riluftsliv i frederiksberg kommune

Transkript

1 riluftsliv i frederiksberg kommune

2

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds København...3 Vision for friluftsliv i Frederiksberg Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i Frederiksberg Kommune...6 Friluftsliv i Region Hovedstaden...9 Friluftsrådets generelle politik...11 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune 2

5 Friluftsrådets Kreds København Præsentation af kredsen Friluftsrådet er en landsdækkende organisation, hvis medlemmer er op mod 100 foreninger, der alle har en eller anden form for friluftsliv som formål. Friluftsrådet er lokalt opdelt i et antal kredse med bestyrelser valgt af de tilsluttede foreningers repræsentanter. Kreds København omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Bestyrelsen for kredsen består af: Flemming Hansen, formand, repræsentant for Dansk Automobil Sports Union Vagn Göte, næstformand, repræsentant for Danmarks Fritidssejler Union Erik Andersen, repræsentant for Danmarks Idræts-Forbund Casper Mortensen, repræsentant for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Svend-Erik Fangel Pedersen, repræsentant for KFUM-Spejderne Steffen Damgaard Nielsen, repræsentant for Dansk Vandrelaug Ole Rasmussen, repræsentant for Dansk Sejlunion. Som suppleanter fungerer: Jan Mosegaard, repræsentant for Kolonihaveforbundet for Danmark Hans-Jørgen Rasmussen, repræsentant for Naturvejlederforeningen Der udarbejdes et friluftspolitisk oplæg for hver af de 4 kommuner, som kredsen består af, dog et fælles oplæg for Tårnby og Dragør Kommuner. 3 Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune

6 Vision for friluftsliv i Frederiksberg Kommune Det var en søndag tidligt på eftermiddagen i februar. Solen skinnede, og det blæste næsten ikke. Det gode vejr havde lokket masser af mennesker på gaden. Der var ligefrem trængsel af gående på fortovene på Frederiksberg Allé og Allégade på vej til og fra Frederiksberg Have. Der var livlig brug af skøjtebanen på Frederiksberg Runddel, og i Frederiksberg Have myldrede det med glade mennesker. Oppe på Roskildevej var der lange køer foran billetsalget til Zoologisk Have. Sådan kan Frederiksberg være om søndagen. Men der er også et Frederiksberg i hverdagen. Et Frederiksberg, hvor folk går på arbejde, hvor børn bliver passet, hvor der bliver undervist, hvor der bliver behandlet sygdomme og skader, hvor der bliver købt ind, hvor der bliver leget og dyrket sport, gået i teatret (eller i den nye biograf), slugt viden på bibliotekerne og gået ture. Alt dette fungerer godt, og det skal det gerne fortsætte med. Men vores budskab er, at friluftsliv også skal sættes i relation til andre gøremål. Friluftsrådet sætter friluftsliv i tæt relation til hverdagen. Friluftsliv er ikke kun en luksus, der dyrkes i weekender og ferier, det er også de daglige oplevelser på vej til og fra skole og arbejde eller på aftenturen med hunden. Det drejer sig kort sagt ikke kun om den store natur, men også om mulighederne for at få de små friluftsoplevelser i hverdagen, som kan give livet kvaliteter. Dette er særlig vigtigt i Frederiksberg Kommune, som er en af Nordeuropas tættest befolkede kommuner, men som alligevel har et antal grønne åndehuller til stor glæde for befolkningen. Det er her, man går hen, når man vil gå en tur, også selv om den kun skal være kort, enten fordi der ikke er tid til en længere tur, eller måske er der ikke kræfter. Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune 4

7 Det er også her, man lufter sin hund (og naturligvis medbringer pose til efterladenskaberne). For at man kan nå en lille, grøn plet, uanset hvor man bor, er det vigtigt, at de grønne pletter ligger så tæt, at der er en i nærheden af enhver bolig. Derfor har Friluftsrådet angivet som et mål at stræbe efter, at der fra enhver bolig højst må være fem hundrede meter til en grøn plet. Det er en central opgave for Friluftsrådet på Frederiksberg at medvirke til: at sikre eksisterende friluftsarealer at der udlægges nye arealer til friluftsformål, og at de arealer, der har anden anvendelse, samtidig kan benyttes til friluftsformål, det vil sige flersidig brug. Hertil hører også at sikre brugs- og naturmæssige kvaliteter ved udformningen af arealerne. Friluftsrådet ønsker, at strategien for bæredygtig udvikling tager hensyn til, at det skal være muligt at gå ture i tiltalende omgivelser uden at skulle gå alt for langt hjemmefra, at lege, at motionere og dyrke sport og at fornemme historien i de enkelte steder. Friluftsrådet ønsker desuden: at alle rekreative steder skal være tilgængelige, også for handicappede at der skal værnes om dyre- og plantelivet at der skal forsøges etableret grønne korridorer mellem de enkelte grønne områder, da dette har betydning for spredning af planter og dyr. 5 Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune

8 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen I dette afsnit findes en række forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. En del af disse forslag kan gennemføres ved etablering af grønne partnerskaber. Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Frie og åbne skolelegepladser Flest mulige idræts- og legepladser ved skoler og børneinstitutioner bør åbnes uden for skoletiden/pasningstiden. Friluftsrådet har med glæde set, at dette i et vist omfang er sket som forsøg i 2007, og opfordrer til, at der bygges videre på dette princip. Grønt Flag Programmet Grønt Flag Grøn Skole er et godt tiltag til at bevidstgøre skolebørnene om betydningen af at passe på de knappe naturressourcer. Skolen ved Duevej har i flere år i træk fået tildelt Det Grønne Flag, og det ville være en god idé, hvis Frederiksberg Kommune og Friluftsrådet kunne samarbejde om at få andre skoler med i ordningen. Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune 6

9 Stiforbindelser Det nyetablerede område mellem Den grønne cykelrute og P. Andersens Vej inklusive Fyrretræslunden, også kaldet campus, er blevet et smukt anlæg, og den flittige benyttelse viser, at det er en succes. Men det bør gøres tilladt at færdes på cykel på den betonsti, der forløber i området fra Solbjergvej ved Hovedbiblioteket og omtrent ud til Nordre Fasanvej. Dels er stien så bred, at der er god plads til både fodgængere og cyklister, dels skal de eksisterende plantehuller nok sætte en grænse for alt for vild cykelkørsel. I det åbne land frembyder stier (kirkestier, skolestier) mange muligheder, men mange steder er de i fare for at forsvinde. På Frederiksberg er det godt, at der ikke blot er etableret Den grønne cykelrute, men også for eksempel den nyetablerede sti fra Flintholm station langs nordsiden af metroen til den sydlige ende af Grøndalen. Planerne om en bro over metroen herfra bør snarest bringes til udførelse, og det samme gælder den planlagte stiforbindelse fra den nye åbning fra Frederiksberg Have ud mod Porcelænshaven og videre mod nord op til Nyelandsvej. Kulturpromenaden på vestsiden af Allégade bør gøres sammenhængende, og som en nødvendig forudsætning herfor må det nødvendige areal ud for Café Grock og Jytte Abildstrøms Teater (Riddersalen / TV Lorry) erhverves. De smukke kastanjetræer på pladsen foran TV Lorry kan blive særdeles velfungerende omgivelser til Kulturstien på dette sted. Det vil være godt med endnu flere stier i grønne, tiltalende omgivelser. 7 Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune

10 Børn har ret til krat Dette slogan lancerede organisationen Natur & Ungdom for nogle år siden. Det er utrolig stimulerende for børn at have adgang til et areal med lidt mystik. Det behøver kun at være ganske lille, man skal blot ikke kunne se fra den ene side til den anden, og det skal være så tæt, at det ikke er alt for nemt at komme igennem. Sådanne meget lidt arealkrævende pletter bør der etableres rundt omkring i kommunen, og måske kan nogle af de eksisterende forbedres. Der kan for eksempel peges på følgende steder: mellem Bispeengbuen og Ringbanen samt mellem Fuglebakkevej og Ringbanen for enden af Munkensvej Kristian Zahrtmanns Plads Egernvej Femte Juni Plads Langelands Plads Hostrups Have Doktor Abildgårds Allé N.J. Fjords Allé Julius Thomsens Plads P.G. Ramms Allé/Philip Schous Vej park ved Sankt Jørgens Sø Borgmester Godskesens Plads vest for Nordens Plads, ud til Roskildevej. Grønne områder i planlagte metrostationsområder Metroen har vist sig at være et godt, hurtigt og effektivt transportmiddel. Af hensyn til miljøet er Friluftsrådet positivt indstillet over for et velfungerende kollektivt transportsystem, og planerne om Metrocityringen skal hilses med tilfredshed. Desværre er det ofte ikke muligt at placere stationerne andre steder end i grønne områder, som derved indskrænkes. Det gælder blandt andet stationen i Aksel Møllers Have. Der må gøres alle forsøg på at minimere omfanget af anlæg over jorden. I den forbindelse er vi opmærksomme på, at Frederiksberg Kommune og Metroselskabet ønsker 2 elevatorer, men der ser nu ud til at være mulighed for, efter vores ønske, at de 2 elevatorer etableres tæt ved siden af hinanden og tæt ved Godthåbsvej, hvorved indgrebet i parken minimeres. Dette princip bør fastholdes. Ligeledes for at skåne det grønne mest muligt bør der ikke på dette sted være store pyramideformede ovenlys, men kun flade som på Christianshavn station. Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune 8

11 Friluftsliv i Region Hovedstaden Kommunerne har i forbindelse med strukturreformen overtaget ansvaret for natur, miljø og friluftsliv. Friluftsrådet har derfor besluttet at skrive et friluftsoplæg, der kan hjælpe hver af regionens 28 kommuner med at sætte fokus på friluftsliv. Nedenstående visioner for Hovedstadsregionen vil af Friluftsrådet blive tænkt ind i alle 28 kommunale friluftsoplæg. Region Hovedstaden er fra Friluftsrådets side delt op i følgende 5 kredse: København, Storkøbenhavn Vest, Storkøbenhavn Nord, Nordsjælland og Bornholm. Denne vision omfatter ikke Kreds Bornholm, da Bornholm ikke er en del af Fingerplan 2007, der er det overordnede planlægningsredskab for Hovedstadsregionen. Fingerplan 2007 regulerer inden for meget åbne kommunale rammer byudviklingen og erhvervsudviklingen i regionen og samtidig regulerer og beskytter planen det åbne land, de grønne kiler, kystkilerne og de grønne ringe. Fingerplanen behandler desværre ikke ønsket om at etablere Nationalpark Kongernes Nordsjælland en mulighed, som Friluftsrådet støtter fuldt og helt. Det bliver derfor regionens kommuner, der skal skabe de nødvendige planlægningsmæssige rammer, når nationalparken etableres. I regionens sydlige del er etableringen af den 4. grønne ring et vigtigt bidrag til en sammenhængende grøn struktur i regionen, men da denne ring visse steder kun består i en sti, vil Friluftsrådet foreslå beliggenhedskommunerne, at ringen udvides med arealudlæg i et bælte langs stierne Geografisk er Region Hovedstaden forkælet ved at være omgivet af vand på 3 sider, og den indbyder således til et stort antal blå aktiviteter. Der er derfor brug for et tæt samarbejde imellem kommunerne for at koordinere havne, ophalingspladser og overnatningssteder langs hele kyststrækningen. 9 Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune

12 Strukturreformen har kun betydet et moderat antal kommunesammenlægninger i regionen, og det medfører, at et stort antal kommuner skal samarbejde om regionale eller tværgående ride-, vandre og cykelstier. Regionen er samtidig karakteriseret ved en voldsom pendling imellem hjem og arbejdsplads, og det er vigtigt, at stiplanlægningen understøtter muligheden for, at så mange som muligt vælger cyklen som dagligt transportmiddel. De samme krav til samarbejde gør sig gældende for vandløb og åer, der indgår som vigtige elementer i hovedstadsbefolkningens friluftsliv. Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i alle kommuner andre er mere problematiske og måske endog uønskede. Det gælder specielt støjende aktiviteter og endnu mere støjende aktiviteter, der er pladskrævende men det fratager ikke kommunerne ansvaret for at placere sådanne aktiviteter. Selv om det kan synes problematisk at finde plads i en tætbefolket region, er det alligevel nødvendigt at placere for eksempel motocrossbaner, flugtskydebaner og flyvepladser i regionen. Friluftsrådet har tillige et stort ønske om, at kommunerne i planlægningen tager hensyn til de handicappedes brug af naturen og sørger for stor tilgængelighed i forbindelse med for eksempel adgangsspørgsmål, overnatningsfaciliteter og transport dertil. Den fælles friluftspolitiske vision for regionen er derfor en opfordring til kommunerne om at tænke ikke kun kommunalt, men også regionalt, således at der i Hovedstadsregionen kan findes plads til alle de aktiviteter, en stadig voksende storbybefolkning ønsker at engagere sig eller deltage i, og således at stisystemer sikrer en fri bevægelighed i hele regionen. Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune 10

13 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. Der kan henvises til Friluftsrådets hjemmesider og navnlig: >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. Af andre hjemmesider skal nævnes: >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 11 Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune

14 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. Se også: >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres ved etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. Her kan der henvises til hjemmesiderne: >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka km kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. Her anbefales det at se på: >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune 12

15 Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. Interessante hjemmesider er: >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. Om skovrejsning kan der læses i: >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. Friluftsliv i råstofgrave er beskrevet på: >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) 13 Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune

16 Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. Se også: >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet København. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftsliv. Trykt: 100 eksemplarer december 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Frederiksberg Kommune 14

17

18 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds København Kredsformand Flemming Hansen Lille Strandstræde 15, 2. th København K Tlf koebenhavn@friluftsraadet.dk