Almendannelse som ledestjerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almendannelse som ledestjerne"

Transkript

1 Anmeldelser HAUE: Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning Syddansk Universitetsforlag sider. Pris: 350,- (udsolgt fra forlaget!) HARRY Harry Haue er lektor ved Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, der i 1999 blev oprettet ved Syddansk Universitet i Odense, og har tidligere arbejdet i gymnasieskolen. Med denne doktorafhandling markerer forfatteren sig som det almendannende gymnasiums forkæmper både af gavn og af navn. Han argumenterer i disputatsen for almendannelsens stadige relevans for gymnasieskolen og påpeger, at vi her i Danmark har noget særligt i vores gymnasietradition, som vi bør tage vare på. I Norge og Sverige har gymnasiets almene dannelsesfunktion til sammenligning tabt terræn over for kravet om erhvervskvalificering, men i Danmark holder vi på begge heste, både almendannelse og studieforberedelse. Denne stadige, stærkt værdiladede kamp er bogens emne. Forfatterens stærke engagement i problemstillingen gør det ekstra spændende at følge bogens fremstilling af kampen om gymnasiets læseplan. Man ser naturfagene og de moderne realfag langsomt æde sig ind på den klassiske fagrække. Det er bemærkelsesværdigt, hvor langt vi skal frem i tid, før matematik og fysik også blev anerkendt som almendannende. Begrebet har i kraft af sin eksistens- og identitetsafklarende karakter i nyere tid haft sit centrum i dansk og historie, hvorom de andre fag kredser som satellitter. Kampen på territorium og timer skildres fint i det informationsmættede værk. Bogen kan benyttes som en rig kilde til knap to hundrede års overvejelser over den særlige brug af dannelsesbegrebet, som opstår, når det kombineres med forstavelsen»almen-.«haue skelner skarpt mellem dannelse bredt forstået og så almendannelse. Dette er for så vidt en nyttig sprogrevselse, men der kan dog også nævnes mange historiske eksempler på, at de to begreber er blevet brugt synonymt. Bogen handler imidlertid ikke om»dannelse«eller om den for tiden mere og mere populære filosoferen over dannelsesbegrebet, men om begrebet almendannelse brugt som legitimering af et bestemt curriculum i gymnasiet.

2 Almendannelse som ledestjerne 251 De skelsættende lovreformer giver naturlige anknytningspunkter for fremstillingen, som nok har almendannelsen som sin kerne, men også mere bredt gengiver historien om først den lærde skole og siden gymnasiet. Det er historien om en stadig større social udbredelse og om udviklingen fra en rent studieforberedende lærd latinskole i 1700-tallet til en alment rettet institution for opdragelse og almen dannelse af flertallet af de unge i år At der også er tale om en institutionshistorie, fremgår af, at bogen starter et godt stykke tid, før begrebet almendannelse faktisk vinder indpas i det danske sprog. Fremstillingen begynder rent lovgivningsmæssigt med Latinskolereformen af 1775, som i tidens nationale ånd gav en styrkelse af dansksproget i latinskolen. I slutningen af 1700-tallet begyndte en debat om dét,»intet vel opdraget eller cultiveret Menneske«kan undvære af kundskaber. Citatet viser, at ideen om almendannelse er noget ældre end selve ordet. Endnu en reform af latinskolen kom i 1809, og Haue skildrer de idehistoriske rødder til denne i både filantropinismen og nyhumanismen. Først i 1830 erne benyttes begrebet»almendannelse«i Danmark. Det præger debatten mellem realister og nyhumanister fra ca til 1850, og det er en soraner, den radikale realist Christian Lütken, der i 1830 er den første, der benytter ordet i en dansk kontekst. Den centrale danske dannelsestænker Johan Nikolaj Madvig, som senere blev både undervisningsinspektør og kultusminister med ansvar for den lærde skole, tog begrebet til sig i sit vægtige bidrag til debatten. I den Madvigske skoleordning af 1850 vandt den almene dannelse for første gang indpas i en dansk skolelov. Debatten efter skoleordningens indførelse handlede om almendannelsens rette indhold og om overbebyrdelsen af eleverne. Den almene dannelse kunne så at sige ikke længere være encyklopædisk, der var for meget at vide, man måtte dele dannelsen i to, mindst. Skildringen af skoleloven fra 1871 er interessant beskrevet og giver et fint miniportræt af omvæltningerne i dansk åndshistorie i en afgørende periode. Man vendte sig fra klassisk til almen (her i betydningen moderne) dannelse, symboliseret ved nedprioriteringen af oldgræsk og latin og opprioriteringen af matematik, og der blev foretaget en åndelig drejning fra Tyskland til England som»første«udland, afspejlet i valget af fremmedsprog, vel ikke mindst som»hævn«for En fin pointe er også, at den nye grendelte lærde skole spejlede den højere kompleksitet i samfundets forventninger til de unge. Efter 1871-loven indtrådte en afmatning. Vagn Skovgaard-Petersen hævder i sin doktorafhandling fra 1976 om 1903-loven, Dannelse og Demokrati, at begrebet almendannelse i slutningen af 1800-tallet og langt ind i det følgende århundrede blev svækket af slid og upræcis

3 252 Anmeldelser brug det blev slapt. Dette må Haue naturligvis bestride, helten er ikke død endnu! Han mener modsat, at der er nye levende debatter, dels i perioden fra 1889 til efter 1. verdenskrig, dels i efterkrigsperioden fra 1948 til Den venstreorienterede 1968-generation havde et ambivalent forhold til det lidt borgerlige begreb dannelse og dermed også til almendannelsen. Men almendannelsen viste sig mere slidstærk end den pædagogiske marxisme. Fra 1978 og frem til i dag har debatten om gymnasiets formål på ny kredset omkring dikotomien imellem det almendannende og det studieforberedende. Harry Haue vil vist hævde sammen med gymnasiets tidligere direktør Uffe Gravers Pedersen at modsætningen nu om dage beror på en illusion. Denne ophævelse af modsætninger er svær at sluge. Her skal blot nævnes ét argument imod den: En gymnasieundervisning, der alene skulle være studieforberedende, kunne for så vidt have masser af løse ender, en almendannende gymnasieundervisning forpligter sig derimod på en vis afrundethed. Som titlen angiver, er emnet for bogen begrebet almendannelses funktion i dansk gymnasieundervisning. I konklusionen redegøres der for begrebets centrale funktion som bestemmende for gymnasiets grænser:»almendannelse kunne derfor bruges til at fremme nye fag, afvise gamle (ikke omvendt? JEL), bestemme niveauer og sikre grænsen i forhold til andre uddannelser og aftagerinstitutioner«(s. 548). Ægteskabet mellem begrebet og institutionen får kun få skrammer i den 603 sider lange fremstilling. Denne monopolisering er dog problematisk og kan modsiges. Ikke kun af de få eksempler i bogen fra folkeskolen og folkehøjskolen, men også af, at f.eks. læreruddannelsen har benyttet begrebet almendannelse til at beskrive sit formål. Monopoliseringen virker mere følelsesmæssigt baseret end empirisk underbygget. Bevæbnet med en håndfuld brede kriterier og målestokke til indfangelse af det genstridige begreb almendannelse går Haue i clinch med de skolehistoriske debattører, der har ment noget om den højere undervisning. Folk som Lütken, Madvig, J.E. Suhr, H.P. Selmer underkastes alle lakmustesten: Var det almendannelse eller noget andet, de forfægtede? Der måles vel at mærke efter den sindrigt konstruerede model, som fordrer, at almendannelse omfatter alle fag, er dynamisk, er national, er kompleks, tilgodeser erkendelsesmuligheder osv. Hvortil tjener disse anakronistiske målestokke egentlig? Analytiske greb skal der til, naturligvis, men spørgsmålet er, om modellen ikke tager førergreb på kilderne og reproducerer forfatterens egne forståelser. En historisk undersøgelse vinder sjældent ved at dømme de fortidige kilder»galt på den«ud fra en ahistorisk begrebslig skelnen. Her blot et eksempel: På baggrund af den normative antagelse, at almendannelse bør

4 Almendannelse som ledestjerne 253 være et dynamisk begreb, fældes domme over mere statiske eller konservative anvendelser. Det betegnes som»objektivt forkert«, når begrebet almendannelse benyttes konserverende (s. 426). Med sådanne»målestokke«forbryder Haue sig efter denne anmelders mening mod målsætningen om uhildet at analysere begrebets funktion i historien. Afhandlingen rummer grundige gennemgange af den lange perlerække af danske gymnasiefolk og pædagoger, der har haft noget på hjerte om almendannelse. De fleste pointer er grundigt efterforskede men omgangen med en af de store skikkelser i dansk dannelseshistorie, førnævnte Madvig, fortjener en kommentar. Kan man ud fra en lighed i tankegang slutte til et idehistorisk ophav? Madvigs tanker fremstilles entydigt som en ukritisk videreformidling af Johan Friedrich Herbarts tankegods (grundlæggeren af den videnskabelige pædagogik i Tyskland). Det er forkert. Der er en vis lighed imellem Madvig og Herbart, men det er tvivlsomt, om Madvig faktisk kendte tyskeren på første hånd i Man ser forgæves efter henvisninger i Madvigs dannelsesskrifter, der ellers har tætte referencer til store tyskere som Herder, Hegel og Humboldt. Der var forskelle store forskelle mellem Madvig og Herbarts syn på både dannelse og almendannelse, og Madvig erklærede sig netop ikke enig, da man på baggrund af Herbarts lære foreslog at oprette pædagogik som videnskabeligt fag ved Københavns Universitet i Ligheden i tankegang skyldes associationspsykologien, men den kunne Madvig lige så vel have læst om hos Sibbern. Associationslæren var fælles gods i datidens psykologi og af engelsk oprindelse. Den var ikke grundlagt af Herbart. I den overraskende tunge teoribrug er der gode tolkninger. Det virker troværdigt, at almendannelsen må ekspliciteres i en krisesituation, f.eks. for et centralt fag som dansk, mens det i mere rolige perioder tages for givet for dette kernefag. Og det virker relevant at forklare dette ud fra teoretikeren Edgar E. Scheins teori om»grundlæggende antagelser«(f.eks. s. 374). Men hvor Haue benytter den tyske sociolog Niklas Luhmanns systemteoretiske ramme til at støtte sin grundlæggende antagelse, bliver teoribrugen misvisende. Der benyttes meget plads på at redegøre for den centrale tese i værket: Almendannelse er det symbolsk generaliserede medie for gymnasiet. Det er dog spørgsmålet, om Haue virkelig mener dette. Et symbolsk generaliseret medie er hos Luhmann et afgørende kendemærke for flere af samfundets undersystemer. Et illustrativt eksempel på et sådant medie er pengene i det uddifferentierede moderne økonomiske system. Men når Haue henviser til»mediefunktionen«af almendannelsen, er der vist snarere tale om, at han mener formålet,

5 254 Anmeldelser samlebetegnelsen, eller det Luhmann selv kalder en kontingensformel for uddannelsessystemet. En sådan formel skal så at sige samle opmærksomheden i et ellers alt for åbent (kontingent) landskab. Haue henviser til værker, hvor Luhmann udtrykkeligt gør opmærksom på, at uddannelsessystemet blandt visse andre undersystemer netop udmærker sig ved ikke at råde over et symbolsk generaliseret medie i sin kommunikation. Dette skyldes ifølge Luhmann forskellen imellem f.eks. det økonomiske system, hvor penge er mediet, men hvor der ikke tilstræbes en ændring af omverdenen (en handel skal ikke ændre sin omverden blot omfordele den), og uddannelsessystemet, hvor der tilstræbes en ændring af omverden, i dette tilfælde barnets/elevens psyke (eleven skal i sig selv være ændret, have lært noget nyt, hvilket ikke kan udtrykkes i en medietransaktion). Haue kunne med fordel have brugt Luhmanns egen analyse og skulle da blot argumentere for almendannelsens stadige relevans som kontingensformel. Dannelse (Bildung) er for Luhmann en historisk specifik kontingensformel for det tyske uddannelsessystem i 1800-tallet, men han mener tillige, at begrebet har udspillet sin rolle som kontingensformel til fordel for formlen»lære at lære«i det 20. århundrede. Formlen»lære at lære«gennemsyrer iflg. Luhmann den uddannelsesmæssige dagsorden i dag og viser hen til den mere tjenestegørende samfundsfunktion, som uddannelsessystemet har fået i forhold til de andre undersystemer i det moderne samfund. Men (fortsættelsen af) funktionen som kontingensformel er vel det rette begreb for det, Haue prøver at indkredse som almendannelsens betydning i dag. Man kan endelig spekulere over, om hele denne placering i en tung teoretisk ramme overhovedet er så nødvendig. Sammenhængene kunne formentlig lige så let og mere forståeligt udtrykkes i et jævnt dagligsprog. På den tekniske side skal det nævnes, at bogen kunne trænge til en yderligere korrekturlæsning. Et enkelt tilbagevendende irritationsmoment skal nævnes: Luhmanns begreb hedder vel et symbolsk generaliseret medie på dansk og ikke»et symbolsk generaliserede medie.«bogen forekommer unødigt lang, men det er jo et ganske typisk træk for historiske disputatser. I dette tilfælde kunne der have været sparet på informationsmængden i de utallige enkeltportrætter. Harry Haues disputats giver gymnasieskolen og dens repræsentanter tiltrængt historisk identitet i en tid, hvor uddannelsespolitikken mere og mere formes på en performativ tænknings præmisser. Luhmann behøver ikke at få helt ret i sin påstand om, at dannelsesbegrebet har udspillet sin rolle som samlende og retningsgivende begreb til fordel for formlen»lære at lære.«der kan stadig være god brug for et mere

6 Danmarks Oldtid 255 eksistentielt mættet begreb som almendannelse til at legitimere stofvalget og prioriteringerne i gymnasiets videre udvikling over for slagord som erhvervsrettethed, læringskompetence og omstillingsparathed. Det kan forekomme problematisk at skrive en historisk fremstilling og et kampskrift i ét, men det kan være, at det var det, der var brug for. Vi har fået en ny klassiker inden for historieskrivningen om den lærde skole og gymnasiet. Jesper Eckhardt Larsen JØRGEN JENSEN: Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder. 500 f.kr. 400 e.kr. København, Gyldendal sider. 499 kr. pr. bind (i subskription: 399 kr., 4 bind: 1596 kr.). Med sit 3. bind af værket Danmarks Oldtid er Jørgen Jensen (JJ) nu nået til den ældre jernalder, hvor man for første gang i den danske oldtid støder på egentlige vidnesbyrd om krige, stammeforbund, magtcentre og andre samfundsforandringer der forbinder en tåget fortid med de emner og perioder historikere normalt beskæftiger sig med. Selvom undertegnede foretrak det mere brede og poetiske 1. bind om stenalderen, er der ikke tvivl om at de fleste historikere vil finde 3. og det kommende 4. binds indhold mere relevant. Alle de gode ting der prægede de to første bind og som blev fremhævet i anmeldelsen i HT 102, hefte 2, findes ligeledes i bind 3. Det gælder naturligvis den smukke opsætning og Kirsten Kleins fotografier og ikke mindst JJ s små resumeer der indleder hvert hovedkapitel. Disse indledninger er som resten af værket ualmindelig velskrevne. Hvert af de foregående bind har haft et omdrejningspunkt der kom til syne gennem værkets disposition og sprogtone. Det gælder også for det nærværende der som undertitel kunne have haft:»tabet af de gode gamle dage«. Hovedemnet i værket er den samfundsudvikling der skete ved overgangen til den yngre jernalder: Danmark blev forandret fra fredeligt fællesskab af ligemænd til krigerisk høvdingedømme; den egalitære landsbyhygge blev som følge af større historiske begivenheder i resten af Europa omformet til et overherredømme fra et luksusomgærdet aristokrati. Historien om denne forandring fremstilles på flere planer. Dels skinner den igennem i kapitlernes titler:»forvandlingens århundreder«,»forvandlingens tid«,»et nyt aristokrati«og»urotider«, dels i de enkelte kapitlers disposition, hvor der indledes med en grundig gennemgang af den europæiske historie i samme periode: Romerrigets besvær-

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Om højskolens bevægelse og tidens strøm...

Om højskolens bevægelse og tidens strøm... Om højskolens bevægelse og tidens strøm... Her på Vi danser for lidt og i Højskolebladet har der på det seneste været en række diskussioner af, hvilken rolle og værdi bevægelser har i moderne samfund.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Fra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år

Fra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Fra borgerdyd til kompetenceudvikling Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Forord 9 Kapitel 1: Idrætten i latin- og gymnasieskolen - en introduktion

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Historie 1958-82. Interview med Anne-Mette Jakobsen. Af Kristian Jacobsen

Historie 1958-82. Interview med Anne-Mette Jakobsen. Af Kristian Jacobsen Historie 1958-82 Interview med Anne-Mette Jakobsen Af Kristian Jacobsen Med den lille gymnasiereform som bekendtgørelsen fra 1971 kaldtes, blev historie til samtidshistorie. Grænsen mellem ny og gammel

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Stig Jensen Boganmeldelse Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? København 2008: Geografforlaget og Mellemfolkeligt Samvirke Forventningerne

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Almendannelse som ledestjerne. Tekster fra Harry Haues disputatsforsvar 28. februar 2003

Almendannelse som ledestjerne. Tekster fra Harry Haues disputatsforsvar 28. februar 2003 Almendannelse som ledestjerne Tekster fra Harry Haues disputatsforsvar 28. februar 2003 Gymnasiepædagogik Nr. 38. 2003 forsider 1 GYMNASIEPÆDAGOGIK Nr. 38 Juni, 2003 Redaktør: Erik Damberg (DIG) Telefon:

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Skolens historie i undervisningen

Skolens historie i undervisningen Skolens historie i undervisningen Af Harry Hane Er skolehistorie rigtig historie, som der kan undervises i på linie med politisk og økonomisk historie? Folkeskolens ældste elever, gymnasieelever og HF'ere

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket 104 Litteratur Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket Mette Andresen, Matematisk Institut, Universitetet i Bergen Anmeldelse af Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik.

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse. Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010

Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse. Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010 Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010 Disposition De danske pædagoguddannelsers indhold og struktur samt deres organisatoriske ramme Evalueringen i 2003

Læs mere