Parat til den inkluderende skole?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parat til den inkluderende skole?"

Transkript

1 Parat til den inkluderende skole?

2 Indholdsfortegnelse Resume... Forord Parat til den den inkluderende skole? går helt tilbage til 2001, hvor vi via et kursusforløb blev inspirerede til at vove pelsen og gå i gang med at lave et projekt. Som børneterapeuter i en stor kommune mødte vi mange bekymringsbørn før skolestart og var meget nysgerrige på, hvordan det gik vores børn senere i livet. Der var mange spørgsmål og tanker, der svirrede rundt og som vi gerne ville undersøge, bl.a. om vi havde belæg for at udtale os om børnenes fremtidsudsigter, som vi gjorde. Derfor var det en gave, da der åbnede sig en kursusmulighed Udvikling af egen praksis, som gav vores ideer form og indhold. Projektet blev større end oprindelig tænkt og har åbnet vores øjne for de mange elementer og trin, der er i det at lave et projekt, en helt anderledes udfordring, end dem vi som et par gamle rotter i faget stod over for i dagligdagen. Selve udførelsen af projektet havde vores arbejdsgiver, Aalborg Kommune, velvilligt givet os lov til at udføre i arbejdstiden. Det er vi glade for, men det betød også, at forløbet blev meget langstrakt og afbrudt, da det fandt sted sideløbende med det daglige arbejde. På trods af, at projektet har været så længe undervejs, har vi, hver gang vi tog fat igen, været tændte på opgaven. Problemstillingen har i forløbet ikke mistet sin relevans, men er tvært imod mere aktuel end nogensinde. Uerfarne som vi var med at arbejde med projekt og med lange huller i processen for at passe det daglige arbejde, har vi sikkert være noget af en udfordring. Vi vil derfor gerne sige tak til: Fysioterapeut, can. scient. san. Hanne Pallesen, ergoterapilærer, specialeergoterapeut Gertrud Quist Lauritzsen, UCN Aalborg og lektor, Ph.D. Uffe Læssøe, Fysioterapeutuddannelsen, UCN og SMI (AAU) for tålmodig vejledning og opmuntring undervejs i projektet. Tak også til Britta Holle Fonden og Ergoterapeutforeningens Forskningsfond for økonomisk støtte til projektets gennemførelse. Sidst men ikke mindst vil vi gerne takke vores kolleger hos Træningscentret for børn og unge i aktivitet og bevægelse for opbakning og støtte undervejs i processen. Baggrund... Problemstilling... Metode og design... Beskrivelse af måleredskaber... Dataindsamling... Etiske overvejelser... Databearbejdning... Resultater... Gennemsnitlig FTF score opdelt efter ing:... MAP testens prædiktionsevne:... Opgørelse af data fra supplerende oplysningsskema... Diskussion... Konklusion... Perspektivering... Referenceliste... Bilag Oplysningsskema forældre... Birgit Meier Teamleder, Træningscentret for Børn og Unge Else Marie Bovbjerg Jensen Børneergoterapeut, Træningscentret for Børn og Unge 2 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 3

3 Resume Baggrund Hos Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse har vi gennem mange år fået børn henvist til udredning, kort tid før de skal starte i skole. Som redskab i udredningen af børnenes vanskeligheder har vi ofte benyttet MAP testen (Miller Assessment for Preschoolers), som i undersøgelser er beskrevet som værende prædiktiv i forhold til indlæringsvanskeligheder 5-7 år frem. Disse undersøgelser er foretaget i udlandet, men en lignende undersøgelse er ikke blevet foretaget i Danmark. Formål Formålet med vores projekt er, at finde ud af, om MAP testens prædiktionsværdi også er gældende for de børn, der før skolestart er undersøgt hos os. Samtidig skal den indsamlede viden kvalitetssikre vores praksis. Metode Vi har sammenholdt data fra MAP testen, udført på henviste børn før skolestart med data fra 5-15 FTF (Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd) indsamlet 5-7 år efter undersøgelsen med MAP testen. Materialet blev suppleret med et spørgeskema. Resultater Resultaterne viser, at de undersøgte børn, der før skolestart havde en lav totalscore i MAP testen, (dvs. børn, som har en sandsynlig risiko for at have præ-akademiske vanskeligheder) reelt også havde indlæringsmæssige vanskeligheder i skolen. Med udgangspunkt i vores selekterede gruppe viser projektet, at MAP testen kan udpege de børn, der senere vil få vanskeligheder. De børn, der i MAP testen defineres som ikke værende i risikogruppe, viser sig på trods heraf at have nogen vanskeligheder i skolen, dog klart færre vanskeligheder end børnene i risikogruppen. Konklusion Vores projekt viser, at MAP testen er et validt redskab til at kunne forudsige vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder i forhold til den udvalgte gruppe af henviste førskolebørn. MAP testen har høj positiv prædiktionsværdi og har derved dokumenteret sin prognostiske værdi. Perspektivering Resultatet fra dette projekt viser tydeligt, at de børn, der henvises til os og undersøges med MAP testen, ikke bare vokser sig ud af vanskelighederne, men har brug for en specifik indsats. Ikke kun ved at vi tilbyder træning, men vi skal også drage omsorg for at vores erhvervede viden om barnet bliver formidlet videre, så vi på den måde understøtter kommunens Børne- og Ungepolitik og de indsatser, der er i gang i Aalborg Kommune. Projektet Parat til den inkluderende skole? kan være med til at kvalitetssikre børneergoterapeuters og børnefysioterapeuters indsats og kan få indflydelse på, hvilke tilbud de enkelte kommuner vil prioritere i forhold til inklusion af børn med særlige behov. Der vil blive brug for viden til at prioritere og målrette indsatsen, da langtidsprognoser viser, at andelen af børn med særlige behov er stigende. 4 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 5

