Parat til den inkluderende skole?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parat til den inkluderende skole?"

Transkript

1 Parat til den inkluderende skole?

2 Indholdsfortegnelse Resume... Forord Parat til den den inkluderende skole? går helt tilbage til 2001, hvor vi via et kursusforløb blev inspirerede til at vove pelsen og gå i gang med at lave et projekt. Som børneterapeuter i en stor kommune mødte vi mange bekymringsbørn før skolestart og var meget nysgerrige på, hvordan det gik vores børn senere i livet. Der var mange spørgsmål og tanker, der svirrede rundt og som vi gerne ville undersøge, bl.a. om vi havde belæg for at udtale os om børnenes fremtidsudsigter, som vi gjorde. Derfor var det en gave, da der åbnede sig en kursusmulighed Udvikling af egen praksis, som gav vores ideer form og indhold. Projektet blev større end oprindelig tænkt og har åbnet vores øjne for de mange elementer og trin, der er i det at lave et projekt, en helt anderledes udfordring, end dem vi som et par gamle rotter i faget stod over for i dagligdagen. Selve udførelsen af projektet havde vores arbejdsgiver, Aalborg Kommune, velvilligt givet os lov til at udføre i arbejdstiden. Det er vi glade for, men det betød også, at forløbet blev meget langstrakt og afbrudt, da det fandt sted sideløbende med det daglige arbejde. På trods af, at projektet har været så længe undervejs, har vi, hver gang vi tog fat igen, været tændte på opgaven. Problemstillingen har i forløbet ikke mistet sin relevans, men er tvært imod mere aktuel end nogensinde. Uerfarne som vi var med at arbejde med projekt og med lange huller i processen for at passe det daglige arbejde, har vi sikkert være noget af en udfordring. Vi vil derfor gerne sige tak til: Fysioterapeut, can. scient. san. Hanne Pallesen, ergoterapilærer, specialeergoterapeut Gertrud Quist Lauritzsen, UCN Aalborg og lektor, Ph.D. Uffe Læssøe, Fysioterapeutuddannelsen, UCN og SMI (AAU) for tålmodig vejledning og opmuntring undervejs i projektet. Tak også til Britta Holle Fonden og Ergoterapeutforeningens Forskningsfond for økonomisk støtte til projektets gennemførelse. Sidst men ikke mindst vil vi gerne takke vores kolleger hos Træningscentret for børn og unge i aktivitet og bevægelse for opbakning og støtte undervejs i processen. Baggrund... Problemstilling... Metode og design... Beskrivelse af måleredskaber... Dataindsamling... Etiske overvejelser... Databearbejdning... Resultater... Gennemsnitlig FTF score opdelt efter ing:... MAP testens prædiktionsevne:... Opgørelse af data fra supplerende oplysningsskema... Diskussion... Konklusion... Perspektivering... Referenceliste... Bilag Oplysningsskema forældre... Birgit Meier Teamleder, Træningscentret for Børn og Unge Else Marie Bovbjerg Jensen Børneergoterapeut, Træningscentret for Børn og Unge 2 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 3

3 Resume Baggrund Hos Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse har vi gennem mange år fået børn henvist til udredning, kort tid før de skal starte i skole. Som redskab i udredningen af børnenes vanskeligheder har vi ofte benyttet MAP testen (Miller Assessment for Preschoolers), som i undersøgelser er beskrevet som værende prædiktiv i forhold til indlæringsvanskeligheder 5-7 år frem. Disse undersøgelser er foretaget i udlandet, men en lignende undersøgelse er ikke blevet foretaget i Danmark. Formål Formålet med vores projekt er, at finde ud af, om MAP testens prædiktionsværdi også er gældende for de børn, der før skolestart er undersøgt hos os. Samtidig skal den indsamlede viden kvalitetssikre vores praksis. Metode Vi har sammenholdt data fra MAP testen, udført på henviste børn før skolestart med data fra 5-15 FTF (Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd) indsamlet 5-7 år efter undersøgelsen med MAP testen. Materialet blev suppleret med et spørgeskema. Resultater Resultaterne viser, at de undersøgte børn, der før skolestart havde en lav totalscore i MAP testen, (dvs. børn, som har en sandsynlig risiko for at have præ-akademiske vanskeligheder) reelt også havde indlæringsmæssige vanskeligheder i skolen. Med udgangspunkt i vores selekterede gruppe viser projektet, at MAP testen kan udpege de børn, der senere vil få vanskeligheder. De børn, der i MAP testen defineres som ikke værende i risikogruppe, viser sig på trods heraf at have nogen vanskeligheder i skolen, dog klart færre vanskeligheder end børnene i risikogruppen. Konklusion Vores projekt viser, at MAP testen er et validt redskab til at kunne forudsige vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder i forhold til den udvalgte gruppe af henviste førskolebørn. MAP testen har høj positiv prædiktionsværdi og har derved dokumenteret sin prognostiske værdi. Perspektivering Resultatet fra dette projekt viser tydeligt, at de børn, der henvises til os og undersøges med MAP testen, ikke bare vokser sig ud af vanskelighederne, men har brug for en specifik indsats. Ikke kun ved at vi tilbyder træning, men vi skal også drage omsorg for at vores erhvervede viden om barnet bliver formidlet videre, så vi på den måde understøtter kommunens Børne- og Ungepolitik og de indsatser, der er i gang i Aalborg Kommune. Projektet Parat til den inkluderende skole? kan være med til at kvalitetssikre børneergoterapeuters og børnefysioterapeuters indsats og kan få indflydelse på, hvilke tilbud de enkelte kommuner vil prioritere i forhold til inklusion af børn med særlige behov. Der vil blive brug for viden til at prioritere og målrette indsatsen, da langtidsprognoser viser, at andelen af børn med særlige behov er stigende. 4 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 5

4 Baggrund Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse er organisatorisk en del af Småbørnsafsnittet i Familie- og Beskæftigelses-forvaltningen i Aalborg Kommune. Det er et ergoterapeutisk og fysioterapeutisk tilbud til førskolebørn 0 6 år. Tilbuddet gives til børn, der har problemer med at udføre eller deltage i dagligdagens aktiviteter på tilfredsstillende måde og / eller har problemer med at indgå i leg med de andre børn. Der skal være en begrundet formodning om, at vanskelighederne skyldes forsinkelser eller forstyrrelser i den sansemotoriske udvikling. Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse tilbyder barnet et individuelt tilrettelagt forløb, som retter sig mod det enkeltes barns aktivitetsproblem. Ved et første møde i hjemmet eller daginstitutionen afstemmes de gensidige forventninger og i fællesskab findes ud af hvilke problemer, der er de mest betydningsfulde for barnet og dets omgivelser. Efter at have undersøgt barnet, udarbejdes i samarbejde med forældre og samarbejdspartnere mål og handleplaner for indsatsen og der tilbydes opfølgning på handleplanen. Træningscenterets fysio- og ergoterapeuter undersøger bl.a. grov- og finmotorik, sansebearbejdning, perception, kognition og mere komplekse færdigheder. Herudfra gives ideer til aktiviteter og leg i barnets dagligdag og/eller barnet tilbydes ergoterapeutisk eller fysioterapeutisk træning. Der anvendes forskellige undersøgelser, test og observationer, når barnet vurderes. Ved de kommende skolebørn vælges ofte, som en del af undersøgelsen, at bruge Miller Assessment for Preeschoolers (se ref. 2) (herefter MAP testen). Testen er en amerikansk screeningstest, som er designet til at spore udviklingsforsinkelser inden for områderne: grundlæggende motoriske færdigheder og koordination, kognitive færdigheder og sammensatte færdigheder hos før-skole børn 2. Samlet set giver testens totalscore en indikation om risikoen for kommende indlæringsvanskeligheder. MAP-testen er målrettet det amerikanske skolesystem og i manualen til testen anføres der, at prædiktive validitetsstudier har vist en signifikant statistisk sammenhæng mellem MAP-testens resultater og efterfølgende skolefærdigheder. Vi har en hypotese om, at Map-testens totalscore også i Danmark kan indikere, om børnene får vanskeligheder i skoleforløbet. Dette underbygges af en undersøgelse foretaget i Israel 3, der konkluderer, at MAP-testen kan forudsige vanskeligheder med akademiske færdigheder 5-7 år senere. Men er MAP-testen også i Danmark anvendelig i forhold til at finde de børn, der vil forsætte med at have vanskeligheder i skolealderen? Den danske folkeskole har udviklet sig over rummelighedsbegrebet hen imod inklusion, hvor der lægges vægt på, at også børn med særlige behov kan trives og udvikles i skolen. I Aalborg Hos Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse (tidligere Børnefysio- og ergoterapeuterne) i Aalborg Kommune har vi gennem mange år fået børn henvist til udredning, kort tid før de skal starte i skole. Børnene henvises især fra kommunens børnehaver af pædagogerne i samarbejde med forældrene. På dette tidspunkt er der meget fokus på, om børnene er parate til at starte i skolen. Hvis forældre og børnehave er i tvivl, går et bredt tværfagligt arbejde i gang, som Træningscenter for Børn og Unge ofte er en del af. Vores udredning sker i samarbejde med f.eks. barnets pædagoger, De Tværfaglige Teams, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og evt. børnelæge. Det fælles mål er at være med til at forebygge vanskeligheder for barnet og at styrke det fundament, der danner basis for barnets trivsel, videre udvikling og læring. en inkluderende skole, som tilbyder alle børn og unge læringsmiljøer i fællesskaber, der giver mulighed for maksimal udfordring og udvikling. Det betyder bl.a., at alle elever i videst muligt omfang opnår læring og trivsel i et anerkendende og inkluderende miljø. 4 Dette falder helt i tråd med Aalborg Kommunes Børn og Ungepolitik (se ref. 14). Her beskrives målsætningen bl.a. som at: sikre en koordineret indsats, der skal forebygge problemudvikling og mangelfuld trivsel hos børn og unge have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel sikre at børn og unge med særlige behov får individuel støtte og hjælp, så de får de samme muligheder for at udnytte deres ressourcer og potentialer som jævnaldrende børn og unge sikre kontinuitet i indsatsen mellem sektorer og forvaltninger Overgangen fra dagtilbud til skole har i flere år været i fokus i samarbejdet mellem forvaltningerne og er i fortsat positiv udvikling. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg kommune har en samarbejdsaftale 1 med Skole- og Kulturforvaltningen, om i fællesskab at sikre en god overgang fra småbørnsområdet til skolen. Dette skal bl.a. ske ved, at der videregives prognosemateriale og viden om kommende skolebørn med særlige behov fra 3. til 4. magistrat. Aalborg Kommunes skolestartspolitik er beskrevet og i 2002 udmøntet i hæftet Godt på vej (se ref. 12), som siden er blevet revideret i 2005 og senest I januar 2012 er der nedsat en arbejdsgruppe med et kommissorium, der har som formål at styrke inklusionsindsatsen i overgangen mellem dagtilbud og skole, herunder at sætte fokus på de informationer, der udveksles mellem dagtilbud og skole om børn, som har modtaget støtte i dagtilbuddet. Tiltaget er en del af en revision af den fælles skolestartspolitik Godt på vej (se ref. 12). Kommune har man beskrevet den inkluderende indsats som Som ergoterapeut og fysioterapeut ser vi skolebarnets forudsætning for evne til læring og til at agere i sociale sammenhænge, som et resultat af den komplekse motoriske, sansemæssige og kognitive udvikling, der er foregået i førskolealderen i samspil og interaktion med barnets omgivelser. De børn, som henvises og undersøges hos os før skolestart, viser sig ofte at have sammensatte og komplekse problemstillinger af en karakter, hvor vi formoder, at de vil have indflydelse på barnets evne til læring. Vi ved af egen erfaring og fra kolleger, at nogle børn, der tidligere er undersøgt hos os, også får problemer med læringen i skolen, men vi mangler dokumentation for det. Vi vil gerne kvalitetssikre vores praksis ved at undersøge, om MAP- testen er et anvendeligt redskab til at vise, om børnene har vanskeligheder, som vil få indflydelse på deres skolegang. Kan MAP-testen i Danmark forudsige de vanskeligheder, som viser sig 5 7 år henne i skoleforløbet på et tidspunkt, hvor der kræves løsning af og tilpasning til mere komplekse og sammensatte opgaver? Med baggrund i MAP-testens resultater bliver barnet tilbudt en målrettet træningsindsats med henblik på at styrke dets forudsætninger for indlæring i skolen og dermed sikre barnet det bedst mulige skoleforløb. Vi vil på den ene side gerne give børnene de bedste betingelser ved deres overgang til skolen. På den anden side vil vi ikke skabe unødig ængstelse hos forældre og fagpersonale, hvis vores undersøgelse før skolestart viser billedet her og nu, men ikke har nogen sikker prognostisk værdi. Ved at opnå en dokumenteret viden om MAP-testens prognostiske værdi i forhold til, hvordan det går disse børn, vil vi dels i vores praksis kunne prioritere og målrette en tidlig indsats over for børnene på en kvalificeret måde og dels vil det kunne bidrage til at optimere den tværfaglige indsats for og inklusionen af det enkelte barn ved skolestart. Der er ikke tidligere lavet en lignende undersøgelse i Danmark. Socialudvalget har på sit møde d. 10. september 2004 givet tilladelse til at gennemføre dette projekt. 6 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 7

5 Problemstilling Er MAP-testen et anvendeligt undersøgelsesredskab til førskolebørn i Danmark med henblik på at kunne forudsige vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder 5 7 år efter undersøgelse med MAP-testen? Definitioner: Som undersøgelsesredskab anvendes MAP-testens testark til de to ældste alders (4,9 5,2 år og 5,3 5,8 år). Børnenes vanskeligheder defineres som en ikke alderssvarende score i en udvalgt test. I materialet omtaler vi førskolebørn, som i dette projekt er børn mellem 4,9 og 5,8 år. Begrebet skole- færdigheder definerer vi således: alderssvarende færdigheder svarende til normalbefolkningen inden for områderne: motoriske færdigheder, kognitive færdigheder - sproglige og ikke-sproglige samt indlæringsmæssige færdigheder Metode og design Design Projektet er udformet som et historisk kohorte design, som følger op på tidligere udførte undersøgelser af børn i forhold til eventuelle indlæringsvanskeligheder. Formålet er at belyse, om undersøgelsen af førskolebørn med MAP testen kan forudsige vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder. Det var ikke muligt at re-teste børnene med MAP testen, da denne kun dækker aldersgruppen op til 5 år og 8 måneder. Vi valgte derfor at indsamle oplysninger om børnenes udvikling/ færdigheder efter 5 7 år gennem et struktureret interview af forældre og lærere. Interviewet skulle afdække de områder, der indeholdes i begrebet skolefærdigheder og skulle evaluere MAP testens områder: motoriske færdigheder, kognition og sammensatte færdigheder. Som undersøgelsesgruppe udvalgte vi de børn, som blev født i 1996, 1997 og 1998, fordi de i skoleåret 2008/2009 var kommet så langt i skoleforløbet, at de her forventedes at have tilegnet sig den læring, som krævedes til løsning af og tilpasning til mere komplekse og sammensatte opgaver. Inklusionskriterierne for deltagelse i projektet var: at børnene ved undersøgelse hos Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse aldersmæssigt holdt sig inden for MAP-testens to ældste alders ( år) og at MAP- testen var fuldt gennemført, så der kunne udregnes en totalscore. Børnenes totalscore i testen viser, om de er fundet enten i eller uden for risiko for at få vanskeligheder med tilegnelse af skolefærdigheder. at det var muligt at komme i kontakt med forældrene at der var forældreaccept, og at både forældre og lærer indvilgede i at deltage i undersøgelsen. at børnene desuden af praktiske årsager skulle være bosiddende i Aalborg Kommune. Eksklusionskriterier: Børn, der i forløbet havde været udsat for hændelse eller sygdom, der kunne have indflydelse på indlæringsevnen. Børn, der var flyttet uden for Aalborg Kommune 8 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 9

6 Inklusion af deltagere til projektet: Børn, bosat i Aalborg kommune og født i n= 6617 Henvist til udredning hos Børnefysio- og ergoterapeuterne n= 450 Beskrivelse af måleredskaber Miller Assessment for Preschoolers (MAP testen) (se ref. 2) Børn, der er vurderet relevante at teste med MAP-testen Børn, identificerede for follow-up n = 41 Børn, inkluderede i undersøgelsesgruppen n = 25 Ekskluderede n=16 5-7år efter testning med MAP-testen, følges op på børnenes indlæring De udvalgte børn var før skolestart alle henvist til Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse i Aalborg Kommune og undersøgt med MAP testen, som beskrives her: MAP testen er udviklet til at vurdere børn fra alderen 2 år og 9 måneder til 5 år og 8 måneder. MAP testen undersøger udviklingsstatus over en bred række af indholdsområder, inklusiv adfærd, motorik og kognition og er udviklet til identificering af milde, moderate og alvorlige udviklingsforstyrrelser. Den tilvejebringer en lagdelt aldersnorm, baseret på et repræsentativt nationalt udvalg af 1200 normale førskolebørn og indbefatter opgaver, udviklet og forfinet systematisk over tre separate undersøgelser og har høj validitet og reliabilitet. MAP testen er udviklet med to formål for øje, dels til at identificere udviklingsmæssigt forsinkede førskolebørn, som har en sandsynlig risiko for at have præ-akademiske vanskeligheder og som har brug for yderligere udredning og dels til at identificere et barns styrker og svagheder og finde hjælpeforanstaltninger. MAP testen består af 27 opgaver, som er kategoriseret inden for fem udførelsesindekser. Hvert indeks falder så inden for et af de tre typer af udviklingsmæssige færdigheder, som testen vurderer: sensoriske og motoriske færdigheder, kognitive færdigheder og sammensatte færdigheder. Sensoriske og motoriske færdigheder. Opgaverne inkluderet i det grundlæggende indeks undersøger færdigheder, der involverer basale motoriske opgaver og opmærksomheden på sensoriske input, begge dele er fundamentale for udviklingen af mere sammensatte færdigheder. Disse opgaver evaluerer barnets følelse af stillinger og bevægelse, berøring og udviklingen af basiskomponenterne i bevægelse. Andre opgaver i dette indeks undersøger sensorisk integration og neuroudvikling. Sensoriske og motoriske færdigheder vurderes samtidigt i opgaverne i koordinationsindekset, som omfatter komplekse grov-, fin- og mundmotoriske opgaver. Disse opgaver kræver glidende og præcis integration af sensomotoriske færdigheder, men afhænger ikke væsentligt af forståelsen af visuo-spatial information. Kognitive færdigheder. MAP testen vurderer kognitive færdigheder ved at bruge opgaver, som er klassificeret i to indekser. Opgaverne i det verbale indeks består af sproglige opgaver, som undersøger hukommelse, rækkefølge, forståelse, association og evnen til at udtrykke sig i en verbal kontekst. Det ikke-verbale indeks består af opgaver som undersøger hukommelse, rækkefølge, visualisering og udførelse af mental manipulation uden at kræve et talt sprog. En vellykket udførelse af de kognitive færdigheder er ikke afhængig af motoriske færdigheder. MAP testens opgaver i det verbale og det ikke-verbale indeks er udtrykkeligt udvalgt for at evaluere de færdigheder, der kræves i sprogudvikling, opgaveløsning, hukommelse og perception. Sammensatte færdigheder. Opgaver, der måler sensomotoriske færdigheder i samarbejde med kognitive færdigheder, er klassificeret i indekset med kom- 10 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 11

7 plekse opgaver. I modsætning til opgaver, der måler sensomotoriske eller kognitive færdigheder alene, kræver opgaverne i indekset med komplekse opgaver tolkning af visuo-spatial information. Herudover er der mulighed for at registrere barnets adfærd under testningen. MAP testen anvendes til at identificere et barn, der har brug for yderligere udredning, ved at sammenligne barnets score i forhold til standardiserede normer for andre børn i samme aldersgruppe. Her anvendes testens total-score. Der er mulighed for også at få en score for hver af de fem udførelsesindekser, der dog ikke er så pålidelig som totalscoren. MAP testens cut-off scorer svarer til 0-5 % af normalbefolkningen (rødt område = definitive vanskeligheder), fra 6-25 % (gult område = sandsynlige vanskeligheder) og fra % (grønt område = ingen vanskeligheder). MAP testens scorer kan kun anvendes til at identificere børn med udviklingsmæssig forsinkelse, ikke de børn, som kan være udviklingsmæssigt fremmelige. En høj score i MAP testen indikerer kun, at barnet har udført opgaven på et gennemsnitligt niveau. Et begavet eller talentfuldt barn vil opnå samme totalscore som et gennemsnitligt barn. MAP testen er udviklet og revideret af Lucy Miller i USA i Den er i 2001 udkommet i en revideret udgave i Danmark 4. Følgende 5 percentilniveauer er inkluderet i normtabellen: under 25 %, mellem 25 og 74 %, mellem 75 og 89 %, mellem 90 og 97 % samt over eller lig med 98 %. Mindre end 25 % betyder, at børn på dette percentilniveau tilhører de 25 % af normgruppens børn, hvis forældre rapporterer om færrest vanskeligheder. Børn på percentilniveauet % har en gennemsigtig mængde af vanskeligheder, hvorimod Børn, som opnår scorer, der ligger på percentilniveauet % udgør en gråzone med nogen eller lette vanskeligheder FTF, Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd (5). De udvalgte børn var før skolestart alle henvist til Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse i Aalborg Kommune og undersøgt med MAP testen. 5-7 år senere undersøges børnene med 5-15 FTF, Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd, som beskrives her: Børn, der scorer svarende til percentilniveauet %, har klart flere vanskeligheder end jævnaldrende børn sædvanligvis har. Børn på 98-percentilniveauet tilhører de 2 % af normgruppens børn, som har de sværeste vanskeligheder er undersøgt og såvel reliabilitet som validitet er fundet god. Supplerende oplysningsskema: For at vi kunne forholde os til eventuelle bias, blev forældrene desuden bedt om at udfylde et oplysningsskema om eventuelle specielle foranstaltninger, indsatser eller hændelser, deres barn havde modtaget eller været udsat for i den mellemliggende tid. Vi har valgt at brug 5-15, da vi havde følgende krav til det evalueringsredskab, vi skulle bruge: det skulle forefindes på det danske marked samlet dække de beskrevne indlæringsmæssige områder det skulle kunne identificere børn i normalområdet / i risikozonen for vanskeligheder / havende vanskeligheder det skulle være standardiseret og valid Vi har anvendt 5-15 FTF som interviewguide i en problemafdækkende samtale med forældrene, hvor vi udfyldte spørgeskemaet på basis af forældreoplysninger. Klasselæreren interviewedes vedr. afsnittet om indlæring FTF er et spørgeskema, der belyser barnets udvikling på basis af forældreoplysninger, der på nogle områder kan suppleres af oplysninger fra barnets lærer. Spørgeskemaet er udviklet for at kunne identificere barnets motoriske, kognitive, sproglige og indlæringsmæssige vanskeligheder og kompetencer og kan således evaluere de områder, MAP testen undersøger indeholder derudover en bedømmelse af eventuelle sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Spørgeskemaet indeholder 181 items inddelt i følgende 8 domæner: motoriske færdigheder, eksekutive funktioner (inkluderende opmærksomhed), perception, hukommelse, sprog, indlæring, sociale færdigheder og emotionelle/adfærdsmæssige problemer. Hvert af de 8 domæner indeholder en række items. Et item består af et udsagn som udtrykker, at barnet kan have vanskeligheder i forhold til en særlig opgave eller i en særlig sammenhæng. Der kan vælges mellem 3 svarmuligheder: Passer ikke; Passer til en vis grad eller nogen gange; Passer godt. Disse svar tilskrives henholdsvis 0, 1 eller 2 point, således at større grad eller hyppighed af vanskeligheder gives højere pointtal. Besvarelsen kan bearbejdes på forskellig måde og resultaterne udtrykkes enten i form af en domænescore, en subdomænescore eller en score for det enkelte item: En domænescore er gennemsnittet af barnets point på alle besvarede items inden for domænet (ligger mellem 0 og 2). En lav domænescore indikerer, at forældrene oplever relativt begrænsede vanskeligheder, hvorimod en høj domænescore indikerer flere eller større vanskeligheder. Ved scoring af 5 15 kan barnets placering gøres op i forhold til normalgruppen på samme alder og ud fra percentilen kan det afgøres om, eller i hvilken grad, barnet har vanskeligheder. Dataindsamling Data fra undersøgelse med MAP testen hos Træningscenter for Børn og Unge i aktivitet og bevægelse indsamledes. Der blev rettet henvendelse til skoleforvaltningen med henblik på oplysninger om, hvor børnene gik i skole og på hvilket klassetrin. Forældrene blev kontaktet pr. brev og bedt om informeret samtykke til at deltage i projektet, herunder at vi kontaktede barnets klasselærer. Ved positivt svar, aftaltes tidspunkt for interview, som gennemførtes hjemme hos forældrene eller hos os. Her udfyldtes også det supplerende oplysningsskema. Klasselæreren kontaktedes og der aftaltes tidspunkt for deltagelse i interview vedr s afsnit om indlæringskompetence. Hvis der ikke var mulighed for at aftale lærerinterview, tilsendtes lærerne 5-15 testens afsnit om indlæringskompetence og besvarede det skriftligt. 12 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 13

8 Etiske overvejelser Forældrene fik information om projektets formål og arbejdsmetoder og blev bedt om at give informeret samtykke. De blev endvidere bedt om at give skriftlig tilladelse til, at klasselæreren blev inddraget i udfyldelse af 5-15 s afsnit om indlæringskompetence. Det understregedes over for forældre og øvrige informanter, at vi var underlagt tavshedspligt, at alle data ville blive behandlet fortroligt og at alle informanters data ville blive anonymiseret. De indkomne data blev behandlet og opbevaret efter gældende regler for personfølsomme oplysninger. Resultaterne for det enkelte barn blev ikke udleveret, men efter afsluttet forløb ville deltagende forældre have mulighed for at få tilsendt rapporten. Ved kontakt til Den videnskabsetiske Komite i Aalborg blev det oplyst, at anmeldelse hertil ikke var nødvendig. Databearbejdning Der opstilledes en datamatrice, hvor de anonymiserede børn blev registreret med alder og køn. Data fra MAP testen registreredes efter totalscoren. De testede børn blev kategoriseret i tre i henhold til deres oprindelige score i MAP testen: grøn: ikke i risiko for indlæringsvanskeligheder, gul: i risiko for indlæringsvanskeligheder, rød: sandsynlige indlæringsvanskeligheder, som skal udredes nærmere. De indsamlede data fra 5 15 blev gjort op inden for de 8 domæner og blev sat i forhold til normalgruppen. Vi sammenholdt herefter resultaterne fra MAP testens totalscore og 5 15 FTF s 8 domæner. Dette illustreres i et søjlediagram og beskrives kort i resultatafsnittet. Vi valgte at fastsætte cut-off værdien til 75% på baggrund af følgende: Mindre end 25 % betyder, at børn på dette percentilniveau tilhører de 25 % af normgruppens børn, hvis forældre rapporterer om færrest vanskeligheder. Børn på percentilniveauet % har en gennemsigtig mængde af vanskeligheder, hvorimod børn som opnår scorer, der ligger på percentilniveauet % udgør en gråzone med nogen eller lette vanskeligheder. Børn, der scorer svarende til percentilniveauet % har klart flere vanskeligheder, end børn sædvanligvis har. Børn på 98-percentilniveauet tilhører de 2 % af normgruppens børn, som har de sværeste vanskeligheder. Når MAP testens totalscore falder inden for det gule og røde område svarer det til 75 percentilen i 5-15 FTF testen. En 5 15 FTF score på 75 blev derfor valgt som cut-off værdi i forhold til kategorisering af skolefærdigheder. at 5 15 FTF score < 25 % (færre vanskeligheder end gennemsnittet) og 25 74% (gennemsnitlige niveau af vanskeligheder) svarede til MAP testens grønne område ( percentil mellem 26 og 100) at 5 15 FTF score 75 89% (nogle vanskeligheder) og 90 97% (klare vanskeligheder) svarede til MAP testens gule område (percentil mellem 6 og 25) at 5 15 FTF score > 98% (betydelige vanskeligheder) svarede til MAP testens røde område (percentil mellem 0 og 5) 14 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 15

9 score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score score MAP MAP FTF FTF domæne domæne motoriske eksekutive perception færdigheder funktioner FTF domæne eksekutive perception hukommelse funktioner 2,00 FTF domæne 1 - motoriske færdigheder 2,00 Gennemsnitlig score opdelt efter ing: Første søjle er grøn gruppe, dernæst gul og rød gruppe MAP 2,00 FTF domæne motoriske eksekutive perception hukommelse færdigheder funktioner 2,00 FTF FTF domæne domæne eksekutive perception hukommelse sprog funktioner Resultater 2,00 FTF domæne eksekutive perception hukommelse sprog funktioner 2,00 FTF FTF domæne domæne perception hukommelse sprog indlæringskompetance Baseline: Der var 41 børn i projektets målgruppe. Heraf har de 25 opfyldt inklusionskriterierne. Undersøgelsesgruppen bestod af 9 piger og 16 drenge. Børnenes alder var mellem 10 år og 13 år på tidspunktet for interviewet til 5 15 FTF. MAP i relation til 5-15 FTF (med en cut-off score på 75) I forhold til MAP testen fordelte børnene sig således: 7 børn, der scorede grønt i MAP testen, med en totalscore mellem børn, der scorede gult med en totalscore mellem børn, der scorede rødt med en totalscore mellem 1-5 2,00 FTF domæne perception hukommelse sprog indlæringskompetance 2,00 MAP MAP FTF FTF domæne domæne hukommelse sprog indlæringskompetance sociale færdigheder i domæne 1 (motorik) havde 21 ud af de 25 børn motoriske vanskeligheder, svarende til 84%. Heraf var 5 grønne (72%) og 16 gule/ røde (88%) i MAP testen i domæne 2 (eksekutive funktioner) havde 18 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 72%. Heraf var 4 grønne (57%) og 14 gule/ røde (77%) i MAP testen i domæne 5 (sprog) 20 havde ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 80%. Heraf var 3 grønne (43%) og 17 gule/ røde (94%) i MAP testen i domæne 6 (indlæringskompetence) havde 19 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 76%. Heraf var 5 grønne (72%) og 14 gule/ røde (77%) i MAP testen 2,00 MAP FTF domæne hukommelse sprog indlæringskompetance sociale færdigheder MAP FTF domæne 8 - FTF FTF emotionelle/adfærdsmæssige domæne domæne sprog indlæringskompetance sociale færdigheder problemer 2,00 i domæne 3 (perception) havde 21 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 84%. Heraf var 5 grønne (72%) og 16 gule/ røde (88%) i MAP testen i domæne 7 (sociale færdigheder) havde 19 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 76%. Heraf var 5 grønne (72%) og 14 gule/ røde (77%) i MAP testen i domæne 4 (hukommelse) havde 19 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 76%. Heraf var 4 grønne (57%) og 15 gule/ røde (83%) i MAP testen i domæne 8 (emotionelle / adfærdsmæssige problemer) havde 12 ud af 25 børn nogle vanskeligheder, svarende til 48%. Heraf var 4 grønne (57%) og 8 gule/ røde (44%) i MAP testen FTF domæne 8 - FTF emotionelle/adfærdsmæssige domæne sprog indlæringskompetance sociale færdigheder problemer FTF domæne 8 - FTF emotionelle/adfærdsmæssige domæne 67 - indlæringskompetance sociale færdigheder problemer Figur 2,00 1.1: Søjlerne repræsenterer gennemsnitlig score og spredning 2,00 inden for hvert 5 15 FTF domæne opdelt efter MAP testens. Den fede streg markerer 5 15 FTFs cut-off værdi på Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 17 MAP MAP

10 MAP testens prædiktionsevne: Med henblik på at vurdere MAP testen i forhold til at prædikere indlæringsvanskeligheder, er i nedenstående tabel angivet sensitivitet, specificitet og prædiktionstionsværdier for MAP testen (gul og rød score) i forhold til, om børnene ved opfølgning scorede over eller under 75% cut-off værdien på 5 15 FTF MAP / 5-15 FTF Sensitivitet Specificitet Positiv prædiktionsværdi Negativ prædiktionsværdi Domæne 1 0,76 0,89 0,29 Domæne 2 0,78 0,43 0,78 0,43 Domæne 3 0,76 0,89 0,29 Domæne 4 0,79 0,83 0,43 Domæne 5 0,85 0,80 0,94 0,57 Domæne 6 0,74 0,33 0,78 0,29 Domæne 7 0,74 0,33 0,78 0,29 Domæne 8 0,67 0,23 0,44 0,43 Sensitivitet og positiv prædiktionsværdi var høj på områderne: motoriske færdigheder (domæne 1), eksekutive funktioner (domæne 2), perception (domæne 3), hukommelse (domæne 4), indlæringskompetence (domæne 6) og sociale færdigheder (domæne 7). På området: sprog (domæne 5) var sensitivitet og positiv prædiktionsværdi meget høj. På området emotionelle/ adfærdsmæssige vanskeligheder (domæne 8) var sensitiviteten forholdsvis lav og den positive prædiktionsværdi meget lav. 18 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 19

11 Diskussion I domænerne 1 6, som dækker de område, MAP testen undersøger, er der en signifikant sammenhæng mellem MAP testens fund før skolestart og faktiske vanskeligheder fundet i 5-15 FTF testen 5 7 år senere. Domænerne 7 og 8 er ikke omfattet af MAP testens design, hvilket kan forklare den lave prædiktionsværdi i specielt domæne 8. Opgørelse af data fra supplerende oplysningsskema Har barnet modtaget ekstra indsats i børnehaven Har barnet modtaget ekstra indsats i skolen? Har der været ekstra kontakt til børnelæger i sundhedsvæsenet? : Ja Nej Ja Nej Ja Nej Grøn Gul Rød ud af 25 børn, svarende til 84 %, havde modtaget en form for ekstraindsats i børnehaven, heraf 3 ud af 7 børn i den grønne gruppe og samtlige børn i den gule og den røde gruppe. 22 børn ud af 25 børn, svarende til 88 %, havde modtaget en form for ekstraindsats i skolen, heraf 6 ud af 7 børn, der scorede grønt i MAP testen, 7 ud af 8 børn, der scorede gult og 9 ud af 10 børn, der scorede rødt. 18 ud af 25 børn havde haft kontakt til forskellige typer af børnelæger. Det gjaldt 5 ud af 7 børn i grøn gruppe, 6 ud af 8 børn i gul gruppe og 7 ud af 10 børn i rød gruppe. Dvs. at langt de fleste, 72 % af de undersøgte børn havde haft ekstra kontakt til børnelæger i sundhedsvæsenet. Den positive prædiktionsværdi i domænerne 1-6 ligger mellem 0,78 og 0,94, hvilket må skønnes at være god. MAP testen er altså i stand til at forudsige kommende indlæringsvanskeligheder hos de børn, som henvises inden for vores målgruppe. Sensitiviteten altså positive fund i MAP testen, som også viser sig i 5-15 FTF som positive er god. Den ligger mellem 0,74 og 0,85. Dvs. at MAP testen er god til at finde de børn, som også senere har vanskeligheder. Specificiteten altså negative fund i MAP testen, som også viser sig som negative i 5-15 FTF er mindre tilfredsstillende. Dvs. at MAP en er mindre god til at frikende dem, der ikke har problemer på enkelte domæner. Bortset fra domæne 5 (sprog), hvor specificiteten ligger på 0,80, ligger specificiteten mellem 0,33 og. Det viste sig, at der er børn, der scorede gul / rød i MAP testen, men som senere viste sig ikke at have vanskeligheder i forhold til enkelte domæner i 5-15 FTF (falske positive fund i MAP testen). Omvendt viste det sig, at der var flere børn, der scorede grønt i MAP testen og som senere viste sig at have vanskeligheder i forhold til enkelte domæner i 5-15 FTF (falske negative fund). Vores store udfordring i projektet har været, at det ene måleredskab måler på en totalscore, mens det andet opererer med scorer for de enkelte domæner. Derfor vil det forekomme, at en grøn totalscore i MAP testen vil kunne dække over, at enkelte delprøver falder inden for testens gul/røde område og det vil derfor være naturligt, at barnet vil score over 75 percentilen i 5-15 FTF inden for pågældende domæne og omvendt. Den negative prædiktionsværdi er generelt lav (dvs. at MAP testen er mindre god til at finde de børn, som ikke har problemer og som ikke får problemer i skolen), hvilket sikkert skyldes vores meget selekterede gruppe af børn. Før børnene kommer til undersøgelse hos os, har de været gennem gentagne selektioner. Først skal såvel forældre som professionelle omkring barnet være enige om, at der er en problematik og dernæst skal et professionelt visitationsudvalg komme til samme konklusion. Det er derfor kun børn med tydelige, erkendte vanskeligheder, der undersøges hos os. Vores supplerende oplysningsskema viser da også, at hele 84 % af de børn, der er henvist til os, allerede i børnehaven modtager andre former for ekstra indsats end den, de får fra os. Tallene vil derfor ikke kunne sammenlignes med en screening af en normal population og de få børn, som hos os scorer i grøn gruppe, vil sandsynligvis ligge i den allernederste del af den grønne gruppe i en normal population. Tallene omkring sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktionsværdi viser derfor kun forholdene hos os med den selekterede gruppe, vi betjener. Det vil dog rundt omkring i det primære og sekundære sundhedsvæsen i Danmark være lignende af børn, der vurderes med MAP testen, hvorfor resultaterne vil kunne bruges her. På trods af at MAP testen ikke tager højde for omgivelsesfaktorer og ikke måler på barnets aktivitets- og deltagelsesaspekt, viser det sig, at den er et brugbart instrument til en vurdering af barnets forudsætninger før skolestart, idet den har høj prædiktionsværdi på alle de områder, den undersøger. Specielt omkring domæne 8, emotionel og adfærdsmæssige problemer, er der dog lav prædiktionsværdi. MAP testen undersøger ikke eventuelle emotionelle og adfærdsvanskeligheder ud over testsituationen. I vores projekt viser det sig, at en større procentdel i den grønne gruppe har vanskeligheder inden for området, end i den gul/røde gruppe. En forklaring kunne være, at her spiller omgivelsesfaktorer samt aktivitets- og deltagelsesaspektet ind. Den grønne gruppes børn skal fungere i normalområdet, hvor de hører til den dårligste del, mens de gule / røde formodes at være i et miljø, der tager hensyn til deres vanskeligheder. Projektet viser, at de henviste børn falder inden for vores målgruppe, dvs. at de har problemstillinger, der bunder i sansemotoriske eller kognitive vanskeligheder. Opgørelsen viser ligeledes, at børnene har komplekse vanskeligheder, selvom henvisningen ofte kun beskriver en enkelt problemstilling. Eventuelle BIAS Opgørelsen vanskeliggøres af det faktum, at MAP testen opererer med en totalscore og 5-15 FTF opgør data i enkelte domæner. Det betyder bl.a., at nogle af de børn, vi har vurderet til ikke at have vanskeligheder ud fra totalscoren i MAP, reelt godt kan have haft en rød eller gul delscore i et delområde af MAP testen, men som ikke har bevirket at totalscoren falder uden for den grønne gruppe. Det kan vi rent faktisk ikke se ud fra materialet. Ved gennemgang af den grønne gruppes MAP-resultater, viser det sig, at det kun er 2 ud af de 7 børn, der har en grøn totalscore, som ikke indeholder en eller flere gul/røde delscorer. I opgørelsen undrer vi os over tallene i domæne 6 (indlæring)og kan spørge os selv, om det i dataindsamlingen er pointeret tydeligt nok, at lærerne skal sammenligne det konkrete barn med et jævnaldrende normalt fungerende barn og ikke med den øvrige specialgruppe. Derfor kan vi have en formodning om, at nogle af de dårligst fungerende børn er vurderet for højt. 20 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 21

12 Konklusion Vores projekt viser, at MAP testen er et validt redskab til at kunne forudsige vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder i forhold til den udvalgte gruppe af henviste førskolebørn. MAP testen har høj positiv prædiktionsværdi og har derved dokumenteret sin prognostiske værdi. Den kan udpege de børn, der vil få eller er i risiko for at få vanskeligheder. Til gengæld viser den lave negative prædiktionsværdi betydningen af, at børn, der henvises til os, er stærkt selekterede. De børn, der defineres som ikke værende i risikogruppe, viser sig på trods heraf at have nogen vanskeligheder på enkelte områder 5 7 år senere. Disse børn viser sig dog at have klart færre vanskeligheder end børnene i den gul / røde gruppe. MAP testen er således i stand til at vurdere og differentiere graden af vanskeligheder med tilegnelsen af skolefærdigheder hos børnene. Perspektivering Vi er af den opfattelse, at projektets resultat, på trods af den selekterede population, kan bruges af andre fagpersoner i Danmark, da disse ofte vil have en tilsvarende selekteret målgruppe. Derimod kan vi på baggrund af dette projekt, ikke udtale os om MAP testens prognostiske værdi som screeningsværktøj i en normal population. Resultatet fra dette projekt viser tydeligt, at de børn, der henvises til os og undersøges med MAP testen, ikke bare vokser sig ud af vanskelighederne, men har brug for en specifik indsats. Ikke kun ved at vi tilbyder træning, men vi skal også drage omsorg for, at vores erhvervede viden om barnet bliver formidlet videre, så vi på den måde understøtter kommunens Børne- og Ungepolitik og de indsatser, der er i gang i Aalborg Kommune. I januar 2012 er der nedsat en arbejdsgruppe med et kommissorium, der har som mål at styrke inklusionsindsatsen i overgangen mellem dagtilbud og skole, så det sikres, at alle børn får en god skolestart. Den nye viden og erfaringerne fra projektet vil kunne bruges i samarbejdet mellem Aalborg Kommunes Familie- og Beskæftigelsesforvaltning og Skole- og Kulturforvaltningen ved overlevering af viden om børn med særlige behov og derigennem bidrage til en god overgang fra daginstitution til skole. I førskolealderen kan vi ud fra MAP testens resultater kvalificere inklusionsindsatsen og medvirke til den gode overgang fra børnehave til skole. Et citat fra forældre: Det er hårdt som forældre ikke det at acceptere, at barnet er anderledes, men at kæmpe for at hun får så gode udviklingsmuligheder som mulig. I førskolealderen kan vi med dette redskab i hånden give værktøjer til inklusion ud fra barnets ressourcer, ikke bare til fagpersonale og forældre, men i høj grad også til barnet selv. Barnet har dermed en bedre basis at stå på og et højere potentiale for deltagelse på de mange arenaer, barnet bliver udfordret på i en skolehverdag. Mange lærere har udtalt Bare vi dog havde vidst det fra starten!, når de blevet bekendt med resultatet af den MAP test, der er lavet inden skolestart. Ved at overlevere viden fra MAP testen om barnet, sikrer vi kontinuitet i indsatsen og lærerne får yderligere et værktøj, de kan bruge i tilrettelæggelsen af den differentierede undervisning fra starten. Ud fra de kommentarer, såvel forældre som lærerne er kommet med i undersøgelsen, bliver det tydeligt, at der skal være fokus på at overbringe 22 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 23

13 viden, ikke bare fra børnehave til skole, men også mellem de enkelte trin i skolen. Her oplever forældrene ofte et svigt og at det er dem, der står med ansvaret for, at de nye lærere får kendskab til barnets særlige behov. Et citat fra undersøgelsen; det er umanerlig træls, at der blev lavet en flot overlevering til børnehaveklassen, men internt i skolen har der været dårlig kommunikation hver gang der er en ny lærer og også mellem skole og dus Mange lærere har udtrykt, at de med fordel kunne have benyttet sig af den viden, der allerede foreligger om barnet, men som de ikke fik kendskab til. Projektet Parat til den inkluderende skole viser jo netop, at MAP testens resultater stadig er gældende og en del af barnets vilkår 5 7 år efter, testen er udført. Et lærercitat: jeres profil fra MAP-undersøgelsen passer stadig fuldstændig på ham. Det kunne dog, som en opfølgning på projektet, være interessant at se på, hvilke profiler fra MAP testen, der viser vanskeligheder inden for bestemte domæner i 5-15 FTF, målt 5 7 år senere. Det ville kunne kvalificere vores indsats og vejledning til børn, forældre og andre i omgivelserne yderligere. Man kunne spørge sig selv, hvordan det kan være, at så mange børn stadig har vanskeligheder i skolen på trods af indsatsen både før og i skolen. Spørgsmålet er ikke helt enkelt af besvare. Vi ved, at hovedparten af børnene i projektets målgruppe - 18 ud af 25 - er børn, der har en lav totalscore. Dette peger på, at de underliggende vanskeligheder ikke kun skyldes umodenhed, men kan være udtryk for en dysfunktion. Derudover er nogle af børnene kommet hos os i en tid, hvor træning ikke var en del af tilbuddet. For at blive klogere på dette vil det kræve, at disse faktorer blev udredt i et nyt projekt. Projektet Parat til den inkluderende skole? kan være med til at kvalitetssikre børneergo- og fysioterapeuters indsats og kan få indflydelse på, hvilke tilbud de enkelte kommuner vil prioritere i forhold til inklusion af børn med særlige behov. Der vil blive brug for viden til at prioritere og målrette indsatsen, da langtidsprognoser viser, at andelen af børn med særlige behov er stigende. Det gælder f.eks. for tidligt fødte børn 7,8,9 ligesom mange publikationer peger på, at flere og flere børn diagnosticeres med ADHD og lignende vanskeligheder. Vi ser det som en positiv opgave at formidle viden fra dette projekt så bredt ud som muligt. Det bør ikke kun formidles til fagpersonale, men også i høj grad til forældre, således at barnets omgivelser i samspil støtter og optimerer barnets udvikling hen imod et tillidsfuldt, glad og ressourcestærkt barn. 24 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 25

14 Referenceliste 1. Samarbejdsaftale mellem Magistratens 3. og 4. afdeling om indsats for småbørn med særlige behov, dateret Lucy Miller: Miller Assessment for Preschoolers, Manual 1988 Revision 3. Prediction of School Performance Using the Miller Assessment for Preeschoolers (MAP): A Validity Study. Af Parush S, Winokur M, Goldstand S, Miller LJ Fælles Skolebeskrivelse 2010/ Skolepolitik for Aalborg kommunale skolevæsen 5. Lucy Kirsten Jensen, ny dansk revideret udgave af MAP vejledning med normtabeller og kvalitativ analyse FTF, Marit Korkman, Bjorn Kadesjo, Anegen Trillingsgaard, Katarina Mickelsson, Lars-Olof Janols, Gert Strand, Christopher Gillberg Public Library of Science: Gestational Age at Delivery Has Relationship With the risk of Special Educational Needs, Study Finds 8. Science Daily (Sept. 2008): Premature Children Four Times More Likely To Have Behavioral Disorders 9. Science Daily (Dec. 2011): Kids Born Just a Few Weeks Early at Risk of Behavioral Problems, Study Suggests 10. Videnskab og forskning, en lærebog til professionsuddannelser. Anne-Lise Salling Larsen og Hans Vejleskov 11. Håndbog for trivselsne Aalborg Kommune ( 2005 ) 12. Børne og Ungepolitikken i Aalborg Kommune ( 2007) 13. Serviceeftersyn Specialundervisningen, Skole- og Kulturforvaltningen Aalborg Kommune (2009) 14. Godt på vej Aalborg Kommunale skolevæsen, (2002, 2005, 2009) 15. Interview. En introduktion til kvalitative forskningsinterview (1997). Steiner Kvale. 26 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 27

15 Parat til den rummelige folkeskole? OPLYSNINGSSKEMA, FORÆLDRE Kære forældre. Til brug ved gennemførelse af vores projekt Parat til den rummelige folkeskole? har vi brug for jeres hjælp med følgende oplysninger: Barnets navn: cpr.nr. dato: I BØRNEHAVEN JA NEJ BEMÆRKNINGER Har dit barn fået ekstra støtte i børnehaven? F.eks. tilknyttet støttepædagog, projektpædagog, i varmekasse? Har dit barn haft tilknyttet en talepædagog i børnehaven? Hvis ja hvor tit og i hvor lang en periode? Har dit barn deltaget i tilbud så som sproggruppe, stammegruppe eller lignende? Hvis ja hvor tit og i hvor lang en periode? Er dit barn undersøgt på Taleinstituttet? Har dit barn benyttet et af Taleinstituttets tilbud? Hvis ja hvor tit og i hvor lang en periode? Er dit barn blevet udredt af skolepsykolog inden skolestart? Er dit barns skolegang blevet udsat 1 år? Andet? Bemærkninger 1 Parat til den rummelige folkeskole? OPLYSNINGSSKEMA, FORÆLDRE I SKOLEN JA NEJ BEMÆRKNINGER Har dit barn gået et ekstra år i børnehaveklassen? Har dit barn modtaget ekstra støtte /undervisning i skolen? Hvis ja hvilken og i hvor lang tid? Går dit barn i eller har dit barn gået i specialklasse/centerklasse? Hvis ja, i hvor lang en periode? Har dit barn kontakt til eller har dit barn haft kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning? Har der været kontakt til PPR s ergoterapeut? Har dit barn haft tilknyttet en talepædagog i skolen? Hvis ja hvor tit og i hvor lang en periode? Har der været kontakt til andre fag fra PPR? Andet? Bemærkninger 2 28 Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 29

16 Parat til den rummelige folkeskole? OPLYSNINGSSKEMA, FORÆLDRE HVILKET TILBUD FIK DIT BARN HOS BØRNEFYSIO- OG ERGOTERAPEUTERNE? Undersøgelse? JA NEJ BEMÆRKNINGER Behandling? Rådgivning og vejledning? Blev barnet henvist flere gange? Andet? Bemærkninger HAR DIT BARN HAFT KONTAKT TIL: JA NEJ BEMÆRKNINGER Privatpraktiserende børnelæge? Børneafdelingen på sygehuset? Børnepsykiatrisk afdeling? Andet? 3 Parat til den rummelige folkeskole? OPLYSNINGSSKEMA, FORÆLDRE Øvrigt: Har dit barn været udsat for hændelser som kan påvirke dit barns evne til indlæring? (sygdom, ulykke eller lignende) Yderligere kommentarer: Tak for din hjælp! Med venlig hilsen Birgit Meier og Else Marie Bovbjerg Jensen, Børnefysio- og ergoterapeuterne i Aalborg Kommune Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? 31

17 Småbørnsafsnittet Lerumbakken 11 A 9400 Nørresundby. Rughaven 1A 9000 Aalborg T M.

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Den psykomotoriske udvikling hos for tidligt fødte børn

Den psykomotoriske udvikling hos for tidligt fødte børn side 22 fysioterapeuten nr. 16 / november 2011 børn 168 meget for tidligt fødte børn er blevet undersøgt ved 3- og 5-års-alderen. Over halvdelen af dem havde udviklingsdeficit i 3-års-alderen og endnu

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

TRASMO observationsredskab til børn

TRASMO observationsredskab til børn Af Birte Engmann, ergoterapeut, PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Frederikssund Kommune TRASMO observationsredskab til børn TRASMO er et observationsredskab, der kan anvendes af pædagoger i daginstitutioner.

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Motorisk screening. ved skolestart. På Bellahøj Idrætsskole har fysioterapeuter de sidste to år gennemført en motorisk screening af børnene.

Motorisk screening. ved skolestart. På Bellahøj Idrætsskole har fysioterapeuter de sidste to år gennemført en motorisk screening af børnene. side 18 fysioterapeuten nr. 06 / april 2011 børn ResumÉ På Bellahøj Idrætsskole er der de seneste to skoleår lavet motorisk screening af alle børn i børnehaveklassen ved skolestart. Børnenes forældre og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

DANSK MANUAL. 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring

DANSK MANUAL. 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring DANSK MANUAL 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd Vejledning til administration og scoring Marit Korkman Bjørn Kadesjö Anegen Trillingsgaard Katarina Mickelsson Lars-Olof

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv.

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv. Egebakken Marts 2012 Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken Nationale Tests I udgangspunktet er alle elever tilmeldt nationale tests, men der kan ansøges om fritagelse. Psykologiske

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe Tilsyn Anmeldt tilsyn 6-2-2013 SNild Midgaardsvej 20 Skibild 7400 Herning Leder: Kurt Østergaard Hansen Tilsynsførende: Else Hansen Dorthe Noesgaard Tilsyn 2013 gennemføres som anmeldte besøg der har til

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere