Landinspektøren har afvist klagen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landinspektøren har afvist klagen."

Transkript

1 Landinspektørnævnet fandt - efter en samlet vurdering af omstændighederne i forbindelse med landinspektør L s gennemførelse af en skelforretning, som bl.a. omfattede udskillelse af en kommunal sti over klagerens ejendom - ikke grundlag for en sådan kritik af landinspektøren, at dette kunne medføre nogen sanktion over for ham, og han frifandtes derfor. Landinspektørnævnet lagde bl.a. til grund, at skelforretningen måtte anses for at have været særegen og vanskelig, og at flere af de kritikpunkter, der var fremsat fra klagerens side, relaterede sig til forhold der i vidt omfang beroede på landinspektørens skøn, samt at landinspektøren under hensyn til sagens art og kompleksitet måtte indrømmes en vid margen i sin udøvelse af dette skøn I Landinspektørnævnets sag nr. 205: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 2. november 1999 følgende KENDELSE: I brev af 20. maj 1999 og senere breve har A, som ejer af ejendommen matr.nr. 41f..., klaget over landinspektør L. Klagen vedrører en skelforretning, som landinspektøren afholdt den 23. november 1998 og afgav erklæring om den 3. december Forretningen var rekvireret af advokat B på vegne af ejeren af matr.nr. 41b..., C, til fastlæggelse af skellet mellem dennes ejendom og klagerens ejendom for så vidt angår strækningen søværts den offentlige sti over ejendommen. Forretningen omfatter tillige skellene omkring den offentlige sti på strækningen over matr.nr. 41f. Landinspektøren har afvist klagen. I brevet af 20. maj 1999 har klageren, der under skelforretningen har været bistået af advokat D og landinspektør M og i forbindelse med klagen ligeledes af landinspektør M, opregnet følgende klagepunkter (nummereringen er foretaget af Landinspektørnævnet):... 1

2 1. Det fremgår ikke af indvarslingen, at sagen i realiteten drejer sig om udskillelse af en offentlig sti over min ejendom. 2. Det fremgår ikke af indvarslingen, at... Kommune tillige var indvarslet som part. 3. Der medfulgte ikke bilag. Disse blev først fremsendt efter påkrav. 4. Der var ikke fremskaffet kopi af relevante akter fra tingbogen. 5. Der var ikke foretaget nogen undersøgelse af, hvilke oplysninger om skellene for min ejendom, der fandtes i Matrikelarkivet. 6. Der blev ikke undersøgt, hvilken afmærkning der forefandtes af skellene omkring min ejendom. 7. Der blev ikke foretaget nogen form for måling til eksisterende afmærkning (skelmur, bygninger, hække m.v.). 8. De af landinspektør M fremlagte måleblade og ældre matrikelkort blev overhovedet ikke gjort til genstand for undersøgelse, og de findes end ikke opregnet som fremlagte i redegørelsen. At deres betydning ej heller er kommenteret, nævnes for fuldstændighedens skyld. 9. Den påstand, der blev nedlagt af repræsentanten for... Kommune er tilsidesat og skelforløbet fastlagt på en anden måde. Herved har jeg forspildt en mulighed for at fremsætte modstående påstand, idet der ikke var grund hertil. 10. Min protest (ved landinspektør M) imod placeringen af det nye skel imod den offentlige sti, fremgår ikke af redegørelsen. 11. Den foretagne udskillelse af en del af den offentlige sti er ikke foregået i overensstemmelse med reglerne herom i vejlovgivningen og i de forskrifter for udskillelse af offentlige veje og stier, der er fastsat af matrikelmyndigheden. 12. Den afregning, der er foretaget af sagen, er i strid med gældende forskrifter, som alene giver mulighed for, at parternes udlæg til relevante dokumenter kan medtages som en del af sagens omkostninger af landinspektøren. 13. Det bestrides, at der overhovedet kan afholdes en skelforretning om udskillelse af en offentlig sti på begæring af ejeren af min naboejendom. Dette tilkommer alene stimyndigheden, og denne var ikke rekvirent

3 I brevet anmoder klageren endvidere nævnet om at undersøge, om der har været kontakt mellem indklagede og kommunens landinspektør i perioden mellem advokat B s begæring om skelforretning og indvarslingen hertil, idet klageren - såfremt dette måtte være tilfældet - anser et sådant forhold for at være uforeneligt med et krav om fuldstændig upartiskhed hos den landinspektør, der udfører forretningen og dermed i strid med god landinspektørskik. Det fremgår endeligt af brevet, at klageren samtidig har forelagt sagen for Kort- og Matrikelstyrelsen med henblik på at få skelforretningen annulleret som værende i strid med udstykningsloven og regler, der er givet med hjemmel i denne lov. Klagerens brev var vedlagt en redegørelse fra landinspektør M til klageren. I brevet til nævnet anmoder klageren nævnet om at tage stilling til indholdet af redegørelsen. I denne redegørelse uddyber landinspektør M de klagepunkter, klageren har fremsat. Han anfører bl.a., at Kort- og Matrikelstyrelsen altid har fastholdt, at den landinspektør, som leder en skelforretning, har en selvstændig forpligtelse til at sørge for, at alle relevante oplysninger kommer frem, og at landinspektøren i givet fald selv må fremskaffe disse, jf. vejledning nr. 24 af 28. februar 1991 om skelforretninger pkt M kritiserer endvidere, at indklagede ikke havde indhentet ældre matrikelkort, udstykningskort og måleblade. Da det var indklagedes hensigt at foretage udskillelse af den offentlige sti, der forløber over matr.nr. 41f, burde han udover tingbogsattester tillige have rekvireret udskrift af de dokumenter, der var lyst på de implicerede ejendomme vedrørende gangsti og færdselsret, lyst henholdsvis den 8. januar 1880 og den 1. oktober M finder det også kritisabelt, at indklagede ikke havde skaffet dokumentation for, at betingelserne i bekendtgørelse nr af 12. december 1997 om matrikulære arbejder var opfyldt. M anfører endvidere, at indklagede burde have gennemgået de oprindelige målinger, som M havde fremskaffet. Han påpeger dernæst, at han og hans egen bisidder landinspektør N overværede, at kommunens repræsentant påstod, at en plads hvorpå klageren havde en båd liggende, hørte til klagerens ejendom og ikke var en del af den offentlige sti. Denne udtalelse er imidlertid i indklagedes erklæring 3

4 gengivet således: At den trekantede bådplads godt kunne tilhøre klageren.. M finder dernæst en udtalelse i erklæringen om, at ingen havde bemærkninger til det afmærkede skel i nordsiden af den offentlige sti direkte usand, idet han på klagerens vegne - under hensyn til at denne havde 4 ugers betænkningstid - protesterede mod en skelafsætning overhovedet på denne strækning. Han protesterede ligeledes, da et skelrør blev placeret i pkt M anfører yderligere, at der var i hvert fald 2 fejl på målebladet, hvilket bevirkede, at han ikke var i stand til at kontrollere arealberegningen. Han påpeger dernæst, at han finder det betænkeligt, at målingen i forbindelse med forretningen blev udført med kommunens landinspektør som (ulønnet) medhjælper for indklagede. Dette gælder så meget desto mere, som det efterfølgende viste sig, at indklagede traf afgørelse om, at 2 fakturaer fra det landinspektørfirma, der repræsenterede kommunen kunne indgå som en del af de omkostninger, som kan fordeles mellem parterne. Dette indebærer ifølge M en tilsidesættelse af vejledning om skelforretninger. Det ville endvidere efter M s opfattelse have været ønskeligt, om kommunen i den foreliggende situation, hvor kommunen er indklaget for tilsynsmyndigheden af den ene nabo for at have meddelt den anden en byggetilladelse, som påstås at være ulovlig, havde valgt at lade en anden landinspektør, end den landinspektør, der mødte for rekvirenten, møde for sig. M anfører afslutningsvis, at han har forelagt sin redegørelse for indklagede og opfordret denne til at fremkomme med indsigelse, specielt mod M s beskrivelse af de faktiske forhold. Indklagede har imidlertid meddelt ham, at han i det hele kan henholde sig til sin erklæring af 3. december 1998, men at han har accepteret de påviste fejl ved målebladet og fremsendt nyt måleblad til de implicerede parter og deres landinspektører. Indklagede har i et brev af 22. juni 1999 afvist de i klagerens brev af 20. maj 1999 fremsatte klagepunkter således: (Klagepunkterne er gengivet i kendelsen side 1-2).... 1)... 4