4 Baggrund Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse er organisatorisk en del af Småbørnsafsnittet i Familie- og Beskæftigelses-forvaltningen i Aalborg Kommune. Det er et ergoterapeutisk og fysioterapeutisk tilbud til førskolebørn 0 6 år. Tilbuddet gives til børn, der har problemer med at udføre eller deltage i dagligdagens aktiviteter på tilfredsstillende måde og / eller har problemer med at indgå i leg med de andre børn. Der skal være en begrundet formodning om, at vanskelighederne skyldes forsinkelser eller forstyrrelser i den sansemotoriske udvikling. Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse tilbyder barnet et individuelt tilrettelagt forløb, som retter sig mod det enkeltes barns aktivitetsproblem. Ved et første møde i hjemmet eller daginstitutionen afstemmes de gensidige forventninger og i fællesskab findes ud af hvilke problemer, der er de mest betydningsfulde for barnet og dets omgivelser. Efter at have undersøgt barnet, udarbejdes i samarbejde med forældre og samarbejdspartnere mål og handleplaner for indsatsen og der tilbydes opfølgning på handleplanen. Træningscenterets fysio- og ergoterapeuter undersøger bl.a. grov- og finmotorik, sansebearbejdning, perception, kognition og mere komplekse færdigheder. Herudfra gives ideer til aktiviteter og leg i barnets dagligdag og/eller barnet tilbydes ergoterapeutisk eller fysioterapeutisk træning. Der anvendes forskellige undersøgelser, test og observationer, når barnet vurderes. Ved de kommende skolebørn vælges ofte, som en del af undersøgelsen, at bruge Miller Assessment for Preeschoolers (se ref. 2) (herefter MAP testen). Testen er en amerikansk screeningstest, som er designet til at spore udviklingsforsinkelser inden for områderne: grundlæggende motoriske færdigheder og koordination, kognitive færdigheder og sammensatte færdigheder hos før-skole børn 2. Samlet set giver testens totalscore en indikation om risikoen for kommende indlæringsvanskeligheder. MAP-testen er målrettet det amerikanske skolesystem og i manualen til testen anføres der, at prædiktive validitetsstudier har vist en signifikant statistisk sammenhæng mellem MAP-testens resultater og efterfølgende skolefærdigheder. Vi har en hypotese om, at Map-testens totalscore også i Danmark kan indikere, om børnene får vanskeligheder i skoleforløbet. Dette underbygges af en undersøgelse foretaget i Israel 3, der konkluderer, at MAP-testen kan forudsige vanskeligheder med akademiske færdigheder 5-7 år senere. Men er MAP-testen også i Danmark anvendelig i forhold til at finde de børn, der vil forsætte med at have vanskeligheder i skolealderen? Den danske folkeskole har udviklet sig over rummelighedsbegrebet hen imod inklusion, hvor der lægges vægt på, at også børn med særlige behov kan trives og udvikles i skolen. I Aalborg Hos Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse (tidligere Børnefysio- og ergoterapeuterne) i Aalborg Kommune har vi gennem mange år fået børn henvist til udredning, kort tid før de skal starte i skole. Børnene henvises især fra kommunens børnehaver af pædagogerne i samarbejde med forældrene. På dette tidspunkt er der meget fokus på, om børnene er parate til at starte i skolen. Hvis forældre og børnehave er i tvivl, går et bredt tværfagligt arbejde i gang, som Træningscenter for Børn og Unge ofte er en del af. Vores udredning sker i samarbejde med f.eks. barnets pædagoger, De Tværfaglige Teams, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og evt. børnelæge. Det fælles mål er at være med til at forebygge vanskeligheder for barnet og at styrke det fundament, der danner basis for barnets trivsel, videre udvikling og læring. en inkluderende skole, som tilbyder alle børn og unge læringsmiljøer i fællesskaber, der giver mulighed for maksimal udfordring og udvikling. Det betyder bl.a., at alle elever i videst muligt omfang opnår læring og trivsel i et anerkendende og inkluderende miljø. 4 Dette falder helt i tråd med Aalborg Kommunes Børn og Ungepolitik (se ref. 14). Her beskrives målsætningen bl.a. som at: sikre en koordineret indsats, der skal forebygge problemudvikling og mangelfuld trivsel hos børn og unge have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel sikre at børn og unge med særlige behov får individuel støtte og hjælp, så de får de samme muligheder for at udnytte deres ressourcer og potentialer som jævnaldrende børn og unge sikre kontinuitet i indsatsen mellem sektorer og forvaltninger Overgangen fra dagtilbud til skole har i flere år været i fokus i samarbejdet mellem forvaltningerne og er i fortsat positiv udvikling. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg kommune har en samarbejdsaftale 1 med Skole- og Kulturforvaltningen, om i fællesskab at sikre en god overgang fra småbørnsområdet til skolen. Dette skal bl.a. ske ved, at der videregives prognosemateriale og viden om kommende skolebørn med særlige behov fra 3. til 4. magistrat. Aalborg Kommunes skolestartspolitik er beskrevet og i 2002 udmøntet i hæftet Godt på vej (se ref. 12), som siden er blevet revideret i 2005 og senest I januar 2012 er der nedsat en arbejdsgruppe med et kommissorium, der har som formål at styrke inklusionsindsatsen i overgangen mellem dagtilbud og skole, herunder at sætte fokus på de informationer, der udveksles mellem dagtilbud og skole om børn, som har modtaget støtte i dagtilbuddet. Tiltaget er en del af en revision af den fælles skolestartspolitik Godt på vej (se ref. 12). Kommune har man beskrevet den inkluderende indsats som Som ergoterapeut og fysioterapeut ser vi skolebarnets forudsætning for evne til læring og til at agere i sociale sammenhænge, som et resultat af den komplekse motoriske, sansemæssige og kognitive udvikling, der er foregået i førskolealderen i samspil og interaktion med barnets omgivelser. De børn, som henvises og undersøges hos os før skolestart, viser sig ofte at have sammensatte og komplekse problemstillinger af en karakter, hvor vi formoder, at de vil have indflydelse på barnets evne til læring. Vi ved af egen erfaring og fra kolleger, at nogle børn, der tidligere er undersøgt hos os, også får problemer med læringen i skolen, men vi mangler dokumentation for det. Vi vil gerne kvalitetssikre vores praksis ved at undersøge, om MAP- testen er et anvendeligt redskab til at vise, om børnene har vanskeligheder, som vil få indflydelse på deres skolegang. Kan MAP-testen i Danmark forudsige de vanskeligheder, som viser sig 5 7 år henne i skoleforløbet på et tidspunkt, hvor der kræves løsning af og tilpasning til mere komplekse og sammensatte opgaver? Med baggrund i MAP-testens resultater bliver barnet tilbudt en målrettet træningsindsats med henblik på at styrke dets forudsætninger for indlæring i skolen og dermed sikre barnet det bedst mulige skoleforløb. Vi vil på den ene side gerne give børnene de bedste betingelser ved deres overgang til skolen. På den anden side vil vi ikke skabe unødig ængstelse hos forældre og fagpersonale, hvis vores undersøgelse før skolestart viser billedet her og nu, men ikke har nogen sikker prognostisk værdi. Ved at opnå en dokumenteret viden om MAP-testens prognostiske værdi i forhold til, hvordan det går disse børn, vil vi dels i vores praksis kunne prioritere og målrette en tidlig indsats over for børnene på en kvalificeret måde og dels vil det kunne bidrage til at optimere den tværfaglige indsats for og inklusionen af det enkelte barn ved skolestart. Der er ikke tidligere lavet en lignende undersøgelse i Danmark. Socialudvalget har på sit møde d. 10. september 2004 givet tilladelse til at gennemføre dette projekt. 6 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 7

