Opgaver i sogn, provsti og stift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgaver i sogn, provsti og stift"

Transkript

1 Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Sammenfatning Kirkeministeriet - Juli 2006

2 Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Sammenfatning Udgivet af Kirkeministeriet juli 2006 Tryk: Herrmann & Fischer ISBN

3 Indhold Forord 5 Kirkens opgave 7 Udfordringer til opgavefordelingen... 8 Målsætninger for en ændret opgavefordeling Sognet 14 Menighedsrådets opgaver Daglig ledelse Præstens forkyndelsesfrihed Menighedsrådets sammensætning Menighedsrådets hverv Faggrænser og fælles overenskomst Arbejdsgruppens forslag Provstiet 26 Samarbejde mellem sogne Ansættelse af kirkefunktionærer Provstens opgaver Provstesyn Administrative opgaver Provstikontor og provstestillingen Arbejdsgruppens forslag Budgetlægning for den lokale økonomi 35 Budgetsamrådets sammensætning og opgaver Rammebudgetteringsmodel Provstiudvalgets sammensætning og opgaver Forpligtende budgetsamarbejde mellem provstier i én kommune Arbejdsgruppens forslag Stiftet 43 Bindende stiftsbidrag Stiftsøvrighedens sammensætning og opgaver Stiftet som sekretariat for menighedsråd og provstiudvalg Arbejdsgruppens forslag Fælles folkekirkelige institutioner 48 Sammenfatning af høringssvar 50 3

4

5 Forord Regeringen besluttede den 20. april 2005 at nedsætte en arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur som følge af kommunalreformen. Med en tilpasning af den geografiske struktur i folkekirken, så provstigrænserne så vidt muligt følger de nye kommunegrænser, vil der kunne skabes en struktur med mere bæredygtige ligningsområder og med et klart ansvar for den kirkelige ligning. Provstiniveauet vil endvidere kunne baseres på en geografisk enhed, som folkekirkens medlemmer i forvejen har en tilknytning til. Arbejdsgruppens kommissorium indebærer, at arbejdsgruppen i sammenhæng med forslaget til provstiinddelingen også skulle se på opgavefordelingen. Denne betænkning omhandler arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger om budgetlægningen samt om ændringer i opgavefordelingen i og mellem sogn, provsti og stift. Med kommunalreformen ophører samtidig stillingen som stiftamtmand, der sammen med biskoppen udgør den nuværende stiftsøvrighed. Dette gør det i sig selv nødvendigt at se på opgavefordelingen. Det vil endvidere være nødvendigt at sikre rammerne for et forpligtende samarbejde om budgetlægning i de betydeligt flere kommuner, der efter kommunalreformen rummer to eller flere provstier. Den 3. januar 2006 offentliggjorde arbejdsgruppen et debatoplæg om opgaver i sogn, provsti og stift. I løbet af januar og februar 2006 afholdt arbejdsgruppen i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd i alt 11 debatmøder, et i hvert stift samt et på Bornholm. Der deltog ca personer i debatmøderne, primært menighedsrådsmedlemmer. Den 9. marts 2006 afholdt arbejdsgruppen et seminar med deltagelse af en række indbudte eksperter. Arbejdsgruppen har endvidere selv holdt 16 møder i perioden 31. maj 2005 til 30. juni Den offentlige høring om debatoplægget bidrog til, at et meget stort antal af folkekirkens interessenter deltog i debatten om den fremtidige opgavefordeling i folkekirken ved at indsende høringssvar eller kommentarer til debatoplægget om opgaver i sogn, provsti og stift. Der blev modtaget i alt 691 høringssvar eller kommentarer. Debatoplægget, referater af debatmøderne, materiale fra seminaret samt alle høringssvar er løbende blevet offentliggjort på Høringssvarene er sammenfattet i et trafiklys, som angiver de forskellige grupper af interessenters holdninger til 15 konkrete spørgsmål i debatoplægget. Dette trafiklys er gengivet sidst i denne publikation. Arbejdsgruppen har på denne baggrund udarbejdet en betænkning med 20 forslag til mulige ændringer af opgavefordelingen mellem sogn, provsti og 5

6 stift. Betænkningen indeholder endvidere arbejdsgruppens overvejelser om en række andre problemstillinger i tilknytning hertil. Denne publikation indeholder en sammenfatning af betænkningens indhold. I arbejdet med betænkningen har ud over arbejdsgruppens medlemmer deltaget Jens Gram, sekretariatschef i Landsforeningen af Menighedsråd, og Erik Norman Svendsen, biskop over Københavns Stift, som observatører. IT-chef Torben Stærgaard, Kirkeministeriet, har været tilknyttet som sagkyndig rådgiver. Arbejdsgruppens sekretariat har bestået af fuldmægtig Lise- Lotte Skovsager Gümoes og fuldmægtig Karsten Kirk Larsen. 30. juni 2006 Niels Henrik Arendt, biskop over Haderslev Stift Leif Arffmann, formand for Danmarks Provsteforening Elisabeth Dons Christensen, biskop over Ribe Stift Helle Christiansen, formand for Den danske Præsteforening Pernille Esdahl, chefkonsulent i Kirkeministeriet Sabine Bech Hansen, næstformand for Den danske Præsteforening Jacob Heinsen, departementschef i Kirkeministeriet (formand) Ole Chr. Ivertsen, næstformand for Danmarks Provsteforening Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd Ejvind Sørensen, medlem af bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd 6

7 Kirkens opgave Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigt bestemt i Grundloven, der bestemmer folkekirken som den evangelisk-lutherske kirke. Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til noget over for Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave. En række ændringer i folkekirkens forhold, der er nærmere beskrevet i det følgende afsnit, gør det påtrængende at overveje, hvorledes og af hvem de mange konkrete opgaver i folkekirken mest hensigtsmæssigt kan varetages. Det er dog ikke noget mål i sig selv, at folkekirken skal være "tidssvarende. Den overordnede opgave at forkynde evangeliet er den samme, som den har været i 2000 år. Men de ændrede vilkår giver anledning til at spørge, om der kan tænkes ændringer i organiseringen af opgaverne i folkekirken, der kan gøre kirken mere egnet til at varetage sin mission i det samfund, vi lever i i dag. Med den fortsat høje medlemsandel og den generelt gode opslutning om folkekirken, der er i befolkningen, befinder folkekirken sig i dag ikke mindst sammenlignet med kirkerne i vores nabolande i en privilegeret situation, hvor der er rum til at træffe nogle positive valg med henblik på folkekirkens fremtid. Menighedsrådene har inden for de seneste år fået en øget økonomisk frihed til at løfte deres opgave, blandt andet i form af en generel adgang til at afholde udgifter til sognets kirkelige aktiviteter samt til fremme af det kirkelige liv i pastorat, provsti og stift. En afgørende udfordring for menighedsrådene i de kommende år bliver at bruge denne frihed til at styrke de aktiviteter, der direkte understøtter kirkens opgave, således som den stiller sig for folkekirken i dag, uden at det fører til stigende udgifter. Det drejer sig blandt andet om at effektivisere kirkens egen administration, således at så få ressourcer som muligt bruges på bogholderi og bureaukrati, og mest muligt bruges på formål, der har direkte betydning for kirkens nuværende og mulige medlemmer. Det drejer sig også om at få gavn af de teknologiske fremskridt inden for et område som civilregistreringen. Og det drejer sig om at få udført anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på kirke og kirkegård bedst og billigst. Og endelig drejer det sig om, at alle kirkens ansatte skal være fælles om at fremme det kirkelige liv i sognet. 7

8 Der er imidlertid store forskelle mellem de enkelte sogne både for så vidt angår opgaverne og sognenes muligheder for at løfte dem. Det gælder forskelle mellem by og land og mellem store og små sogne. Det betyder, at nogle af de problemstillinger og de løsningsforslag, der beskrives i de følgende afsnit, ikke i lige høj grad er relevante for alle sogne. Selv om sognet og sognemenigheden er og forsat skal være fundamentet i folkekirken, er der samtidig grund til at være opmærksom på og skabe rum for de former for kirkeliv, som ikke nødvendigvis har sognemenigheden som udgangspunkt. Det gælder ikke mindst kirkens opgaver inden for undervisning, diakoni og mission, som kun til dels kan organiseres med udgangspunkt i sognet. Her udgør frem for alt den kirkelige undervisning et centralt område for folkekirken i de kommende år. En række af forslagene i de følgende afsnit om sognesamarbejde, om provstiet som rum for samarbejde og om stiftet som inspirationscenter har ikke mindst sigte på en styrkelse af den kirkelige undervisning over for børn, unge og voksne. Som et andet eksempel kan nævnes spørgsmålet om kirken på internettet. I dag har internettet to funktioner, som begge kan få betydning for kirken og dens opgave. For det første informationsopgaven: internettet er i dag stedet, hvor søgende af enhver art finder svar på deres spørgsmål. Der er i dag over 100 millioner sider på internettet, som rummer ordet Jesus! For det andet skaber internettet det, der kan benævnes virtuelle fællesskaber. I dag er der eksempelvis over en halv million unge i Danmark, der har oprettet en såkaldt profil på en hjemmeside, hvor de kan chatte med andre unge, deltage i debatter på nettet og etablere virtuelle vennekredse. Begge aspekter af internettet som informationsmedie og som virtuelt fællesskab rejser spørgsmålet om folkekirkens tilstedeværelse på nettet og om internettets betydning for kirkens varetagelse af sin opgave. Hvordan skal folkekirken være til stede på internettet? Hvem skal løfte opgaven? Og hvordan sikres det, at den mangfoldighed, der kendetegner folkekirken, også afspejler sig på internettet? Det rummer således en dobbelt udfordring at være folkekirke i Danmark i de kommende år. På den ene side skal der skabes bedre vilkår for kirkens liv i sognene. På den anden side skal der skabes rum for de former for kirkeliv, der ikke er knyttet til de lokale sognemenigheder. Og begge dele inden for en økonomi, der i bedste fald er uændret. Udfordringer til opgavefordelingen 8 Folkekirken står i dag over for en række nye udfordringer. Vilkårene er på en række punkter nogle andre end for bare år siden. Folkekirkens medlemsandel er fortsat meget høj, men den falder med knap ½ procentpoint om året. Fra over 89 % i 1990 til 83 % i dag. Dette fald skyl-

9 des for lidt over halvdelens vedkommende indvandring, mens lidt under halvdelen skyldes nedgang i dåbsprocenten blandt borgere af dansk oprindelse Folkekirkens medlemsprocent Trods et vigende antal medlemmer er folkekirkens økonomi vokset år for år. Det er blevet finansieret ved, at kirkeskattesatsen de sidste 15 år i gennemsnit for hele landet er blevet sat op med knap 10 % fra en skatteprocent på 0,80 % til 0,87 %. 0,88 0,86 0,84 0,82 0,8 0,78 0,76 Gennemsnitlig kirkeskatteprocent

10 Der har i de senere år været vækst i både de lokale og de centrale udgifter i folkekirken. I 1990 erne var væksten størst i de centrale udgifter, blandt andet som følge af udgifter til forsikring og IT. I dag er væksten i de centrale udgifter stoppet, og det er øgede lokale udgifter, der er årsag til stigningen i kirkeskattesatsen. Det skyldes blandt andet, at der ansættes flere og flere kirkefunktionærer, at deltidsstillinger omdannes til fuld tid, og at der bruges flere penge på vikardækning. Udgifterne til kirkefunktionærer er steget med 20 % siden Cirka en fjerdedel af denne vækst skyldes ansættelse af sognemedhjælpere, mens de tre fjerdedele beror på andre personalegrupper. Hvis stigningen i folkekirkens udgifter fortsætter, er der risiko for, at en fortsat stigning i kirkeskatten kan føre til en ond cirkel med stadig højere skatteprocent og faldende medlemstal, fordi skatten i stigende grad bliver en begrundelse for at melde sig ud. Årsværk (indeks 1996 = 100) Kirkefunktionærer: finansieret af den lokale ligning Præster: centralt finansieret af finanslov og fællesfond Folkekirken er med en medlemsandel på ca. 83 % fortsat det trossamfund, som den helt overvejende del af befolkningen tilhører. Andre kristne og ikke-kristne trossamfund har tilsammen en medlemsandel på ganske få procent. Men samfundet er i dag præget af en religiøs pluralisme, som var ukendt for bare år siden. Der er for eksempel i dag ca. 100 forskellige anerkendte eller godkendte trossamfund og menigheder i Danmark, hvoraf flertallet er kommet til inden for de seneste 15 år. Mødet med andre trosbevægelser og religioner, først og fremmest islam, har forstærket behovet for, at folkekirken og dens medlemmer forholder sig til egen identitet. 10

11 Anerkendte og godkendte trossamfund og menigheder Der er endvidere sket et traditionstab, så man ikke længere kan gå ud fra, at der blandt folkekirkens medlemmer er et grundlæggende kendskab til, hvad kristendom er ( den kristne børnelærdom ). Den opgave, der tidligere blev løftet af skole og forældre, hviler i dag i langt højere grad på kirken. Men der opleves samtidig en øget åbenhed over for tro, som for eksempel viser sig i, at der i dag er flere, der svarer, at de tror på Gud, end der var for 20 år siden. Denne åbenhed viser sig også i den succes, som folkekirken har haft med den indledende konfirmationsundervisning (dåbsoplæring). Målsætninger for en ændret opgavefordeling I det følgende præsenteres en række forslag om mulige ændringer i opgaverne inden for og mellem sogn, provsti og stift. Disse forslag er baseret på tre mere generelle målsætninger for en ændret opgavefordeling i folkekirken. Den første målsætning er, at den bureaukratiske struktur baseret på over- og underordning så vidt muligt bør afløses af en fordeling af opgaverne, hvor de forskellige myndigheder og embeder i folkekirken har ansvaret for at gøre det, som de er bedst til, og så vidt muligt uden at deres beslutninger skal godkendes af overordnede myndigheder. En sådan organisationsform vil betyde, at de enkelte niveauer bliver indrettet på at løse de opgaver, der bedst muligt kan håndteres på netop det pågældende niveau i folkekirken. Det vil sige, at forskellen mellem sogn, provsti og stift ikke først og fremmest består i forskellen mellem en under- og en overordnet myndighed, men i stedet i at hvert niveau har hver sine egne opgaver. Det betyder samtidig, at kommunikation og sagsgang ikke altid er 11

12 bundet af tjenestevejen, men kan foregå i forskellige retninger, alt efter hvad det drejer sig om. Nogle gange fra sogn til provsti, som vi kender det i dag, men andre gange fra sogn til stift eller fra sogn til nabosogn. Fælles institutioner Stift Kirkeministeriet Provsti Sogne Der er i dag meget store forskelle mellem sognene. Det største sogn omfatter over medlemmer, det mindste 30 medlemmer. Nu afhænger et sogns bæredygtighed imidlertid ikke alene af medlemstallet, men også af en række andre lokale forudsætninger for det kirkelige liv. En bestemt gennemsnitlig sognestørrelse kan derfor ikke være nogen målsætning i sig selv. Men sognestørrelsen afspejler sig også i antal præster, øvrige ansatte og de økonomiske vilkår i det hele taget og dermed i de muligheder, som sognet har for at løfte forskellige opgaver. Hvis de meget store forskelle mellem sognene skal opretholdes, er det derfor nødvendigt, at sogne i højere grad samarbejder om løsningen af de lokale opgaver, som de ikke selv kan løfte. Også hvad dét angår, bør opgaverne placeres dér, hvor de løses bedst. Den anden målsætning er, at der på alle niveauer skal være bedre sammenhæng mellem indhold og rammer. Det betyder, at beslutninger om de økonomiske rammer bør træffes ud fra de konkrete målsætninger, man har for det kirkelige liv på de forskellige niveauer i folkekirken. Og at man i højere grad må gøre sig disse målsætninger klar, så de kan give retning for præsternes, kirkefunktionærernes og de frivilliges arbejde. Det betyder også, at den gejstlige gren og den økonomisk-administrative gren af folkekirken, som har hver deres særskilte forudsætninger og funktioner, bør bringes så tæt sammen som muligt i både sogn, provsti og stift med henblik på at løfte den fælles opgave. For det tredje, at der skal være en bedre administrativ understøttelse af de lokale kirkelige myndigheder og embeder. Der er behov for en styrket pro- 12

13 fessionel administrativ bistand blandt andet i forbindelse med personaleadministration og byggesagsbehandling. På disse områder bliver forvaltningen stadig mere indviklet og krævende og forudsætter kendskab til komplekse regelsæt. En bedre administrativ understøttelse må ikke føre til, at kompetencerne bliver flyttet fra menighedsråd, provstiudvalg og kirkelige embeder og overtages af professionelle administratorer. Folkekirkens fokus skal være på forkyndelse, ikke på forvaltning. Det nuværende, forholdsvis slanke administrative system i folkekirken er en kvalitet, som bør bevares. De følgende afsnit om sognet, provstiet, herunder den lokale budgetlægning, stiftet og de fælles folkekirkelige institutioner rummer en række forslag til, hvordan varetagelsen af opgaverne kan forbedres. Visionen er en struktur, som er mindre hierarkisk, og hvor udfordringerne så vidt muligt fortolkes og håndteres lokalt, men med øget samarbejde og samvirke om de opgaver, der ikke kan løftes af det enkelte sogn. 13

14 Sognet Folkekirkens grundenheder består i dag af sogne. Sognene varierer meget i størrelse. I godt 100 sogne er der således færre end 200 indbyggere, mens der i knap 100 sogne er flere end indbyggere. Der er mindst én kirke i hvert sogn, men i nogle sogne er der 2 eller flere kirker. Folkekirken har i alt kirker. I nogle sogne med mere end én kirke er der oprettet et kirkedistrikt, som er knyttet til en af kirkerne. Der er for tiden 95 kirkedistrikter. Som hovedregel er der et menighedsråd i hvert sogn og kirkedistrikt. To eller flere sogne eller kirkedistrikter kan dog beslutte at have fælles menighedsråd. Derfor er antallet af menighedsråd for tiden Menighedsrådet bestyrer sognets eller kirkedistriktets anliggender, medmindre der i den kirkelige lovgivning udtrykkeligt er bestemt noget andet. En af de væsentlige undtagelser er, at præsterne i deres embedsvirksomhed er uafhængige af menighedsrådet. Et menighedsråd består af mellem 6 og 15 valgte medlemmer samt sognets præst(er). Menighedsrådet har bl.a. ansvar for sognets kirke og kirkegård. Menighedsrådet er også arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, det vil sige alle medarbejdere, der er ansat ved kirken eller kirkegården, bortset fra præsterne. Opgaven som arbejdsgiver varetages af kontaktpersonen, som vælges af menighedsrådet blandt rådets valgte medlemmer. Præsterne er ansat af Kirkeministeriet og er under tilsyn af biskoppen. Præster er ansat med et pastorat som ansættelsesområde. Et pastorat består af et sogn eller af flere små sogne. I store sogne/pastorater er der ansat to eller flere præster. Som medlem af folkekirken hører man til det sogn, hvor man bor, og man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke. Medlemmer af folkekirken kan ved at løse sognebånd knytte sig til en præst i et andet sogn end bopælssognet. Fundamentet for den lokale menigheds aktiviteter må altid være at forkynde Kristus som menneskets og verdens frelser. Således er enhver lokal kirke og menighed en del af, hvad den apostolske trosbekendelse kalder den hellige, almindelige kirke. Enhver lokal drøftelse af målsætninger for menighedens arbejde og beslutning om menighedens forhold sker derfor på dette grundlag. Det kirkelige liv er forankret i sognemenigheden. Men det er samtidig realiteten i dag, at en række aktiviteter allerede foregår på tværs af sognegrænserne. Sognepræsten udfører en ikke uvæsentlig del af sit arbejde uden for sognet både fordi sognepræsten ofte er ansat i et flersognspastorat og i kraft af rådighedsordningen. Og en meget uensartet sognestruktur, hvor 14

15 halvdelen af sognene tilsammen kun omfatter godt 10 % af indbyggerne, betyder, at mange sogne er for små til selv at understøtte en række opgaver. Tilknytningen til bopælssognet betyder mindre i de større byer, hvor der i højere grad er tale om, at man vælger at slutte sig til en bestemt menighed. Der findes endvidere funktionsmenigheder i fængsler, på hospitaler og på uddannelsesinstitutioner, som ikke er baseret i sognet. Det frivillige arbejde, der udøves i organisationer med større eller mindre tilknytning til folkekirken, er også kun i begrænset omfang sognebaseret. Lokalt er der dog ofte knyttet en meget stærk identitet til den eksisterende sogneinddeling. Der ses kun svage tendenser i retning af sammenlægning af små sogne til større sogne, som er mere bæredygtige med hensyn til økonomi og opgavevaretagelse. Både den stigende anvendelse af mulighederne for at oprette fælles menighedsråd og pastoratsammenlægninger kan ses som et udtryk for sognemenighedernes ønske om en mere bæredygtig struktur, men vel at mærke uden fuldstændig at give slip på den historiske sogneidentitet. Hvis den nuværende sognestruktur skal bevares, er det derfor nødvendigt, at sogne samarbejder om løsningen af en række kirkelige opgaver. Muligheden for at anvende provstiet som ramme om samarbejde mellem sognene er nærmere beskrevet i det følgende afsnit om provstiet. Menighedsrådets opgaver Menighedsrådets væsentligste opgave er ikke at administrere, men at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Menighedsrådet såvel de valgte medlemmer som sognets præst(er) har den overordnede ledelse af kirken i sognet. Set fra en evangelisk-luthersk synsvinkel er det et kernepunkt, at der ikke findes nogen kirkelig magt (eller ledelse), der kan stille sig mellem Gud og den enkelte kristne. Samtidig fremhæves det, at da den enkeltes tro på Gud bygger på, hvad der høres og læres, er der indført et embede, der skal forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne og i den forstand lede de kristne til Kristus. Ledelse er andet end udøvelse af magt. Ledelse kan også betyde at lede andre frem mod et mål. Kirkelig ledelse må i højere grad forstås som en bestræbelse på at vise veje og muligheder frem mod det ene mål, som kirken retter sig mod: evangeliets forkyndelse. De følgende overvejelser om menighedsrådets og præstens ledelsesopgaver og om overordnet og daglig ledelse må nødvendigvis forstås i dette perspektiv. 15

16 Høringssvarene afspejler, at der er meget forskellige vilkår for menighedsrådsarbejdet i store og små sogne. I store sogne med flere præster og mange kirkefunktionærer giver en skelnen mellem overordnet og daglig ledelse mere mening end i et lille landsogn, hvor menighedsrådsmedlemmerne også forventes at stå for og deltage i mange af sognets daglige aktiviteter. Fælles for små og store sogne er imidlertid, som det også afspejler sig i høringssvarene, at menighedsrådets ansvar for at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse ikke kun vedrører de ydre rammer. Ansvaret for denne opgave fremgår for præsternes vedkommende af præste- og ordinationsløftet og for de valgte medlemmer af det afgivne menighedsrådsløfte. Alle menighedsrådsmedlemmer har således ansvar for den lokale menigheds kirkelige funktioner, men udøver dette på forskellig vis og ud fra forskellige forudsætninger. Forskellen i menighedsrådet mellem læg og gejstlig er således ikke en forskel mellem kirkens ydre rammer (mursten og personale) og kirkens indhold (forkyndelsen) men handler om forskellige funktioner inden for såvel rammer som indhold. De konkrete målsætninger, som menighedsrådet måtte fastlægge for det kirkelige liv i sognet, udmøntes af rådet i den prioritering af opgaverne og de dertil hørende økonomiske og personalemæssige rammer, som kommer til udtryk i den årlige budgetlægning. Som et eksempel kan nævnes prioritering mellem indsatsen inden for henholdsvis voksen- og børneundervisning en prioritering, der må foretages ud fra en vurdering af sognets behov og de ressourcer såvel økonomiske som personalemæssige der er til rådighed. En frugtbar målsætnings- og prioriteringsproces forudsætter et samvirke mellem de af menigheden valgte repræsentanter og den/de af menigheden kaldede præst/præster, som hver har deres baggrund for at kunne bidrage hertil. I praksis vil en sådan proces ofte inddrage alle kirkens medarbejdere i drøftelserne og drage nytte af medarbejdernes forskellige erfaringer. Men ansvaret hviler på menighedsrådet de valgte repræsentanter og præsten/præsterne. Præstens medlemskab af menighedsrådet medvirker til at forpligte præsten på menighedsrådets drøftelser og beslutninger. Præsten er således forpligtet til også at deltage i rådets arbejde med økonomi og bygninger. Tilsvarende er de valgte medlemmer af menighedsrådet forpligtede på at medvirke til at gøre de konkrete målsætninger for det lokale kirkelige liv til virkelighed. Dette fremgår for så vidt allerede af menighedsrådslovens 1, hvorefter sognets eller kirkedistriktets anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. For det betyder, at menighedsrådets opgave er at lede det kirkelige liv i sognet både for så vidt angår de administrative som de kirkelige anliggender. Det følger også af menighedsrådslovens 38, hvorefter præsten bl.a. skal have menighedsrådets samtykke til, at 16

17 der anvendes en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil er anvendt i menigheden, samt af menighedsrådets kompetencer med hensyn til præsteansættelse. Men arbejdsgruppen skal foreslå, at menighedsrådslovens 1 præciseres, så det klart fremgår, at menighedsrådet i et samvirke mellem valgte medlemmer og præst(er) har ansvaret for at lede det kirkelige liv i sognet, såvel for så vidt angår rammerne som indholdet. Det foreslås, at bestemmelsens 1, stk. 1, affattes som følger: Sognets eller kirkedistriktets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. idet ordene kirkelige og administrative således foreslås tilføjet den nuværende ordlyd. I forlængelse af de ovennævnte betragtninger om ledelse i kirken skal arbejdsgruppen endvidere foreslå, at formålet med menighedsrådets virksomhed direkte anføres i et stk. 2 som følger: Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Dette indebærer ikke direkte nogen juridisk forpligtelse for menighedsrådet. Men det kan bidrage til fortolkningen af menighedsrådets kompetencer og pligter, som disse i øvrigt er fastlagt i den kirkelige lovgivning. Daglig ledelse Spørgsmålet om præsten som en mulig daglig leder har været genstand for stor opmærksomhed i såvel høringssvarene som ved de debatmøder, arbejdsgruppen har gennemført. Blandt høringssvarene er der næsten lige mange positive og negative tilkendegivelser. Udgangspunktet for diskussionen har været den uklarhed, som i dag i mange sogne kendetegner de lokale ledelsesforhold. Dette udgør en negativ faktor i forhold til arbejdsmiljøet i folkekirken, hvilket blev afdækket i arbejdsmiljøundersøgelsen fra Det må også anses for at være et rimeligt krav, at enhver medarbejder har umiddelbar adgang til sin daglige leder. Ordningen med menighedsrådets kontaktperson er nogle steder velfungerende, men er i mange tilfælde ikke velegnet til at håndtere den daglige ledelse. I dag kan præsten efter menighedsrådsloven ikke vælges til at varetage opgaven som kontaktperson. En mulighed kunne derfor være, at denne begrænsning blev ophævet, så præsten også formelt kunne have det daglige ledelsesansvar. I mange sogne varetager præsten i praksis allerede denne opgave på uformel basis. Forslaget om, at menighedsrådet skulle kunne vælge præsten som daglig leder tog afsæt i, at præsten på sin vis allerede i forvejen er leder. Det ligger i benævnelserne pastor og præst, at der er tale om en funktion som hyrde henholdsvis ældste i forhold til menigheden, altså en form for ledelsesopgave som menighedsforstander. Denne ledelsesopgave i forhold til me- 17

18 nigheden har på mange måder ændret karakter som følge af menighedsrådsdemokratiet. Det vil dog ikke sige, at den har mistet sin betydning. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at selv om ledelse også kan indebære en instruktionsbeføjelse, så består ledelse ikke primært i over- og underordning. Kirkens medarbejdere har en tradition for en betydelig selvbestemmelse i tilrettelæggelsen af deres arbejde, og det er der grund til at holde fast ved. Ledelse er heller ikke det samme som administration. Der vil ikke være meget vundet ved at sætte præsten til at administrere. I stedet bør den lokale administration lettes gennem bistand fra provsti og stiftsadministration. Et mere nutidigt begreb om ledelse vil i stedet fokusere på sammenhængen mellem ledelse og målsætninger. Ledelse handler i dette perspektiv først og fremmest om at omsætte det samlede menighedsråds beslutninger i fælles mål for medarbejderne, at kommunikere disse mål og at koordinere samarbejdet herom. Netop her kunne præsten have en særlig styrke som daglig leder, fordi præsten dels har ansvaret for forkyndelsen, dels gennem sin deltagelse i menighedsrådsarbejdet har en særlig forpligtelse på udformningen af de konkrete målsætninger for det kirkelige liv i sognet. Det nutidige begreb om ledelse har således lighedspunkter med den traditionelle beskrivelse af præstens funktion i menigheden. Arbejdsgruppens forslag i debatoplægget indebærer ikke, at præsten skal være daglig leder, men derimod, at menighedsrådet får mulighed for at vælge præsten som daglig leder. Samt at menighedsrådet får mulighed for at vælge en mere fleksibel ordning, hvor den daglige ledelseskompetence i forhold til kirkens ansatte deles mellem præsten og en kontaktperson, som er et af de valgte medlemmer af menighedsrådet. Menighedsrådet vil også kunne vælge at fortsætte som hidtil med en kontaktperson fra menighedsrådets valgte medlemmer. Arbejdsgruppens forslag vil ikke ændre ved, at den daglige ledelse, hvad enten den placeres hos et valgt medlem eller hos præsten, eller opgaverne deles mellem disse, vil skulle udøves under ansvar over for menighedsrådet. Det er det samlede menighedsråd, der beslutter de konkrete målsætninger for det kirkelige arbejde i sognet og de ressourcemæssige prioriteringer. Vælges præsten som daglig leder, eller vælges en mere fleksibel ordning mellem præst og kontaktperson, vil ledelsen derfor som det også gælder for kontaktpersonordningen i dag skulle udøves loyalt over for menighedsrådets beslutninger og i praksis i tæt samarbejde med menighedsrådets formand. Forslaget ændrer heller ikke på, at organisten fortsat skal lede korsangerne, at kirkegårdslederen skal lede kirkegårdens personale osv. Det vil således fortsat generelt være muligt at delegere ledelsesopgaver i større eller mindre omfang til en eller flere af kirkens ansatte. 18

19 Mange høringssvar positive som negative har rejst spørgsmål om, hvorvidt præsten har den nødvendige uddannelse til at varetage rollen som daglig leder. Dette spørgsmål vil også kunne rejses i forhold til de fleste kontaktpersoner, der heller ikke nødvendigvis har en decideret lederuddannelse bag sig eller har erhvervsmæssig ledelseserfaring. Mange deltager dog i Landsforeningen af Menighedsråds kursus for kontaktpersoner, som en del af høringssvarene tilkendegiver man har gode erfaringer med. Såfremt flere præster skal fungere som daglige ledere, vil Landsforeningen af Menighedsråds kursus for kontaktpersoner være relevant, ligesom dette også gælder de tiltag med ledelsesuddannelse, der allerede er iværksat af Præsternes Efteruddannelse under Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner. På ovennævnte baggrund fastholder arbejdsgruppen forslaget om, at det skal være muligt for menighedsrådet at vælge præsten til daglig leder eller vælge en mere fleksibel fordeling af den daglige ledelse mellem et valgt menighedsrådsmedlem og præsten. Valget foreslås at ske for et år ad gangen. En sådan ordning skal i givet fald være frivillig både for menighedsrådet og for præsten. Det skal ikke være en opgave, der kan pålægges præsten af menighedsrådet eller Kirkeministeriet. Hvis der er flere præster ved en kirke, må opgaven varetages af én af præsterne. Menighedsrådet har ikke nogen egentlig ledelseskompetence over for præsterne selv om der, som det er nærmere beskrevet i det følgende, kan siges at være en gensidig forpligtelse til at samvirke om løsningen af opgaverne. Varetagelsen af denne opgave vil derfor heller ikke betyde, at præsten får nogen egentlig ledelseskompetence i forhold til de øvrige præster, men der kan ligge en opgave i at befordre samvirket mellem menighedsråd og præster. Modellen ændrer ikke på præstens uafhængighed af menighedsrådet i forkyndelse, sjælesorg og undervisning og præstens pastorale forpligtelse i øvrigt, jf. nærmere i det følgende. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det kun vil være et absolut fåtal af sogne, der har en sådan størrelse med hensyn til folkekirkemedlemmer og ansatte, at ansættelse af en administrationschef vil være en god løsning. En styrkelse af den daglige ledelse bør som udgangspunkt ikke indebære opfindelse af nye bureaukratiske lag og mere indviklede kommunikationsveje. En styrket daglig ledelse handler ikke først og fremmest om nye stillingskategorier, men om at målsætningerne bliver nærværende i det daglige arbejde. En model med ansættelse af en administrations- eller personalechef for hele provstiet kan være fornuftig, hvis der er tale om en aflastning af den rent administrative personaleledelse for alle sogne i provstiet, dvs. lønadministration og lignende. Men der kan efter arbejdsgruppens vurdering være betænkeligheder ved at opbygge egentlige ledelsesstrukturer, der ikke er klart forankret i enten den demokratiske eller den gejstlige ledelse. 19

20 Præstens forkyndelsesfrihed I tilknytning til spørgsmålene om menighedsrådets ansvar for både rammer og indhold og om præstens eventuelle varetagelse af den daglige ledelse kan overvejes en præcisering af menighedsrådslovens 37, som fastsætter, at præsten i sin embedsvirksomhed, herunder den private sjælesorg, er uafhængig af menighedsrådet. Der er i realiteten tale om et samvirke og ikke om en fuldstændig uafhængighed. Det gælder allerede direkte for så vidt angår blandt andet valg af liturgi og ritualer og indirekte i alle forhold, hvor præstens virke forudsætter, at der stilles økonomiske eller personalemæssige ressourcer til rådighed. For eksempel har præsten ansvaret for tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen, men de økonomiske rammer for denne undervisning fastsættes af menighedsrådet i det årlige budget. Præstens uafhængighed af menighedsrådet er derimod afgørende for så vidt angår udøvelsen af præstens pastorale forpligtelse, herunder forkyndelse, sjælesorg og undervisning. Dette er allerede det juridiske indhold af bestemmelsen. Bestemmelsens ordlyd kan imidlertid lægge op til en forståelse i retning af præstens fuldstændige uafhængighed af menighedsrådet. Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at det med en præcisering vil blive tydeliggjort, at menighedsrådet og præsten er gensidigt forpligtet til at samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv i sognet samtidig med, at det fastholdes, at præsten i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse er uafhængig af menighedsrådet. Arbejdsgruppen skal derfor foreslå, at menighedsrådslovens 37 præciseres, så det klart fremgår, at den vedrører præstens forkyndelsesfrihed: Præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet. Præsten forudsættes således i øvrigt at samvirke med menighedsrådet om det kirkelige liv i sognet. Den nuværende bestemmelse har som anført samme juridiske indhold, men en præcisering er ønskelig, da den nuværende ordlyd indbyder til at blive misforstået. Dette understøttes også af høringssvarene. Understregningen af, at menighedsråd og præst er gensidigt forpligtet til at samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv i sognet har ikke noget umiddelbart juridisk indhold. Men den kan have en indirekte betydning ved vurderingen af sager om samarbejdsvanskeligheder. 20

