Kommunikation på internettet 6. semester, kommunikation Martin Eriksen. Indledning Temarammeredegørelse... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation på internettet 6. semester, kommunikation Martin Eriksen. Indledning Temarammeredegørelse... 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Temarammeredegørelse... 3 Rekvirenten og kommunikationsopgaven... 4 Internettet som kommunikationsmedie... 5 Situationsbeskrivelse og analyse... 6 Problemfelt... 8 Medieformidlet kommunikation... 9 Transmissionsparadigmet... 9 Interaktionsparadigmet Teoretisk grundlag for visuel kommunikation Afsender Modtager Produkt Kontekst Medium Kode Designprincipper for hjemmesider Praktisk design af hjemmesiden Tekniske overvejelser Designmæssige overvejelser Thorlacius kommunikationsmodel i praksis Refleksion Konklusion Litteraturliste

2 Indledning Der hersker ingen tvivl om, at internettet i dag er blevet det største og mest brugte medie i verden. Ikke mindst på grund af dets udbredelse og popularitet. Med internettet har man muligheden for at kommunikere et hav af informationer og oplysninger ud til potentielt alle andre brugere, over én milliard, hvorfor det er unikt i forhold til andre medier. Den anden fordel som internettet har medført er, at kommunikationen ikke nødvendigvis kun er envejs, som man ser ved TV et og aviserne. Internettets interaktivitet og dynamik giver kommunikative afsendere mulighed for at opnå respons fra eksempelvis en given målgruppe eller andre ligesindede, ligesom at skabe og opretholde dialog er en mulighed. Ser man fra virksomheder og organisationers synspunkt, er internettet blevet et ekstremt vigtigt medie, som nærmest er uundværligt. Her er det først og fremmest hjemmesider, eller websites om man vil, som er nødvendige at have. Ser man år tilbage, var en hjemmeside blot en lille del af en organisation, som man ikke ofrede meget tid eller ressourcer på, hvorimod man i dag nærmest er tvunget til at have fokus på dette punkt. En hjemmeside er ikke nødvendigvis kun kontaktoplysninger og informationer om virksomheder og deres produkter, men en platform hvorfra hele organisationens profil eller brand kan udspringe fra. Den rette hjemmeside kan alene definere en virksomheds udtryk med den rette sammensætning af logo, billeder, slogans, design, indhold og så videre. De umiddelbare fordele for virksomheder og organisationer ved at bruge internettet som medie herunder hjemmesider er som nævnt den hurtige vej til informationer på tværs af geografiske og kulturelle grænser, hvorfor de kan kommunikere vidt og bredt uden de helt store økonomiske omkostninger. En virksomheds hjemmeside må antages at være den lettest tilgængelige adgang til informationer om virksomheden, og derfor gælder det om at skabe et godt indtryk på siden. Det handler om at udtrykke sin profil og om at skabe overblik og troværdig for at fastholde mulige kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter. Der findes utrolig mange dårlige hjemmesider på internettet, hvorfor det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvad man vil med sin hjemmeside, og hvordan den skal udformes, for ikke den skal forsvinde i mængden. 2

3 Temarammeredegørelse Selve temarammen på 6. semester hedder medieformidlet kommunikation fra organisationer og generelt set er målene og kravene i forhold til os som studerende, ligeledes som på de foregående semestre, at vi skal benytte os af vores opnåede teoretiske og analytiske færdigheder til at vurdere organisationers medieformidlede kommunikation med henblik på form og indhold. Desuden skal vi være i stand til at kunne betragte budskabet set ud fra et afsender- og et modtagerforhold. Temarammen citeret lyder således. Semesterets temaramme er medieformidlet kommunikation fra organisationer, som den udfolder sig i klassiske og nye medier. Målet for semesteret er at udbygge de studerendes viden om betingelserne for medieformidlet kommunikation og at skærpe analytiske og produktionelle færdigheder - her tænkes specielt på forholdet mellem lyd/billede og tekst/billede/grafik. Samspillet mellem afsendere og modtagere behandles med henblik på mediets og tekstens specifikke karakteristika og henvendelsesformer. [Semesterbeskrivelse for 6. semester, kommunikation 2011] Som citatet beskriver, tilføjes der på dette semester et krav om produktionelle færdigheder, hvilket konkret vil sige, at vi skal udforme et medieprodukt for en selvvalgt rekvirent. Der vil derfor i dette projekt blive fokuseret på at forene teori og analyse med den tilføjede praktiske dimension for at skabe en balanceret helhed. Dertil skal der på baggrund af semestrets teori og rekvirentens behov og krav vurderes, hvilken kommunikationsform eller former rekvirenten skal benytte sig af, og hvordan denne tilrettelægges bedst. Mine kvalifikationer til udarbejdelse af dette projekt baserer sig ikke blot på dette semesters kursers, men i høj grad også fra den viden jeg har erhvervet mig på de foregående semestre. Vi har tidligere haft stor fokus på den interne kommunikation i virksomheder og organisationer, mens vi på 5. og 6. semester har beskæftiget os med den eksterne kommunikation. Ved at inddrage perspektiver fra de tidligere semestre, men stadig fokusset rettet på 6. semesters temaramme, mener jeg derfor at have et godt udgangspunkt for at udforme et sammenhængende kommunikationsprodukt samt opfylde semestrets læringsmål. 3

4 Rekvirenten og kommunikationsopgaven Dette afsnit indeholder en præsentation af min rekvirent og en overordnet beskrivelse af min case samt indledende overvejelser om, hvilken form for kommunikationsopgave jeg står over for i dette projekt. Jeg samarbejder i dette projekt med Danhostel Hirtshals, som navnet antyder, er et vandrerhjem beliggende i Hirtshals. Vandrerhjemmet er en enkeltmandsejet virksomhed, som nuværende ejer overtog i Jeg har tidligere været i kontakt med Danhostel Hirtshals, angående kommunikationsmæssige spørgsmål, hvorfor det har været naturligt at indgå et samarbejde igen. Virksomheden har i længere tid haft et ønske om en ny og opdateret hjemmeside, som afspejler virksomhedens nuværende profil og forener alle virksomhedens aktiviteter. Jeg har på baggrund heraf fået en fast ramme for, hvilket medie jeg skal arbejde med og kommunikere gennem og vil derfor ikke stille spørgsmål til rekvirentens medievalg. Jeg vil derimod, med udgangspunkt i rekvirentens ønsker og krav, fremstille en hjemmeside, som har relevans og betydning for virksomheden samt være med til at sikre en velovervejet anvendelse af mediet og en professionel henvendelsesform. Dertil er det nødvendigt at forholde sig til afsender- og modtagerforholdet, samt hvilke budskab eller budskaber der ligger mellem disse. Som udgangspunkt for projektet har det naturligvis været nødvendigt med indledende samtaler med rekvirenten. Formålet hermed var, at få et indtryk af hvad virksomheden havde af overvejelser til hjemmesiden, og ikke mindst hvilke behov og krav de på forhånd havde. Det blev således klarlagt, at mine vigtigste opgaver i dette projekt er at: Tydeliggøre virksomhedens profil og aktiviteter på hjemmesiden. Udforme og foreslå skriftligt såvel som visuelt indhold til hjemmesiden. Have fokus på brugervenlighed og overblik på hjemmesiden. Fokusset i projektet vil være afsenderorienteret, da jeg først og fremmest ønsker at tilfredsstille rekvirentens behov og ønsker for den medieformidlede kommunikation. Det har derfor været nødvendigt at rette mine empiriske undersøgelser mod afsenderen, som i dette 4

