Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale E, 3.

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Familie- og Socialudvalget Mødet den kl Mødelokale E, 3.

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering: SFI-rapport vedr. grønlændere i Danmark 2 3 Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 6 4 Godkendelse: Rammeaftale 2016 på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet 5 Godkendelse: Udkast til mødeplan 2016 for Familie- og Socialudvalget 13 6 Orientering: Statistik vedr. fogedsager i Aalborg Kommune Orientering fra Rådmand og direktør 20 8 Eventuelt Godkendelse af referat 25 Lukket 9 Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 10 Eventuelt - lukket 11

3 Tid Fredag 9. oktober 2015, kl Sted Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12 Afbud Til stede Øvrige deltagere Hans Thorup Helle Frederiksen, Cæcilie Andersen, Jens Toft-Nielsen, Anne Honoré Østergaard, Rose Marie Sloth Hansen, Mai-Britt Iversen Jeppe Bülow Sørensen, leder af Socialcenter Integration deltager vedr. punkt 2 og 3, Karólína Heiðarsdóttir Jensen, socialrådgiver deltager vedr. punkt 2 og 3 Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Hans Thorup var fraværende. kl Side 1 af 125

5 Punkt 2. Orientering: SFI-rapport vedr. grønlændere i Danmark Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er et sammendrag af de centrale resultater i SFI s rapport Grønlændere i Danmark Beslutning: Til orientering. Hans Thorup var fraværende. kl Side 12 af 425

6 Sagsbeskrivelse SFI-rapporten Grønlændere i Danmark er udarbejdet som en del af Strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark og har til formål at kortlægge levevilkårene for grønlændere i Danmark sammenlignet med den øvrige danske befolkning. Dette med henblik på at undersøge, hvor stor en andel af grønlænderne, der kan karakteriseres som socialt udsatte. Rapporten er baseres på to undersøgelser dels en tværsnitsanalyse baseret på to repræsentative stikprøver fra 2011 af henholdsvis grønlændere i Danmark 1 og danskere i øvrigt 2 og dels en forløbsanalyse, hvor det undersøges, hvordan levevilkårene har udviklet sig for de grønlændere, der flyttede til Danmark i 2007, og som stadig boede i landet 5 år efter (2011). Hvor tværsnitsanalysen giver et øjebliksbillede af grønlændernes udsathed, viser forløbsanalysen således udvikling over tid ift. udsathed. Udgivelsen adskiller sig fra tidligere forskning omkring grønlændere i Danmark, der primært har været kvalitativt baseret. Den foreliggende undersøgelse har genereret et omfang af data, som for første gang tilbyder et bredt helikopterperspektiv på grønlænderes forhold i Danmark og udviklingen i deres levevilkår over tid. Overordnet viser undersøgelsen, at en stor andel af grønlændere i Danmark lever et liv, der må karakteriseres som udsat, hvilket peger på et behov for en målrettet og opsøgende indsats over for gruppen af sårbare grønlændere og deres børn. Det skal pointeres, at undersøgelsen er baseret på data fra perioden , hvilket er forud for iværksættelsen af det satspuljefinansierede projekt Strategi for socialt udsatte grønlændere. Effekterne af den intensiverede indsats ift. grønlændere i landets fem største kommuner ses derfor ikke i undersøgelsen. Hovedresultater fra tværsnitsanalysen Lidt under halvdelen af grønlænderne har bopæl i de fem største kommuner, og der ses i undersøgelsen en tendens til, at de sociale problemer blandt grønlændere fortættes i de fem største kommuner. I 2011 boede 12 % af grønlænderne i Aalborg Kommune, hvilket er en stor overrepræsentation. På trods af at Københavns Kommune havde et større antal grønlændere bosiddende (17 %), var Aalborg Kommune i 2011 den danske kommune, hvor der forholdsmæssigt boede den største andel af grønlændere 3. I det nedenstående vil grønlændernes udsathed på en række områder, sammenlignet med danskernes, gennemgås. Beskæftigelsesgrad, uddannelsesniveau og offentlig forsørgelse I 2011 modtog 46 % af grønlænderne i Danmark - mod 10 % af de øvrige danskere - en form for offentlig støtte. Næsten halvdelen af de årige grønlændere (47 %) havde ingen erhvervskompetencegivende uddannelse mod 30 % af danskerne. Og blandt de årige var der en markant mindre andel grønlændere (35 % sammenholdt med 80 % danskere), som var i beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen er i fokus i Strategi for socialt udsatte grønlændere og ligeledes i venskabsbysaftalen mellem Kommuneqarfik Semorsooq og Aalborg Kommune, hvor etablering af studieforbedrende forløb skal hæve uddannelsesniveauet blandt grønlændere i Aalborg Kommune. Hjemløshed Andelen af hjemløse 4 blandt grønlændere var i 2011 ca. 46 gange så stor som blandt danskere. Således var 6 % grønlændere hjemløse, mens det tilsvarende kun var 0,13 % af danskerne. En kortlægning af unge hjemløse (18-30 år) i Aalborg Kommune viser, at grønlandske unge udgør en fjerdedel af gruppen, hvorfor der også ses en overrepræsentation af grønlændere blandt hjemløse i Aalborg. Tidligere forskning peger på, at hjemløshed ofte kan skyldes mangel på planlægning af bolig i forbindelse med rejsen til Danmark. Der er fokus på problematikken vedr. hjemløshed i Aalborg Kommune, dels i projektet vedr. unge hjemløse og dels i Strategi for socialt udsatte grønlændere. Misbrug og psykiske lidelser Andelen af grønlændere (2,4 %), som var indskrevet i offentlig behandling for alkoholmisbrug var mere end ti gange så stor som den tilsvarende andel blandt danskere. I Misbrugsafsnittet i Aalborg Kommune er erfaringen, at mange grønlændere ikke har glæde af de eksisterende tilbud. Der er derfor afsat midler i budget 2016 til at udvikle et forsøg med særlig misbrugsbehandling kl Side 23 af 425

7 til grønlændere i samarbejde med Katsorsaavik fra Nuuk. Misbrugsbehandling og forebyggelse af misbrug er ligeledes et fokusområde i venskabsbysaftalen mellem Kommuneqarfik Semorsooq og Aalborg Komunne. I tillæg til misbrugsproblemer, ses der ligeledes en overrepræsentation blandt grønlændere ift. psykiske lidelser: Af de personer, der havde kontakt til sygehusvæsenet i 2011, fik 9 % af grønlænderne mod 3 % af danskerne mindst én diagnose relateret til psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Sociale foranstaltninger for børn og unge Den øgede sociale udsathed blandt grønlændere, som ovenstående er udtryk for, afspejles også på børneog ungeområdet. Således anbringes en større del af grønlandske børn og unge relativt til danske 1,3 % mod 0,3 %. Der ses desuden en mere hyppig anvendelse af tvangsforanstaltninger ift. de grønlandske børn og unge - hvor 14 % af anbringelserne af danske børn og unge skete uden samtykke, gjaldt det for 23 % af anbringelserne af de grønlandske børn og unge. Ift. forebyggende foranstaltninger ses der ligeledes en overrepræsentation hos de grønlandske børn og unge. 3 % af alle grønlandske børn og unge havde i 2011 mindst én forebyggende foranstaltning, mens det kun gjaldt 0,6 % af alle danske børn og unge. I Aalborg Kommune er der et tæt samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn, eksempelvis gennem projektet Et bedre liv i Danmark, der henvender sig til den gruppe af grønlandske børn, som på grund af kulturelle forskelle, svigt i hjemmet og sprogvanskeligheder bærer rundt på store problemer som lavt selvværd, ensomhed og social isolation. I forbindelse med Strategi for socialt udsatte grønlændere er der desuden etableret et netværk på børne- og ungeområdet, der vil være et fokusområde i forankring af strategien. Forløbsanalyse Forløbsanalysen følger 221 nytilflyttede grønlændere over perioden , hvoraf 16 % af bosat i Aalborg Kommune. Analysen viser i store træk samme billede som tværsnitsanalysen - udgangspunktet for gruppen som helhed var ikke godt til at starte med, og vilkårene blev ikke meget bedre efter 5 år i landet. Eksempelvis søgte næsten 1 ud af 5 grønlændere ly på et herberg eller forsorgshjem mindst 1 gang i hele perioden, og i hele perioden er det over halvdelen, der modtager offentlig forsørgelse. Størrelsen af denne støtte steg til mere end det dobbelte over den 5-årige periode. Det er bemærkelsesværdigt, at der, selvom der var markant flere, der havde fuldført en uddannelse i perioden, ikke var lige så stor en andel, der var kommet i arbejde. Dette kan tyde på, at der er individuelle og strukturelle barrierer for grønlændere på det danske arbejdsmarked. Afslutningsvis kan det påpeges, at socialt udsatte grønlændere menes at adskille sig fra andre socialt udsatte borgere i Danmark ved, at de kan have særlige sproglige og kulturelle udfordringer samt et begrænset kendskab til det danske systems indretning. Det kan skabe forskellige barrierer og gøre det vanskeligt for denne gruppe at udnytte eksisterende tilbud optimalt. Men henblik på at nedbryde sådanne barrierer arbejdes der i Strategi for socialt udsatte grønlændere intensivt med målrettet formidling omkring det danske system, eksempelvis gennem tilbud om velkomstpakke og åben rådgivning samt en brugervenlig hjemmeside med videoer og tekst på grønlandsk. Noter 1 Grønlændere i Danmark er i undersøgelsen defineret som alle personer, der er født i Grønland, og som voksne (18 år eller ældre) er flyttet til Danmark, i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2011, samt deres børn. Stikprøven består af i alt grønlændere. 2 Gruppen af danskere består af en repræsentativ 5-procentsstikprøve af den øvrige del af den voksne befolkning (18 år eller ældre), der var bosiddende i Danmark i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2011, samt deres børn. Stikprøven består af i alt danskere - indvandrere og efterkommere er inkluderet i stikprøven 3 I 2011 udgjorde Aalborg Kommunes samlede befolkning omkring 4 % af hele landet befolkning, hvorfor der boede 3 gange så mange grønlændere i Aalborg Kommune som den øvrige del af befolkningen. Til sammenligning udgjorde befolkningen i Københavns Kommune omkring 9 % af den samlede befolkning i Hjemløshed er målt ved brugen af 110-boformer, f.eks. herberg og forsorgshjem. Den reelle hjemløshed blandt grønlændere (og danskere) er derfor med stor sandsynlighed større. kl Side 34 af 425

8 Bilag: Familie- og Socialudvalget Grønlændere i Danmark (SFI-rapport) kl Side 45 af 425

9 Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er status ift. Strategi for socialt udsatte grønlændere Beslutning: Til orientering. De viste plancher vedhæftes til referatet. Hans Thorup var fraværende. kl Side 16 af 525

10 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune deltager i det satspuljefinansierede projekt Strategi for socialt udsatte grønlændere sammen med Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune og Esbjerg Kommune. Projektets formål er først og fremmest at opspore nyankomne socialt udsatte grønlændere tidligere, samtidig med at der sikres en mere koordineret og helhedsorienteret indsats, der forhindrer social deroute. Kommunerne skal i projektperioden 1 udvikle og afprøve en model for samarbejdet mellem kommunale forvaltninger og frivillige/private tilbud for grønlændere. De fem kommuner skal ligeledes udarbejde en strategi for nytilkomne grønlændere, så de oplever en hurtigere kontakt til og bedre information om det danske system, når de kommer til Danmark. Indeværende status behandler foreløbige aktiviteter og resultater samt hvordan indsatsen tænkes videreført i Aalborg Kommune. Afholdte aktiviteter Nedenstående sammenfatter de centrale aktiviteter i arbejdet med Strategi for socialt udsatte grønlændere. Det skal påpeges, at der indledningsvist har været afholdt dialogmøder med målgruppen, som indsatserne er tilrettelagt på baggrund af. Tovholderfunktion og mentorordning På Socialstyrelsens initiativ er der iværksat en tovholderfunktion, med henblik på en koordineret indsats, i alle projektkommuner. I Aalborg er der udpeget ca. 30 tovholdere. Tovholderindsatsen tilbydes nytilflyttede grønlændere, som er i kontakt med frontmedarbejderne hos Kofoed Skole, Det Grønlandske Hus, Bo- og Gadeteamet, Kirkens Korshærs herberg, Svenstrupgård og Foreningen Grønlandske Børn. Desuden tilbydes alle borgere, der er flyttet til Aalborg Kommune og er visiteret til Grønlænderenheden pr. 1. januar 2014 en tovholder. Den overordnede oplevelse blandt de professionelle er, at tovholderfunktionen er blevet overhalet af lovgivningen om den koordinerende sagsbehandling ifm. kontanthjælpsreformen og derfor er blevet overflødiggjort (da der også her er fokus på en koordineret indsats). Foruden tovholderindsatsen er der i Aalborg Kommune iværksat en frivillig mentorordning, der har fokus på netværksskabende aktiviteter og integration. Der er uddannet frivillige mentorer. Der opleves rekrutteringsproblemer ift. borgerne, der vurderes at bunde i, at størstedelen af målgruppen har for komplekse problemstillinger til at profitere af indsatsen. Tilbud om integrationsfremmende aktiviteter De nytilflyttede grønlændere tilbydes alle en velkomstpakke. Velkomstpakken er frivillig og borgerne kan selv vælge, hvilke aktiviteter/oplæg, de modtager 1. Velkomstpakken er løbende tilpasset målgruppens behov. På nuværende tidspunkt er der et stabilt deltagerantal (10-12 borgere). Det opleves, at velkomstpakken bidrager til hurtigere afklaring om behov generelt. Velkomstpakken skal ses som en forebyggende indsats, hvorfor tilbuddet ikke egner sig til den mest udsatte målgruppe. Der tilbydes desuden åben rådgivning ca. en gang om måneden. Det opleves, at åben rådgivning egner sig til den mere behovsstyrede målgruppe, der har brug for konkret vejledning her og nu. I tillæg til ovenstående er der oprettet et subsite til Aalborg Kommunes hjemmeside (9000 Grønland), der samler vigtige informationer for nytilflyttede grønlændere og samarbejdspartnere. Ved udarbejdelsen af hjemmesiden har der været stort fokus på brugervenligheden. Hjemmesiden er således både på grønlandsk og dansk, og der findes videoer i tilknytning til hvert emne. Foruden de borgerrettede aktiviteter, har der været iværksat en række netværksskabende aktiviteter for de professionelle aktører. Der har været afholdt fire statusdage, hvor styregruppe, projektgruppe og følgegruppe samles og har udvekslet erfaringer. På statusdagene har der desuden været oplæg fra eksempelvis SFI omkring den nyeste forskningsbaserede viden om målgruppen. I tillæg til statusdagene er der sket erfaringsudveksling på tværs af projektkommunerne i forbindelse med Socialstyrelsens netværksdage og temadage ved Socialt Udviklingscenter SUS. kl Side 27 af 525

11 De borgerrettede aktiviteter er løbende blevet tilpasset ift. input fra samarbejdspartnere samt viden om målgruppen. Resultater Kvalitetsenheden har foretaget en kvantitativ undersøgelse af samarbejdspartnernes oplevelse af samarbejdet. Undersøgelsen bygger på 55 respondenters svar 3. Resultater fra samarbejdsundersøgelsen viser, at en bredere gruppe af fagpersoner er blevet opmærksomme på den socialt udsatte grønlandske målgruppe, samt at der er opstået et tættere samarbejde og mere videndeling som konsekvens af strategien. Resultaterne stemmer overens med styregruppens oplevelser styregruppen oplever, at der er etableret kontakt til mange nye samarbejdspartnere, herunder også aktører på normalområdet, og at der er et stort engagement blandt de involverede. Der er desuden foretaget en undersøgelse af brugernes oplevelser. Resultaterne fra undersøgelsen er dog ikke valide grundet få respondenter (10). Fremover ønsker styregruppen, at der først og fremmest måles brugertilfredshed hos de borgere, der har deltaget i en aktivitet, således at indsatserne løbende kan tilpasses. Der vil ligeledes være fokus på løbende dialog med målgruppen og mere spontane undersøgelser i miljøer, hvor målgruppen færdes. Det fremadrettede arbejde Projektperioden løber frem til 31. marts Den 1. oktober skal det meddeles til Socialstyrelsen, hvordan indsatsen videreføres i Aalborg Kommune. På statusdagen den 27. august, hvor styregruppe, projektgruppe og følgegruppe var samlet, blev forankring af strategien drøftet. Nedenstående er derfor udarbejdet på baggrund af input fra alle ovennævnte aktører. I forbindelse med arbejdet med strategien, er det blevet meget tydeligt, at gruppen af socialt udsatte grønlændere kan inddeles i forskellige grader af udsathed. Fremadrettet vil der derfor være fokus på tilbud, der matcher de forskellige grupper. Det er endnu ikke afklaret, hvilke aktiviteter der videreføres efter projektperiodens udløb. I de kommende måneder skal det drøftes, hvad der skal prioriteres ressourcer til indenfor den nuværende ramme. Drøftelserne vil blandt andet tage afsæt i resultaterne fra de løbende brugertilfredsundersøgelser. I forankringsfasen vil der være stort fokus på at videreføre de professionelle netværk. Det er et udtalt ønske fra strategiens involverede parter, at der efter projektperiodens udløb fortsat afholdes status-/temadage. På statusdagen var der desuden enighed om, at det er nødvendigt at etablere en styregruppe med lederrepræsentanter fra både Aalborg Kommune og sociale/frivillige organisationer for at fastholde fokus på indsatsen. Derudover skal der nedsættes netværksgrupper, der arbejder efter konkrete mål. I perioden frem til projektperiodens udløb drøftes og fastlægges konkrete målsætninger, der skal være retningsgivende for det fremadrettede arbejde. På nuværende tidspunkt er der dog enighed om, at følgende faglige netværk videreføres: - Netværk ift. arbejdsmarkedsområdet - Netværk vedr. grønlandske børn og unge - Praktikernetværk ift. de særligt socialt udsatte grønlændere Afslutningsvis skal det nævnes, at det i arbejdet med strategien er blevet tydeligt, at brobygning til Grønland og dialog med de grønlandske myndigheder er afgørende, hvis der for alvor skal skabes resultater i arbejdet med socialt udsatte grønlændere. Der er netop indgået en samarbejdsaftale mellem Aalborg Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq som ud over nationale tiltag og andre tiltag fra Det Grønlandske Hus og Aalborg Kommune kan være med til at bane vejen herfor. Blandt de centrale elementer i samarbejdsaftalen er et fokus på beskæftigelsesindsatsen - dels gennem etablering af private arbejdspladser og dels etablering af studieforbedrende forløb, der ruster de unge til at studere og leve i Aalborg (fokus på økonomi, kultur samt muligheder for støtteordninger herunder Sporgcenter Aalborgs tilbud). Dertil er der fokus på misbrugsbehandling, hvor der vil gøres brug af erfaringer fra Kommuneqarfik Sermersooq i tilrettelæggelsen af behandlingstilbud til grønlændere - samtidigt med at der vil være et øget fokus på forebyggelse. Noter kl Side 38 af 525

12 1 Projektperioden løber i perioden foråret 2013 til 31. marts Der er afsat 13,4 mio. samlet til projektet, hvoraf de enkelte kommuner hver råder over kr. 2 Der udbydes følgende kurser i Velkomstpakken: 1) Om at være grønlænder i Aalborg samt hvilken støtte og hjælp Det Grønlandske Hus tilbyder v. Det Grønlandske Hus, 2) flytning af adresse, NemID og e-boks v. Socialcenter Integration, 3) muligheder ift. arbejde eller uddannelse v. Jobcenter Integration, 4) bolig husleje, boligstøtte samt krav ift. at have en bolig, 5) at være grønlandsk barn i danske omgivelser v. Foreningen Grønlandske Børn samt 6) undervisning i danske samfundsforhold, tilbud på Kofoeds Skole og frivillig mentorordning v. Kofoeds Skole. 3 Alle i følgegruppen er blevet spurgt (73 personer). Svarprocenten er således 75 %. kl Side 49 af 525

13 Bilag: Familie- og Socialudvalget Hovedaftale om venskabsbysamarbejde Rammeaftale og handlingsplaner Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg.pptx kl Side 510 af af 525

14 Punkt 4. Godkendelse: Rammeaftale 2016 på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at Familie- og Socialudvalget indstiller, at Byrådet godkender, at Udkast til styringsaftale for 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet er gældende fra 1. januar 2016 at Godkendelse af udviklingsstrategi 2016 og styringsaftale 2016 godkendes med forbehold for, at der sker tekstmæssige rettelser, eftersom Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland udgår af det forstærkede samarbejde samt at bilag 4 af samme årsag udgår som bilag til udviklingsstrategien. Enslydende indstilling behandles i Skoleforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Skoleforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen fremsender samlet til Byrådets orientering. Beslutning: Godkendt mhp. oversendelse til byrådets behandling med følgende bemærkninger: Familie- og Socialudvalget ønsker at gøre opmærksom på, at årshjulet for behandlingen af rammeaftalen ikke er hensigtsmæssigt ifht kadencen i kommunernes budgetlægning. Indmeldinger ift. generel udvikling/efterspørgsel/behov ift. rammeaftaletilbuddene skal finde sted i januar/februar måned, for det kommende år. Godkendelsen af eventuelle justeringer på baggrund af indmeldingerne, foreligger først i oktober måned. Således begrænses kommunernes råderum i budgetlægningsperioden. Såfremt der i budgetlægningsperioden skal justeres på de tilbud, der er indeholdt i rammeaftalen, kan disse justeringer først slå igennem i det næstkommende budget (via indmeldingen). Familie- og Socialudvalget opfordrer på det kraftigste til, at der i Rammeaftaleregi tages initiativ til en forenkling/afbureaukratisering af Rammeaftalen. Der er løbende tilføjet supplerende afrapporteringer fx rapport om forstærket samarbejde, de udmeldte ministertemaer, Socialtilsynets årsrapport mv. Det anbefales, at der sker en forenkling i forhold til den politiske behandling af aftalen. Hans Thorup var fraværende. kl Side 11 af af 225

15 Bilag: Familie- og Socialudvalget Rammeaftale FSU behandling Udkast udviklingsstrategi 2016 Nordjylland.pdf bilag 1-indmeldinger til udviklingsstrategien for 2016.pdf Bilag 2 - det forstærkede samarbejde udvælgelseskriterier og samarbejdsmodel.pdf Bilag 3- tilbud omfattet af det forstærkede samarbejde.pdf Bilag 4 - udkast til nordjyllands afrapportering til socialstyrelsen på den centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.pdf Bilag 5 - udkast til nordjyllands afrapportering på den centrale udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.pdf Bilag 6 - afrapportering ministertema 2015 vedr. anbragte børn og unges undervisning og uddannelse.pdf Bilag 7- socialtilsyn nords årsrapport 2014.pdf Bilag 8 - lands- og landsdelsdækkende samt sikrede afdelinger - udviklingsstrategi 2016.pdf kl Side 212 af af 225

16 Punkt 5. Godkendelse: Udkast til mødeplan 2016 for Familie- og Socialudvalget Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender vedlagte udkast til mødeplan for Beslutning: Godkendt. Hans Thorup var fraværende. kl Side 13 af af 325

17 Sagsbeskrivelse Familie- og Socialudvalget holder normalt ordinært møde den 2. og 4. fredag i måneden og som udgangspunkt fra kl på Sønderbro 12 i mødelokale E. Mødeplanen bliver som vanligt lagt ind i Familie- og Socialudvalgets outlook-kalendere. Mødeplanen er afstemt med Beskæftigelsesudvalgets møder. kl Side 214 af af 325

18 Bilag: Familie- og Socialudvalget Mødeplan Familie- og Socialudvalget - Til redigering efter møderne.doc kl Side 315 af af 325

19 Punkt 6. Orientering: Statistik vedr. fogedsager i Aalborg Kommune Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At der er udarbejdet statistik ift. fogedsager i Aalborg Kommune. At praksis ift. fogedsager er tilpasset og effektiviseret. Beslutning: Til orientering. Hans Thorup var fraværende. kl Side 16 af af 425