Opgaver i sogn, provsti og stift

Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Kirkeministeriet - Juli 2006 Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Dato: 25. januar 2006 Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Ordstyrer: Leif Thulstrup Bruhn bød velkommen til de ca. 210 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Medlemmerne i et menighedsråd skal varetage mange opgaver. Det kræver mange forskellige evner. Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven).

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). 1 Lovgrundlag: Samarbejdet etableres i henhold 43b og

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 Både Finansministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vigtige opgaver og beføjelser i forhold til kirkefunktionærers løn- og ansættelsesforhold.

Læs mere

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen c/o Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr. /13 Dato: 8. marts 2013 Dagsorden 1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm,

Læs mere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Takster Principper og regler Takster i Horsens

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294 FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk LØNPOLITIK Tema-aften i Herning 12. marts 2015 Hvorfor? Det akutte: Krav om lokalløn fra faglig org. inden 15/9 - hvad skal man svare? (AAVP: Fællesmøde for kontaktpersoner efter 15/9, hvor alle fremlægges

Læs mere

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Kirkeministeriet Frederiksholms kanal 21 postboks 2123 1015 København K 22. november 2007 Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har modtaget

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den VEDT,ItrGTER FoR Ån lus VALGMENIGHED AF 1990 $r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den kommune, hvor menigheden til enhver tid har postadresse. $2 Valgmenigheden

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Referat fra møde i Ulfborg Menighedsråd. mandag den 10.12.2012 kl. 19.00. i sognehuset, Kirkevænget 2, Ulfborg

Referat fra møde i Ulfborg Menighedsråd. mandag den 10.12.2012 kl. 19.00. i sognehuset, Kirkevænget 2, Ulfborg Referat fra møde i Ulfborg Menighedsråd mandag den 10.12.2012 kl. 19.00 i sognehuset, Kirkevænget 2, Ulfborg Til stede var Anna Grete Toft, Niels Borg, Kirsten Engmark, Kirsten Hansen, Valborg Slyk, Lene

Læs mere

Provstestillingen og provstiets funktion

Provstestillingen og provstiets funktion Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion Betænkning fra Arbejdsgruppe vedrørende provstestillinger Kirkeministeriet - Oktober 2011 Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye

Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye 1 Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye regler om målsætning og prioritering, årlige menighedsmøder, ny kontoplan mv., som blev foreslået i betænkning 1491 og som

Læs mere

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Kirkemusiker og kirkesanger PO DOKS Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Ministeriet for Ligestilling og Kirke udgiver ikke længere vikarsatser,

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

værd at vide om valg 2012 - For menighedsråd

værd at vide om valg 2012 - For menighedsråd værd at vide om valg 2012 - For menighedsråd Værd at vide om valg 2012 - For menighedsråd Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke ISBN: 978-87-90645-35-9 Udgivet

Læs mere

Menighedsrådets møde torsdag den 23. april 2015

Menighedsrådets møde torsdag den 23. april 2015 Blad nr. 3035 Menighedsrådets møde torsdag den 23. april 2015 Dagsorden Beslutning Afbud fra Jens Arendt, Paul Kofoed Christiansen og Rune Viberg 1. Godkendelse af mødets dagsorden Godkendt. 2. Meddelelser

Læs mere

Aflastnings- og samarbejdsmodeller i menighedsrådsarbejdet

Aflastnings- og samarbejdsmodeller i menighedsrådsarbejdet Aflastnings- og samarbejdsmodeller i menighedsrådsarbejdet Fyens Stift 2013 1 Inspirationskatalog Aflastnings- og samarbejdsmodeller i menighedsrådsarbejdet Et af de gennemgående temaer i det kirkelige

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

stevns Velkommen til budgetsamråd

stevns Velkommen til budgetsamråd Velkommen til budgetsamråd Kirkeskat med 1,10% 31.128.746 Saldo fra 2014 133.943 Kirkeskat, jfr. ovenfor 31.128.746 Udligningstilskud 953.000 Til rådighed i alt 32.215.689 der fordeles således: Landskirkeskat

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Folkekirkens økonomi

Folkekirkens økonomi Folkekirkens økonomi Program kl. 17.00 17.45 Folkekirkens overordnede økonomi kl. 17.45 18.15 Anlæg og drift i menighedsråd kl. 18.15 19.00 Spisning kl. 19.00 19.45 Budgetlægning og budgetstyring kl. 19.45

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Velkommen til. budgetsamråd. Budget 2015 FAXE

Velkommen til. budgetsamråd. Budget 2015 FAXE faxe Velkommen til budgetsamråd Budget 2015 FAXE Kirkeskat med 1,08 %, 47.770.236 Saldo fra 2014 450.218 Kirkeskat, jfr. ovenfor 47.770.236 Udligningstilskud 0 Til rådighed i alt 48.220.454 der fordeles

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Administrationschef. Ved. Ringsted Sogn. Ringsted Sorø Provsti

Stillingsbeskrivelse. Administrationschef. Ved. Ringsted Sogn. Ringsted Sorø Provsti Stillingsbeskrivelse Administrationschef Ved Ringsted Sogn I Ringsted Sorø Provsti GENERELT Administrationschefen er den øverste daglige leder af sognets kirkelige administration, herunder kirkegården,

Læs mere

Menighedsrådsmøde Torsdag den 30. august 2012 ca. kl. 20.30 22.15. Referat. Indledning

