HOKUS POKUS, DU ER RASK DE LOKALE RØDDER KAMMERADVOKATEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOKUS POKUS, DU ER RASK DE LOKALE RØDDER KAMMERADVOKATEN"

Transkript

1 UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET NR. 01 FEBRUAR 2015 NY SERIE: DE LOKALE RØDDER Casper Nørgaard KAMMERADVOKATEN Ny aftale skal skabe transparens HOKUS POKUS, DU ER RASK Forvaltningens afgørelser beror på skøn, som domstolene sjældent prøver, mener Mads Krøger Pramming NYT FRA ADVOKATRÅDETS STRAFFERETSUDVALG ADVOKATNÆVNET: NYE MENNESKERETTEN: 01/2015 EN ADVOKATEN RETNINGSLINJER FOR BØDE DEMOKRATISK UDFORDRING 44

2 FEBRUAR REDAKTIONELT FAGLIGT FASTE SIDER TEMA: BORGER VS FORVALTNINGEN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp, førtidspension eller hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet beror på et skøn, som domstolene sjældent prøver. Advokaten har talt med tre advokater og en lektor om de særlige problemstillinger, der er i spil, når borgeren har en sag mod forvaltningen. KAMMERADVOKATAFTALEN Efter 78 år har Kammeradvokatens kontrakt med staten fået et serviceeftersyn, og der ligger nu en ny aftale, som gør priser og opgaver tilgængelige for alle. FRA SAGSOMKOSTNINGER TIL LIGE STILLING AF STRAFFESAGENS PARTER Advokatrådets Strafferetsudvalg gør status over arbejdet i NYE RETNINGSLINJER FOR UDMÅLING AF BØDER Advokatnævnet har justeret de retningslinjer for udmåling af bøder, som har været gældende siden 1. august SKÆRPELSE AF BØDENIVEAU VED MANGLENDE INDSENDELSE AF KLIENTKONTOERKLÆRING BEVISBYRDEN VED KLAGER OVER TILSIDESÆTTELSE AF GOD ADVOKATSKIK MENNESKERETTEN EN DEMOKRA TISK UDFORDRING Den fremtidige, demokratiske forandring af menneskerettighederne står over for den betydelige udfordring, at det politiske og folkelige ejerskab til menneskerettighederne i disse år ikke styrkes, men svækkes LEDER KORT NYT DE LOKALE RØDDER Hvordan ser de lokale rødder advokatstanden udvikle sig? Hvilke værdier arbejder de for at fremme? Og hvordan ser de udfordringerne i fremtiden? Det spørger Advokaten kredsformændene om i en ny serie. CHRISTIANSBORGKLUMMEN Tom Behnke, retsordfører (C) EUROPÆISK RETSPOLITIK: EU-RET TENS BESKYTTELSE AF OVERVÆGTIGE MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ ARBEJDSMARKEDET NYE BØGER NYT JOB: Jesper Furbo-Halken 49 NYT OM NAVNE 2 ADVOKATEN 01/2015

3 og ipad Office 365 Digital post Office SMS Msøg NemID underskrift Debitor registret Betalingsservice Sikker mail UNIK ADVOSYS designet til at dække dine specifikke behov OPENING.DK Uanset om I er få eller mange medarbejdere på kontoret, kan Unik Advosys 4 skræddersyes til jeres behov. Med mere end 40 forskellige moduler kan I vælge præcis den pakke og de funktioner, I har behov for. Ændres jeres behov, kan programpakken naturligvis tilpasses. Vi tilbyder også forskellige tekniske løsninger. I kan nemlig anvende Unik Advosys 4 via Hosting, en lokal løsning eller via Unik Advosys Drive, hvor vi alene hoster data. Vi kan tilbyde en attraktiv finansiering af udstyr og konsulentbistand, således at dine startomkostninger minimeres. Ring til os på telefon eller kontakt os på pg@unik.dk, så finder vi sammen den rigtige løsning til netop jeres kontor. UNIK SYSTEM DESIGN VEJLE KØBENHAVN UNIK.DK UNIK@UNIK.DK 01/2015 ADVOKATEN 3

4 Byretskonstitutioner 7 stillinger som konstitueret dommer i uddannelsesøjemed ved byretterne er ledige til besættelse den 1. september Stillingerne er ledige ved Retten i Aalborg, Retten i Viborg, Retten i Kolding, Retten i Odense, Retten i Hillerød, Retten på Frederiksberg og Københavns Byret. Ansøgninger skal være modtaget senest den 19. februar Du kan læse de fulde stillingsopslag, herunder de formelle krav og proceduren for ansættelse, og søge stillingerne på Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet og dets arbejde findes på dommerudnaevnelsesraadet SPANSK ADVOKATKONTOR KOLOFON Det Danske Advokatsamfunds formål er efter vedtægten at værne om advokaters uafhængighed og integritet, at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater, at sikre advokaters faglige kompetence, og at virke til gavn for det danske retssamfund. Advokatrådet er det organ, som fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet. Advokatnævnet behandler klager over advokaters salærer og adfærd. Alle advokater i Danmark er en del af Advokatsamfundet. Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn, oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens 144, stk. 1. Advokatnævnet er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet lovgivningens regler om tavshedspligt. ADVOKATEN 94. ÅRGANG DIREKTE KOMMUNIKATIONSORGAN for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, professor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat UDGIVER/REDAKTION: ADVOKATRÅDET Kronprinsessegade København K Telefon samfund@advokatsamfundet.dk REDAKTIONSPANEL: Anne Birgitte Gammeljord, advokat Svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre Landsret Rass Holdgaard, advokat Peter Istrup, advokat Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Jens Røn, statsadvokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk Redaktør: Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk Læs mere på eller kontakt abogado og cand.jur. Lars Hovmand Mikkelsen på LHM@zafolaw.com ANNONCER: FrontMedia Dronninggårds Allé Holte Telefon Zandra Pihl advokaten@frontmedia.dk LAYOUT: Adman Kommunikation Kattesundet København V Telefon info@ad-man.dk TRYK: Jørn Thomsen / Elbo AS Essen Kolding Telefon jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. BARCELONA Avda. Diagonal 415, 2ª Barcelona T: (+34) M: info@zafolaw.com MARBELLA Centro Plaza, Oficina nº 11 Avd. Manolete 1 Nueva Andalucía Marbella T: (+34) M: info@zafolaw.com ALICANTE Avda. Maisonnave 3, 4ª Alicante T: (+34) M: info@zafolaw.com For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. MEDLEM AF DANSK FAGPRESSE ISSN ISSN (online) 4 ADVOKATEN 01/2015

5 LEDER FRU JØRGENSEN VS. FORVALTNINGEN Når Advokatrådet blandt sine andre opgaver også til stadighed sætter fokus på retssikkerhedsmæssige forhold, hænger det blandt andet sammen med, at der på trods af et på mange måder velfungerende demokratisk retssamfund som det danske til stadighed vil være et stort behov for, at en af statsmagten uafhængig organisation som Advokatsamfundet skaber opmærksomhed om de områder, hvor retssikkerheden halter. Det gælder også borgerens møde med forvaltningen temaet i dette nummer af Advokaten. I øjeblikket er en arbejdsgruppe under Advokatrådet ved at lægge sidste hånd på en rapport om retssikkerhed i forvaltningen. Initiativet kommer fra advokat og tidligere rådsmedlem Henrik Høpner, der også her i magasinet fortæller om, hvorfor han tog initiativ til at igangsætte dette vigtige udvalgsarbejde. Som han siger i artiklen, besluttede han sig for at undersøge området nærmere efter at have læst om en række åbenbart urimelige afgørelser over for borgere, der ikke selv havde ressourcerne til at kæmpe for deres sag. Siden har der været gennemført et grundigt analysearbejde, hvor mange advokater og andre eksperter er blevet inddraget. Det lyder entydigt fra alle sider, at der er et stort behov for at værne om borgerens retssikkerhed i mødet med forvaltningen. Når man læser interviewene her i magasinet står det klart, at borgerens retssikkerhed ikke er god nok, når det gælder forvaltningens afgørelser. Helt centralt står skønnet i kommunens afgørelse det kan eksempelvis være en vurdering af, om en borger opfylder kravene til at modtage hjemmehjælp eller få en arbejdsprøvning. På den ene side har forvaltningen et økonomisk incitament til at gå til grænsen for, hvad der lovgivningsmæssigt kan lade sig gøre. På den anden side vægrer domstolene sig ved at efterprøve forvaltningens skøn. Det giver forvaltningen ret vidtstrakte beføjelser og dermed et råderum, som vi ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel bliver nødt til at forholde os kritisk til. I denne udgave af Advokaten har vi blandt andet to interviews med advokaterne Mads Krøger Pramming og Søren Kjær Jensen, og jeg hæfter mig i den forbindelse særligt ved, at der er stor forskel på at føre en sag ved domstolene mod forvaltningen og mod et forsikringsselskab. Mads Krøger Pramming fortæller, at han har helt identiske sager mod forvaltning og mod forsikringsselskaber, der også ofte skal vurdere en persons arbejdsevne i forhold til for eksempel førtidspension. I sager mod forsikringsselskaberne går domstolene fuldt ind i prøvelsen af skønnet med det resultat, at borgeren ofte vinder især hvis selskabets vurdering er stik imod, hvad en række speciallæger ellers har vurderet. Hans pointe er også, at forsikringsselskaberne generelt er langt mere rimelige i deres afgørelser end forvaltningen, for de ved godt, at hvis de kommer til et helt andet resultat end lægerne, så taber de sagerne i retten. Og derfor får domstolskontrollen på dette område en præventiv effekt. Forvaltningens skøn er blot et ud af mange emner, vi tager fat på i den rapport fra Advokatrådet, som er på trapperne, og hvor vi kommer med en række konkrete anbefalinger, som i sidste ende skal være med til at skabe både en vigtig debat og forhåbentlig også føre til en række initiativer, som i sidste ende skal give borgeren mere tryghed og øget retssikkerhed. En udvikling som flugter med den seneste debat om en styrkelse af borgerens retsposition i retssager, der føres imod staten. AF SØREN JENSTRUP, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET FOTO: MORTEN HOLTUM 01/2015 ADVOKATEN 5

6 KORT NYT PARTNERPRØVEN 2015 Partnerprøven afholdes næste gang 26. marts 2015 klokken på Syddansk Universitet, Campusvej, Odense. Tilmelding sen des til Advokatsamfundet, att. Lise Ravnkilde, Kronprinsessegade 28, 1306 København K eller på mail til lra@advokatsamfundet.dk. PJECEN OM FRIHEDSBE RØVELSE OVERSAT TIL KINESISK OG SPANSK Advokatrådets Strafferetsudvalg har tidligere udgivet folderen Jeg er frihedsberøvet hvad sker der nu? på 12 sprog foruden dansk. Nu er folderen oversat til yderligere to sprog: kinesisk og spansk. Pjecen informerer generelt om frihedsberøvelse efter udlændingelovens 36, hvad der kan forventes at ske i perioden efter frihedsberøvelsen, og hvilken rolle advokaten har i sagen. Pjecerne er tilgængelige på Advokatsamfundet.dk. FUP-MAILS I OMLØB Advokatsamfundet har tidligere advaret om henvendelser fra udenlandske klienter, hvor der var tale om bedrageri med dækningsløse checks. Nu er samme type af mails i omløb igen. I de pågældende tilfælde er der tale om en konstrueret konflikt, hvor låntager hurtigt anerkender at skylde det forfaldne lånebeløb, og hvor låntager indfrier fordringen ved hjælp af en falsk check. Långiver/ klienten presser samtidig på med at få overført beløbet fra checken, inden den er blevet clearet. Udover at der er tale om bedrageri, vil der være en risiko for kurstab i det omfang, at kursen på eksempelvis USD falder fra indløsningen frem til konstatering af den manglende dækning. ADVOKATRÅDETS UDKØRENDE TILSYN I 2014 gennemførte Advokatsamfundet 194 tilsynsbesøg hos advokatvirksomheder og hos 126 virksomheds- og organisationsansatte advokater. Brevet fra Advokatsamfundet om det kommende tilsynsbesøg er ofte anledning til, at advokatkontoret gennemgår de interne procedurer. Alligevel viser statistikken, at den oftest aftalte opfølgning på tilsynsbesøget er, at advokatvirksomheden skal opdatere de interne regler efter hvidvasklovens 25. På andenpladsen følger oplysningspligterne omtalt i de advokatetiske regler pkt og 13.3, hvilket i praksis betyder, at advokatkontoret skal have opdateret hjemmesiden med generelle oplysninger om virksomhedsform, forsikringsselskab med videre. Læs mere om forberedelse af tilsyn på Advokatsamfundet.dk. DEL DIN VIDEN Brænder du for et juridisk felt, har du sat dig grundigt ind i nye regler eller forsker du i et særligt juridisk område? Så er der mulighed for at dele din viden med fagfæller her i Advokaten. Kontakt redaktionen med dine ideer og en kort synopsis til en artikel på mailadressen hha@advokatsamfundet.dk. 6 ADVOKATEN 01/2015

7 Legal365 Cloud Productivity for Lawyers Ved at vælge en Cloud-baseret løsning har vi fået et komplet, køreklart IT-miljø fra dag ét. Det sikrer, at vi er hurtigt oppe at køre uden at vi skal tænke på noget som helst omkring IT. Jesper Lindhardt Partner Effekt Advokatfirma Oppe at køre på 4 dage Sagsbehandling via Outlook Fast driftspris pr. bruger/måned Legal365 - Advokatløsning til virksomheder med vokseværk > Effektiv økonomistyring og sagsbehandling i Dynamics NAV 2013 > Mobil tidsregistrering fra iphone og Windows Mobile > Fjernadgang via internet > Effektiv kommunikation med Office 365 > Kan udvides i takt med virksomhedens vækst Kontakt markedschef Jens Ole Taisbak, Abakion på eller jot@abakion.com Se hvordan Legal365 gav tids- og omkostningsbesparelser for Effekt Advokatfirma: Læs mere på 01/2015 ADVOKATEN 7

8 BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01/ /2014

9 TEMAET ER SKREVET AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp, førtidspension eller hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet beror på et skøn, som domstolene sjældent prøver. Det betyder, at der mangler domstolskontrol med den offentlige forvaltning. Advokaten har talt med tre advokater og en lektor om de særlige problemstillinger, der er i spil, når borgeren har en sag mod forvaltningen. 01/2015 ADVOKATEN 9

10 MADS KRØGER PRAMMING Advokat og medejer af Kroer Pramming Advokater, der har specialiseret sig i erstatningsret og sager om borgerrettigheder. Har siden 2006 undervist på Københavns Universitet, har stiftet Advokatvagten på Nørrebro og hjælper frivilligt i en række foreninger for blandt andre krigsveteraner, torturofre og whistleblowere. 10 ADVOKATEN 01/2015

11 BORGER VS FORVALTNING HOKUS POKUS, DU ER RASK Forvaltningen kan næsten slippe igennem med at skønne hvad som helst. Vi er på niveauet før et afslag som, du er for tyk til førtidspension, kan gå lige igennem, mener advokat, der peger på domstolenes manglende vilje til at prøve myndighedernes skøn, som kernen i problemet. Det startede med et trafikuheld for 17 år siden. Efter en sygeperiode kommer kvinden i fleksjob, men det viser sig i løbet af kort tid, at hun har en diskusprolaps i halsryggen, og det er umuligt for hende at klare et job. Derfor søger hun førtidspension. Men hun får afslag med den begrundelse, at hun ikke har bevist, at hun er syg. Siden kommer ti forskellige læger ind over sagen. De konstaterer uafhængigt af hinanden, at kvinden umuligt kan arbejde. Med tiden er hendes fysiske og psykiske tilstand forværret. Hun lider af voldsom angst, er stort set ikke i stand til hverken at stå eller gå, og hun ligger derfor i sin seng langt det meste af tiden. Men hun får stadig afslag på førtidspension. I stedet bliver kommunen ved med at sende hende invitationer til jobprøvning. - Det er så grotesk, at nogle sagsbehandlere kommer hjem til kvinden, hvor de på det nærmeste sidder på hendes sengekant for at holde møder om jobprøvning. I fuld alvor forsøger sagsbehandlerne at få hende aktiveret på trods af, at det er helt klart, at det ikke har været muligt i mere end et årti. Desuden bliver hun indkaldt til møder, som hun jo ikke kan gå til. Når hun ikke møder op, så stopper hendes sociale ydelser, hvilket har resulteret i, at hun har oparbejdet en gæld, som hun selvfølgelig ikke er i stand til at betale, fortæller advokat Mads Krøger Pramming, som har speciale i blandt andet sociale sager. Han klager kvindens sag til Ankestyrelsen, der er et år om at afgøre den. I september 2014 kommer styrelsen frem til, at det ikke er dokumenteret, at kvindens arbejdsevne er nedsat. - Det vil sige, at Ankestyrelsen ikke forholder sig til de ti lægelige vurderinger og træffer dermed en afgørelse, som er stik imod de lægelige rapporter, selvom de tegner et helt entydigt billede af situationen gennem 17 år. Jeg må indrømme, at første gang jeg så på hendes sag, tænkte jeg, at det her er verdens bedste sag men det viser sig jo så ikke at holde stik. Derfor skal den nu i retten, og vi er i gang med at søge fri proces. SÅ GODT SOM UMULIGT AT VINDE EN SAG Kvindens historie er kun en ud af mange. Hver eneste dag ringer borgere til advokatfirmaet Kroer Pramming for at fortælle deres historie og bede om bistand til at føre deres sag. - Der er virkelig mange groteske sager, og vi må sige nej til de fleste, både fordi vi ikke har kapaciteten her på kontoret, og fordi vi ikke magter kun at have de her meget tunge sager, hvor omfanget af sagsakter er meget stort, og hvor muligheden for at vinde er meget lille. Det er så godt som umuligt at 01/2015 ADVOKATEN 11

