Almendannelse som ledestjerne
|
|
- Ole Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anmeldelser HAUE: Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning Syddansk Universitetsforlag sider. Pris: 350,- (udsolgt fra forlaget!) HARRY Harry Haue er lektor ved Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, der i 1999 blev oprettet ved Syddansk Universitet i Odense, og har tidligere arbejdet i gymnasieskolen. Med denne doktorafhandling markerer forfatteren sig som det almendannende gymnasiums forkæmper både af gavn og af navn. Han argumenterer i disputatsen for almendannelsens stadige relevans for gymnasieskolen og påpeger, at vi her i Danmark har noget særligt i vores gymnasietradition, som vi bør tage vare på. I Norge og Sverige har gymnasiets almene dannelsesfunktion til sammenligning tabt terræn over for kravet om erhvervskvalificering, men i Danmark holder vi på begge heste, både almendannelse og studieforberedelse. Denne stadige, stærkt værdiladede kamp er bogens emne. Forfatterens stærke engagement i problemstillingen gør det ekstra spændende at følge bogens fremstilling af kampen om gymnasiets læseplan. Man ser naturfagene og de moderne realfag langsomt æde sig ind på den klassiske fagrække. Det er bemærkelsesværdigt, hvor langt vi skal frem i tid, før matematik og fysik også blev anerkendt som almendannende. Begrebet har i kraft af sin eksistens- og identitetsafklarende karakter i nyere tid haft sit centrum i dansk og historie, hvorom de andre fag kredser som satellitter. Kampen på territorium og timer skildres fint i det informationsmættede værk. Bogen kan benyttes som en rig kilde til knap to hundrede års overvejelser over den særlige brug af dannelsesbegrebet, som opstår, når det kombineres med forstavelsen»almen-.«haue skelner skarpt mellem dannelse bredt forstået og så almendannelse. Dette er for så vidt en nyttig sprogrevselse, men der kan dog også nævnes mange historiske eksempler på, at de to begreber er blevet brugt synonymt. Bogen handler imidlertid ikke om»dannelse«eller om den for tiden mere og mere populære filosoferen over dannelsesbegrebet, men om begrebet almendannelse brugt som legitimering af et bestemt curriculum i gymnasiet.
2 Almendannelse som ledestjerne 251 De skelsættende lovreformer giver naturlige anknytningspunkter for fremstillingen, som nok har almendannelsen som sin kerne, men også mere bredt gengiver historien om først den lærde skole og siden gymnasiet. Det er historien om en stadig større social udbredelse og om udviklingen fra en rent studieforberedende lærd latinskole i 1700-tallet til en alment rettet institution for opdragelse og almen dannelse af flertallet af de unge i år At der også er tale om en institutionshistorie, fremgår af, at bogen starter et godt stykke tid, før begrebet almendannelse faktisk vinder indpas i det danske sprog. Fremstillingen begynder rent lovgivningsmæssigt med Latinskolereformen af 1775, som i tidens nationale ånd gav en styrkelse af dansksproget i latinskolen. I slutningen af 1700-tallet begyndte en debat om dét,»intet vel opdraget eller cultiveret Menneske«kan undvære af kundskaber. Citatet viser, at ideen om almendannelse er noget ældre end selve ordet. Endnu en reform af latinskolen kom i 1809, og Haue skildrer de idehistoriske rødder til denne i både filantropinismen og nyhumanismen. Først i 1830 erne benyttes begrebet»almendannelse«i Danmark. Det præger debatten mellem realister og nyhumanister fra ca til 1850, og det er en soraner, den radikale realist Christian Lütken, der i 1830 er den første, der benytter ordet i en dansk kontekst. Den centrale danske dannelsestænker Johan Nikolaj Madvig, som senere blev både undervisningsinspektør og kultusminister med ansvar for den lærde skole, tog begrebet til sig i sit vægtige bidrag til debatten. I den Madvigske skoleordning af 1850 vandt den almene dannelse for første gang indpas i en dansk skolelov. Debatten efter skoleordningens indførelse handlede om almendannelsens rette indhold og om overbebyrdelsen af eleverne. Den almene dannelse kunne så at sige ikke længere være encyklopædisk, der var for meget at vide, man måtte dele dannelsen i to, mindst. Skildringen af skoleloven fra 1871 er interessant beskrevet og giver et fint miniportræt af omvæltningerne i dansk åndshistorie i en afgørende periode. Man vendte sig fra klassisk til almen (her i betydningen moderne) dannelse, symboliseret ved nedprioriteringen af oldgræsk og latin og opprioriteringen af matematik, og der blev foretaget en åndelig drejning fra Tyskland til England som»første«udland, afspejlet i valget af fremmedsprog, vel ikke mindst som»hævn«for En fin pointe er også, at den nye grendelte lærde skole spejlede den højere kompleksitet i samfundets forventninger til de unge. Efter 1871-loven indtrådte en afmatning. Vagn Skovgaard-Petersen hævder i sin doktorafhandling fra 1976 om 1903-loven, Dannelse og Demokrati, at begrebet almendannelse i slutningen af 1800-tallet og langt ind i det følgende århundrede blev svækket af slid og upræcis
3 252 Anmeldelser brug det blev slapt. Dette må Haue naturligvis bestride, helten er ikke død endnu! Han mener modsat, at der er nye levende debatter, dels i perioden fra 1889 til efter 1. verdenskrig, dels i efterkrigsperioden fra 1948 til Den venstreorienterede 1968-generation havde et ambivalent forhold til det lidt borgerlige begreb dannelse og dermed også til almendannelsen. Men almendannelsen viste sig mere slidstærk end den pædagogiske marxisme. Fra 1978 og frem til i dag har debatten om gymnasiets formål på ny kredset omkring dikotomien imellem det almendannende og det studieforberedende. Harry Haue vil vist hævde sammen med gymnasiets tidligere direktør Uffe Gravers Pedersen at modsætningen nu om dage beror på en illusion. Denne ophævelse af modsætninger er svær at sluge. Her skal blot nævnes ét argument imod den: En gymnasieundervisning, der alene skulle være studieforberedende, kunne for så vidt have masser af løse ender, en almendannende gymnasieundervisning forpligter sig derimod på en vis afrundethed. Som titlen angiver, er emnet for bogen begrebet almendannelses funktion i dansk gymnasieundervisning. I konklusionen redegøres der for begrebets centrale funktion som bestemmende for gymnasiets grænser:»almendannelse kunne derfor bruges til at fremme nye fag, afvise gamle (ikke omvendt? JEL), bestemme niveauer og sikre grænsen i forhold til andre uddannelser og aftagerinstitutioner«(s. 548). Ægteskabet mellem begrebet og institutionen får kun få skrammer i den 603 sider lange fremstilling. Denne monopolisering er dog problematisk og kan modsiges. Ikke kun af de få eksempler i bogen fra folkeskolen og folkehøjskolen, men også af, at f.eks. læreruddannelsen har benyttet begrebet almendannelse til at beskrive sit formål. Monopoliseringen virker mere følelsesmæssigt baseret end empirisk underbygget. Bevæbnet med en håndfuld brede kriterier og målestokke til indfangelse af det genstridige begreb almendannelse går Haue i clinch med de skolehistoriske debattører, der har ment noget om den højere undervisning. Folk som Lütken, Madvig, J.E. Suhr, H.P. Selmer underkastes alle lakmustesten: Var det almendannelse eller noget andet, de forfægtede? Der måles vel at mærke efter den sindrigt konstruerede model, som fordrer, at almendannelse omfatter alle fag, er dynamisk, er national, er kompleks, tilgodeser erkendelsesmuligheder osv. Hvortil tjener disse anakronistiske målestokke egentlig? Analytiske greb skal der til, naturligvis, men spørgsmålet er, om modellen ikke tager førergreb på kilderne og reproducerer forfatterens egne forståelser. En historisk undersøgelse vinder sjældent ved at dømme de fortidige kilder»galt på den«ud fra en ahistorisk begrebslig skelnen. Her blot et eksempel: På baggrund af den normative antagelse, at almendannelse bør
4 Almendannelse som ledestjerne 253 være et dynamisk begreb, fældes domme over mere statiske eller konservative anvendelser. Det betegnes som»objektivt forkert«, når begrebet almendannelse benyttes konserverende (s. 426). Med sådanne»målestokke«forbryder Haue sig efter denne anmelders mening mod målsætningen om uhildet at analysere begrebets funktion i historien. Afhandlingen rummer grundige gennemgange af den lange perlerække af danske gymnasiefolk og pædagoger, der har haft noget på hjerte om almendannelse. De fleste pointer er grundigt efterforskede men omgangen med en af de store skikkelser i dansk dannelseshistorie, førnævnte Madvig, fortjener en kommentar. Kan man ud fra en lighed i tankegang slutte til et idehistorisk ophav? Madvigs tanker fremstilles entydigt som en ukritisk videreformidling af Johan Friedrich Herbarts tankegods (grundlæggeren af den videnskabelige pædagogik i Tyskland). Det er forkert. Der er en vis lighed imellem Madvig og Herbart, men det er tvivlsomt, om Madvig faktisk kendte tyskeren på første hånd i Man ser forgæves efter henvisninger i Madvigs dannelsesskrifter, der ellers har tætte referencer til store tyskere som Herder, Hegel og Humboldt. Der var forskelle store forskelle mellem Madvig og Herbarts syn på både dannelse og almendannelse, og Madvig erklærede sig netop ikke enig, da man på baggrund af Herbarts lære foreslog at oprette pædagogik som videnskabeligt fag ved Københavns Universitet i Ligheden i tankegang skyldes associationspsykologien, men den kunne Madvig lige så vel have læst om hos Sibbern. Associationslæren var fælles gods i datidens psykologi og af engelsk oprindelse. Den var ikke grundlagt af Herbart. I den overraskende tunge teoribrug er der gode tolkninger. Det virker troværdigt, at almendannelsen må ekspliciteres i en krisesituation, f.eks. for et centralt fag som dansk, mens det i mere rolige perioder tages for givet for dette kernefag. Og det virker relevant at forklare dette ud fra teoretikeren Edgar E. Scheins teori om»grundlæggende antagelser«(f.eks. s. 374). Men hvor Haue benytter den tyske sociolog Niklas Luhmanns systemteoretiske ramme til at støtte sin grundlæggende antagelse, bliver teoribrugen misvisende. Der benyttes meget plads på at redegøre for den centrale tese i værket: Almendannelse er det symbolsk generaliserede medie for gymnasiet. Det er dog spørgsmålet, om Haue virkelig mener dette. Et symbolsk generaliseret medie er hos Luhmann et afgørende kendemærke for flere af samfundets undersystemer. Et illustrativt eksempel på et sådant medie er pengene i det uddifferentierede moderne økonomiske system. Men når Haue henviser til»mediefunktionen«af almendannelsen, er der vist snarere tale om, at han mener formålet,
5 254 Anmeldelser samlebetegnelsen, eller det Luhmann selv kalder en kontingensformel for uddannelsessystemet. En sådan formel skal så at sige samle opmærksomheden i et ellers alt for åbent (kontingent) landskab. Haue henviser til værker, hvor Luhmann udtrykkeligt gør opmærksom på, at uddannelsessystemet blandt visse andre undersystemer netop udmærker sig ved ikke at råde over et symbolsk generaliseret medie i sin kommunikation. Dette skyldes ifølge Luhmann forskellen imellem f.eks. det økonomiske system, hvor penge er mediet, men hvor der ikke tilstræbes en ændring af omverdenen (en handel skal ikke ændre sin omverden blot omfordele den), og uddannelsessystemet, hvor der tilstræbes en ændring af omverden, i dette tilfælde barnets/elevens psyke (eleven skal i sig selv være ændret, have lært noget nyt, hvilket ikke kan udtrykkes i en medietransaktion). Haue kunne med fordel have brugt Luhmanns egen analyse og skulle da blot argumentere for almendannelsens stadige relevans som kontingensformel. Dannelse (Bildung) er for Luhmann en historisk specifik kontingensformel for det tyske uddannelsessystem i 1800-tallet, men han mener tillige, at begrebet har udspillet sin rolle som kontingensformel til fordel for formlen»lære at lære«i det 20. århundrede. Formlen»lære at lære«gennemsyrer