Børn i familier med alkoholproblemer. Hvad gør jeg? Til personale i skoler, SFO er, klubber, daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje

Transkript

1 Børn i familier med alkoholproblemer Hvad gør jeg? Til personale i skoler, SFO er, klubber, daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje

2 Indhold Formål og baggrund... 3 Hvornår er der tale om et alkoholproblem?... 4 Ved fornemmelse af alkoholproblemer... 7 Sådan handler du på din bekymring... 8 Berusede forældres afhentning af børn Samtale med forældre Tegn og signaler - eksempler Alkoholbehandlingstilbud for borgere Vejlednings- og rådgivningsmuligheder for medarbejdere Afsender Handlevejledningen er udarbejdet af Faxe Kommunes Nøglepersonnetværk på alkoholområdet i oktober Den er blevet til med inspiration fra Sundhedsstyrelsen samt Vejle, Stevns og Guldborgsund kommuner. Arbejdsgruppen består af Anette Høj Borrell (sundhedsplejen) Anette Tonnesen (familiecenter) Camilla Semlov (undersøgelsesteamet B&U) Christian Bartel (Tandhjulet) Henrik Haugaard (Møllevangsskolen) Kim Jennet (Bavneskolen) Katja Schou-Rasmussen (Terslev Børnecenter) Kirsten Nielsen (Alkoholrådgivningen) Lene Bo Pedersen (Tandhjulet) Louise Nordgaard (Projektkoordinator) 2

3 Formål og baggrund Handlevejledningen er et konkret arbejdsredskab, der supplerer Faxe Kommunes øvrige vejledninger til fagpersoner, der arbejder med børn. Vejledningen understøtter Faxe Kommunes alkoholpolitiske strategi og målsætninger på alkoholområdet og har til formål at sikre: At børn i familier med alkoholproblemer identificeres og får deres situation vurderet. At der iværksættes den fornødne støtte til børn og forældre. At der samarbejdes mellem relevante faggrupper. Handlevejledningen er udarbejdet som en indsats under Faxe Kommunes alkoholpolitik på børneområdet, idet mange børn vokser op i familier med for meget alkohol, uden at der gribes ind med hjælp. På landsplan drejer det sig om børn. I Faxe Kommune svarer det til ca. 780 børn. De fleste vokser op med alkoholproblematikken i hjemmet som en hemmelighed. Alkoholproblemer i en familie går ikke kun ud over den, der drikker. Hele familien rammes - ikke mindst børnene. Alkoholproblemer findes i alle sociale lag. Det kan være meget svært for de nærmeste pårørende at handle på problemet, og derfor er det særligt vigtigt for børn og deres opvækst, at andre voksne, som de fagpersoner, der omgiver barnet i dagligdagen, tør tale om alkohol og tage fat om problemet. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2010 Vejledningen kan hentes i værktøjskassen på Medarbejderportalen, hvor der også ligger andet materiale om alkohol. 3

4 Hvornår er der tale om et alkoholproblem? Definition Det er ikke mængden af alkohol, der er afgørende for, hvornår der er tale om et alkoholproblem. Hvis drikkeriet virker forstyrrende og/eller belastende socialt, fysisk eller mentalt for omgivelserne som børn, partner, kollegaer, venner eller den drikkende selv, er der tale om et alkoholproblem. Det kan være stærkt skadeligt for børn at vokse op i en familie med alkohol- eller andre rusmiddelproblemer. Hvis I har på fornemmelsen, at et barns mor eller far har alkohol- eller rusmiddelproblem, skal der tages fat om problemet af hensyn til barnet. Forældre med alkoholproblemer - det er vigtigt at gribe ind! Som de der arbejder med børn i det daglige, har I flere vigtige opgaver. I skal støtte barnet i hverdagen og tale med forældrene om barnets situation, og om at gøre noget ved alkoholproblemet. Børn kan også have brug for støtte, som ligger ud over institutionens muligheder, og der er ofte brug for tværfaglig inddragelse og samarbejde. Børn og alkohol hører ikke sammen! Oplever I berusede forældre fx i forbindelse med arrangementer, ved aflevering eller afhentning af barnet, er det nødvendigt at tage dette op for at undersøge, om der er alkoholproblemer til stede. Et barn kan ikke udleveres til berusede forældre eller andre personer, der kører bil. Ligesom det er til skade for andre at lade en forælder køre beruset ud i trafikken. Anden løsning på afhentning må findes, fx tilkaldelse af andre omsorgspersoner for barnet. Hvis forælderen alligevel kører beruset af sted må politiet tilkaldes. Se også afsnittet: Berusede forældres afhentning af børn. 4

5 Tilsvarende gælder, at der bør gribes ind, hvis forældrene lugter af alkohol gentagne gange, eller hvis I oplever andre signaler gennem børns adfærd og i samspillet mellem børn og forældre. At tale om det kan medføre en ændring i sig selv Når alkoholproblemet tages op, vil italesættelsen i sig selv ofte kunne tilskynde til, at der gøres noget ved det. Der rettes fokus mod problemet. Det er vigtigt, at man er velforberedt, inden man skal tage bekymringen op med forældrene. Det er en fordel, at man på forhånd har sat sig ind i, hvilke behandlingsmuligheder de pågældende forældre kan benytte, så samtalen kan gøres konstruktiv. Følg op! Det er ligeledes vigtigt, at I følger op på, at der er sket de fornødne ændringer i forhold til barnet, og de aftaler der er truffet. Hvis det ikke er tilfældet, bør der efter en konkret vurdering samarbejdes med forældrene om at etablere kontakt til Børn og Ungeafdelingen eller foretages en underretning. Har du behov for råd og vejledning vedrørende Afklaring af en fornemmelse. Hvordan du kan tage alkoholproblemer op med forældre. Viden om børn i familier med alkoholproblemer. Viden om støtte- og behandlingstilbud. 5

6 Ved fornemmelse af alkoholproblemer Ved bekymring for alkoholproblemer i et barns hjem Når et barn afhentes af en beruset forælder Det vil ofte være vanskeligt at få sikre beviser for forældres alkoholproblemer, og I vil blot have på fornemmelsen, at noget er galt. Du vil for det meste kunne stole på din fornemmelse. At gå fra en ubevidst fornemmelse til bevidsthed om et problem handler ofte om at gøre status over, hvad man ser og hører vedrørende barnet. 1. Analysér fornemmelsen Skriv dine observationer ned og undgå tolkninger. Dine observationer skal kunne tåle at få din underskrift under. Hvad har du set og hørt? Vær opmærksom på signaler hos børn og forældre, når du gør status over dine observationer. Skriv eksempelvis dagbog. Måske har du viden om børn og forældre fra private sammenhænge, som også kan tillægges værdi? Hvad beroliger dig, og hvad beroliger dig ikke? 2. Orientér din leder 3. Gør status Har I grund til at være bekymrede? Beslutter I jer for at se tiden an, er det vigtigt at sætte en tidsfrist - eksempelvis 14 dage. Hvis I fortsat er bekymrede, skal I iværksætte næste skridt i handlevejledningen, som beskrives på de følgende sider. 6

7 Sådan handler du på din bekymring Ved bekymring for et barns trivsel skal der træffes beslutning om, hvordan og i hvilket regi barnet bedst støttes. 1. Foretag en vurdering: Hvor bekymret er du? Vurdér barnets situation: Følelsesmæssige tilstand. Evnen til at indgå i sociale relationer. Intellektuelle tilstand. Fysiske tilstand. Barnets selvværd og selvtillid. Barnets udviklingsstatus i forhold til alderen. 2. Vurdér barnets situation i øvrigt Relation til forældre, personale, andre. Følelsesmæssig kontakt til personale, forældre, andre. Er barnet i en truet situation? Er der ressourcer i familiens netværk, der kan være til støtte? Bruges disse? Hvordan er de voksnes samarbejde om barnet? 3. På baggrund af din vurdering skal du tage stilling til, i hvilket regi støtten til barnet bedst etableres - søg vejledning fra fx: Din nærmeste leder. Distriktsteams Faxe Kommunes Familiecenter 7

8 Der vælges mellem tre veje (A, B eller C) A. Barnet har behov for pædagogisk støtte og omsorg, som institutionen er i stand til at give i samarbejde med forældrene. B. Der er brug for en tværfaglig vurdering af indsatsen over for barnet. Når barnet fx har søskende uden for institutionen, eller der er tvivl om, hvilken støtte barnet har behov for, inddrages andre faggruppers vurdering af sagen. En sammenhængende indsats over for barnet og familien er ofte en fordel. C. Det står klart, at barnet har brug for støtte, ud over hvad institutionen kan tilbyde, eksempelvis fordi forældrene ikke magter forældrerollen. Der kan være et vist overlap mellem de tre veje Barnets situation kan eksempelvis udvikle sig således, at jeres egen indsats (Handlevej A) må suppleres af en tværfaglig vurdering og/eller koordinering (Handlevej B), eller at der indledes samarbejde med Børn & Ungeafdelingen (Handlevej C). Hent lynguiden i printvenlig version i værkstøjskassen på Medarbejderportalen. Her finder du også andre nyttige links. 8

9 Berusede forældres afhentning af børn Hvis en forælder møder beruset op for at afhente et barn, skal du vurdere, om hjemtransport kan foregå på forsvarlig vis. Hvis ikke, skal du foreslå den pågældende forælder, at der ringes efter en taxi - om nødvendigt på institutionens regning. Hvad siger man? Forslag til startreplikker Du kan finde inspiration til startreplikker i akutte situationer i lynguiden, der kan hentes i værktøjskassen på Medarbejderportalen. Hvis der ikke er nogen ædru person hjemme Spørg den fremmødte eller ring til barnets hjem, og find ud af, om der er en ædru voksen hjemme. Hvis den berusede forælder vurderes til at være ude af stand til at tage forsvarligt vare på barnet, skal I meddele, at barnet ikke må komme med. I akutte situationer, som opstår uden for Børn & Ungeafdelingens åbningstid, kontaktes politiet, som etablerer kontakt til den sociale døgnvagt. I skal ikke med magt forsøge at hindre udlevering af barnet. Magtanvendelse er politiets opgave. Er I nødt til at udlevere barnet i en sådan situation, på trods af jeres forsøg på at overtale forældrene, må I lade forælderen tage barnet med. Kontakt herefter straks politiet og Børn & Ungeafdelingen. Det er vigtigt, at I efterfølgende noterer ned, hvad der er sket, med dato og klokkeslæt. Det skal fremgå så præcist som muligt, hvad der er blevet sagt og gjort. Lederen skal orienteres så hurtigt som muligt, og denne tager stilling til, om der skal skrives en underretning. Når forældre er mødt op på institutionen i beruset tilstand, indkalder lederen altid efterfølgende forældrene til en samtale. Formålet er dels at signalere, at beruset adfærd er uacceptabelt på institutionen og dels at afklare, om der er et alkoholproblem. 9

10 Samtale med forældre Denne type af samtaler opleves oftest som vanskelige. Men at tale med forældre om barnets trivsel er et nødvendigt skridt for at tage hånd om og støtte barnet, så det kan trives og udvikle sig. Her er nogle ideer til overvejelser, der kan være gode at gøre inden samtalen, så et konstruktivt samarbejde med forældrene kan indledes. Forslag til overvejelser og planlægning inden mødet Hvad giver anledning til bekymring for barnets trivsel? Hvad kan forældrene og I gøre for at støtte barnet i dagligdagen? Er der behov for støtte fra andre? Hvad skal forældrene motiveres til, herunder at forældrene gør noget ved alkoholproblemet og går i alkoholbehandling. Hvad er der af behandlings og støttetilbud etc.? I bør altid være mindst to ansatte til samtalen, hvoraf den ene bør være lederen (Undgå at stille med en hel hær over for forældrene). Aftal, hvem der siger hvad. Giv eventuelt forældrene en kopi af dagsordenen, inden samtalen begynder. Aftal, at en af jer tager referat og holder øje med, at jeres punkter nås. Undgå at afholde samtalen op til en weekend eller ferie Andre nyttige overvejelser Tror I, at samtalen kan være svær for forældrene? Hvad kan de være bange for? Kan I afdramatisere forældrenes frygt og stadig fastholde problemets alvor? Hvad er det værste, der kan ske under samtalen? Hvad er det bedste resultat, der kan komme ud af samtalen? 10

11 Husk at det er en bekymring, I skal formidle - ikke en anklage Fremfør så konkret som muligt de iagttagelser, der er grunden til bekymringen for barnet. Her kan vejen være at tage afsæt i barnets følelser og trivsel. Sørg for, at forældrene også kan komme frem med deres eventuelle bekymringer og deres viden om barnet. Det er vigtigt, at I på en åben, konkret og omsorgsfuld måde, med afsæt i iagttagelser og signaler, inddrager bekymringen i forhold til forældrenes alkoholvaner. Undgå moralisering samt værdiladede ord samt udtryk som alkoholiker, alkoholist og alkoholmisbruger. Hold hovedet koldt - og hjertet varmt Undgå at svare igen på eventuelle skældsord og bebrejdelser, men giv ophidsede forældre tid til at rase af. Udtryk forståelse for, at samtalen kan være svær, men fasthold, at den er nødvendig. Vend derefter tilbage til emnet, dvs. bekymringerne for barnet. Opsamling på aftaler og beslutninger Laves ved samtalens afslutning. I skal forsøge at sikre jer, at forældrene hører jeres konklusioner. Trusler eller vold mod personalet Trusler og vold forekommer sjældent ved samtalen med forældre om omsorgssvigt af børn. Vær derfor alligevel altid to ansatte til stede ved samtalen. Sker det alligevel, skal lederen straks orienteres om episoden, og der tages stilling til, om der skal ske anmeldelse til politiet. Sørg altid for umiddelbart efter episoden at notere ned, hvad der er sket og sagt - så nøjagtigt som muligt. Se også Faxe Kommunes tilbud om krisehjælp og rådgivning på Medarbejderportalen under personale og MED. 11

12 Tegn og signaler - eksempler Børns signaler kan være: Signalerne kan ofte kun opfattes i kombination med hinanden og variere i hyppighed og tydelighed. Fysiske symptomer, tristhed, hæmning og mangel på mimik, koncentrationsproblemer, ufrivillig vandladning og afføring, motorisk uro, angst, problemer med venner og socialt tilhørsforhold, overdreven tilpasning, følelsesmæssig uligevægt. Endvidere kan barnet fremstå forsømt: Manglende madpakker, manglende gymnastiktøj, utilstrækkeligt eller snavset tøj, manglende forældresvar i kontaktbøger, meget fravær/sygdom, manglende hjemmearbejde m.v. Barnet har ikke nødvendigvis tydelige symptomer. Vær altid opmærksom, hvis et barn er overdrevent ansvarligt og tilpasningsvilligt. Hvis du i øvrigt har på fornemmelsen, at alt ikke er, som det burde være, må en sådan adfærd ikke berolige dig. Der kan være tale om en lille voksen et hyppigt fænomen i familier med misbrug, psykisk sygdom eller lignende. Forældrenes signaler kan være: Lugter af alkohol, evt. dækker over lugten med pastiller m.m., møder berusede op - snøvlende tale, usikker gang, rødsprængte øjne, manglende situationsfornemmelse, opstemt, aggressiv m.m. Ændret udseende: Vægtøgning, vægttab, ændret påklædning. Skiftende stemningsleje, adfærdsændringer. Abstinenspræget: Ryster, svedudbrud i ansigt/på håndflader, urolig, koncentrationsbesvær. Lader andre bringe og hente børnene, har travlt med at komme ud og ind af døren, glemmer aftaler, deltager ikke i møder og arrangementer eller har en overdreven offensiv adfærd ved disse. Signaler i samspillet mellem børn og forældre kan være: Konfliktfyldt samspil, forældrene mangler indføling og er ikke nærværende. Barnet er ekstremt registrerende i forhold til voksne og fortæller om berusede voksne eller reagerer påfaldende ved synet eller lugten af alkohol. 12

13 13

14 Alkoholbehandlingstilbud for borgere For alle tilbud om ambulant alkoholbehandling for borgere gælder følgende: Det er gratis, og man kan være anonym. Man behøver ingen henvisning. Alle medarbejdere har tavshedspligt. Der er behandlingsgaranti på 14 dage. Man kan frit henvende sig til en hvilken som helst alkoholrådgivning i landet. Alle kan henvende sig - også pårørende, kollegaer, bekendte osv. også selv om den, der drikker ikke deltager. For tilbud om dagbehandling og døgnbehandling gælder følgende: Kommunen kan betale: Ambulant behandling skal være afprøvet før der kan indstilles til dag- eller døgnbehandling. Visitation til dagog døgnbehandling sker efter en faglig vurdering og kommunen betaler kun for behandling som bevilliges af Misbrugscentrets visitation. Man kan selv betale: Henvendelse sker direkte til et behandlingssted man selv vælger. Faxe Kommune har sin egen ambulante alkoholrådgivning, som er en del af Faxe Kommunes Misbrugscenter. Se kontaktmuligheder på bagsiden. 14

15 Rådgivnings- og vejledningsmuligheder for medarbejdere Som medarbejder har du mulighed for at drøfte en problemstilling og få vejledning og sparring fra konsulenter, der har erfaring med individuelle alkoholproblemer og behandling, problemer for børn og pårørende afledt af samlivet med en drikkende. Du kan også kontakte Faxe Kommunes nøglepersonnetværk, som har viden om hvordan institutioner og medarbejdere kan arbejde med tidlig indsats, samtalen om alkohol og alkoholforebyggelse. Kontakt Alkoholrådgivningens konsulenter Telefon Familiecenterets terapeuter Telefon /75 Faxe Kommunes nøglepersonnetværk Se oplysninger i værktøjskassen på Medarbejderportalen 15

16 Faxe Kommune Misbrugscenter Præstøvej 78, 4640 Faxe Alkoholrådgivningen Telefon: Rådgivningen for stofmisbrugere Telefon: / Ungerådgivningen (unge med misbrugsproblemer) Telefon: Illustrationer: Pia Taulov Tryk: Faxe Bogtryk/Grafisk Telefonisk henvendelse inden for normal arbejdstid. Der kan evt. lægges besked på telefonsvarerne og man vil snarest muligt blive ringet op. Familieorienteret alkoholbehandling Som et samarbejdsprojekt tilbyder Alkoholrådgivningen og Faxe Familiecenter støttende samtaler for familien. Samtalerne kan kombineres med alkoholbehandling til den, der drikker for meget. Kontakt Alkoholrådgivningen på telefon: Familiecenteret på telefon: / 75