12 BORGER VS FORVALTNING vinde eksempelvis en sag om førtidspension ved domstolene. Vi taler måske i allerbedste fald om en ud af ti. Der er selvfølgelig sager og sagstyper, der kan vindes ved domstolene og dem vinder vi også. Navnlig sager om erstatning for fejl i sagsbehandlingen. Men angår sagen forvaltningens skønsudøvelse, er det nærmest umuligt at vinde, som det er nu, siger Mads Krøger Pramming, som Jeg har helt identiske sager mod forsikringsselskaber, der jo også ofte skal vurdere en persons arbejdsevne i forhold til for eksempel førtidspension og her er billedet sjovt nok det stik modsatte. Her går domstolene fuldt ind i prøvelsen af skønnet, og der vinder borgeren ofte især hvis selskabets vurdering er stik imod, hvad en række speciallæger ellers har vurderet. begyndte at arbejde med de sociale sager ved et tilfælde. - Jeg skiftede job til et advokatkontor, hvor jeg overtog 40 sociale sager efter en medarbejder, som stoppede. Jeg havde ingen erfaring med det sociale område og kom fra et stort erhvervskontor, hvor jeg havde arbejdet med blandt andet EU-regler og komplicerede internationale forsikringsretlige forhold. Men hvis jeg troede, at det var komplekst, så fik jeg et noget andet syn på det, da jeg fik taget fat på den sociale lovgivning. Den er vanvittig kompliceret og består af en myriade af lovgivning med en underskov af cirkulærer, bekendtgørelser og et meget omfattende refusionssystem, der hele tiden bliver ændret. Til eksempel fylder lovgrundlaget på dagpengeområdet for tiden mere end sider. - Samtidig er her en stor mangel på domstolspraksis. En af mine sager vedrørende sygedagpenge endte i landsretten. Det fordoblede mængden af sager om sygedagpenge i Ugeskrift for Retsvæsen. At en enkelt sag kan fordoble retspraksis, er efter min opfattelse udtryk for, at der stort set ingen domstolskontrol er med det her område. Der mangler med andre ord en hovedretskilde. Når vi så endelig fører sagerne, er resultatet, at myndighederne får meget lang snor ved domstolene, som kun yderst sjældent tilsidesætter det skøn, som forvaltningen udøver. - Det ser jeg faktisk, som det reelle problem. Selve lovgivningen er egentlig ikke problematisk selvom man selvfølgelig politisk kan diskutere, om vi hjælper de svage i samfundet nok. Men det er svært for mig at pege på noget specifikt i lovgivningen, som politikerne burde ændre, for i princippet er der ikke mulighed for, at man kan falde mellem to stole. Problemet er, at fortolkningen af det skøn, som for eksempel ligger i ordene varigt og væsentligt, er delegeret til myndighederne, der skal spare og har interesse i at stramme. Det skøn kan reelt ikke prøves ved domstolene. Vi er på niveauet før, at du kan få en afgørelse, der hedder, at du er for tyk til at få førtidspension. Myndighederne slipper næsten af sted med hvad som helst enten fordi sagerne ikke bliver anlagt, eller fordi de bliver tabt, hvis de gør. EN KOMFORTABEL AFGØRELSE - Et grotesk eksempel har jeg i en sag, der kører nu, hvor en kvinde havde fået en kronisk lidelse i sit bryst og ikke kunne arbejde. Efter et år bliver hun indkaldt af kommunen, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt hun har ret til hjælp. Men pludselig skal hun nu undersøges af en psykiater, selvom ingen andre end kommunens lægekonsulent mistænker psykisk sygdom. Og hokus pokus bliver hun erklæret rask. Psykiateren, som er hentet hele vejen fra Fyn til Djursland, spørger blandt andet ekstremt detaljeret ind til hendes sexliv, hvilket er højst besynderligt, fordi det ikke er relevant, og han ender med at konkludere, at hun simulerer sin sygdom. Den er altså noget, som hun bare bilder sig ind, mener psykiateren. - Den afgørelse var jo rar for kommunen, der slap for at betale for et fleksjob. Men konsekvensen var, at kvinden kom ud i et limbo uden arbejde og i dag står med et økonomisk tab på kroner. Senere har det så også vist sig, at psykiateren har lavet samme komfortable afgørelse i mange andre sager for kommuner, og Sundhedsstyrelsen er nu gået ind i sagen og har udtalt kritik af lægen, forklarer Mads Krøger Pramming. Selvom sagen virker helt klar og nu skal for domstolene, er han altid tilbageholdende med sine forventninger til at vinde det gælder både i denne sag og i sagen med den sengeliggende kvinde, der ikke kan få førtidspension. - Vinderchancerne er lave, netop fordi domstolene yderst sjældent kontrollerer skønsudøvelsen. Jeg har helt identiske sager mod forsikringsselskaber, der jo også ofte skal vurdere en persons arbejdsevne i forhold til for eksempel førtidspension og her er billedet sjovt nok det stik modsatte. Her går domstolene fuldt ind i prøvelsen af skønnet, og der vinder borgeren ofte især hvis selskabets vurdering er stik imod, hvad en række speciallæger ellers har vurderet. Min påstand er i den forbindelse, at forsikringsselskaberne generelt er langt mere rimelige end forvaltningen, for de ved godt, at hvis de kommer til et helt andet resultat end lægerne, så taber de sagerne i retten. Og derfor får domstolskontrollen på dette område en præventiv effekt i selskaberne. Det er helt anderledes i sager mellem borger og forvaltning, hvor der er en ubalance i og med, at myndighederne reelt er fredede. INGEN RETSSIKKERHED Mens Mads Krøger Pramming dermed ser retssikkerheden som høj, når det gælder borger mod privat forsikringsselskab, har han ikke meget tillid til systemet, når det gælder borger mod forvaltning. - Retssikkerhed? Der er ingen, sådan som det er nu. Den ene af de tre statsmagter, udfylder ikke den rolle, de har på det her område. Det er en kæmpe urimelighed i vores retssystem, at du har en grundlovssikret ret, der i praksis ikke fungerer. Når der er et så stort fravær af kontrol, så er myndighederne selvfølgelig grænsesøgende, ikke mindst fordi de skal spare. Så opstår der en kultur, hvor man kan tillade sig hvad som helst, fordi det stort set ingen konsekvenser har. 12 ADVOKATEN 01/2015

13 01/2015 ADVOKATEN 13

14 BORGER VS FORVALTNING RETSSIKKERHEDEN SKAL GÆLDE BÅDE BORGER OG FORVALTNING Borgerens retssikkerhed er ikke god nok, når det gælder mødet med den offentlige forvaltning. Det mener advokat Henrik Høpner, der peger på, at forvaltningens afgørelser bør have opsættende virkning i forbindelse med anke af afgørelser, sådan at borgeren beholder sin ydelse, mens sagen bliver behandlet i Ankestyrelsen. 14 ADVOKATEN 01/2015

15 HENRIK HØPNER Advokat, medlem af Advokatrådet /2015 ADVOKATEN 15

16 BORGER VS FORVALTNING Det er vigtigt at tænke på, at den offentlige forvaltning både er forvaltning og pengekasse. Derfor er det nærliggende at forestille sig, at forvaltningen i sine afgørelser kan have et falsk lod i vægtskålen nemlig behovet for at spare. Inspirationen kom fra en konkret sag, som Henrik Høpner læste om i pressen i En kvinde var blevet frataget alle de offentlige ydelser, hun modtog som eneforsørger, da forvaltningen uberettiget mente, at hun levede sammen med en anden person. - Folk samlede simpelthen penge ind til kvinden, som levede langt under sultegrænsen, og da sagen kom frem efter en periode med flere andre urimelige sager, så blev jeg faktisk ret forarget og tænkte på, hvordan samfundet kan behandle borgere på en måde, som er åbenlyst helt urimelig. Han tog derfor emnet op i Advokatrådet, der allerede i Retssikkerhedsprogrammet fra 2009 havde fokus på borgernes retssikkerhed i mødet med forvaltningen. - Samtidig har vi jo med mennesker at gøre, som i forvejen står i en svær situation, fordi de er ramt af sygdom eller på anden måde har mistet fodfæstet. Det er den allersvageste gruppe i samfundet, der ikke selv har ressourcer til at kæmpe for deres rettigheder det kan være børn, unge, udviklingshæmmede eller pensionister. De mangler muligheden for selv at stille sig op og forklare, hvad deres rettigheder er. Og set i lyset af advokaternes særlige retsstilling i samfundet, mener jeg, at vi er forpligtede til at kæmpe for dem, der ikke kan selv, forklarer Henrik Høpner, der på den baggrund igangsatte et arbejde i Advokatrådet, hvor en arbejdsgruppe har set på retssikkerheden i forvaltningen og udarbejdet en række anbefalinger. - Ideen om at se på kvaliteten i den offentlige forvaltning lå fint i forlængelse af Retssikkerhedsprogrammet, og derfor besluttede vi os for at skyde projektet i gang med en høring for at få mere viden. Vi inviterede advokater og dommere sammen med blandt andre Børns Vilkår, Finansrådet og Københavns Kommunes borgerrepræsentant, og høringen blev dermed en brainstorm på, hvilke udsatte grupper og hvilke særlige problemer der var i spil. Høringen bekræftede Advokatrådets tese om, at der var behov for at se nærmere på området. Herefter gik arbejdsgruppen i gang med at analysere, hvor de største retssikkerhedsmæssige problemer lå. - Vi var forbløffede over at konstatere, i hvor stort et omfang den offentlige forvaltnings praksis blev opfattet som problematisk, og derfor iværksatte vi en lang række drøftelser og bad om at få skriftlige input fra eksperter fra blandt andet Københavns Universitet. Her oplevede vi, at de involverede virkelig med ildhu kastede sig over opgaven, fordi de mente, at der var behov for at gøre en indsats på det her felt, og det var fantastisk at mærke, at der var opbakning til projektet. FØRST GAV DE PENGENE SÅ TOG DE DEM Et af de områder, som kan forbedre retssikkerheden, er at give forvaltningens afgørelser opsættende virkning i forbindelse med anke, mener Henrik Høpner. På den måde kan borgeren beholde den ydelse, som forvaltningen vil tage, mens sagen behandles i ankeinstansen eller alternativt blive stillet på samme måde, som hvis de ikke med urette var blevet frakendt den sociale ydelse. - Det betyder, at de penge, kommunen sparer ved sin uretmæssige afgørelse, går videre til borgeren. Det er vigtigt at tænke på, at den offentlige forvaltning både er forvaltning og pengekasse. Derfor er det nærliggende at forestille sig, at forvaltningen i sine afgørelser kan have et falsk lod i vægtskålen nemlig behovet for at spare. - Forestil dig lige, at din hjemmehjælp bliver uretmæssigt fjernet. Du klager over afgørelsen, og samtidig må familien træde til for at støvsuge og klare indkøb. I dag er det sådan, at du kun får refusion for perioden, hvis du har lidt et økonomisk tab det vil sige, lagt penge ud til et privat firma. Min holdning er, at besparelsen skal komme borgeren til gode, det står frit for at invitere familien en tur i Tivoli som tak for det arbejde, de har lagt. Det betyder jo samtidig, at forvaltningen undgår at blive skudt i skoene, at deres afgørelser er båret af økonomiske hensyn, siger Henrik Høpner, der trådte ud af Advokatrådet i Selvom jeg ikke længere er en del af Advokatrådet, er jeg glad for, at der nu bliver lagt sidste hånd på en rapport, som vil have masser af gode anbefalinger til mere retssikkerhed i forvaltningen. Der er rigeligt at tage fat på, og jeg håber, at der vil komme en god diskussion ud af det, som på sigt vil trække tingene i den rigtige retning. 16 ADVOKATEN 01/2015

17 01/2015 ADVOKATEN 17

18 BORGER VS FORVALTNING JURIDISKE PROBLEMER IKLÆDT En del sager mod forvaltningen kan føres med positivt resultat, mener advokat Søren Kjær Jensen, hvis kontor det seneste halve år har vundet fire sociale sager ved domstolene. Han har haft hundredvis af sager, hvor det juridiske problem blev iklædt en lægefaglig kittel, fordi det blokerer for domstolenes efterprøvelse. LÆGEFAGLIGE KITLER 18 ADVOKATEN 01/2015

19 SØREN KJÆR JENSEN Advokat, Elmer og Partnere. Har gennem mere end 25 år hovedsagelig beskæftiget sig med arbejdsskadeområdet, behandlet tusinder af sager og ført hundredvis af retssager mod arbejdsgivere, forsikringsselskaber, kommuner, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen herunder også en del socialretlige sager. De fleste af sagerne føres af fagforbund for deres medlemmer, men en del sager og ikke mindst sociale sager føres ofte for den enkelte via retshjælp eller fri proces. Elmer og Partnere har adskillige ansatte advokater, der har specialiseret sig i erstatningsret og socialret. 01/2015 ADVOKATEN 19

20 BORGER VS FORVALTNING Jeg har haft hundredvis af sager, hvor det reelt ikke var et lægefagligt problem, men et juridisk problem iklædt lægelig kittel. Sådan var det for eksempel i min højesteretssag fra Her var den juridiske problemstilling blevet præsenteret som en lægelig vurdering. Selvom Ingelises sag i virkeligheden er ret enkel, så er den efterhånden et digert værk på mange hundrede ark papir. Kort sagt handler den om, at kommunen aldrig tilbyder hende den arbejdsprøvning, hun har krav på. Dermed får Ingelise aldrig mulighed for eksempelvis at få støtte til at komme videre med sit arbejdsliv. Historien begynder, da Ingelise får en omfattende knæoperation. Hun er dårligt gående, og har derfor svært ved at passe sit job som leder af en institution. Hun bliver sygemeldt, kommer på sygedagpenge, og i den periode bliver institutionen nedlagt. Dermed er Ingelise opsagt. På et tidspunkt bringer kommunen sygedagpengene til ophør. Der er dog en mulighed for at få sygedagpengene forlænget. Det kræver en vurdering af, om Ingelise kan bringes tilbage på arbejdsmarkedet i et nyt job. Det kræver en arbejdsprøvning, som er en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen. Men det iværksætter kommunen ikke på trods af, at det flere steder af kommunens egne journaler fremgår, at det bør ske. I stedet henviser kommunen Ingelise til nærmeste jobcenter. - Grunden til, at jeg kommer ind i sagen, er, at hendes fagforening BUPL forelægger mig sagen, og jeg bliver oprigtig fagligt forarget over, at kommunen melder tilbage, at ja, de skal have afklaret Ingelises situation, men alligevel nægter de at lade hende arbejdsprøve. I stedet får hun 39 uger mere på sygedagpenge, og besked om, at hvis hun mangler et forsørgelsesgrundlag, så kan hun henvende sig til det nærmeste jobcenter. Det gør de vel vidende, at Ingelise ikke mangler et forsørgelsesgrundlag, så hun vil blive afvist her, siger Søren Kjær Jensen. - Den faglige forargelse består i, at kommunen vil lukke en sag på denne måde. Meningen med lovgivningen er at få afklaret, om man kan arbejde. Hele tanken bag lovgivningen er, at borgeren skal have hjælp til det. Det får Ingelise altså ikke, og det betyder i praksis, at hun som på det tidspunkt er i begyndelsen af 60erne ikke ved, om hun kan vende tilbage på det almindelige arbejdsmarked, komme i et fleksjob eller måske få førtidspension. VINDER SAGEN VED BYRETTEN - I forbindelse med, at vi anlægger sagen ved byretten, henvender jeg mig til kommunen for at høre, hvor i forvaltningen Ingelise skal gå hen med sin sag. Jeg forklarer, at jo hurtigere vi får en afklaring på hendes situation, des mindre vil erstatningskravet blive. Inden vi skal i byretten, får hun endelig en aftale med en sagsbehandler på et jobcenter. Men den sagsbehandler, som hun kommer i hænderne på, mener, at det nu handler om, hvorvidt Ingelise kan få førtidspension. Det sker på trods af, at sagen stadig handler om at få Ingelise arbejdsprøvet, for det er helt centralt for at afgøre, hvad der kan ske med hende i arbejdsmarkedsregi. Søren Kjær Jensen vinder sagen i byretten. Her slår dommeren fast, at ja, Ingelise skulle have været arbejdsprøvet. Samtidig får hun tilkendt en erstatning på kroner. Kommunen anker sagen. Og i sommeren 2014 stadfæster Østre Landsret, at Ingelise skulle have været arbejdsprøvet og forhøjer erstatningen til kroner. - Inden da havde Ingelise nået folkepensionsalderen, og havde derfor ikke længere krav på en arbejdsprøvning. Men før sagen blev afgjort i landsretten, havde vi gentagne gange presset på for en arbejdsprøvning eller en afgørelse herom. Kommunen havde så efter byretsdommen truffet afgørelse om, at hun ikke var berettiget til arbejdsprøvning; og den afgørelse ankede vi og fik medhold i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen slår fast, at ja, der skulle have været sket en arbejdsprøvning, for det havde Ingelise ret til, men det har hun ikke længere, da hun nu er folkepensionist. GØR DE KOMPLICEREDE SAGER ENKLE Søren Kjær Jensen ser en tendens til, at forvaltningen vægrer sig ved at give borgerne arbejdsafklaringer. - Jeg har en mistanke om, at der er tilbageholdenhed. Det er et problem, for vi ved jo ikke, hvad der var sket med Ingelise, hvis hun havde fået arbejdsprøvningen. Kommunen havde selv undervejs sagt, at hun da bare kunne finde sig et andet arbejde, så hun kan da ikke være så hårdt ramt og i så fald skulle der måske ikke så meget støtte til, for at det var lykkedes at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men vi kan kun gætte. Hvis det lykkes at gøre de komplicerede sager enkle som i denne sag, mener Søren Kjær Jensen, at der er god mulighed for at vinde sagerne. - For det gør vi rent faktisk. Inden for det seneste halve år har vi vundet fire sager, hvoraf de to kan ses i Ugeskriftet. Hertil kommer de sager, som vi vinder i det administrative system, for selvom vores hovedområde er personskadeerstatning, så er du nødt til at kende den sociale lovgivning ret godt, da der vil være mange af de administrative sager som en del af hovedsagen, siger Søren Kjær Jensen, der er leder af en gruppe advokater og fuldmægtige, der alene arbejder på disse sager. Selv har han snart 20 års erfaring med sagsområdet, og det begyndte for alvor med en sag, som Højesteret afgjorde i december Det var første gang, at Højesteret tilkendte en borger pension, hvor myndighederne havde sagt nej. Ankestyrelsen havde tilkendt min klient den laveste pension, mens vi krævede den mellemste, og det fik klienten tilkendt, da der i forbindelse med 20 ADVOKATEN 01/2015

21 en lægefaglig vurdering alene var taget stilling til, hvorvidt borgeren havde en alvorlig skulderlidelse men uden at forholde sig til det, som loven lægger op til nemlig at se på sygdom, bopæl, uddannelse og en række andre parametre, siger Søren Kjær Jensen, som ser en anden tendens nemlig at sagerne kan vindes, hvis en sag er baseret på et skøn, som burde være en juridisk vurdering. LÆGELIGT SKØN ELLER JURIDISK VURDERING - Min erfaring er, at det i kvalificeringen af sagerne altså kortlægningen med faktum og de juridiske problemer viser sig, at en del af sagerne kan føres med positivt resultat for borgeren. Kampen står ofte om at få kvalificeret skønnet. Sagt med andre ord, så vil myndighederne ofte gøre, hvad de kan, for at bygge sagens kerne på et skøn, eksempelvis et lægeligt skøn, for derved blokerer de for dommernes efterprøvelse. Så en del af processen handler ofte om at få skilt skøn for sig og regler for sig. Det gælder både for så vidt angår det kommunale skøn og så sandelig også den lægelige vurdering. I arbejdet med kvalificeringen får vi ofte hjælp fra socialrådgiverne. De er dygtige, og de ved mere om reglerne, der ofte bliver ændret, end mange af os advokater. - Jeg har haft hundredvis af sager, hvor det reelt ikke var et lægefagligt problem, men et juridisk problem iklædt lægelig kittel. Sådan var det for eksempel i min højesteretssag fra Her var den juridiske problemstilling blevet præsenteret som en lægelig vurdering. Men det var myndighederne, der selv havde etableret en praksis for, hvilke lidelser der udløste hvilken pension. Det var ikke lægerne. De blev blot skudt frem som dem, der sad med den afgørelse. Det er super smart, men af og til kan det altså lade sig gøre at få kvalificeret sagerne, så domstolene vil forholde sig og efterprøve afgørelserne. 01/2015 ADVOKATEN 21

22 BORGER VS FORVALTNING MANGLENDE KONTROL MED GRÆNSE- SØGENDE FORVALTNINGS- PRAKSIS Ankestyrelsen tager ikke stilling til de erstatningsspørgsmål, som opstår, når forvaltningen har truffet en ugyldig eller urigtig afgørelse. Det presser borgeren til at gå til domstolene. Men mange af de borgere, der er i kontakt med den offentlige forvaltning, har ikke ressourcerne, og får derfor aldrig ret. Det mener en lektor i socialret. 22 ADVOKATEN 01/2015

23 Hvis lektor John Klausen skal pege på det væsentligste retssikkerhedsmæssige problem, når det gælder borgerens møde med den offentlige forvaltning, så er han ikke i tvivl. Det største problem er, at den offentlige forvaltning træffer rigtig mange afgørelser, som ikke er korrekte. John Klausen har beskæftiget sig med socialret i 25 år han er ph.d. og lektor i socialret på Aalborg Universitet, hvor han forsker og underviser men han har tidligere haft en karriere inden for den kommunale forvaltning. - Gennemsnitligt er det cirka en fjerdedel af de sager, som Ankestyrelsen afgør på social- og beskæftigelsesområdet, som bliver omgjort. For afgørelser efter lov om social service er det mere end hver tredje sag, der bliver omgjort. Når en sag bliver omgjort, er den enten direkte forkert eller behæftet med så væsentlige fejl, at den er ugyldig. Men inden sagen kommer til Ankestyrelsen, skal kommunen revurdere og behandle den igen, og kan dermed reparere sager med fejl, det et altså kun, hvis kommunen fastholder afgørelsen, at klagen går videre. Derfor er der grund til at antage, at der er mindst lige så mange forkerte og fejlbehæftede sager blandt de sager, der ikke bliver påklaget, siger John Klausen, der også påpeger, at antallet af omgjorte sager er et gennemsnit. - Nogle kommuner gør det bedre mens andre gør det ringere, og i nogle kommuner ligger fejlprocenten på visse områder over 50 procent, siger John Klausen og understreger, at problemet naturligvis er størst for de borgere, der ikke klager over en forkert afgørelse, da de aldrig får den ydelse, de var berettiget til. - Men selvom borgeren klager til Ankestyrelsen og får ret, er det en meget lang proces. Først skal JOHN KLAUSEN kommunen revurdere sagen inden for fire uger, en frist der ikke altid overholdes. Ankestyrelsen har en Ph.d., lektor Aalborg Universitet. Forsker og underviser i socialret. gennemsnitlig sagsbehandlingstid på trekvart år, og endelig kan der gå tid inden kommunen faktisk efterlever Ankestyrelsens afgørelse. DEN STORE VINDER ER KOMMUNEN Folketinget har netop i december 2014 vedtaget en lov, som betyder, at en kontanthjælpsmodtager, der får efterbetalt sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom, ikke får dette modregnet i kontanthjælpen. Tidligere var det formålsløst for en kontanthjælpsmodtager at få ret i en klagesag og få efterbetalt en ydelse, idet denne blev modregnet krone til krone i den fremtidige kontanthjælp. Det har været oplevet som retssikkerhedsmæssigt dybt krænkende. De nye regler gælder dog alene økonomiske ydelser. Er der tale om serviceydelser, som for eksempel hjemmehjælp, kan disse ikke ydes med tilbagevirkende kraft. - I disse tilfælde er den store vinder kommunerne, som har sparet ydelsen, i perioden fra de træffer en forkert afgørelse, og indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at borgeren eksempelvis uberettiget har fået afslag på eller er frataget hjemmehjælp. - Ankestyrelsen tager alene stilling til, om kommunen har truffet en afgørelse, som er forkert men ikke om borgeren har lidt et økonomisk tab som følge af afgørelsen. Borgeren kan dermed være tvunget til at gå til domstolene for at få oprettet følgerne af en forkert afgørelse. Det sker på et område, hvor mange borgere har svært ved at finde ressourcerne til at gennemføre en retssag, medmindre de har en faglig organisation til at bistå. DEN HØJE OMGØRELSESPROCENT Årsagerne til de høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen finder John Klausen også interessante. Det har blandt andre Statsforvaltningen i Midtjylland tidligere undersøgt. Undersøgelsen viste, at nogle kommuner bevidst prøvede grænserne af med deres afgørelser altså hvor langt kan man gå, før ankesystemet underkender en afgørelse. Dette sker ud fra en betragtning om, at hvis kommunens serviceniveau skal ligge præcist på lovgivningens minimumsniveau og hverken over eller under dette niveau så må lovgivningens grænser indimellem afprøves. Nogle kommuner udtrykte på forskellig måde det synspunkt, at ikke enhver ankeafgørelse, der underkender en Nogle borgere giver udtryk for et åbenbart lovgivningsmæssigt misforhold mellem borger og forvaltning, forstået på den måde, at den borger, der ikke overholder en pligt, sanktioneres prompte. kommunal afgørelse, repræsenterer en fejl, der burde være undgået. For eksempel skrev en kommune, at der både politisk og administrativt var et ønske om at prøve grænserne af, idet der skulle findes besparelser på beskæftigelses- og socialområdet. - Noget tyder på, at der mangler en egentlig kontrol med en grænsesøgende forvaltningspraksis, siger John Klausen, der i øvrigt mener, at det ikke alene er vigtigt at forholde sig til den objektive retssikkerhed, men også den subjektive. - Det er også vigtigt at se på, om borgeren oplever at have tillid til forvaltningen. Vi er ved at være der, hvor en relativ stor gruppe borgere ikke oplever, at der er den nødvendige retssikkerhed. Nogle borgere giver udtryk for et åbenbart lovgivningsmæssigt misforhold mellem borger og forvaltning, forstået på den måde, at den borger, der ikke overholder en pligt, sanktioneres prompte. Hvis en borger eksempelvis ikke møder rettidigt til en samtale i jobcentret, nedsættes forsørgelsesydelsen. Men overholder kommunen ikke lovfastsatte tidsfrister eller træffer kommunen afgørelser, der er forkerte eller så fejlbehæftede, at de er ugyldige, har det ingen konsekvenser. I nogle situationer opleves det, som om kommunen tilmed bliver belønnet ved at opnå en besparelse på den ydelse, der skulle være ydet, indtil Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse. 01/2015 ADVOKATEN 23

24 KAMMERADVOKATAFTALEN SKAL Efter 78 år har Kammeradvokatens kontrakt med staten fået et serviceeftersyn, og der ligger nu en ny aftale, som gør priser og opgaver tilgængelige for alle. TEKST: HANNE HAUERSLEV NY AFTALE SKABE TRANSPARENS 24 ADVOKATEN 01/2015

25 ROLLEN SOM KAMMERADVOKAT kan spores tilbage til midten af 1600-tallet, hvor opgaven gik ud på at passe godt på statskassens guldmønter. Siden 1936 har opgaven dog været at fungere som privatpraktiserende advokat for staten. Baggrunden for den 78 år gamle aftale var, at staten på linje med resten af aktørerne i samfundet kunne få uafhængige råd hos en fast rådgiver og i det hele taget agere som resten af markedet. Men nu er aftalen fra 1936 sendt på pension, og erstattet af en ny, som trådte i kraft 1. januar Den bygger også på, at staten skal være markedskonform og dermed fungere som en anden privat virksomhed. - Hvor princippet i aftalen tidligere byggede på gynger og karruseller, hvor staten eksempelvis kom til at betale mindre for en lille sag og mere for en større, så har ønsket til denne aftale været, at der er fuldstændig gennemsigtighed, forklarer Tomas Ilsøe Andersen, som er managing partner hos Kammeradvokaten. - Før vurderede vi salær ud fra principperne i de advokatetiske regler, og der er fem parametre i spil. Sagens genstand har en betydning er der tale om en erstatningssag på kroner, så er det svært at sende en faktura på kroner, selvom det dækker det faktiske forbrug af timer. Så ser vi på sagens udfald, hvor det er afgørende, om den er vundet eller tabt. Forbruget af tid har naturligvis en afgørende betydning ligesom det ansvar, der er forbundet med den konkrete sag. Endelig ser vi på, hvor vidtrækkende sagen har været, for hvis en enkelt sag er principiel, afgør den i princippet en række andre sager, der måske endda står og venter på denne afgørelse, siger Tomas Ilsøe Andersen. GENFORHANDLING OM TRE TIL FEM ÅR - De principper er erstattet af helt faste priser. Eksempelvis koster det kroner i timen at have en fuldmægtig på sagen, mens det koster kroner i timen at have en partner på. Den samlede regning vil helt præcist vise, hvor mange timer der er udført af partnere, fuldmægtige og advokater FOTO: KAMMERADVOKATEN med under eller over tre års erfaring, mens studenter- og sekretærbistand er en del af juristtimesatserne. Priserne er forhandlet ud fra en vurdering af markedets forhold, og der er desuden givet en betydelig rabat, hvilket er helt rimeligt, når der er tale om en stor volumenaftale, siger Tomas Ilsøe Andersen. Priserne er fastsat for tre til fem år ad gangen og genforhandlingen bygger på en tilbundsgående markedsundersøgelse. Alle priser vil kunne findes på Kammeradvokatens og Moderniseringsstyrelsens hjemmesider, og alle vil som hidtil kunne søge aktindsigt i konkrete fakturaer hos den myndighed, der betaler fakturaen. - Denne fuldstændige transparens er noget helt unikt i branchen, for jeg tror ikke, at der findes andre, der offentliggør både klientaftaler og konkret aftalte priser på denne måde. I private klientforhold gives der jo ikke aktindsigt i fakturaer, ligesom der heller ikke generelt er noget krav om, at advokatfirmaer lægger deres priser og konkrete klientaftaler åbent ud på nettet, siger Tomas Ilsøe Andersen, der understreger, at priserne alene gælder staten. - Alt i alt er vi meget glade for PRISER aftalen og ikke mindst den transparens, den skaber. For sådan skal det selvfølgelig være, når vi arbejder for staten og fællesskabet. Alle skal have mulighed for at forholde sig til, hvordan pengene bliver brugt. KAMMERADVOKATAFTALEN Aftalen trådte i kraft 1. januar 2015, og gælder ministerier og styrelser med videre, mens en række statslige selskaber og eksempelvis selvejende institutioner frit kan vælge advokat. Aftalen med tilhørende priser gældende for tre til fem år ligger frit tilgængelig på Moderniseringsstyrelsens og Kammeradvokatens hjemmesider. Partner kr. Advokat med mere end 3 års erfaring kr. Advokat med mindre end 3 års erfaring kr. Fuldmægtig kr. Priserne er gældende pr og reguleres næste gang pr. 1. januar Priserne gælder ikke Kammeradvokatens andre klienter. Læs mere på Kammeradvokaten.dk og Modst.dk. 01/2015 ADVOKATEN 25

26 ADVOKATSAMFUNDET FRA SAGSOMKOSTNINGER TIL LIGESTILLING AF STRAFFESAGENS PARTER Når Advokatrådets Strafferetsudvalg gør status over arbejdet i 2014, kan det blandt andet se tilbage på et år, hvor sagsomkostninger i straffesager, ligestilling af straffesagens parter og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed, var i fokus. AF RUNE BERGGREN BRØNDAL PEDERSEN EN MÆRKESAG FOR ADVOKATRÅDETS Strafferetsudvalg har længe arbejdet for ændringer af den danske ordning med idømmelse af ofte meget store sagsomkostninger i straffesager og den samtidige uklarhed om, hvad disse sagsomkostninger omfatter. Allerede i februar 2012 udarbejdede udvalget et omfattende notat omkring problemstillingen, der blev sendt til Justitsministeriet. Udvalget gjorde herved blandt andet opmærksom på risikoen for, at ordningen modvirker mål i forhold til resocialisering, idet gælden fastholder rigtig mange dømte i en kriminel løbebane, da man som gældsat og tidligere straffet kan se sig tvunget til at leve i et parallelsamfund, hvor man arbejder sort og begår ny kriminalitet, da man ikke realistisk kan afvikle gælden og starte på en frisk. Strafferetsudvalget foreslog blandt andet, at retsplejelovens regler om sagsomkostninger i straffesager ændres, således at sagsomkostninger i stedet pålægges den dømte ud fra en vurdering af den pågældendes betalingsevne på domsafsigelsestidspunktet. Endvidere foreslog udvalget, at alle sagsomkostninger skulle foreligge oplyst på domsafsigelsestidspunktet, samt at der skulle indføres en øget adgang til eftergivelse af sagsomkostninger. Strafferetsudvalget havde foretræde for Folketingets Retsudvalg om problemstillingen og bragte ved flere efterfølgende lejligheder udvalgets notat i erindring hos justitsministeren. I forbindelse med Kriminalforsorgens flerårsaftale blev det fra politisk side besluttet, at der skulle nedsættes et udvalg om forebyggelse og resocialisering, som blandt andet skulle overveje muligheden for eftergivelse af sagsomkostninger. Udvalget har nu i oktober 2014 afgivet betænkning nr. 1547, der i meget vidt omfang støtter Strafferetsudvalgets arbejde for at ændre reglerne om dømtes betaling af sagsomkostninger. PJECER OM ANHOLDELSE OG VARETÆGTSFÆNGSLING I samarbejde med Landsforeningen af Forsvarsadvokater og med støtte fra Dreyers Fond har Strafferetsudvalget til praktisk brug for alle straffe- og udlændingeretsadvokater udgivet pjecer om anholdelse og varetægtsfængsling og om frihedsberøvelse efter udlændingeloven. Pjecerne informerer generelt om varetægtsfængsling og frihedsberøvelse efter ud- 26 ADVOKATEN 01/2015

27 ADVOKATRÅDETS STRAFFERETSUDVALG Strafferetsudvalget udgør med Procesretsudvalget og Skatteudvalget de tre fagudvalg under Advokatrådet. Udover strafferettens og straffeprocessens områder dækker Strafferetsudvalget endvidere udlændinge- og asylretten. MEDLEMMER AF STRAFFERETSUDVALGET Strafferetsudvalgets medlemmer har alle en betydelig ekspertise inden for straffeog udlændingeretten. Medlemmerne modtager intet honorar for udvalgsarbejdet, men er motiveret af muligheden for med et markant fokus på retssikkerheden at kunne påvirke udviklingen af disse fagområder. RUNE BERGGREN BRØNDAL PEDERSEN Advokat, Advokatsamfundet, udvalgssekretær for Advokatrådets Strafferetsudvalg. MEDLEMMER Advokat Sysette Vinding Kruse (formand) Advokat Jakob Skaarup Arrevad Advokat Hanne Rahbæk Advokat Gunnar Homann Advokat Jens Bruhn-Petersen Advokat Bjarne Frøberg Advokat Mette Lauritzen Advokat Anders Nemeth Advokat Janus Malcolm Pedersen Lektor Birgit Feldtmann Fra sekretariatet: Advokat Rune Berggren Brøndal Pedersen (udvalgssekretær) 01/2015 ADVOKATEN 27

28 ADVOKATSAMFUNDET VIL DU VÆRE MED? Strafferetsudvalget søger aktuelt et eller flere nye medlemmer. Navnlig yngre advokater med interesse for det strafferetlige område og lyst til at deltage i det faglige arbejde opfordres til at rette henvendelse til formand Sysette Vinding Kruse eller udvalgssekretær Rune B. B. Pedersen. STRAFFERETSUDVALGETS OPGAVER Strafferetsudvalget samles ved månedlige møder i Advokatsamfundet for at drøfte konkrete sager såvel som mere generelle aktuelle problemstillinger. Møderne er typisk af et par timers varighed og er altid præget af en stor entusiasme og et udpræget fagligt fællesskab. Såfremt udvalgsmedlemmer af geografiske årsager ønsker at deltage pr. telefon, er der mulighed for dette. Strafferetsudvalgets fagområder er underlagt massiv interesse og bevågenhed, og fra politisk side fremkommer meget ofte forslag til ændringer af retstilstanden. Alle høringssager, der modtages af Advokatrådet, på det straffe- og udlændingeretlige område forelægges Strafferetsudvalget. Medlemmernes særlige faglige indsigt bidrager i meget høj grad til, at praktiske såvel som juridiske blinde vinkler undgås, og at Advokatrådet selv med kort frist kan levere høringssvar af høj kvalitet. En anden af udvalgets primære opgaver er at repræsentere Advokatrådet i en række faste og midlertidige udvalg og arbejdsgrupper i fællesskab med blandt andre domstolene, anklagemyndigheden, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Danske Advokater. Strafferetsudvalget engageres løbende i arbejdsgrupper, hvorunder udvalget aktuelt blandt andet beskæftiger sig med emner som bødesanktioner på det finansielle område, koordinering af tredjeinstansbevillinger, konflikthåndtering og sikkerhed ved domstolene, retsgenetiske ydelser samt færre omberammelser og udsatte straffesager. På det internationale område er Strafferetsudvalget fast repræsenteret i Justitsministeriets specialudvalg for politimæssigt og retligt samarbejde samt i CCBE s Criminal Law Committee i Bruxelles. Endelig behandler Strafferetsudvalget en mængde konkrete og generelle sager og initiativer, forespørgsler, anmodninger om responsa med videre inden for udvalgets fagområde. lændingelovens 36, hvad der kan forventes at ske i perioden efter frihedsberøvelsen, og hvilken rolle advokaten eller forsvareren har i sagen. Pjecerne er oversat til en lang række sprog, og der arbejdes løbende med yderligere oversættelser og opdateringer. Således er pjecen vedrørende frihedsberøvelse efter udlændingeloven netop oversat til spansk og kinesisk. Med henblik på udlevering til den frihedsberøvede klient er pjecerne tilgængelige på Advokatsamfundets hjemmeside under publikationer. LIGESTILLING AF STRAFFESAGENS PARTER I slutningen af 1990 erne udgjorde organiseret og brutal rockerkriminalitet et stigende problem. På den baggrund blev der i 2002 nedsat en arbejdsgruppe til styrkelse af politiets indsats over for rockerkriminaliteten bestående udelukkende af repræsentanter for anklagemyndigheden. Som følge af dette udvalgsarbejde blev der i 2003 vedtaget en række ændringer af retsplejeloven med det formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder og sikre en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet. Loven indebar, at der blev tilvejebragt meget større mulighed for at begrænse det materiale, forsvareren kunne få aktindsigt i. Efter disse regler, der fortsat er gældende i dag (retsplejelovens 729 c), kan retten efter anmodning fra politiet bestemme, at en forsvarer kan undtages aktindsigt, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred samt beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder. Det må dog ikke give anledning til væsentlige betænkeligheder for iagttagelsen af den tiltaltes forsvar. Der udpeges en anden forsvarer til at se materialet, men denne må selvsagt ikke have kontakt med hverken den sigtede eller forsvareren. Loven blev blandt andet fra Strafferetsudvalgets side mødt med kritik, navnlig vedrørende reglerne om forsvarerens undtagelse fra aktindsigt, og det blev derfor bestemt, at Rigsadvokaten efter to år skulle lave en redegørelse over de sager, hvor bestemmelsen var blevet brugt til at undtage materiale fra forsvareren. Redegørelsen viste, at kun i halvdelen af de sager, hvor materiale var blevet undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt, drejede det sig om bekæmpelse af rockerkriminalitet. De andre sager drejede sig om anden narkotikakriminalitet, manddrab, overtrædelse af voldsbestemmelser, røveri, brandstiftelse med videre. Der var ingen nærmere gennemgang af materialets art og begrundelse for undtagelsen i redegørelsen. Der er ikke, siden redegørelsen kom i februar 2006, foretaget en opdatering. Som følge heraf har Strafferetsudvalget gentagne gange herunder gennem Advokat rådets Retssikkerhedsprogram og Advokat rådets Ønskeseddel til Folketinget Strafferetsudvalget ser fortsat med største alvor på de gennemførte indskrænkninger i forsvarerens adgang til at varetage sin klients interesser. Indskrænkningerne har stor retssikkerhedsmæssig betydning, og udvalget finder det fortsat nødvendigt, at retstilstanden revideres. opfordret til, at der nedsættes et bredt sammensat udvalg til at foretage en kritisk analyse af de gennemførte begrænsninger i forsvarerens adgang til aktindsigt. Opfordringen er gentaget ved Advokatrådets møder med efterfølgende nytiltrådte justitsministre, ligesom Strafferetsudvalget også om denne sag har haft foretræde for Folketingets Retsudvalg. Strafferetsudvalget ser fortsat med største alvor på de gennemførte indskrænkninger i forsvarerens adgang til at varetage sin 28 ADVOKATEN 01/2015

29 klients interesser. Indskrænkningerne har stor retssikkerhedsmæssig betydning, og udvalget finder det fortsat nødvendigt, at retstilstanden revideres. OPRETTELSE AF EN EUROPÆISK ANKLAGEMYNDIGHED Europa-Kommissionen har fremsat forslag om at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), som skal have opgaver og beføjelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder, idet myndigheden skal efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, ved medlemsstaternes nationale domstole. Forslaget indeholder endvidere blandt andet regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds organisation, procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Uanset at forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, er der tale om et forslag, som også her i landet kan forventes at få stor betydning for personer, der måtte blive undergivet efterforskning vedrørende de omhandlede former for økonomisk kriminalitet. Strafferetsudvalget har siden fremsættelsen af forslaget gennem repræsentationen i CCBE s Criminal Law Committee fulgt processen meget tæt og arbejdet intenst på at påvirke udviklingen i en retssikkerhedsmæssig forsvarlig retning. Spørgsmål vedrørende Strafferetsudvalgets arbejde kan stiles til rbp@advokatsamfundet.dk....den bedste kvalitet, den største synlighed effektive net-auktioner Skal du sælge konkursboaktiver? Sælg konkursboaktiver på net-auktion F.eks. driftsinventar, driftsmidler, biler og IT-udstyr Målrettet og effektivt salg på 2-3 uger til bedste priser Over potentielle køberemner Advokatfaglig baggrund med 8 års erfaring Vi står for hele salgsprocessen incl. eftersyn, afhentning og oprydning Konkurser ApS Tlf info@konkurser.dk 01/2015 ADVOKATEN 29

30 30 ADVOKATEN 01/2015

31 DE LOKALE RØDDER JEG HAR FÅET MANGE AHA-OPLEVELSER GENNEM MIT KREDSARBEJDE 37-årige Casper Nørgaard, der er formand for den nordjyske 8. kreds og medejer af HjulmandKaptain, er ikke en mand, der taler med store ord. Men han er stolt over at have været med til at påvirke lovgivningen og også over at gøre et godt arbejde i sin lokale kreds. Mød nordjyden her, der har fået mange aha-oplevelser gennem at arbejde til gavn for sig selv men også sine kolleger. AF DORTHE PLECHINGER FOTO: SIF MEINCKE Det tiltrak mig fra starten, at man i advokatfaget kan løse nogle komplicerede problemstillinger. Siden er mere kommet til det med at have kontakt til mange typer af mennesker og at stå i retten og forfægte andres synspunkter... Da jeg senere kom mere ind i driften her på kontoret som medejer, synes jeg, at også den del var spændende, ligesom branchens udvikling i høj grad er det. Men selvom de lag er kommet på, er det stadig det grundlæggende at kunne løse komplekse ting og blive udfordret jeg især kan lide ved faget. Det var både en søgen efter faglige udfordringer og mere familiemæssige grunde, der gjorde, at jeg endte i Aalborg. Jeg havde fået job som fuldmægtig hos to advokater på et kontor i Odense efter jurastudiet, men da min daværende kæreste blev gravid med vores første barn, og hverken hun eller jeg havde relationer til Odense eller Fyn, blev vi enige om at tage til Nordjylland igen efter to et halvt år. Vi ville begge gerne tættere på vores familie i Frederikshavn. Og samtidig kunne jeg få flere faglige udfordringer på jobbet i Aalborg. Måske er der mere prestige ved at arbejde i København hos især de nyuddannede? Men jeg har også indtryk af, at der hos dem i større og større grad er et ønske om at blive specialiseret inden for særlige områder, og det bliver man mere på større kontorer, som København jo har flere af. Især mange yngre jurister har et ønske om at blive rigtige gode til bestemte ting at de kan sige, at det her har jeg virkelig meget forstand på. Udviklingen skyldes nok også, at stadig flere kunder efterspørger en specialiseret ydelse, og at lovgivningen er blevet langt mere 01/2015 ADVOKATEN 31

32 DE LOKALE RØDDER kompleks: Hvis du tager et 20 år gammelt Lovtidende og et i dag, er der en kæmpe stor forskel på omfanget, og små firmaer har stadig sværere ved at holde sig opdateret på det hele. I vores firma er vi 140, hvoraf de 55 er jurister, og vi har derfor også mulighed for at specialisere os inden for alle områder ligesom på de store københavnske kontorer. Arbejdsopgaverne blev ændret markant, kort tid inden jeg kom ind i kredsbestyrelsen. Omfanget var væsentlig mindre i den nye kredsreform. Det betød faktisk, at vi i den første tid sad i bestyrelsen og spurgte os selv, hvad det egentlig var, vi skulle bruge vores ressourcer på? Det var noget specielt, synes jeg. Efter et års tid besluttede man, at vi igen skulle tage os af klagesager der var kommet så stor en ophobning af sager, at sagsbehandlingstiden var meget lang. Derfor anmodede Advokatsamfundet kredsene om, at vi lavede udkast til afgørelser, og der har vi så igen fået en berettigelse. Det er en væsentlig opgave, at vi kunne bidrage til, at sagspuklen kom ned det har alle en klar interesse i men spørgsmålet er, om vi med vores lokalkendskab ikke kunne bruges til mere? Vi besøgte en advokat, der var blevet dømt i omkring ti nævnssager inden for cirka syv år, på et kollegialt tilsyn i en nabokreds. Det er jo lidt voldsomt, ikke? Her tænker jeg, om det kunne være stoppet tidligere, hvis kredsen havde haft en opgave med at holde fokus på hende. Jeg mener, at kredsbestyrelserne skulle have en mere formaliseret rolle til det at man gjorde lidt mere ud af fra Advokatsamfundets side at få et tættere og mere klart beskrevet samarbejde med kredsene om at håndtere situationer, hvor en advokat af den ene eller anden grund træder ved siden af. Udfordringen ligger i at finde ud af, om man ikke skal bruge kredsene noget mere, for hvis det skal give mening at have dem, skal det være for at bidrage med input om, hvad der sker lokalt. Vi er jo bindeled til de lokale retter, og når vi ser eller hører fra dem om en lokal advokat, der for eksempel hele tiden søger om udsættelse af sagerne eller ikke svarer, når vedkommendes klienter ringer, kunne vi godt opsøge advokaten og høre, om vi skulle hjælpe med at få rettet op på tingene. Jeg tror, at vi med vores lokale kendskab kunne være med til, at der blev grebet ind tidligere. Jeg har fået en dyb indsigt i de advokatetiske regler og den regulering, der er af advokater, gennem arbejdet i kredsbestyrelsen. Det er også til gavn for mine kolleger på kontoret, som jeg løbende opdaterer. Jeg har fået nogle aha-oplevelser af de sager, hvor vi skal lave et udkast til en afgørelse. For eksempel en klage, der viser, hvordan en advokat- og kunderelation nogle gange utilsigtet kan gå skævt. Det, at man sammen med kolleger overvejer, hvordan en konflikt bliver undgået, betyder, at man selv kan undgå at havne i samme situation. Det får jeg bestemt noget ud af, og jeg bliver beriget af at høre, hvordan andre advokater synes, man skal løse en opgave eller agere over for kunden af drøftelserne og diskussionerne. Vores offentlighedsrepræsentant i bestyrelsen en politiker kommer med input set med kundeøjne. Han siger for eksempel ofte, at man skal have betaling for sit arbejde, men også, at man skal gøre sig umage med at fortælle, hvad det koster. På den ene side har vi jo en forpligtelse til at oplyse forbrugerne om, hvad vi forventer prisen bliver det vil jeg også selv gerne vide som forbruger. På den anden side er der et naturligt forbehold hos advokater, for det kan være rigtig svært at give et bud på en pris. Man kan jo ikke se, hvordan bestemte sager, som for eksempel retssager, vil udvikle sig. Hvis nogle kunder spørger efter prisen, kan jeg godt finde på at sige til dem, at det svarer til at spørge en murer om, hvad et hus koster at opføre. Her vil svaret selvfølgelig også være, at det afhænger af, om det er 100 eller 200 kvadratmeter. Nogle gange må man som advokat bare nøjes med at fortælle parametrene for sin pris. Vi skal fastholde fokus på den betydning, advokater har i samfundet både i forhold til at sikre borgernes uafhængige juridiske bistand og til at værne om retssikkerheden. Det er en af de værdier, jeg mener, vi fortsat skal arbejde for. Politisk er der en stigende tendens til, at man ved lovgivningen på en række områder giver myndigheder øgede beføjelser på bekostning af borgernes retssikkerhed. Her er vi som advokater meget vigtige, fordi vi kan se, hvilke konsekvenser, ændringerne får for borgerne, og så må vi råbe op. Typisk i form af høringssvar, men også gerne ved at skabe en offentlig diskussion. Jeg har været med til at ændre lovgivningen og det sker nok kun én gang i min karriere. Jeg havde en sag for en minkavler, og undervejs opstod der sygdom på hans minkfarm plasmacytose. Efter et påbud fra det offentlige blev han nødt til at slå alle sine mink ihjel uden kompensation selv om det kun var de 147 mink, der var syge. Jeg synes, det virkede lidt voldsomt og tænkte på, om det virkelig kunne være rigtigt? Så tog jeg sagen op og undersøgte reglerne. Jeg skrev til den pågældende myndighed, og man vendte tilbage efter lang betænkningstid og sagde, at man ikke mente, man kunne læse påbuddet, som om han var tvunget til at aflive alle dyrene. Da jeg orienterede de øvrige minkavlere, der havde været ude for det samme, havde jeg pludselig omkring 25 sager om ca aflivede mink! Myndigheden ville ikke betale erstatning, og vi førte en sag på det, men fik kun delvist medhold. Sagen resulterede dog i en ændring i nogle bestemmelser i lovgivningen på området, og det står direkte i myndighedens begrundelse for disse ændringer, at en advokat havde startet sagen op. Det har været lidt specielt at opleve DANMARK RUNDT Advokatsamfundets otte lokale advokatkredse, er aktive medspillere for hele standen. Kredsbestyrelserne bistår blandt andet Advokatnævnet med sagsbehandling, de kan tage kollegiale samtaler og i det hele taget tage fat på lokale udfordringer. Hver kredsbestyrelse består af advokater valgt i advokatkredsen, og de vælger selv formand og næstformand, ligesom de udpeger medlemmer af Advokatrådet. Hvordan ser de lokale rødder advokatstanden udvikle sig? Hvilke værdier arbejder de for at fremme? Og hvordan ser de udfordringerne i fremtiden? Det spørger Advokaten kredsformændene om i en ny serie, som kommer Danmark rundt i løbet af ADVOKATEN 01/2015

33 KURSUSBONUS NU KAN ALLE FÅ MERE UDDANNELSE FOR PENGENE Danske Advokaters kurser er branchens mest eftertragtede, og som en tak til vores loyale brugere introducerer vi et nyt koncept, KursusBonus, der giver en ekstra kontant fordel. Det er ganske enkelt. Når du køber bonusgivende kurser eller uddannelser hos os, får du bonuspoint til gratis deltagelse på halv- eller heldagskurser. Optjening af point knytter sig til antallet af kursuslektioner. F.eks. vil et kursus, svarende til 7 lektioner, give dig 7 bonuspoint. Når du har optjent 21 point, kan du gratis deltage i et af Danske Advokaters halvdags kurser. Du kan også vælge at samle 42 point og deltage gratis i et af vores heldagskurser. Hvordan tilmelder du dig? Det kræver ikke tilmelding at deltage i KursusBonus. Du er automatisk med, når du køber et kursus eller en uddannelse hos os, og optjente point bliver herefter registreret og kan følges på din konto og i de personlige nyhedsbreve. KursusBonus er for alle. Både ikke-medlemmer og medlemmer af foreningen, der således opnår en ekstra kontant fordel ud over den generelle medlemsrabat. Når du vælger efteruddannelse hos Danske Advokater, støtter du dig selv. Overskud det går nemlig til branchens udvikling. Læs mere og se vores brede palet af kurser på danskeadvokater.dk/kurser 01/2015 ADVOKATEN 33

34 CHRISTIANSBORGKLUMMEN INDBRUD ER IKKE TYVERI Ifølge Danmarks Statistik er det i årets sidste kvartal, der begås flest indbrud. Det er på denne årstid, at indbrudstyve har kronede dage. Selvom antallet af indbrud de sidste par år er faldende, begås der stadig alt for mange indbrud, og Danmark er stadig det land i Europa med næstflest indbrud per indbygger, kun overgået af Grækenland. AF TOM BEHNKE, RETSORDFØRER DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI UDSIGTEN TIL STRAF SPILLER TILSYNELADENDE en mindre rolle for indbrudstyvene, men det er måske ikke så underligt endda. I dag bliver indbrud straffet efter tyveriparagraffen, hvor strafferammen er fra bøde og op til et år og seks måneders fængsel. Kun i meget særlige tilfælde, hvor indbruddet for eksempel er udført organiseret og professionelt, er det muligt at give op til seks års fængsel. Hvis det vel at mærke nogensinde lykkes at fange gerningsmanden. Når jeg mener, at indbrud skal straffes hårdere, så er det netop fordi konsekvenserne af at blive udsat for indbrud er langt alvorligere end bare at miste nogle ejendele. Man mister sin tryghed såvel som tilliden til omverdenen. Der er meget, der tyder på, at konsekvenserne fylder meget lidt i tyvenes tanker, når brækjernet hives frem. Eksempelvis fik kun 373 personer i 2012 en ubetinget fængselsstraf som følge af indbrud i et privat hjem. 328 fik betingede domme og 15 blev idømt bøde. Når disse tal sammenholdes med de i gennemsnit mere end årlige anmeldelser, er det tydeligt, at der for det første er behov for flere penge til politiet, så langt flere indbrud opklares. Derfor vil Det Konservative Folkeparti afsætte yderligere 500 millioner til politiet. For det andet er en skærpelse yderst nødvendig, så der i alle tilfælde udmåles ubetingede fængselsstraffe for indbrudstyveri. Det er afgørende, at indbrudstyvene ikke er ligeglade med konsekvenserne af at blive opdaget af politiet. Straffen for indbrud skal have en præventiv effekt og afspejle det fulde gerningsindhold, herunder det personlige overgreb og ikke blot tabet af ejendele. Når jeg mener, at indbrud skal straffes hårdere, så er det netop, fordi konsekvenserne af at blive udsat for indbrud er langt alvorligere end bare at miste nogle ejendele. Man mister sin tryghed såvel som tilliden til omverdenen. At krænke vores hjem er for mig en så alvorlig forbrydelse, at det bør og skal straffes hårdere. Op til seks års fængsel er et godt bud på straffen for at bryde ind og krænke borgernes hjem og privatsfære. En sådan særlig indbrudsparagraf har Tyskland. Her er straffen ti års fængsel for de groveste af slagsen, og sandsynligheden for indbrud langt mindre end i Danmark. Faktisk begås der fire gange så mange indbrud i Danmark per indbygger, som der begås i Tyskland. I Danmark er strafferammen for indbrud i henhold til dansk straffelov som nævnt fra bøde og op til et år og seks måneders fængsel. Det er jo nærmest til grin. Derfor vil vi se på muligheden for højere straffe. Særligt for personer, der begår indbrud gentagne gange. I Storbritannien gives der eksempelvis minimum tre års fængsel, hvis man for tredje gang bliver taget for indbrud. Sammenholdt med de skærpelser, der blandt andet blev gennemført i 2011 for så vidt angår indbrud af mere omfattende og organiseret karakter, hvor strafferammen gennemgående blev forhøjet med en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, vil et krav om, at en dom for indbrudskriminalitet som udgangspunkt bør udløse en ubetinget fængselsstraf, give domstolene mulighed for at udmåle strengere straffe i sager om indbrudskriminalitet. Det vil forhåbentlig være medvirkende til at knække indbrudskurven yderligere, så vi i fremtiden kan være mere trygge i vores eget hjem. 34 ADVOKATEN 01/2015