iflg. Luhmann den uddannelsesmæssige dagsorden i dag og viser hen til den mere tjenestegørende samfundsfunktion, som uddannelsessystemet har fået i forhold til de andre undersystemer i det moderne samfund. Men (fortsættelsen af) funktionen som kontingensformel er vel det rette begreb for det, Haue prøver at indkredse som almendannelsens betydning i dag. Man kan endelig spekulere over, om hele denne placering i en tung teoretisk ramme overhovedet er så nødvendig. Sammenhængene kunne formentlig lige så let og mere forståeligt udtrykkes i et jævnt dagligsprog. På den tekniske side skal det nævnes, at bogen kunne trænge til en yderligere korrekturlæsning. Et enkelt tilbagevendende irritationsmoment skal nævnes: Luhmanns begreb hedder vel et symbolsk generaliseret medie på dansk og ikke»et symbolsk generaliserede medie.«bogen forekommer unødigt lang, men det er jo et ganske typisk træk for historiske disputatser. I dette tilfælde kunne der have været sparet på informationsmængden i de utallige enkeltportrætter. Harry Haues disputats giver gymnasieskolen og dens repræsentanter tiltrængt historisk identitet i en tid, hvor uddannelsespolitikken mere og mere formes på en performativ tænknings præmisser. Luhmann behøver ikke at få helt ret i sin påstand om, at dannelsesbegrebet har udspillet sin rolle som samlende og retningsgivende begreb til fordel for formlen»lære at lære.«der kan stadig være god brug for et mere
6 Danmarks Oldtid 255 eksistentielt mættet begreb som almendannelse til at legitimere stofvalget og prioriteringerne i gymnasiets videre udvikling over for slagord som erhvervsrettethed, læringskompetence og omstillingsparathed. Det kan forekomme problematisk at skrive en historisk fremstilling og et kampskrift i ét, men det kan være, at det var det, der var brug for. Vi har fået en ny klassiker inden for historieskrivningen om den lærde skole og gymnasiet. Jesper Eckhardt Larsen JØRGEN JENSEN: Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder. 500 f.kr. 400 e.kr. København, Gyldendal sider. 499 kr. pr. bind (i subskription: 399 kr., 4 bind: 1596 kr.). Med sit 3. bind af værket Danmarks Oldtid er Jørgen Jensen (JJ) nu nået til den ældre jernalder, hvor man for første gang i den danske oldtid støder på egentlige vidnesbyrd om krige, stammeforbund, magtcentre og andre samfundsforandringer der forbinder en tåget fortid med de emner og perioder historikere normalt beskæftiger sig med. Selvom undertegnede foretrak det mere brede og poetiske 1. bind om stenalderen, er der ikke tvivl om at de fleste historikere vil finde 3. og det kommende 4. binds indhold mere relevant. Alle de gode ting der prægede de to første bind og som blev fremhævet i anmeldelsen i HT 102, hefte 2, findes ligeledes i bind 3. Det gælder naturligvis den smukke opsætning og Kirsten Kleins fotografier og ikke mindst JJ s små resumeer der indleder hvert hovedkapitel. Disse indledninger er som resten af værket ualmindelig velskrevne. Hvert af de foregående bind har haft et omdrejningspunkt der kom til syne gennem værkets disposition og sprogtone. Det gælder også for det nærværende der som undertitel kunne have haft:»tabet af de gode gamle dage«. Hovedemnet i værket er den samfundsudvikling der skete ved overgangen til den yngre jernalder: Danmark blev forandret fra fredeligt fællesskab af ligemænd til krigerisk høvdingedømme; den egalitære landsbyhygge blev som følge af større historiske begivenheder i resten af Europa omformet til et overherredømme fra et luksusomgærdet aristokrati. Historien om denne forandring fremstilles på flere planer. Dels skinner den igennem i kapitlernes titler:»forvandlingens århundreder«,»forvandlingens tid«,»et nyt aristokrati«og»urotider«, dels i de enkelte kapitlers disposition, hvor der indledes med en grundig gennemgang af den europæiske historie i samme periode: Romerrigets besvær-
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereOm højskolens bevægelse og tidens strøm...
Om højskolens bevægelse og tidens strøm... Her på Vi danser for lidt og i Højskolebladet har der på det seneste været en række diskussioner af, hvilken rolle og værdi bevægelser har i moderne samfund.
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereMatematik, dannelse og kompetencer. Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet
Matematik, dannelse og kompetencer Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet Indledning Begrebet dannelse er endnu dårligere defineret end demokrati. Det bliver ikke nemmere med almendannelse. Enhver
Læs mereFra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år
Fra borgerdyd til kompetenceudvikling Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Forord 9 Kapitel 1: Idrætten i latin- og gymnasieskolen - en introduktion
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereGult kort til elevplanen
Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereEN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs merePædagogfaglig ledelse
Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4
Læs merePage 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereElevens egen vurdering
Elevens egen vurdering Elevens bemærkninger: Mine styrkesider: Dokumentation: Fagområder, hvor jeg er blevet bedre: Dokumentation: Andre områder, hvor jeg har forbedret mig: Dokumentation: Handlingsplan:
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Prøve A - Pædagogik synops D. 21/9-07
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. Den almene dannelses tænkning...2 5. Selvdannelsestænkningen...3 6. Etik og selvdannelse...4 7. Den tavse viden...5
Læs mereHvorfor taler vi ikke latin i dag?
Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mere2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65
Indhold Søren Kaj Andersen: Indledning................ 11 DEN ANALYTISKE FORANKRING 1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af
Læs mereMålgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag
Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereMEDBORGERSKAB 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Læs mereLedertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole
Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger
Læs mereGrundtvig som samfundsbygger
1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereGODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag
GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard
Læs mereVelkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen
Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSkolens historie i undervisningen
Skolens historie i undervisningen Af Harry Hane Er skolehistorie rigtig historie, som der kan undervises i på linie med politisk og økonomisk historie? Folkeskolens ældste elever, gymnasieelever og HF'ere
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereGymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Læs mereAlmendannelse som ledestjerne. Tekster fra Harry Haues disputatsforsvar 28. februar 2003
Almendannelse som ledestjerne Tekster fra Harry Haues disputatsforsvar 28. februar 2003 Gymnasiepædagogik Nr. 38. 2003 forsider 1 GYMNASIEPÆDAGOGIK Nr. 38 Juni, 2003 Redaktør: Erik Damberg (DIG) Telefon:
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereInvitation til Fagdage om matematik i førskole og skolestart i oktober og november
Til alle skoler Invitation til Fagdage om matematik i førskole og skolestart i oktober og november Mål sættes fokus på Matematik i førskole og skolestart I løbet af efteråret afholder, Danmarks Matematiklærerforenings
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereVedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.
Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereKonsekvenser og straf
Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.
Læs mereEmpirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab
Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereHvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?
Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mere