20 Sagsbeskrivelse Aalborg retskreds har den laveste andel af fogedsager, som ender med effektive udsættelser blandt 6- byernes retskredse og i hele landet. Dette på trods af at procenten har været stigende de sidste par år (fra 7,4 % i 2012 til 11,3 % i 2014). Tabel 1: Andel af effektive udsættelser i 6-byernes retskredse (Domstolsstyrelsens statistik) Antal fogedsager Heraf effektive udsættelser Hele Esbjerg København Odense Randers Aarhus Aalborg landet ,4 % (3.184) 20,2 % (104) 18,8 % (249) 22,4 % (211) 31,2 % (157) 13,2 % (175) 11,3 % (65) I Aalborg Kommune føres der statistik over alle fogedsager (sagerne registreres ved modtagelse af underretning fra boligselskabet eller ved modtagelse af meddelelser fra Fogedretten). Der er foretaget en analyse af fogedsagerne i perioden Centrale tendenser fra denne analyse vil blive sammenfattet i nærværende indstilling. Generel karakteristik af udsættelsestruede lejere i Aalborg Kommune Alder Som det ses af nedenstående tabel vedrører størstedelen af fogedsagerne borgere i aldersgruppen år. De unge under 30 år fylder bemærkelsesværdigt meget i statistikken. Der er derimod meget få sager, der vedrører borgere over 65 år. Aldersfordelingen har ikke ændret sig væsentligt i den treårige periode, hvorfor kun tal for 2014 er medtaget. Tabel 2: Fogedsager fordelt på aldersgrupper (2014) Antal sager Andel af alle sager Under 30 år ,1 % år ,8 % Over 65 år 6 1,1 % I alt % Forsørgelsesgrundlag Registrering af forsørgelsesgrundlag foretages med henblik på at synliggøre, hvorvidt kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har brug for hjælp. 49 % af fogedsagerne i 2014 vedrørte borgere på offentlig ydelse, heraf 34 % borgere på kontanthjælp/uddannelseshjælp. Kategorien ingen ydelse omfatter borgere, som er i ordinær beskæftigelse, på SU eller dagpenge. Øvrige ydelser omfatter flekslønstilskud, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse og uddannelsesordning. Tabel 3: Fogedsager fordelt på forsørgelsesgrundlag (2014) Antal sager Andel af alle sager Ingen ydelse ,1 % Kontanthjælp/uddannelseshjælp ,9 % Pension 46 8,3 % Sygedagpenge 24 4,3 % Øvrige ydelser 13 2,4 % I alt % Familietype 23,9 % af sagerne i 2014 vedrørte børnefamilier. Dette er et fald ift. tidligere år - i 2012 vedrørte 30,6 % af sagerne børnefamilier. Dette fortæller ikke nødvendigvis noget om kommunens indsats, men det må betegnes som en positiv udvikling, at færre børnefamilier udsættes for den stress, der er forbundet med en truende fogedsag og usikkerhed omkring boligsituationen. Tabel 4: Fogedsager fordelt på familietype Antal Andel Antal Andel Antal Andel Ingen børn på adressen ,4 % ,6 % ,1 % kl Side 217 af af 425

21 Børn på adressen , ,4 % ,9 % % I alt % % % Geografisk fordeling Som det ses i nedenstående tabel er der en overvægt af sager i Øst. Nord er der område, hvor der er færrest sager dette på trods af en markant stigning fra 2013 til 2014 (fra 60 sager til 93 sager). Tabel 5: Fogedsager fordelt på geografisk område Antal Andel Antal Andel Antal Andel Centrum % ,1 % ,6 % Nord 71 12,9 % 60 10,5 % 93 16,9 % Sydvest 71 12,9 % 74 12,9 % 98 17,7 % Øst ,2 % ,5 % ,8 % I alt % % % Gengangere Der var i borgere, der også havde en fogedsag i af disse sager vedrørte børnefamilier, mens 51 af sagerne vedrørte borgere på offentlig ydelse. I 28 genganger-sager er borgeren/familien blevet boende på adressen. Der vil fremadrettet være fokus på disse gengangere, da gentagne fogedsager på samme adresse indikerer udfordringer hos borgeren ift. administration af økonomi, herunder at pågældendes husleje er for høj. Forebyggelse af fogedsager Aalborg Kommune måler på forebyggelse af fogedsager gennem registrering af underretninger, der ikke fører til fogedsager. Som det ses af tabel 6, er andelen af underretninger, som ikke førte til sager ved Fogedretten, steget med 11,1 procentpoint siden Der er lovgivningsmæssigt og i Aalborg Kommune særlig opmærksomhed på de sager, der vedrører familier med børn. Som det ses i tabel 7 er andelen af de forebyggende fogedsager, som vedrører børnefamilier, steget fra 46,1 % i 2012 til 60,5 % i Disse tal indikerer, at Aalborg Kommunes indsats har resulteret i bedre forebyggelse af fogedsager. Der kan dog ikke siges noget præcist om, hvor mange af sagerne, der er løst med hjælp fra kommunen (i nogle tilfælde finder borgeren selv en løsning). Tabel 6: Forebyggelse af fogedsager Underretninger i alt Underretninger, som ikke førte til fogedsager % af underretningerne, som ikke førte til fogedsager 39,4 % 49,7 % 50,5 % Tabel 7: Forebyggelse af fogedsager (børnefamilier) Underretninger i alt Underretninger, som ikke førte til fogedsager % af underretningerne, som ikke førte til fogedsager 46,1 % 64,5 % 60,5 % Tilpasning og effektivisering af praksis ift. fogedsager Når kommunen modtager underretning fra udlejer om huslejerestance, udsendes der et standardbrev til den udsættelsestruede borger 2. Disse standardbrevene er netop gennemgået og tilrettet, så de er mere borgerrettede. Når borgeren har en aktiv sag i Socialafdelingen, fremsendes sagen til den pågældendes rådgiver, hvorefter der tages personlig kontakt. Der er desuden vedtaget en procedureændring ift. fogedsager vedr. børnefamilier, således Ydelses- og Socialcentret forsøger at løse fogedsagerne, inden de sendes videre til den relevante familiegruppe. Procedureændringen er vedtaget med henblik på at spare familiegrupperne for det administrative arbejde, der er ifm. behandlingen af fogedsager 3 ligesom ændringen i nogle sager vil betyde undgåelse af unødig dobbeltbehandling. Der foretages opfølgning ift. fogedsager i foråret 2016 på fællesledermøde i Socialafdelingen. Som led i denne opfølgning foretages en faglig vurdering ift. hvordan der kan arbejdes yderligere med forebyggelse af fogedsager. kl Side 318 af af 425

22 Noter 1 Retskredsene dækker bredere end kun de pågældende kommuner. Således dækker Aalborg retskreds også Rebild Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune. 2 Der er tre standardbreve: 1) Borgere, der ikke har en sag i Socialafdelingen, 2), borgere der har en aktiv sag i Socialafdelingen og 3) familier med børn. 3 Fogedsager skal behandles som underretninger, hvilket indebærer omfattende administrativt arbejde. kl Side 419 af af 425

23 Punkt 7. Orientering fra Rådmand og direktør 1. Forvaltningen orienterer om statistik over nyankomne flygtninge. Se bilag - Flygtningestatistik pr Forvaltningen orienterer om, at SFI har udgivet en ny rapport vedr. hjemløse borgere i Danmark. Antallet af hjemløse borgere er i uge 6, 2015 opgjort til personer. Det er 318 personer flere end ved den forrige kortlægning i 2013, svarende til en stigning på 5 pct. Siden 2009 er der sket en stigning på 23 pct. Omfanget af hjemløse i Aalborg har været nogenlunde uændret over perioden fra 2009 og frem, dog med en lille stigning fra 2009 til 2013, mens der er registreret et lille fald fra 2013 til Omfanget af hjemløsheden i Aalborg er således væsentligt lavere, også forholdsmæssigt, end i hovedstaden og i Aarhus, mens det ligger lidt højere end i Odense. Set i forhold til indbyggertallet er andelen på 1,2 hjemløse borgere pr indbyggere i Aalborg dog tæt på landsgennemsnittet. Antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er opgjort til personer. Det er en begrænset stigning siden tællingen i 2013, hvor der blev registreret hjemløse unge. Det er alligevel samlet set en kraftig stigning siden 2009, hvor antallet var 633 hjemløse unge. I Aalborg er der sket en stigning i antallet af hjemløse unge fra 38 i 2013 til 55 i Halvdelen af de hjemløse borgere har en psykisk sygdom og omkring to tredjedele har misbrugsproblemer. Det er næsten 4 ud af 5 hjemløse, der enten har en psykisk sygdom, misbrug eller begge dele. Se bilag - SFI rapport Hjemløshed i Danmark Forvaltningen orienterer om, at der igangsættes et stort uddannelsesforløb til rådgivere i familiegrupperne og i Specialgruppen for børn og unge. 16 medarbejdere fra FB begynder på Den social diplomuddannelse i september Uddannelsen tager 3 år på deltid. Formålet med uddannelsen er et øget kompetenceløft og udvikling for at sikre og styrke den nødvendige kvalitet på børne- og ungeområdet. Diplomuddannelsen sker i et samarbejde mellem flere kommuner (Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt, Frederikshavn og Hjørring kommune) som er med til at skabe en systematisk erfaringsudveksling mellem kommunerne. I diplomuddannelsen er der et klart fokus på omsætningsdelen. Det er vigtigt at medarbejdernes nye viden implementeres og sikres omsat i den daglige praksis. Nogle af de fokuspunkter som diplomuddannelsen har fokus på er - Tidlig indsats - Kompetencer til tværfaglig/tværsektorielt samarbejde - Nytænkning af specialiserede indsatser, - med inspiration fra den tænkning der ses i Borås modellen - Børns læring også ved anbringelser - Der skal generelt arbejdes mere vidensbaseret 4. Forvaltningen erindrer om, at besøget hos Baglandet er den , kl Flere udvalgsmedlemmer mangler endnu at tilmelde sig til arrangementet. Inden Baglandet åbner kl. 16, vil der være mulighed for at tale med en gruppe af de unge, samt deltagerne er inviteret til at spise med sammen med de ung kl Tilmelding til chefsekretær Lone Stenderup, lste-fb@aalborg.dk Læs mere om Baglandet på deres hjemmeside: 5. kl Side 120 af af 425

24 Statistik over klager til Ankestyrelsen over Aalborg Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet for 1. halvår 2015 er vedhæftet dagsordenen. Den gennemsnitlige omgørelsesprocent er i alt på landsplan: 25 % og for AAK: 22 %. Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget vil modtage statistikken halvårlig. Se bilag - Ankestatistik - Aalborg Kommune 6. Forvaltningen orienterer om tilsagn fra Socialstyrelsen ift. puljen Afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter Familie- og Socialudvalget godkendte i maj måned, at der blev søgt midler fra puljen, hvis overordnede formål er at styrke indsatsen over for kvinder på krisecenter, forebygge gentagen vold og reducere skadevirkningen af vold for voldsudsatte. Projektet skal medvirke til, at voldsramte kvinder etablerer og opretholder en selvstændig tilværelse og dermed oplever en forbedret livssituation. Uddannelseshuset Socialcenter har nu fået tildelt kr. til projektet, der løber fra 1. oktober 2015 til 31. december Som led i projektet vil der blive nedsat en faglig følgegruppe med medarbejdere på tværs af Aalborg Kommune, der arbejder med CTI-metoden. Den løbende erfaringsudveksling i følgegruppen skal sikre optimering af brugen af metoden for de forskellige målgrupper i Aalborg Kommune samt sikre forankring af metoden efter projektperiodens udløb. Der henvises til ansøgningsskemaet og tilsagnsbrevet for yderligere information om projektet. Se bilag - Ansøgningsskema til Afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter og Tilsagnsbrev. 7. Der kan stilles spørgsmål til referatet fra Stor Byg mødet den på mødet. Se bilag - Referat af Stor byg møde den Forvaltningen orienterer om, at der er indgået et forskningssamarbejde med AAU v. Karin Kildedal lektor ved Institut for Socialt arbejde og Sociologi og Erik Laursen professor ved institut for Læring og Filosofi på tværs af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (Socialafdelingen og Børnefamilieafdelingen) samt skoleforvaltningen. Der er ved AAU søgt og bevilliget midler fra Den Obelske Familiefond. I alt 4,5 mio. dels til oprettelse af Center for forskning i socialt arbejde med udsatte børn og unge (CISU) og dels til oprettelse og gennemførelse af projektsamarbejde i samarbejde med Aalborg Kommune Forskning i faglige og organisatoriske processer i forbindelse med implementering af ny strategi i arbejdet med udsatte børn og unge. Et interaktivt forskningsprojekt i Aalborg Kommune. Projektets formål er at sætte fokus på og få ny viden omkring en kommunes udviklingsproces. Projektet vil konkret tage udgangspunkt i de processer, der er i gang i forhold til at skabe yderligere forbyggende og helhedsorienteret tilgang og indsatser i det sociale arbejde med udsatte børn og unge. 9. Forvaltningen orienterer om Projekt Inddragelse i praksis At der er indgået et praksisforskningssamarbejde med AAU, Institut for socialt arbejde og sociologi. Et tidligere afbrudt phd. forløb har skabt muligheden for et mindre forskningsprojekt med fokus på inddragelse af unges livsperspektiv i sagsbehandlingsprocessen. Forskere for AAU har det primære ansvar for forskningsdelen. Aalborg Kommune har det primære ansvar for læringsprocessen. Deltagere i projektet er ungemakkerskaberne i familiegrupperne og Uddannelseshuset, socialcenter og jobcenter (ved udvalgte repræsentanter). Det bliver også et samarbejde på tværs af forskellige myndighedsafdelinger. Beslutning: Til orientering. kl Side 21 af af 425

25 Ad. 1 Forvaltningen udarbejder notat til udvalget om regler for familiesammenføring. Ad. 4 Mai-Britt Iversen, Rose Marie Sloth Hansen, Cæcilie Andersen, Helle Frederiksen, Anne Honoré og Jens Thoft-Nielsen deltager sammen med repræsentanter fra Forvaltningsledelsen i besøget i Baglandet den , kl Ad. 7 Der var ingen spørgsmål til Stor Byg referat af den Direktøren orienterede om, at der er modtaget pålæg fra Arbejdstilsynet i to af familiegrupperne, samt der arbejdes ihærdigt og grundigt med en handlingsplan for opretning, hvor også flere personaleressourcer ifm. Budget 2016 (investeringsmodel) bringes i spil. Der handles på de opgaver og underretninger der skal, lovgivningen efterleves, men visse tidsfrister er under pres. Hans Thorup var fraværende. kl Side 322 af af 425

26 Bilag: Familie- og Socialudvalget Flygtningestatistik pr DOCX SFI rapport Hjemløshed i Danmark 2015.pdf Ankestatistik - Aalborg Kommune.pdf Ansøgningsskema til Afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter.docx Tilsagnsbrev Referat af Stor byg møde den kl Side 423 af af 425

27 Punkt 8. Eventuelt Beslutning: Til orientering. 1. Jens Toft Nielsen peger på det store potentiale der ligger i den virksomhedsrettede indsats overfor mindre virksomheder, og fortalte i den forbindelse, at der i hans firma starter en ny medarbejder efter aftale med virksomhedskonsulent i Jobcentret. 2. Cæcilie Andersen orienterede om en god og spændende praktik i Mødrehjælpen, og deres indsats overfor unge mødre. Hans Thorup var fraværende. kl Side 124 af af 125

28 Punkt 11. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Hans Thorup var fraværende. kl Side 125 af af 125