5 Det fremgår af indkaldelsen, hvilke skel jeg var blevet anmodet om at fastlægge, herunder at jeg var blevet anmodet om at fastlægge skellene på begge sider af den offentlige sti. Udskillelsen af den offentlige sti var en følge heraf, såfremt hævdsbetingelserne i øvrigt var opfyldt. 2)... Det fremgår at... Kommune var indkaldt som ejer af den offentlige sti. 3)... Der medfulgte en bilagsfortegnelse, så parterne kunne rekvirere de bilag, som de manglede. Da parterne i forvejen havde de fleste bilag, blev denne fremgangsmåde anvendt af besparelseshensyn. 4)... Tingbogsattester (bilag 14 og 15) var gennemgået før åstedsmødet. Det var min vurdering, at der ikke var behov for yderligere akter fra tingbogen. Denne vurdering viste sig at være rigtig. 5)... Matrikulære målinger tilbage til 1937 var fremskaffet... Målebladet der fastlægger skellet imellem matr.nr. 41-b og stranden i 1937 var fremlagt, som underbilag... Det findes ikke i overensstemmelse med god landinspektørskik, at foretage undersøgelser vedrørende ældre matrikulære målinger for omkringliggende skel, der alligevel på ingen måde kunne få indflydelse på fastlæggelse af skellene i denne sag. Kopi af min forespørgsel til KMS vedlægges. 6)... Det fremgår af min erklæring om skellene, at der ikke forefandtes (relevante) ældre skelmærker. 7)... Skelundersøgelser, herunder indmåling af relevante terrængenstande, var foretaget tidligere af landinspektør O. Dette materiale blev gennemregnet og bilag 16 (matrikulær plan, udarbejdet efter 5

6 foreliggende målinger) blev fremstillet. Materialet er naturligvis anvendt på mit ansvar og mine undersøgelser godtgjorde, at dette materiale kunne anvendes til fastlæggelse af den matrikulære situation og de aktuelle terrængenstande, hegn m.v. Det findes ikke i overensstemmelse med god landinspektørskik at udføre dobbeltarbejde, når der ikke er noget grundlag for at tilsidesætte tidligere udførte tekniske arbejder. 8)... Redegørelsen er anført som bilag 19. Min bemærkning i erklæringen nederst side 3 er udtryk for den vægt, som jeg har lagt på redegørelsen, der hovedsagelig havde akademisk interesse, og uden relevans i forhold til fastlæggelse af skellene i denne sag. 9) kommune nedlagde, som det fremgår af min erklæring, ikke påstand om at den trekantede bådplads tilhørte A s ejendom, men fremsatte et tilbud om, at arealet godt kunne tilhøre A s ejendom. Uanset... kommunes påstand/tilbud er det min pligt at fastlægge den retlig gældende ejendomsgrænse. Jeg skal om nødvendigt gå ud over parternes påstande i sagen. Min vurdering i øvrigt fremgår af erklæringen. 10)... Det er fortsat min opfattelse, at der på min forespørgsel ikke fremkom protester imod mit forslag til fastlæggelse af skellinien, landværts den offentlige sti. 11)... Der henvises til redegørelsen i min erklæring. Partsinddragelsen, således som de almindelige regler for fastlæggelse af skel ved udskillelse af offentlige veje foreskriver, afløses af skelforretningen. 12)... 6

7 Det er min vurdering, at de forarbejder som er udført og hvor omkostningerne er afholdt af den ene part har været af betydning for oplysning om skelforholdene Der henvises til min erklæring. 13)... Min begrundelse for at foretage udskillelsen fremgår af min erklæring... I brevet står der yderligere: Jeg kan endvidere erklære at jeg ikke har haft kontakt til kommunens landinspektører (O og P) i perioden fra advokatens begæring af skelforretningen til sagens afslutning, udover nødvendig kontakt for at få tilsendt allerede foretagne opmålinger, opmålinger som ingen af parterne i øvrigt på noget tidspunkt satte spørgsmålstegn ved..... Klageren har i et brev af 21. juli 1999 kommenteret indklagedes bemærkninger til klagen. Hun har i den forbindelse henvist til et nyt bilag udarbejdet af landinspektør M, der heri uddyber sine bemærkninger i redegørelsen af 20. marts Klageren anfører sluttelig i brevet (af Landinspektørnævnet betegnet klagepunkt 14 og 15): Uanset om min nabo har retlig interesse i at få fastsat sin ejendomsgrænse mod offentlig sti, bør denne retlige interesse ikke medføre, at hele stien syd for min ejendom udskilles, uden at reglerne for stiudskillelse og de retsgarantier, der er i forbindelse hermed, følges. 15. Og når L i sit brev anfører: Sagen ville naturligvis være blevet udsat såfremt jeg følte behov for yderligere undersøgelser m.v. - så lyder det temmelig hult, når man husker på, at han end ikke havde indhentet oplysninger om stiens alder og bredde, og på tidspunktet for skelforretningen anede han end ikke om stien var mere end 20 år gammel. Og derfor vidste han heller ikke, om betingelserne for en stiudskillelse var 7

8 opfyldt. Især det forhold, at han ikke kendte stiens bredde, 1,25 m, må betragtes som meget kritisabelt.. I det nævnte bilag fra landinspektør M står der bl.a.:... Jeg opdeler mine kommentarer på samme måde, som L L er undergivet officialmaksimen (vejledningen pkt. 4.3), og det er således ham, der på egen hånd indhenter samtlige dokumenter, hvis det overhovedet er muligt for ham at fremskaffe disse. Jeg er naturligvis helt uenig i hans egen vurdering af, om det skøn, han - i strid hermed - har udøvet, var rigtigt. Jeg finder, at det må være særdeles relevant, at man kender ethvert tinglyst dokument vedrørende færdsel på den ejendom, hvor man har planer om at foretage en uvarslet udskillelse af en offentlig sti, og jeg finder, at man bør kende disse på forhånd. Officialmaksimen betyder netop, at alt skal fremskaffes, og at skønnet over relevansen først kan ske, når alle dokumenter er på bordet. 5. Jeg har den opfattelse, at kravet i Udstykningsloven 36, stk. 1 om, at afsætningen skal ske på grundlag af de foreliggende oplysninger som et mindstemål omfatter de målinger vedrørende skellet, som foreligger i Matrikelarkivet (men at der hertil evt. skal føjes målinger, som findes i en landinspektørs arkiv eller muligvis andre steder). Jeg må jo konstatere, at der intet er at bebrejde Kort- og Matrikelstyrelsen, idet L alene har bedt om hovedkort fra 1937". Det har således fra starten ligget klart for ham, at de ældre målinger, som f.eks. hovedkortet fra udstykningen og de efterfølgende ændringer af skellene omkring ejendommen, er irrelevante i relation til Udstykningsloven 36. Nævnets afgørelse af dette spørgsmål vil få stor betydning for forståelsen af kravet i Udstykningsloven Jeg indskrænker mig til at konstatere, at der overhovedet ikke fandt nogen undersøgelse sted, hvorfor end ikke det skelrør, der ca. et år tidligere var blevet placeret af landinspektør O - vistnok netop på grundlag af de ældre målinger - indgik i 8

9 overvejelserne. Det forekommer at være en vanskelig opgave at skønne om relevansen af et skelmærke, når man end ikke kender dets eksistens. 7. Deres oplysning vedrørende dette forhold bekræftes jo af L. Det anføres dog, at mine undersøgelser godtgjorde, at det af O tilvejebragte materiale kunne anvendes til fastlæggelse af den matrikulære situation og de aktuelle terrængenstande, hegn m.v. Der må således være foretaget nogle undersøgelser, og L vil sikkert skulle gøre rede for hvilke. Det er min opfattelse, at det ikke er ligegyldigt, hvem der faktisk foretager de pågældende målinger Jeg kan jo ikke forlange, at L skal tillægge de af mig fremlagte ældre målinger og tinglyste dokumenter samt ældre matrikelkort med angivelse af bygninger (nødvendige for forståelse af deklarationsteksten) nogen vægt, og jeg har opfattet, at han ikke har gjort dette. Men jeg forlanger af en landinspektør, der forestår en skelforretning, at han loyalt refererer parternes indlæg Det er utroligt, at netop dette forhold, hvor jeg klart og tydeligt og helt bevidst om følgerne protesterede imod, at der overhovedet blev placeret et skelrør førend fremgangsmåden vedrørende udskillelse af offentlige veje havde været iagttaget, en protest, der blev udtalt direkte til L i påhør af N, ikke kan erindres af L. Jeg krævede klart og utvetydigt 4 ugers frist, førend min klient overhovedet kunne tage stilling til, om afmærkningen kunne akcepteres Det er sikkert, at vejbestyrelserne vil være særdeles opmærksomme på afgørelsen af dette spørgsmål, idet der jo findes særlige regler vedrørende fordelingen af omkostningerne ved en skelforretning. I den aktuelle sag synes der ikke at foreligge nogen uoverensstemmelse mellem rekvirenten og vejbestyrelsen, men fremgangsmåden vil kunne anvendes af en utilfreds borger, som tilsyneladende alene ved at fremsætte begæring om skelforretning vedrørende en vejstrækning, som overhovedet ikke berører hans ejendom, kan udløse en betydelig, uplanlagt udgift til vejudskillelse

10 Indklagede er i et brev af 26. juli 1999 fremkommet med sine bemærkninger til bilaget fra landinspektør M. Det anføres heri bl.a. (I teksten er alene gengivet de punkter, hvortil indklagede har haft yderligere bemærkninger):... ad 4... ad 6... Jeg kender naturligvis vejledningens pkt Min erklæring om, at den offentlige sti har henligget i marken i hævdstid byggede på følgende præmisser: a. Stien fandtes ifølge målebladet fra 1937 allerede dengang. b. Tingbladene antydede, at stien havde været på stedet i mere end 100 år. c. Ingen udtalte sig under mødet imod stiens eksistens i mands minde. d. De fremlagte deklarationer i bilag 19 bekræftede som forventeligt disse forhold. Min erklæring på dette område bygger således på et fuldt forsvarligt grundlag. Det er korrekt, at jeg ikke kendte eksistensen af disse rør. Jeg har nu fået oplyst af landinspektør O, at det drejer sig om to rør i vestskellet af matr.nr. 41f og at disse rør ikke har nogen anvendelig relation til grænserne for den offentlige sti, højvandslinie eller skellet imellem matr.nr. 41f og 41b. Den matrikeltekniske baggrund for denne sag er fortsat målebladet fra 1937, som jeg har anvendt ved at genbruge den måling og de beregninger, som landinspektør O har udført. Under forretningen blev sagens bilag gennemgået, herunder bilag 16. Ingen protesterede imod anvendelsen af landinspektør O s målinger og beregninger. Anvendelsen er naturligvis fortsat sket på mit ansvar på nøjagtig samme vis, som hvis det havde været en medarbejder fra mit kontor, der havde udført arbejdet. 10

11 ad Jeg må konstatere, at landinspektør M fortsat gør sig skyldig i faglige misforståelser. Som tidligere anført afløser skelforretningen detailreglerne i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, idet det i udstykningslovens 36, stk. 1 kort og godt hedder, at landinspektøren ved en skelforretning skal afsætte skellet med den beliggenhed, som på grundlag af foreliggende oplysninger efter landinspektørens skøn må anses for at være den rette ejendomsgrænse. Vejbestyrelsen skal således ikke nødvendigvis være rekvirent og partsinddragelsesreglerne ved vejudskillelse i almindelighed afløses naturligvis af skelforretningens regler om partsinddragelse o.s.v. Landinspektør M s fortolkning af reglerne ville gøre skelforretningen meningsløs. Ved skelforretningen skal jeg således alene tage stilling til, om den offentlige sti har henligget med de nuværende grænser i hævdstid. Forretningen skal herefter fastslå disse grænser. Som en konsekvens må stien udskilles på det pågældende stykke. Den 27. august 1999 afholdtes møde i nævnet, hvorunder klageren, dennes ægtefælle og indklagede fremkom med supplerende bemærkninger til de skriftlige indlæg i sagen. De klagepunkter, hvortil de mødende havde supplerende bemærkninger, er i det følgende gengivet med kursiv skrift: 1. Det fremgår ikke af indvarslingen, at sagen i realiteten drejer sig om udskillelse af en offentlig sti over min ejendom. Klageren fastholdt klagepunktet, idet det fortsat var hendes opfattelse, at det ikke af indkaldelsen til skelforretningen fremgik, at sagen i realiteten drejede sig om udskillelse af den offentlige sti. Landinspektør L henviste til indkaldelsen til skelforretningen af 28. oktober 1998, 1. afsnit samt til sit brev af 2. oktober 1998 til klageren, hvoraf det fremgår, at han endvidere blev anmodet om at fastlægge skellet/skellene syd for den offentlige sti, som forløber syd for klagerens ejendom. Denne rekvisition fra advokat B kom i stand, efter at han telefonisk havde henvendt sig til advokaten. Det var 11

12 således ikke kommunen, der havde rekvireret denne del af forretningen. Han redegjorde i den forbindelse kort for det retlige grundlag for afholdelse af skelforretningen, herunder for, hvem der kunne antages at have en retlig interesse i afholdelse af en sådan forretning. Det var efter hans opfattelse klart, at ejeren af matr.nr. 41b, der i tilslutning til denne sag havde fået en byggesag stillet i bero, havde en klar interesse i at få fastlagt, hvem der var nabo. Han henviste endvidere til Vejledning nr. 24 af 28. februar 1991 om skelforretninger, 1. afsnit. Han vil ikke afvise, at han i indkaldelsen kunne have valgt at skrive, at forretningen tillige drejede sig om udskillelse af den offentlige sti, men han anså det for overflødigt, da dette følger af regelsættet for skelforretninger. 2. Det fremgår ikke af indvarslingen, at... Kommune tillige var indvarslet som part. Klageren fastholdt klagepunktet og uddybede dette, idet hun oplyste, at hun ikke inden skelforretningen var blevet gjort bekendt med, at stien ejedes af... Kommune og var optaget i kommunens stifortegnelse. Dette var kommunen heller ikke klar over, hvilket landinspektør M havde oplyst hende om, efter at han telefonisk henvendte sig til kommunen dagen efter skelforretningen. Kommunekontoret fik meget travlt med at finde stifortegnelsen frem. Allerede inden skelforretningens afholdelse havde landinspektør M i et brev af 7. november 1998 til indklagede på klagerens vegne protesteret imod, at kommunen blev indvarslet til skelforretningen og anmodet om, at kommunen ikke deltog heri. Indklagede fastholdt imidlertid indvarslingen af kommunen. Indklagede bemærkede hertil, at det af et brev fra... Kommune til C fremgår, at C s byggeri grænser op til en offentlig sti, samt at stien er optaget på kommunens stifortegnelse og opfattes som offentligt areal. Han undersøgte ikke, om stien havde været optaget på stifortegnelsen i 20 år, idet det efter hans opfattelse er de ordinære hævdsregler, der er gældende i forbindelse med en skelforetning. Han havde vished for, at stien havde været optaget på kort i hvert fald fra

13 Klageren fastholdt endvidere kritikken af, at indklagede udskilte stien med en større bredde end den, der fremgår af deklarationen lyst på matr.nr. 41b den 8. januar Indklagede bemærkede hertil, at det er hævdsreglerne, der gælder. 4. Der var ikke fremskaffet kopi af relevante akter fra tingbogen. Indklagede erkendte, at han alene havde gennemgået tingbogsattesterne inden åstedsmødet. Under åstedsforretningen gennemgik han de yderligere dokumenter fra tingbogen, som landinspektør M havde medbragt. 6. Det blev ikke undersøgt, hvilken afmærkning der forefandtes af skellene omkring min ejendom. Klageren fastholdt klagepunktet og henholdt sig til landinspektør M s kommentarer hertil. Indklagede bemærkede til dette klagepunkt, at det er rigtigt, at han ikke var bekendt med de to skelrør i vestskellet. Skelrørene er ikke registreret i matriklen og er i øvrigt uden relevans for de skel, som han skulle fastlægge ved hævd. Der er ikke noget krav om, at skellene måles ind, og arealberegning kunne i øvrigt foretages efter kortmateriale. 7. Der blev ikke foretaget nogen form for måling til eksisterende afmærkning (skelmur, bygninger, hække m.v.). Klageren henholdt sig til de skriftlige redegørelser. Indklagede bemærkede hertil, at ingen fremsatte indsigelser imod den tekniske plan, som tidligere var udarbejdet af landinspektør O. 9. Den påstand, der blev nedlagt ved repræsentanten for... Kommune er tilsidesat og skelforløbet fastlagt på anden måde. Herved har jeg forspildt en mulighed for at fremsætte modstående påstand, idet der ikke var grund hertil. 13

14 Klageren fastholdt klagepunktet og gjorde gældende, at...s Kommunes repræsentant under forretningen udtrykkeligt udtalte, at den trekantede bådplads tilhørte hendes ejendom. Indklagede henholdt sig til sine bemærkninger i skrivelse af 22. juni 1999 og gav udtryk for, at - som han husker det - sagde... Kommunes repræsentant, at denne ikke havde indvendinger imod, at den omhandlede trekant kom ind under A s ejendom. Klageren bemærkede hertil, at hun udtrykkeligt bad om, at det måtte blive protokolleret, hvad der blev sagt. Landinspektøren har fordrejet, hvad der blev sagt af kommunens repræsentant, og har i øvrigt, når en situation har været til gunst for klageren, handlet i hendes disfavør. Klagerens ejendomsret til trekanten kan dokumenteres, blandt andet ved, at hun - som det fremgår af fotos - har haft en båd liggende der, ligesom der ud for det pågældende sted har været en bade- og bådebro, som hun har måttet flytte på grund af C s byggeri. Indklagede fastholdt sin opfattelse af sagen. Klageren anførte yderligere, at hun under forretningen ønskede at fremlægge billeder for at underbygge sin påstand, men at landinspektøren ikke ønskede at se billederne. Indklagede tilkendegav hertil, at han har set billederne, og at han medtog 3 billeder efter aftale med klageren. 10. Min protest (ved landinspektør M) imod placeringen af det nye skel mod den offentlige sti, fremgår ikke af redegørelsen. Klagerne fastholdt klagepunktet. Indklagede bemærkede, at der ikke fremkom protester imod placeringen af skellinien landværts den offentlige sti. Klageren udtalte hertil, at hun gik i protest. 14

15 12. Den afregning, der er foretaget af sagen, er i strid med gældende forskrifter, som alene giver mulighed for, at parternes udlæg til relevante dokumenter kan medtages som en del af sagens omkostninger af landinspektøren. Klageren fastholdt klagepunktet og redegjorde nærmere herfor. Hun er især uforstående over for, at fakturaer, der stammer fra målinger, der er foretaget af et andet landinspektørfirma forud for skelforretningen og efter rekvisition fra modparten, kan indgå i den samlede beregning af skelforretningens omkostninger og derved komme til at belaste hende. Klageren oplyste i den forbindelse, at hun har anvendt ca kr på landinspektørbistand, hvilket hun under forretningen udtrykkeligt anførte overfor indklagede. Hun har dog ikke fremsendt dokumentation til landinspektøren og har heller ingen erindring om, at han bad herom. Hun vil i givet fald kunne gøre det. Indklagede bemærkede hertil, at han kan erkende, at han ikke - efter at have nævnt muligheden for at fremkomme med udgiftsbilag - gik nærmere ind herpå, idet klageren var repræsenteret af en landinspektør og en advokat. Han kan godt huske, at klageren har nævnt et beløb på kr Indklagede oplyste på nævnets forespørgsel, at grunden til, at han ikke har udskilt den offentlige sti for så vidt angår C s ejendom, er, at han ikke er blevet bedt herom, og at han ikke så nogen anledning til at belaste sagens omkostninger hermed. Hertil kommer, at det under forhandlingerne kom frem, at Landinspektørfirmaet Q (landinspektørerne O og P) af kommunen var blevet rekvireret til udskillelse af hele stien. I øvrigt stiller han sig tvivlende over for, om der under skelforretningen har været retligt grundlag for at udskille hele stien uden direkte rekvisition fra kommunen. Klageren bemærkede hertil, at hun finder det yderst ejendommeligt, at indklagede har været bekendt med, at stien senere skulle udskilles i sin helhed, uden at gøre dem opmærksom herpå, og at udskillelsen alene fandt sted, for så vidt angår hendes ejendom. 15

16 Klageren og dennes ægtefælle fremkom med følgende bemærkninger til landinspektørens erklæring af 3. december 1998 fra skelforretningen: - Kystsikringen blev ikke udført i 1995 men i Side 3, 3. sidste afsnit: Under forretningen sagde klagerens ægtefælle, at han har opført det gamle kystsikringsanlæg og vedligeholdt det. - Side 4, 1. afsnit: Det er deres opfattelse, at kommunens repræsentant alene gav udtryk for, at kommunen delvist har vedligeholdt det gamle anlæg, men aldrig den del af anlægget, der ligger ud for klagerens ejendom. - Side 4, 5. afsnit: Det er ikke deres opfattelse, at kystsikringen primært har haft til formål at beskytte stien, som ligger i en afstand af 2 m derfra. Kystsikringen har haft til formål at beskytte ejendommens kyststrækning. Indklagede henholdt sig til sin erklæring fra skelforretningen, og bemærkede til det sidste punkt, at stien i dag går helt ud til kysten. Landinspektørnævnets begrundelse og resultat: Nævnet skal indledningsvis bemærke, at skelforretningen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 109 af 25. februar Nævnet har ved sin afgørelse af sagen valgt at gengive de dele af indklagedes erklæring om skelforretningen og de hertil hørende bilag, der måtte være relevante for det pågældende klagepunkt. Ad klagepunkt 1-3. I indklagedes indkaldelse til skelforretningen står der bl.a.: Advokat B har for C der ejer ejendommen, matr.nr. 41b anmodet mig om at afholde en skelforretning til fastlæggelse af skellet mellem ejendommen og Deres ejendom, matr.nr. 41f smst. for så vidt angår strækningen syd for den offentlige sti, som forløber syd for Deres ejendom langs med... Sund. Jeg er endvidere blevet 16

17 anmodet om at fastlægge skellene på begge sider af den offentlige sti, som forløber syd for Deres ejendom.... C og... Kommune, som ejer af den offentlige sti, er ved kopi af dette brev indvarslet til mødet.... Kort, skøde, deklarationer og andre dokumenter, der kan have betydning for oplysning om skelforholdene, bedes sendt til mig inden mødet. Til orientering vedlægges en kopi af sagens bilagsliste, idet bemærkes at bilag, som en af parterne ønsker tilsendt, kan fås ved henvendelse til mit kontor. Matrikulær plan, udarbejdet efter foreliggende målinger, vedlægges til orientering..... Landinspektørnævnet kan på grundlag heraf, sammenholdt med det i øvrigt foreliggende materiale herunder indklagedes forklaring for nævnet, ikke give klageren medhold i disse kritikpunkter. Indklagede har under mødet for nævnet ikke villet afvise, at han i indkaldelsen kunne have valgt at skrive, at forretningen tillige drejede sig om udskillelse af den offentlige sti. En sådan formulering kunne have medvirket til at klargøre det fulde indhold af forretningen. Nævnet anser imidlertid ikke den i indkaldelsen valgte formulering for at være misvisende eller formuleret således, at klageren og dennes landinspektør ikke har været i stand til at varetage klagerens interesser i forbindelse med forretningen. At bilag ikke medfulgte, men kunne rekvireres i henhold til den vedlagte bilagsliste, anser nævnet ikke for en fejl. Ad klagepunkt 4. Nævnet må medgive klageren, at landinspektøren forinden forretningen burde have indhentet kopi af de 2 nævnte dokumenter henholdvis om gangsti og færdselsret, der begge vedrører andenmands råden og i givet fald kunne være af betydning ved fastlæggelsen af rådigheden over de implicerede ejendomme. I den foreliggende sag var indholdet af dokumenterne imidlertid uden betydning for indklagedes afgørelse. Ad klagepunkt 5. 17

18 Nævnet finder ikke, at indklagede - sagens beskaffenhed taget i betragtning - har forsømt at indhente matrikulære oplysninger, herunder oplysninger af ældre dato, i forbindelse med forretningen. Ad klagepunkt 6. Det kan naturligvis ikke afvises, at undersøgelser i marken kan være nødvendige for at få rede på måloplysningernes anvendelighed og for at orientere sig om de faktiske grænser og forhold i marken. Indklagede burde derfor som udgangspunkt have spurgt parterne, om de havde kendskab til, hvilken skelafmærkning af betydning for sagen, der fandtes. Nævnet kan imidlertid tiltræde indklagedes synspunkt om, at de nævnte skelrør i vestskellet viste sig at være uden relevans for de skel, som indklagede skulle fastlægge. Ad klagepunkt 7. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede anvendte den af landinspektør O tidligere udarbejdede tekniske plan, som ingen under forretningen fremsatte indsigelse mod. Ad klagepunkt 8. I erklæringen anfører indklagede: Landinspektør M gennemgik kronologisk de ejendomsretlige ændringer i området.. Som anført under klagepunkt 6 kan det naturligvis ikke afvises, at det i forbindelse med en skelforretning vil kunne være relevant at indhente historiske oplysninger om skellene. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at kritisere indklagedes skøn herover i den konkrete sag, ligesom nævnet ikke finder grundlag for kritik af indklagedes omtale af landinspektør M s redegørelse herom i erklæringen. Ad klagepunkt 9. I erklæringen står der om dette punkt: På forespørgsel udtalte kommunens repræsentant, at den trekantede bådeplads godt kunne tilhøre A s ejendom.. 18

19 Det anføres endvidere: F.s.a. den trekantede bådplads må lægges til grund, at dette areal på stedet fremtræder som en del af den offentlige sti. Det må endvidere lægges til grund, at familien A s båd på de fremviste billeder, alle var placeret nord for stien, og at der ikke på nogen billeder var tegn på en særlig ejerråden fra A s side til det trekantede areal. Skellet imellem den offentlige sti og matr.nr. 41b findes herefter at måtte placeres i overensstemmelse med den påstand, som er fremført af advokat B.. Nævnet finder det uden for sine muligheder som disciplinært nævn at få fastlagt, hvad der nøjagtigt er udtalt af de mødende ved forretningen. En mulig uoverensstemmelse herom må klarlægges ved den domstol, som forretningen er indbragt for. Ad klagepunkt 10. I erklæringen anføres om dette punkt: Ingen af parterne anfægtede, at stien var offentlig, og at den havde været på stedet i mere end 20 år, og ingen havde bemærkninger til det afmærkede skel i nordsiden af den offentlige sti.. Nævnet finder det heller ikke på dette punkt, hvor påstand står mod påstand, muligt at fastslå, hvorledes bemærkningerne er faldet under skelforretningen. Nævnet skal i øvrigt henvise til sine bemærkninger til klagepunkt 11. Ad klagepunkt 11. Indklagede har gjort gældende, at partsinddragelsen, som de almindelige regler for fastlæggelse af skel ved udskillelse af offentlig vej og sti foreskriver, afløses af skelforretningen. I det foreliggende tilfælde, hvor fastlæggelsen af skellet mod den offentlige sti og udskillelse af denne har fundet sted i forbindelse med 19

20 en skelforretning, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at indklagede ikke fulgte de i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder 3, stk. 2, 1. pkt. indeholdte regler. Det følger af reglerne i stk. 2, at såfremt der ikke kan opnås tilslutning fra en lodsejer i forbindelse med en vejudskillelsessag, må skellet fastlægges ved en skelforretning. Dette har netop været tilfældet i denne sag, hvor fastlæggelsen af skellet mellem de 2 ejendomme har været kombineret med en udskillelse af stien. Ad klagepunkt 12. Der står herom i erklæringen: Sagens omkostninger:... Den af landinspektørfirmaet Q den udarbejdede matrikulære plan med tilhørende koordinater, har jeg kontrolleret og anvendt i forbindelse med denne skelforretning. Jeg skønner derfor, at der i omkostningerne ved denne skelforretning yderligere kan indgå kr. hvortil moms Det fremgår af klagerens forklaring for nævnet, at hun navnlig er uforstående over for, at landinspektøren i sin opgørelse over sagens omkostninger har medtaget en faktura, som vedrører udgifter afholdt af landinspektørens rekvirent - forud for skelforretningen - til et andet landinspektørfirma. Dette skal ses i sammenhæng med, at klageren mener at have afholdt udgifter i forbindelse med sagen på ca kr., som ikke er medtaget, idet hun ikke var klar over, at hun kunne fremsætte anmodning herom. Nævnet kan ikke tage stilling til landinspektørens skøn over, om de medtagne udgifter har været rimelige og ønskelige, jf. den dagældende bekendtgørelse om skelforretninger 3, stk. 2, nr. 2 og den dagældende vejledning om skelforretninger afsnit 7.1. Spørgsmålet henhører under domstolene. Det fremgår imidlertid af sagens oplysninger, at indklagedes opgørelse over sagens omkostninger er sendt til fordeling ved Hegnssynet, der endnu ikke 20

21 har taget stilling i sagen, idet der er anlagt retssag om skellets beliggenhed. Nævnet finder på baggrund heraf, at landinspektøren må have mulighed for at ændre sin opgørelse over skelsagens omkostninger, således at klageren gives mulighed for at fremsende en opgørelse over afholdte udgifter til indklagede. Hvorvidt disse udgifter kan anses for rimelige og ønskelige beror i givet fald alene på indklagedes skøn. Indklagede har under mødet for nævnet erkendt, at han ikke - efter at have nævnt muligheden for at fremkomme med udgiftsbilag - foretog sig yderligere, idet klageren var repræsenteret af såvel landinspektør som advokat. Nævnet må medgive indklagede, at klageren og dennes rådgivere selv burde have været opmærksomme på at få de afholdte udgifter fremdraget i forbindelse med forretningen. Det havde dog været ønskeligt, at indklagede, da spørgsmålet blev bragt på bane, direkte havde opfordret klageren til at fremsende dokumentation for eventuelt afholdte udgifter, også set i relation til, at et beløb af størrelsesordenen kr. ubestridt har været nævnt under forretningen. Ad klagepunkt 13. I erklæringen anføres følgende under overskriften: Landinspektørens kompetence i skelforretninger: M påstod sagen afvist, da stien ikke eksisterer på matrikelkortet og der således ikke afsættes skel mod nogen ejendom. En udskillelse af en offentlig sti skal rekvireres af vejbestyrelsen... Efter en drøftelse af sagen tilkendegav jeg, at forretningen ville blive fremmet. Jeg skal i den forbindelse henvise til, at ingen udtalte sig imod, at stien langs med vandet er en offentlig sti, hvilket tillige fremgår af skrivelse fra... kommune til C af 5. december

22 Jeg skal endvidere henvise til Vejledning om skelforretninger pkt. 1 afsnit 3 og 4. Det bemærkes endvidere at ejeren af matr.nr. 41b skønnes at have en retlig interesse i at vide, hvilken ejendom, som er nabo. C kan herefter rekvirere en skelforretning vedrørende skellene omkring den offentlig sti, jf. vejledningens pkt Nævnet kan tiltræde indklagedes argumentation og kan derfor ikke give klageren medhold i dette klagepunkt. Ad klagepunkt Nævnet kan henholde sig til sin konklusion under pkt. 13. Nævnet finder i betragtning af indklagedes oplysning for nævnet om, at et andet landinspektørfirma af kommunen var blevet rekvireret til udskillelse af hele stien, ikke grundlag for kritik af, at indklagede alene udskilte den offentlige sti for så vidt angår klagerens ejendom. Nævnet skal sammenfattende udtale, - at skelforretningen anses for at have været særegen og vanskelig, - at flere af de kritikpunkter, der har været fremsat fra klagerens side, relaterer sig til forhold der i vidt omfang beror på landinspektørens skøn, - at indklagede under hensyn til sagens art og kompleksitet må indrømmes en vid margen i sin udøvelse af dette skøn, - at eventuel kontakt mellem indklagede og kommunens landinspektør i perioden mellem begæring om skelforretning og indvarslingen hertil ikke efter det foreliggende anses at have haft indvirkning på indklagedes upartiskhed, - at skelforretningen anses at være gennemført på grundlag af de fornødne relevante oplysninger, - at nævnet ved sin bedømmelse af klagen har lagt vægt på, at klageren under hele sagen har været bistået af såvel en landinspektør som en advokat, og - at landinspektøren i mangel af forlig, og uden nødvendigvis at følge parternes udtalelse om skellets placering, er forpligtet til at fastlægge den ejendomsgrænse, som efter landinspektørens samlede vurdering er den rette. 22

23 Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og det over for om de enkelte klagepunkter anførte finder nævnet ikke grundlag for en sådan kritik af indklagede, at dette kan medføre nogen sanktion over for ham, og han frifindes derfor. Thi bestemmes: Landinspektør L frifindes. Jens Wolters Sigrid Ballund Niels Krogsgaard 23

I Landinspektørnævnets sag nr. 264: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 16. december 2004 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 264: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 16. december 2004 følgende KENDELSE: I forbindelse med en udstykningssag afsatte landinspektør L skellet mod bl.a. klageren A s ejendom i overensstemmelse med målinger foretaget i 1977 og 2002 samt ud fra det faktum, at skellet udgjorde en

Læs mere

Kendelse fra Landinspektørnævnet

Kendelse fra Landinspektørnævnet Den danske Landinspektørforening Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider marts 2000 Landinspektørnævnet fandt - efter en samlet vurdering af omstændighederne i forbindelse med landinspektør L s

Læs mere

Landinspektør L blev frifundet.

Landinspektør L blev frifundet. Om inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel og tilsidesættelse af måleblad, der var registreret i matriklen, men alene udfærdiget til arealberegning Ved en skelafsætning kunne landinspektør

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 271: A på vegne af sin svigermor B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende

I Landinspektørnævnets sag nr. 271: A på vegne af sin svigermor B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende Landinspektør L var rekvireret til at fastlægge beliggenheden af et eksisterende sommerhus i forhold til ejendommens skel som projekteringsgrundlag for en ombygning af sommerhuset. Landinspektørnævnet

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Landinspektør L havde i 2012 i forbindelse opførelsen af et byggeri på matr.nr. 24 afsat det matrikulære skel mellem matr.nr. 24 og matr.

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE: Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt reglerne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder ved at afsætte et skel, der ikke fremtrådte synligt på stedet, efter matriklens oplysninger

Læs mere

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE: Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 279: Kort- og Matrikelstyrelsen, København, mod landinspektør L afsagde nævnet den 27. juni 2005 følgende

I Landinspektørnævnets sag nr. 279: Kort- og Matrikelstyrelsen, København, mod landinspektør L afsagde nævnet den 27. juni 2005 følgende Om undladelse af at besvare henvendelser fra Kort- og Matrikelstyrelsen og en grundejer samt om iagttagelse af reglerne for at inddrage grundejerne før afsætning af skel. Kort- og Matrikelstyrelsen indklagede

Læs mere

Landinspektørnævnet tildelte på den baggrund landinspektør L en irettesættelse

Landinspektørnævnet tildelte på den baggrund landinspektør L en irettesættelse Om en landinspektørs manglende inddragelse af grundejere i forbindelse med en redegørelse for skel samt placering og bredde af græssti Advokat A klagede over en redegørelse som Landinspektørfirmaet R havde

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 21. oktober 2010 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 21. oktober 2010 følgende KENDELSE: Om forsøg på gennemførelse af ejendomsberigtigelse uden at have gjort sig bekendt med matriklens oplysninger om ejendomsgrænsens beliggenhed Landinspektør L var bestilt til at afsætte en ejendomsgrænse

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE: Landinspektør L var indklaget for Landinspektørnævnet for at have initieret afholdelsen af en skelforretning og misbrugt skelforretningsinstituttet for at dække over, at Landinspektørfirmaet, som L er

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE: Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en skelafmærkning Landinspektør L afmærkede et skel uden forinden at have ladet klagerne udtale sig om skellets beliggenhed, selv om klagerne i 2011 havde

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør L, at der ikke var en fast og entydig

Læs mere

Landinspektør L blev herefter frifundet.

Landinspektør L blev herefter frifundet. Om inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Forsyningsselskab X havde i forbindelse med fjernelse af en mast gravet en skelpæl op i skellet mellem klagers ejendom og naboejendommen. Landinspektør

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 221: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. januar 2001 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 221: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. januar 2001 følgende KENDELSE: Et målehold under landinspektør L s ansvar foretog opmåling af et skel vedrørende klagernes ejendom. På baggrund af en måling fra 1967 genfandt de skelmærker i alle skelpunkterne undtagen skelpunktet ved

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 193 har nævnet den 2. oktober 1998 truffet følgende afgørelse om genoptagelse af klagesag

I Landinspektørnævnets sag nr. 193 har nævnet den 2. oktober 1998 truffet følgende afgørelse om genoptagelse af klagesag Landinspektørnævnet blev af A anmodet om genoptage en klagesag, hvor landinspektør L tidligere var blevet frifundet. Ved frifindelsen havde nævnet på baggrund af landinspektørens skriftlige indlæg og hans

Læs mere

Landinspektør L gennemførte for klagerne en skelforretning og få dage efter dens afholdelse modtog klagerne og deres modpart erklæringen om skelforretningen, hvorimod klagerne først 14 dage senere modtog

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejer.

Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejer. Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejer. I forbindelse med en skelmåling konstaterede landinspektør L, at et vandløb,

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 3. april 2009 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 3. april 2009 følgende KENDELSE: Om flytning af skelmærke uden at inddrage den ene grundejer, selv om parterne havde indgået forlig om skellet ved skelforretning Landinspektørnævnet fandt ikke, at landinspektøren har begået fejl i forbindelse

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 242: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 17. september 2003 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 242: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 17. september 2003 følgende KENDELSE: Landinspektørnævnet fandt sig kompetent til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt landinspektør L ved afsætningen af et skel handlede i overensstemmelse med god landinspektørskik, og afviste hermed L s

Læs mere

Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer.

Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer. Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer. Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør M, at ejendomsgrænsen

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 272: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 22. december 2004 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 272: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 22. december 2004 følgende KENDELSE: Landinspektør L blev rekvireret til at afsætte skellet mod klagerens ejendom og ved rekvisitionen blev det oplyst, at klageren havde fældet træer på rekvirentens ejendom. Ved skelfastlæggelsen tog landinspektør

Læs mere

Landinspektør L blev frifundet.

Landinspektør L blev frifundet. Om inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør L, at ejendomsgrænsen på stedet passede med oplysningerne i matriklen om skellets beliggenhed, bortset

Læs mere

Om manglende inddragelse af ejere af naboejendomme forud for afmærkning af et 3-skelspunkt

Om manglende inddragelse af ejere af naboejendomme forud for afmærkning af et 3-skelspunkt Om manglende inddragelse af ejere af naboejendomme forud for afmærkning af et 3-skelspunkt I forbindelse med en skelafsætning afmærkede landinspektør L et 3- skelspunkt uden forudgående at give de berørte

Læs mere

I brevet af 2. september 1999 har klageren bl.a. skrevet:

I brevet af 2. september 1999 har klageren bl.a. skrevet: Landinspektørnævnet fandt landinspektør L s ekspeditionstid i en sag om fraskillelse af jordene fra en landbrugsejendom uantagelig lang, ligesom nævnet fandt det kritisabelt, at landinspektøren ikke på

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 259: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 3. marts 2004 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 259: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 3. marts 2004 følgende KENDELSE: Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt anvisningerne i 4, stk. 3, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, da han ikke underrettede en naboejer om fastlæggelsen af et skel, der

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 224: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 12. juni 2001 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 224: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 12. juni 2001 følgende KENDELSE: A overvejede frasalg af en byggegrund og rekvirerede landinspektør L til at måle sine to matr.nre. op. Ejendommenes samlede areal var efter landinspektørens opmåling ca. 40 m 2 mindre end det registrerede

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE: Om manglende inddragelse af naboejere forud for afmærkning af skel og om fjernelse af skelmærker, der var afsat uden at forskifterne herfor var fulgt Landinspektør L var af klageren bestilt til at afsætte

Læs mere

Om en landinspektørs orientering i forbindelse med afsætning af skel mod et jordstykke der er noteret som byens gade

Om en landinspektørs orientering i forbindelse med afsætning af skel mod et jordstykke der er noteret som byens gade Om en landinspektørs orientering i forbindelse med afsætning af skel mod et jordstykke der er noteret som byens gade A, der ejer matr.nr. 76c, klagede over den skelafsætning, som landinspektør L havde

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE: Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel og om anvendelse af interne mål fra landinspektørens eget arkiv Landinspektør L blev af to naboer bestilt til at afsætte skellet mellem

Læs mere

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Landinspektør L havde afholdt en skelforretning, som blev afsluttet med erklæring/forlig. Klager, som var en af parterne i skelforretningen,

Læs mere

Om en landinspektørs manglende orientering og manglende besvarelse i forbindelse med berigtigelse af skelforhold

Om en landinspektørs manglende orientering og manglende besvarelse i forbindelse med berigtigelse af skelforhold Om en landinspektørs manglende orientering og manglende besvarelse i forbindelse med berigtigelse af skelforhold Landinspektør L var rekvireret af ejeren af matr.nr. 14v, til at berigtige skelforholdene

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 262: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 2004 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 262: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 2004 følgende KENDELSE: Landinspektør L var rekvireret til at gennemføre en skelforretning. Åstedsmødet blev afsluttet med, at landinspektøren oplyste til parterne, at han ville orientere sig yderligere om skelforholdene og enten

Læs mere

I brevet af 13. februar 2002 står der bl.a.:

I brevet af 13. februar 2002 står der bl.a.: Landinspektørnævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landinspektør L s bedømmelse af, at der ikke forelå en uoverensstemmelse mellem hans afsætning af skellet efter matriklens oplysninger og forholdene

Læs mere

Landinspektør L blev frifundet.

Landinspektør L blev frifundet. Om underretning af grundejere i forbindelse med skelafsætning og om hvordan underretning skal ske Klager A havde overtaget sin mors ejendom og blev i forbindelse med rydning af et skræntareal opmærksom

Læs mere

Om en landinspektørs forslag til skelafsætning som klager ikke ville godkende

Om en landinspektørs forslag til skelafsætning som klager ikke ville godkende Om en landinspektørs forslag til skelafsætning som klager ikke ville godkende Det er i klagen anført, at landinspektørfirmaet var fremkommet med et forslag til skelafsætning mellem klagers ejendom og naboejendommen,

Læs mere

Landinspektør L blev tildelt en irettesættelse

Landinspektør L blev tildelt en irettesættelse Om en landinspektørs utilstrækkelige grundlag for afgivelse af erklæring om vejret I en matrikulær sag om arealoverførsel og udvidelse af en privat fællesvej på kortet havde landinspektør L afgivet erklæring

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 210: Advokat A på vegne af B mod landinspektør L afsagde nævnet den 28. februar 2000 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 210: Advokat A på vegne af B mod landinspektør L afsagde nævnet den 28. februar 2000 følgende KENDELSE: Landinspektørnævnet fandt landinspektør L s ekspeditionstid i en arealoverførselssag uantagelig lang, og at det var en grov tilsidesættelse af pligterne som landinspektør, at han ikke fremmede sagen mest

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 253: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 3. marts 2004 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 253: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 3. marts 2004 følgende KENDELSE: Landinspektørnævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at landinspektør L i forbindelse med udstykningen af en kommunal ejendom ikke havde afmærket skellet mod klagerens ejendom og et tilgrænsende vejareal,

Læs mere

******* I Landinspektørnævnets sag nr. 201: Advokat A på vegne af B, C og D mod landinspektør L afsagde nævnet den 3. maj 1999 følgende KENDELSE:

******* I Landinspektørnævnets sag nr. 201: Advokat A på vegne af B, C og D mod landinspektør L afsagde nævnet den 3. maj 1999 følgende KENDELSE: I forbindelse med en ejendomshandel indestod landinspektør L blandt andet for at få lovliggjort et ældre udhus ved udarbejdelse af deklaration om byggeretsligt skel samt at få lovligheden af adgangsvejen

Læs mere

Figur. Uddrag af oplysninger fra måleblad udfærdiget af landinspektør L i forbindelse med udstykningen af matr.nr. 7hæ [ ] i 2002.

Figur. Uddrag af oplysninger fra måleblad udfærdiget af landinspektør L i forbindelse med udstykningen af matr.nr. 7hæ [ ] i 2002. Om afsætning af skel og inddragelse af grundejere samt om landinspektørens oplysninger i en ansøgning til en kommune og nybegning af et areal efter opmåling Landinspektørnævnet fandt ikke grundlag for

Læs mere

KENDELSE:

KENDELSE: Landinspektør L undlod at færdiggøre en sag om opdeling af en landbrugsejendom, på trods af, at Landinspektørnævnet ved kendelse af 29. januar 1999 vedrørende samme sag (nævnets sag nr. 198) fandt, at

Læs mere

I brevet af 8. februar 2002 har advokat A præciseret klagen i forhold til Landinspektørselskabet M A/S. I brevet skriver han bl.a.

I brevet af 8. februar 2002 har advokat A præciseret klagen i forhold til Landinspektørselskabet M A/S. I brevet skriver han bl.a. Landinspektørselskabet M A/S var sammen med selskabets direktør landinspektør L indklaget for manglende færdiggørelse af en sag om matrikulær berigtigelse af jordomlægningerne mellem tre landbrugsejendomme.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

KENDELSE

KENDELSE Om en landinspektørs håndtering af en tinglyst færdselsret i en sag om omdeling og sammenlægning I forbindelse med en sag om omdeling og sammenlægning i 1989 tolkede landinspektør L et skøde fra 1894,

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel

Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel I forbindelse med en udstykningssag fastlagde landinspektør L skellene mod klagerens ejendom således, at en hæk var placeret ca. 35 cm inde på

Læs mere

Landinspektør L blev frifundet

Landinspektør L blev frifundet Om en landinspektørs sagstilrettelæggelse i forbindelse med afgivelse af en lykke- og fromme-erklæring I en matrikulær sag om udstykning af to ejendomme, som skulle have adgang til offentlig vej via en

Læs mere

De nærmere omstændigheder for klagen er følgende:

De nærmere omstændigheder for klagen er følgende: I forbindelse med en ejendomshandel blev landinspektør L rekvireret til at gennemføre en arealoverførselssag. I samme forbindelse lovede landinspektøren køberen af ejendommen, at han inden 2 år ville færdiggøre

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 265: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 2. februar 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 265: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 2. februar 2005 følgende KENDELSE: Landinspektør L var af A rekvireret til at gennemføre en sag om udstykning og arealoverførsel. A klagede over, at L havde været 13 ½ måned om at ekspedere sagen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 15. juni 2010 blev der i sag 107-2009 KK mod ejendomsmægler PP og ejendomsmægler GG og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 2. november 2009 har KK indbragt ejendomsmægler

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr /2017: A,, klager over landinspektør L,, afsagde Landinspektørnævnet

I Landinspektørnævnets sag nr /2017: A,, klager over landinspektør L,, afsagde Landinspektørnævnet Om en landinspektørs rådgivning til at foretage en arealoverførsel i forbindelse med nybyggeri samt orientering af nabo Typehusfirmaet F kontaktede landinspektør L i efteråret 2016 på vegne af klagerne

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Thomsen Enevold Sørensensvej 6 6000 Kolding Sagen angår spørgsmålet, om indklagede i salgsopstillingen har givet fejlagtige

Læs mere

KENDELSE: Som bilag til brevet var vedlagt en redegørelse for sagsforløbet fra Jordfordelingskontoret ved fuldmægtig A. I redegørelsen står der bl.a.

KENDELSE: Som bilag til brevet var vedlagt en redegørelse for sagsforløbet fra Jordfordelingskontoret ved fuldmægtig A. I redegørelsen står der bl.a. Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L s ekspeditionstid i forbindelse med den matrikulære berigtigelse af en jordfordelingssag havde været uantagelig lang, ligesom det måtte anses for særdeles

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejere før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejerne

Om manglende inddragelse af grundejere før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejerne Om manglende inddragelse af grundejere før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejerne I forbindelse med opmålingen til en arealoverførsel konstaterede landinspektør

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom

Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom Landinspektørnævnet konstaterede indledningsvis, at afklaring af adkomst- og/eller panteforhold i forbindelse med nedlæggelse af et ejerlejlighedsfællesskab

Læs mere

(Advokat Marianne Pedersen) (Advokat Lars Bastholm)

(Advokat Marianne Pedersen) (Advokat Lars Bastholm) Advokatfirma Kgs. Nytorv 15, 3. sal 1050 København K Danmark CVR nr. 25 11 09 00 12. juli 2018 J.nr. 15495 LBA SVARSKRIFT Retten i Lyngby Jan Leth Christensen BS-24410/2018-LYN Fredheim 10 2950 Vedbæk

Læs mere

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98.

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98. Dato 11. september 2014 Dokument 14/10156 Side Klage over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014 om istandsættelse Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014,

Læs mere

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 22. december 2016 Sagsnr. 2016-1538/7KR/TRA 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget

Læs mere

Om forhaling af arealoverførselssag

Om forhaling af arealoverførselssag Om forhaling af arealoverførselssag Landinspektørnævnet fandt det kritisabelt, at der gik over 2½ måned fra landinspektøren modtog kommunens godkendelse indtil sagen blev sendt til registrering i matriklen,

Læs mere

Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en ændring af vejareal på matrikelkortet

Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en ændring af vejareal på matrikelkortet Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en ændring af vejareal på matrikelkortet En vejberettiget til en privat fællesvej blev opmærksom på, at landinspektør L havde forsøgt en indsnævring af vejen

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager 1], [klager 2] og [klager 3] klaget over [indklagede], [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager 1], [klager 2] og [klager 3] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 28. juni 2017 Sagsnr. 2016-2846/JSC/HCH 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager 1], [klager 2] og [klager 3] klaget over [indklagede],

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Emil Rasmussen, Næstved.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Emil Rasmussen, Næstved. København, den 22. december 2016 Sagsnr. 2016-1538/7KR/TRA 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Emil Rasmussen, Næstved. Klagens tema: [Klager]

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 261: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 2004 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 261: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 2004 følgende KENDELSE: Landinspektør L indgav på vegne af grundejeren B klage til Vejdirektoratet vedrørende en tilladelse fra amtet til overkørsel for ejeren af en bagvedliggende ejendom ad en privat fællesvej over B s ejendom

Læs mere

I brevet anfører skovrider B bl.a. følgende:

I brevet anfører skovrider B bl.a. følgende: Landinspektør L var rekvireret til at gennemføre en sag om supplering af en landbrugsejendom. Sagens gennemførelse forudsatte, at der blev skaffet vejadgang gennem klagerens skovejendom. Vejretten skulle

Læs mere

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger FOB 05.591 Kommunes svar på spørgsmål fra borger Ombudsmanden henstillede til en kommune at genoptage behandlingen af en sag hvor kommunen havde undladt at svare på tre breve fra en borger. Kommunen genoptog

Læs mere

Hvor ligger vejskellet?

Hvor ligger vejskellet? Hvor ligger vejskellet? v/landinspektør Villy K. Fink, Landinspekørfirmaet LE34 A/S, vkf@le34.dk Når vejskellet ved en offentlig vej skal fastlægges er det vigtigt, om vejen er udskilt i matriklen. Ved

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 20. marts 2006 har K klaget over

Læs mere

Disse forhold udgjorde grove tilsidesættelser af en landinspektørs pligter efter landinspektørlovens 7.

Disse forhold udgjorde grove tilsidesættelser af en landinspektørs pligter efter landinspektørlovens 7. Om manglende færdiggørelse af en matrikulær sag, undladelse af at besvare henvendelser og manglende ansvarsforsikring mv. Frakendelse af beskikkelse som landinspektør indtil videre. Landinspektørnævnet

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 27. september 2016 Sagsnr. 2016-859/HCH 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema:

Læs mere

Endelig afgørelse ang. klage over afslag på anmodning om optagelse af privat fællessti

Endelig afgørelse ang. klage over afslag på anmodning om optagelse af privat fællessti Dato 26. juni 2018 Sagsbehandler Julie Flagsø Mail juf@vd.dk Telefon +45 7244 3013 Dokument 18/03783-15 Side 1/5 Endelig afgørelse ang. klage over afslag på anmodning om optagelse af privat fællessti Vejdirektoratet

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Ida og Peter Frølich Hovedgaden 85 4420 Regstrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 6. juni 2012 blev der i sag 167-2011 MM og NN mod Ejendomsmægler AA (adresse ukendt) v/ advokat BB og Ejendomsmæglervirksomheden CC [adresse] [by] v/ advokat BB afsagt sålydende Kendelse Ved brev af

Læs mere

Vejledning om skelforretninger

Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel

Læs mere

******* I Landinspektørnævnets sag nr. 204: Advokat A på vegne af B og C mod landinspektør L afsagde nævnet den 18. juni 1999 følgende KENDELSE:

******* I Landinspektørnævnets sag nr. 204: Advokat A på vegne af B og C mod landinspektør L afsagde nævnet den 18. juni 1999 følgende KENDELSE: Landinspektør L blev bedt om at tillægge matr.nr. 5f et areal på 110 m 2 af matr.nr. 5i, som faktisk blev anvendt af matr.nr. 5f. Han fandt i sit arkiv en måling fra 1954, som var blevet foretaget med

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 258: Advokat B på vegne af gårdejer A mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 2004 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 258: Advokat B på vegne af gårdejer A mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 2004 følgende KENDELSE: Landinspektør L gennemførte en arealoverførselssag, hvorved et landbrugsareal blev forøget fra ca. 5 ha. til ca. 35 ha., uden at foretage høring af klageren A vedrørende en vejret over dennes ejendom.

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med udstykning I 2009 udstykkede Landinspektørfirmaet R matr.nr. 2cr fra matr.nr. 2ac. Udstykningen blev registreret den 12. november 2009. Klager købte i

Læs mere

KENDELSE. Klagerne var interesseret i at købe ejendommen og fik ejendommen fremvist af indklagede.

KENDELSE. Klagerne var interesseret i at købe ejendommen og fik ejendommen fremvist af indklagede. 1 København, den 6. september 2016 KENDELSE Klager mod Lone Bøegh Henriksen A/S Nordstensvej 9 3400 Hillerød Nævnet har modtaget klagen den 26. april 2016. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Kendelse fra Landinspektørnævnet

Kendelse fra Landinspektørnævnet Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 1991 side 25 Kendelse fra Landinspektørnævnet De to kendelser nr. 122 og 123 som bringes denne gang hænger sammen på den måde, at klageren er samme person

Læs mere

Landinspektør L havde afmærket skel mod to ejendomme i forbindelse med en udstykning.

Landinspektør L havde afmærket skel mod to ejendomme i forbindelse med en udstykning. Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en skelafmærkning Landinspektør L havde afmærket skel mod to ejendomme i forbindelse med en udstykning. Landinspektøren orienterede ejerne af den ene af ejendommene

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Indenrigsministeriets beslutningsgrundlag i tilsynssag

Indenrigsministeriets beslutningsgrundlag i tilsynssag Indenrigsministeriets beslutningsgrundlag i tilsynssag Indenrigsministeriet traf en afgørelse efter 48, stk. 1, i lov om Københavns Kommunes styrelse på baggrund af to udtalelser, som klageren i sagen

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Sag nr. 1137-2007 Disciplinærnævnet for ejendomsmægleres kendelse af 12. juni 2007 (sag nr. 1137-2007) KK mod BB A/S afsagt sålydende Kendelse Ved mail af 5. februar 2007 har KK klaget over ejendomsmægler

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. København, den 26. juni 2014 Sagsnr. 2013-3627/LRA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup. København, den 20. december 2017 Sagsnr. 2017-2339/ADH 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A],

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S v/ advokat Ole Steen Christensen Østergade 10 8450 Hammel Nævnet har modtaget klagen den 1. september 2011.

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening].

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening]. København, den 27. juni 2013 J.nr. 2011-10199/JSC 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] for [ejerforening] klaget over advokat [B], [bynavn], og advokat [B] har for

Læs mere

Om landinspektørs fremsættelse af beskyldning mod advokat og om landinspektørs ordvalg og udvist adfærd overfor grundejere.

Om landinspektørs fremsættelse af beskyldning mod advokat og om landinspektørs ordvalg og udvist adfærd overfor grundejere. Om landinspektørs fremsættelse af beskyldning mod advokat og om landinspektørs ordvalg og udvist adfærd overfor grundejere. I forbindelse med opmåling til en udstykning konstaterede Landinspektørkontoret

Læs mere

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Ikke fundet grundlag for at kritisere, at statens jordlovsudvalg i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om erhvervelsestilladelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2014 13/14833-12 x x x AFGØRELSE I SAGEN OM NEDLÆGGELSE AF DELE AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet Os klage af den 15. juli 2013 over, at kommunen

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] klaget over [advokat B], og [advokat B] har klaget over [advokat A].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] klaget over [advokat B], og [advokat B] har klaget over [advokat A]. København, den 25. november 2015 Sagsnr. 2015-2549/MKJ 2. og 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [advokat A] klaget over [advokat B], og [advokat B] har klaget over [advokat

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. oktober 2005 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. oktober 2005 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Storegade 19 8850 Bjerringbro Sagen angår spørgsmålet, om indklagede indgik aftale om berigtigelse af handlen

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

I brevet står der bl.a.:

I brevet står der bl.a.: Landinspektørnævnet fandt sig kompetent til at behandle en klage over, at landinspektør L på sine klienters vegne havde skrevet et brev til den kommunale bygningsmyndighed, i hvilket han på sine klienters

Læs mere

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering. Kendelse af 30. august 1999. 99-77.221 Spørgsmål vedrørende en erhvervsdrivende virksomheds registreringspligt og hæftelsesforhold afvist. Bekendtgørelse om erhvervsankenævnet 8. (Vagn Joensen) Advokat

Læs mere