Menighedsrådsmøde Torsdag den 30. august 2012 ca. kl. 20.30 22.15. Referat. Indledning MØRKHØJ MENIGHEDSRÅD MØRKHØJVEJ 177 2730 HERLEV Menighedsrådsmøde Torsdag den 30. august 2012 ca. kl. 20.30 22.15 Referat MR = menighedsrådet, MR-møde = menighedsrådsmøde Indledning I Menighedsrådet: Bent

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 11. juni 2014. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde. Fraværende Kjeld Pedersen

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 11. juni 2014. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde. Fraværende Kjeld Pedersen Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 11. juni 2014. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Fraværende Kjeld Pedersen Mødepunkt 1 Sag: Synsudskrifter (945) - Fåborg Sogn Fåborg kirke Fåborg

Læs mere

ÅRSBUDGET 2013. +Frederikshavn Kirkekasse. Frederikshavn. Frederikshavn. Frederikshavn

ÅRSBUDGET 2013. +Frederikshavn Kirkekasse. Frederikshavn. Frederikshavn. Frederikshavn ÅRSBUDGET 213 for under Frederikshavn i Frederikshavn i Frederikshavn Myndighedskode: 8476 CVR nummer: 789814 Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: den / Jørn Ploug menighedsrådsformand Godkendt på provstiudvalgsmøde

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Evaluering af forsøg med stiftsråd. forsøg med stiftsråd

Evaluering af forsøg med stiftsråd. forsøg med stiftsråd Betænkning 1495 Betænkning 1495 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg Evaluering af Evaluering med af stiftsråd forsøg med stiftsråd forsøg med stiftsråd 3 Kirkeministeriet - Januar 2008 3 Kirkeministeriet

Læs mere

Personalepolitik for præster i folkekirken

Personalepolitik for præster i folkekirken Personalepolitik for præster i folkekirken Ministeriet for Ligestilling og Kirke, maj 2012 Indhold: 1. INDLEDNING...3 1.1. PERSONALEPOLITIKKEN OG DENS FORMÅL...3 1.2. KORT OM FOLKEKIRKEN OG PRÆSTERNES

Læs mere

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE

Læs mere

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

8680 RY Torsdag den 14. august 2014 klokken 18,00

8680 RY Torsdag den 14. august 2014 klokken 18,00 Dagsorden Referat Fraværende Ole Hefsgård; Ingrid Bartolin deltager i dele af mødet 75. Godkendelse af dagsorden 76. Godkendelse af referat fra mødet den 12. juni 77. Meddelelser 1. Provstiet 2. Stiftet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Sag: Referat 06.08.2013 (975)

Læs mere

Referat fra Provstiudvalgsmøde, torsdag den 11. oktober 2007 kl. 15.00. provstikontoret

Referat fra Provstiudvalgsmøde, torsdag den 11. oktober 2007 kl. 15.00. provstikontoret Referat fra Provstiudvalgsmøde, torsdag den 11. oktober 2007 kl. 15.00 i provstikontoret Fraværende med anmeldt forfald: Hanne Jørgensen og Ege Lau Frandsen Dagsorden: 1. Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

REFERAT PU-møde 13.8. 2010 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4

REFERAT PU-møde 13.8. 2010 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 REFERAT PU-møde 13.8. 2010 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 DAGSORDEN 1. Godkendelse af referat fra møde 4.6. og 16.6.2010 referater godkendtes. 2. Cirkulærer og bekendtgørelser I notat fra Arbejdsskadestyrelsen

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Solvang Sogn Dato: Blad nr. Formandens initialer: 1. Godkendelse af dagsorden. To henvendelser på leje af lokaler. Behandles under punkt 2b.

Solvang Sogn Dato: Blad nr. Formandens initialer: 1. Godkendelse af dagsorden. To henvendelser på leje af lokaler. Behandles under punkt 2b. På mødet deltog Svend Erik Gerberg Simonsen, Per Rønager Bøjstrup, Minna Irene Siegumfeldt (gik under punkt 8), Jan Friberg, Jakob Riis, Jørn Johansen, Nanette Zahrtmann (kom under punkt 2b), Jens Henrik

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting Vedtægter for Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 2 Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Provstiudvalgskassen (789) Ribe Stift afholder seminar for stiftets provster

Læs mere

FORANDRINGER I PROVSTIERNE II

FORANDRINGER I PROVSTIERNE II FORANDRINGER I PROVSTIERNE II PROVSTIERNES UDVIKLING OG PROVSTERNES ARBEJDE Erling Andersen og Mogens Lindhardt FORANDRINGER i PROVSTIERNE 2 PROVSTIERNES UDVIKLING OG PROVSTERNES ARBEJDE Erling Andersen

Læs mere

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg. PU møde 4. november 2014. Kl. 14.00 Mødested: Domprovstegården. 1 Godkendelse af referat fra mødet 7.

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg. PU møde 4. november 2014. Kl. 14.00 Mødested: Domprovstegården. 1 Godkendelse af referat fra mødet 7. Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 4. november 2014. Kl. 14.00 Mødested: Domprovstegården Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra mødet 7. oktober 2014 Beslutning Godkendt og underskrevet på originalen.

Læs mere

Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30. 2. Godkendelse af referatet fra 14. nov.

Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30. 2. Godkendelse af referatet fra 14. nov. Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30 ordstyrer: Elsemarie referent: Alice Fraværende: Dorte DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden Blev godkendt 2. Godkendelse

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 4. september 2014. Kl. 14.00-1800 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt Beslutning

Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 4. september 2014. Kl. 14.00-1800 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt Beslutning Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 4. september 2014. Kl. 14.00-1800 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Kjeld Pedersen deltog i punkterne 1-9. Mødepunkt 1 Sag: Budget og regnskab 2015 (1080) Fastsættelse

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Mødepunkter Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2 Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING

VEDTÆGTER FOR SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING VEDTÆGTER FOR SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING Sidst ændret den 21. december 1989 1 1. Navn og hjemsted. Ejerlavet SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING, der er hjemmehørende i ÅRHUS KOMMUNE, er stiftet

Læs mere