5 tilfælde er Danhostel Hirtshals. Det har for mig været nødvendigt at få et dybdegående indblik i virksomheden og dens grundlag, profil, visioner, målsætninger og så videre for at kunne afspejle disse på en hjemmeside. Dermed ikke sagt at jeg ikke ønsker at forholde mig til modtagerne og disses behov i projektet, men her vil jeg i stedet bygge på de erfaringer, som virksomheden selv har med deres kunder. Jeg vil senere i projektet komme med en situationsbeskrivelse af Danhostel Hirtshals. Internettet som kommunikationsmedie Internettet byder, som berørt i indledningen, på meget gode muligheder for at bidrage til løsningen af kommunikations- eller promotionsopgaver ikke mindst på grund af ophævelsen af de fysiske grænser. En af de mest iøjnefaldende fordele ved internettet er dets tilgængelig. Det har ingen lukke- eller sendetider, hvilket giver brugeren en evig mulighed for hente informationer, kommunikere, interagere og hvad man ellers laver på nettet. Internettet er et encyklopædisk medie, hvilket vil sige det rummer enorme mængder information og samtidig tilbyder mange forskellige slags præsentationsformer såsom billeder, lyd og video. Når man sammenholder denne informationsrigdom med tilgængelighed og rækkevidde, har man et fuldstændig ubeskriveligt potentiale for at nå ud til mange brugere. Aktualitet er andet nøgleord for internettet, da man med opdateringer altid kan sørge for, at eksempelvis kunder har de nyeste informationer om virksomheden og dens produkter, hvilket selvfølgelig er vigtigt i forhold til at drive virksomhed. En måde internettet og dets sider skiller sig ud på i forhold til andre medier er, at man skelner mellem lineær tekst og hypertekst, hvilket vil sige man springer mellem forskellige sider med forskelligt indhold på. Den specielle form for springvis læsning af hjemmesider betyder, at man læser på en anden måde, hvilket endvidere betyder at informationer med fordel kan organiseres anderledes, end den opbygning man ser i traditionelle medier. Uanset hvor god en virksomheds hjemmeside må være, er det selvfølgeligt essentielt, at målgruppen kan finde den. I den forbindelse taler man om trafikskabere, der opfordrer kunden til at besøge virksomhedens hjemmeside. Trafikskabere kan både være online og 5

6 offline, og optimalt set bør man benyttes sig af begge typer. Eksempler på online trafikskabere kan være søgemaskiner, links, s og bannerreklamer, mens eksempler på offline trafikskabere kan være annoncer og reklamer i tv, radio og aviser samt outdoorreklame og mund-til-øre-metoden. For virksomheder er der forskellige måder at kommunikere med målgrupper på på internettet. Først og fremmest er der den traditionelle måde, hvor afsender formidler det samme budskab til alle modtagere. Der er ingen direkte feedback, hvorfor det bliver en envejskommunikation, som man også ser fra reklamekampagner i den fysiske verden. En anden variant er også envejskommunikation, men hvor afsender formidler forskellige budskaber til forskellige modtagergrupper. Denne type ses i den fysiske verden som direct mails. Den sidste variant kaldes for en-til-en kommunikation, hvor der formidles unikke budskaber til enkeltindivider. I den fysiske verden kendes denne variant reelt kun i forbindelse med personligt salg, hvor begge parter står ansigt til ansigt. Typen kræver dog langt større fokus og flere ressourcer fra virksomheden, hvorfor den ikke vil være ideel for alle. [Bregendahl 2005, s ] Situationsbeskrivelse og analyse Danhostel Hirtshals er, som tidligere nævnt, et vandrerhjem beliggende i byen Hirtshals. Vandrerhjemmet er en enkeltmandsejet virksomhed, hvilket er karakteriseret ved, at der kun er én enkelt ejer. Den nuværende ejer startede i 2008 som forpagter af vandrerhjemmet, hvorefter hun i 2009 købte virksomheden af turistforeningen i Hirtshals. Udover ejeren selv er der to andre ansatte, som henholdsvis er deltids- og fuldtidsansat, mens der i højsæsonen yderligere trækkes på flere deltidsansatte. Virksomhedens primære og største indtægtskilde er selvfølgelig vandrerhjemsdriften, som generelt er sæsonbetonet. En sæson forløber normalt over otte måneder fra marts til oktober, hvor juli og august betegnes som højsæson. Hirtshals er en udpræget turistby, som lever om sommeren og modsat dør om vinteren. Det samme gælder for vandrerhjemmet, som selvfølgelig er afhængig af byens turister. De store turistmagneter i Hirtshals må siges at være Nordsøen Oceanarium samt færgeruterne mellem Norge og Danmark og Færøerne og 6

7 Danmark, hvilke vandrerhjemmet naturligvis nyder godt af. I lavsæsonen kommer indtjeningen delvis fra lejrskole- og træningslejrophold samt fra andre gruppeophold. Navnet Danhostel stammer fra organisationen af samme navn, der er en landsdækkende kæde af vandrerhjem, som Hirtshals Vandrerhjem er en del af. At være en del af Danhostelkæden betyder, at der er visse krav, som man skal leve op til, hvilket både har sine fordele og ulemper. Vandrehjemmet skal eksempelvis bruge Danhostels navn og logo, ligesom Danhostel skal have en vis procentdel af den indtjening, som Vandrerhjemmet får på online bookinger. Til gengæld bliver Hirtshals Vandrerhjem en del af et stærkt landsdækkende brand, som markedsføres nationalt og internationalt. Virksomheden har i nuværende stund en forældet og upersonlig hjemmeside, som Danhostel som standard har tilbudt alle medlemmer af kæden. Til denne hjemmeside medfølger et bookingsystem, som vandrerhjemmet skal benytte sig af, hvorfor dette vil følge med på den nye hjemmeside. Udenfor højsæsonen driver vandrerhjemmet sideløbende en slags arrangementservice. Her afholder de både arrangementer i huset og laver mad til ud af huset. De har kapacitet i egen festsal til ca personer og arrangerer alt fra bryllupper, fødselsdage og konfirmationer til møder, kurser og konferencer. Indtjeningen fra denne del af virksomheden bliver hele tiden større og er i dag en væsentlig faktor i regnskabet. Derudover afholder de i visse perioder af året restaurantlignende arrangementer for lokalbefolkningen, som eksempelvis kan være fiskebuffet i en række weekender eller and på Mortens Aften. Det er netop denne del af virksomheden, som Danhostel Hirtshals i højere grad ønsker at få implementeret på en ny hjemmeside, hvorfor det selvfølgelig også vil være i fokus. Efter flere møder og samtaler med Danhostel Hirtshals er det mit indtryk, at de med en ny hjemmeside ønsker at afspejle virksomhedens personlighed, samt fortælle om alt hvad virksomheden i virkeligheden tilbyder. De ønsker ligeledes at fremhæve deres omgivelser og beliggenhed, som de betegner som unikke i form af udsigten til Hirtshals Fyr og havet. De har givet udtryk for, at de har en særdeles bred målgruppe, idet deres kunder er danskere 7

8 såvel som udlændinge, gamle som unge, fodboldklubber eller børnehaveklasser. De mangler derfor en hjemmeside, som kan tilgodese alle disse forskellige grupper. Jeg mener på baggrund heraf, at den eneste løsning er en enkel, overskuelig og brugervenlig hjemmeside, som selv den mest uerfarne bruger har mulighed for at benytte. Virksomhedens produktportefølje kan inddeles i fire grupper: vandrerhjemsdrift, grupper, arrangementservice i form af mad i og ud af huset og den restaurantlignende drift. Der er derfor fire områder at forholde sig til, når det gælder indhold på hjemmesiden. Ligeledes vil der være fire forskellige målgrupper at forholde sig til, hvorfor at målrette sin kommunikation mod hver enkelt gruppe i sig selv vil være et projekt og derfor ikke muligt i denne opgave. Problemfelt Som nævnt er problemstillingen i dette projekt opstået på baggrund af, at Danhostel Hirtshals har erkendt, at deres hjemmeside er forældet og ikke opdateret i forhold til virksomhedens profil. De ønsker derfor udarbejdet en hjemmeside, som svarer til nutidens krav om brugervenlighed og design, ligesom de ønsker at afspejle hele virksomhedens profil og dens aktiviteter på hjemmesiden. Opgaven for mig består derfor i, at overveje hvordan hjemmesiden skal tilrettelægges og designes med henblik på afsenders budskab i form af tekst og indhold samt på målgruppen. Yderligere er der opstillet nogle krav om indhold fra rekvirentens side, som skal tænkes ind i helheden. Ovenstående problemstillinger stiller mig overfor en undren, der overordnet bygger på, hvordan jeg kan skabe et tilfredsstillende produkt til Danhostel Hirtshals, når mediet hedder internettet. Denne undren har derfor ført mig til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg via en hjemmeside tydeliggøre Danhostel Hirtshals virksomhedsprofil, med fokus på brugervenlighed og design. 8

9 Medieformidlet kommunikation Som problemfeltet beskriver, er jeg fra rekvirentens side blevet stillet den opgave at tilrettelægge og producere en hjemmeside for dem. Denne hjemmeside skal for Danhostel Hirtshals være en måde at kommunikere med deres målgrupper på, hvorfor det er vigtigt at have en forståelse for, hvordan en kommunikationsproces fungerer. I dette projekt vil der blive fokuseret på markedskommunikation, som hovedsagligt bygger på den almene kommunikationsteori. Jeg vil indledningsvis i dette afsnit præsentere to grundlæggende paradigmer indenfor kommunikationsforskning, henholdsvis transmission- og interaktionsparadigmet, hvorefter jeg vil præcisere, hvordan projektet opbygges på baggrund af disse. Med udgangspunkt i problemformuleringen vil jeg endvidere i følgende afsnit uddybe, hvilken forståelse jeg lægger til grund for at arbejde med indholdsmæssig og visuel identitet på en hjemmeside. Jeg er opmærksom på, at de valg, jeg tager i forbindelse med udarbejdelse af hjemmesiden, i sidste ende har indflydelse på, hvordan rekvirentens image kommer til udtryk over for målgrupperne. Jeg finder det derfor nødvendigt at overveje, på hvilken baggrund den medieformidlede kommunikation tilrettelægges. Transmissionsparadigmet Kommunikationsforskere inden for dette område definerer kommunikation som transmission af et budskab fra en afsender til en modtager. Det vil sige, at kommunikationen skal ses som en proces, der udgår fra afsenderen, og som kan inddeles i en række sekvenser, der gennemgås én for én, i en lineær proces. Afsenderens formål med sit budskab er at skabe en effekt hos modtageren, hvad enten det er modtagerens bevidsthed eller adfærd, man vil påvirke. Man er for det første interesseret i, hvordan afsender og modtager ind- og afkoder budskabet, og hvordan man på den mest hensigtsmæssige måde overfører dette via bestemte kanaler. Klassiske repræsentanter for transmissionsparadigmet er eksempelvis Harold Lasswell og Shannon og Weaver, som begge har udarbejdet en kommunikationsmodel. Fælles for disse modeller og teorier inspireret af disse er, at de har 9

10 fået øgenavnet kanyleteori stemplet på sig, da man opfatter kommunikationen som en indsprøjtning, som modtageren er det passive offer for [Frandsen 2005, s. 35]. Interaktionsparadigmet Inden for dette paradigme definerer kommunikationsforskere kommunikation som en social interaktion, hvor kommunikation opfattes som menneskers interaktion - med budskaber og med hinanden - med henblik på at frembringe og udveksle betydning. Modsat transmissionsparadigmet handler interaktionsparadigmet ikke blot om at overføre et budskab fra afsender til modtager med henblik på en given effekt. Der finder naturligvis en fysisk transmission sted, men kommunikationen skal først og fremmest her ses som en dynamisk og strategisk proces, hvor både afsender og modtager er aktive aktører [Frandsen 2005, s. 36]. Som jeg ser de to paradigmer, ligger forskellen hovedsagligt i, at transmissionsparadigmet har afsenderen og dennes budskab i fokus, mens interaktionsparadigmet i lige så høj grad fokuserer på modtageren og dennes mulighed for at forstå afsenderens intention med budskabet. At vælge den ene tilgang frem for den anden mener jeg vil blive problematisk i dette projekt. Opgaven, som jeg først og fremmest er blevet stillet af Danhostel Hirtshals, er, at udtrykke deres profil i form af en hjemmeside, hvorfor der i høj grad vil være fokus på afsenderen og dennes behov og dermed transmissionsparadigmet. Man kommer dog aldrig uden om at inddrage målgruppen i en eller anden forstand i en kommunikationssammenhæng, hvorfor jeg i mindre grad også vil fokusere på denne. Semiotik som videnskabsteoretisk grundlag Det teoretiske udgangspunkt for semiotikken er, at alle kulturelle fænomener kan opfattes som kommunikation mellem mennesker. Når vi eksempelvis siger eller gør et eller andet, betragter semiotikken altså det, vi gør eller siger som kommunikative fænomener. I forbindelse med denne kommunikationsopgave opfatter jeg tegn som essentielle for betydningsdannelsen, da semiotikken påstår, at vi mennesker ind- og afkoder fænomener som tegn. Den klassiske definition på et tegn er, at det er noget, som står i stedet for noget 10

11 andet. Min opgave består i at skabe betydninger på en hjemmeside, hvorfor jeg mener, at det er relevant at tage udgangspunkt i semiotikkens forståelse af tegn og disses betydning i forbindelse med denne kommunikationsopgave. Den klassiske definition på tegn er gennem tiden blevet omformuleret og udvidet, ikke mindst af Saussure og Pierce som har udviklet de mest brugte modeller inden for den moderne semiotik. Saussure definerede semiotikken, som en videnskab der studerer tegnenes liv i det sociale liv [Frandsen 2005, s. 42]. Dertil definerer han tegnet som en relation mellem to størrelser det betegnende udtryk og det betegnende indhold. Det er altså ikke et navn, der står for en ting, men en slags toleddet størrelse hvor udtrykket står for et indhold i den menneskelige bevidsthed. Pierce definerer tegnet som en relation mellem, ikke blot to som Saussure, men derimod tre elementer som alle udgør tegnet tilsammen. Han definerer begreberne repræsentamen, som i snæver forstand kan betegnes som tegn, objekt, som repræsentamen er tegn for, og til sidst interpretant der er den fortolkende betydning mellem de to første begreber. Tegnet er derfor ikke bare et af elementerne men derimod den funktionelle relation mellem dem alle tre. Den væsentligste forskel mellem Saussure og Pierce er derfor, at Pierce inddrager et tredje element, objektet, som derfor giver ham muligheden for at opstille en mere omfattende tegnteori. Han skelner endvidere mellem tre typer af tegn, alt efter hvilke forhold der er mellem elementerne i hans model. Fordelen ved denne opdelen er, at den for os mennesker gør det lettere at analysere komplekse tegn. [Frandsen 2005, s ] Med udgangspunkt i betydningsdannelsen og tegnteorierne - den semiotiske tilgang vil hjemmesiden indirekte blive opbygget omkring tegn, som i en eller anden forstand danner betydning. De tegn, jeg vil benytte mig af, er derfor ikke bare tilfældigt valgte, men nøje udvalgt med tanke på hvilken betydning, rekvirenten og jeg forsøger at udtrykke. Med denne forståelse har jeg et grundlag for at tilrettelægge hjemmesiden, således at den afspejler Danhostel Hirtshals ønskede profil. 11

12 Teoretisk grundlag for visuel kommunikation Dette afsnit har til formål at beskrive min metodiske og teoretiske tilgang til tilrettelæggelsen af hjemmesiden for Danhostel Hirtshals. Grundlaget bygger på Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel, som hun har udarbejdet i bogen Visuel Kommunikation på websites, med henblik på analyse af den visuelle kommunikation på hjemmesider. Modellen henter sin inspiration fra flere områder herunder semiotikken, æstetikken og specielt Roman Jakobsons lingvistiske kommunikationsmodel, dog med den forskel at den er rettet mod visuel kommunikation. Ligeledes er Thorlacius model opbygget med fokus på både afsender og modtager i forbindelse med kommunikationsprocessen, hvor Jakobsons model hovedsagligt er beregnet til at udanalysere afsenders kommunikation i en tekst. Som nævnt tidligere vil mit fokus være afsenderorienteret. Herved forstår Thorlacius en undersøgelse af afsenders intentioner for herefter at kunne udarbejde informationer på baggrund af disse intentioner og dermed opnå den ønskede effekt hos modtageren. Jeg inddrager denne analysemodel i forhåbning om, at den kan bidrage med fremadrettede overvejelser indenfor design- og kommunikationsmæssige aspekter ved udarbejdelsen af en hjemmeside. Modellen er illustreret i sin fulde form nedenfor [Thorlacius 2009, s. 49], og jeg vil i det følgende gøre rede for de otte kommunikationsfunktioner, som modellen indeholder. 12

13 Afsender Afsender er den person eller virksomhed, der er ansvarlig for, at der foregår en kommunikativ handling i produktet. Thorlacius skelner mellem to begreber for afsenderen. Den faktiske afsender Den faktiske afsender er i bogstaveligste forstand den egentlige afsender, som kommunikerer noget til modtageren via det valgte medie [Thorlacius 2009, s. 53]. For at opnå viden om den faktiske afsender kræver det en undersøgelse af afsenderen og dennes behov og krav til produktet samt intentionen med kommunikationsindsatsen. Denne undersøgelse er til dels blevet beskrevet i situationsbeskrivelsen tidligere i projektet men vil blive yderligere redegjort for i analysedelen. Den implicitte afsender Den implicitte afsender kan udanalyseres af det færdige produkt, da man kan finde eksempler på den implicitte afsenderes følelser og holdninger eksempelvis udtrykt i form af sprogbrug eller farvevalg [Thorlacius 2009, s. 53]. Under den implicitte afsender knytter der sig nogle funktioner den ekspressive kommunikationsfunktion og de emotive kommunikationsfunktioner. Den ekspressive kommunikationsfunktion Den ekspressive funktion dækker over, hvorledes afsender er synlig i teksten, uanset om det er bevidst eller ej og har kun forbindelse til afsenderforholdet. I visuel kommunikation kan denne funktion analyseres direkte ud fra det færdige produkt ved udtryk som farvevalg, illustrationer, typografier og så videre. Funktionen er ligeledes kendetegnet ved, at man i nogle tilfælde udelukkende udarbejder et produkt ud fra sine personlige og æstetiske sanser og dermed ikke nødvendigvis har en målgruppe i tankerne. [Thorlacius 2009, s. 53, 57] De emotive kommunikationsfunktioner De emotive funktioner er forbundet til både afsender og modtager og omfatter de følelser, holdninger og så videre, som det ud fra teksten virker til, at den implicitte afsender ønsker at 13

14 overføre til modtageren. Om disse følelser, som eventuelt er synlige i teksten, er intenderet, kræver som nævnt en undersøgelse af den faktiske afsenders intention. En undersøgelse af afsenders overførsel af følelser og holdninger til målgruppen kræver en receptionsundersøgelse af denne. Thorlacius deler de emotive funktioner op i tre former: 1. Den første er et udtryk for afsenders følelser, holdninger etc., som afsender er i besiddelse af, og som afsender fremkalder hos modtager. 2. Den anden er et udtryk for de følelser og holdninger etc., som afsender ønsker at fremkalde hos modtager, men som afsender ikke nødvendigvis selv er har. 3. Den tredje og sidste er et udtryk for de følelser og holdninger etc., som afsender fremkalder hos modtager, men som afsender ikke havde intenderet. [Thorlacius 2009, s. 53, 58] Inddragelse af retoriske overtalelsesmidler Jeg vil i det følgende give en kort redegørelse for to af Aristoteles retoriske appelformer ethos og pathos, som er særdeles brugbare i forhold til den ekspressive og de emotive kommunikationsfunktioner med henblik på overtalelsesmidler. Samtidig vil jeg forklare, hvordan disse kan bruges i visuel kommunikation. Ethos er et overtalelsesmiddel, hvor afsenderen forsøger at fremstå troværdig og på den måde vinde modtagerens tillid. Hvis afsender allerede er kendt af modtager i forvejen og har et godt omdømme, kræves der ikke en særlig stor indsats med hensyn til ethos. Derimod hvis afsender er ukendt for modtager, består ethos i, at afsender forsøger at skabe et troværdigt billede af sig selv og dermed vinde modtagers tillid. Rent visuelt vil man kunne benyttes sig af ethos ved et bestemt design, farvevalg eller illustration. [Thorlacius 2009, s ] Pathos er, når afsender forsøger at appellere til modtagerens følelser og stemninger. Det kan eksempelvis være følelser som medlidenhed, vrede, glæde eller forargelse, som i en eller anden grad påvirker mennesket. Pathosappellen kan, i modsætning til ethos, ses eller læses direkte ud af selve produktet og er derfor bundet til den enkelte kommunikationssituation. I praksis ses pathos ofte i sammenhæng med tekst og billeder som virkemidler i forhold til at 14

15 få modtager til at gøre noget aktivt eller tilslutte sig en bestemt holdning. [Thorlacius 2009, s ] Modtager I enhver kommunikationsmodel er der en modtager, som afsender på en eller anden måde forsøger at påvirke med sin kommunikation, det samme er der i Thorlacius model. Også her er der en opdeling ved den faktiske og den implicitte modtager. I forbindelse med analyse af den faktiske modtager mener Thorlacius, at det kræver empiriske undersøgelser af modtagers reception. Som tidligere nævnt i dette projekt har jeg valgt et afsenderorienteret fokus, hvorfor jeg kun vil berøre den implicitte modtager, som kan analyseres direkte ud af produktet. Til analysen af den implicitte modtager har Thorlacius yderligere opdelt den i to funktioner. Den konative kommunikationsfunktion og de interaktive kommunikationsfunktioner. Den konative kommunikationsfunktion Den konative funktion kan kort beskrives. Den handler om, hvorledes afsender appellerer til modtager om at skride til handling. Her handler det ikke så meget om, at afsender appellerer til modtagers følelser, holdninger eller intellektet, men derimod om hvorledes afsender ved hjælp af æstetiske virkemidler, som eksempelvis farver, billeder og komposition, opfordrer eller påvirker modtager til handling. [Thorlacius 2009, s ] De interaktive kommunikationsfunktioner Hjemmesiden som medie gør det muligt for modtageren at interagere i produktet for at få opfyldt sine behov. Man kalder normalt hjemmesider for et interaktivt medium, selvom der også findes ikke-interaktive sider. I forbindelse med de interaktive funktioner opstiller Thorlacius fem interaktionsfunktioner, som man kan indarbejde i en hjemmeside. Disse funktioner handler overordnet om, hvem der ejer og leverer informationen, og hvem der kontrollerer distributionen af den. Ved at krydse disse to momenter i forhold til om de styres af enten en central informationsudbyder eller en decentral informationsbruger, opstilles der 15

16 en matrix med fem principielt forskellige kommunikationsfunktioner. Matrixen ser således ud: [Thorlacius 2009, s ] Før der tages stilling til, hvilke interaktionsmuligheder brugeren skal møde på hjemmesiden, er det hensigtsmæssigt at tage stilling til, hvilke webbrugere der skal prioriteres. Her tales om de interaktive webbrugere, som kan inddeles i fire kategorier. 1) Førstegangswebbrugeren, 2) Den erfarne webbruger, 3) Websurferen og 4) Den internationale webbruger. Førstegangsbrugeren kræver generelt enkelhed og brugervenlighed. Komplekse menuer og tekniske funktioner kan virke intimiderende og er derfor med til at skabe en dårlig oplevelse. Den erfarne webbruger forventer at få opfyldt sine behov hurtigst muligt og kræver flere valgmuligheder. Han er generelt utålmodig og ønsker derfor hurtige menuer og lettilgængelige sider samt en søgefunktioner. Websurferen har ikke et umiddelbart behov for informationer eller handel, hvorfor det handler om for afsender at skabe et behov. Det er derfor en forudsætning, at hjemmesidens forside kan fange interessen og dermed skabe et behov ved hjælp af visuelle virkemidler. Den internationale webbruger kan være alt fra en bruger i Danmark til en i Kina. Derfor er det vigtigt at have fokus på eksempelvis sproglige og kulturelle forhold på sin hjemmeside, som tilgodeser en international brugergruppe. Det er ligeledes vigtigt ikke at bruge forkortelser og tekniske udtryk, som brugere fra andre lande eventuelt ikke forstår. [Thorlacius 2009, s ] 16

17 Produkt Produkt i Thorlacius model dækker over indholdssiden såvel som udtrykssiden af det færdige produkt, herunder specielt den æstetiske funktion som knytter sig til produktet. Æstetik kan kort beskrives, som det der opleves gennem sanserne og følelserne. Den æstetiske funktion bliver opdelt i to yderligere funktioner den formale funktion og den uudsigelige funktion, som nu vil blive uddybet. Den formale funktion Denne funktion omfatter den æstetiske oplevelse på hjemmesiden, som kan beskrives. At den kan beskrives betyder at oplevelsen baserer sig på før-oplevede eller generelle sanseeller følelsesmæssige erfaringer, som brugeren på forhånd har. [Thorlacius 2009, s. 103] Den uudsigelige funktion Som navnet betegner, er den uudsigelige funktion den æstetiske oplevelse, som kan opstå mellem det, vi kender, og det vi ikke kender, og kan derfor ikke beskrives. Oplevelsen baserer sig på hverken før-oplevede eller almene sanse- eller følelsesmæssige erfaringer. Thorlacius mener dertil, at den uudsigelige funktion i langt højere grad bør inddrages i forbindelse med analyse eller planlægning af medieprodukter, da funktionen pirrer modtageren og dermed skaber interesse. Både den formale og den uudsigelige funktion kommer til udtryk på hjemmesiden gennem visuelle virkemidler som grafisk design, farver, komposition og illustrationer. Dertil har hjemmesider muligheden for unikke virkemidler som eksempelvis lydeffekter, video og bevægelser. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt at udstyre links med visuelle virkemidler, så de opfordrer og inviterer til at blive trykket på. [Thorlacius 2009, s. 103, 134, 136] Kontekst Kontekst betyder kort sagt den sammenhæng, hvori noget indgår altså kommunikationssituationen. Thorlacius knytter to kommunikationsfunktioner til konteksten, som vil blive gennemgået i det følgende. 17

18 Den referentielle funktion Denne funktion henviser til selve indholdet af produktet. Her inddrages eksempelvis den sidste retoriske appelform logos, som ikke blev beskrevet tidligere. Logos er et overtalelsesmiddel, som appellerer til modtager ved hjælp af rationelle, logiske og beviselige argumenter. Afsender benytter sig af logos ved at argumentere ud fra beviselige og påviselige argumenter, som ikke spiller på følelser eller stemninger hos modtager men derimod fornuften og den logiske sans. Thorlacius mener derudover, at man kan inddrage Pierces tegnteori, som jeg tidligere kort har beskrevet. Nærmere bestemt gælder det Pierces ikon, indeks og symbol. Ifølge Pierce henviser nogle tegn til indholdet baseret på lighed, ikonet, andre tegn henviser til indholdet i kraft af en nærhedsforbindelse eller en årsagsforbindelse, indekset og andre henviser til indholdet i kraft af en konvention, symbolet [Thorlacius 2009, s. 147]. Den referentielle funktion er fremtrædende i forhold til netmedier, da der i udarbejdelsen af hjemmesider skal lægges stor vægt funktionaliteten. Det referentielle aspekt træder i kraft af enkle, overskuelige og logisk opbyggede navigationsstrukturer og søgemuligheder eksempelvis ved brug af ikoner, indeks og symboler. Det kan dog være problematisk at benytte sig af disse tegn, da ikke alle kan forstå sammenhængen mellem tegn og funktion. Tekst er derfor altid mere sikker form for kommunikation, da det aflæses mere entydigt. [Thorlacius 2009, s. 154] Den intertekstuelle funktion Den intertekstuelle funktion betegner det indhold, som det visuelle henviser til i omverdenen, og som rækker ud over både den tekstlige og den situationelle kontekst. Altså funktionen henviser til andre produkter, der ligger uden for kommunikationssituationen. Typisk henviser visuelle virkemidler på hver deres måde til andre virkemidler, idet vi ofte har set farver, skrifttyper og design på andre hjemmesider eller i andre sammenhænge. Det er derfor vigtigt at have i baghovedet, at stort set alle visuelle virkemidler på en eller anden måde er intertekstuelle. [Thorlacius 2009, s. 140, 157] 18

19 Medium Mediet er naturligvis essentielt, når man taler medieformidlet kommunikation, da det er bindeleddet mellem afsender og modtager. I det følgende vil jeg forklare, hvilke kommunikationsfunktioner der knytter sig til mediet. Den fatiske funktion Ganske kort kan den fatiske funktion beskrives som en fastholdelse af kontakten mellem afsender og modtager, uden at der bliver udvekslet egentlige informationer. I dette tilfælde handler det om, hvordan man ved hjælp af visuelle virkemidler formår at vedligeholde denne kontakt. På hjemmesiden skal man fokusere på at skabe redundans på de forskellige sider i form af genkendeligt layout, design, typografi og farver, så modtageren ved, at man stadig er på pågældende side. [Thorlacius 2009, s ] Den navigative funktion Denne funktion handler ligeledes om at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager via mediet. Som navnet antyder, ligges vægten dog her på hjemmesidens navigationsstruktur. Den navigative funktion har til formål at opbygge logiske strukturer, således at brugeren nemt kan finde rundt i produktet. Brugeren behøver forudsigelighed og struktur, med klar funktionel og grafisk kontinuitet mellem forskellige komponenter og undersektioner i netdokumentet [Thorlacius 2009, s. 169]. Thorlacius udlægger endvidere fire navigationsstrukturer, som informationer kan struktureres ud fra på en hjemmeside: Sekvens-strukturen er kronologisk opbyggede sekvenser af sider, som brugeren bliver ledt i gennem, uden nogen form for indflydelse selv, hvad angår sidevalg. Denne form er eksempelvis meget brugt ved e-handel, hvor køberen bliver ledt gennem en købsproces. Gitter-strukturen deler emner ind i kategorier, og man har muligheden for at bevæge sig frit rundt mellem hoved- og undermenuer. En hjemmeside opbygget på denne struktur har til formål at inddele mange informationer i kategorier og underkategorier. 19

20 Hierarki-strukturen er oplagt at benytte til organisering af store mængder information, da den er opdelt i hierarkier. Strukturen kendes eksempelvis fra organisationsdiagrammer, hvorfor mange vil genkende den. Hypernet-strukturen linker både til interne og eksterne sider på en hjemmeside, idet man bestræber sig på at benytte internettets muligheder bedst muligt. Strukturen kan dog for mange virke forvirrende og anbefales ikke til nye eller lettere erfarne brugere. Den er ikke egnet til strukturering af informationer. Det er meget normalt, at flere af disse strukturer benyttes på samme hjemmeside, hvorfor man ikke nødvendigvis behøver at forholde sig til én bestemt. [Thorlacius 2009, s ] Kode Koden er et udvalg af tegn, som når de sammensættes får en betydning. Med andre ord er det et system af tegn, hvor hvert enkelt tegn er tillagt en betydning, som forudsættes er kendt af både afsender og modtager, for kommunikation skal lykkes [Thorlacius 2009, s. 174]. Der skelnes endnu engang mellem to kommunikationsfunktioner under koden. Den metakommunikative funktion Den metakommunikative funktion optræder eksempelvis, når et billede eller et tegn fra et andet kodesystem placeres i et nyt kodesystem og derved tvinger modtageren til at reflektere over koden og fastlægge billedets tilhørsforhold i koden. Tankegangen stammer fra Roman Jakobsons metasproglige funktion tale om sproget med sproget, og kan overordnet udlægges til, at en genre reflekterer over en genre. Den metakommunikative funktion inden for netmedier er blandet andet til stede, når en hjemmeside taler om en anden hjemmeside. [Thorlacius 2009, s. 179, 185] Den intersemiotiske funktion Den intersemiotiske funktion er tilknyttet koden, fordi der i forbindelse med denne er tale om, at man benytter tegn fra et kodesystem til at forklare tegn fra et andet kodesystem. Der er eksempelvis tale om en intersemiotisk funktion, når en søgeknap både har et billede af en 20

21 kuglepen og med en tekst, hvor der står skriv til os. Eller et billede af en printer understøttet med teksten printer. Generelt bruges visuelle metaforer som et middel til at henvise til indholdet. At bruger ikoner og metaforer uden en tekstlig forklarelse kan være problematisk, især i forhold til nye og uerfarne netbrugerer, da de ikke altid vil kunne tyde tegnene. [Thorlacius 2009, s. 185, ] På baggrund af gennemgangen af Lisbeth Thorlacius model og med grundlag i en semiotisk forståelse for tegn og betydningsdannelse føler jeg mig nu i stand til at indlede den endelige designproces af hjemmesiden for Danhostel Hirtshals. Før jeg tager fat i den analytiske og praktiske del af projektet, vil jeg dog kort redegøre for nogle overordnede designprincipper for design af hjemmesider. Disse vil jeg forsøge at sammenkoble med Thorlacius kommunikationsmodel for dermed at kunne skabe et fungerende og brugbart produkt. Designprincipper for hjemmesider Når det visuelle aspekt på hjemmesider skal designes, findes der mange forskellige meninger om, hvorledes dette skal gøres. Jeg har i dette afsnit samlet nogle overordnede designprincipper, som jeg mener er relevante i forhold til udarbejdelse af hjemmesider. De handler generelt om, hvordan man designer og strukturer sin hjemmeside, samt hvordan man tilpasser det skriftlige indhold til mediet. Jeg vil først og fremmest inddrage Jakob Nielsen, som kan betegnes som lidt af en guru inden for brugervenlighed på hjemmesider, ligesom jeg vil inddrage princippet om gestaltlove. Inddragelse af designprincipperne skal ses som en understøttelse til den netop beskrevne kommunikationsmodel af Lisbeth Thorlacius. Skriv til internettet Undersøgelser har vist, at det tager op til 25 procent længere tid at læse tekster på internettet i forhold til tekster på papir. Derfor har Jakob Nielsen opstillet nogle retningslinjer for, hvordan tekster skal udformes, når internettet er mediet. Udover selvfølgelig at være grammatisk korrekt, har han opstillet 3 punkter, som bør følges. Vær kortfattet. Skriv ikke mere end 50 procent af hvad en tekst ville have fyldt på papir. 21

22 Skriv tekster der kan skimtes. Lav ikke lange blokker af tekst men små afsnit med underoverskrifter og brug gerne punktopstilling. Brug hypertekst links, til at opdele meget information på flere sider. Dertil kan tilføjes, at essensen af teksterne bør stå øverst, ligesom man bør holde sit sprog uformelt. [Nielsen 2000, s ] Navigationsdesign Nielsen opstiller tre fundamentale spørgsmål til navigationen, som en bruger bør kunne svare på, når denne surfer på en hjemmeside. Hvor er jeg? Hvor har jeg været? Hvor kan jeg komme? En hensigtsmæssig navigationsstruktur kræver derfor identifikation på alle sider, således brugeren ved, hvor denne er og dermed får en forståelse for sidens struktur. Den vigtigste regel er så basal som hav en struktur i din navigation. [Nielsen 2000, s ]. Prioriter indhold Det er vigtigt at prioritere indholdet på hjemmesiden, ved at fremhæve de informationer og funktioner brugeren typisk vil benytte sig af, men samtidig også dem afsenderen ønsker, de skal benytte sig af. Herunder kan en søgefunktion nævnes, da Jakob Nielsens undersøgelser peger på, at næsten halvtreds procent af internettets brugere bruger denne funktion som det første på en side. [Nielsen 2000, s ] Hierarkisk opbygning En hierarkisk opbygning vil sige, at man bygger sin hjemmeside fra toppen mod bunden. Igen fordi det vigtigste på en side skal være det, man ser først, hvorfor det skal placeres i toppen. Derfra bygger man således nedefter med det næst vigtigste og mindst vigtige indhold. [Pedersen 2004, s. 8] Gestaltlove En af de mest basale love inden for perceptionslæren er, at vi søger den gode gestalt. Gestaltlovene beskriver nogle generelle regler for, hvordan vi som mennesker opfatter 22

23 sammenhænge mellem visuelle elementer. Jeg vil inddrage de væsentligste love, som jeg mener er relevante for designet af hjemmesiden, hvilke er loven om afstand, loven om lukkethed, loven om retning og loven om ensartethed vs. kontrast. Disse love siger generelt noget om, at elementer der står tæt op af hinanden, er lukket inde i samme form, er placeret i en retningsgivende sammenhæng eller ligner hinanden højest sandsynligt vil blive opfattet som sammenhørende. Brugeren vil altid have en tendens til at simplificere opfattelsen af de visuelle stimuli og kondensere det til et resultat, der bedre kan overskues og huskes, hvilket gestaltlovene kan være med til at behjælpe. [Pedersen 2004, s ] Praktisk design af hjemmesiden Jeg vil i dette afsnit beskrive og argumentere for designet af hjemmesiden til Danhostel Hirtshals. Det er gjort med tanke på min undersøgelse af virksomheden, Thorlacius kommunikationsmodel, principperne for design af hjemmesider og ikke mindst de tekniske overvejelser, der har været i forbindelse med tilrettelæggelsen og produktionen. Som en start vil jeg gennemgå de tekniske overvejelser, der opstår, når en hjemmeside skal produceres fra bunden af. Dernæst vil jeg gå i dybden med de design- og indholdsmæssige elementer og funktioner, der præger hjemmesiden, og argumentere for valget af disse. Tekniske overvejelser I forbindelse med opstartsfasen af en hjemmesideproduktion er der nogle generelle og nødvendige beslutninger, man skal tage. Der skal eksempelvis vælges domænenavn og webhotel, samt overvejes hvem som skal vedligeholde og opdatere hjemmesiden. Dette er ofte spørgsmål, som virksomheden ikke selv kan svare på, hvorfor det også bliver en del af designerens opgave. Domænenavnet, som er hjemmesidens internetadresse, købes som regel hos en udbyder af disse og skal registreres årligt. Da Danhostel Hirtshals i forvejen har en hjemmeside, har de også et domænenavn, som hedder Problemet med dette domænenavn er, at det ejes af organisationen Danhostel, hvorfor det ikke er muligt at benytte til den nye hjemmeside. Efter en gennemgang af andre Danhostelmedlemmers egne hjemmesider har der vist sig at være en lighed mellem domænenavnene - 23

24 Det har derfor været oplagt for Danhostel Hirtshals at hoppe på denne bølge, hvorfor de har købt domænenavnet til deres nye hjemmeside. Det har fra rekvirentens side været et ønske om selv at kunne opdatere deres hjemmeside, da det både vil spare dem tid og penge. Min opgave har derfor også bestået i at vælge et system, som vil kunne leve op til dette krav. Valget faldt på Wordpress, som er et gratis Content Management System, der er særdeles brugervenligt. Herved får virksomheden selv mulighed for at ændre og opdatere indhold på de forskellige sider. Systemet har ligeledes givet mig som designer muligheden for at producere en visuel og funktionel hjemmeside med kun den mest basale viden inden for kodning. Designmæssige overvejelser Den første side, modtageren eller brugeren stifter bekendtskab med på virksomhedens hjemmeside, er forsiden. Derfor vil jeg som det første beskrive og argumentere for, hvorledes denne er opbygget. Det samme vil jeg efterfølgende gøre med undersiderne, hvorefter jeg til sidst vil vurdere helheden af den visuelle kommunikation i form af hjemmesiden. Forsidedesign Som nævnt er forsiden den første side, der vises for brugeren. Det er derfor i særlig grad vigtigt at kunne fange og fastholde interessen hos brugeren med denne, da den er grundlaget for, at brugeren bliver på siden. Forsiden er bygget op således: øverste eller første del af siden er beregnet logo, og det jeg kalder et designelement. Derunder ligger navigationslinjen, som er her de forskellige sider tilgås fra. Under navigationslinjen findes det, som jeg kalder præsentationen, som er en skiftende billedserie med kort tekstindhold. Den resterende plads nedenunder bliver delt mellem indholdsområdet, som er det største element på siden, og en sidemenu, som indeholder forskellige links. Forsiden er illustreret nedenfor med anvisninger af de forskellige områder. 24

25 25

26 Logo-delen i toppen indeholder selvsagt et logo, og så har jeg yderligere valgt at inkludere et designelement. Logoet er, som tidligere nævnt, et krav fra Danhostels side, hvorfor design af sådan et ikke har været nødvendigt. Jeg har dog valgt selv at designe tekstdelen i logoet for at give Danhostel Hirtshals et differentieret udtryk. Ideen var skabe et mere personligt og originalt logo, som skiller sig ud men alligevel overholder kravene fra Danhostel. Designelementet i højresiden har jeg valgt at inkludere på hjemmesiden for at skabe dynamik og for at symbolisere vandrerhjemmets omgivelser i form af himmel og hav. Farverne er naturligvis valgt ud fra logoets farver for at skabe en sammenhæng mellem disse. Meningen med logo-delen er, at den skal danne grundlag for hele det grafiske udtryk på hjemmesiden, både fordi den vil være på alle hjemmesidens sider, og fordi logoets farver vil være gennemgående for hele sidens design. Logoet vil ligeledes være et aktivt link, der altid linker tilbage til forsiden, hvis det klikkes på. Dette er en funktion, du nærmest ser på alle hjemmesider i dag, hvorfor det er vigtigt at opretholde funktionen, da den skaber tryghed og genkendelighed hos brugeren. Overordnet mener jeg, at logo-delen er med til at styrke den fatiske funktion i Thorlacius kommunikationsmodel, da den er med til at opretholde et genkendeligt design på hele hjemmesiden både i form af design og farver. Navigationslinjen, som ligger under logo-delen, indeholder links til alle sider, der findes på hjemmesiden. Man kan kalde den for hjemmesidens omdrejningspunkt, da den gemmer på alt dens information. Det er derfor altafgørende for hjemmesiden, at linjen er synlig og tilgængelig på alle sider. 26

27 Linjen er lavet med en såkaldt drop-down funktion, hvilket kan ses ved den lille pil ved siden af nogle af linkene. Drop-down funktionen gemmer på flere links, som kommer til syne ved markering med musen. Formålet med denne funktion er, at man kan strukturere information under relevante hovedemner, som er tilfældet i denne situation. I mit eksempel ovenover har jeg fremhævet linket GRUPPER, hvorved underemnerne LEJRSKOLE og TRÆNINGSLEJR dukker op. Ifølge designprincipperne er denne funktion både hensigtsmæssig i forhold til strukturering af information på de enkelte sider og til at holde en generel struktur i sin navigation. Emnerne i navigationslinjen er valgt på baggrund af rekvirentens produkter, og ud fra hvad en hjemmeside generelt bør indeholde. Fra venstre er første navigationslink OVERNATNING. Dette link er placeret først, da det er vurderet som det vigtigste punkt på hjemmesiden. Overnatning er den primære ydelse vandrerhjemmet tilbyder, hvorfor jeg formoder, at det vil blive det mest besøgte link på siden. På samme måde er de resterende links struktureret, efter vigtighed, bortset fra sidste punkt INFO. Informationspunktet må også formodes som vigtigt, men da lignende punkter ofte er placeret i højre side på andre hjemmesider, mener jeg, at det vil være hensigtsmæssigt at placere det sidst og dermed forholde mig til brugernes vaner. Set ud fra den navigative funktion i kommunikationsmodellen er hjemmesidens navigationsstruktur primært opbygget på den såkaldte gitter-struktur, hvilket betyder, at man kan bevæge frit rundt mellem alle under- og overordnede sider. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at strukturen har til formål at opdele mange informationer i kategorier og underkategorier, så brugeren problemfrit kan bevæge sig rundt på siden. Præsentationen, som jeg har valgt at kalde den, findes under navigationslinjen og er et billedmodul med tekst, som skifter billede efter et vis antal sekunder. Denne er ment som en kort og overordnet præsentation af virksomheden ved at fremvise billeder og tekst, som skal give modtageren en ide om og en oplevelse af, hvad virksomheden har at byde på. 27

28 Den er samtidig med til at styrke den konative funktion under modtageren, hvilket vil sige, at præsentationen skal ses som en æstetisk måde at appellere til modtageren om at foretage en handling. Det kan eksempelvis være ved at undersøge siden nærmere eller ideelt set at købe et af virksomhedens produkter frem for konkurrentens. Yderligere mener jeg også, at funktionen er med til at styrke den uudsigelige funktion under produktet, da den levende billedserie kan give modtageren en æstetisk unik oplevelse, som kan pirre dennes interesse. På nederste højre del af forsiden finder man en sidemenu. Sidemenuen er en bjælke, som også vil være at finde på alle hjemmesidens sider. Menuens primære funktion er at indeholde links både til den konkrete hjemmeside men også links til andre relevante hjemmesider. Den er specielt velegnet til at fremhæve vigtige links, som også findes i navigationen, da man her kan bruge visuelle virkemidler i form af billeder, farver og typografier til at fange brugerens opmærksomhed. Det har været et decideret krav fra rekvirentens side af, at der skulle være et direkte link til online booking af værelser på forsiden. Jeg har derfor valgt at ligge dette link øverst i sidemenuen med en illustration af et værelse og samtidig skrive online booking. Der er her tale om den intersemiotiske funktion, da man benytter tegn fra et kodesystem til at forklare tegn fra et andet kodesystem. Jeg bruger i denne situation billedet til at beskrive, at det er værelser, man kan booke online, da en undladelse af dette kunne have skabt en undren hos brugeren om, hvad det er, man kan booke online. Menuen kan 28

29 endvidere gøres dynamisk, hvilket betyder, at indholdet deri automatisk ændres, hver gang siden bliver opdateret. Sidste element på forsiden er selve indholdsdelen. Dette element vil også være uændret i forhold til alle hjemmesidens sider, dog vil indholdet selvfølgelig variere fra side til side. På forsiden har jeg i samråd med rekvirenten valgt at lave en nyhedssektion, som skal bruges til at oplyse og informere vandrerhjemmets kunder om aktuelle nyheder. Dette er en funktion, som virksomheden har savnet på deres gamle side, da der ikke fandtes en nyhedssektion i deres gamle system. Nyhederne vil ligeledes blive lagret under linket NYHEDER i navigation, som vil blive brugt som et nyhedsarkiv. Jeg har yderligere i nyhedssektionen valgt at lave en kommentarfunktion, således at brugere kan kommentere og stille spørgsmål til hver enkel nyhed. På denne måde kan Danhostel Hirtshals skabe og opretholde en personlig dialog med brugeren og dermed styrke deres profil udadtil. Som nævnt er flere af forsidens elementer at finde på alle hjemmesidens sider. Jeg vil derfor ikke gennemgå sidernes opbygning en for en men bruge én som et generelt eksempel. Nedenstående illustration er taget fra underpunktet KONTAKT OS, som findes under hovedpunktet INFO. Illustrationen viser en tydelig sammenhæng mellem forsiden og kontaktsiden, hvor eneste forskel er, at præsentationen er blevet fjernet, og indholdet er anderledes. I indholdsdelen er der placeret et stort kort, som viser, hvor virksomheden ligger i Hirtshals samt relevante kontaktoplysninger. Denne opbygning er generel for alle 29

30 indholdssiderne på hjemmesiden, bortset fra at kortet er udskiftet med et relevant og sigende billede, som skal være et stemningsskabende element. Generelt har jeg i produktionsfasen af hjemmesiden været meget opmærksom på at skabe en enkel, overskuelig og brugervenlig side, som samtidig formår at udtrykke, hvem afsender er. Til dette har jeg først og fremmest fokuseret på at inddrage gestaltlovene. Loven om lukkethed kommer især til udtryk på hjemmesiden i form af vertikale og horisontale linjer samt kasser, som skiller de forskellige elementer fra hinanden. Denne opdeling gør, at man 30

Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering

Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Med udgangspunkt i Lego's website vil vi analysere graden af brugerinvolvering og communitydannelse, som Lego.com lægger op til. Herunder

Læs mere

Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier. Henrik Juel September 2018

Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier. Henrik Juel September 2018 Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier Henrik Juel September 2018 Kommunikation er meget mere end udveksling af sand/falske deskriptive udsagn (fakta) Når vi kommunikerer gør vi

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring Quick Guide til bedre online markedsføring RESPONS Få flere henvendelser via dit b2b website Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing 1 Lign en forretning Produktet

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Gruppe 9: Besir Redzepi, Jacob Pedersen, Garwun Jeffrey Lai og Sean Rørgren srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Indholdsfortegenelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Esrum Sø Sport og Fritid

Esrum Sø Sport og Fritid Esrum Sø Sport og Fritid 4. Projekt - Website Projekt. Multimediedesign, 1. Semester November/December 2008. www.highlighter.dk/essf Et Website udviklet af: Ahmad Hahmoud Camilla M. Sabatinski Josephine

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik

Læs mere

Ledelseskommunikationens

Ledelseskommunikationens MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse 1 2 Titel: En virksomhedsprofilering af Krone Media Tema: IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse Semester: INF6 Projektgruppe: 18 Gruppemedlemmer: Synopsis: Rasmus Eriksen Lise Tordrup

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

PROJEKTOPGAVE -Et brugervenligt website af: Michéla, Mathilde, Christian & Andreas

PROJEKTOPGAVE -Et brugervenligt website af: Michéla, Mathilde, Christian & Andreas PROJEKTOPGAVE -Et brugervenligt website af: Michéla, Mathilde, Christian & Andreas INDHOLD GRUPPEMEDLEMMER...3 DESIGNBRIEF...4 KOMMUNIKATIONSANALYSE...4-5 KOMMUNIKATIONSMODEL...5 ARGUMENTATION FOR DESIGNPRINCIPPER...6

Læs mere

Tips til siden Slægtstræ

Tips til siden Slægtstræ Tips til siden Slægtstræ Indholdsfortegnelse Indledning 1 Kom godt i gang 1 Kildecitater og links til online arkivalier: 5 Familier 9 Export, import og backup: 10 Folketællinger: 10 Om noter og rapporter

Læs mere

G R A F I S K D E S I G N L O G O

G R A F I S K D E S I G N L O G O GRAFISK DESIGN LOGO Andreas Ernst Tørnqvist / Grafisk Design Opgavebeskrivelse Jeg fik stillet opgaven at designe en iden ti tet til min vens nye It-support firma. Opgaven var fri, der var ingen krav,

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Selv om websites er yderst forskellige i deres fremtræden, så kan de stort set alle sammen passes ind i den skabelon som er illustreret herunder:

Selv om websites er yderst forskellige i deres fremtræden, så kan de stort set alle sammen passes ind i den skabelon som er illustreret herunder: Design en praktisk guide. Et design udtrykker dit websites grafiske udseende, lige fra hvilke skrifttyper der anvendes op til hvor navigationen er placeret og hvilke interaktive elementer der skal benyttes.

Læs mere

Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet

Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet Hej 2014 Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet o 10 gode råd o Hvad brugerne vil ha og ikke ha o Bliv klar på dit formål o Vælg dit kommunikationsmedium

Læs mere

CSR. 2. Semester 1. projekt http://s733l.dk/csr/index.php. Udarbejdet af MulA: Anders Lauridsen. Casper Christiansen Casper.christiansen1992@gmail.

CSR. 2. Semester 1. projekt http://s733l.dk/csr/index.php. Udarbejdet af MulA: Anders Lauridsen. Casper Christiansen Casper.christiansen1992@gmail. CSR 2. Semester 1. projekt http://s733l.dk/csr/index.php Udarbejdet af MulA: Anders Lauridsen Andrs.lauridsen@gmail.com Casper Christiansen Casper.christiansen1992@gmail.com Jonatan Nielsen Jonatantwn@hotmail.com

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler Klasse: Mars (6.-7. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Poetry Slam Hvad underviser skal lære eleven Læsning:. Fremstilling: Fortolkning: Hvordan lærer

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Kommunikation på internettet

Kommunikation på internettet Engelsk institut Cand.ling.merc - speciale I.I.-profilen Forfatter: Jannie Uch Hansen Vejleder: Dorrit Bøilerehauge Kommunikation på internettet En komparativ analyse af Amnesty Internationals britiske

Læs mere

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 Oversigtsværktøj til aktiviteter, kampagner og arrangementer i Roskilde kommune Roskilde Kommunes Erhvervsafdeling har

Læs mere

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign Quick Guide til bedre markedsføring 1 Lign en forretning Produktet kommer først Præsentér dine B2B-produkter og -serviceydelser allerede på forsiden af

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2022

Kommunikationsstrategi 2022 Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere

Læs mere

Gruppe 9 Visuel Interface Design, 27/09/2011

Gruppe 9 Visuel Interface Design, 27/09/2011 Gruppe 9 Visuel Interface Design, 27/09/2011 Først øvelse. Lav en designanalyse i tekst og billeder af det udleverede website www.kariyer.net. Vi startede med en hjemmeside, der så ud som følgende: Gennemgående

Læs mere

Interaktiv filmanalyse

Interaktiv filmanalyse Interaktiv filmanalyse Analyse af levende billeder med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol, NCE. Blog om læreproces. Med WordPress.com

Professionshøjskolen Metropol, NCE. Blog om læreproces. Med WordPress.com Professionshøjskolen Metropol, NCE Blog om læreproces Med WordPress.com For særligt tilrettelagt diplommodul / v. lektor Hanne Søgaard 23-01-2017 Indhold Blog om læreproces... 2 Hvad er en blog... 2 Din

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Webintegrator Thomas á Rógvi 221191-2505 Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Tidsplan... 4 Målgruppe... 5 Layout... 6 Design... 7 Fonte... 7 Browser... 7 Bilag... 8 Det

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2017/2018 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Kommunikation & it C Jane Larsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT. Christoffer, Frederik, Mathias og Martin.

Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT. Christoffer, Frederik, Mathias og Martin. Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT Christoffer, Frederik, Mathias og Martin. 1 Indledning. Vi har valgt at lave reklame for turistlivet på Lolland, fordi at vi ikke har så mange turister hernede, som vi

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Kommunikationsmodellen

Kommunikationsmodellen Kommunikationsmodellen Kommunikationsmodellen Ingen kommunikation uden en afsender, et budskab og en modtager. I dette kapitel beskrives forskellige kommunikationsmodeller samt hvor, hvordan og hvorfor

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Udover denne simple tidsplan har jeg også lavet et GANTT-kort for at vise den reelle tid jeg har brugt på hver opgave.

Udover denne simple tidsplan har jeg også lavet et GANTT-kort for at vise den reelle tid jeg har brugt på hver opgave. Portfolioudvikling Planlægning Da jeg startede på projektet lavede jeg en tidsplan, til at starte med gav jeg de forskellige opgaver lidt ekstra tid eftersom jeg synes man altid formår at bruge lidt mere

Læs mere

Disse har alle sammen hjulpet til at skabe min hjemmeside. Ved at give inspiration og få ideerne ned på papir, før de blev vist til omverdenen.

Disse har alle sammen hjulpet til at skabe min hjemmeside. Ved at give inspiration og få ideerne ned på papir, før de blev vist til omverdenen. Introduktion til webdesign Jeg har igennem webdesign projektet arbejdet med en masse forskellige processer, i alt 6 processer. Disse er skab moodboard fra en side, informationsdesign, navigationsdesign,

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Afsluttende Projekt - Kom/IT

Afsluttende Projekt - Kom/IT 1 Afsluttende Projekt - Kom/IT Rasmus H. Plaep 1 Billedkilde: http://blog.snelling.com/files/2015/01/business-107.jpg Indhold... 0 Indledning... 2 Problemafgrænsning... 2 Problemformulering... 2 Teori...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

TING DIN WEBSIDE BØR INDEHOLDE BRAND OCTOPUS CREATIVE STRATEGIES

TING DIN WEBSIDE BØR INDEHOLDE BRAND OCTOPUS CREATIVE STRATEGIES TING DIN WEBSIDE BØR INDEHOLDE BRAND OCTOPUS CREATIVE STRATEGIES Hvad får kunden til at blive? Når jeg taler med en kunde, en samarbejdspartner eller en potentiel leverandør, tjekker jeg deres webside

Læs mere

Grafisk Design 70% Skitser

Grafisk Design 70% Skitser Grafisk design Grafisk 2 PRODUKT Som et led i den online markedsføring af BBQ Wing it, har jeg valgt at lave et website, med fokus på information. Det er et website, der er baseret ud fra lærte funktioner

Læs mere

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN Grafisk design Produkt Index side Produkt Underside - kontakt Redegørelse OPGAVEN I forbindelse med valgfag, som jeg tog i København, havde vi lært forskellige nye funktioner, som vi skulle implementere

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Quick Guide til bedre online markedsføring MERSALG. med b2b webshop. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing

Quick Guide til bedre online markedsføring MERSALG. med b2b webshop. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing Quick Guide til bedre online markedsføring MERSALG med b2b webshop Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing HVORDAN... Hvordan skaber man mersalg? 1 Varen skal være

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Hjælp til SO-prøven 2014

Hjælp til SO-prøven 2014 BILAG Hjælp til SO-prøven 2014 Prøveform og PowerPoint OM PRØVEN SO står for StudieOmrådet og dækker over alt det, man skal kunne som studerende, som ikke hører til et bestemt fag. Studieområdet skal gøre

Læs mere