5 Problemstilling Er MAP-testen et anvendeligt undersøgelsesredskab til førskolebørn i Danmark med henblik på at kunne forudsige vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder 5 7 år efter undersøgelse med MAP-testen? Definitioner: Som undersøgelsesredskab anvendes MAP-testens testark til de to ældste alders (4,9 5,2 år og 5,3 5,8 år). Børnenes vanskeligheder defineres som en ikke alderssvarende score i en udvalgt test. I materialet omtaler vi førskolebørn, som i dette projekt er børn mellem 4,9 og 5,8 år. Begrebet skole- færdigheder definerer vi således: alderssvarende færdigheder svarende til normalbefolkningen inden for områderne: motoriske færdigheder, kognitive færdigheder - sproglige og ikke-sproglige samt indlæringsmæssige færdigheder Metode og design Design Projektet er udformet som et historisk kohorte design, som følger op på tidligere udførte undersøgelser af børn i forhold til eventuelle indlæringsvanskeligheder. Formålet er at belyse, om undersøgelsen af førskolebørn med MAP testen kan forudsige vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder. Det var ikke muligt at re-teste børnene med MAP testen, da denne kun dækker aldersgruppen op til 5 år og 8 måneder. Vi valgte derfor at indsamle oplysninger om børnenes udvikling/ færdigheder efter 5 7 år gennem et struktureret interview af forældre og lærere. Interviewet skulle afdække de områder, der indeholdes i begrebet skolefærdigheder og skulle evaluere MAP testens områder: motoriske færdigheder, kognition og sammensatte færdigheder. Som undersøgelsesgruppe udvalgte vi de børn, som blev født i 1996, 1997 og 1998, fordi de i skoleåret 2008/2009 var kommet så langt i skoleforløbet, at de her forventedes at have tilegnet sig den læring, som krævedes til løsning af og tilpasning til mere komplekse og sammensatte opgaver. Inklusionskriterierne for deltagelse i projektet var: at børnene ved undersøgelse hos Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse aldersmæssigt holdt sig inden for MAP-testens to ældste alders ( år) og at MAP- testen var fuldt gennemført, så der kunne udregnes en totalscore. Børnenes totalscore i testen viser, om de er fundet enten i eller uden for risiko for at få vanskeligheder med tilegnelse af skolefærdigheder. at det var muligt at komme i kontakt med forældrene at der var forældreaccept, og at både forældre og lærer indvilgede i at deltage i undersøgelsen. at børnene desuden af praktiske årsager skulle være bosiddende i Aalborg Kommune. Eksklusionskriterier: Børn, der i forløbet havde været udsat for hændelse eller sygdom, der kunne have indflydelse på indlæringsevnen. Børn, der var flyttet uden for Aalborg Kommune 8 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 9

6 Inklusion af deltagere til projektet: Børn, bosat i Aalborg kommune og født i n= 6617 Henvist til udredning hos Børnefysio- og ergoterapeuterne n= 450 Beskrivelse af måleredskaber Miller Assessment for Preschoolers (MAP testen) (se ref. 2) Børn, der er vurderet relevante at teste med MAP-testen Børn, identificerede for follow-up n = 41 Børn, inkluderede i undersøgelsesgruppen n = 25 Ekskluderede n=16 5-7år efter testning med MAP-testen, følges op på børnenes indlæring De udvalgte børn var før skolestart alle henvist til Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse i Aalborg Kommune og undersøgt med MAP testen, som beskrives her: MAP testen er udviklet til at vurdere børn fra alderen 2 år og 9 måneder til 5 år og 8 måneder. MAP testen undersøger udviklingsstatus over en bred række af indholdsområder, inklusiv adfærd, motorik og kognition og er udviklet til identificering af milde, moderate og alvorlige udviklingsforstyrrelser. Den tilvejebringer en lagdelt aldersnorm, baseret på et repræsentativt nationalt udvalg af 1200 normale førskolebørn og indbefatter opgaver, udviklet og forfinet systematisk over tre separate undersøgelser og har høj validitet og reliabilitet. MAP testen er udviklet med to formål for øje, dels til at identificere udviklingsmæssigt forsinkede førskolebørn, som har en sandsynlig risiko for at have præ-akademiske vanskeligheder og som har brug for yderligere udredning og dels til at identificere et barns styrker og svagheder og finde hjælpeforanstaltninger. MAP testen består af 27 opgaver, som er kategoriseret inden for fem udførelsesindekser. Hvert indeks falder så inden for et af de tre typer af udviklingsmæssige færdigheder, som testen vurderer: sensoriske og motoriske færdigheder, kognitive færdigheder og sammensatte færdigheder. Sensoriske og motoriske færdigheder. Opgaverne inkluderet i det grundlæggende indeks undersøger færdigheder, der involverer basale motoriske opgaver og opmærksomheden på sensoriske input, begge dele er fundamentale for udviklingen af mere sammensatte færdigheder. Disse opgaver evaluerer barnets følelse af stillinger og bevægelse, berøring og udviklingen af basiskomponenterne i bevægelse. Andre opgaver i dette indeks undersøger sensorisk integration og neuroudvikling. Sensoriske og motoriske færdigheder vurderes samtidigt i opgaverne i koordinationsindekset, som omfatter komplekse grov-, fin- og mundmotoriske opgaver. Disse opgaver kræver glidende og præcis integration af sensomotoriske færdigheder, men afhænger ikke væsentligt af forståelsen af visuo-spatial information. Kognitive færdigheder. MAP testen vurderer kognitive færdigheder ved at bruge opgaver, som er klassificeret i to indekser. Opgaverne i det verbale indeks består af sproglige opgaver, som undersøger hukommelse, rækkefølge, forståelse, association og evnen til at udtrykke sig i en verbal kontekst. Det ikke-verbale indeks består af opgaver som undersøger hukommelse, rækkefølge, visualisering og udførelse af mental manipulation uden at kræve et talt sprog. En vellykket udførelse af de kognitive færdigheder er ikke afhængig af motoriske færdigheder. MAP testens opgaver i det verbale og det ikke-verbale indeks er udtrykkeligt udvalgt for at evaluere de færdigheder, der kræves i sprogudvikling, opgaveløsning, hukommelse og perception. Sammensatte færdigheder. Opgaver, der måler sensomotoriske færdigheder i samarbejde med kognitive færdigheder, er klassificeret i indekset med kom- 10 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 11

