger i DK Målsætninger i DK: På langt sigt fri af fossile brændsler Mindst 30% VE i 2025 (bruttoenergi) 15% reduktion

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling STRATEGISK 2020 Kort fortalt energiplan Strategisk udvikling 2 4 5 Forord Seks strategiske indsatsområder 6 Boliger 8 Fjernvarme 10 Virksomheder 12 Biogas 14 16 Transport CO 2 -neutral kommune 4 OL FORORD

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere