Gudenåkomiteens høringssvar til udkast til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger
|
|
- Flemming Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sekretariat: Viborg Kommune Dato:12. maj 2015 Journalnr.: Naturstyrelsen Haraldsgade København Gudenåkomiteens høringssvar til udkast til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger Naturstyrelsen har sendt udkast til statslig vandområdeplan for med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger i 6 måneders offentlig høring frem til 23. juni Gudenåkomiteen sender hermed sine bemærkninger til udkast til: Bekendtgørelse om miljømål Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland Fyn I hvert hovedvandopland er der oprettet såkaldte vandoplandsstyregrupper (VOS), som er sammensat af kommunerne i oplandet. Gudenåen ligger i vandopland 1.5 Randers Fjord, og her har de 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord besluttet, at Gudenåkomiteen skal fungere som vandoplandsstyregruppe. Gudenåkomiteen er et politisk samarbejde mellem 7 kommuner, der ligger langs Gudenåen. Nærværende høringssvar er på vegne af Gudenåkomiteen som vandoplandsstyregruppe for de 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord. Syd- og Norddjurs kommuner deltager sammen med medlemskommunerne i Gudenåkomitéen i VOS arbejdet, og Ikast-Brande-, Århus-, Vejle- og Odder Koue har ulighed for at idtræde i VOS e, hvis de åtte ønske det. Efter Gudenåkomiteens godkendelse af høringssvaret den 8. maj 2015 er høringssvaret politisk behandlet i 12 ud af 13 oplandskommuner. Aarhus Byråd har af tidsmæssige årsager ikke kunnet behandle høringssvarets punkt 4.1 vedrørende Gudenåen og Tangeværket, da Gudenåkomiteens tekst vedrørende punktet ikke var færdigt ved byrådets behandling af det samlede høringssvar. I Gudenåkomiteens høringssvar er der lagt vægt på væsentlige og generelle emner. Bemærkninger til enkeltindsatser og konkrete forhold, der har betydning for den enkelte kommune er behandlet i de enkelte kommuners høringssvar. 1. Udkast til Bekendtgørelse om miljømål Bekendtgørelsens bilag 1 er et langt og uoverskueligt dokument på 877 sider. For tabellen over miljømål for vandløbsforekomster mangler vandløbsnavn i nogle tilfælde. I andre tilfælde er ikke alle tilgrænsende kommuner angivet i tabellen. Da bekendtgørelsen er det juridiske grundlag for de fastlagte miljømål, er det nødvendigt at data er tilstrækkelig kvalitetssikret. Gudenåkomiteen finder, at bekendtgørelsens bilag 1 skal kvalitetssikres yderligere, så der er overensstemmelse med MiljøGis og med de faktiske forhold.
2 2. Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bekendtgørelsens bilag 1 er et langt og uoverskueligt dokument på 174 sider. Tabellen som angiver indsatser for vandløbsrestaureringer m.v. mangler vandløbsnavn i nogle tilfælde. I andre tilfælde er ikke alle tilgrænsende kommuner angivet i tabellen. Da bekendtgørelsen er det juridiske grundlag for de fastlagte miljømål, er det nødvendigt at data er tilstrækkelig kvalitetssikret. Gudenåkomiteen finder, at bekendtgørelsens bilag 1 skal kvalitetssikres yderligere, så der er overensstemmelse med MiljøGis og med de faktiske forhold. 3. Udkast til Vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland - Fyn 3.1 Overordnede bemærkninger Vandområdeplanen er udarbejdet på vandområdedistriktsniveau og ikke på hovedvandoplandsniveau som det var tilfældet med første generation af vandplanerne. Vandområdeplanen fremstår overskuelig og giver et overordnet overblik på vandområdedistriktsniveau. Til gengæld er det på grund af den overordnede planstruktur vanskeligt at forholde sig til planens konsekvenser på hovedoplands- og kommuneniveau. For en lang række vandområder, især søer, hvor målsætningen ikke er opfyldt, er der ikke foreslået en indsats. Gudenåkomiteen savner en redegørelse for, hvordan målsætningen nås for vandområder hvor der ikke er foreslået en indsats, inden udgangen af tredje vandplanperiode. På landsplan er det beregnede indsatsbehov opgjort til ca tons kvælstof. Planen foreslår kun indsatser svarende til en reduktion af kvælstoftilførslen på ca tons. I forhold til resterende behov på ca tons igangsættes et tværministerielt udvalgsarbejde, der i 2015 skal arbejde med udvikling af konkrete modeller for målrettet regulering. Offentligheden har dermed ikke mulighed for at give bemærkninger til de senere foreslåede indsatser. Gudenåkomiteen mener det er nødvendigt med en ny høring for kvælstofindsatsen, når forslagene fra det tværministerielle udvalg foreligger. Høringsperioden bør være tilstrækkelig lang til at give mulighed for, at kommunerne kan afgive et gennemarbejdet og politisk behandlet høringssvar. 3.2 Økonomi Det fremgår af planen, at de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af vandområdeplanerne drøftes med KL i Gudenåkomiteen forudsætter, at kommunernes arbejde med realisering af indsatser i medfør af vandområdeplanen kan gennemføres med fuld økonomisk kompensation for både de administrative og de anlægsmæssige omkostninger. Gudenåkomiteen foreslår, at staten hurtigst muligt i 2015 udmelder kommunernes fremtidige økonomiske rammer for gennemførelse af indsatserne i Formålet er, at kommunerne kan planlægge for bemandingen til opgaven og herunder har mulighed for at bibeholde og optimere den knowhow, der allerede er opbygget indenfor området i de enkelte kommuner. Målet er at opnå en hurtig samt størst mulig omkostningseffektiv realisering af indsatserne.
3 3.3 Kvalitet af overvågningsdata m.v. Ud fra erfaringerne fra første vandplanperiode og i forbindelse med udarbejdelse af forslag til fysiske vandløbsindsatser i anden vandplanperiode finder oplandskommunerne, at der er behov for at staten optimerer indsamling og kvalitetssikring af data. Det gælder især data for søer og data vedr. fisk og vandplanter i vandløb. Når der er meget stor afstand mellem overvågningsstationer i vandløb og/eller når nyeste data er adskillige år gamle, er der stor risiko for et forkert beslutningsgrundlag i forhold til, om målsætningen er opfyldt eller ej. Desuden mangler vandløbsdata for kvalitetselementerne fisk og vandplanter for en lang række vandløb. Gudenåkomiteen finder, at overvågningen skal være så detaljeret at den giver et retvisende billede af vandområdernes tilstand og støtter op om den indsats, der skal gennemføres. Gudenåkomiteen finder desuden, at der bør implementeres effektovervågning af tiltag i medfør af vandplanerne, herunder også for at dokumentere effekten af virkemidler. 3.4 Retningslinjer fra første generation af vandplanerne Første generation af vandplanerne indeholder en række retningslinjer som har bindende virkning for myndigheders planlægning og administration. Retningslinjerne indgår ikke i udkast til vandområdeplan. Enkelte af retningslinjerne indgår i udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Derudover forstås det sådan, at andre retningslinjer vil blive overført til statslige vejledninger, mens andre helt forsvinder. At retningslinjerne ikke indgår, giver umiddelbart et større råderum for kommunerne, men medfører også en risiko for ringere beskyttelse af vandforekomsterne samt uensartet administration imellem kommuner, hvilket er uhensigtsmæssigt for borgere, virksomheder og miljø. Gudenåkomiteen savner en begrundelse for hvorfor retningslinjerne ikke længere er medtaget, samt en vurdering af, hvilke administrationsværktøjer der tænkes at erstatte dem. I den forbindelse ønsker Gudenåkomiteen afklaret, om bortfald af retningslinjerne er udtryk for at man ønsker at muliggøre et større kommunalt råderum. 3.5 Vandområder der ikke er specifikt målsatte Vandområdeplanen bør indeholde en tydelig beskrivelse af, hvordan vandområder, der ikke er specifikt målsatte, administreres. Dette vil bidrage til en hurtigere sagsbehandling af relevante forhold og bidrage til en ensartet sagsbehandling kommuner og andre myndigheder imellem. Det opleves ikke fyldestgørende at vandområdeplanen blot henviser til sektorlovgivningen. Gudenåkomiteen foreslår, at vandområdeplanerne skal indeholde en beskrivelse af generelle retningslinjer for hensyn ved administration af vandområder der ikke er specifikt målsat i vandområdeplanen. 3.6 Badevand I vandområdeplanen indgår søer, som opfylder størrelseskriterier, beliggenhed i Natura 2000 områder og visse søer med særlig naturværdi uden for Natura 2000 områder. Gudenåkomiteen foreslår, at vandområdeplanen medtager søer der er målsat som badesøer i kommuneplanen samt at omfatte disse af indsatsprogrammet med henblik på at få badevandsmålsætningen opfyldt med hensyn til både hygiejnisk kvalitet og algeforekomster.
4 3.7 Virkemidler Det er positivt at virkemiddelkataloget for fysiske vandløbsindsatser er blevet udvidet med flere muligheder, som både kan bidrage til en større omkostningseffektivitet og effekt af indsatsen. I forslaget til vandområdeplanen er det angivet, at opkøbsordningen for dambrug fra 2014 videreføres, og at dette blandt andet forventes at reducere fosfortilførslen til søer med 10 tons. Opkøbsordningen fra 2014 omfattede udelukkende dambrug, hvor der ved vandindtaget var en spærring, der var omfattet af indsatsprogrammet i vandplanerne Af de relativt få danske dambrug, der ligger opstrøms en eller flere søer, findes langt hovedparten i Gudenåsystemet. Ingen af disse dambrug i Gudenåsystemet har traditionelle stemmeværker, og derfor findes der ved disse dambrug ingen spærringer omfattet af vandområdeplanens indsatsprogram. Gudenåkomiteen foreslår, at der ved etableringen af en ny opkøbsordning ændres i kriterierne, så kommunerne også kan ansøge om opkøb af dambrug med henblik på at reducere forureningspåvirkningen af vandløb, søer og kystvande. 3.8 Frivillighed Det fremgår af høringsmaterialet (BEK om indsatsprogrammer), at foranstaltninger der finansieres med midler fra EU s laddistriktsprogra, alee skal gennemføres, hvis samtlige berørte lodsejere frivilligt tilslutter sig gennemførelse af foranstaltningen. Det drejer sig om følgende foranstaltninger: åbning af rørlagte strækninger med efterfølgende etablering af miniådale med genslyngning, etablering af miniådale med genslyngning, etablering af dobbeltprofil og restaurering af hele ådale. For øvrige indsatser, herunder i vandløb, fosforådale og vådområder er forholdet til frivillighed ikke præciseret i BEK om indsatsprogrammer. I første generation af vandplanerne er indsatsprogrammet fremstillet som bindende for kommunerne, og det er fra statens side blevet oplyst, at vandløbsprojekterne ikke er frivillige at indgå i for lodsejerne. Efterfølgende har staten oplyst, at der ikke kan opnås tilskud til at gennemføre indsatser, hvis der er modstand fra lodsejere i projektområdet. Dette er et paradoks. I vandområdeplanerne bør det tydeliggøres, hvordan kommuner og lodsejere er stillet i forhold til sådanne bindinger, og der bør ske en præcisering af, i hvilket omfang frivillighed er en forudsætning for realisering af indsatsprogrammet. I tilfælde af frivillighed, forudsættes at indsatsprogrammet ikke her kan være bindende for kommunen. Gudenåkomiteen finder, at der bør ske en præcisering af i hvilket omfang frivillighed er en forudsætning for realisering af indsatsprogrammet samt at planmaterialet bør anvise, hvorledes der kan opnås målopfyldelse hvor projekter ikke kan gennemføres pga. manglende frivillighed. 3.9 Interessentinddragelse Forud for udarbejdelsen af vandområdeplanen har lokale / regionale vandråd bistået kommunerne med udarbejdelse af forslag til fysiske vandløbsindsatser. Vandrådsarbejdet har været en positiv oplevelse, som bl.a. har medvirket til at opnå fælles fodslag blandt interessenterne. Gudenåkomiteen finder at øget interessentinddragelse, eksempelvis i form af vandråd på hovedoplandsniveau, fremover også bør udbredes til andre områder af vandplanlægningen som grundlag for et frugtbart og konstruktivt arbejde. En øget interessentinddragelse forudsætter en fremtidig model
5 for interessentinddragelse der har fokus på beslutningsdygtighed og tilstrækkelige ressourcetildeling til arbejdet Overordnede tekniske bemærkninger Endelig er der en række overordnede tekniske bemærkninger til høringsmaterialet. Bemærkningerne fremgår af bilag Bemærkninger til de enkelte indsatsområder 4.1 Fysiske indsatser i vandløb Gudenåkomiteen finder det positivt, at det er kommunernes og vandrådenes forslag til indsatser, der er lagt til grund for det endelige indsatsprogram. Der savnes imidlertid svar på bemærkninger og Vandrådet for oplandet til Randers Fjords udtalelse, som blev indsendt til Naturstyrelsen sammen med indberetningen af forslag til indsatsprogram i oktober I Vandrådet for oplandet til Randers Fjords udtalelse indgik en opfordring om at træffe beslutning angående Gudenåens forløb ved spærringen ved Tangeværket, som ikke kunne udvælges til en indsats. For det specifikke punkt foreligger der endnu ikke en udmelding fra Gudenåkomiteen. Da der er tale om et forhold der ikke berører Aarhus Kommune og for at kunne holde tidsfristen for det samlede høringssvar, udtages punktet derfor af byrådets tilslutning til Gudenåkomiteens samlede høringssvar. 4.2 Søer Af vandområdeplanen fremgår, at 322 ud af 595 søer i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn ikke opfylder miljømålet i Der er kun foreslået indsatser i få søer i vanddistriktet, heraf ligger to i hovedvandopland Randers Fjord. En stor del af søindsatsen er dermed udskudt til tredje og sidste vandplanperiode. Begrundelsen er uforholdsmæssigt store omkostninger samt manglende viden om påvirkning og indsats. Gudenåkomiteen opfordrer til, at den manglende viden snarest tilvejebringes, herunder også om andre virkemidler end de eksisterende. Gudenåkomiteen opfordrer videre til at søindsatsen accelereres i løbet af anden vandplanperiode, så den kommunale arbejdsbyrde og tilhørende økonomi ikke ophobes til sidste vandplanperiode. Det forudsættes her, at kommunernes indsats kompenseres af staten. Det fremgår af planforslaget, at der skal etableres ca. 800 ha. fosforvådområder i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. For hovedvandopland Randers Fjord skal indsatsen reducere fosfortilførslen med kg P/år. Placering af områderne er ikke nærmere beskrevet. Erfaringerne fra 1. planperiode indikerer, at der er behov for at se på rammerne for vådområdeindsatsen, da det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at nå de fastsatte mål. I sammenhæng hermed betyder den meget overordnede planlægning af fosforvådområder, at det er tvivlsomt om den planlagte fosforreduktion kan realiseres. Gudenåkomiteen anbefaler, at staten ser på rammerne for fosforvådområdeindsatsen. I betragtning af, at der allerede er igangsat en betydelig indsats i indeværende planperiode samt erfaringerne herfra, finder Gudenåkomiteen det relevant at spørge Naturstyrelsen hvordan det er undersøgt om der er mulighed (plads og omkostningseffektivitet) til projekter i det planlagte omfang.
6 4.3 Kystvande/ vådområder Det fremgår af planforslaget, at der skal etableres vådområder med en kvælstofeffekt i vandmiljøet på ca. 119 tons i oplandet til Randers Fjord. Placering af områderne ikke er afklaret. Erfaringerne fra 1. planperiode indikerer, at der er behov for at se på rammerne for vådområdeindsatsen, da det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at nå de fastsatte mål. Med de nuværende rammebetingelser for frivillighed, omkostningseffektivitet og risiko for fosfortab i vådområderne, forventes, at flere potentielle vådområder i oplandet til Randers Fjord ikke kan realiseres. Problemstillingen er nærmere belyst i bilag 2. I sammenhæng hermed betyder den meget overordnede planlægning af vådområder, at det er tvivlsomt om den planlagte kvælstofreduktion kan realiseres. Gudenåkomiteen anbefaler, at staten ser på rammerne for vådområdeindsatsen, herunder om regler for værdisætning af gode dyrkningsjorde kan udvides, således at erstatningen kan differentieres mere end det er tilfældet nu. I betragtning af, at der allerede er igangsat en betydelig indsats i indeværende planperiode finder Gudenåkomiteen det relevant at spørge Naturstyrelsen hvordan det er undersøgt om der er mulighed (plads og omkostningseffektivitet) til projekter i det planlagte omfang. Som det fremgår af Natur- og Landbrugskommissionens afrapportering og af foreslåede tiltag til klimatilpasning, er der god logik og synergi i at genoprette den naturlige hydrologi på lavbundsarealer - herunder at anvende arealerne som mulige vådområder til kvælstoffjernelse. Gudenåkomiteen opfordrer staten til at arbejde for at rammerne for etablering af vådområder bliver så gunstige og lettilgængelige som muligt for alle involverede parter og at projekterne ud over tilbageholdelse af næringsstoffer også gerne inddrager genskabelse af naturlig hydrologi, klimatilpasning, biodiversitet og rekreative gevinster i den samlede vurdering af projekterne. Mange husdyrbrug i nærheden af kommende vådområder er bekymrede for, om etablering af et vådområde vil begrænse husdyrbrugets fremtidige udviklingsmuligheder. Bekymringen går særligt på, om der vil udvikle sig ammoniakfølsom natur, enten i form af ny natur tættere på ejendommen, eller ændring af eksisterende natur til mere næringsfølsom natur. Problemstillingen er nærmere belyst i bilag 3. På den baggrund foreslår Gudenåkomiteen, at staten fastsætter en regel om at gennemførelse af det enkelte vådområde ikke hindrer en fremtidig forøgelse af ammoniaknedfaldet til vådområdet som følge af udvidelse af en husdyrbedrift. Begrundelsen for reglen er, at vådområdet er etableret med det formål at fjerne kvælstof og fosfor. 4.4 Miljøfarlige forurenende stoffer Trods et forbedret vidensgrundlag i forhold til første vandplanperiode er den kemiske tilstand i hovedparten af vandområderne fortsat ukendt. Dermed er en stor del af indsatsen udskudt til tredje vandplanperiode. Gudenåkomiteen opfordrer til at indsamling af det nødvendige vidensgrundlag, herunder i overvågningen, styrkes, for at fastlægge tilstand og evt. indsatsbehov for vandområderne.
7 Bilag 1 til Gudenåkomiteens høringssvar til udkast til vandområdeplan Med de nuværende rammebetingelser for frivillighed, effektivitet og tilgang til vurdering af risiko for fosfortab i vådområderne, forventes, at flere potentielle vådområder i oplandet til Randers Fjord ikke kan realiseres. Eksempelvis er pumpelagene langs med fjorden generelt meget oplagte emner til at fjerne kvælstof på en uhyre omkostningseffektiv måde. Desværre er der ofte lodsejermodstand mod at anvende god dyrkningsjord til vådområder eller også kan kravene til erstatningens størrelse ikke imødekommes. Med de økonomiske rammer for erstatning som ordningen tilbyder, er det erfaringen, at det er vanskeligt at finde løsninger i de ellers så effektive pumpelag. Kommunerne i VOS Randers Fjord har screenet hele det sandsynlige opland til Randers Fjord for egnede og mulige vådområder. Der er stadig muligheder for yderligere projekter, men rammekravene gør det vanskeligt at nå målene i vandoplandsplanen. Tilsvarende vurderes, at det bliver vanskeligt at nå målet i næste vandplanperiode. Som udgangspunkt er det fornuftigt at staten stiller krav til effektivitet af økonomi og kvælstoffjernelse i vådområdeprojekterne. I visse situationer opleves disse krav imidlertid som begrænsende og ulogiske bånd, som ikke indbyder til en frivillig og positiv dialog med lodsejere ved projekter, der vurderes egnede at realisere. Rammebetingelserne for værdisætning af gode dyrkningsjorde bør udvides, således at erstatningen kan differentieres på en måde så lodsejere med disse jorde kan imødekommes bedre økonomisk end det er tilfældet nu. Ændringen vil ikke nødvendigvis forringe den samlede omkostningseffektivitet.
8 Bilag 2 til Gudenåkomiteens høringssvar til vandområdeplan Mange husdyrbrug i nærheden af kommende vådområder er stærkt bekymrede for, om etablering af et vådområde vil begrænse husdyrbrugets fremtidige udviklingsmuligheder. Bekymringen går særligt på, om der vil udvikle sig ammoniakfølsom natur, enten i form af ny natur tættere på ejendommen eller ændring af eksisterende natur til mere næringsfølsom natur. Kommunerne kan med den nuværende vådområdeordning ikke i alle tilfælde forsikre lodsejere mod vådområders mulige begrænsning af husdyrbedrifters fremtidige udvidelsesmuligheder. Den overordnede vurdering er, at et vådområde ikke få betydning for driften af eksisterende husdyranlæg, så længe der ikke ændres på bedriften. Det kan dog teoretisk set forholde sig anderledes ved fremtidige ansøgninger om bedriftsudvidelser. Det vil ikke være holdbart at en kommune giver en skriftlig garanti for, at vådområdet ikke i fremtiden vil kunne begrænse en nærliggende husdyrdrifts mulighed for udvidelse. Dette skyldes blandt andet, at kommunerne ikke kan garantere imod fremtidige lovændringer på området, som vil gøre garantien ugyldig, og at kommunerne ikke kan påtage sig erstatningsansvar for problemet. Det vurderes, at følgende situationer kan få betydning for nærliggende husdyrbedrifter: 1. Sløjfning af dræn, som dræner kildevæld fra skovområder: Her kan potentielt opstå næringsfølsom natur, herunder ammoniakfølsom natur 2. Ændring af naturtypen fersk eng til mose. Moser kan vurderes maksimalt at må modtage en merdeposition på 1 kg N/ha/år. 3. Naturtypen mose rykker tættere på ammoniakkilden, som følge af vådområdeprojektet Uanset ovenstående teoretiske scenarier, så er den overordnede vurdering af vådområdeprojekterne, at de overvejende skaber næringsrige naturtyper, som via overfladevand får tilført et konstant overskud af kvælstof og fosfor. Så længe planterne ikke mangler næringsstoffer på noget tidspunkt, er det tvivlsomt om en merudledning af ammoniak kan ændre noget på disse naturtyper. Omvendt vil det forholde sig i mindre randområder af projektet, som hverken modtager overrislende drænvand eller overfladevand. Her vil der potentielt kunne udvikle sig næringsfølsom natur, men tidshorisonten for denne udvikling er svær at forudsige. Regulering af ammoniaknedfald fra landbrugsejendomme til naturområder foregår med hjemmel i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Styrelserne bør vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at ændre i denne eller andre bekendtgørelser. Af hensyn til fremdriften i gennemførelsen af vådområdeprojekter opfordres til, at NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen fastsætter en regel om at gennemførelse af det enkelte vådområde ikke hindrer en fremtidig forøgelse af ammoniaknedfaldet til vådområdet som følge af udvidelse af en husdyrbedrift. Dispensation fra denne regel bør ku kue forekoe, hvis der er tale o påvirkig af Bilag IV arter eller Natura2000-områder, hvis eksistens/tilstand vurderes som truet af ammoniaknedfaldet, og i givet fald bør staten kompensere landmanden for den bortfaldne udvidelsesmulighed. Begrundelsen for reglen er, at vådområdet er etableret med det formål at fjerne kvælstof og fosfor. Reglen kan indgå i vådområdedeklarationen, som tinglyses på matriklerne i et vådområde. På denne måde er garantien bundet op på vådområde-ordningen, og ikke hos den enkelte kommune. Samtidig bør den ændrede
9 vådområdedeklaration bakkes op med lovhjemmel i en ændring af 12 og 13, samt evt. bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.
10 Bilag 3 til Gudenåkomiteens høringssvar til vandområdeplan Overordnede tekniske bemærkninger Af vandområdeplanen fremgår ikke hvilke konkrete minimumskrav der skal være opfyldt med hensyn til hhv. smådyr, fisk og vandplanter, for at målet betragtes som opfyldt. Det vil sige hvilken DVFI-værdi eller værdi for fiskeindeks og planteindeks der skal opnås, for at målet betragtes som opfyldt. Det er ikke gennemskueligt hvordan tilstandsvurderingen og dermed vurderingen af målopfyldelsen for de enkelte vandløbsstrækninger er foretaget. Der savnes således oplysninger om hvilke målestationer og hvilke data, der er anvendt ved vurderingen af de enkelte vandløbsstrækninger. Dette gælder både for DVFI, fisk og vandplanter. For fisk savnes endvidere oplysninger hvilket af de to danske fiskeindices der er anvendt i de enkelte vandløb. Det virker ofte tilfældigt hvilke vandløb der er med i vandplanen og hvilke der ikke er. Små stillestående og udtørrende grøfter, typisk med en tidligere B0 målsætning, er ofte medtaget, mens større konstant vandførende vandløb, typisk med en tidligere B3 målsætning, ofte ikke er medtaget. Det bærer præg af, at udvælgelsen er sket ved hjælp af generelle og teoretiske dataudtræk fra databaser og gis-temaer, og ikke ud fra en konkret faglig vurdering eller besigtigelse af de enkelte vandløb. En del af den samlede viden om fiskebestande bruges ikke i vandplanerne pga. tekniske forskelle i måden data indsamles på af henholdsvis Naturstyrelsen og DTU Aqua. Kommunerne er interesseret i at kende vadløbees sade tilstad, hvilket bedst gøres ved at inddrage så meget som muligt af den allerede indsamlede viden. Det foreslås, at staten sikrer, at alle tilgængelige kvalitetssikrede data er på en form, så den indsamlede viden kan nyttiggøres. Af vandområdeplanen (side 17-22) fregår: Stofpåvirkning af vandkvalitet fra dyrkede arealer er for mari- e oråder otalt so vadbåre ærigsstoftilførsler af kvælstof og fosfor fra ladbrug. For fosfor er dette bidrag præsenteret som en pulje sammen spredt bebyggelse. I vandområdeplanen er dyrkningsbidraget for kvælstof til vandområdedistrikt Fyn og Jylland kvantificeret, mens det for fosfor er slået sammen med andre kilder, som benævnes diffus tilførsel. Tilførslen af kvælstof fra landbrug og naturområder, de diffuse kilder, er ifølge vandområdeplanen på landsplan reduceret med ca. 40 % siden Det foreslås at ensrette fremstillingen af belastning med kvælstof og fosfor og oplyse en tilsvarende kildeopsplitning og belastningsudvikling for fosfor. I vandområdeplanen (side 23 om søer) burde afsnittet om ophobede næringsstoffer fra søbunden suppleres med oplysning om, at varighed af aflastningsfasen for søer især afhænger af vandudskiftningen og den eksterne belastning. I MiljøGis er der ikke en entydig adskillelse af miljømål, tilstand og målopfyldelse. F.eks. er vandløb der allerede har en DVFI-tilstand på 6 eller 7 ikke anført med en særlig signatur mht. miljømål, der adskiller disse fra miljømålet for vandløb med en ringere nuværende DVFI-tilstand. Herved er der risiko for at tilstande kan forringes fra DVFI 6 eller 7 til 5, hvilke synes at være i modstrid med intentionerne i Vandrammedirektivet. Det virker uoverskueligt, at alle restaureringsindsatstyper har samme signatur i MiljøGis. Det vil forbedre overskueligheden, hvis de forskellige virkemidler forsynes med forskellig signatur i stedet for samme grønne farve. Det vil skabe et hurtigt overblik over indsatstypen i stedet for nu, hvor man er nødt til at trykke på det enkelte vandløb for at finde ud af, hvilken indsats der skal ske. Det vil desuden forenkle brugen af MiljøGis, hvis det bliver muligt at tænde og slukke alle lag i en gruppe på én gang.
4 Beslutning om permanent afspærring og nedklassificering af del af Holmmøllevej
4 Beslutning om permanent afspærring og nedklassificering af del af Holmmøllevej 4.1 - Bilag: Aftale om nedklasificering af del af Holmmøllevej DokumentID: 4229577 Maj 2015 Aftale om nedklassificering
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereKonkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord
Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereVandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune
Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereHøringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Fax 9931 2009 www.limfjordsraadet.dk limfjordsraadet@aalborg.dk
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereHøringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.
NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere
Læs mereTilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016
Til alle kommuner Tilskud J.nr. NST-4202-00023 Den 18. marts 2016 Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet har i februar 2016 indgået en aftale for
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereVelkommen til møde i Vandrådet Lillebælt-Jylland Dagsorden (forslag): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af rådets medlemmer 3. Sekretariatets rolle og funktion 4. Vandrådets leverance til kommunerne,
Læs mereIndstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereHermed fremsendes følgebrev til det samlede forslag for hovedvandopland Randers Fjord.
Sendt som email til nst@nst.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Forslag til indsatsprogram for perioden 2016-2021 for supplerende foranstaltninger i vandløb i hovedvandopland 1.5 - Randers
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N216 Saltum Bjerge
NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01061 Ref. katka Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N216 Saltum Bjerge Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereArbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Arbejdet i vandrådene Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Anden generations vandområdeplaner Nyt koncept for vandplanlægningen vedtaget 20. december 2o13 Med det nye koncept tilstræbes
Læs mereMøde den 2. november 2016 i Vandoplands-Styregruppens Politikergruppe
Oplandskommunerne i Isefjord og Roskilde Fjord oplandet REFERAT Center for Byg og Miljø Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø F 4646 4615 H www.lejre.dk Anne-Marie Geert Kristensen Natur og Miljø D
Læs mereHøringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser
NOTAT Høringssvar til forslag til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser KL har flg. bemærkninger til planforslaget og de tilhørende bekendtgørelser. KL uddyber gerne bemærkningerne efter
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereStatus for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017
Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017 16. januar 2019 Kontorchef Peter Kaarup Opgaverne: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Med udgangspunkt
Læs mereKommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes
Læs mereVOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord. Tirsdag d. 5. august 2014
VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord Tirsdag d. 5. august 2014 Dagsorden 1. Velkomst v. Ole Kamp 2. Baggrund for arbejdet med vandløbsindsatser i 2. generation vandplaner. 3. Vandrådets arbejde og anbefalinger
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereVandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.
Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,
Læs mereVandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014
Vandråd Djursland 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014 1 Dagsorden 1. Velkomst ved mødeleder og udvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Præsentationsrunde af medlemmer, sekretariat
Læs mereKØGE BUGT Vandråd 2017
KØGE BUGT Vandråd 2017 14. September 2017 SOLRØD KOMMUNE OG NIRAS Velkomst Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS 2 Dagsorden 1. Velkomst, v/ NIRAS og Solrød Kommune. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Drøftelse
Læs mereAndre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen
Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje
Læs mereNyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereKL Miljøministeriet 27. november 2009
KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet
Læs mereNotat. Høring af Vandområdeplan
Faaborg-Midtfyn Kommune j.nr. 01.05.00-P00-1-15, maj 2015 Natur og Landskab Henriette R. Almtorp, Claus Paludan Miljø Heidi Nielsen Notat Høring af Vandområdeplan 2015-2021 1. Resume af høringssvar Bemærkninger
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereFORSLAG: Svendborg Kommunes høringssvar til. Offentlig høring af vandområdeplanerne ( )
FORSLAG: Svendborg Kommunes høringssvar til Offentlig høring af vandområdeplanerne (2015 2021) 1 Udarbejdet af: ERFA-samarbejdet for de fynske kommuner, vand- og naturplaner, marts 2015. Samlet af: Nyborg
Læs mereBilag 1 Notat om vandområdeplan
NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: 14-07-2016 Bilag 1 Notat om vandområdeplan 2015-2021 Sagsnr.: 14/29354 Dokumentnr.: 102059/16 Notatets formål: At give Teknik og Miljøudvalget en orientering
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereNotat om vandområdeplanerne Betydning for Aalborg Kommune
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Niels Erik Vedel Sagsnr./Dok.nr. 2016-047337 / 2016-047337-5 12-10-2016 Limfjordssekretariatet,
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereBilag 1 Notat - Væsentlige kommunale opgaver ved 2. generations vandplaner ( )
Bilag 1 Notat - Væsentlige kommunale opgaver ved 2. generations vandplaner (2015-2021) Lov om Vandplanlægning Lov om vandplanlægning lægger op til, at miljømål og indsats (tons kvælstof og fosfor der skal
Læs mereViborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereIndsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).
Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i
Læs mereVådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereVandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel
Vandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel Formål Formålet er at styrke lokal inddragelse i vandplanlægningen. Motivation Første generation vandplaner har været voldsomt kritiseret af
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Lund Bæk Vandplan: Vandområdeplaner 2015-2021 Vandområde nr: o7095 Hovedvandopland: 1.2 Limfjorden Fiskeristyrelsen/Landbrugsstyrelsen journal nr. 17-0258017 Nov. 2018
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereForslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune
Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode 2015-2021 Aarhus Kommune har udarbejdet forslag til indsatsprogram for de fysiske forhold i vandløbene. Det er sket under inddragelse af vandrådene
Læs mereMiljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder. Mail:
Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Odder Kommune Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Mail: miljoe@odder.dk Odense, den 4. juli 2012 Bemærkninger til forslag til Natura 2000-handleplan
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereReferat. Forum. Limfjordsrådet Embedsmandsgruppen. Tid 14. november 2014, 10.00 14.00. Sted. Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lok.157.
Referat Forum Limfjordsrådet Embedsmandsgruppen Tid 14. november 2014, 10.00 14.00 Sted Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lok.157 Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager
Læs mereLimfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden
Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereVandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.
Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura
Læs mereGodkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder
Punkt 9. Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder 2017-031316 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget
Læs mereSeks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune
Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune N116: Det centrale Storebælt og Vresen* N118: Søer ved Tårup og Klintholm Svendborg og Nyborg N120: Skove og søer syd for Brahetrolleborg Svendborg og FaaborgMidtfyn
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
UDKAST Januar 2019 Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 5, i lov om vandløb, jf. lovebekendtgørelse nr. 127 af 26. januar
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereLimfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen
s planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereBilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan
Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilaget gennemgår de overordnede principper for den nærmere organisering af indsatsen for virkemidlerne vådområder og P-ådale under
Læs mereVandplaner set fra kommunalt synspunkt
Vandplaner set fra kommunalt synspunkt Konsulent Niels Philip Jensen 1 Disposition Vandplanerne nødvendige men mangelfulde Vandmiljø, klimatilpasning og valg af indsats Forsyning og vandplaner Kerneopgaven
Læs mere2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen
2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereLimfjordsrådet. Limfjordsrådets rammer
s rammer Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6 af Danmark. Oplandet til Limfjorden huser ~1/5 af Danmarks DE. Oplandet til Limfjorden
Læs mere