7 plekse opgaver. I modsætning til opgaver, der måler sensomotoriske eller kognitive færdigheder alene, kræver opgaverne i indekset med komplekse opgaver tolkning af visuo-spatial information. Herudover er der mulighed for at registrere barnets adfærd under testningen. MAP testen anvendes til at identificere et barn, der har brug for yderligere udredning, ved at sammenligne barnets score i forhold til standardiserede normer for andre børn i samme aldersgruppe. Her anvendes testens total-score. Der er mulighed for også at få en score for hver af de fem udførelsesindekser, der dog ikke er så pålidelig som totalscoren. MAP testens cut-off scorer svarer til 0-5 % af normalbefolkningen (rødt område = definitive vanskeligheder), fra 6-25 % (gult område = sandsynlige vanskeligheder) og fra % (grønt område = ingen vanskeligheder). MAP testens scorer kan kun anvendes til at identificere børn med udviklingsmæssig forsinkelse, ikke de børn, som kan være udviklingsmæssigt fremmelige. En høj score i MAP testen indikerer kun, at barnet har udført opgaven på et gennemsnitligt niveau. Et begavet eller talentfuldt barn vil opnå samme totalscore som et gennemsnitligt barn. MAP testen er udviklet og revideret af Lucy Miller i USA i Den er i 2001 udkommet i en revideret udgave i Danmark 4. Følgende 5 percentilniveauer er inkluderet i normtabellen: under 25 %, mellem 25 og 74 %, mellem 75 og 89 %, mellem 90 og 97 % samt over eller lig med 98 %. Mindre end 25 % betyder, at børn på dette percentilniveau tilhører de 25 % af normgruppens børn, hvis forældre rapporterer om færrest vanskeligheder. Børn på percentilniveauet % har en gennemsigtig mængde af vanskeligheder, hvorimod Børn, som opnår scorer, der ligger på percentilniveauet % udgør en gråzone med nogen eller lette vanskeligheder FTF, Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd (5). De udvalgte børn var før skolestart alle henvist til Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse i Aalborg Kommune og undersøgt med MAP testen. 5-7 år senere undersøges børnene med 5-15 FTF, Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd, som beskrives her: Børn, der scorer svarende til percentilniveauet %, har klart flere vanskeligheder end jævnaldrende børn sædvanligvis har. Børn på 98-percentilniveauet tilhører de 2 % af normgruppens børn, som har de sværeste vanskeligheder er undersøgt og såvel reliabilitet som validitet er fundet god. Supplerende oplysningsskema: For at vi kunne forholde os til eventuelle bias, blev forældrene desuden bedt om at udfylde et oplysningsskema om eventuelle specielle foranstaltninger, indsatser eller hændelser, deres barn havde modtaget eller været udsat for i den mellemliggende tid. Vi har valgt at brug 5-15, da vi havde følgende krav til det evalueringsredskab, vi skulle bruge: det skulle forefindes på det danske marked samlet dække de beskrevne indlæringsmæssige områder det skulle kunne identificere børn i normalområdet / i risikozonen for vanskeligheder / havende vanskeligheder det skulle være standardiseret og valid Vi har anvendt 5-15 FTF som interviewguide i en problemafdækkende samtale med forældrene, hvor vi udfyldte spørgeskemaet på basis af forældreoplysninger. Klasselæreren interviewedes vedr. afsnittet om indlæring FTF er et spørgeskema, der belyser barnets udvikling på basis af forældreoplysninger, der på nogle områder kan suppleres af oplysninger fra barnets lærer. Spørgeskemaet er udviklet for at kunne identificere barnets motoriske, kognitive, sproglige og indlæringsmæssige vanskeligheder og kompetencer og kan således evaluere de områder, MAP testen undersøger indeholder derudover en bedømmelse af eventuelle sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Spørgeskemaet indeholder 181 items inddelt i følgende 8 domæner: motoriske færdigheder, eksekutive funktioner (inkluderende opmærksomhed), perception, hukommelse, sprog, indlæring, sociale færdigheder og emotionelle/adfærdsmæssige problemer. Hvert af de 8 domæner indeholder en række items. Et item består af et udsagn som udtrykker, at barnet kan have vanskeligheder i forhold til en særlig opgave eller i en særlig sammenhæng. Der kan vælges mellem 3 svarmuligheder: Passer ikke; Passer til en vis grad eller nogen gange; Passer godt. Disse svar tilskrives henholdsvis 0, 1 eller 2 point, således at større grad eller hyppighed af vanskeligheder gives højere pointtal. Besvarelsen kan bearbejdes på forskellig måde og resultaterne udtrykkes enten i form af en domænescore, en subdomænescore eller en score for det enkelte item: En domænescore er gennemsnittet af barnets point på alle besvarede items inden for domænet (ligger mellem 0 og 2). En lav domænescore indikerer, at forældrene oplever relativt begrænsede vanskeligheder, hvorimod en høj domænescore indikerer flere eller større vanskeligheder. Ved scoring af 5 15 kan barnets placering gøres op i forhold til normalgruppen på samme alder og ud fra percentilen kan det afgøres om, eller i hvilken grad, barnet har vanskeligheder. Dataindsamling Data fra undersøgelse med MAP testen hos Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse indsamledes. Der blev rettet henvendelse til skoleforvaltningen med henblik på oplysninger om, hvor børnene gik i skole og på hvilket klassetrin. Forældrene blev kontaktet pr. brev og bedt om informeret samtykke til at deltage i projektet, herunder at vi kontaktede barnets klasselærer. Ved positivt svar, aftaltes tidspunkt for interview, som gennemførtes hjemme hos forældrene eller hos os. Her udfyldtes også det supplerende oplysningsskema. Klasselæreren kontaktedes og der aftaltes tidspunkt for deltagelse i interview vedr s afsnit om indlæringskompetence. Hvis der ikke var mulighed for at aftale lærerinterview, tilsendtes lærerne 5-15 testens afsnit om indlæringskompetence og besvarede det skriftligt. 12 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 13

8 Etiske overvejelser Forældrene fik information om projektets formål og arbejdsmetoder og blev bedt om at give informeret samtykke. De blev endvidere bedt om at give skriftlig tilladelse til, at klasselæreren blev inddraget i udfyldelse af 5-15 s afsnit om indlæringskompetence. Det understregedes over for forældre og øvrige informanter, at vi var underlagt tavshedspligt, at alle data ville blive behandlet fortroligt og at alle informanters data ville blive anonymiseret. De indkomne data blev behandlet og opbevaret efter gældende regler for personfølsomme oplysninger. Resultaterne for det enkelte barn blev ikke udleveret, men efter afsluttet forløb ville deltagende forældre have mulighed for at få tilsendt rapporten. Ved kontakt til Den videnskabsetiske Komite i Aalborg blev det oplyst, at anmeldelse hertil ikke var nødvendig. Databearbejdning Der opstilledes en datamatrice, hvor de anonymiserede børn blev registreret med alder og køn. Data fra MAP testen registreredes efter totalscoren. De testede børn blev kategoriseret i tre i henhold til deres oprindelige score i MAP testen: grøn: ikke i risiko for indlæringsvanskeligheder, gul: i risiko for indlæringsvanskeligheder, rød: sandsynlige indlæringsvanskeligheder, som skal udredes nærmere. De indsamlede data fra 5 15 blev gjort op inden for de 8 domæner og blev sat i forhold til normalgruppen. Vi sammenholdt herefter resultaterne fra MAP testens totalscore og 5 15 FTF s 8 domæner. Dette illustreres i et søjlediagram og beskrives kort i resultatafsnittet. Vi valgte at fastsætte cut-off værdien til 75% på baggrund af følgende: Mindre end 25 % betyder, at børn på dette percentilniveau tilhører de 25 % af normgruppens børn, hvis forældre rapporterer om færrest vanskeligheder. Børn på percentilniveauet % har en gennemsigtig mængde af vanskeligheder, hvorimod børn som opnår scorer, der ligger på percentilniveauet % udgør en gråzone med nogen eller lette vanskeligheder. Børn, der scorer svarende til percentilniveauet % har klart flere vanskeligheder, end børn sædvanligvis har. Børn på 98-percentilniveauet tilhører de 2 % af normgruppens børn, som har de sværeste vanskeligheder. Når MAP testens totalscore falder inden for det gule og røde område svarer det til 75 percentilen i 5-15 FTF testen. En 5 15 FTF score på 75 blev derfor valgt som cut-off værdi i forhold til kategorisering af skolefærdigheder. at 5 15 FTF score < 25 % (færre vanskeligheder end gennemsnittet) og 25 74% (gennemsnitlige niveau af vanskeligheder) svarede til MAP testens grønne område ( percentil mellem 26 og 100) at 5 15 FTF score 75 89% (nogle vanskeligheder) og 90 97% (klare vanskeligheder) svarede til MAP testens gule område (percentil mellem 6 og 25) at 5 15 FTF score > 98% (betydelige vanskeligheder) svarede til MAP testens røde område (percentil mellem 0 og 5) 14 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 15

9 score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score MAP MAP FTF FTF domæne domæne motoriske eksekutive perception færdigheder funktioner FTF domæne eksekutive perception hukommelse funktioner 2,00 FTF domæne 1 - motoriske færdigheder 2,00 Gennemsnitlig score opdelt efter ing: Første søjle er grøn gruppe, dernæst gul og rød gruppe MAP 2,00 FTF domæne motoriske eksekutive perception hukommelse færdigheder funktioner 2,00 FTF FTF domæne domæne eksekutive perception hukommelse sprog funktioner Resultater 2,00 FTF domæne eksekutive perception hukommelse sprog funktioner 2,00 FTF FTF domæne domæne perception hukommelse sprog indlæringskompetance Baseline: Der var 41 børn i projektets målgruppe. Heraf har de 25 opfyldt inklusionskriterierne. Undersøgelsesgruppen bestod af 9 piger og 16 drenge. Børnenes alder var mellem 10 år og 13 år på tidspunktet for interviewet til 5 15 FTF. MAP i relation til 5-15 FTF (med en cut-off score på 75) I forhold til MAP testen fordelte børnene sig således: 7 børn, der scorede grønt i MAP testen, med en totalscore mellem børn, der scorede gult med en totalscore mellem børn, der scorede rødt med en totalscore mellem 1-5 2,00 FTF domæne perception hukommelse sprog indlæringskompetance 2,00 MAP MAP FTF FTF domæne domæne hukommelse sprog indlæringskompetance sociale færdigheder i domæne 1 (motorik) havde 21 ud af de 25 børn motoriske vanskeligheder, svarende til 84%. Heraf var 5 grønne (72%) og 16 gule/ røde (88%) i MAP testen i domæne 2 (eksekutive funktioner) havde 18 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 72%. Heraf var 4 grønne (57%) og 14 gule/ røde (77%) i MAP testen i domæne 5 (sprog) 20 havde ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 80%. Heraf var 3 grønne (43%) og 17 gule/ røde (94%) i MAP testen i domæne 6 (indlæringskompetence) havde 19 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 76%. Heraf var 5 grønne (72%) og 14 gule/ røde (77%) i MAP testen 2,00 MAP FTF domæne hukommelse sprog indlæringskompetance sociale færdigheder MAP FTF domæne 8 - FTF FTF emotionelle/adfærdsmæssige domæne domæne sprog indlæringskompetance sociale færdigheder problemer 2,00 i domæne 3 (perception) havde 21 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 84%. Heraf var 5 grønne (72%) og 16 gule/ røde (88%) i MAP testen i domæne 7 (sociale færdigheder) havde 19 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 76%. Heraf var 5 grønne (72%) og 14 gule/ røde (77%) i MAP testen i domæne 4 (hukommelse) havde 19 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 76%. Heraf var 4 grønne (57%) og 15 gule/ røde (83%) i MAP testen i domæne 8 (emotionelle / adfærdsmæssige problemer) havde 12 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 48%. Heraf var 4 grønne (57%) og 8 gule/ røde (44%) i MAP testen FTF domæne 8 - FTF emotionelle/adfærdsmæssige domæne sprog indlæringskompetance sociale færdigheder problemer FTF domæne 8 - FTF emotionelle/adfærdsmæssige domæne 67 - indlæringskompetance sociale færdigheder problemer Figur 2,00 1.1: Søjlerne repræsenterer gennemsnitlig score og spredning 2,00 inden for hvert 5 15 FTF domæne opdelt efter MAP testens. Den fede streg markerer 5 15 FTFs cut-off værdi på Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 17 MAP MAP

10 MAP testens prædiktionsevne: Med henblik på at vurdere MAP testen i forhold til at prædikere indlæringsvanskeligheder, er i nedenstående tabel angivet sensitivitet, specificitet og prædiktionstionsværdier for MAP testen (gul og rød score) i forhold til, om børnene ved opfølgning scorede over eller under 75% cut-off værdien på 5 15 FTF MAP / 5-15 FTF Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktionsværdi Negativ prædiktionsværdi Domæne 1 0,76 0,89 0,29 Domæne 2 0,78 0,43 0,78 0,43 Domæne 3 0,76 0,89 0,29 Domæne 4 0,79 0,83 0,43 Domæne 5 0,85 0,80 0,94 0,57 Domæne 6 0,74 0,33 0,78 0,29 Domæne 7 0,74 0,33 0,78 0,29 Domæne 8 0,67 0,23 0,44 0,43 Sensitivitet og positiv prædiktionsværdi var høj på områderne: motoriske færdigheder (domæne 1), eksekutive funktioner (domæne 2), perception (domæne 3), hukommelse (domæne 4), indlæringskompetence (domæne 6) og sociale færdigheder (domæne 7). På området: sprog (domæne 5) var sensitivitet og positiv prædiktionsværdi meget høj. På området emotionelle/ adfærdsmæssige vanskeligheder (domæne 8) var sensitiviteten forholdsvis lav og den positive prædiktionsværdi meget lav. 18 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 19

11 Diskussion I domænerne 1 6, som dækker de område, MAP testen undersøger, er der en signifikant sammenhæng mellem MAP testens fund før skolestart og faktiske vanskeligheder fundet i 5-15 FTF testen 5 7 år senere. Domænerne 7 og 8 er ikke omfattet af MAP testens design, hvilket kan forklare den lave prædiktionsværdi i specielt domæne 8. Opgørelse af data fra supplerende oplysningsskema Har barnet modtaget ekstra indsats i børnehaven Har barnet modtaget ekstra indsats i skolen? Har der været ekstra kontakt til børnelæger i sundhedsvæsenet? : Ja Nej Ja Nej Ja Nej Grøn Gul Rød ud af 25 børn, svarende til 84 %, havde modtaget en form for ekstraindsats i børnehaven, heraf 3 ud af 7 børn i den grønne gruppe og samtlige børn i den gule og den røde gruppe. 22 børn ud af 25 børn, svarende til 88 %, havde modtaget en form for ekstraindsats i skolen, heraf 6 ud af 7 børn, der scorede grønt i MAP testen, 7 ud af 8 børn, der scorede gult og 9 ud af 10 børn, der scorede rødt. 18 ud af 25 børn havde haft kontakt til forskellige typer af børnelæger. Det gjaldt 5 ud af 7 børn i grøn gruppe, 6 ud af 8 børn i gul gruppe og 7 ud af 10 børn i rød gruppe. Dvs. at langt de fleste, 72 % af de undersøgte børn havde haft ekstra kontakt til børnelæger i sundhedsvæsenet. Den positive prædiktionsværdi i domænerne 1-6 ligger mellem 0,78 og 0,94, hvilket må skønnes at være god. MAP testen er altså i stand til at forudsige kommende indlæringsvanskeligheder hos de børn, som henvises inden for vores målgruppe. Sensitiviteten altså positive fund i MAP testen, som også viser sig i 5-15 FTF som positive er god. Den ligger mellem 0,74 og 0,85. Dvs. at MAP testen er god til at finde de børn, som også senere har vanskeligheder. Specificiteten altså negative fund i MAP testen, som også viser sig som negative i 5-15 FTF er mindre tilfredsstillende. Dvs. at MAP en er mindre god til at frikende dem, der ikke har problemer på enkelte domæner. Bortset fra domæne 5 (sprog), hvor specificiteten ligger på 0,80, ligger specificiteten mellem 0,33 og. Det viste sig, at der er børn, der scorede gul / rød i MAP testen, men som senere viste sig ikke at have vanskeligheder i forhold til enkelte domæner i 5-15 FTF (falske positive fund i MAP testen). Omvendt viste det sig, at der var flere børn, der scorede grønt i MAP testen og som senere viste sig at have vanskeligheder i forhold til enkelte domæner i 5-15 FTF (falske negative fund). Vores store udfordring i projektet har været, at det ene måleredskab måler på en totalscore, mens det andet opererer med scorer for de enkelte domæner. Derfor vil det forekomme, at en grøn totalscore i MAP testen vil kunne dække over, at enkelte delprøver falder inden for testens gul/røde område og det vil derfor være naturligt, at barnet vil score over 75 percentilen i 5-15 FTF inden for pågældende domæne og omvendt. Den negative prædiktionsværdi er generelt lav (dvs. at MAP testen er mindre god til at finde de børn, som ikke har problemer og som ikke får problemer i skolen), hvilket sikkert skyldes vores meget selekterede gruppe af børn. Før børnene kommer til undersøgelse hos os, har de været gennem gentagne selektioner. Først skal såvel forældre som professionelle omkring barnet være enige om, at der er en problematik og dernæst skal et professionelt visitationsudvalg komme til samme konklusion. Det er derfor kun børn med tydelige, erkendte vanskeligheder, der undersøges hos os. Vores supplerende oplysningsskema viser da også, at hele 84 % af de børn, der er henvist til os, allerede i børnehaven modtager andre former for ekstra indsats end den, de får fra os. Tallene vil derfor ikke kunne sammenlignes med en screening af en normal population og de få børn, som hos os scorer i grøn gruppe, vil sandsynligvis ligge i den allernederste del af den grønne gruppe i en normal population. Tallene omkring sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktionsværdi viser derfor kun forholdene hos os med den selekterede gruppe, vi betjener. Det vil dog rundt omkring i det primære og sekundære sundhedsvæsen i Danmark være lignende af børn, der vurderes med MAP testen, hvorfor resultaterne vil kunne bruges her. På trods af at MAP testen ikke tager højde for omgivelsesfaktorer og ikke måler på barnets aktivitets- og deltagelsesaspekt, viser det sig, at den er et brugbart instrument til en vurdering af barnets forudsætninger før skolestart, idet den har høj prædiktionsværdi på alle de områder, den undersøger. Specielt omkring domæne 8, emotionel og adfærdsmæssige problemer, er der dog lav prædiktionsværdi. MAP testen undersøger ikke eventuelle emotionelle og adfærdsvanskeligheder ud over testsituationen. I vores projekt viser det sig, at en større procentdel i den grønne gruppe har vanskeligheder inden for området, end i den gul/røde gruppe. En forklaring kunne være, at her spiller omgivelsesfaktorer samt aktivitets- og deltagelsesaspektet ind. Den grønne gruppes børn skal fungere i normalområdet, hvor de hører til den dårligste del, mens de gule / røde formodes at være i et miljø, der tager hensyn til deres vanskeligheder. Projektet viser, at de henviste børn falder inden for vores målgruppe, dvs. at de har problemstillinger, der bunder i sansemotoriske eller kognitive vanskeligheder. Opgørelsen viser ligeledes, at børnene har komplekse vanskeligheder, selvom henvisningen ofte kun beskriver en enkelt problemstilling. Eventuelle BIAS Opgørelsen vanskeliggøres af det faktum, at MAP testen opererer med en totalscore og 5-15 FTF opgør data i enkelte domæner. Det betyder bl.a., at nogle af de børn, vi har vurderet til ikke at have vanskeligheder ud fra totalscoren i MAP, reelt godt kan have haft en rød eller gul delscore i et delområde af MAP testen, men som ikke har bevirket at totalscoren falder uden for den grønne gruppe. Det kan vi rent faktisk ikke se ud fra materialet. Ved gennemgang af den grønne gruppes MAP-resultater, viser det sig, at det kun er 2 ud af de 7 børn, der har en grøn totalscore, som ikke indeholder en eller flere gul/røde delscorer. I opgørelsen undrer vi os over tallene i domæne 6 (indlæring)og kan spørge os selv, om det i dataindsamlingen er pointeret tydeligt nok, at lærerne skal sammenligne det konkrete barn med et jævnaldrende normalt fungerende barn og ikke med den øvrige specialgruppe. Derfor kan vi have en formodning om, at nogle af de dårligst fungerende børn er vurderet for højt. 20 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 21

12 Konklusion Vores projekt viser, at MAP testen er et validt redskab til at kunne forudsige vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder i forhold til den udvalgte gruppe af henviste førskolebørn. MAP testen har høj positiv prædiktionsværdi og har derved dokumenteret sin prognostiske værdi. Den kan udpege de børn, der vil få eller er i risiko for at få vanskeligheder. Til gengæld viser den lave negative prædiktionsværdi betydningen af, at børn, der henvises til os, er stærkt selekterede. De børn, der defineres som ikke værende i risikogruppe, viser sig på trods heraf at have nogen vanskeligheder på enkelte områder 5 7 år senere. Disse børn viser sig dog at have klart færre vanskeligheder end børnene i den gul / røde gruppe. MAP testen er således i stand til at vurdere og differentiere graden af vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder hos børnene. Perspektivering Vi er af den opfattelse, at projektets resultat, på trods af den selekterede population, kan bruges af andre fagpersoner i Danmark, da disse ofte vil have en tilsvarende selekteret målgruppe. Derimod kan vi på baggrund af dette projekt, ikke udtale os om MAP testens prognostiske værdi som screeningsværktøj i en normal population. Resultatet fra dette projekt viser tydeligt, at de børn, der henvises til os og undersøges med MAP testen, ikke bare vokser sig ud af vanskelighederne, men har brug for en specifik indsats. Ikke kun ved at vi tilbyder træning, men vi skal også drage omsorg for, at vores erhvervede viden om barnet bliver formidlet videre, så vi på den måde understøtter kommunens Børne- og Ungepolitik og de indsatser, der er i gang i Aalborg Kommune. I januar 2012 er der nedsat en arbejdsgruppe med et kommissorium, der har som mål at styrke inklusionsindsatsen i overgangen mellem dagtilbud og skole, så det sikres, at alle børn får en god skolestart. Den nye viden og erfaringerne fra projektet vil kunne bruges i samarbejdet mellem Aalborg Kommunes Familie- og Beskæftigelsesforvaltning og Skole- og Kulturforvaltningen ved overlevering af viden om børn med særlige behov og derigennem bidrage til en god overgang fra daginstitution til skole. I førskolealderen kan vi ud fra MAP testens resultater kvalificere inklusionsindsatsen og medvirke til den gode overgang fra børnehave til skole. Et citat fra forældre: Det er hårdt som forældre ikke det at acceptere, at barnet er anderledes, men at kæmpe for at hun får så gode udviklingsmuligheder som mulig. I førskolealderen kan vi med dette redskab i hånden give værktøjer til inklusion ud fra barnets ressourcer, ikke bare til fagpersonale og forældre, men i høj grad også til barnet selv. Barnet har dermed en bedre basis at stå på og et højere potentiale for deltagelse på de mange arenaer, barnet bliver udfordret på i en skolehverdag. Mange lærere har udtalt Bare vi dog havde vidst det fra starten!, når de blevet bekendt med resultatet af den MAP test, der er lavet inden skolestart. Ved at overlevere viden fra MAP testen om barnet, sikrer vi kontinuitet i indsatsen og lærerne får yderligere et værktøj, de kan bruge i tilrettelæggelsen af den differentierede undervisning fra starten. Ud fra de kommentarer, såvel forældre som lærerne er kommet med i undersøgelsen, bliver det tydeligt, at der skal være fokus på at overbringe 22 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 23

13 viden, ikke bare fra børnehave til skole, men også mellem de enkelte trin i skolen. Her oplever forældrene ofte et svigt og at det er dem, der står med ansvaret for, at de nye lærere får kendskab til barnets særlige behov. Et citat fra undersøgelsen; det er umanerlig træls, at der blev lavet en flot overlevering til børnehaveklassen, men internt i skolen har der været dårlig kommunikation hver gang der er en ny lærer og også mellem skole og dus Mange lærere har udtrykt, at de med fordel kunne have benyttet sig af den viden, der allerede foreligger om barnet, men som de ikke fik kendskab til. Projektet Parat til den inkluderende skole viser jo netop, at MAP testens resultater stadig er gældende og en del af barnets vilkår 5 7 år efter, testen er udført. Et lærercitat: jeres profil fra MAP-undersøgelsen passer stadig fuldstændig på ham. Det kunne dog, som en opfølgning på projektet, være interessant at se på, hvilke profiler fra MAP testen, der viser vanskeligheder inden for bestemte domæner i 5-15 FTF, målt 5 7 år senere. Det ville kunne kvalificere vores indsats og vejledning til børn, forældre og andre i omgivelserne yderligere. Man kunne spørge sig selv, hvordan det kan være, at så mange børn stadig har vanskeligheder i skolen på trods af indsatsen både før og i skolen. Spørgsmålet er ikke helt enkelt af besvare. Vi ved, at hovedparten af børnene i projektets målgruppe - 18 ud af 25 - er børn, der har en lav totalscore. Dette peger på, at de underliggende vanskeligheder ikke kun skyldes umodenhed, men kan være udtryk for en dysfunktion. Derudover er nogle af børnene kommet hos os i en tid, hvor træning ikke var en del af tilbuddet. For at blive klogere på dette vil det kræve, at disse faktorer blev udredt i et nyt projekt. Projektet Parat til den inkluderende skole? kan være med til at kvalitetssikre børneergo- og fysioterapeuters indsats og kan få indflydelse på, hvilke tilbud de enkelte kommuner vil prioritere i forhold til inklusion af børn med særlige behov. Der vil blive brug for viden til at prioritere og målrette indsatsen, da langtidsprognoser viser, at andelen af børn med særlige behov er stigende. Det gælder f.eks. for tidligt fødte børn 7,8,9 ligesom mange publikationer peger på, at flere og flere børn diagnosticeres med ADHD og lignende vanskeligheder. Vi ser det som en positiv opgave at formidle viden fra dette projekt så bredt ud som muligt. Det bør ikke kun formidles til fagpersonale, men også i høj grad til forældre, således at barnets omgivelser i samspil støtter og optimerer barnets udvikling hen imod et tillidsfuldt, glad og ressourcestærkt barn. 24 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 25

14 Referenceliste 1. Samarbejdsaftale mellem Magistratens 3. og 4. afdeling om indsats for småbørn med særlige behov, dateret Lucy Miller: Miller Assessment for Preschoolers, Manual 1988 Revision 3. Prediction of School Performance Using the Miller Assessment for Preeschoolers (MAP): A Validity Study. Af Parush S, Winokur M, Goldstand S, Miller LJ Fælles Skolebeskrivelse 2010/ Skolepolitik for Aalborg kommunale skolevæsen 5. Lucy Kirsten Jensen, ny dansk revideret udgave af MAP vejledning med normtabeller og kvalitativ analyse FTF, Marit Korkman, Bjorn Kadesjo, Anegen Trillingsgaard, Katarina Mickelsson, Lars-Olof Janols, Gert Strand, Christopher Gillberg Public Library of Science: Gestational Age at Delivery Has Relationship With the risk of Special Educational Needs, Study Finds 8. Science Daily (Sept. 2008): Premature Children Four Times More Likely To Have Behavioral Disorders 9. Science Daily (Dec. 2011): Kids Born Just a Few Weeks Early at Risk of Behavioral Problems, Study Suggests 10. Videnskab og forskning, en lærebog til professionsuddannelser. Anne-Lise Salling Larsen og Hans Vejleskov 11. Håndbog for trivselsne Aalborg Kommune ( 2005 ) 12. Børne og Ungepolitikken i Aalborg Kommune ( 2007) 13. Serviceeftersyn Specialundervisningen, Skole- og Kulturforvaltningen Aalborg Kommune (2009) 14. Godt på vej Aalborg Kommunale skolevæsen, (2002, 2005, 2009) 15. Interview. En introduktion til kvalitative forskningsinterview (1997). Steiner Kvale. 26 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 27

15 Parat til den rummelige folkeskole? OPLYSNINGSSKEMA, FORÆLDRE Kære forældre. Til brug ved gennemførelse af vores projekt Parat til den rummelige folkeskole? har vi brug for jeres hjælp med følgende oplysninger: Barnets navn: cpr.nr. dato: I BØRNEHAVEN JA NEJ BEMÆRKNINGER Har dit barn fået ekstra støtte i børnehaven? F.eks. tilknyttet støttepædagog, projektpædagog, i varmekasse? Har dit barn haft tilknyttet en talepædagog i børnehaven? Hvis ja hvor tit og i hvor lang en periode? Har dit barn deltaget i tilbud så som sproggruppe, stammegruppe eller lignende? Hvis ja hvor tit og i hvor lang en periode? Er dit barn undersøgt på Taleinstituttet? Har dit barn benyttet et af Taleinstituttets tilbud? Hvis ja hvor tit og i hvor lang en periode? Er dit barn blevet udredt af skolepsykolog inden skolestart? Er dit barns skolegang blevet udsat 1 år? Andet? Bemærkninger 1 Parat til den rummelige folkeskole? OPLYSNINGSSKEMA, FORÆLDRE I SKOLEN JA NEJ BEMÆRKNINGER Har dit barn gået et ekstra år i børnehaveklassen? Har dit barn modtaget ekstra støtte /undervisning i skolen? Hvis ja hvilken og i hvor lang tid? Går dit barn i eller har dit barn gået i specialklasse/centerklasse? Hvis ja, i hvor lang en periode? Har dit barn kontakt til eller har dit barn haft kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning? Har der været kontakt til PPR s ergoterapeut? Har dit barn haft tilknyttet en talepædagog i skolen? Hvis ja hvor tit og i hvor lang en periode? Har der været kontakt til andre fag fra PPR? Andet? Bemærkninger 2 28 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 29

16 Parat til den rummelige folkeskole? OPLYSNINGSSKEMA, FORÆLDRE HVILKET TILBUD FIK DIT BARN HOS BØRNEFYSIO- OG ERGOTERAPEUTERNE? Undersøgelse? JA NEJ BEMÆRKNINGER Behandling? Rådgivning og vejledning? Blev barnet henvist flere gange? Andet? Bemærkninger HAR DIT BARN HAFT KONTAKT TIL: JA NEJ BEMÆRKNINGER Privatpraktiserende børnelæge? Børneafdelingen på sygehuset? Børnepsykiatrisk afdeling? Andet? 3 Parat til den rummelige folkeskole? OPLYSNINGSSKEMA, FORÆLDRE Øvrigt: Har dit barn været udsat for hændelser som kan påvirke dit barns evne til indlæring? (sygdom, ulykke eller lignende) Yderligere kommentarer: Tak for din hjælp! Med venlig hilsen Birgit Meier og Else Marie Bovbjerg Jensen, Børnefysio- og ergoterapeuterne i Aalborg Kommune Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 31

17 Småbørnsafsnittet Lerumbakken 11 A 9400 Nørresundby. Rughaven 1A 9000 Aalborg T M.

Parat til den inkluderende skole?

Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? Indholdsfortegnelse Resume... Forord Parat til den den inkluderende skole? går helt tilbage til 2001, hvor vi via et kursusforløb blev inspirerede til at vove pelsen og

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 5. maj 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Ergo- og fysioterapeutisk børneteam har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Som en del af indsatsen om styrket samarbejde mellem forældre og dagtilbud omkring barnets trivsel, læring og sundhed tager det samlede børneområde i

Læs mere

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Som en del af indsatsen om styrket samarbejde mellem forældre og dagtilbud omkring barnets trivsel, læring og sundhed tager det samlede børneområde i

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Den Røde Tråd - Skolestart

Den Røde Tråd - Skolestart Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Børnehave og Fritidsklub. Ingrids vej og Anne Maries vej

Børnehave og Fritidsklub. Ingrids vej og Anne Maries vej Tilsyn Anmeldt tilsyn 30.04. 2013 Højgård Børnehus Anne Mariesvej 12, Lind 7400 Herning Leder: Anne-Grethe R. Petersen Tilsynsførende: Dorthe Noesgaard Pia Strandbygaard Tilsyn 2013 gennemføres som anmeldte

Læs mere

for børn med behov for en særlig indsats

for børn med behov for en særlig indsats DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år.

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år. S. 1 Kvalitetsstandard for Ergoterapi og Fysioterapi med Speciale i børn Område Lovgrundlag Målgruppe Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Ergoterapi som bidrag til inklusion i folkeskolen

Ergoterapi som bidrag til inklusion i folkeskolen Ergoterapi som bidrag til inklusion i folkeskolen ERGO 15 Odense, den 12. november 2015 Tænk, skriv og del Hvad er jeg særligt optaget af? Hvad er min motivation for at være her? Hvad håber jeg på at hente?

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team

skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team Faktuelle oplysninger: Barnets navn: Barnets Cpr.nr.: Dagtilbud: Skoledistrikt: Ved indskrivning

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016 Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde har Børneområdet i Rudersdal kommune besluttet at anvende dialogværktøjet

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position SOCIALSTYRELSEN Center for Børn, Unge og Familier Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I VUGGESTUEN FORORD Opsporingsmodellen

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Den røde tråd i børn og unges liv

Den røde tråd i børn og unges liv Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Beskrivelse af specialgrupperne.

Beskrivelse af specialgrupperne. Beskrivelse af specialgrupperne. Dagtilbudsloven Kommunen har efter Dagtilbudsloven 4 den generelle forpligtelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere