Empatiens forudsætninger i kunsten

Transkript

1 Et studie af øvelse i indføling ved den skønlitterære læsning Forskerspireprojekt 2010 HUM En Synopsis af Freja Ek Sindberg Odsherreds Gymnasium

2 Empatiens forudsætninger i kunsten Et studie af øvelse i indføling ved den skønlitterære løsning Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Fokus Formål Metode...5 a) Den filosofiske metode...5 b) Den hermaneutiske metode Projektets Teoretisk afsæt og faglige begrundelse...6 a) Fænomenologiens analyser af intersubjektivitetens væsen...6 b) Teorier om kunstens påvirkning af mennesket Projektets udførsel...8 a) Fremgangsmåde...8 b) Produkt, budget og tidshorisont Projektvejleder og forskningsmiljø Perspektivering Litteraturliste

3 1. Indledning Empatien er en betegnelse for vores evne til at indleve os i andre menneskers bevidsthedsliv 1. Om denne indlevese bruges der i fænomenologien også betegnelsen, fremmederfaring. I dette projekt tages der udgangspunkt beskrivelsen af i empatien, som en aktivitet, hvor man ved at øve sig i indlevelsen fremmer sin forståelse for, at den anden eksisterer på samme måde, som én selv, - altså subjektivt. Empatien er afgørende for vores evne til at leve sammen i sociale konstruktioner. Den er en naturlig del af alle normalt fungerende mennesker, dvs. mennesker, der ikke på grund af psykiske lidelser netop mangler, eller har en formindsket indlevelsesevne. Vi er født som sociale dyr, og lever i en verden, fyldt med artefakter, der minder os om andre menneskers eksistens. På den måde er vores engagerede væren-i-verden social fra starten, som den tyske filosof Martin Heidegger ( ) formulerer det 2. Alligevel har empatien sine begrænsninger. Dette kan eksemplificeres ved den australske filosof Peter Singers kritik af borgerne i ilandene med økonomisk overskud. Han mener, at der fra disse lande, er en markant mangel på velgørenhed og donationer til ulandenes befolkninger 3. Hvis det normale menneske har en indfølingsevne, der gør denne i stand til at sætte sig ind i ethvert andet menneskes følelse af hunger, sygdom eller fattigdom, ville der så ikke være flere, der donerede større summer af penge til de udsatte lande? Empatiens problematik opstilles af fænomenologien som det, at vi ikke kan erfare den andens bevidsthed på samme måde, som vi erfarer vores egen bevidsthed. Der er altså ikke nogen direkte tilgængelighed mellem ens egen og den andens bevidsthed. Ifølge en anden tysk filsof, Edmund Husserl ( ), der grundlægger den moderne fænomenologi, er det imidlertid netop denne begrænsning, der gør det muligt for os at erfare den anden, som værende en anden, the self-givenness of the other is inaccessible and transcendent to me, but it is exactly this inaccessibility, this limit, which I can experience 4., Heraf kan man udlede at vores fremmederfaring er betinget. Altså kan man også forestille sig nogle særlige midler, forstået som kontrollerede betingelser, der fremmer empatiens mulighed. Dette Projekt har to hovedteser: Den første er, at empati er noget man kan øve sig i og forstærke. Selvom mennesket som udgangspunkt er et socialt dyr, fødes det ikke med alle sociale færdigheder. Socialiteten er noget, der opbygges og må opøves hele livet igennem. Den anden tese, som er den mest centrale for projektet, er at kunsten udgør en særlig velegnet aktivitet, når mennesket skal øve sig i socialeten, især når det drejer sig om at udvikle dets empatiske evner. 1 (Michelsen, 2008:217) 2 (Zahavi, 2003:70) 3 (DR 2010) 4 (Zahavi, 2003) 3

4 Den græske filosof Aristoteles (300 f.kr.) behandler i Poetikken den græske tragedie og berører i denne sammenhæng indlevelsesevnen. Idet borgerne indlever sig i de tragiske hændelser, som protagonisten gennemlever på scenen, opnår de Katarsis (gr. renselse) 5. Aristoteles anser altså indlevelsesevnen, som en del af kunstens aktivitet, dvs. kunsterfaringen. En mere moderne vinkling af denne sammenhæng ses hos den amerikanske psykoanalytiker og børnepsykolog Bruno Bettelheim ( ), der i The uses of Enchantment beskriver folkeeventyrenes effekt på barnets tidlige udvikling; Ved at leve sig ind i de fiktive karakterer og deres oplevelser, øver barnet sig i at begå sig i livet senere hen, og opbygger bl.a sociale færdigheder 6. Disse to anskuelser antyder altså at kunsten involverer og fremmer menneskets indlevelsesevne. I forlængelse heraf vil projektet undersøge kunsterfaringen, som en øvelse i at erkende og anerkende det andet menneske i dets subjektive eksistens, dvs. som en øvelse i empati. 2. Problemformulering På baggrund af indledningen kan projektets problemformulering kort formuleres således; Kan kunsterfaringen anses, som en intersubjektiv aktivitet, der fremmer empatien? Projektet vil ud fra fænomenologiens beskrivelse af empatien og dens forudsætninger i intersubjektivitetens væsen vise, at kunsten, med skønlitteraturen som eksempel, indeholder væsentlige egenskaber, som i høj grad håndterer, eller har direkte ligheder med disse forudsætninger (intersubjektiviteten). 3. Fokus For at afgrænse projektets konkrete analyse af kunsterfaringens sammenhæng med intersubjektiviteten, vil projektet tage udgangspunkt i skønlitteraturen, som eksempel på en specifik kunstgren. Valget af skønlitteraturen var nærliggende da det med denne genre er mere ligetil at sammenligne med Benthams teorier, der også omhandler skønlitteraturen. Skønlitteraturens form består af sproget og taler på den måde direkte til menneskets intelektuelle bevidsthed, hvilket også gør genren særlig velegnet til formålet. 4. Formål Formålet med projektet er ikke at finde en ny metode, hvormed empatien kan fremmes, men nærmere at udpege et allerede eksisterende intersubjektivt fænomen, der fremmer denne, nemlig kunsten. Originaliteten i projektet ligger i en ny sammenligning af en allerede eksisterende fænomenologisk analyse af empati og intersubjektivitet og udvalgte analyser af kunstens væsen, her med særligt fokus på dens påvirkning af mennesket. 5 (Michelsen, 2008:242 6 (Bettelheim, 1999) 4

5 5.Metode a) Den filosofiske metode For at besvare projektets problemformulering vil jeg gøre brug af den filosofiske metode. Dette er relevant da jeg for forståelsen af fænomenet empati, tager udgangspunkt i en specifik filosofisk tilgang, nemlig fænomenologien. Den filosofiske metode ligner mest af alt den deduktive metode og består basalt set i den logiske tænkning. Den går på samme måde som naturvidenskaben ud fra at noget; logisk set; kan vurderes som sandt eller falsk. Den adskiller sig imidlertid fra naturvidenskaben ved, ikke kun at behandle emperiske fænomener, men også mulige situationer og forestillinger om hvordan noget kunne forekomme. Fænomenolgien har især gjort en dyd ud af sidstnævnte træk i filosofien, da den benytter sig af den eidetiske variation. Her forestiller man sig forskellige måder noget kunne være, for på den måde at klargøre hvordan det under alle omstændigheder må være. Udfaldet er en eidetisk deskription, der beskriver egenskabens væsen. Her skiller Husserl mellem en genstands væsentlige egenskaber, og dennes tilfældige egenskaber. Fænomenologien søger det essentielle i fænomenerne, som middel til at forstå og begrebsliggøre det, der faktisk er til. Det er fænomenologiens intension, at give en så betingelsesløs beskrivelse af genstandenes måder at fremtræde, som fænomener for bevidstheden på 7. I sammenhæng med projektet vil jeg gøre brug af denne metode til at forestille mig hvordan skønlitteraturen kunne og må fremstå for menneskets bevidsthed. F.eks. kan den fremstå som et artefkt, der minder én om forfatterens eksistens, men det kan også tænkes at den vil fremtræde, som en direkte indsigt i dennes bevidsthedsliv. b) Den hermeneutiske metode Projektet vil overordnet gøre brug af den hermeneutiske metode. Den moderne filosofiske hermeneutik er funderet i en generel teori om mennesket, som et forstående og fortolkende væsen (Hermeneuin, gr.: forstå, udlægge, fortolke). Her ser man på menneskets evne til at tillægge objekter og handlinger mening og på den anden side at udlede en sådan mening fra de menneskeskabte fænomener 8. Den hermeneutiske cirkel fungerer som en vekselvirkning mellem enkeltdele og helhed. Den tager udgangspunkt i to såkaldte horisonter; det undersøgtes horisont og den undersøgendes horisont. Disse horisonter kan også beskrives som meningshorisonter, altså den helhed der udgør forforståelse af verden, som de to sider hver især indeholder, eller repræsenterer. 7 (Collin 2003) 8 (Collin 2003:140) 5

6 6. Projektets teoretisk afsæt og faglige begrundelse a) Fænomenologiens analyser af intersubjektivitetens væsen I fænomenologien anses intersubjektiviteten som afgørende for empatiens mulighed. Intersubjektivitetens væsen bliver forskelligt analyseret alt efter hvilken fænomenolog eller filosof, der udtaler sig, men handler basalt set om vores erfaring af andre subjekter og oplevelsen af resten af verden, fænomenerne, som noget fælles frem for noget adskilt. Den er også blevet beskrevet som dét at en genstand bliver erfaret af to eller flere subjekter, og kan altså bruges til at påvise genstandenes objektivitet. 9 Man kan helt overordnet se på to forskellige udgangspunkter for intersubjektiviteten; Det konkrete møde mellem to individer og en iboende erfaring af et være eksisterende i en fælles verden. Den franske filosof Merleau-Ponty ( ) og Edmund Husserl påstår begge, at mennesket forbinder alle fænomener med dets mulighed for at blive erfaret af andre mennesker. På den måde bliver alle genstandene i sig selv intersubjektive, fordi de som udgangspunkt er offentlige, og forbindes med deres fælles tilgængelighed. Ifølge Merleau-Ponty er problematikken omkring fremmederfaringen ikke relevant før mennesket har nået til et vist stadie i sit liv. Inden vi begynder at tage direkte stilling til skellet mellem selvet og den anden, mener Merleau-Ponty ikke at erfaringen er en aktivitet hos subjektet, men noget der hænder og fremtrædelsen af den anden, såvel som selvet, bunder i en anonym synlighed og ikke i en adskilt, individuel subjektivitet. Her bunder intersubjektiviteten først og fremmest i en accept af begge parters optræden i et fælles perceptuelt felt 10. I modsætning til denne teori påpeger de franske filosoffer Jean-Paul Sartre ( ) og Emmanuel Lévinas ( ) den andens transcendentale andethed, som afgørende for vores fremmederfaring. De flytter fokus tilbage til det konkrete møde mellem individerne og påstår at essensen af dette møde, ligger i dets karakter af epifani (lat. åbenbaring ). Her er det netop den andens utilgængelighed, f.eks. den andens evne til at stille krav, og erfaringen af vores egen objektivitet for det fremmede subjekt, der gør vores erfaring af den anden, som subjektivt eksisterende, mulig. 11 Projektet vil i sin udførsel især trække på disse to radikale forestillinger om intersubjektiviteten; 1) vores subjektive (og kropslige) deltagelse i en verden, der er offentlig og fælles, med rod i en anonym og fælles væren-i-verden (Merleau-Ponty og Husserl) og 2) vores direkte møde (ansigt til ansigt) med det andet subjekt og erfaringen af dets transcendentale fremmedhed (Sartre og Lévinas). 9 (Zahavi 2003) 10 (Zahavi 2003) 11 ( Zahavi 2003) 6

7 b) Teorier om kunstens påvirkning af mennesket. Som det fremgår af indledningen, er projektet teoretiske udgangspunkt for analysen af kunstens væsen og effekt, Aristoteles og Bettelheims teorier om samme. Aristoteles beskriver i værket Poetikken kunstens vigtighed for den menneskelige tilværelse således; For selve det at efterligne er fra barndommen af noget, der hører til menneskets natur. Og derved er menneskene forskellige fra de andre levende væsener, at de har den stærkeste evne til at efterligning og opnår deres første belæring ved efterligning (...). 12 Begrebet efterligning (gr. mimesis) udgjorde, igennem en lang periode af kunstens historie, kernen i forståelsen af kunstens væsen. I Aristoteles tilfælde var det ikke primært den partikulære genstand, med derimod det ideelle i denne genstand, der var emnet for efterligningen. 13 Her ses en tydelig lighed mellem kunstens intention ifølge Aristoteles og fænomenologiens formål, nemlig søgningen af at afdække det essentielle og ideelle i fænomenet, frem for det partikulære. Begrebet kartarsis bruges af Aristoteles om den gennemgang af voldsomme, følelsesmæssige oprør, der følger af tilskuerens indlevelse i protagonistens tragiske oplevelser. Borgerne får herigennem afløb for nogle undertrykte emotionelle udladninger, og særlig relevant for projektet er Aristoteles påstand om, at dette vil hjælpe dem til at balancere deres liv, også udenfor teatret. Kunstforståelsen har siden romantikken været funderet i kunstnerens forhold til sit værk, og skildringen af det indre liv, dvs. kunstnerens menneskelige, indre afsæt i værket 14. Denne ændring gør det lettere at forestille sig muligheden for at få en direkte indsigt i et andet menneskes bevidsthedsliv, ved kunsterfaringen. Bettelheim påpeger i The Uses of Enchantment at folkeeventyret succesfuldt er målrettet til børn. De moralske folkeeventyr imødekommer børnenes forforståelse af en polariseret verden, især i forhold til opdelingen af godt og ondt i karakteropbygningen, og gør på den måde det moralske budskab lettere tilgængeligt for barnet 15. På samme måde kan man forestille sig at mere kompliceret skønlitteratur har en lignende effekt på ældre unge, eller voksne, der har en mere kompleks forforståelse af tilværelsen, såvel som karakteropbygning. Det er karakteristisk for postmoderne, skønlitterære værker at nærme sig den realistiske verdens relativitet og kompleksitet. Der er f.eks. forekommet en opløsning af genren og den store fortælling, til fordel for en mere relativistisk skildring af virkeligheden. Måske er det imidlertid stadig værkets evne til at præsentere fænomenerne i symbolsk, såvel som deskriptiv form, der udmærker dets kunstneriske værdi (Svendsen 2003:15) 13 (Svendsen 2003) 14 (Svendsen 2003) 15 (Bettelheim 1999) 16 (Med værdi menes her, kunsten beskrevede evne til at påvirke mennesket) 7

8 7. Projektets udførsel a) Fremgangsmåde Projektets forløb vil starte med en sammenligning af Aristoteles og Bettelheims teorier om kunstens væsen og dennes evne til at påvirke mennesket i hhv. poetikken og The uses of enchantment. Udfaldet af denne sammenligning vil være en sammenfatning af lighederne mellem de to beskrivelser. Med udgangspunkt i denne sammenfatning og fænomenologiens fremstilling af de to udvalgte, fundamentale forhold for intersubjektiviteten, vil jeg analysere et uddrag af Jan Kjærstads roman Opdageren, med fokus på dennes metatekstuelle beskrivelse af læseroplevelsen, som afsæt for en konkret indlevelse. Opdageren bruges som eksempel på en skønlitterær tekst, der direkte håndterer den intersubjektive aktivitet i læsningen. Det skal dog pointeres at det er projektets tese, at selv tekster, der ikke direkte håndterer emnet også fungerer, som en intersubjektiv aktivitet. B) Produkt, budget og tidshorisont Projektets endelige produkt vil blive udformet, som en længere skriftlig afhandling af den valgte problemstilling, rettet mod et akedemisk publikum. Udførelsen af projektet vil nok komme til at vare omkring 6 måneder, hvis anden arbejdsbyrde tilknyttet gymnasiet, eller andet studie medregnes. Selve arbejdstiden til projektet formoder jeg vil tage ca. 2-3 måneder. Udførslen vil derudover ikke kræve de store omkostninger. Budgettet til udførslen vil hovedsageligt gå til indkøb af den brugte litteratur (til en samlet værdi af ca. 600 kr.) og eventuelle omkostningerne ved en isoleret arbejdsperiode, i et afsides sommerhus, som jeg mener ville være velegnet til en del af arbejdsprocessen. 8. Projektvejleder og forskningsmiljø Igennem projektets hidtige proces har jeg haft postdoc Kasper Lysemose, ansat på Københavns universitets institut for Medier, Erkendelse og Formidling, som forskerkontakt og vejleder. Jeg har desuden modtaget vejledning, især med hensyn til litteratur, fra Alf Theilgaard og Karen Uhre, begge ansatte lærere på Odsherreds Gymnasium. 9. Perspektivering Ligesom det er tilfældet med fænomenologiens bidrag til humanvidenskaber 17, er det projektets anliggende at udforme en hypotese, der kan relateres til andre humanvidenskaber end filosofien. Projektets konklusion vil til dels være sårbar for gendrivelse, idet det er nødvendigt at generelisere 17 (Collin 2003) 8

9 på visse punkter, og har udgangspunkt i forestillinger og ikke faktiske forhold. Den er imidlertid ikke udtryk for en ubestridelig påstand, men en foreløbig formodning, rettet imod andre humanvidenskaber, hvor den kan optræde som hypotese i en hypotetisk deduktiv metode. Det kunne f.eks. være relevant at rette konklusionen mod psykologien, der igennem adfærdsanalyser, eller kvalitative spørgeundersøgelser, kunne undersøge kunstens formodede påvirkning af mennesket. Her kunne man i tilfældet af en social konflikt, som f.eks. mobning, udsætte unge mennesker for målrettet litteratur og derefter undersøge om adfæren hos disse ændredes. 9

10 10. Litteraturliste Bettelheim, Bruno (1999) Eventyrets fortryllelse, Schønberg. Collin, Finn m. fl. (red.) (2003) Humanistisk videnskabsteori, DR Multimedie Kjærstad, Jan (1999) Opdageren (Uddrag), Saxo Michelsen, Knud m. fl. (red.)(2008) Filosofisk leksikon, Gyldendal Svendsen, Lars Fr. H. (2003) Kunst en begrebsafvikling, KLIM Zahavi, Dan (2003) Fænomenologi, Roskilde universitetsforlag Danmarks Radio, P1-udsendelse eksistens d Forsidefotografi: Freja Ek sindberg 10