35 FONDE UNDER ADVOKATSAMFUNDET SAGFØRERNES AUKTIONERS LEGAT BIRTHE DAELLS FOND REJSELEGAT Rejselegatet kan søges af en københavnsk advokat med en god juridisk kandidateksamen, der i sit arbejde har vist fremragende evner og en levende interesse for sit fag, som gør det sandsynligt, at vedkommende vil have stor gavn af en studierejse. Legatet gives fortrinsvis til hel eller delvis dækning af rejseudgifter og tuition. Legatet gives ikke til kongresrejser samt rejser med en varighed på under tre måneder. Ansøgningsfristen er 1. april Du kan læse nærmere om betingelserne for at søge legatet på Advokatsamfundet.dk/OmAdvokatsamfundet/Advokatraadet/Fonde. LEGAT TIL VÆRDIGT TRÆNGENDE Legatet kan søges af københavnske advokater, der uden egen skyld er kommet i økonomiske vanskeligheder eller til rekreationsrejser for advokater eller deres pårørende eller til deres efterlevende, fraskilte eller fraseparerede ægtefæller samt børn under 25 år. Ansøgningsfristen er 1. april Du kan læse nærmere om betingelserne for at søge legatet på Advokatsamfundet.dk/OmAdvokatsamfundet/Advokatraadet/Fonde. UNDERSTØTTELSESFONDEN Legatet kan søges af nuværende eller forhenværende advokater, der er økonomisk dårligt stillede eller disses efterlevende ægtefæller og børn eller undtagelsesvis til andre, som advokaten faktisk forsørgede. Understøttelsesfonden administrerer desuden 11 selvstændige legater, hvis formålsparagraf stort set er enslydende med Understøttelsesfondens. Legatet udbetales halvårligt i juni og december. Ansøgningsfristen er 31. marts Du kan downloade ansøgningsskema på Advokatsamfundet.dk/ OmAdvokatsamfundet/Advokatraadet/ Fonde. Birthe Daells Fond giver penge til advokatbistand. Fondens formål er at sikre, at personer også juridiske som ikke har råd til at antage en advokat til at varetage deres sag, kan få bistand fra en advokat. Legatet kan helt eller delvist dække udgifter til advokatsalær i det omfang, det ikke bliver godtgjort hos modparten, f.eks. ved dom, fri proces og/eller retshjælpsforsikring. Der gives heller ikke støtte til sager, som allerede er ført, ligesom der heller ikke gives dækning til udgifter til advokatbistand, som allerede er ydet. Ansøgningen skal udover en sagsfremstilling (og evt. kopi af ansøgning om fri proces) indeholde oplysning om partnernes økonomiske forhold (herunder seneste årsopgørelse) og størrelsen af det beløb, man søger om. Der er ingen ansøgningsformular. Ansøgningen skal sendes til Advokatsamfundets sekretariat. Du kan læse nærmere om legatet samt betingelserne for, hvordan du som advokat kan søge legatet for din klient på Advokatsamfundet.dk/ OmAdvokatsamfundet/Advokatraadet/ BirtheDaellsFond. SAGFØRER H. TOFTKILDS LEGAT AF 1926 Legatets formål er at yde lån til advokater, som driver erhverv som sådanne. Lån kan ydes til advokater, der er kommet i økonomisk vanskeligheder under sådanne forhold, at det kan antages, at lånet eventuelt i forbindelse med anden støtte vil kunne hjælpe vedkommende over vanskelighederne. Lånene ydes normalt som rentefri lån og tilbagebetalingsperioden fastsættes efter bestyrelsens skøn. Du kan se mere om legatet på Advokatsamfundet.dk/OmAdvokatsamfundet/ Advokatraadet/HToftkildsLegat. 01/2015 ADVOKATEN 35

36 EUROPÆISK RETSPOLITIK EU-RETTENS BESKYTTELSE AF OVERVÆGTIGE MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ ARBEJDSMARKEDET EU-Domstolen har i den længe ventede Kaltoft-dom slået fast, at der ikke efter EU-retten gælder et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Men fedme kan konkret udgøre et handikap, der ikke må diskrimineres mod. Er det godt eller skidt for de berørte? AF RASS HOLDGAARD OG ANNE KJÆR, ADVOKATER, KAMMERADVOKATEN EN AF HOVEDKOMPONENTERNE I EU-LOVGIVNINGEN om bekæmpelse af diskrimination er beskæftigelsesdirektivet (direktiv 2000/78), der fastlægger en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handikap, alder eller seksuel orientering. For personer med handikap kræver direktivet, at arbejdsgivere skal forpligtes til at foretage såkaldte tilpasningsforanstaltninger, det vil sige, at de skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af den handikappede medarbejders konkrete behov, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Direktivet er implementeret i dansk ret ved forskelsbehandlingsloven. HANDIKAPBEGREBET FRA CHACÓN NAVAS TIL KALTOFT Direktivet definerer ikke selv, hvad der nærmere forstås ved et handikap. EU-lovgiver har dermed overladt det til EU-Domstolen at fastlægge dets rækkevidde. Første gang Domstolen udtalte sig om begrebet handikap i beskæftigelsesdirektivets forstand, var i 2006 i sag C-13/05, Chacón Navas. Domstolen fastslog her, at begrebet handikap skal forstås således, at det omfatter en begrænsning, blandt andet som følge af fysiske, mentale eller psykiske skader, der hindrer, at vedkommende kan deltage i erhvervslivet (præmis 43), og at det modsat sygdom skal være sandsynligt, at begrænsningen er af lang varighed (præmis 45). De forenede sager C-335/11 og C-337/11, der var forelagt EU-Domstolen af Sø- og Handelsretten, handlede om, hvorvidt opsigelserne af Jette Ring og Lone Skoubo Werge i medfør af 120-dages reglen på grund af sygefravær relateret til henholdsvis slidgigt og piskesmældsskade, havde været i strid med forskelsbehandlingsloven. De to kvinder gjorde gældende, at de var handikappede i beskæftigelsesdirektivets forstand, og at der derfor var pligt til at tilbyde dem tilpasningsforanstaltninger, hvilket ikke var sket. Domstolen knyttede i denne dom handikapbegrebet til FN s handikapkonvention, som EU havde tiltrådt efter Chacón Navas-dommen. Domstolen fastslog, at direktivet i videst muligt omfang skal fortolkes i overensstemmelse med konventionen og præciserede på den baggrund, at begrebet handikap skal forstås således, at det omfatter en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere (præmis 38), idet denne begrænsning skal være af lang varighed (præmis 39-41). Domstolen fastslog i øvrigt, at 120-dages reglen ikke i sig selv strider mod beskæftigelsesdirektivet. Begge kvinder vandt efterfølgende deres sager ved Sø- og Handelsretten. Werge-sagen blev anket til Højesteret (HR 25/14), hvor den er berammet til hovedforhandling den 12. juni I den efterfølgende Z-sag (C-363/12) skulle Domstolen tage stilling til, om det udgjorde forskelsbehandling på ANNE KJÆR Advokat i Kammeradvokatens faggruppe for proces. Hun rådgiver private og offentlige klienter om særligt EU-retlige og menneskeretlige problemstillinger inden for faggruppens område, herunder navnlig i arbejds- og ansættelsessager samt sager inden for ligebehandlingsområdet. RASS HOLDGAARD Advokat, ph.d., partner i Kammeradvokatens team for EU-ret og international ret. Han rådgiver danske myndigheder og fører retssager ved danske domstole og EU-Domstolen om en bred vifte af EU-retlige emner. 36 ADVOKATEN 01/2015

37 grund af handikap i strid med beskæftigelsesdirektivet, at en kvinde, hvis genetiske barn var født af en surrogatmor, havde fået afslag på orlov med løn svarende til barsels- eller adoptionsorlov. Kvinden led af en sjælden sygdom, som indebar, at hun ikke havde nogen livmoder og derfor ikke kunne blive gravid. EU-Domstolen fastslog, at kvinden ikke var handikappet i direktivets forstand. Sygdommen var således ikke en hindring for hendes adgang til beskæftigelse. KALTOFT-SAGEN Danske Karsten Kaltoft havde været ansat som dagplejer i Billund Kommune i 15 år, da han i 2010 blev opsagt som følge af faldende børnetal. Der blev ikke givet en konkret begrundelse for, hvorfor Karsten Kaltoft var blevet udvalgt. Karsten Kaltoft havde under ansættelsen ikke vejet under 160 kg, hvilket henset til hans højde på 1,72 meter svarede til et BMI på ca. 54. Billund Kommune havde i perioden ydet økonomisk støtte til, at Kaltoft kunne motionere, men det var ikke lykkedes Kaltoft at tabe sig. Efter at Kaltoft i 2010 kom tilbage til sit arbejde efter et års orlov begrundet i familiemæssige årsager, fik han flere ikke-varslede besøg af dagplejelederen, som ville høre, hvordan det gik med vægttabet, og som konstaterede, at Kaltofts vægt i det væsentlige var uændret. Efter det oplyste i sagen var det dagplejelederen, der på baggrund af indstillinger fra de tilsynsførende pædagoger i kommunen, traf beslutning om, at Kaltoft var den person, der skulle opsiges. Kaltoft indbragte opsigelsen for Retten i Kolding, fordi han mente, at opsigelsen var ulovlig forskelsbehandling på grund af fedme. Retten i Kolding forelagde EU-Domstolen en række præjudicielle spørgsmål, herunder om EU-retten fastsætter et generelt princip om forskelsbehandling på grund af fedme, og om en arbejdstagers fedme kan udgøre et handikap i beskæftigelsesdirektivets forstand. IKKE FORBUDT AT FORSKELSBEHANDLE PÅ GRUND AF FEDME I dommen fastslår Domstolen kort og klart, at hverken traktaterne eller den afledte ret, herunder navnlig beskæftigelsesdirektivet, indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme i sig selv med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Noget overraskende tilføjer Domstolen dog, at der ikke i sagen er Domstolen fastslår herefter, at fedme ikke i sig selv udgør et handikap, fordi fedme ikke nødvendigvis medfører en begrænsning af lang varighed for en persons fulde og effektive deltagelse i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. Men fedme kan medføre en sådan begrænsning, hvis for eksempel begrænset bevægelighed eller sygdomme hos arbejdstageren forhindrer den pågældende i at udføre sit arbejde. oplysninger, der gør det muligt at fastslå, at Kaltofts opsigelse, for så vidt den angiveligt er sket på grundlag af fedme i sig selv, henhører under EU-rettens anvendelsesområde, hvorfor bestemmelserne i EU s 01/2015 ADVOKATEN 37

38 EUROPÆISK RETSPOLITIK Charter om grundlæggende rettigheder ikke finder anvendelse. Det er noget uklart, om det betyder, at for eksempel chartrets artikel 21 (det generelle forbud mod forskelsbehandling) muligvis kan indeholde et forbud mod diskrimination på grund af fedme i sig selv, og at dette forbud vil kunne finde anvendelse, når chartret i øvrigt finder anvendelse. MEN FEDME KAN VÆRE ET HANDIKAP Domstolen kom herefter til det andet centrale spørgsmål: Kan fedme være et handikap? Domstolen henviser til, at årsagen til handikappet er definitionen uvedkommende, det vil sige begrebet handikap afhænger ikke af, i hvilken grad personen har kunnet medvirke til handikappets opståen. Bevæger man sig lidt højere op i helikopteren, kan man spørge, om Kaltoft-dommens retlige univers overhovedet er til fordel for overvægtige. I sagen havde i hvert fald Kommissionen gjort gældende, at Kaltofts fedme ikke kunne påstås at være en begrænsning, fordi han jo med sin overvægt havde arbejdet som dagplejer for kommunen i 15 år, og i den periode havde deltaget i arbejdslivet på lige fod med andre dagplejere. Domstolen bemærker hertil, at definitionen af begrebet handikap går forud for fastsættelsen og vurderingen af de hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der er en følge af og altså ikke en bestanddel af begrebet handikap. Den omstændighed, at der ikke blev truffet tilpasningsforanstaltninger i forhold til Kaltoft, er derfor ikke tilstrækkeligt med henblik på at fastslå, at han ikke kan være en handikappet person som omhandlet i direktivet (præmis 57). Domstolen fastslår herefter, at fedme ikke i sig selv udgør et handikap, fordi fedme ikke nødvendigvis medfører en begrænsning af lang varighed for en persons fulde og effektive deltagelse i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. Men fedme kan medføre en sådan begrænsning, hvis for eksempel begrænset bevægelighed eller sygdomme hos arbejdstageren forhindrer den pågældende i at udføre sit arbejde eller indebærer gener ved udøvelsen af den pågældendes erhvervsmæssige aktivitet (præmis 60). Domstolen overlader den vurdering til Retten i Kolding. EN DOM UDEN KLARE VINDERE Domstolens tilbageholdende og salomoniske løsning har betydet, at danske medier har udnævnt både Kaltoft og kommunen som vindere af sagen. Dommen lader også flere spørgsmål ubesvarede. For det første fremgår det ikke klart, om Domstolens afvisning af, at der efter traktaterne eller afledt EU-ret gælder et selvstændigt EU-retligt forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme, også omfatter chartrets bestemmelser. Dommen må nok nærmest forstås således, at Domstolen lader det stå åbent, om for eksempel artikel 21 i chartret indeholder et sådant forbud. For det andet er det uklart, hvilken betydning det kan tillægges ved vurderingen af, om overvægt i en given situation udgør et handikap, at den berørte arbejdstager hidtil har varetaget sit arbejde på lige fod med sine kolleger uden at have haft behov for tilpasningsforanstaltninger. Domstolen udtaler således blot, at den omstændighed, at der ikke blev truffet tilpasningsforanstaltninger for Kaltoft, ikke er tilstrækkeligt for at fastslå, at han ikke kan være en handikappet person. Det er måske forståeligt nok. På den anden side er det vel naturligt, at Retten i Kolding inddrager dette forhold i vurderingen af, om Kaltofts fedme konkret har været et handikap. For det tredje er det fortsat ganske uklart, hvornår en begrænsning grundet fedme eller andre forhold er så kvalificeret og så varig, at den er et handikap, der giver ret til tilpasningsforanstaltninger. Netop den fortsatte usikkerhed om handikapbegrebets rækkevidde har i kølvandet på Kaltoft-dommen fået Dansk Erhverv til at efterlyse klarere retningslinjer. Bevæger man sig lidt højere op i helikopteren, kan man spørge, om Kaltoft-dommens retlige univers overhovedet er til fordel for overvægtige. Foreningen for svært overvægtige, Adipositasforeningen, har i hvert fald i anledning af Kaltoft-sagen udtalt, at de svært overvægtige meget gerne vil have frabedt sig at blive kaldt handikappede, fordi foreningen frygter, at det kan få arbejdsgivere til at være mere forsigtige med at ansætte svært overvægtige. Det er en frygt, som ifølge flere eksperter er begrundet. VIL DU ANNONCERE I ADVOKATEN? Annoncer kan tegnes hos: FrontMedia Dronninggårds Allé Holte telefon Zandra Pihl advokaten@frontmedia.dk 38 ADVOKATEN 01/2015

39 Kronprinsessegade 28 er dit hus Gratis mødefacilliteter Som advokat har du uden beregning mulighed for at benytte mødelokalerne i Advokaternes Hus. Du kan bestille forplejning til mødet som kaffe, sandwich og frokost til en fordelagtig pris. Lokale bookes ved at kontakte Advokatsamfundets reception, der er behjælpelig med at oplyse priser og muligheder for forplejning. Ring på telefon Benyt dig af biblioteket Tag en kop kaffe med i biblioteket på anden sal i Kronprinsessegade 28, og fordyb dig i den nyeste juridiske litteratur. Det er gratis at benytte biblioteket, der råder over titler. Biblioteket har blandt andet de nyeste udgivelser fra Karnov Group og DJØF. Der er en bibliotekar tilknyttet biblioteket, som gerne hjælper med at finde relevant information frem. Det er muligt at benytte biblioteket i hverdagene mellem klokken /2015 ADVOKATEN 39

40 ADVOKATNÆVNET NYE RETNINGSLINJER FOR UDMÅLING AF BØDER Advokatnævnet har på et møde 27. november 2014 justeret de retningslinjer for udmåling af bøder, som har været gældende siden 1. august Nye retningslinjer træder i kraft for afgørelser truffet af Advokatnævnet fra 15. februar AF JON STOKHOLM, HØJESTERETSDOMMER, ELISABETH MEJNERTZ, LANDSDOMMER OG JØRGEN LOUGART, BYRETSPRÆSIDENT, HENHOLDSVIS FORMAND OG NÆSTFORMÆND I ADVOKATNÆVNET ADVOKATNÆVNET BEHANDLER hvert år et stort antal klager over advokater, og i en del af disse afgørelser skal Nævnet fastsætte en sanktion for tilsidesættelse af retsplejelovens bestemmelser om god advokatskik. For at sikre ensartetheden i Advokatnævnets afgørelser er det nødvendigt med visse retningslinjer for sanktionsudmålingen i disse sager, dog således at sanktionen altid fastsættes konkret efter sagens omstændigheder og i overensstemmelse med almindelige principper for sanktionsfastsættelse. SANKTIONSNIVEAUET Sanktionsniveauet for førstegangsforseelser fastholdes på det nuværende niveau. Normalbøden det vil sige bøden for en førstegangsforseelse uden skærpende eller formildende omstændigheder er som udgangspunkt kroner. Bøden for en grov tilsidesættelse af god advokatskik er som udgangspunkt kroner, men kan blandt andet afhængig af grovheden af tilsidesættelsen være højere. Hvis der er tale om en ubetydelig forseelse eller en forseelse med væsentlige formildende omstændigheder, er der mulighed for både ved førstegangsforseelser og i gentagelsestilfælde at tildele advokaten en irettesættelse. GENTAGELSESVIRKNING Advokatnævnet tillægger som udgangspunkt afgørelser, der er truffet inden for de seneste fem år gentagelsesvirkning. Advokatnævnet har besluttet, at en tidligere sanktion har gentagelsesvirkning, hvis advokaten inden for fem år efter den seneste afgørelse om sanktion på ny handler i strid med god advokatskik. Beregningen af perioden for gentagelsesvirkning er ændret i forhold til den gældende praksis, hvorefter der kun er gentagelsesvirkning, hvis advokaten inden for fem år efter den seneste afgørelse om sanktion har fået en ny sanktion af Advokatnævnet. Efter den gældende praksis er der således lagt vægt på afgørelsestidspunktet fremfor tidspunktet for forseelsen. De nye retningslinjer for beregning af perioden for gentagelsesvirkning finder kun anvendelse på sager, hvor gentagelsesvirkningen ikke allerede efter den gældende praksis er ophørt 15. februar 2015, hvor de nye retningslinjer træder i kraft. For at indskærpe alvoren over for advokater, der gentagne gange tilsidesætter god advokatskik, finder Advokatnævnet, at det er væsentligt, at sanktionsniveauet i gentagelsestilfælde gradvis skærpes. SANKTIONEN I GENTAGELSESTILFÆLDE Advokatnævnet finder, at det er væsentligt, at der sanktionsmæssigt er forskel på den situation, hvor en advokat en enkelt gang tilsidesætter god advokatskik, og den situation, hvor en advokat gentagne gange tilsidesætter god advokatskik. For at indskærpe alvoren over for advokater, der gentagne gange tilsidesætter god advokatskik, finder Advokatnævnet, at det er væsentligt, at sanktionsniveauet i gentagelsestilfælde gradvis skærpes. Ved sanktionsfastsættelsen vil Advokatnævnet tage udgangspunkt i tidligere pålagte sanktioner samt sagens konkrete omstændigheder, herunder om der er tale om en grov tilsidesættelse af god advokatskik. Hvis for eksempel en advokat tidligere er blevet pålagt en bøde på kroner og på ny tilsidesætter god advokatskik, må det som udgangspunkt forventes, at der fastsættes en bøde på kroner for den nye forseelse. Hvis den nye forseelse er grov, må det som udgangspunkt forventes, at bøden fastsættes til kroner. Hvis der herefter er nye tilsidesættelser, vil sanktionsniveauet alt andet lige blive yderligere forhøjet. KUMULATION Hvis flere forhold/sager om tilsidesættelse af god advokatskik pådømmes samtidig, vil Advokatnævnet som udgangspunkt anvende princippet om absolut kumulation, det vil sige, at der ikke gives en rabat på sanktionen, men denne vil blive beregnet som summen af de enkelte bøder. Idet der er tale om en skærpelse af Advokatnævnets gældende praksis om kumulation, vil princippet om absolut kumulation kun finde anvendelse for sager, hvor den seneste tilsidesættelse af god advokatskik er sket 15. februar 2015 eller senere. 40 ADVOKATEN 01/2015

41 NYE RETNINGS LINJER FOR OFFENTLIG GØRELSE Advokatnævnet har vedtaget nye retningslinjer for offentliggørelse af Advokatnævnets afgørelser med oplysning om advokatens navn. Retningslinjerne, som trådte i kraft for afgørelser truffet efter 5. december 2014, medfører, at der fremover sker offentliggørelse med advokatens navn af afgørelser om bøder på kroner eller derover, hvilket er en ændring i forhold til tidligere, hvor afgørelser om bøder på kroner eller derover altid blev offentliggjort. Efter de nye retningslinjer kan Nævnet beslutte, at en afgørelse om bøde på under kroner også offentliggøres, herunder især hvis kendskabet til afgørelsen vil have en betydning for andres valg af advokat. Som udgangspunkt afventer offentliggørelse udløbet af fristen for indbringelse af Advokatnævnets afgørelse for retten. Dog offentliggøres afgørelser om bøder på kroner eller derover samt afgørelser om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed som udgangspunkt samtidig med, at kendelsen sendes til parterne. Retningslinjerne kan læses i deres helhed på Advokatnævnets hjemmeside (www. advokatsamfundet.dk). SKÆRPELSE AF BØDENIVEAU VED MANGLENDE INDSENDELSE AF KLIENTKONTOERKLÆRING Advokatnævnet har på et møde 27. november 2014 besluttet, at manglende indsendelse af klientkontoerklæring fremover som udgangspunkt anses for en grov tilsidesættelse af god advokatskik. Den ændrede praksis vil finde anvendelse på klientkontoerklæringerne for 2014, som skal indsendes til Advokatrådet senest 31. marts AF TINE RØNDE, JURIDISK KONSULENT, ADVOKATNÆVNETS SEKRETARIAT GENNEMFØRELSEN AF DE FORANSTALTNINGER, som er fastsat i klientkontoreglerne til kontrol af, om advokater overholder reglerne, er af afgørende betydning for, at advokaterne kan bevare deres særlige rettigheder med hensyn til at opbevare klientmidler. Overholdelse af kravet om indsendelse af klientkontoerklæring er desuden af afgørende betydning for Advokatrådets mulighed for at udøve kontrol med advokaternes behandling af betroede midler. Advokatnævnet har på et møde 27. november 2014 besluttet, at manglende indsendelse af klientkontoerklæring fremover som udgangspunkt anses for en grov tilsidesættelse af god advokatskik. Det må derfor forventes, at sanktionen for manglende indsendelse af klientkontoerklæring fremover som udgangspunkt vil blive sanktioneret med en bøde på kroner, hvis der er tale om førstegangstilfælde. Hvis der konkret er formildende omstændigheder, for eksempel at advokaten har indsendt klientkontoerklæringen inden Advokatnævnets behandling af sagen, kan det medføre en lavere sanktion. Omvendt vil det som udgangspunkt blive betragtet som en skærpende omstændighed, hvis advokaten flere gange inden for en kortere årrække har undladt at indsende klientkontoerklæring. Skærpelsen af bødeniveauet skal blandt andet ses i lyset af, at Advokatnævnet i tidligere sager har frakendt advokater retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis advokaten i flere tilfælde ikke har indsendt klientkontoerklæringen. Den ændrede praksis vil finde anvendelse på klientkontoerklæringerne for 2014, som skal indsendes til Advokatrådet senest 31. marts TINE RØNDE Juridisk konsulent, ansat i Advokatnævnets Sekretariat siden august Har en baggrund fra blandt andet Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith. 01/2015 ADVOKATEN 41

42 ADVOKATNÆVNET BEVISBYRDEN VED KLAGER OVER TIL SIDESÆTTELSE AF GOD ADVOKATSKIK Advokatnævnet har ved to kendelser af 28. november 2014 pålagt indklagede advokat bevisbyrden for, at klager var ydet mundtlig ankevejledning, og at klager var indforstået med, at en retssag blev hævet. Kendelserne er udtryk for en skærpelse af Advokatnævnets praksis om advokaters bevisbyrde i sager, hvor klienten ikke har mulighed for at bevise advokatens undladelse, og hvor undladelsen har en retsfortabende virkning for klienten. AF TINE RØNDE, JURIDISK KONSULENT, ADVOKATNÆVNETS SEKRETARIAT NÅR ADVOKATNÆVNET BEHANDLER en klage over, at en advokat har tilsidesat god advokatskik, er det som udgangspunkt klageren, der har bevisbyrden for, at advokaten har tilsidesat sine pligter. På baggrund af de oplysninger, som fremlægges under sagsforløbet, kan bevisbyrden imidlertid vende i løbet af sagen. Bevisbyrden er således ikke en stationær størrelse, men en byrde som på baggrund af de konkrete omstændigheder kan skifte frem og tilbage mellem klager og indklagede. Advokatnævnet har tidligere i enkelte sager efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder fundet, at bevisbyrden var vendt, således at advokaten blev pålagt bevisbyrden for, at der var givet tilstrækkelig rådgivning, jf. Advokatnævnets kendelse af 2. maj 2011 og kendelse af 27. maj 2013, som begge for så vidt spørgsmålet om tilsidesættelse af god advokatskik blev stadfæstet af domstolene. Advokatnævnet har ved to kendelser af 28. november 2014 mere generelt udtalt sig om spørgsmålet om bevisbyrden. Ved kendelserne blev indklagede advokat pålagt bevisbyrden henholdsvis for, at klager var ydet mundtlig ankevejledning, og at klager var indforstået med, at en retssag blev hævet, selvom der mellem parterne var uenighed om det faktiske hændelsesforløb. Kendelserne af 28. november 2014 er udtryk for en skærpelse af Advokatnævnets praksis om advokaters bevisbyrde i sager, hvor klienten ikke har mulighed for at bevise advokatens undladelse, og hvor undladelsen har en retsfortabende virkning for klienten. KENDELSE OM BEVISBYRDE VED ANKEVEJLEDNING I Advokatnævnets sag nr , som blev afgjort ved kendelse af 28. november 2014, havde klager blandt andet klaget over, at advokaten havde undladt at informere om muligheder og betingelser for at anke en dom. Der var mellem parterne enighed om, at de havde haft telefonisk kontakt i forbindelse med domsafsigelsen. Det var imidlertid omtvistet, hvorvidt advokaten under den telefoniske kontakt mundtligt havde vejledt sin klient om ankefristen. Advokatnævnet udtalte i sagen blandt andet: For en advokat er det en helt central opgave at yde ankevejledning og give rettidig meddelelse om ankefrist med henblik på at sikre, at advokatens klient har mulighed for at varetage sine interesser. Det har således en retsfortabende virkning for klienten, hvis advokaten ikke rettidigt orienterer om tidspunktet for ankefristens udløb. Det er på denne baggrund Advokatnævnets opfattelse, at advokaten som den professionelle part har pligt til at sikre sig, at der er givet fornøden ankevejledning, og at bevisbyrden for, at det er tilfældet, påhviler ham. Nævnet lægger herved vægt på, at klienten ikke har nogen mulighed for at bevise advokatens undladelse, og det er derfor op til advokaten selv at For en advokat er det en helt central opgave at yde ankevejledning og give rettidig meddelelse om ankefrist med henblik på at sikre, at advokatens klient har mulighed for at varetage sine interesser. Det har således en retsfortabende virkning for klienten, hvis advokaten ikke rettidigt orienterer om tidspunktet for ankefristens udløb. sikre sig beviset for, at der er ydet fornøden ankevejledning f.eks. i form af skriftlighed. Advokatnævnet fandt herefter ud fra en konkret vurdering, at advokaten ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at han telefonisk havde vejledt sin klient om ankefristen, og at han derfor havde tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1. KENDELSE OM BEVISBYRDE VED HÆVELSE AF SAG I Advokatnævnets sag nr , som ligeledes blev afgjort ved kendelse af 28. november 2014, var klager og indklagede advokat blandt andet uenige om, hvorvidt advokaten telefonisk havde drøftet spørgsmålet om hævelse af sagen med sin klient, og om klienten var indforstået med, at sagen blev hævet. 42 ADVOKATEN 01/2015

43 Advokatnævnet fastslog i sagen, at det for en advokat er en helt central opgave at rådføre sig med sin klient, hvis advokaten vurderer, at klientens sag bør hæves med henblik på at sikre, at klienten har mulighed for at varetage sine interesser. Advokatnævnet fastslog endvidere, at det kan have en retsfortabende virkning for klienten, hvis advokaten hæver sagen uden klientens godkendelse. Advokatnævnet fandt på denne baggrund med tilsvarende præmisser som i sag nr , jf. tidligere, at advokaten havde bevisbyrden for, at klienten havde godkendt, at sagen blev hævet, og at advokaten ud fra en konkret vurdering ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at han havde drøftet spørgsmålet om hævelse af sagen med sin klient, herunder at klienten var indforstået med, at sagen blev hævet. Advokaten havde derfor tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1. ADVOKATNÆVNETS PRAKSIS FOR FREMTIDEN Det må forventes, at Advokatnævnet for fremtiden ligeledes vil pålægge advokaten bevisbyrden i andre lignende sager, hvor advokatens undladelse af at underrette eller rådføre sig med sin klient har en retsfortabende virkning for denne, og hvor klienten ikke har mulighed for at bevise advokatens undladelse. Som eksempel kan nævnes vejledning om at afbryde en forældelsesfrist, indgåelse af forlig på vegne af klienten eller afgivelse af bindende proceserklæringer med retsfortabende virkning for klienten. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der også for fremtiden vil kunne opstå situationer, hvor Advokatnævnet konkret vælger at afvise en sag på dens beskaffenhed, fordi indklagede advokat over for Nævnet formår at sandsynliggøre, at han eller hun vil kunne løfte sin bevisbyrde, men hvor det ikke kan ske i en form, som kan finde sted for Advokatnævnet. TINE RØNDE Juridisk konsulent, ansat i Advokatnævnets Sekretariat siden august Har en baggrund fra blandt andet Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith. VIGTIGE MEDDELELSER BØR GIVES SKRIFTLIGT Bevisbyrden kan ofte løftes på forskellige måder, og der gælder ikke noget generelt krav om, at advokaters kommunikation med deres klienter skal ske på skriftligt grundlag med henblik på bevissikring. Det afhænger således af den konkret aftalte kommunikationsform i den enkelte sag, hvordan meddelelser fra advokaten til klienten bør gives. Det kan imidlertid af Advokatnævnets to kendelser af 28. november 2014 udledes, at de indklagede advokater (muligvis) kunne have løftet deres bevisbyrde, hvis de havde sikret sig skriftlige beviser. Med henblik på at undgå at komme i lignende situationer fremover er det derfor anbefalingen, at advokater sørger for at sikre sig, at vigtige meddelelser til klienten (også) bliver givet på skriftligt grundlag særligt hvis der er tale om meddelelser eller rådgivning om spørgsmål, som kan have en retsfortabende virkning for klienten. ADVOKATMØDET 2015 Vi sætter fokus på advokatens dilemmaer på Advokatmødet 29. maj. Radioværten Mads Steffensen fra Mads & Monopolet vil guide os igennem en eftermiddag, hvor der bliver tid til fordybelse og diskussion med kolleger. Vi tager hul på de dilemmaer, der knytter sig til arbejdsform, familieliv og økonomi, som naturligt nok smitter af på din daglige indsats og forholdet til klienter og partnere. Eftermiddagen vil give dig masser af mulighed for eftertanke og inspiration til at tage med tilbage på kontoret og så tæller den med som efteruddannelse. Tilmeld dig til eftermiddagens program allerede nu og glæd dig til gallamiddagen, hvor hjerneforskeren Peter Lund Madsen står for aftenens underholdning og Master Fatman for dansemusik og god karma. ADVOKATMØDET.DK 01/2015 ADVOKATEN 43

44 MENNESKERETTIGHEDER MENNESKERETTEN EN DEMOKRATISK UDFORDRING Det er blevet et klippefast mantra i dansk politik, at vi naturligvis skal respektere de internationale menneskerettigheder. Men den fremtidige, demokratiske forandring af menneskerettighederne står over for den betydelige udfordring, at det politiske og folkelige ejerskab til menneskerettighederne i disse år ikke styrkes, men svækkes. AF JONAS CHRISTOFFERSEN, DR.JUR, DIREKTØR, INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER DET ER I ÅR 25 ÅR SIDEN, de internationale menneskerettigheder gjorde deres indtog i dansk ret. Danmark blev 24. maj 1989 for første gang dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den såkaldte Hauschildt-sag om dommerhabilitet. Få dage inden havde Folketinget 19. maj taget det første skridt til at inkorporere Menneskerettighedskonventionen ved at opfordre regeringen til at nedsætte et udvalg om spørgsmålet. Og i august 1989 udtalte Højesteret for første gang helt åbent, at den relevante, danske lovgivning skulle fortolkes i lyset af Menneskerettighedsdomstolens praksis i tilsvarende sager. Den udvikling fandt sted på et tidspunkt, hvor det vist var ret virkelighedsfjernt for de fleste, at Danmark kunne have problemer med at overholde de internationale menneskerettighedsstandarder. Muren var endnu ikke faldet. Apartheid stod stærkt i Sydafrika. Kampen for menneskerettigheder og demokrati foregik i lande langt fra Danmark og angik forhold langt fra vores standarder. Danmark var i egen selvforståelse højt hævet over menneskeretten. Sådan er det som bekendt ikke længere. Og det gode spørgsmål er, hvor vi gerne vil have, udviklingen går hen, når vi ser ud i fremtiden. Jeg tror personligt, at vi skal besinde os på en udvikling, hvor menneskerettighederne bliver slankere og klarere fokuseret på mere væsentlige problemer. Og udviklingen går allerede i den retning, men lad os starte med begyndelsen. ET UDEFINERET PROJEKT Det var allerede forud for de politiske forhandlinger om tilblivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1948/49 et væsentligt stridsspørgsmål, hvordan menneskeretten skulle defineres og udvikles i Europa. Danmark, Storbritannien og Norge var blandt fortalere for præcise fortolkninger, der ikke efterlod for meget råderum til den fremtidige Domstol. Men flertallet foretrak rummelige bestemmelser, som Domstolen kunne udfylde i overensstemmelse med de standarder, der efterhånden måtte udvikle sig i den vestlige verden. Danmark gik ind i samarbejdet til trods for uenigheden om selve grundtanken i systemet nemlig en dommerdreven menneskerettighedsudvikling. Set fra et internationalt perspektiv er der derfor ikke noget underligt i, at menneskeretten blev en udfordring for Danmark, fordi Menneskerettighedsdomstolen stille og roligt hævede barren og stillede flere og flere krav til Europarådets medlemslande. Danmark iagttog passivt udviklingen, ligesom de andre lande i Europarådet forholdt sig passivt, medmindre de selv blev dømt af Menneskerettighedsdomstolen. I dag er vi kommet dertil, at alle lande har større eller mindre problemer med menneskeretten. Det gælder også Danmark. Og der er også i Danmark mange, der har den opfattelse, at det ikke var Danmark, men menneskeretten, der var problemet. Nogle mener, at Danmark er selvtilstrækkelig, mens andre peger på, at det internationale menneskerettighedssystem undertiden producerer meget mærkelige resultater. Det er vist heller ingen overdrivelse, at gabet mellem international menneskeret og dansk retstradition undertiden kan være ganske stort, idet international fortolkningstradition afviger ganske betydeligt fra dansk fortolkningstradition. ET LED I GLOBALISERINGEN Udviklingen af den internationale menneskeret har fundet sted samtidig med andre og voldsomme samfundsudviklinger. Tænk bare på EU s udvikling, den ny kommunikationsteknologi, den stigende internationale samhandel osv. Tænk også på individualiseringen af samfundet, der er gået hånd-i-hånd med styrkelsen af borgernes rettigheder. Og helt generelt bliver det nationale, politiske råderum mindre og mindre, fordi de større og større samfundsmæssige udfordringer ikke kan løses lokalt, men kræver internationalt samarbejde. I det perspektiv er menneskerettens udvikling vel bare et blandt flere konkrete eksempel på nye udfordringer for vores demokrati. Men det gør det ikke mindre væsentligt, at vi finder et ståsted, hvorfra vi kan komme videre. I det mindste må vi løbende diskutere, om vores demokrati har fået udviklet det menneskeretlige, vi egentlig gerne vil beskytte og opfylde. POLITISK OG FOLKELIG OPBAKNING Det moderne, repræsentative demokratis udgangspunkt er, at væsentlige JONAS CHRISTOFFERSEN Dr.jur., direktør, Institut for Menneskerettigheder. 44 ADVOKATEN 01/2015

45 værdi- og fordelingspolitiske prioriteringer skal forankres hos de folkevalgte. Politikernes beslutninger kan vi alle være enige eller uenige i, men i et demokrati forventes det, at vi udviser lovlydighed over for lovgivningen. Ikke fordi lovgiver er klog, men fordi lovgiver er legitim. Når lovgiver står bag menneskeretten, nyder rettighederne legitimitet i samfundet. Det er derfor et faresignal, hvis politikerne ikke (længere) står bag menneskeretten. Jeg er bange for, at vi stille og roligt nærmer os det punkt, hvor den manglende politiske opbakning til menneskeretten bliver et demokratisk problem. For hvis for mange politikere for ofte ønsker menneskeretten hen, hvor peberet gror, risikerer vi, at den folkelige opbakning til menneskeretten eroderer. Uden politisk og folkelig opbakning kan menneskeretten, som navnlig skal sikre friheden fra statens uforholdsmæssige indgreb, blive opfattet som netop det stik modsatte nemlig uforholdsmæssige indgreb i det politiske liv. DANSKE DOMMERES BEKYMRING Danske dommere udtrykker i stigende grad bekymring over udviklingen. Menneskerettens væsentligste indvirkning på retssystemet har været en udvidelse af domstolenes virkefelt. Beskyttelsen af borgernes menneskerettigheder står i dag helt anderledes centralt end for 25 år siden. Og der er ikke tegn på, at det vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Når domstolenes rolle alligevel er væsentligt forandret de sidste 25 år, så skyldes det først og fremmest den internationale udvikling af menneskeretten. Højesterets daværende præsident, Børge Dahl, udtrykte for et par år siden sin betænkelighed ved at sige, at det danske balancepunkt mellem jura og politik er demokratisk funderet, og at udviklingen internationalt ikke bør blive så dynamisk, at man ikke kan følge med nationalt. Danske dommere har de sidste 25 år foretaget en grundig vurdering af, om Danmark overholder sine forpligtelser, men dommerne er meget forsigtige med ikke at udvide menneskeretten. Det står helt klart i Danmark, at hovedansvaret for at gennemføre menneskeretten ligger hos og skal ligge hos politikerne. Det grundsynspunkt fik enstemmig opbakning i det inkorporeringsudvalg, der i august måned afgav betænkning om eventuel inkorporering af yderligere konventioner i dansk ret. POLITIKERNES ANSVAR Politikerne har et helt afgørende ansvar for både den hidtidige MENNESKERETTEN EN DEMOKRATISK UDFORDRING af Jonas Christoffersen udkom 3. oktober 2014 på Hans Reitzels Forlag og den fremtidige udvikling af menneskeretten. Før i tiden udviklede danske politikere borgernes rettigheder uden særlige pejlemærker eller bindinger i grundloven eller menneskeretten, men i dag spiller Jeg er bange for, at vi stille og roligt nærmer os det punkt, hvor den manglende politiske opbakning til menneskeretten bliver et demokratisk problem. For hvis for mange politikere for ofte ønsker menneskeretten hen, hvor peberet gror, risikerer vi, at den folkelige opbakning til menneskeretten eroderer. de internationale menneskerettigheder en meget central rolle på en række politikområder. Før i tiden var ansvaret for overholdelsen af menneskeretten i hovedsagen politisk, mens det i dag er delt mellem jurister og politikere. Der er utvivlsomt meget delte meninger om det kloge i den udvikling, Danmark har valgt at være en del af. Det er vist kun de mest enøjede meningsmaskiner, der vil mene, at menneskeretten enten kun er entydigt god eller entydigt dårlig. De fleste vil om ikke andet så dog efter nogen omtanke kunne finde både godt og skidt i udviklingen. Nogle vil mene, at det negative blot er en sten i skoen i en overordnet positiv udvikling, mens andre ser mere alvorligt på de negative konsekvenser. Jeg mener, at det er af afgørende vigtighed, at der vedvarende er en helt grundlæggende accept af de internationale menneskerettigheder. Vores folkevalgte skal have og tage ansvaret for prioriteringen af grundlæggende samfundsmæssige værdier. Hvis gabet mellem den internationale menneskeret og den nationale menneskeret er blevet for stort, så skal vi arbejde for at lukke hullet. Gabet mellem jura og politik kan mindskes, enten ved at politikerne sætter farten op og gør endnu mere for at leve op til de internationale standarder, eller ved at juristerne sætter farten ned og sikrer sig, at de nationale demokratier hænger med på udviklingen. Jeg tror, at vi skal besinde os og arbejde for en bedre, fremtidig forankring af menneskeretten i de nationale demokratier. Vi skal ikke kaste barnet ud med badevandet og skrue udviklingen 10, 20 eller 30 år tilbage. Men jeg tror, at menneskeretten gør klogt i at søge i retning af et større politisk og et mindre juridisk ansvar for udviklingen. Juristerne må udvise større respekt for politiske vurderinger, og politikerne må tage et større ansvar for afvejningerne. Og de internationale organer må givetvis rette sigtet mod de væsentligste og alvorligste problemer. Ingen kan vide, hvordan det hele ender, men en åben og demokratisk debat har aldrig skadet nogen eller noget. 01/2015 ADVOKATEN 45

46 NYE BØGER ETHICS IN INTERNATIONAL ARBITRATION af Cathrine A. Rogers Bogen giver en analyse af begrænsningen og mangelen på effektive etiske regler for blandt andre voldgiftsmænd og eksperter inden for international voldgift. Endvidere giver bogen en teoretisk ramme for effektivt at vejlede om de forskellige parters adfærd og anvender disse rammer på udvalgte emner, der påvirker de kritiske aspekter inden for international voldgift. Pris: 95. Antal sider: 386 Forlag: Oxford University Press Blød Landing af Mette Hald m.fl. Pris: 225 kr. Antal sider: 166 Forlag: Djøf Børs- og verdipapirrett af Knut Bergo Pris: 629 NOK Antal sider: 380 Forlag: Cappelen Damm Akademisk Børsret i grundtræk af Morten Schaumburg-Müller m.fl. Pris: 575 kr. Antal sider: 270 Forlag: Djøf FLERE TITLER Pris: 399 kr. Antal sider: 356 af Michael Flindhardt MØRKELYGTEN af Jesper Tynell VIRKSOMHEDSPANT Embedsmænd skærer løbende tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de bedst muligt sælger regeringens politik. Bogen giver et hidtil uset indblik i centraladministrationens metoder til at fremstille en sag som veloplyst, selvom afgørende dele bevidst bliver begravet i mørke. Nogle embedsmænd taler om, at de tager mørkelygten i brug. Forlag: Samfundslitteratur Bogen illustrerer virksomhedspanterettens samspil med andre sikkerhedsrettigheder ikke fordi virksomhedspant ikke kan stå alene, men fordi erhvervslivets finansieringsbehov er langt mere differentieret end virksomhedspant isoleret kan favne. Bogen fremlægger ligeledes en anden forståelse af begrebet tiltrædelse end den fremherskende opfattelse, og præsenterer under hvilke omstændigheder panthaver kan siges at have tiltrådt sit pant. Pris: 725 kr. Antal sider: 352 Forlag: Djøf The CICG Convention and Domestic Contract Law af Joseph Lookofsky m.fl. (red.) Pris: 375 kr. Antal sider: 258 Forlag: Djøf Dansk Selskabsret 2 Kapitalselskaber af Søren Friis Hansen m.fl. Pris: kr. ekskl. moms Antal sider: 824 Forlag: Karnov Group Den aktive bestyrelse af Lars Bo Hansen m.fl. Pris: 350 kr. Antal sider: 256 Forlag: Gyldendal Business Forskellig ledelse af Kim Gørtz m.fl. (red.) Pris: 375 kr. Antal sider: 312 Forlag: Djøf Fup, fejl og fordrejninger af Thomas Buch-Andersen Pris: 300 kr. Antal sider: 190 Forlag: Gyldendal Handelsagentloven af Jørgen Lykkegård Pris: 675 kr. Antal sider: 269 Forlag: Djøf 46 ADVOKATEN 01/2015

47 ÆNDRING AF FONDSLOVGIVNINGEN Internasjonale konkurser af Hans Frederik Marthinussen (red.) Pris: 398 NOK Antal sider: 227 Forlag: Cappelen Damm Akademisk Laboratorier til bæredygtig og samfunds- og lederskabelse af Preben Melander (red.) Pris: 495 kr. Antal sider: 544 Forlag: Djøf Lederskabelse i spændingsfeltet mellem staten, professionerne og borgerne af Preben Melander (red.) Pris: 495 kr. Antal sider: 553 Forlag: Djøf Modernising Public Procurement: The New Directive af François Lichère m.fl. (red.) Pris: 450 kr. Antal sider: 400 Forlag: Djøf Sprækker for fornyelse af Klaus Majgaard (red.) Pris: 495 kr. Antal sider: 482 Forlag: Djøf Priserne er inkl. moms medmindre andet er angivet. FIK DU IKKE ADVOKATEN? Hvis du ikke modtager Advokaten, eller du mod tager bladet for sent, så ring til Advokatsamfundet på , eller send en mail til Vibeke Sejer Mølbæk på vsm@advokatsamfundet.dk. Advokatens næste udgivel sesdato er marts Aftalen med distributøren er, at du skal modtage bladet senest dagen efter udgivelsesdatoen. UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET OVERVÅGNING Retssikkerheden er ikke fulgt med teknologien, mener Jacob Mchangama NR. 10 DECEMBER 2014 Arbejdsretsportalen+ Udvidet version af Arbejdsretsportalen: online lovportal der fungerer som beslutningsstøtte ved arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger. Altid opdateret med konsolideret lovgivning, principielle domme og kernelitteratur. Giver dig bl.a.: ] Alt indhold fra Arbejdsretsportalen ] 8 lovkommentarer fra Djøf Forlag ] 8 håndbøger fra Djøf Forlag ] 1 lærebog fra Djøf Forlag I alt yderligere siders litteratur. Søg på tværs af alt indhold Søg på tværs af al faglitteratur, lovgivning, kendelser og domme i portalen på én gang. Nyhedsservice Modtag løbende mails om ændringer og opdateringer inden for selvvalgte fagområder. Læs mere på schultz.dk/arbejdsretsportalen. NY CHEF FOR ADVOKAT- NÆVNETS SEKRETARIAT EUROPÆISK EFTERFORSK- NINGSKENDELSE PÅ VEJ 01/2015 ADVOKATEN 47

48 NYT JOB JESPER FURBO-HALKEN fra Lett Advokatpartnerselskab, København til Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab, København. MERE FOKUS PÅ KLIENTEN Hvorfor skifter du job? Jeg har valgt at gøre det omvendte af, hvad de fleste andre gør, når de skifter job. Efter otte år hos Lett, hvor jeg startede som studentermedhjælper, senere blev fuldmægtig og advokat med speciale i erhvervslejeret, fik jeg lyst til både at udvikle mit speciale og arbejde mere bredt inden for fast ejendom. Hos Lett var jeg en del af en lille specialistafdeling, hvor vi primært arbejdede med erhvervslejeret. Her hos Nielsen Nørager har jeg mulighed for at dyrke mit speciale, men samtidig har jeg mulighed for i højere grad end tidligere at kombinere det med andre opgaver inden for samme område. Vi er 30 advokater, og her er jeg advokat for mine klienter, som kan efterspørge mange kompetencer. Det passer mig rigtig godt, for efter fem år har jeg godt styr på mit speciale og vil gerne styrke min faglige ekspertise inden for for eksempel entrepriseret og overdragelse af erhvervsejendomme. Hvordan er det at gå fra et større til et mellemstort advokatkontor? Jeg har været glad for at være hos Lett, som er et af de større advokatfirmaer. Som fuldmægtig synes jeg, at det er en fordel at være i et større firma, hvor du får masser af muligheder for at udvikle dig, en solid uddannelse og et stort netværk. Men som tredjeårs advokat synes jeg, at der kan være andre fordele ved at være et mellemstort sted som Nielsen Nørager. Det er en optimal størrelse for mig lige nu, for det er klart, at der er mere råderum og mindre administration, fordi der er kortere afstand mellem os. Advokaterne i Nielsen Nørager kommer mange forskellige steder fra nogle af mine nye kolleger kommer fra de større advokathuse, andre har en mere akademisk baggrund. Vi er en bredt sammensat gruppe, og det, synes jeg, er med til at skabe en kultur, som er givende for os alle. Hvad giver jobskiftet dig personligt? Jeg synes, at jeg får en masse god energi ud af det. At skifte job er lidt af et wake up-call forstået på den måde, at man får øjnene op for, at det faktisk er muligt at gøre tingene på en anden måde. Samtidig skal du møde op på arbejde hver dag og bevise, hvad du kan, modsat når du har været otte år på samme arbejdsplads. Tidspunktet for jobskiftet hænger sammen med, at jeg som tredjeårs advokat naturligt nok tænker over min karriere på sigt, og her har jeg søgt at finde en advokatvirksomhed, hvor der er meget høj faglighed samtidig med, at der er et uformelt miljø, sådan at det ikke bliver alt for stift. Hvilke udfordringer er der ved jobskiftet? Det er på en gang både spændende og en stor udfordring, at mit arbejde skal forme sig mere ud fra klientens forskellige behov. Det er spændende, for det betyder jo, at klientens opgaver hen ad vejen er med til at forme min faglighed ud fra den betragtning, at det skaber værdi for klienten at have en bestemt advokat at vende alt inden for fast ejendom med. Jeg plejer primært at operere inden for et mere snævert speciale, og derfor bliver det naturligvis en spændende udfordring fremover at få mulighed for også at beskæftige mig mere med nye faglige områder. 48 ADVOKATEN 01/2015

49 NYT OM NAVNE NYE ADVOKATER Anders Ehlers Andersen, Partner Advokater Ret & Råd, København, tlf , 26/ Maria Bekke Eiersted, Kromann Reumert, København, tlf , 24/ Søren Møller Ejegod, Dansk Erhverv, København, tlf , 19/ Maria Edith Lindholm Gausdal, Kammeradvokaten, København, tlf , 1/ Birthe Houlind, KAB, København, tlf , 17/ Cecilie Mieth, Retsadvokaterne v/cecilie Mieth, Roskilde, tlf , 12/ Simon Ahlfeldt Mortensen, Advodan, Maribo, tlf , 26/ Marianne Dyrhoff Nyegaard, Advokat Per Mejer, Næstved, tlf , 26/ Alexander Porsman, Dansk Industri, København, tlf , 20/ Mark Stølting, Advokatfirmaet Kjems A/S, Graasten, tlf , 24/ Anja Krabbe Thomns, Dansk Industri, København, tlf , 19/ Malene Vejrum, Gorrissen Federspiel, København, tlf , 22/ Stine Trap Andersen Weiss, Kammeradvokaten, København, tlf , 1/ Advokatfirma, København, tlf Iben Hjerrild Jurcenoks fra Lassen Ricard, København til Dansk Industri, København, tlf Anette Kusk fra Abel & Skovgård Larsen, Aarhus til MAQS Law Firm, Aarhus, tlf Kenneth Holm Larsen fra Herbst Thoregaard Advokater, Frederikssund til Advokaterne Lønberg & Leth Christensen, København, tlf Kristina Marstrand fra MAQS Law Firm, København til Advokat Kristina Marstrand, København, tlf Steen Rene Mathisen fra Rønne & Lundgren, København til Dahl, København, tlf Anne Mortensen fra Ret & Råd, Hillerød til Ret & Råd, Randers, tlf Jakob Hyland Nielsen fra Szocska Advokataktieselskab, Kolding til Skov Advokater Advokataktieselskab, Vejle, tlf Jeppe Bredahl Nielsen fra Bech-Bruun, Aarhus til Bestseller, Tranbjerg, tlf Rikke Bjerre-Nielsen Nybroe fra MAQS Law Firm, København til DHI, Hørsholm, tlf Anne Schack Petersen fra Rønne & Lundgren, Hellerup til Lunøe Boligadvokater, København, tlf Kristina Meier Risbjerg fra Hulgaard Advokater, Kolding til Drachmann Advokater, Helsingør, tlf Rune Kold Rosenberg fra Plesner, København til Mærsk Olie & Gas, København, tlf NYT JOB Rasmus Amandusson fra Advodan, Aalborg til Advokatfirmaet Amandusson, Aalborg, tlf Lars Hjuler Andersen fra InHouse Advokatfirma, København til Nexus Advokater, København, tlf Henrik Bornebusch fra Ellebye Advokater, Odense til Factory Law, Odense, tlf Annika Valla Broman fra Dako Denmark, Glostrup til Novo Nordisk A/S, tlf Jens F. Bruun fra Rønne & Lundgren, Hellerup til Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere, København, tlf Mette Bruyant-Langer fra Coloplast, Humlebæk til Bruyant-Langer ApS, Rungsted Kyst, tlf Christian Bjerre Bøystrup fra Nexus Advokater, Vejle til ProLex Advokater, Hinnerup, tlf Heidi Brandtvig Dal fra Horten, Hellerup til ISS Security, Søborg, tlf Anne Diness fra Gorrissen Federspiel, Aarhus til DEIF A/S, Skive, tlf Nicolai Platzer Funder fra Collin I/S, København til Homann Advokater, København, tlf Jesper Furbo-Halken fra Lett, København til Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab, København, tlf Poul Heidmann fra Bruun & Hjejle, København til Poul Heidmann Støt Dansk Kræftforsknings Fond Vi støtter forskning, der sigter på at finde årsager til kræftsygdomme skabe bedre behandlingsmuligheder mindske bivirkningerne ved kræftbehandling udvikle forebyggende behandlingsmetoder. Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf (tirs og tors 9-13) Giro , 01/2015 ADVOKATEN 49

50 NYT OM NAVNE David Rubin fra MAQS Law Firm, København til Advokatfirmaet Birch Windahl, København, tlf Niels Schiersing fra Horten, Hellerup til Copenhagen Chambers, København, tlf Christina Steen fra Aig, Frederiksberg til Horten, Hellerup, tlf Anne Lyngfeldt Svenson fra Plesner Advokatfirma, København til H. Lundbeck A/S, Valby, tlf Trine Svenstrup fra Advokatfirma Siboni, Frederiksberg til IN Advokater, København, tlf Nikolaj Thomasen fra Dong Energy Oil & Gas, Gentofte til ny Jura, København, tlf Thomas Torré-Christiansen fra Collin I/S, København til Homann Advokater, København, tlf Mikkel Taanum fra Horten, Hellerup, til Sund & Bælt Holding A/S, København, tlf Søren Vangsgaard fra Szocska Advokataktieselskab, Kolding til Advokatfirmaet Skjøde Knudsen & Partnere, Kolding, tlf Anders Munk Zacho fra Advokaterne Store Torv, Aarhus til Storm Advokatfirma, Aalborg, tlf Pelle Iversen Ømark fra Mazanti-Andersen Korsø Jensen & Partnere, København til Danske Bank, København, tlf Anders Aagaard fra MAQS Law Firm, København til Johan Schlüter Advokatfirma, København, tlf FLYTNINGER ( firmaer ) Advokatfirmaet Alexander Mau Christiansen ændrer navn til MAY Advokatfirma, Bredgade 23, København, tlf Hans Kjærgaard fra Søndergade 44, Aarhus til Sønder Alle 3, 2., Aarhus, tlf Birgitte Markeprand fra Nikolaj Plads 26, København til Wesselsgade 17, København, tlf Ejsbøl Advokatfirma fra Havnegade 39, København til Bredgade 30, København, tlf Karsten Troelsen fra Frederiksdalsvej 70, Virum til Nordre Strandvej 337, Hornbæk, tlf Annette Wegener fra Nordre Jernbanevej 44, Hillerød til Læssøesgade 1, København, tlf UDLEVEREDE BESKIKKELSER Søren Laursen Vasegård Andreasen, Præstevangen 13, Hinnerup, besk. af 14/8 2009, udl. 1/ Lidia Marie Chantal Bay, CO-Industri, København, tlf , besk. af 1/2 2007, udl. 15/ Søren Beckermann, Stage Advokatfirma, Fredericia, tlf , besk. af 16/8 2010, udl. 1/ Julia Brandt-Jensen, Horten, Hellerup, tlf , besk. af 3/9 2012, udl. 5/ Clara Greve Brett, Accura, Hellerup, tlf , besk. af 23/2 2012, udl. 18/ Charlotte Frimann-Pedersen, Maare Advokater, Odense, tlf , besk. af 14/7 2014, udl. 21/ Majken Dybbro Hansen, Ase Selvstændig, Kolding, tlf , besk. af 19/3 2008, udl. 21/ Morten Schou Kierulff, Kromann Reumert, København, tlf , besk. af 1/9 2008, udl. 18/ Daniel Kiil, CSC Danmark A/S, Valby, tlf , besk. af 1/2 2012, udl. 5/ Niels Krarup, Dansk Industri, København, tlf , besk. af 12/3 2007, udl. 18/ Lina Gregers Meulengracht, Cowi A/S, Lyngby, tlf , besk. af 1/2 1999, udl. 1/ Marianne Mosbæk, Bech-Bruun, København, tlf , besk. af 14/ , udl. 1/ Karoline Døssing Normann, Stagetorn Wenzel Lund Poulsen, København, tlf , besk. af 2/8 2010, udl. 1/ Peter Zacho Skovbo, Kønig & Partnere, København, tlf , besk. af 1/8 2003, udl. 19/ Birgitte Wismer-Pedersen, AutoBranchen Danmark, Taastrup, tlf , besk. af 8/9 2014, udl. 18/ DEPONERINGER Allan Ølsgaard Andersen, Grenaa 31/ Christel Agnete Andersen, Frederiksberg 1/ Kirsten Aymonier, Annecy, Frankrig 15/ Anne Bache, København 8/ Lars Christian Quistgaard Bay, Trelleborg, Sverige 17/ Mette Bender-Pedersen, København 8/ Ervin Birk, København 1/ Jens Sømod Mønster Birk, Viby S. 28/ Johannes Bruun, Fredericia 28/ Jeanett Ejlstrup Cameron, Frederiksberg 20/ Merete Løwe Drewsen, Lyngby 30/ Camilla Steen Drosted, Ballerup 31/ Gert Elze, Fredericia 18/ Charlotte Fornø, København 1/ Karen Margrethe Frederiksen, Køge 1/ Flemming Funch, Vallensbæk Strand 30/ Nils Charles Guttenberg, Hillerød 29/ Claus Hanghøj, Holbæk 8/ Christian Hennings, København 31/ Peter Hesselholt, Ballerup 8/ Cecilie Marie Hybert, København 1/ Andreas Bjørn Jensen, Charlottenlund 1/ Frederik Keun-Rasmussen, København 1/ Kristian Skovgård Larsen, Aarhus 1/ Per Euchen Larsson, Bogense 31/ Aske Sandur Torne Lassen, Lyngby 9/ Bent Kjeldgaard Lauritzen, København 31/ ADVOKATEN 01/2015

51 NYT OM NAVNE Ole Refsgaard Lund, Skive 20/ Thomas Mikkelsen, Støvring 17/ Charlotte Møller, København 15/ Karsten Havkrog Pedersen, København 31/ Manfred W. Petersen, København 31/ Peter Mikael Riis-Hansen, København 1/ Paul Rochat, Glostrup 31/ Joo Runge, København 4/ Arne Rustrup, Galten 1/ Steen Røgilds, Kalundborg 29/ Gülcan Sari, København 30/ Per Håkon Schmidt, København 31/ Peter Zacho Skovbo, Køge 19/ Mette Stimpel Stenled, Frederiksberg 20/ Charlotte Storgaard, Aarhus 1/ Pernille Skov Svanholm, Hellerup 9/ Alex Finn Søgaard, Aarhus 31/ Pia Søgaard-Nielsen, Aarhus 4/ Niels Henrik Søndergaard, Virum 1/ Peter Huuse Sørensen, Randers 1/ Birgitte Toxværd, København 28/ Helene Alexandra Kirstine Treschow, Roskilde 1/ Pia Ullum, Valby 1/ Ditlev Arvid von Grumbkow, København 1/ Jakob Warrer, Holbæk 31/ Daglig advokat bogføring Daglige afstemninger og opgørelse af tilsvar Vi kender reglerne for advokatbogholderi Alle arbejdsdage, året rundt Online i dit bogføringssystem Fleksibelt samarbejde Kontakt os og hør mere al kontakt indtil et samarbejde er indgået, er gratis og uforpligtende. Anne Mette Wienberg-Hansen 1/ Milica Zecevic, København 19/ Michael Ziegler, København 1/ MØDERET FOR LANDSRET Martin Andersen, København 3/ Frans Bennetsen, Esbjerg 12/ Morten Bøgenskjold, Køge 11/ Thomas Donatzky, Hellerup 24/ Jacob Fenger, Aarhus 19/ Jesper Freinsilber, København 9/ Jens Brøbeck Gregersen, Esbjerg 5/ Christian Tornvig Jensen, København 11/ Anne Mette Clausen Knutzen, Svendborg 9/ Kasper Stjernegaard Larsen, Haderslev 5/ Claus Pedersen, Viborg 2/ Veronica Wolthers-Petersen, Hellerup 21/ MØDERET FOR HØJESTERET Lasse Esbjerg Christensen, København 15/ Jeppe Holt, København 1/ Carl Søndergaard Madsen, Aarhus 15/ Eva Tofteberg Persson, København 19/ Peter Schønning, København 2/ Martin Utiger, Hillerød 19/ UDENLANDSKE ADVOKATER REGISTRERET I DET DANSKE ADVOKATSAMFUND David Kerr, Bird & Bird Advokatpartnerselskab, København, tlf Katarina Nordblom Åhlberg, Bird & Bird Advokatpartnerselskab, København, tlf RETTELSE Gitte Nyborg fra Dreist Advokater, Køge til Atea Danmark A/S, Ballerup, tlf Modtag et retvisende estimat med forudsætninger inden du beslutter dig for et samarbejde med os. Det skal være trygt at skifte til os! Nu i samarbejde med winfinans.dk Stouby Bogholderiet ApS Telefon: Fax: mail:lene@stouby-bogholderiet.dk 01/2015 ADVOKATEN 51

52 VELKOMMEN TIL NJORD Vi har fået nyt navn. MAQS er blevet til NJORD. Men ellers er det meste ved det gamle, og vi har stadig hele Norden som vores hjemmebane. NJORD har en nordisk profil og et globalt mindset. Vores mere end 200 medarbejdere i Aarhus, København, Riga, Tallinn og Vilnius løser stadig opgaver og yder juridisk rådgivning i hele den nordiske/baltiske region og Tyskland. Foruden nordiske, baltiske og tyske virksomheder tæller vores klienter en lang række af verdens største brands. NJORD er en stærk samarbejdspartner for lokale aktører, mens vi for globale klienter er en gateway til hele den nordiske region. Se mere på njordlaw.com 52 ADVOKATEN 01/2015 NJORD København Pilestræde København K NJORD Aarhus Klostergade Aarhus C

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 Sag 37/2014 (2. afdeling) FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

Afslag på førtidspension blåstemples gang på gang - UgebrevetA4.dk

Afslag på førtidspension blåstemples gang på gang - UgebrevetA4.dk DAVID MOD GOLIAT Afslag på førtidspension blåstemples gang på gang Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 14. august 2017 Det er meget svært at få medhold, hvis man klager over, at kommunen

Læs mere

Sager mod kommunen. Erstatning for mangelfuld/fejlagtig sagsbehandling i lyset af Ankestyrelsens praksis Advokat Mie Andersen

Sager mod kommunen. Erstatning for mangelfuld/fejlagtig sagsbehandling i lyset af Ankestyrelsens praksis Advokat Mie Andersen Sager mod kommunen Erstatning for mangelfuld/fejlagtig sagsbehandling i lyset af Ankestyrelsens praksis Advokat Mie Andersen Erstatningssagerne vedrører ikke prøvelse af en myndighedsafgørelse Udfordringerne

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Introduktion til advokatbranchen i Grønland

Introduktion til advokatbranchen i Grønland Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt Introduktion til advokatbranchen i Grønland Møde med Folketingets Retsudvalg den 10. september 2016 Advokatfuldmægtig Stine Dahl, advokat Rebekka Bisgaard

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Kære kollega. Denne folder er ment som en hjælp til dig i forbindelse med Advokatrådets tilsyn.

Kære kollega. Denne folder er ment som en hjælp til dig i forbindelse med Advokatrådets tilsyn. GODT TILSYN Kære kollega Denne folder er ment som en hjælp til dig i forbindelse med Advokatrådets tilsyn. Advokatrådet skal, efter hvidvaskloven og Folketingets ønske, føre et skærpet tilsyn med, at alle

Læs mere

Enhedslisten i Århus byråd

Enhedslisten i Århus byråd Enhedslisten i Århus byråd Jette Jensen, jj@byr.aarhus.dk, 2613 4253 Kære borgmester Jacob Bundsgaard Vil du sikre, at nedenstående forespørgsel til rådmanden for Sociale forhold og Beskæftigelse besvares.

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

D O M. afsagt den 20. februar 2018 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag

D O M. afsagt den 20. februar 2018 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag D O M afsagt den 20. februar 2018 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag V.L. B 0193 17 A (advokat Søren Kjær Jensen, København)

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Lov om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. LOV nr 1540 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2018-4000-0098 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

DET HAR KONSEKVENSER AT VEJLEDE BORGERNE FORKERT

DET HAR KONSEKVENSER AT VEJLEDE BORGERNE FORKERT 22 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2017 DET HAR KONSEKVENSER AT VEJLEDE BORGERNE FORKERT Realudligning lyder teknisk. Men det dækker over en vigtig problemstilling, når myndighederne kommer til at give

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

DUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse

DUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse DUKH-nyt DUKH Nyt: Nr. 10 Januar 2019 Merudgifter efter servicelovens 100 af DUKH-konsulent Inga Petersen Om DUKH-nyt: DUKH har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at formidle vores erfaringer om udviklingen

Læs mere

RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN

RETSSIKKERHED I FORVALTNINGEN 12 ADVOKATEN 01 2019 OFFERFONDEN Retssikkerheden betyder, at borgeren skal kunne stole på at få den rigtige afgørelse, og at kommunerne ikke spekulerer i, om det kan betale sig økonomisk eller ej Birgitte

Læs mere

Mere retssikkerhed på skatteområdet Retssikkerhedspakke II

Mere retssikkerhed på skatteområdet Retssikkerhedspakke II - 1 Mere retssikkerhed på skatteområdet Retssikkerhedspakke II Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge præsenterede skatteministeren en Retssikkerhedspakke II med overskriften Borgeren

Læs mere

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Page 1 of 5 BEK nr 1474 af 12/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Krav om deltagelse i løbende efteruddannelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017 Sag 96/2016 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S som mandatar for X-firma (tidligere Y-firma) (advokat Søren Vagner Nielsen) mod Boet efter A (advokat Michael

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017 Sag 149/2016 NT 2014 ApS (advokat Søren Bagger) mod Region Syddanmark (advokat Kim Trenskow) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Kolding

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

7. september Sagsnr Bilag 1. Om forvaltningens sanktionspraksis. Dokumentnr

7. september Sagsnr Bilag 1. Om forvaltningens sanktionspraksis. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere NOTAT 7. september 2018 Bilag 1. Om forvaltningens sanktionspraksis Notatet er inddelt

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Emil Rasmussen, Næstved.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Emil Rasmussen, Næstved. København, den 22. december 2016 Sagsnr. 2016-1538/7KR/TRA 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Emil Rasmussen, Næstved. Klagens tema: [Klager]

Læs mere

Forord. Advokater er uundværlige for vores retssikkerhed. Deres virke udgør en del af selve kernen af vores retssystem.

Forord. Advokater er uundværlige for vores retssikkerhed. Deres virke udgør en del af selve kernen af vores retssystem. Forord Advokater er uundværlige for vores retssikkerhed. Deres virke udgør en del af selve kernen af vores retssystem. Derfor følger der også med hvervet som advokat et stort ansvar. Det har vi som samfund

Læs mere

Ankestyrelsens praksis ressourceforløb og førtidspension. Advokat Mie Andersen

Ankestyrelsens praksis ressourceforløb og førtidspension. Advokat Mie Andersen Ankestyrelsens praksis ressourceforløb og førtidspension Advokat Mie Andersen Ressourceforløb - en betingelse for ret til førtidspension? 2013-reform ctr. 2003-reform 2003 2013 flere i fleksjob, færre

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018 Sag 98/2018 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (for begge advokat Morten Knoth Knudsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om rehabiliteringsteam - partsrepræsentant - møde

Ankestyrelsens principafgørelse om rehabiliteringsteam - partsrepræsentant - møde KEN nr 10863 af 12/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. marts 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-0099-59211 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 126 Offentligt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 126 Offentligt Fra: Hjerterummet@outlook.dk Dato: 22. januar 2017 kl. 21.54.44 CET Til: karina.adsbol@ft.dk Emne: Forespørgsel vedr. Autorisation

Læs mere

repræsentantskabsmøde 25.03.09

repræsentantskabsmøde 25.03.09 Procedering af advokatsalær i civile sager Danske Advokaters repræsentantskabsmøde 25.03.09 Af advokat Karsten Høj Hvem er jeg? - Medejer af Elmer & Partnere, der beskæftiger sig med ansættelses-/arbejdsret

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

K E N D E L S E. [A] har ved brev af 14. april 2014 i medfør af retsplejelovens 147 f ansøgt om ophævelse af frakendelsen.

K E N D E L S E. [A] har ved brev af 14. april 2014 i medfør af retsplejelovens 147 f ansøgt om ophævelse af frakendelsen. København, den Sagsnr. 2014-1182/MLA K E N D E L S E Ved Advokatnævnets kendelse af 25. juni 2009 blev tidligere advokat [A], frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Jytte Scharlings talepapir. Jeg er blevet bedt om at sige noget om. Erfaring fra nævnets behandling af sager

Jytte Scharlings talepapir. Jeg er blevet bedt om at sige noget om. Erfaring fra nævnets behandling af sager Kulturudvalget, Retsudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 192, REU Alm.del Bilag 408 Offentligt Pressenævnet Jytte Scharlings talepapir TAK FOR INDBYDEL- SEN Jeg har glædet mig til at deltage i denne høring

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 19. september 2016 Sagsnr. 2016-1076/MKJ 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,

Læs mere

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 22. december 2016 Sagsnr. 2016-1538/7KR/TRA 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget

Læs mere

Retten i Herning. Udskrift af dombogen DOM

Retten i Herning. Udskrift af dombogen DOM .. Retten i Herning Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14.juni 2017 i sag nr. BS 11-858/2016: A 7400 Herning mod Ankestyrelsen Aalborg Nytorv 7 9000 Aalborg Sagens baggrund og parternes påstande Denne

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012 Kontrolgruppen Årsberetning 2012 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over kontrolgruppens arbejde. 3. Redegørelse om vurderingen

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 257 Offentligt T A L E d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål Æ og AG

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-3211/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR Til: Justitsministeriet. Høring over forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning) Høringsbrev

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2014-373/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede. Sagens tema: Advokat A, der repræsenterede

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. København, den 13. september 2012 J.nr. 2010-03-0817/JSC/JML 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. Sagens tema: X har klaget over advokat A s salær på

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 10. august 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 10. august 2018 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 10. august 2018 Sag 36/2018 A (advokat Peter Frederiksen) mod B (advokat Finn Roger Nielsen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 7. afdeling

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

K E N D E L S E. [Z] flyttede i 2014 ind hos sin mormor, [XX], der var flyttet på plejehjem og senere døde.

K E N D E L S E. [Z] flyttede i 2014 ind hos sin mormor, [XX], der var flyttet på plejehjem og senere døde. København, den 24. september 2018 Sagsnr. 2018-1679/CHO 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over advokat [B], [bynavn 1]. Klagens tema: Advokat [A] har klaget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019 Sag 101/2018 Anklagemyndigheden mod X-Bank A/S (advokat Lotte Eskesen) og T (advokat Jakob Lund Poulsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB?

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? 27. AUGUST 2013 NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? En ny højesteretsdom har omgjort landsrettens afgørelse og fastslået, at der ikke

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 426 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. april 2011 Kontor: Civilkontoret Sagsbeh: Morten Daniel Dahm- Hansen Sagsnr.: 2011-440-0002 Dok.: 178118 REDEGØRELSE

Læs mere

Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms.

Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms. København, den 1. juli 2013 Sagsnr. 2011-4711/SAF/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager, der havde en betydelig skattegæld

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min. Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /

Læs mere

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 18.01.2001 Den social- juridiske konsulent Torsten Skjerne Dinesen Søgårdsvej 26 A st. th. 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 76 AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 1. Førtidspensionsområdet 1.1. Bedømmelsesgrundlaget

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om pension - helbredstillæg - personligt tillæg - tandbehandling - tandlægekonsulent - inhabilitet

Ankestyrelsens principafgørelse om pension - helbredstillæg - personligt tillæg - tandbehandling - tandlægekonsulent - inhabilitet KEN nr 10434 af 23/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: J.nr.: 6200261-10 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR ADVOKATFIRMAET FRANK IBRUG

ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR ADVOKATFIRMAET FRANK IBRUG SKT. CLEMENS TORV 17 DK-8000 AARHUS C TEL (+45) 86 13 86 00 ADV@FRANKIBURG.DK WWW.FRANKIBURG.DK BANK 4387 0016858188 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN DK3330000016858188 ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR ADVOKATFIRMAET

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet

Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet Aarhus, den 21. november 2017 Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet I det nuværende danske retssystem bliver resocialisering sat helt ud af spillet, når indsatte løslades til

Læs mere

Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav

Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede). København, den 12. januar 2010 J. nr. 2009-01-0663 MRY/LOV 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

D O M. afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Jens Hartig Danielsen, Esben Hvam og Anne Knie Andresen (kst.

D O M. afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Jens Hartig Danielsen, Esben Hvam og Anne Knie Andresen (kst. D O M afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Jens Hartig Danielsen, Esben Hvam og Anne Knie Andresen (kst.)) i ankesag V.L. B 0756 16 A (advokatfuldmægtig Ida Grelk, Aarhus)

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Statsforvaltningens brev til 2 journalister.

Statsforvaltningens brev til 2 journalister. Statsforvaltningens brev til 2 journalister. I har klaget over, at Faaborg-Midtfyn Kommune har afslået at give Jer aktindsigt i navne og andre kontaktoplysninger på skribenterne bag spareforslag indkommet

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl. København, den 20. december 2017 Sagsnr. 2017-2251/ADH K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl. Klagens tema: [Klager 1] og

Læs mere

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammel Torv 22. 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Ritzaus Bureau I/S Store Kongensgade 14 1264 København K Att.: Christian Lindhardt

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. december 2017 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. december 2017 Sag 237/2016 (2. afdeling) Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen) mod A (advokat Claus Bonnez) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E

2. advokatkreds K E N D E L S E København, den 29. april 2019 Sagsnr. 2018-1503/CHO 2. advokatkreds K E N D E L S E Ved anklageskrift af 1. juni 2018 har Advokatrådet indklaget advokat [A] for at have tilsidesat advokatpligterne, jf.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

6. advokatkreds K E N D E L S E

6. advokatkreds K E N D E L S E København, den 24. januar 2019 Sagsnr. 2018-947/CHO 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [kurator] som kurator i [virksomhed A] A/S under tvangsopløsning under konkurs

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2017-18 Fremsat den 4. oktober 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

Borgerforslag - støtterblanket

Borgerforslag - støtterblanket Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne af [klager] klaget over tidligere advokat [indklagede].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne af [klager] klaget over tidligere advokat [indklagede]. København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-2369/GGR K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne af [klager] klaget over tidligere advokat [indklagede]. Klagens tema: Advokat [A]

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 10. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 10. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 10. september 2015 Sag 205/2014 (2. afdeling) 3F som mandatar for A (advokat Marie-Louise Ehmer) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud)

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere